Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 20
Offentligt
2086808_0001.png
xx. oktober 2019
Resumé af IFROs rapport om erhvervsøkonomiske
konsekvenser af de foreslåede kvoter for Østersøen for 2020 for
torsk og vestlig sild
I slutningen af august 2019 fremsatte Kommissionen forslag til kvoter for
2020 i Østersøen. Af Kommissionens forslag fremgår det, at der lægges op
til store reduktioner for torsk i den vestlige Østersø, sild i den vestlige
Østersø, og at torsk i den østlige Østersø kun skal være en bifangstkvote.
Miljø- og Fødevareministeriet bad derfor Københavns Universitet, Institut
for Fødevare- og Ressourceøkonomi, om at udarbejde en analyse af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser ved de foreslåede kvoter for 2020. Det
kan bemærkes, at IFRO blev bedt om at se på en 0-kvote for torsk i østlige
Østersø. Kommissionen har efterfølgende foreslået en reduktion på 92 %
for torsk i den østlige Østersø, så IFRO’s estimater er derfor muligvis en
lille smule for høje.
Rapporten foreligger nu, og herunder fremgår hovedkonklusionerne fra
analysen:
Hvis kvoterne for torsk og sild i den vestlige Østersø (område 22-24)
reduceres, som foreslået af Kommissionen, og hvis der fastsættes en 0-
kvote for torsk i den østlige Østersø (område 25-32), vil det have
økonomiske konsekvenser for de fartøjer, som deltager i fiskeriet. I 2018
var den samlede landingsværdi for de fartøjer, som landede torsk og sild
fra område 22-24, og som landede torsk fra område 25-32, på i alt 286 mio.
kr. Hvis kun landingerne af torsk og sild bliver reduceret til de foreslåede
kvoteniveauer for 2020, vil det medføre, at den samlede landingsværdi
bliver reduceret til 241 mio. kr. Denne vil blive yderligere reduceret til 227
mio. kr., hvis landingerne af relevante bifangstarter også bliver reduceret i
samme forhold som torskelandingerne. Estimaterne viser, at reduktionen i
landingsværdi vil være mellem 45 og 59 mio. kr., svarende til en reduktion
på henholdsvis 16 og 21 %.
Reduktioner i landingsværdien vil også medføre reduktioner i fiskernes
variable omkostninger. Disse vil dog være mindre end reduktionen i
landingsværdien. Derfor vil nettooverskuddet blive reduceret, især for de
mindre fartøjer under 15 meter, som udgør størstedelen af fartøjerne, som
fisker i Østersøen. Følgevirkningerne vil blive større, hvis også landingerne
for relevante bifangstarter reduceres.
Måske kan konsekvenserne i et vist omfang reduceres som følge af en
omlægning af fiskeriet, men for særligt de mindre fartøjer kan det være
vanskeligt at skifte til andre fiskerier eller tage længere til havs, selv om det
skulle vise sig muligt at købe kvoter i andre farvandsområder. Desuden kan
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 20: IFRO rapport om Østersøkvoter
sådanne ændringer af fiskeriet være dyre at igangsætte, da der f.eks. skal
indkøbes nyt fiskegrej, eller fiskes i områder længere væk hjemmefra.
For følgeindustrien og forarbejdningsindustrien på land vil der også være
en negativ effekt af kvotereduktionerne. Det er dog kun muligt i begrænset
omfang at analysere disse effekter. Det er relevant at se på data og
information om handelsstrømme, strukturen i forarbejdningsindustrien,
generering af arbejde i serviceerhvervene, afledte effekter på turisme osv.,
men mulighederne for en analyse er begrænsede med de tilgængelige data.
For fiskeflåden, serviceerhvervene og forarbejdningsindustrien vil
konsekvenserne på kort og lang sigt afhænge af, hvor hurtigt
bestandssituationen forbedres. Hvis bestandene ikke forbedres hurtigt,
forventes det, at et stort antal fartøjer, primært mindre fartøjer under 15
meter, vil forlade fiskeriet i løbet af kort tid, hvilket vil give en afledt affekt
på serviceerhvervene og forarbejdningsindustrien. Et fartøj, som forlader
fiskeriet, vil betyde et stort kapitaltab for fartøjets ejere, fordi der til disse
fartøjer fortsat vil være store faste omkostninger, som ikke kan forventes
dækket, hvis fartøjet sælges.
2