Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 190
Offentligt
2119532_0001.png
Målet med en ny vandløbslov er uændret!
”Va dafled i g og god økologisk tilsta d”
Da Danmark I 1972 tilsluttede sig EF, blev vi samtidig pålagt at danske vandområder skulle
op å ”god økologisk tilsta d”.
Det betyder at den gældende vandløbslov fra 1983, både skal
sikre va dafled i g og ”god økologisk tilsta d”.
Vandafledningen skal sikre grundejere og
samfundets udnyttelse af vandløbene til afdræning af det åbne lands produktionsjorder og
afledning af rensningsanlæg og befæstede arealer. Den økologiske tilstand skal indeholde en
bred vifte af flora og fauna fastsat af EU.
Via medlemskabet af EU blev kommunerne pålagt
at bri ge va dløbe e i ”god økologisk
tilsta d”, hvilket resulterede i
at ministeriet i 2007 udgav
”Notat til i spiratio for
vandløbsmyndighederne -Udarbejdelse af vandløbsregulativer”, senest fulgt op af
publikatio e ”
VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB. Version 2
nr. 341. 2019.
Begge publikationer angiver overfor kommunerne hvordan/hvilke virkemidler, der kan
forbedre forholdene for insekter, fisk, planter og alger i vandløbene, men da flere af disse
virkemidler samtidigt har en negativ indflydelse på vandafledningen, tilsidesætter/bryder
kommunerne vandløbslovens påbud der i §27 fastslår at skikkelse og vandføringsevnen ikke
må ændres.
”
Lovens § 27 fastsætter, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke
ændres, hvilket for offentlige vandløbs vedkommende vil sige den regulativmæssige skikkelse eller vandføringsevne. Bestemmelsen
skal ifølge lovens forarbejder ses i sammenhæng med § 1. Det vil sige, at vedligeholdelsen skal sikre både, at vandløbet kan
benyttes til afledning af vand, og at vedligeholdelsen skal udføres, således at vandløbskvaliteten svarer til den natur- og
miljømæssige målsætning for vandløbet.”
Her fremhæves, at vandkvaliteten svarer til den natur- og miljømæssige målsætning for
va dløbet. Målsæt i ge for va dløbe e er fastsat af i isteriet således at alle ” aturlige
va dløb”
af kommunerne
skal bri ges op i ”god økologisk tilsta d”. Se est er
antallet af
” aturlige”
vandløb politisk øget med 500 km, som den tidligere regering fjernede fra VP2 på
grund af blødbund og stærk modificering.
[1]
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Henvendelse af 5/12-19 fra Danske Vandløb om målet med en ny vandløbslov er uændret
2119532_0002.png
Hvis det skal lykkes i VP 3 i løbet af perioden 2021-
at bri ge va dløb i såvel ”god
økologisk
tilsta d ” og at
imødegå voldsomme tabsgivende oversvømmelser på grund af den
pågående klimaændring, er der en række forudsætninger der politisk skal tages stilling til:
Målet for vandløb om at
op å ”god økologisk tilsta d”,
skal være realistisk, såvel
geografisk, naturmæssigt, klimamæssigt, økonomisk og tidsmæssigt og det må kræves
at målet skal kunne gennemføres og kontrolleres. Geografisk er hældning og
jordbundsforhold sjældent til stede i hele vandløbet. Naturmæssigt vil vandløbene ikke
være homogene i forløbet, og ikke kunne leve op til de pålagte krav i hele strækningen.
Klimamæssigt varierer nedbør og fordampning i vækstperioder med stadigt større
udsving, hvilket f.eks. i 2018 bevirkede at 60-80% af de små og mellemstore vandløb
udtørrede i længere perioder med omfattende faunadød til følge. Samfundsmæssigt bør
det erkendes, at der ikke er råd til at løfte
alle ” aturlige ” va dløb op i ”god økologisk
tilstand. Desuden vil perioden 2021-2027 være for kort til at opnå dette. Konklusionen
må være at ministeriet pålægger vandrådene at gennemføre en prioritering af, hvilke
vandløb, der kan meldes til EU, og som i perioden 2021-2027 både økonomisk set og
realistisk set
ka bri ges op i ”god økologisk tilsta d”.
I perioden fra 1980 har kommunerne selv udpeget §3 områder, specielt langs vandløb,
og derved pålagt begrænsninger af hvilke fysiske ændringer der kan gennemføres.
Ligeledes er der i perioden gennemført udpegninger til reservater, habitater og Natura
2000 områder, hvor der er indført restriktioner, der vanskeliggør at foretage fysiske
ændringer af de eksisterende vandløb. I forbindelse med en opdatering af
Vandløbsloven skal det sikres, at såvel vandafledning som ønsket naturtilstand kan
gennemføres. Ministeriet må derfor sikre mulighed for at gennemføre en lovlig
tilpasning af vandløbenes skikkelse, drift og vedligeholdelse grundet klimaændringer,
samt
”god økologisk tilsta d”
Den nugældende vandløbslov pålægger kommunerne selv at fastsætte omfanget af
vandløbets vandafledning og lovliggøre dem via vandløbsregulativerne. Dette har
betydet at flertallet af kommunerne ikke lever op til §27, der pålægger kommunerne
At gennemføre foranstaltninger der forbedrer vandafledningen. Ministeriets
vejled i ger fra såvel
og
vedrøre de virke idler til op åelse af ”god
økologisk tilsta d”
har bevirket reduceret grødeskæring, ændring af strømrende
bredder, hævning af vandløbsbund m.fl., uden at kommunen har sikret sig, at
vandafledningen blev fastholdt. Det er derfor kommunerne har svigtet Vandløbslovens
pålæg i §27 om at fastholde vandafledningen.
[1]
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 190: Henvendelse af 5/12-19 fra Danske Vandløb om målet med en ny vandløbslov er uændret
2119532_0003.png
Konklusionen må være at ministeriet pålægger kommunerne at sikre tilstrækkelig
vandafledning til at imødegå tabsgivende oversvømmelser af 10. årige
nedbørshændelser.
Danske Vandløbs seneste 8 års erfaringer fra vandråds arbejdet, samt ålavenes løbende
forhandlinger med kommunerne har vist, at mange vandløbsregulativer ikke følger den
gældende vandløbslov fra 1983. Der er eksempler på, at vandløb er angivet som
naturvandløb eller andre ikke lovlige regulativtyper. Ligeledes er mange regulativer ikke
opdateret forskriftsmæssigt. Dette har bevirket at bredejerne har troet, at et
vandløbsregulativ var lovligt, grund-og bredejere har derfor afstået fra at klage eller føre
retssag med kommunen på grund af oversvømmelsestab m.m. Danske Vandløb
opfordrer til ensartede regler for vandløbsregulativer.
Afslutningsvis skal det fremføres at de pågående klimaforandringer kræver klimahandlinger,
ministeriet må i fremtiden vise lederskab med hensyn til sætte realistiske krav til såvel borgere
som til kommunerne og forsyningsselskaber.
Er der klare krav beskrevet i lovgrundlaget for vandløbene, er der grobund for et fremtidigt
konstruktivt samarbejde mellem såvel grupper, der ønsker natur og diversitet med de grupper,
der ønsker god afledning af overskudsvand for sikring af samfundsværdier.
Ca. 60% af det danske areal er drænet. Optimal vandafledning via vandløbene sikrer, at
afgrødernes vækst ikke stoppes på grund af, at rødderne drukner, vækststandsninger, der
bevirker at tildelte næringsstoffer ikke indlejres i de høstede afgrøder. Det danske drænsystem
som
er etableret helt tilbage til
’er e,
repræsenterer en national investering på 26
milliarder kroner, en investering, der sikrer dansk landbrugs rentabilitet og at de tildelte
plantenæringstoffer fastholdes i de høstede afgrøder, og ikke udvaskes til forurening af vore
kystfarvande.
[1]