TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål D
Vil ministeren redegøre for regeringens planlagte
indsats for at styrke biodiversiteten i
Danmark?
Svar
Tak for spørgsmålet, som jeg vil besvare i det
følgende.
Natur og biodiversitet står højt på regeringens
dagsorden. Det blev understreget på
Marienborgmødet i starten af november, hvor
statsministeren og jeg sammen med
miljøordførerne fra Radikale Venstre,
Enhedslisten og SF inviterede en lang række
organisationer, forskere og andre interessenter til
et opstartsmøde om en ny, ambitiøs og tiltrængt
natur- og biodiversitetspakke.
Det var min oplevelse fra mødet, at der er stor
opbakning til sagen og en enestående vilje på
tværs af organisationer og sektorer til at finde
fælles fodslag om at indgå i løsninger, der kan
bringe os i bedre balance med den omgivende
natur.
Naturen er i tilbagegang overalt, både ude i
verden og herhjemme i Danmark:
- En fjerdedel af alle dyre- og plantearter er i
fare for at forsvinde på globalt plan.
- I Danmark er 95 pct. af EU-beskyttede
naturtyper og 57 pct. af EU-beskyttede arter
i ugunstig bevaringsstatus.
Det er hårdtslående
–
ja faktisk nedslående tal.
Men det er ikke for sent at vende udviklingen,
hvis vi vel at mærke sætter et ambitiøst og
velovervejet
arbejde i gang.
1
2