MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 186
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 5. december 2019

Sagsnummer: 2019-172

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. de-

cember 2019.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

EU og Internationalt

Den 4. december 2019

MFVM 962

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-far-

vande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

Politisk enighed

KOM (2019) 483

side 3

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af kapacitetsgrænser for

fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsamling og kontrolfor-

anstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår en-

deligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen

- Generel indstilling

KOM (2019) 564

side 18

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

–

Politisk drøftelse/fremskridtsrapport

KOM(2018)392

side 23

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1306/2013

–

Politisk drøftelse/fremskridtsrapport

KOM(2018)393

side 53

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-

varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be-

skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-

der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til for-

del for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

–

Politisk drøftelse/fremskridtsrapport.

KOM(2018)394

side 64

Kommissionens meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og gen-

oprette verdens skove

–

Vedtagelse af rådskonklusionerne

KOM(2019)352

side 73

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskerimu-

lighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og

Sortehavet

Vedtagelse

KOM (2019) 453

side 82

Rådskonklusioner om fødevaresvindel i fødevarekæden

–

Vedtagelse af rådskonklusionerne

KOM-dokument foreligger ikke

side 85

Rådskonklusioner om dyrevelfærd

–

en integreret del af bæredygtig husdyrproduk-

tion

–

Vedtagelse af rådskonklusionerne

KOM-dokument foreligger ikke

side 86

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår finansiel disciplin fra regnskabs-

året 2021 og forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår fleksibilitet mellem

søjler for kalenderåret 2020

Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. de-

cember 2019, men forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med

henblik på vedtagelse.

KOM (2019) 580

side 88

10.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 16.-17. december 2019

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiske-

rimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

KOM (2019) 483

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. november 2019.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fisker-

fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget om-

fatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome

bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2020 og fordele

EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet

i 2020. Forslaget skønnes at have

en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestands-

situationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 16.-17. december

2019 (landbrug og fiskeri) med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2019) 483 af 24. oktober 2019 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gæl-

dende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en

dansk sprogversion den 24. oktober 2019.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 16.-17. december 2019 (landbrug og fiskeri) med henblik

på politisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2020 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2020 (Kommissionens po-

litikerklæring - KOM (2019) 274).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2020 vil blive fastsat i hen-

hold til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bære-

dygtigt udbytte (MSY) senest i 2020, jf. grundforordningen 1380/2013.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Er der fastsat en flerårig plan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til

TAC/kvoter. De flerårige planer muliggør brugen af Fmsy

-intervaller for fiskeridødelighed for visse

bestande. Det giver derfor en vis grad af fleksibilitet, der indebærer, at der kan tages højde for indbyr-

des afhængighed inden for arter eller blandede fiskerier som fastsat i de flerårige planer. Der er en fler-

årig plan for de demersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/973). De konkrete Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed fastlægges i rådgivningen fra ICES.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbeho-

vet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende for-

sigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres,

skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu

skal afspejle fangsterne, jf. grundforordningen 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmeka-

nismer, som kan indgå i forvaltningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til

en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undta-

gelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse mekanismer i betragt-

ning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

ICES har rådgivet om ingen fangster for seks bestande blandt andet vest for Skotland og i det Keltiske

Hav og for torsk i Kattegat. TAC for disse bestande er foreslået som en bifangstkvote for fiskerier efter

andre arter. Kommissionen anfører, at såfremt man fortsat skal benytte strategien med bifangstredu-

cerende TAC’er,

skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at beskytte bestandene, der biolo-

gisk befinder sig i en dårlig situation. Kommissionen foreslår blandt andet, at fartøjer, der har fået til-

delt fiskerimuligheder for torsk i Det Keltiske Hav, enten skal have observatørdækning på mindst 20

%, eller at de skal have sensor- og kameramoniteringssystemer (CCTV) ombord. Da torsk i Kattegat

for 2020 har en rådgivning om ingen fangster, må det forudses, at der skal træffes særlige foranstalt-

ninger for denne bestand inden for rammerne af den flerårige plan. Kommissionen har endnu ikke fo-

reslået en TAC for torsk i Kattegat. TAC for torsk i Kattegat har i en længere årrække været fastsat

alene til bifangster.

Desuden foreslår Kommissionen, at fartøjer, der har fået tildelt fiskerimuligheder for jomfruhummer i

Skagerrak og Kattegat skal anvende en sorteringsrist eller SELTRA-panel. Redskabsbestemmelserne

skal sikre, at bifangster af torsk ikke overstiger 1,5 %.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2020. Det skyldes dels,

at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og internationale for-

handlinger, jf. nedenfor, og sent fremlagt rådgivning. Endelig er nogle tal udeladt på nuværende tids-

punkt som følge af yderligere forhandlinger/overvejelser.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2020 med en række tredjelande for så

vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nord-

østlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den

Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-

Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine

levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om

makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

Brexit

Givet forlængelsen under Lissabontraktaten artikel 50, stk. 3 forventes Brexit nu først at ske den 31.

januar 2020. På den baggrund forventes Storbritannien under fastsættelsen af fiskerimulighederne for

2020 fortsat at være en EU-medlemsstat, hvorfor intet vil være ændret i processen i forhold til tidli-

gere år. Udtræder Storbritannien derimod af EU med en godkendt udtrædelsesaftale

–

forud for fast-

sættelsen af fiskerimulighederne - så vil Storbritannien i forbindelse med fastsættelsen af fiskerimulig-

hederne være omfattet af overgangsordningen i udtrædelsesaftalen. Denne betyder, at Storbritannien

fortsat er omfattet af Den Fælles Fiskeripolitik, men ikke vil deltage i forhandlingsprocessen på lige fod

med andre EU-medlemsstater, i stedet vil Storbritannien blive konsulteret om fiskerimulighederne.

Såfremt Storbritannien forlader EU uden en udtrædelsesaftale

–

et såkaldt no-deal Brexit - den 31. ja-

nuar 2020, vil EU og Storbritannien,

jf. FN’s Havretskonvention (UNCLOS) artikel 63, skulle konsul-

tere hinanden med henblik på at sikre en bæredygtig forvaltning af de fælles bestande.

EU-Norge

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af 7 fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel) og i Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og

brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver

part efter en fast fordelingsnøgle.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling,

sperling, havtaske, lange, jomfruhummer, rejer og ”andre arter”, samt blåhvilling i alle farvande og

arktisk torsk, sej og kuller, rødfisk i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk far-

vand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU,

Norge, Island og Færøerne m.fl. om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandisk) og makrel. Af

de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer og sild af betydning for Dan-

mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, lange og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har ho-

vedparten af EU’s kvote.

Konsultationer mellem EU og Norge finder sted den 18.-22. november 2019 i London. Endnu en for-

handlingsrunde er aftalt til at finde sted den 2.-6. december 2019 i Bergen.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

for 2020 og den danske kvoteandel:

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

og østlige

engelske ka-

nal (7d)

ICES’ rådgivning

Rådgivning 13.686 tons (- 51 % i forhold til rådgivning for

2019).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

blevet nedjusteret som følge af oplysninger fra de viden-

skabelige togter, hvor fangstraterne af ældre fisk var langt

lavere end forventet ud fra fangstdata. Samtidigt er den

estimerede fiskeridødelighed (F) opjusteret. Bestanden er

steget fra et historisk lavt niveau i 2006, men vurderes ef-

ter de nye oplysninger at være under grænseværdien for

bestanden (B

lim

). Fiskeridødeligheden (F) er faldet siden

2000 men vurderes stadig at være over Fmsy.

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest for

Skotland (6)

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Rejer

i Ska-

gerrak og

Norske

Rende

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

Rådgivning 22.082 tons (-9% i forhold til rådgivning for

2019).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

Fmsy.

Rådgivning 400 tons for 2020 og 2021 (uændret rådgiv-

ning i forhold til rådgivning for 2018 og 2019). Databe-

grænset bestand.

Rådgivning 166.499 tons (+17 % i forhold til rådgivning for

2019).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over langt MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger un-

der Fmsy.

Rådgivning 6.329 tons for de to første kvartaler af 2020.

Der rådgives efter den langsigtede forvaltningsstrategi. Gy-

debiomassen (SSB) vurderes at ligge under MSY-niveau

(og forvaltningsstrategiens referenceniveau). Fiskeridøde-

ligheden (F) ligger over Fmsy.

Rådgivning 418.649 tons (+44% i forhold til rådgivning for

2019) /Bifangst: 12.413 tons (-40% i forhold til 2019).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

Fmsy.

Rådgivning 88.093 tons (-15 % i forhold til rådgivning for

2019). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at

være omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

under Fmsy.

Rådgivning 41.818 tons (+23 % i forhold til rådgivning for

2019).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt over Fmsy.

TAC i 2019

29.437 tons i Nordsøen,

4.205 tons i Skagerrak og

1.715 tons i østlige engel-

ske kanal

Dansk andel af

EU's kvote

20 % i Nordsøen og

83 % i Skagerrak

28.950 tons i Nordsøen,

1.780 tons i Skagerrak og

3.226 tons i 5b og 6a

7 % i Nordsøen og

84 % i Skagerrak

93.614 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat og

9.713 tons i område 6 mv.

9 % i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

17.191 tons i Nordsøen

13 %

1.660 tons

90 %

125.435 tons i Nordsøen,

16.782 tons i Skagerrak

20 % i Nordsøen og

79 % i Skagerrak

4.314 tons i Skagerrak og

323 tons i Norske Rende.

65 % i Skagerrak

385.008 tons (konsum),

13.190 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten og

96 % af bifangstkvo-

ten

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Art

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

ICES’ rådgivning

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme råd-

givning som for 2019) og 418.649 tons for Nordsøbestan-

den (+44 %).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-tilgang).

Baseret på den af EU og Norge aftalte model beregnes kon-

sum-TAC med en fast andel af hhv. NSAS og WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge.

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

Rådgivning 138.726 tons for perioden 1. juli 2019 til 30.

juni 2020

MSY-tilgang. ICES vurderer bestanden ud fra videnskabe-

lige togter. Rådgivningen dækker nu både Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat.

TAC i 2019

29.326 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

Dansk andel af

EU's kvote

48 % af konsumkvo-

ten og 85 % af bi-

fangstkvoten

26.624 tons i Skager-

rak/Kattegat (kalender-

året).

112.102 tons i Nordsøen

(1. juli 2019

–

30. juni

2020).

72 % i Skagerrak

91 % i Nordsøen

Makrel

Kyststatsforhandlingerne om kvotefastsættelse og -fordeling for fiskeriet efter makrel i 2020 blev af-

sluttet den 17. oktober 2019. Parterne i den nuværende aftale om fordelingen af makrelkvoten EU,

Norge og Færøerne blev enige om en TAC på baggrund af rådgivningen fra ICES på 922.064 tons,

heraf 454.482 tons til EU, svarende til en stigning på 19,7 % i forhold til ICES’ rådgivning for 2019. In-

den for denne TAC er der også afsat en reserve på 15,6 % til andre parter, det vil sige Island, Grønland

og Rusland i henhold til trepartsaftalen om makrel mellem EU, Norge og Færøerne.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2019 forhandlingsmøde om en TAC for

blåhvilling og fordelingen af denne for 2020. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 1.161.615

tons i henhold til forvaltningsstrategien,

svarende til en stigning på 1,6 % i forhold til ICES’ rådgivning

for 2019. Parterne indgik ikke aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt se-

nere fastsætter sin

kvote for 2020. EU forventes at fastholde den tidligere andel af TAC’en på 41,4 %.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2019 forhandlingsmøde om en

TAC for atlanto-skandisk sild og fordelingen af denne for 2020. ICES har rådgivet om en TAC for 2020

på 525.594 tons baseret på forvaltningsplanen, svarende til en reduktion på 11 % i forhold til rådgiv-

ningen for 2019. Parterne indgik ikke en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part uni-

lateralt

senere fastsætter sin kvote for 2019. EU forventes at fastholde den tidligere andel af TAC’en på

6,51 %.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2020 samt TAC i 2019 og den danske kvoteandel:

Art

Rådgivning

TAC i 2019

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2020 i tons

Torsk

i Katte-

gat

Rådgivning 0 (-100% i forhold til rådgivning for 2019). Da-

tabegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ meto-

der for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen, der viser et fald i bestanden og en lille re-

kruttering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet. Efter anmodning fra EU (Kommissionen) har

ICES udtalt sig om niveauet for bifangster af torsk og anfø-

rer i udtalelsen af 18. november 2019, at det ikke er muligt

at estimere fangster i 2020, men de seneste fangstestima-

ter i 2018 var 284 tons.

Tobis

i Nord-

søen, Skagerrak

og Kattegat

Rådgivning foreligger februar 2020

TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse af den biolo-

giske rådgivning med henblik på start af fiskeri efter tobis

pr. 1 april 2020.

Tunge

i Ska-

gerrak/

Kattegat/

Østersøen

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 452 og 600 tons. Fangster på

mere end 539 tons forudsætter opfyldelse af særlige betin-

gelser. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være lige over

MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger omkring

Fmsy.

Tunge

i Nord-

søen

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 10.192 og 29.767 tons. Fang-

ster på mere end 17.545 tons forudsætter opfyldelse af sær-

lige betingelser. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt over

Fmsy.

Brisling

i den

engelske kanal

Rådgivning 1.506 tons (-20% i forhold til rådgivning for

2019).

ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang om en reduk-

tion baseret på tendens i bestandsudvikling.

Kulmule

i Ska-

gerrak/Kattegat

Rådgivning 104.763 tons (-26% i forhold til rådgivning for

2019) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger omkring

(lidt under) Fmsy.

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 104.763 tons (-26% i forhold til rådgivning for

2019) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger omkring

(lidt under) Fmsy.

4.994 tons

3.940 tons

(-21 %)

58 %

4.286 tons

3.403 tons

(-21 %)

92 %

2.637 tons

1.506 tons

(-43 %)

33 %

12.555 tons

17.545 tons

(+40 %)

502 tons

112.780 tons

Fremsættes først i

marts 2020 med

udgangspunkt i

rådgivning fra fe-

bruar.

533 tons (+6 %)

84 %

94 %

567 tons

(Bifangst)

130 tons (- 77 %).

Kun til bifangst.

Dansk

andel

af EU´s

kvote

62 %

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Art

Rådgivning

TAC i 2019

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2020 i tons

Dansk

andel

af EU´s

kvote

Jomfruhum-

mer

i EU-far-

vande i Nord-

søen

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-

farvande. TAC fastsættes dog for hele området samlet.

ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincip-

pet.

22.103 tons

23.002 tons

(+4 %)

Jomfruhum-

mer

i Skager-

rak/ Kattegat

Rødspætte

Kattegat, Sun-

det og Bæltha-

vet

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 14.109 og 19.904 tons. Fiske-

ridødelighed angives som fangstrater. Fangstrate under

Fmsy.

Rådgivning 10.636 tons (-30% i forhold til rådgivning for

2019).

Der er rådgivet efter forsigtighedsprincippet. Gydebiomas-

sen (SSB) vurderes at være langt over MSY-niveau. Fiskeri-

dødeligheden (F) ligger over Fmsy. Inkluderer en andel i

Sundet og Bælterne (subdivision 22-23).

13.733 tons

(uændret)

73 %

1.705 tons

i Kattegat

1.141 tons

(-33 %)

89 %

Lange

i Nord-

søen

Rådgivning 18.516 tons (+5% i forhold til rådgivning for

2019).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der. Rådgivningen dækker 2020 og 2021.

4.035 tons i

Nordsøen

4.035 tons

(uændret)

10 %

Lange

i Ska-

gerrak/

Kattegat

Rådgivning 18.516 tons (+5% i forhold til rådgivning for

2019).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områ-

der. Rådgivningen dækker 2020 og 2021.

170 tons

(uændret)

56 %

Hestemakrel

Nordsøen og

Kanalen

Rådgivning 14.014 tons (-20% i forhold til rådgivningen for

2019).

Databegrænset

bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen. Rådgivningen dækker 2020 og 2021.

15.179 tons

13.763 tons (-9 %)

48 %

Hestemakrel

de vestlige om-

råder

Havgalt

i det

nordøstlige At-

lanterhav

Rådgivning 83.954 tons (-40%).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC. Udsmid vurderes at være ubetydelig.

Rådgivning 19.152 tons (-12% i forhold til rådgivning for

2019).

Databegrænset

bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i

gydebiomassen. Rådgivningen gælder for 2020 og 2021.

119.118 tons

70.167 tons (-

41 %)

21.830 tons

19.152 tons (-12 %)

25 %

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter

i Nordsøen, herunder rødtunge/skær-

ising og pighvar/slethvar.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Dertil kommer, at Kommissionen

–

som i tidligere år

–

foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare

arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvil-

ket fra 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen. Kommissionen foreslår, at bestem-

melserne om år-til- år fleksibilitet ikke skal gælde for en række bestande med en biologisk rådgivning

om ingen fangster, herunder også torsk i Kattegat.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvo-

ter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med

mere end 9 %. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kom-

missionen har i forslaget

–

som i 2019 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde an-

vendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hoved-

arten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2019. Bifangster, som fratrækkes i

kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i henhold til ovenfor anførte

9 % ‘s artsfleksibilitet, må tilsammen ikke overstige 9 % af kvoten.

Europæisk ål

Kommissionen har i et supplerende

non-paper

foreslået uændret videreførelse af foranstaltninger for

ål svarende til foranstaltningerne for 2019. Det indebærer, at ethvert målrettet, utilsigtet og rekreativt

fiskeri af europæisk ål i EU-farvande i hele ICES-området, dvs. også Østersøen og i brakvande som

flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande, er forbudt i en fortløbende tre-måneders lukkeperi-

ode. Medlemsstaterne vælger selv perioden mellem 1. august 2020 og 28. februar 2020.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri efter

denne bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb). For det

rekreative fiskeri foreslås der således et fangstbegrænsning for havbars pr. dag fra 1. april til 31. okto-

ber 2020 og kun fangst og genudsætning (”catch and release”) uden for

dette tidsrum i 2020. Der er

endnu ikke fastsat et bestemt antal for denne fangstbegrænsning i forslaget.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2020 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvor forslag til TAC’er

ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af-

hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover

også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brænd-

stof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Det er forventningen, at der kan blive tale om at indføre supplerende tiltag til beskyttelsen af torsk i

både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Afhængigt af hvordan sådanne supplerende tiltag udformes, vil

disse kunne have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser, da de kan have indvirkning på hvor og

hvordan, der må fiskes. Beskyttelsestiltag for torsken vurderes på længere sigt dog at have positive er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, da torskebestanden vil blive genopbygget. I det omfang de supple-

rende tiltag indebærer behov for øgede kontrolfunktioner, vil disse også kunne have statsfinansielle

omkostninger.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) og i § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, fersk-

vandsfiskeri og fiskepleje).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anfører, at man har tiltro til, at de danske

myndigheder på sædvanlig kvalificeret vis, vil gøre vil gøre deres for at sikre, at kvoterne er på plads,

så fiskeriet kan begynde den 1. januar 2020.

DFPO støtter op om en fiskeforvaltning baseret på et MSY-princip. Men det er ifølge DFPO nødvendigt

at se på, hvordan MSY kan benyttes uden, at det får for store konsekvenser for fiskeriet fra år til år.

Manglende stabilitet og yo-yo-kvoter er ødelæggende for erhvervet

–

der kan ikke laves forretningspla-

ner, og det giver ikke et bæredygtigt fiskeri. DFPO nævner, at fiskeriet skal styres efter MSY, men at det

ikke er hensigtsmæssigt for fisk og fiskere, at man skal ramme en bestemt MSY-værdi hvert år. Særligt

i de situationer, hvor ICES har revideret sin opfattelse af bestandens udvikling, må der efter foreningens

opfattelse kunne afviges fra reglerne. Dette er i høj grad tilfældet for fiskeriet i 2020, hvor ICES har

anbefalet en markant reduktion i kvoterne for torsk i stort set alle farvande.

DFPO anfører, at hvis kvoterne for torsk sættes så lavt som anbefalet af ICES, vil mange fiskere være

nødsaget til at opgive fiskeriet. Ikke så meget fordi de kommer til at mangle torsk, men fordi landings-

pligten medfører, at alt andet fiskeri må stoppe, når torskekvoten er opfisket. Det bemærkes, at for Kat-

tegat vil en nul-kvote betyde, at der ikke kan fiskes på de gode forekomster af tunge, rødspætter og jom-

fruhummer. For Nordsøen og Skagerrak vil fiskeriet skulle stoppe meget tidligt på året og længe inden

kvoterne på alle de andre arter er opfisket.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

DFPO har svært ved at acceptere, at fiskerierhvervets fremtid i store træk bestemmes af rigide regler for

udviklingen i en natur, der ikke reagerer på tiltag, som det var forventet af biologer og myndigheder.

Det er for DFPO afgørende, at udviklingen i en kvote afspejler udviklingen i bestanden. Derfor bør MSY-

strategien udmønte sig på den måde, at på en bestand i stigning fastholdes TAC, hvis målsætningen

endnu ikke er nået, således, at bestanden vokser op til målsætningen, frem for at fiskeriet reduceres. Når

dette sker, vil formuleringen om, at forslaget tager højde for bestandsudviklingen i de berørte bestande

ifølge DFPO i højere grad afspejle virkeligheden.

For de enkelte bestande fremhæver DFPO følgende:

For så vidt angår

torsk i Nordsøen og Skagerrak,

hvor biologerne beskriver et fald i bestandsstørrel-

sen, må kvoten ifølge DFPO naturligvis reduceres. DFPO finder imidlertid, at den skal reduceres til et

niveau, der giver mulighed for vækst, frem for at blive reduceret til et niveau, som er en politisk fastsat

målsætning, og som vel at bemærke blev besluttet på et tidspunkt, hvor grundlaget var anderledes end

i dag. DFPO har, i samarbejde med fiskeriorganisationerne fra Norge, UK, Frankrig, Belgien, Holland,

Tyskland og Sverige, udarbejdet en fælles indstilling til, hvordan kvoten for torsk i Nordsøen og Ska-

gerrak skal fastsættes. Forslaget er ifølge DFPO baseret på en fiskeridødelighed, der er mindre, end

den nogensinde har været før. Det anføres, at dødeligheden (Fpa) også er beregnet af ICES til at være

bæredygtig. Forslaget fra det samlede erhverv vil give en TAC på godt 28 tusind tons. Dette niveau fo-

reslås derefter fastholdt, indtil bestanden er vokset til at være større end referencepunktet. Som kom-

pensation foreslår erhvervet også, at der lukkes for fiskeri i torskenes primære gydeområder i gydepe-

rioden, samt at disse lukninger opretholdes, indtil bestandene er inden for sikre biologiske grænser.

Med hensyn til

torsk i Kattegat

anbefaler DFPO, at der fastsættes en bifangst-TAC for torsk på 100

tons. Denne TAC skal sikre, at fiskeriet efter jomfruhummer, rødspætte og tunge kan fortsætte i 2020,

hvor ICES anbefaler, at TAC for disse tre arter kan øges. DFPO anfører, at ICES vurderer, at bestanden

er reduceret ganske betydeligt og nu er mindre, end den nogensinde har været før. Erfaringerne i fiske-

riet modsiger ikke ICES’ vurdering af situationen, men erhvervet kan ikke acceptere et stop for alle fi-

skerier, som fanger torsk. Det vil have alvorlige negative konsekvenser for fiskeriet og ikke være i over-

ensstemmelse med formålet med den fælles fiskeripolitik.

For

jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat

anbefaler DFPO, at man i overensstemmelse med den biolo-

giske rådgivning tilslutter sig Kommissionens forslag om en uændret TAC, og for

jomfruhummer i

Nordsøen

anbefaler DFPO, at man i overensstemmelse med den biologiske rådgivning tilslutter sig

Kommissionens forslag.

I forhold til

tunge i Nordsøen

anbefaler DFPO en uændret TAC, svarende til 12.555 tons. Det nævnes,

at ICES på grundlag af EU's forvaltningsplan anbefaler, at TAC sættes til en mængde mellem 7.170 og

20.820 tons. Hvis TAC sættes i overensstemmelse med Fmsy, giver dette en reduktion på 1,9 % i for-

hold til TAC for 2019. Bortset fra, at ICES har foretaget en revision af biomasseestimatet, så er der tale

om en vækst i bestanden, hvorfor der ifølge DFPO ikke er behov for at reducere fiskerimulighederne

yderligere.

Med hensyn til

tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen

anbefaler DFPO, at TAC fastsættes i overens-

stemmelse med den biologiske rådgivning til 539 tons i 2020. Der henvises til, at bestanden har det godt,

og at tallet 533 tons, som Kommissionen foreslår, ikke fremgår nogen steder i den biologiske rådgivning.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

For

kulmule i Nordsøen

kulmule i Skagerrak/Kattegat

anbefaler DFPO uændrede TAC’er. Der hen-

vises til, at en uændret TAC vil ligge inden for rammerne af det interval, der fremgår af EU's forvalt-

ningsplan, og det nævnes, at i de farvande, hvor dansk fiskeri foregår, fanges kulmule i et blandet fi-

skeri. Det bemærkes, at ICES vurderer, at bestanden er næsten fem gange så stor som MSY-niveauet,

og fiskeridødeligheden er mindre end Fmsy. Det anses for svært at forstå, at dette indebærer en reduk-

tion på mere end 20 %. En del af forklaringen er ifølge DFPO, at ICES har foretaget en revision af bio-

masseestimatet samtidig med, at der ikke er konstateret en stor rekruttering.

For

rødspætte i Kattegat

bemærkes det, at rådgivningen er præget af, at størstedelen af fangsterne ta-

ges i Østersøen og er omfattet af EU's forvaltningsplan for dette område. I overensstemmelse med

denne plan er rådgivningen givet efter forsigtighedsprincippet. Følges denne også for Kattegat, vil det

give en TAC på godt 3.000 tons, hvilket er rigeligt til at dække de nuværende fangster. DFPO kan der-

for ikke tilslutte sig Kommissionens forslag om at reducere TAC’en fra 1.705 tons til 1.141 tons.

For

rødspætte i Nordsøen og Skagerrak

anfører DFPO, at fiskerne ikke kan genkende billedet af den

store tilvækst i bestanden, som ICES beskriver. Kontrasten mellem den biologiske rådgivning og de

fangstrater, som fiskerne oplever i fiskeriet, får DFPO til at anbefale, at man reducerer kvoten med

15% i 2020.

Med hensyn til

rødtunge og skærising i Nordsøen

anbefaler DFPO, at arterne tages ud af TAC-syste-

met og reguleres på en anden måde. Det nævnes, at begge arter tages som værdifulde bifangster i fi-

skeri, der er målrettet efter andre arter. ICES vurderer, at fiskeriet bør reduceres på begge arter, hvil-

ket DFPO

kan acceptere, men det bør efter DFPO’s opfattelse ske på anden vis end gennem TAC.

Med hensyn til

sildebifangster i henholdsvis Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat

anbefaler DFPO, at

bifangstlofterne fastsættes på samme niveau som for 2019. Forvaltningsplanen for sild tager ikke hen-

syn til industrifiskeriet, og DFPO anfører, at effekten af industrifiskeriet tilsyneladende stærkt er be-

grænset i forhold til konsumfiskeriet. Opfattelsen er, at forvaltningsplanen skal ændres, så bifangstlof-

terne ikke går mod 0, der skal skabes ro, så der kan sikres en langsigtet bæredygtig forvaltning på

plads for industrifiskeriet.

I relation til

hvilling i Skagerrak/Kattegat

finder DFPO, at kvoten bør fjernes, og at fiskeriet i stedet

for bør forvaltes gennem bifangstbegrænsninger.

For så vidt angår

pighaj og sildehaj

ønsker DFPO mulighed for at gennemføre et moniteringsfiskeri.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) anfører, at forvaltningsplaner, som er en af

grundstenene i bæredygtig forvaltning af fiskebestande, skal være udformet således, at de effektivt og

hurtigt kan reagere på ændringer i naturen og i den videnskabelige rådgivning og samtidig - i tilfældet

nordsøsild - beskriver hvordan balancen mellem sild til bifangst og sild til konsum skal være. Det er

ifølge DPPO af stor vigtighed, at man i regi af EU-Norge vedtager holdbare forvaltningsplaner for

nordsøsild for både selve Nordsøen og for Kattegat/Skagerrak. DPPO understreger, at det er nødven-

digt, at man i arbejdet med forvaltningsplaner i langt højere grad inddrager stakeholders og den viden-

skabelige verden

–

det gælder ikke kun planen for nordsøsild, som må revideres hurtigst muligt og in-

den 2021.

DPPO anfører generelt vedrørende sildebifangstkvoterne, at disse over en længere periode er blevet

reduceret og nu er på et niveau, hvor risikoen for lukning af industrifiskerierne er reel. DPPO appeller

til, at der vises rettidig omhu, når det gælder forvaltningen af industrifiskeriet, og at både stakeholders

og forvaltere derfor overvejer andre løsningmulighederne end de metoder, der i dag frygtes at være

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

utilstrækkelige. DPPO anbefaler, at man igangsætter en diskussion omkring sildebifangsten for Ska-

gerrak/Kattegat, og hvordan man skal forholde sig til den, efter at brisling i Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat er slået sammen til en biologisk enhed. Konkret anbefaler DPPO tre initiativer for at

sikre, at de juvenile Nordsøsild, der er til rådighed for at understøtte industrifiskerierne, bruges opti-

malt: At prioriteringen for de tilgængelige juvenile Nordsøsild formuleres, og at der indføres fleksibili-

tet for sildebifangstkvoten imellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen. Tilsvarende den fleksibilitet, der

allerede gælder for konsumsildekvoten i Skagerrak/Kattegat; At bifangstkvoten uddeles på fartøjsni-

veau. Således at der skabes direkte incitamenter til at begrænse sildebifangster i fiskerierne efter bris-

ling og sperling; At der udvikles et nationalt forvaltningsregime, der bringer den såkaldte 9 % -regel i

anvendelse, når det gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde sikres, at industri-

fiskeriet ikke stoppes i utide.

DPPO påpeger, at der med indførelsen af landingsforpligtigelsen i det pelagiske fiskeri og i industrifi-

skeriet er en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåelige bifangster af bl.a. demersale

arter. Uden regler og foranstaltninger til at sikre smidig håndtering af uundgåelige bifangster af f.eks.

sej og makrel i sildefiskeriet, kan der potentielt opstå situationer, hvor fiskerier må lukke, eller konflik-

ter imellem pelagisk og demersalt fiskeri opstår. Med anvendelse af den såkaldte fodnotemodel, dvs.

muligheden for at afskrive bifangster på hovedarten i en række fiskerier bl.a. hestemakrel og tobis, har

man ifølge DPPO hidtil kunnet undgå denne type problemstillinger. DPPO anbefaler, at man for 2020

udvider de eksisterende afskrivningsmuligheder til også at omfatte uundgåelige bifangster af bl.a. ma-

krel og mørksej i sildefiskeriet og sild i makrelfiskeriet og på den måde, balanceret, løser en række ek-

sisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med reformen af EU's fiskeripolitik. Mulig-

heden for at anvende 9 % -reglen til at dække uundgåelige bifangster af demersale arter i det pelagiske

fiskeri må ifølge DPPO reserveres. Det bør også i forhandlingerne sikres, at der ikke reserveres mæng-

der til discard/de minimis for bifangster af pelagiske arter i de demersale fiskerier, uden at pelagiske

fiskere kompenseres

med en udlignende kvote ”top-up”.

I relation til

fiskeriaftalerne med Norge henholdsvis Færøerne

er det DPPO’s grundholdning, at

ud-

vekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalerne med Norge og Færøerne må være både balance-

ret og proportionel. Pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvand som tilbydes Norge og Færøerne må og

skal i størst muligt omfang balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til EU i norsk og færøsk farvand.

I udvekslingen skal den relative stabilitet i størst mulige omfang respekteres. For at sikre proportiona-

litet og værne om den relative stabilitet i EU bør udviklingen i balancen og dermed EU's ”køb” af torsk

i Barentshavet ifølge DPPO ikke inddrage yderligere fangstmuligheder for pelagisk og industrifisk. For

blåhvilling bør den sydlige komponent af EU's kvote anvendes proportionelt med den nordlige i ud-

vekslingen af fiskerimuligheder med Norge og Færøerne. DPPO bemærker, at såfremt Norge tildeles

brisling som en del af balancen, bør det sikres, at denne tildeling afspejler det forhold, at brislingekvo-

ten nu omfatter både Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Det vil sige, at ”betalingen” til Norge skal for-

deles proportionelt imellem Nordsøen og Skagerrak/Kattegat.

Særligt om fiskeriaftalen med Færøerne bemærker DPPO, at aftalen tidligere har været i balance, men

at der i de seneste år er sket et skred i balancen. Danske pelagiske fiskere betalte i 2019 for, at fiskere

fra UK mv. kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. DPPO mener, at den oprindelige balance bør gen-

etableres eller hele aftalen genevalueres.

DPPO nævner, at den femårige makrelaftale imellem EU, Norge og Færøerne, som udløb med udgan-

gen af 2018 ikke indeholder bestemmelser vedrørende adgang for færøske fartøjer i EU- farvand, og

der findes ikke en skriftlig aftale om en sådan kobling imellem adgang og kvotefordeling. En revision

af adgangsbestemmelserne

for makrel bør efter DPPO’s opfattelse indgå i drøftelserne imellem Færø-

erne og EU.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland

bemærker DPPO, at denne bl.a. indeholder muligheden

for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i grønlandsk farvand. De senere år har grønlandsaftalen væ-

ret værdiløs for danske fiskere, idet Grønland ikke har tilbudt reel og fiskbar kvote i sommerhalvåret.

Den seneste reviderede loddeaftale imellem Island, Grønland og Norge vil yderligere svække sandsyn-

ligheden for at danske fiskere i fremtiden vil kunne fiske lodde i grønlandsk farvand, også selvom der

forventes en kvote for sommerfiskeriet i 2020 som potentielt vil kunne resultere i et fiskeri. DPPO be-

mærker, at EU-Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU, og at Grønland, hvis man ikke selvstæn-

digt kan kvoter for lodde i egne farvande, må tilbyde alternative pelagiske arter i kompensation, for ek-

sempel makrel eller atlanto-skandisk sild.

Med hensyn til

sild i Nordsøen

anbefaler DPPO, at man for 2020 for konsumbestanden af sild (A-flå-

den) fastsætter kvoten på et niveau under ICES’ Fmsy-rådgivning.

En anbefaling, som flugter med an-

befalingen fra Det Pelagiske Rådgivende Råd (Pelagisk AC).

For

bifangstkvoten for sild i Nordsøen

(B-flåden) anbefaler DPPO, at man for 2020 anvender princip-

perne i den tidligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild og fastholder forvaltningsplanens ret-

ningslinje om, at fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. Beregningsmodel og for-

deling bør ifølge DPPO evalueres grundigt i det kommende år.

For konsumbestanden af

sild i Skagerrak/Kattegat

(C-flåden) anbefaler DPPO, at man følger TAC-

fastsætningsproceduren for område Skagerrak/Kattegat, som blev aftalt mellem EU og Norge i 2014.

For

bifangstkvoten for sild i Skagerrak/Kattegat

anbefaler DPPO, at man følger det gældende bereg-

ningsgrundlag. Derudover foreslår DPPO, at der indføres fleksibilitet (fx 50 %) for bifangstkvoten mel-

lem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen i overensstemmelse med principperne for konsumsild og med

seneste ICES-rådgivning vedr. brisling. Anvendelse af bifangstsildene i Nordsøen vil kunne under-

støtte et betydeligt større og mere lønsomt fiskeri på brisling og sperling, end det nuværende meget

begrænsede fiskeri i Skagerrak/Kattegat.

I forhold til

brisling i Skagerrak/Kattegat

bemærker DPPO, at den videnskabelige rådgivning for bris-

ling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i 2019 blev forenet til én rådgivning, idet det er konstateret, at

det er en og samme bestand. For Nordsøen har kvoteåret de senere år løbet fra 1. juli til 31. juni. For

Skagerrak/Kattegat er man endnu ikke på plads med justeringen af kvoteåret. Det forhold skaber en

særlig udfordring for perioden 1. januar 2020 til 31. juni 2020. DPPO anbefaler, at der fastsættes en

TAC for denne periode med udgangspunkt i uopfiskede mængder i Skagerrak/Kattegat i perioden 1.

januar 2019 til d.d., og at der som i den nuværende regulering åbnes for 100 % fleksibilitet i mellem 3A

og Nordsøen. Jo flere brisling fra den samlede TAC, der fanges i Nordsøen, jo bedre beskyttes den

svækkede sildebestand i den vestlige Østersø ifølge DPPO, idet der er tale om sild, som i høj grad mi-

grerer ind i Skagerrak/Kattegat. DPPO anbefaler, at der i regi af EU/Norge-forhandlingerne nedsættes

en arbejdsgruppe med henblik på at sikre en rimelig fordeling af fiskerimulighederne imellem Skager-

rak/Kattegat og Nordsøen. Fordelingen bør tage udgangspunkt i fordelingen af de historiske fangster

over de seneste 20 år.

Med hensyn til

vestlig hestemakrel

anbefaler DPPO i overensstemmelse med anbefalingen fra Pelagisk

AC at følge ICES’ MSY-tilgang,

hvilket giver en TAC for 2020 på 83.954 tons. Samtidig sætter DPPO

spørgsmålstegn ved hvordan kommissionen er kommet frem til en anbefalet TAC på 70.176 tons. Be-

standsvurderingen er ifølge DPPO usikker, og der bør derfor være fokus på at begrænse TAC-udsving i

kommende år.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

I forhold til

havgalt 2020 og 2021

anbefaler DPPO

–

ligesom Pelagisk AC

–

at følge den biologiske

rådgivning svarende til en TAC for hvert af årene på 19.152 tons.

For

hestemakrel i Nordsøen 2020 og 2021

anbefaler DPPO - ligesom Pelagisk AC

–

at fastsætte en

TAC for hvert af årene på 14.014 tons og stiller samtidig spørgsmålstegn ved Kommissionens baggrund

for at foreslå en TAC på 13.763 tons.

Marine Ingredients Denmark (MID) bemærker vedrørende aftaler med tredjelande, at Brexit kan få

store konsekvenser for fremtidens råvaretilførsel til de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter og

dermed for arbejdspladser på fabrikkerne i Skagen, Hanstholm, Thyborøn og Esbjerg. Angående EU-

Norge finder MID det vigtigt, at EU i forhandlingerne sikrer en tilstrækkelig sildebifangstkvote i Nord-

søen og Skagerrak til at sikre udnyttelsen af kvoterne på industriarterne tobis, brisling og sperling.

MID bemærker om den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

for 2020, at EU bør følge ICES-rådgivningen for fangst og bifangst af

sild i Nordsøen.

Derudover fin-

der MID, at det er vigtigt, at EU i forhandlingerne om sild i Skagerrak/Kattegat sikrer en tilstrækkeligt

stor sildebifangstkvote for at sikre udnyttelsen af kvoterne på industriarterne brisling og sperling. Kvo-

ter for fangst og bifangst af Nordsøsild bør flyttes til Nordsøen, så man undgår fangst af Østersøbe-

standen.

MID anbefaler uændrede bifangstkvoter for sild i Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat.

MID mener desuden, at kvoter for

brisling

i Skagerrak/Kattegat bør flyttes til Nordsøen, så man und-

går fangst af sild fra den Vestlige Østersøbestand. MID er uforstående over for den forholdsvis lave

brislingekvote i Nordsøen (1. juli 2019

–

30. juni 2020). Kvoten kunne være sat højere og med minimal

risiko for, at gydebiomassen ville komme under Bpa.

MID anfører, at netop i 2019 var dansk fiskeri og de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter udfor-

dret af en forholdsvis lille kvote på tobis. En god kvote på brisling i Nordsøen kunne ifølge MID have

opvejet noget at tabet ved det dårlige tobisfiskeri. MID mener derudover, at Kommissionen i højere

grad burde have taget hensyn til socioøkonomiske forhold dvs. danske arbejdspladser.

Til kyststatsforhandlingerne bemærker MID, at certificeringer af makrel, blåhvilling og atlanto-skan-

disk sild er meget vigtige for fiskemel- og fiskeolieproducenterne og for producenterne af fiskefoder til

bl.a. laks og ørreder. Når kyststaterne ikke kan blive enige om fordelingen af fangstkvoterne, mister

fiskerierne deres certificeringer til stor skade for bæredygtigheden og værdikæden i fiskefoder- og

akvakulturindustrierne. MID opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes målrettet for, at der indgås

bindende kyststatsaftaler om mængder og fordeling med alle parter.

MID finder år-til-år fleksibilitet vigtigt for optimal udnyttelse af fiskeressourcerne og støtter Kommis-

sionens forslag. MID finder det desuden vigtigt, at 9 % -artsfleksibilitet videreføres som i 2019. Endelig

finder MID det vigtigt, at den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associe-

rede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2019.

WWF Danmark understreger vigtigheden af at følge ICES rådgivning. MSY fremgår af EU-lovgivnin-

gen og følger også af internationale konventioner. WWF kan ikke støtte en fjernelse af kvoten for hvil-

ling i Skagerrak/Kattegat, da der efter WWF’s opfattelse kan være risiko

for et målrettet fiskeri.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har kommentarer til den del af forslaget, der handler om hav-

bars. DSF finder det uacceptabelt, at de rekreative fiskere kun må hjemtage 1 fisk pr. dag i perioden fra

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

april til oktober. Man henviser til, at det rekreative fiskeris negative påvirkning på bestandenes pres-

sede situation i dag er helt uden betydning. DSF anfører, at de erhvervsmæssige fangster inkl. bifang-

ster i dag udgør 95% af den fiskeriinducerede dødelighed for havbars. DSF anfører, at lystfiskeriet

gerne bidrager til at bestandene kommer på fode, og at man derfor er glad for det større mindstemål,

som Sammenslutningen af Europæiske Lystfiskere (EEA) har presset på for at introducere. Man me-

ner, at forslaget er urimeligt og disproportionalt, og at det udviser total mangel på forståelse for lystfi-

skeriets økonomiske og rekreative betydning i de lande, hvor havbars er en meget vigtig sportsfisk.

DSF forslår i det lys, at der i perioden fra april til oktober indføres en fangstbegrænsning på tre hav-

bars per dag per fisker for det rekreative fiskeri, og at havbars resten af året skal genudsættes.

DSF anfører også, at man finder det besynderligt og meget lidt bæredygtigt, at reguleringen kun gæl-

der i Nordsøen syd for Hanstholm. Man finder det også besynderligt, at mindstemålet kun gælder for

dette område. DSF foreslår derfor, at mindstemålet for havbars nationalt bør fastsættes til 42 cm over-

alt i danske farvande.

Danmarks Amatørfiskerforening (DAFF) bemærker, at foreningen finder lukkeperioden for ål er over-

flødig og meningsløs, men hvis det kan bruges i forhandlingerne som løftestang til at få mere effektive

tiltag igennem hos andre medlemsstater, har foreningen ingen indvendinger. Specielt bør begrænsnin-

ger i glasålfiskeriet efter foreningens opfattelse rettes mod de lokaliteter og årstider, hvor fiskeriet fak-

tueltforegår.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2020 fastsættes på grundlag af videnskabe-

lig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeri-

politik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Det er vigtigt, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2020, idet fiskeriet i norsk zone

er vigtigt for danske fiskere.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten, i det omfang det er muligt, og inden for ram-

merne af den biologiske rådgivning og EU´s flerårige plan fastlægges på et niveau, der sikrer, at det

blandede, demersale fiskeri ikke stopper for tidligt, idet torsk vil indgå som en bifangst i dette fiskeri.

Regeringen arbejder sammen med andre medlemsstater omkring Nordsøen på muligheder for at kom-

binere dette med andre supplerende tiltag målrettet beskyttelse af torsken. Under alle omstændighe-

der vil dette medføre en væsentlig reduktion i fiskerimulighederne.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote, idet bestandssi-

tuationen tilsiger, at kvoten bør sættes betydeligt ned. Regeringen finder, at det er vigtigt, at der arbej-

des for at genopbygge bestanden samtidigt med, at der skal findes praktiske løsninger der sikrer, at der

fortsat kan finde et fiskeri sted i Kattegat efter andre arter under landingsforpligtelsen.

Regeringen lægger vægt på en effektiv implementering af landingsforpligtelsen. I den sammenhæng

støtter regeringen, at anvendelse af elektronisk monitering fremmes. Generelt finder regeringen, at

kontrolforanstaltninger bør indføres i den relevante EU-lovgivning. Dog er regeringen positiv overfor,

at der gennemføres projekter i særlige situationer.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Regeringen støtter indsatsen for beskyttelsen af den europæiske ål. I den sammenhæng støtter rege-

ringen Kommissionens forslag om at videreføre den balancerede løsning, der blev fundet for 2019,

med henblik på så vidt muligt at sikre en ensartet tilgang inden for EU.

Med hensyn til rødspætte i Nordsøen og Skagerrak bør der efter regeringens opfattelse udvises tilbage-

holdenhed i forhold til at fastsætte fuldt ud så stor en kvote, som rådgivningen muliggør.

Regeringen vil arbejde for, at EU får overført fiskerimuligheder for havtaske samt ’andre arter’ i norske

farvande på et niveau, der i højere grad modsvarer de reelle forekomster af disse arter, så danske fi-

skere samlet set kan få en bedre udnyttelse af de tilgængelige kvoter for demersale arter i norske far-

vande.

Den videnskabelige rådgivning for brisling er som noget nyt i år givet samlet for Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat, hvilket påvirker fastsættelsen af fiskerimulighederne. Regeringen finder, at der bør fin-

des en passende fleksibel overgangsordning for brisling i Skagerrak/Kattegat, hvor fiskerimulighe-

derne skal fastsættes i henhold til den nye rådgivning for 2020. En sådan ordning bør tillade en balan-

ceret fordeling af fiskerimulighederne mellem Nordsøen og Skagerrak og bør fortsat være på linje med

princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-

grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret-

holdelse af relativ stabilitet.

Endelig finder regeringen, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er

manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes under hensyn til forsigtighedsprin-

cippet og ud fra en konkret vurdering, der inddrager øvrige relevante informationer med udgangs-

punkt i ICES’ rådgivning. Dette er især relevant for arter, der primært er bifangster i andre fiskerier og

for arter med meget små TAC’er, og skal ses i sammenhæng med landingsforpligtelsen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen var på dagsordenen under ”siden sidst” i Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 14. november 2019.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af kapacitets-

grænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsam-

ling og kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014

for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige

del af Østersøen

KOM (2019) 564

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. december 2019.

Ændringer er markeret i marginen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Resumé

Kommissionens forslag omfatter et ændringsforslag til forordningen om den Europæiske Hav- og Fi-

skerifond med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at give støtte til ophugning af fisker-

fartøjer, der har fisket efter torsk i underområde 25-32 i den østlige Østersø og underområde 24 i den

vestlige Østersø. Hertil kommer et forslag om nye kontrolbestemmelser i form af krav om at udstyre

alle fiskefartøjer med et fartøjsovervågningssystem (VMS

)

eller tilsvarende elektronisk overvågning.

I dag er fartøjer under 12 meter undtaget en sådan forpligtelse. Dertil kommer med henblik på data-

indsamling indførelse af observatørdækning på mindst 20 % på havet af fartøjer, der fanger østtorsk.

Beskyttelsesniveauet vurderes at kunne påvirkes positivt af forslaget, idet støtte til endeligt ophør i

den særlige situation vurderes at kunne bidrage til tilpasning af fiskerikapacitet til fiskerimuligheder.

Kommissionens forslag vil kunne have statsfinansielle konsekvenser, hvis det i Danmark besluttes at

give støtte til ophugning.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2019) 564 af 31. oktober 2019 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelse af kapacitets-

grænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsamling og kontrolforanstalt-

ninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der

fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 7.

november 2019.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og vil skulle behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019 med henblik

på generel indstilling.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om ændring af den flerårige forvaltningsplan for Østersøen og af

forordningen om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF-forordningen) er at give mulighed for

gennem EHFF at kunne yde støtte til endeligt ophør til fiskefartøjer, der har fisket efter østtorsk i den

østlige del af Østersøen, underområde 24-32 for dermed at afbøde for de negative socioøkonomiske kon-

sekvenser og samtidig reducere flådekapaciteten og fiskeritrykket på torskebestanden i den østlige

Østersø med henblik på at opnå en bedre balance mellem ressourcer og kapacitet.

Som følge af den dårlige bestandssituation for østtorsk indførte Kommissionen tilbage i juli 2019 haste-

foranstaltninger i form af lukning af det direkte fiskeri efter torsk i underområde 24-32. Forbuddet mod

dette fiskeri opretholdes i 2020, hvor fiskeri efter østtorsk i disse underområder begrænses til kun at

omfatte bifangster, dog med visse undtagelser for mindre fartøjer i underområde 24. Kommissionen

anfører, at genopretning af bestanden forventes at strække sig over flere år, hvilket medfører en over-

skydende flådekapacitet og alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. Kommissionen har derfor fundet

behov for at indføre nødforanstaltninger, som består i indførelse af et kapacitetsloft og en kapacitetsaf-

gangsordning for fartøjer, der tidligere har fisket efter østtorsk i den østlige del af Østersøen.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne foretage en opgørelse af flådekapaciteten i underområde 24-32

med henblik på at sikre, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Kapacitetsloftet omfatter fartøjer,

Fartøjsovervågningssystemet (VMS) er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskerfartøjer, der regelmæssigt

sender data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs og fart.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

der har fisket efter torsk i 2017 og 2018. Fartøjer, der har fisket med specifikke redskaber, vil være om-

fattet af kapacitetsloftet.

Kommissionen foreslår også at styrke kontrolindsatsen. Blandt andet foreslår Kommissionen, at førere

af fiskerfartøjer, der har fået tildelt fiskerimuligheder for torsk, skal sikre, at fartøjet altid kan overvåges,

når der fiskes efter torsk i henholdsvis underområde 24 uden for seks sømil fra basislinjerne (grundlaget

for bestemmelse af en stats maritime zoner) og i underområde 25-32. Overvågningen kan ske ved, at et

fartøj udstyres med et fartøjsovervågningssystem eller et tilsvarende elektronisk overvågningssystem,

der skal være certificeret af kontrolmyndigheden. Det bliver fartøjer under 12 meter, der fisker efter

torsk, eller som i deres fiskerier kan få torsk med ind som bifangst, der som noget nyt bliver omfattet af

denne kontrolforanstaltning, idet det allerede er obligatorisk for fartøjer over 12 meter at have fartøjs-

overvågningssystem (VMS) ombord.

Kommissionen foreslår også at styrke grundlaget for dataindsamling ved at kræve, at EU-fartøjer, der

har fået tildelt fiskerimuligheder efter torsk i underområde 24-32 skal være omfattet af en observatør-

dækning på havet på mindst 20 % for fartøjer, der fanger østtorsk.

EHFF-forordningen, som er den fælles fiskeripolitiks finansielle instrument, ændres for at give mulig-

hed for støtte til ophugning af fiskerfartøjer, der har fisket efter østtorsk i underområde 24-32.

For at afbøde de negative økonomiske virkninger ved den vedvarende dårlige bestandssituation for øst-

torsk i Østersøen og den deraf følgende drastiske reduktion i fiskerimulighederne foreslår Kommissio-

nen, at der indføres mulighed for støtte til endeligt ophør for fartøjer (det vil sige ophugning), der har

fisket østtorsk i underområde 24-32. Ophugning af fiskerfartøjer vil herved kunne være et virkemiddel

for medlemsstaterne til at nå målene i deres handlingsplaner med hensyn til balance mellem kapacitet

og fiskerimuligheder. Støtte kan ydes til de fartøjer, der er omfattet af det nye kapacitetsloft.

Kommissionen foreslår, at det skal være muligt for medlemsstaterne at overføre uforbrugte EU-midler

fra to specifikke ordninger til støtte til ophugning af fartøjer omfattet af kapacitetsgrænsen for fiskeri

efter torsk i den østlige del af Østersøen. Det drejer sig om støtte afsat til finansiering af oplagring af

fiskerivarer og integreret maritim politik (IMP

), som i henhold til nugældende regler ikke kan flyttes til

andre formål inden for et nationalt program.

Den årlige flåderapport

skal udarbejdes på grundlag af de biologiske og økonomiske indikatorer for

fartøjsanvendelse, som er fastlagt i de retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet i henhold til

forordning 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. En betingelse for støtte til endeligt ophør for fisker-

fartøjer vil være, at vurderingen af balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i den årlige

flåderapport er udarbejdet på grundlag af de indikatorer, der er fastlagt i de fælles retningslinjer.

Støtte til ophugning vil kun kunne ydes, hvis medlemsstaterne udarbejder en handlingsplan med mål

for permanent nedjustering af fiskerikapaciteten inden for de pågældende flådesegmenter, der er om-

fattet af det særlige kapacitetsloft med det formål at opnå balance mellem fiskerimuligheder og fiskeri-

kapacitet. Det bemærkes, at eventuelle ændringer af de nationale EHFF-programmer forudsætter en

programændring, der skal godkendes af Kommissionen.

Under ordningen Integreret Maritim Politik kan der blandt andet støttes aktiviteter som maritim overvågning og

forbedring af viden om miljøtilstanden i havet.

Medlemsstaterne sender årligt en rapport til Kommissionen om balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimu-

ligheder.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Formandskabets kompromistekst

Formandskabet har fremlagt udkast til kompromistekst. Følgende elementer kan særligt fremhæves:

Forslaget udvides til at omfatte støtte til ophugning af fartøjer, der har fisket torsk i den vestlige

Østersø og sild i den vestlige Østersø.

Kravet om, at fartøjer, der har fisket østtorsk, skal udstyres med VMS eller tilsvarende elekronisk

overvågningssystem, udgår.

Forslaget om, at der på havet skal være mindst 20 % observatørdækning i underområde 24-32, ud-

går.

Bestemmelserne om kapacitetsreduktion foreslås forenklet, således at medlemsstaterne skal udar-

bejde og have vedtaget en handlingsplan, som kan være udgangspunktet for beregning af kapacitet.

Mulighed for at overføre midler fra uforbrugte øremærkede midler i de nationale programmer fra

oplagring af fiskevarer og integreret maritim politik til anvendelse for ikke alene ophugning, men

nu også diversificering i relation til en særlig Østersøindsats.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Fi-

skeriudvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Administration af tilskud reguleres i dag i Lov om Hav- og Fiskerifonden jf. Lovbekendtgørelse nr. 19 af

4. januar 2017.

Konsekvenser

Kommissionens forslag vil kunne have statsfinansielle konsekvenser, hvis det i Danmark besluttes at

give støtte til ophugning. Dette skyldes, at uforbrugte øremærkede midler til støtte til oplagring af fi-

skevarer og til integreret maritim politik i de nationale EHFF-programmer vil kunne overføres til

støtte til ophugning, hvor EU-medfinansieringssatsen er mindre end satsen til de oprindelige øremær-

kede formål. I det danske EHFF-program er der pr. november 2019 ca. 12 mio. kr. i uforbrugte EU-

midler afsat til oplagring af fiskerivarer og ca. 10 mio. kr. uforbrugte EU-midler afsat til gennemførelse

af Integreret Maritim Politik.

Udgifterne vil afhænge af den nationale beslutning om en eventuel udmøntning af ordningen i Danmark

samt antallet af fiskerfartøjer, der kan blive omfattet.

Desuden vil der være statsfinansielle konsekvenser forbundet med udgifter til implementering og drift

i tilknytning til elektronisk overvågning og observatørdækning ombord på fiskefartøjer. For så vidt an-

går elektronisk overvågning vil udgiftsniveauet være afhængig af formen for elektronisk overvågning,

der vælges eller er tilgængelig. En VMS-baseret løsning vil umiddelbart være den dyreste løsning,

hvorimod f.eks. en smartphone-baseret løsning vil være langt mindre udgiftskrævende. Den meget be-

tydelige udvidelse af observatørdækningen vil indebære udgifter til ansættelse og uddannelse af nye

observatører, idet der på nuværende tidspunkt ikke er et tilstrækkeligt antal uddannede observatører

til at kunne indfri det nye krav. Dertil kommer udgifter til koordinering og administration af selve ord-

ningen.

Herudover vil forslaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere, der er omfattet af de

nye kontrolkrav. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvordan ordningen tilrettelæg-

ges, herunder hvilke udgifter fiskerne selv skal afholde.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

I den foreliggende kompromistekst af 20. november 2019 udgår kravet om indførelse af VMS eller andet

tilsvarende elektronisk overvågningssystem på fartøjer, der fisker torsk. Ved denne tekst vil hverken

erhvervet eller staten blive påført nye omkostninger i forhold til Kommissionens oprindelig forslag for

så vidt angår kontrol. Tilsvarende vil der, hvis kravet om 20 % observatørdækning udgår, ikke blive

øgede omkostninger til dataindsamling.

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet vurderes at kunne påvirkes positivt af forslaget, idet støtte til endeligt ophør i den

særlige situation vurderes at kunne bidrage til tilpasning af fiskerikapacitet til fiskerimuligheder.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri):

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) fremhæver, at forslaget vedrørende log-

bogstolerancen muligvis vil være problematisk. Ifølge DFPO vil det ikke nødvendigvis være hensigts-

mæssigt at finde en tværgående bestemmelse, der vil gælde for både Nord- og Østersøen. Vedrørende

beregning af kapacitet ønsker DFPO at lade flere år indgå i beregningsgrundlaget for referenceperioden,

da årene 2017 og 2018 var atypiske for fiskeriet og påpeger tillige, at der er risiko for, at forslaget kan

indebære ændringer i den relative stabilitet. I forhold til observatørdækning finder DFPO, at udgifterne

ikke vil stå mål med fordelene ved øget dataindsamling.

WWF Verdensnaturfonden er imod, at EU-midler anvendes til ophugning. WWF finder det særlig uhen-

sigtsmæssigt, hvis der er tale om midler afsat til Integreret Maritim Politik.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at flere medlemsstater ønsker forslaget udvidet til også at omfatte fartøjer, der fisker ef-

ter vesttorsk og sild i den vestlige Østersø, ligesom nogle medlemsstater ønsker ændringer til de eksi-

sterende regler om støtte til midlertidig oplægning indarbejdet i forslaget. Østersømedlemsstaterne,

herunder Danmark, har været kritiske over for forslaget, blandt andet fordi det ikke afspejler den er-

klæring, der blev afgivet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019 om, at også torsk

og sild i den vestlige Østersø bør være omfattet af det nye forslag. Endvidere har flere medlemsstater

udtrykt betænkeligheder ved merværdien af indførelsen af yderligere kontrolforanstaltninger for de

små fartøjer, ligesom der i relation til udvidelse af observatørdækningen til 20 % på havet af fartøjer,

der fanger østtorsk har været udtrykt betænkeligheder med hensyn til både omfanget af ordningen og

den praktiske gennemførelse heraf.

Regeringens foreløbige generelle holdning

I lyset af den særdeles kritiske bestandssituation finder regeringen, at de foranstaltninger, der etableres,

skal omfatte fiskeri efter torsk i både den vestlige og østlige Østersø og sild i vestlige Østersø.

Regeringen er skeptisk over for forslaget om den betydelige udvidelse af kravet til observatørdækning i

fiskerier, hvor der forekommer østtorsk. Dette skal ses i en situation, hvor fiskerimulighederne efter

østtorsk og dermed også indsamlingsgrundlaget for yderligere dataindsamling er begrænsede. Dette vil

være overordentligt omkostningskrævende og således ikke omkostningseffektivt. Dertil kommer, at

mange af de fartøjer, der fisker efter østtorsk, er så små, at det ikke er fysisk muligt at have observatør

om bord. Derfor vurderes udvidelsen af observatørordning ikke at være et effektivt redskab.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Regeringen finder, at der i forslaget bør etableres en model for logbogsføring af fangster, når disse op-

bevares usorterede ombord, og at modellen får en udformning, der gør det muligt, at den også kan an-

vendes for andre farvande.

Regeringen lægger vægt på, at et eventuelt kapacitetsloft for dele af Østersøen bør være administrativt

håndterbart og tage hensyn til det faktiske fiskerimønster.

Endelig arbejder regeringen for, at reglerne bliver omkostningseffektive, administrerbare og kontrol-

lerbare. Ved introduktion af nye kontrolkrav bør der være en overgangsperiode, som giver tid til imple-

mentering.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 4. december 2019.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reg-

ler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under

den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1307/2013

KOM(2018)392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte

og landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. For-

ordningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte

til udvikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for

landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorpro-

grammer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse

af de interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desu-

den et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte

støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forsla-

get videreføre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for

klima- og miljøtiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge

landmænd. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

med henblik på politisk drøftelse/fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler

for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019 med henblik

på politisk drøftelse/fremskridtsrapport.

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemssta-

ternes mulige interventioner og rammerne herfor.

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af

landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle

målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-

skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-

ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem

viden, innovation og digitalisering.

Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og

øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny

grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så-

kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til

individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og op-

nåelse af resultater.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-

tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-

onale forpligtelser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027. Pla-

nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi-

striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne

gælder blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse

og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal

godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang

årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag

til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,



MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og

interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-

fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende

direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-

arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.

Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-

lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også

ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmå-

lene og årlige delmål.



Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der

skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-

relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles

kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-

samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i imple-

menteringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer

svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet

der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.

Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-

bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et

overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi-

ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske

plan fremsendes til Kommissionen.



Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram.

Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af mål-

sætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske

plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på

at øge fødevareforsyningssikkerheden



Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-

logi og digitalisering



Forbedre landmændenes position i værdikæden



Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi



Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel

vand, jord og luft



Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-

skaber



Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter



Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder

bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)



Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun-

der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.

I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,

hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil

derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning

om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenk-

ling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detalje-

rede krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan

ud over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med

mere fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere

grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for-

ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord-

ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt

(en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuvæ-

rende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere

eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget,

hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet

op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certifice-

ringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.

Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en

række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-

nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-

manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-

rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-

føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige

milepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund resultatindikatorer (aggrege-

rede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer). Som

noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig

resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes util-

strækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for ud-

gifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere be-

skrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspo-

litik.

Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand-

og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil

dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den

fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende

støtteordninger udover den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene om-

fattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført un-

der EU-retten

eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere

indsatser, der gennemføres

med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under

søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud over kon-

ditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-

melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-

tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god land-

brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restrik-

tionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gen-

nemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse

(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditi-

onaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af

fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til

udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsin-

strument for næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som

ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og biodiversitet følger der krav

om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer samt pløjeforbud

af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder. På dyre-

sundhedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberetning af dyresyg-

domsudbrud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en

ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs samt oprethol-

delse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.

Bedriftsrådgivningstjeneste

Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal

sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til

denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.

Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimen-

sion i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser,

som gælder for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bære-

dygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte

innovation og digitale teknologier i erhvervet.

Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-

veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-

ningstjeneste.

Direkte støtte (søjle I)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe-

cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne

betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af

søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes

per støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af

medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder

støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser

grundbetalingsordningen og den grønne betaling.

I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar

mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne

mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver

gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-

gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per

år. Der skal ske en reduk-

tion med mindst 25 % for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med

mindst 50 % for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst

75 % for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over

100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med-

lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt afløn-

ning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede”

beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad

der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventi-

oner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de

overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskri-

ves i medlemsstaternes strategiske planer.

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med

at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-

vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enheds-

værdi, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gen-

nemsnitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes

for ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grøn-

ning.

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at

medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-

lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det

maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten

per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne

under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten

vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-

komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til

unge landbrugere

–

enten til støtte via søjle I eller II.

Miljø- og klimastøtte i søjle I

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under den

direkte støtte, der giver

mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan

gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fast-

lagte aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan ind-

drages i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-,

klima- og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basis-

indkomststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Koblet støtte

Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,

proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,

fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,

cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anven-

des til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal

ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte

på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yder-

ligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives

dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2

Landdistriktsudvikling (Søjle II)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Vidensoverførsel og information.

Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-

ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op-

retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre

driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige

muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen-

blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed

på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller

årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første

indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støt-

tesatser er stort set uændrede.

I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for

helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-

grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-di-

rektiverne

eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land-

og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsnin-

ger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan

alene ydes for tiltag, der går videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand

af jord og fastlagte betingelser for opretholdelse af landbrugsarealer. Betalinger i

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-

vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over konditio-

nalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet til vandram-

medirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle

som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),

der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden

ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der

skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsord-

ninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter

samt vidensoverførsel og information.

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle for-

hold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag

for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række

støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-

der ordningerne.

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-

ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne

og det nationale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-

den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-

ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås

videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-

dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny mål-

sætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers

driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-

7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og

transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal

andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-

det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de

fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under

driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er

mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal

være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-

metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om

programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36

mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark

ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for

EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og

spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst

udgøre 5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfat-

ter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.

Andre produkter

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-

relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for

producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-

duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det

foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til så-

dan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede markeds-

førte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende

bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30

% af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I op-

gørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal

også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper

(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 % af

midlerne under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen

i landdistrikterne”.

Midlerne kan anvendes under søjle I eller søjle II eller fordeles på forskellige ind-

satser under de to søjler.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden

vil udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering),

hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil

der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet

lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-

og klimaindsatser på 80 %, som nu udgør 75 %.

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i

årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsva-

rende vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte

støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der

kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne

anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til

landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-

gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til

direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-

cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle

I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Performancebonus

Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for land-

brugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive fri-

givet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse

af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive

endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.

Forskning

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-

slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-

missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.

Formandskabets ændringsforslag

Det finske formandskab arbejder videre med ændringer til Kommissionens forslag, men der er endnu

ikke præsenteret et samlet konsolideret tekstforslag. Formandskabet har dog præsenteret en række

reviderede tekstforslag på det grønne område blandt andet et forslag om øget fleksibilitet i definitio-

nen af det støtteberettigede areal. Endvidere har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsæt

tes en fælles øremærkning på tværs af søjle I og søjle II til de grønne målsætninger på klima, miljø og

biodiversitet. Dette er dog endnu ikke præsenteret i form af et konkret ændringsforslag til Kommissio-

nens forslag.

De væsentligste ændringsforslag fra det østrigske og det rumænske formandskab er følgende:

Modellen for resultatmåling ændres til en såkaldt "trappemodel", hvor tærskelværdien for afvi-

gelse mellem mål og observerede milepæle er 45 % i begyndelsen af perioden og derefter gradvist

falder til 35 %.

Trappemodellen nævnt ovenfor kombineres med toårige milepæle i forbindelse med den såkaldte

performancegennemgang, hvor Kommissionen havde foreslået årlige milepæle.

De specifikke målsætninger for landbrugspolitikken foreslås udvidet til også at omfatte ligestilling

mellem mænd og kvinder.

Kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om de

elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne.

Der foreslås, at medlemsstaterne kan anvende op til 6 % (i stedet for 4 %) af midlerne under Land-

distriktsfonden til teknisk bistand, hvis den pågældende medlemsstats konvolut for landdistrikts-

udvikling (søjle II) udgør op til 1,5 mia. €.

Det foreslås, at medlemsstaterne inden for bedriftsrådgivning kan vælge at anvende eksisterende

rådgivningssystemer, og at disse både kan være offentlige og private.

Der foreslås nogle lempelser af visse krav under konditionaliteten som for eksempel udskydelse af

implementeringen af kravet om beskyttelse af vådområder og tørvejorde til 2024 og mulighed for

at tage hensyn til blandt andet bedrifters størrelse, bedriftsstruktur og arealandel med skov.

Af de lovbestemte forvaltningskrav under konditionaliteten foreslås det at slette en række krav om

mærkning og registrering af dyr og vedrørende smitsomme husdyrsygdomme.

Endvidere foreslås det, at implementering af kravet om et webbaseret værktøj til gødningsplanlæg-

ning kan udsættes til år 2023 og flyttes fra konditionalitet til bedriftsrådgivningstjenesten. Det fo-

reslås, at medlemsstaterne får mulighed for at anvende eksisterende nationale systemer, hvis disse

er ækvivalente med Kommissionens forslag, og at disse kan være både offentlige og private syste-

mer.

Der foreslås øget subsidiaritet på en række områder. Definitionen af ”ægte landmand” gøres frivil-

lig for medlemsstaterne, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet i forhold til kravene til unge

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

landmænd. Det foreslås, at det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil fratrække lønom-

kostninger fra loftet fra direkte støtte pr. bedrift, og om medlemsstaterne vil gøre brug af omforde-

ling af direkte støtte fra store til små og mellemstore bedrifter.

Derudover foreslås det, at medlemsstater kan beslutte ikke at have risikostyringsinstrumenter i

deres strategiske plan hvis de anvender nationale risikostyringsinstrumenter, som opfylder deres

behov jf. deres SWOT-analyse. Derudover fremgår det tydeligere, at risikostyringsværktøjer ikke er

begrænset til gensidige fonde og forsikringsordninger.

Det foreslås at tilføje yderligere typer af investeringer til listen over investeringer, hvor der kan

ydes støtte på op til 100 %. Det gælder investeringer i infrastruktur uden for bedriften, jordforde-

ling og forbedring samt skovinfrastruktur.

Det foreslås, at der ved indførelse af nye EU-krav for landbrugere kan ydes støtte til investeringer

for at efterkomme disse krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for land-

brugsbedriften (mod 12 måneder under nuværende regler).

Der gives mulighed for, at visse arealstøtte-ordninger under søjle II kan have en varighed ned til et

år mod ellers 5-7 år.

Det foreslås, at medlemsstaterne også får mulighed for at udjævne værdien af og afskaffe beta-

lingsrettighederne i løbet af den kommende reformperiode.

Bestemmelserne om en performancebonus og tildeling af performancebonussen slettes med forbe-

hold for, at dette kan indgå i drøftelserne om den nye flerårige finansielle ramme.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal kunne justere enhedsomkostningen for fx investeringer ud

fra ansøgningsrunder. Formandskabet lægger op til fortsat drøftelse af variation for enhedsom-

kostninger. Det foreslås, at medlemsstaterne på ethvert tidspunkt kan ændre (og anvende) ele-

menter i deres strategiske plan, der vedrører interventioner under landdistriktsudvikling, som ikke

medfører ændringer i de fastsatte mål for resultatindikatorer og tilhørende delmål.

Formandskabet har endvidere foreslået en række ændringer i mulighederne for at yde sektorstøtte,

herunder udvidede muligheder for støtte til olivenolie, ligesom der inden for frugt- og grøntsekto-

ren foreslås en højere EU-medfinansiering, når en andel af tiltagene adresserer miljø og klima.

Formandskabet foreslår også at udvide loftet for koblet støtte, der kan gives i søjle I til det nuvæ-

rende niveau.

Formandskabet foreslår,

at for sektorstøtte til ”andre sektorer” kan medlemsstaten forhøje anven-

delsen fra 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til 5 % forudsat, at denne forhøjelse fra 3 til 5 %

modsvares af en reduktion af den koblede støtte, som medlemsstaten må anvende.

Det foreslås desuden i det seneste ændringsforslag, at sektorstøtte til ”andre sektorer” udstrækkes

til en lang række produkter. Endvidere lægges der op til, at sektorstøtte til ”andre produkter” kan

ydes af medlemsstaterne direkte som strukturel støtte og ikke kun via producentorganisationers

driftsprogrammer.

Formandskabet foreslår, at eco-schemes udover bidrag til mindst en af de tre specifikke målsætninger

vedrørende miljø , natur og klima også som supplement kan bidrage til specifikke målsætninger vedrø-

rende beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøko-

nomi og bæredygtig skovdrift) samt det europæiske landbrugs reaktionsevne på samfundets krav til

fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt

dyrevelfærd.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019 med henblik

på politisk drøftelse/fremskridtsrapport.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Landbrugsudvalgets samlede udtalelse

Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har den 2. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse.

I udtalelsen lægges der blandt andet vægt på følgende:

Udvalget lægger op til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar

2022.

På capping foreslås et loft over den direkte støtte efter 100.000 €, hvor støtte til eco-schemes,

unge

landbrugere og 50 % af lønomkostningerne fratrækkes før capping. Landbrugsudvalget har med udta-

lelsen lagt op til, at mindst 60 % af de nationale konvolutter skal allokeres til basisindkomstsstøtten og

den komplementære omfordelingsstøtte, der er fastsat til minimum 5 %. Mindst 20 % af den direkte

støtte (søjle I) skal øremærkes til eco-schemes, og maksimum 10 % under søjle I kan anvendes til kob-

let støtte, hertil ekstra 2 % til proteinafgrøder. Der skal anvendes mindst 2 % af de nationale konvolut-

ter til unge land brugere, der kan understøttes yderligere af landdistriktstiltag (søjle II).

Udvalget støtter obligatoriske eco-schemes, der skal udbydes af medlemsstaten, men er frivillige for

landbrugeren, og giver mulighed for at belønne landbrugere for tiltag, der er gavnlige for miljøet, lige-

som udvalget tilføjer dyrevelfærd som formål med eco-schemes. Man ønsker en blødere konditionali-

tet, der giver mere fleksibilitet til medlemsstaten til for eksempel at designe eco-schemes, der skal gå

videre end reglerne i konditionaliteten. Til gengæld foreslås en liste over eco-schemes, som medlems-

staten skal udbyde, som for eksempel støtte til biodiversitet (ikke-produktive arealer) og tiltag på kul-

stofrige jorde, ligesom Kommissionen skal udvide denne liste med andre eco-schemes, som skal være

valgfrie for medlemsstaterne. Listen med konkrete eco-schemes, som medlemsstaterne skal udbyde

afspejler elementer i konditionaliteten, som ændres/fjernes af udvalget.

Udvalget ønsker også, at mindst 30 % af midlerne under landdistriktspolitikken (søjle II) øremærkes

til klima- og miljøtiltag, men at støtte ydet til områder med naturlige begrænsninger (for eksempel

bjerge og øer) delvist skal kunne medregnes som miljø- og klimatiltag. Der udover ønskes det, at mini-

mum 30 % skal gå til investeringer og risikostyringsværktøjer. Udvalget ønsker, at der højst kan over-

føres op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II, og at disse anvendes til klima- og miljøtiltag til land-

brugere. Modsat Kommissionens forslag skal det kun være muligt at overføre 5 % fra søjle II til søjle I,

der skal allokeres til eco-schemes, idet visse medlemsstater dog skal kunne overføre yderligere 10 %.

På tiltag under søjle II fastsætter udvalget maksimale støtteniveauer, hvilket ellers var fjernet i Kom-

missionens forslag.

Til definitionen af ”ægte landbruger” ønsker

Landbrugsudvalget, at man binder landbrugsaktivitet

sammen med idéen om at opretholde familielandbrugsmodellen. Derudover støtter udvalget, at med-

lemsstaten skal have mulighed for at definere begrebet videre.

Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i

udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag. Den videre proces i

Europa-Parlamentet er stadig til drøftelse.

Miljøudvalget og Budgetudvalgets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevarer er udpeget som et tilknyttet udvalg.

Miljøudvalget har i februar 2019 fremlagt en samlet udtalelse til landbrugsudvalget. Udtalelsen

indeholder blandt andet forslag om at begrænse udformningen af eco-schemes til en liste over praksis-

ser, som medlemsstaterne så kan vælge ud fra. Dette kan minde om den nuværende liste over tiltag

under det grønne krav om miljøfokusområder. Endvidere er blandt andet foreslået, at 30 % af den di-

rekte støtte øremærkes til eco-schemes. Det foreslås endvidere, at der ikke skal kunne overføres midler

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

fra søjle II til I. I udtalelsen fra Budgetudvalget nævnes blandt andet, at EU´s landbrugspolitik skal

forblive en fælles EU-politik, som skal finansieres på tilstrækkelig vis.

Udtalelserne fra Miljø- og Budgetudvalget er indgået i Landbrugsudvalgets videre arbejde forud for

deres udtalelse af 2. april 2019.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til

strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal

etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-

værende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende fler-

årige budget, som blev præsenteret

2. maj 2018. Den kommende aftale om EU’s flerårige budget, der

indgås af Det Europæiske Råd, fastlægger den overordnede årlige fordeling af midler til den fælles

landbrugspolitiks søjle I og II og fordelingen mellem medlemsstaterne, herunder delvist konvergens af

direkte støtte mellem medlemsstaterne. Af forslagets bilag 7 fremgår det, at medlemsstater, hvis gen-

nemsnitlige støtteniveau ligger under 90 % af EU-gennemsnittet, får lukket 50 % af differencen frem

mod 2027. Alle medlemsstater bidrager ligeligt til finansieringen af denne omfordeling.

Ud af en samlet budgetkategori for bæredygtig udvikling på ca. 337 mia. € for perioden 2021-2027

(2018-priser)

reserveres godt 254 mia. € til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kom-

mer 70

mia. € til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. € til fiskeri og ca. 5 mia. € til miljø og klima. I fa-

ste priser svarer det til en reduktion af budgetkategorien på ca. 21 % i forhold til perioden 2014-2020

inklusiv Storbritannien. Kommissionen har oplyst, at hvis der regnes i løbende priser, og Storbritanni-

ens andel af budgettet i 2014-2020 fratrækkes, er der tale om en reduktion på ca. 5 %. For Danmark

reduceres

–

på linje med de andre medlemsstater

–

den direkte støtte med 3,9 % fra 2020-2021 og

fastholdes herefter i løbende priser. Budgetforslaget indebærer endvidere, at den danske konvolut til

landdistriktsudvikling i løbende priser reduceres med 15,6 % i perioden 2021-2027 sammenlignet med

perioden 2014-2020.

Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag. Der tages forbehold for, at

de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ændre sig. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil således

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

i høj grad blive påvirket af udkommet af forhandlingerne om EU's samlede finansielle ramme, og be-

slutninger om øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom udformningen af konditionalite-

ten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsindkomststøtten samt eco-schemes.

Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne på op til 15 % af

den årlige konvolut for søjle I.

På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 % af

den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255

mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker her-

til, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. pr. ha. Herefter ligger støtten fast frem

til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 1 Den danske tildeling på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:

Mio. €

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Løbende priser

880,4

846,1

Faste 2018-priser

846,2

797,3

781,7

766,4

751,3

736,6

2026

846,1

722,2

2027

846,1

708,0

IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved capping af den direkte støtte. I analysen viser

IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen påvirker deres

støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kommissionens bud-

getforslag (jf. tabel 1).

Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134

bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det be-

rørte areal er på 113.561 ha, hvilket svarer til omkring 4 % af det danske støtteberettigede landbrugs-

areal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres løn-

omkostninger er lavere end andre sektorers.

Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det

betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De

berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 ha svarende til ca. halvdelen af Danmarks

landbrugsareal.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den

nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal imple-

menteres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at land-

brugspolitikken skal levere flere konkrete resultater indenfor miljø og klima, og at dette skal tilrette-

lægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver

mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangs-

punkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlems-

landene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1,

hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund posi-

tivt indstillet overfor den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en

I beregningen af faste 2018-priser er der antaget en inflation på 2 %

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissio-

nens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæ-

isk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget

vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede

konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles

for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny tek-

nologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en

mærkbar forandring for den enkelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det

afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale

krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at

have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.

De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i

faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe-

riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere

krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det

heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til pri-

mært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant

lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgø-

rende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-

slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes

at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det

er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves

som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er

derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke

mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det bety-

der, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal

begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra land-

mændenes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender

deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversæt-

tes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en

mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godken-

delsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske land-

mænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sik-

rer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at

medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig re-

sultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende ud-

betaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den

forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som land-

brugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske

planer, at medlemslandene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en fler-

årig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke

tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen

bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

I forhold til den

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet

støtte)

bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som

en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte

afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at an-

vende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug

& Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for

”indkomststøtte”, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmæn-

dene i Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbin-

delse og for at sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fø-

devarer, at det skal sikres, at minimum 60 % af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.

Vedrørende

konditionalitet,

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være

betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav

samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte

krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,

at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-

tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-

gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-

implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at

krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være ensly-

dende og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i

lande som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at

få indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er

færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter

en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæ-

redygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionali-

tet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete im-

plementering er af stor betydning.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-

get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green

by definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion

i det nye forslag.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning

med tilfredshed at det med forslaget

fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående

omfordelingsstøtten

mener

Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-

støtte.

I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til

at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den

nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu an-

vender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst

muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for land-

brugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed

fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med

en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at

man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om,

hvilke rammer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incita-

mentsbetalingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske

områder. Ordninger under et eco scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.

Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og

biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det

være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordnin-

ger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang år-

række er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end

landmænd i mindre effektive lande.

Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte

nye krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyl-

delse af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling.

Som undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere eco

schemes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling

blandt landmænd. Et eksempel på et sådant eco scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering,

hvor finansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteor-

ningen er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.

Landbrug & Fødevarer ønsker at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en

bæredygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af

eco schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret

anbefaler Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's

landbrugspolitik afsætter op til 30 % af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima,

miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler

inden for følgende områder: Klima: 11 %, Biodiversitet: 3 %, Målrettet miljøregulering: 5 %, Dyrevel

færd

–

svin 2 % og

”Sektorbalance” 9

I forhold til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft

på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000

DKK (60.000€) –

såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det

være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fø-

devarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæ-

iske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efter-

leves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureau-

kratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra admini-

strativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for

danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at be-

grænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft

kunne vælge en begrænset degressivitet.

Landbrug & Fødevarer afviser kategorisk indførelsen af et 100 %

støtteloft (”capping”).

Den generelle

arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske

standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikker

hed. De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.

Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder

blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har

en række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige

stordriftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de

første hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 % på beløb over 1,1 mio. kr. fjernes

og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 %, der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omforde-

lingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed

skal beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregnin-

gen. Det er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt ind-

føres et støtteloft

(”capping”) eller degressivitet.

Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at

sikre at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren

og sukkerroesektoren, også fremadrettet tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for

ønsket om en udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for

den enkelte landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgø-

rende forudsætning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sek-

tor

balance respekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadret-

tet aftale om sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning

–

det

vil sige mælke- og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.

Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der

svarer til det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsret-

tighedsværdier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Føde

varer peger på, at de foreslåede eco schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalan-

cen. Det er dog et kardinalpunkt, at disse eco schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer

generelt stiller til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt

nettoprovenu i form af en betydelig incitamentsbetaling.

Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod ak-

tive producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne ud-

formes således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der

er et mål for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en re-

lativ høj støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæs-

sigt hårdt ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i

kvægsektoren. På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuvæ-

rende koblede slagtepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der

ydes en ekstra koblet støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive

kvægproducenter. I et europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af for-

vridning på grund af koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet

præmie bidrage til at fastholde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende ek-

sport af kalve.

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,

og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til

markederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have

brug for koblet støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forsla-

get lægges der op til et loft på koblet støtte på 10 % dog med mulighed for ekstra 2 % til proteinafgrø-

der. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet

støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye

muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at

der ikke bliver tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er

også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne

følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig

er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelag-

tige afvigelser fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nu-

værende fokus på ”kontrol og sanktion”.

I forhold til

definitioner

m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn-

dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud-

møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal

målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at sikre,

at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det er dog

afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra

andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for

eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end

landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vig-

tigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ

byrde.

Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de

kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne

definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten

ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-

sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m

nøjagtighed. Dette kan

give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at

sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle land-

mænd.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-

onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at

definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug

samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store

træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.

Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde,

og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd,

der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at

der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikrings-

ordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligato-

risk risikoforsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene

at vurdere, hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.

Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten)

under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der

–

som foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdi-

striktspolitikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud

til forsikringspræmien til en haglskadeforsikring.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80 %

til den generelle sats på 43 %.

På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt

i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan-

sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes midler fra søjle 1 til søjle 2 (”fleks-midler”)

at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende bud-

getperiode på omkring 37 % svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion

må ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under

landdistriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer

miljø, natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin

medfinansiering fra det nuværende minimumsniveau.

I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under

landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio-

riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under

omlægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.

Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med-

virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Land-

brug & Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under

det nuværende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt

acceptere en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 %, svarende til det nu-

værende niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reserve-

res til projekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive prioriteret.

Beløbet, der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af de

overflyttede midler fra disse bedrifter.

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser

af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fø-

devarer vil dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte

forslag er gennemanalyseret.

I forhold til

performancebonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af

Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at

denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspo-

litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til

planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der

giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-

dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stil-

ler sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske

planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har

vedtaget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighe-

dernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Det skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrif-

ter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt an-

det en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation

forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer

derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.

I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne

understrege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et

eco-scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige

ordninger under et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige

ordninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-

schemes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op

til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den

forbindelse vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og

konsekvenser for støttemodtagerne i eventuelle overgangsår.

Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis-

kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand-

skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af

konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt

på, at Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for

landmændene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Land-

brug & Fødevarer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en

bevægelse væk fra en øget markedsorientering.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede

tekstforslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberetti-

gede areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budget-

mæssig øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodi-

versitet. Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end ude-

lukkende miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op

herom.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere

vægt på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økolo-

gisk Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ.

Økologisk Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et

budget der mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budget-

tet eco-schemes og miljø- og klimatiltag i søjle II tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsfor-

ening ser gerne, at 50 % af budgettet i søjle I afsættes til eco-schemes eller 50 % af det samlede land-

brugsbudget afsættes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de ef-

terfølgende landbrugsreformperioder. En andel til eco-schemes på 30 % betragtes af Økologisk Lands-

forening som en absolut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at

40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening be-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

tragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 % uanset hand-

ling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv indkomst-

støtte og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der bruges

på klimamålsætninger.

For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i

princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk

Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambiti-

øse klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening

kan blive forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets

klimapåvirkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk

Landsforening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller

som minimum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udled-

ningen, og som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag

på bedriften. EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at

der udarbejdes et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at

finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, fo-

der eller biogasanlæg, træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pestici-

der, eller tiltag der er positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling

af marker med markskel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn,

afgræsning af arealer efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må

ifølge Økologisk Landsforening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede

regler for klima og natur.

Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har

adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæs-

sige behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fra-

værende i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal

derfor kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har

samfundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotika-

forbrug, er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.

Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte

eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at

støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra

markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo-

gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.

Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret-

holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På

det grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.

Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland-

brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk

måde at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme

disse, så er det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på

lige fod med afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva.

plantetæthed, arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være

muligt at kunne opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler

planter skov på sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med stats-

støtte.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme

søjle. Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i

begge søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte

skal afvikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan

også konstatere, at det er søjle II-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsfor-

ening er derfor optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den

sammenhæng bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-sche-

mes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på

ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har

været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning

på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en

eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af

midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU-

landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka-

rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes

med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og

biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere

fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø

–

og klimastøtte i

søjle I skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land-

brugsdriften.

Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så

længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til

klima, natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede be-

tinges af, at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der

indgår i afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges

dyr, der primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i

form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.

Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan

beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved

at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust overfor klimaudsving. Det

er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et højt

kulstofindhold er både mere modstandsdygtige overfor tørke og overfor tunge regnfald og storme.

Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til

materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.

Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-

vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt

medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under

søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen

landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et

forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i land-

distrikterne.

For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til

faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening

er klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre

grønne tilskud.

Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om

en ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk

Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land-

brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrø-

dekategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med de-

finitioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.

Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om

landbrugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis

medlemslandet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referen-

ceår for opgørelsen.

Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt

forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i an-

dre, er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere

plads ikke kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at

der er behov for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det

er derfor en forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne

skal

gå til aktiv landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for

også at kunne levere på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord,

det er derfor vigtigt at disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.

Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles

for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-

sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".

Angående

strategiske planer og eco-schemes

anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken

går væk fra en ’one size fits all’-tilgang

og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan

udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og

kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive

mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be-

mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrække-

ligt ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår

at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance-

ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem-

drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger.

Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet

og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-sche-

mes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for om-

fang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økolo-

giske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver

mere enkelt, som det ellers var hensigten.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Angående

budgettet og basisindkomststøtten

bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder

et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat

fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til

budgettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede

budget er faldet fra 40 % til 30 % af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode.

Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som

landmændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betin-

gelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i

jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne fremfor dem, der dyrker markerne. Det Økologiske

Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det pa-

radoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden,

der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er

uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde,

som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd

mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.

Det Økologiske Råd støtter

capping,

idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-

fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fo-

reslåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er ad-

ministrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del be-

drifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark

en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig drifts-

form. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små.

Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og soci-

alt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt,

at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklin-

gen af de mindre brug.

Angående

fleksibilitet

mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-

støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i

EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige

lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket

er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og for-

pligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlems-

lande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og

vil argumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det

Økologiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulig-

hed for at vælge overførsel af penge til søjle II.

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår

helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet

af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra

EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt af-

gørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke

stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva-

rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Bel-

gien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et

merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under

produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-

derne i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-

des for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-

ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme

en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mi-

nimum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den

multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel-

færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.

Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om kryds-

overensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love

for dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan

styrkes.

Dyrenes Beskyttelse støtter, at EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering i forskning,

tekno-

logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten

ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod

bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til

klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav,

der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligele-

des, at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsfor-

eningens forslag om mindst 50 % af budgettet for søjle I-midler.

Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud-

vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede

staldsystemer.

Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes.

Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og sam-

tidig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det

derudover prioriteres at give mulighed

for at tildele midler efter den såkaldte ”bruttoarealmodel”, så

incitamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.

Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider

under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på

landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje-

ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at

produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsva-

rende animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal

tage højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran-

chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nød-

vendige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I

forhold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden

om plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og

der er ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sek-

torer som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst

bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmar-

kerne.

FinansDanmark bemærker, at det er meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger eller tiltag, som med-

fører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes EU-midler til at yde

en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker værdiforringelsen, og

panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker.

Sagen har været drøftet på et møde § 2-udvalget (landbrug) den 26. september 2018, hvor følgende

blev bemærket:

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med

store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke

er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &

Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på

andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter (”capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne

kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje

med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til

ægte landbrugere.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal

kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er

nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne

understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-

lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.

Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt

fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.

Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er

afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af

niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere

vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er

imod omfordelingen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

indenfor rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke

lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-

dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes

af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under

konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk

i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.

Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-

ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange

medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-

tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte

med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens

mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.

Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre

sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for

støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorgani-

sationer for eksempel kooperativer.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-

menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til

at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.

Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-

rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-

ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-

sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.

Medlemsstaterne er generelt positive overfor formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det

udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange

udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-

ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til

konditionaliteten, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er

bred opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlems-

stater ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for

MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem

medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle

medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omfor-

deling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes

støtteniveau i begge søjler.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-

sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem

for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens for-

slag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne

til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.

Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens

rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter

(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.

Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under-

støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at

både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes

indsatser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-

krav i forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-

udledninger.

Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, her-

under fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige fri-

villige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på

en så høj øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø-

og klimaordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud-

viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.

Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og

administration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere

omkostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget

omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regerin-

gen vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så

landbrugerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres

marker.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.

oktober 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-

nuar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 8. november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fi-

nansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om op-

hævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

KOM (2018) 393

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-Parla-

mentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om fi-

nansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvalt-

ningssystem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt

regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019 med henblik på politisk drøftelse/frem-

skridtsrapport.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede

forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019 med henblik

på politisk drøftelse/fremskridtsrapport.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den

horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-

melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles

landbrugspolitik.

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for

medlemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certifi-

ceringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslut-

ning.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at

medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de

tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugs-

støtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.

Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-

tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-

ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal at-

testere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne le-

delsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige

overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som

medlemsstaten skal udarbejde.

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter

den dato, hvor forordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring

om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige

revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at di-

rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i

overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-

ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af

den årlige gennemførelsesrapport.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft

ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede

udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forven-

tes ikke at blive anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000

kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in-

tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve

kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget

nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i

det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-

modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år.

Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye

landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via ufor-

brugte midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke

overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-

krediteret betalingsorgan.

Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-

gifter

Suspensioner

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re-

fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,

hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Su-

spensioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måne-

der.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel

mellem de anmeldte udgifter og det rapporterede output for en ordning (> 50 %). Medlemsstaten har

mindst 30 dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan en-

ten ophæves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer senest 15.

oktober. Kommissionen skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de

faktisk anmeldte udgifter for hver foranstaltning og de relevante outputindikatorer i den strategiske

plan for landbrugspolitikken samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal

således være et match mellem anmeldte udgifter og leveret output.

Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens fler-

årige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted,

hvis der er en afvigelse (> 25 %) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme

indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-

tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-

lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-

tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet

op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågældende udgiftsom-

råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves,

når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis

situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.

Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-

statens forvaltningssystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv handlings-

plan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen, kan Kom-

missionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL) proportio-

nalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mulighed for

at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse udløse krav

om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og dette kan

føre til en underkendelse.

Reduktioner

Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemssta-

terne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output

(for hektarer eller antal projekter). En suspension fra en tidligere performanceafstemning som følge af

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

en diskrepans på mere end 50 % kan ligeledes gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten

ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og output. På samme måde kan suspension som følge af

manglende fremgang mod milepælene ved performancegennemgangen i sidste ende gøres til en per-

manent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gennemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.

Underkendelser

Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan

der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskre-

vet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i

stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-

stration af de forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,

om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,

der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som kræ-

vet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte-

modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta-

gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse

forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske

plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet

at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for

landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-

nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget

nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-

trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-

res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an-

vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal-

monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i

overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i syste-

met, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan

for disse foranstaltninger.

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til

Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-

ger.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater

og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal

kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land-

brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende

strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-

stemmelse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,

der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå

effektiviteten af kontrolsystemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos

støttemodtagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder in-

denfor konditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske

kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 % af støttemodtagerne inden for den

pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver

valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfæl-

dig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den

manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten

støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at

den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-

holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen

i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 % af det totale beløb, der er søgt støtte til.

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabets ændringsforslag genindfører blandt andet bestemmelsen om, at medlemsstaterne

skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige be-

stemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende forordning. Formandskabet foreslår også i de-

res ændringsforslag, at der etableres en overgangsperiode for medlemsstater, før arealmonitorerings-

systemet skal anvendes i den kommende reformperiode. Formandskabet foreslår, at overgangsperio-

den kan være til 2024, men at dette skal afklares nærmere.

Formandskabet har foreslået, at administrative støttenedsættelser som følge af misligholdelse af

konditionalitetskrav kan fastsættes til at være enten 1, 3 eller 5 % afhængigt af alvorlighed m.v. Der-

med gives der mere fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag om, at støttenedsættelsen bør være

på 3 % som en generel regel, eller i gennemsnit. Støttenedsættelsen skal finde sted på bedrifter med

misligholdelse i populationen udtaget til kontrollen af konditionalitet. Hvis der anvendes satellitbase-

ret kontrol på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, hvorved kontrol-populationen for disse

krav i princippet omfatter alle, vil det ligeledes være muligt at eventuelle overtrædelser alene skal føre

til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den normale 1 % fysiske kon-

trol. Formandskabet foreslår med henblik på videre drøftelse, at mindre bedrifter skal undtages støtte-

nedsættelser.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Formandskabet foreslår, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med over-

lagte tilfælde af misligholdelse slettes, idet muligheden for at eftervise, om der er tale om overlagt mis-

ligholdelse har vist sig svært. Formandskabet foreslår, at der indsættes en mulighed for en højere ba-

gatelgrænse for støttenedsættelse (fra 100 € til eventuelt 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.

Det foreslås også fra formandskabet, at medlemsstaterne får længere tid til at udarbejde elementerne i

de årlige kvalitetsrapporter af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to

måneder.

Formandskabet forslår, at der

indsættes en bundgrænse på 2.000 € per år for hvilke landmænd, der

omfattes af finansiel disciplin.

Formandskabet præciserer også, at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis

Kommissionen ikke længere mener sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorg-

anet udfører.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019 med henblik

på politisk drøftelse/fremskridtsrapport.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.

Landbrugsudvalgets udtalelse

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 8. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til

forslaget til den horisontale forordning.

Generelt støtter udvalget den performancebaserede tilgang. Udtalelsen indeholder desuden forslag

om, at der uden for landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter skal

der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige budget. Hvis det er nødvendigt, kan

der suppleres med uforbrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog

minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksimalt udgøre 1,5 mia. €. Det

understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Ud-

valget ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel

anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som modtager mere end 2.000

€ per år.

Sluttelig ønsker udvalget, at krisereserven også skal dække risikostyringsinstrumenter under forord-

ningen om den strategiske plan.

Landbrugsudvalget mener, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kontrol med

medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltningssystem.

Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksisterer.

Udvalget tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses strategiske planer.

Herudover skal Kommissionen fortsat have mulighed for at pålægge medlemsstaterne procentvise un-

derkendelser (såkaldte flat-rates), hvis det i forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse viser

sig, at medlemsstaternes udgifter ikke har et tilsvarende output.

Udvalget lægger også op til, at en række eksisterende regler om medlemsstatens administrative sankti-

oner, herunder udelukkelse af støttemodtagerne i 3 år, skal opretholdes. Udvalget ønsker også at bibe-

holde en række specifikke regler om medlemsstatens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Endelig lægger udvalgets udtalelse op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede

retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det

gælder blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de

ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltnings-

systemernes funktion.

Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-

ditionalitet, bør støtten reduceres med 10 %. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør det

koste 15 %. Udtalelsen lægger også op til at støtte skiftet til en resultatbaseret tilgang, baseret på natio-

nale strategiske planer, samt at afrapportering heraf til Kommissionen skal ske hvert andet år, og ikke

på årlig basis som Kommissionen har foreslået.

Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i

udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag. Den videre proces i

Europa-Parlamentet er stadig til drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven-

tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet

og beskyttelsesniveauet. Eksempelvis vil

reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete imple-

menteringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne

om konditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil for-

slaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin

og reglerne om landbrugsreserven.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven

kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstræk-

keligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning

for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig

overordnet tilkendegivelse

af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-

ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den

fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-

strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne

for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og

korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden

når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem

for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal

være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-

dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves

konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,

der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges

op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I

denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette

område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og

at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-

fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske

plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for

støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den ud-

betalte støtte.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt

op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det

fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for

varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt

fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt

er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i vars-

lingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et

maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give

støttereduktioner på mindre end 3 %. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet

på dette område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til

en støttereduktion på minimum 10 % ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen

måde være proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af

mindre

–

og bagatelagtig karakter.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af

satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio-

nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og

forenklinger

–

både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofri-

ster, højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at

monitorering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 % af bedrifterne øges til en større andel.

På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den

geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst

problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af

et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i

fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og mo-

nitorering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der

ikke spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og me-

get små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 %

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og

forvaltningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for

landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er

fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk

kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fø-

devarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at

landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven

–

der erstatter den

tidligere krisereserve

–

fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overfø-

res til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan re-

tableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreser-

ven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.

Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt

angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu

lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-

relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at

afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands-

forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der

ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er

den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at

midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er til-

fældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at

miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ

og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco-

scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan

betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning,

som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning,

end der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.

Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk

Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til

rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.

Økologisk Landsforening er forbeholden overfor prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio-

ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der

er robust overfor klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til

krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige overfor tørke og

overfor tunge regnfald og storme.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne efterspørger generelt mere information om sammenhængen mellem den strategiske

plan, tilpasninger af planen, revision og risiko for suspensioner og underkendelser, samt hvorledes

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

sanktioner fremover skal fastlægges af medlemsstaterne. Den øgede mulighed for satellitbaseret kon-

trol frem for fysisk kontrol hilses generelt velkommen. I forhold til den nye landbrugsreserve støttes

den af en række lande. Flere lande bifalder muligheden for at overføre reserven til næste år velkom-

ment som forenkling, og nogle medlemsstater er positive overfor, at bundgrænsen ved anvendelse af

finansiel disciplin fjernes, mens andre lande

–

ofte med mange mindre landbrug

–

ønsker bundgræn-

sen uændret. Endelig mener en række medlemsstater, at ikke-brugte midler i 2020 skal føres tilbage til

de landmænd, der året før bidrog til, at reserven blev dannet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for

MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik

bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren

styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og

hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkono-

mien.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den

resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde

for blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte

EU-målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af

EU’s medlemsstater.

Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med-

lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven

velkommen. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efter-

følgende år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finan-

sieres af alle landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere

et loft for reservens størrelse.

Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admi-

nistration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer

og en mere omkostningseffektiv kontrol.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen forventes forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. december 2019, jf. samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.

oktober 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. ja-

nuar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 8. november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for land-

brugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugspro-

dukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsenta-

tion, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-

produkter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet

i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

KOM (2018) 394

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter for perioden 2021-2027, som foretager ændringer i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse

af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordningerne om foranstaltninger

på landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019 med henblik

på politisk drøftelse/fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse

af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsord-

ninger for landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse,

præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og

forordning (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-

råder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige for-

anstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles

landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019 med henblik

på politisk drøftelse/fremskridtsrapport.

Formål og indhold

Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles land-

brugspolitik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til interven-

tion, muligheden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder

vin og geografiske betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til

producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for

ekstraordinære tiltag ved for eksempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.

Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter

og fødevarer samt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om

definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromati-

serede vinprodukter.

Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteordnin-

ger, som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategiske

planer for landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer for

frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle. Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet om

den nye forordning om strategiske planer for landbrugspolitikken.

Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning.

Bestemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke

væsentligt ændrede.

Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen foreslår således

en ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.

Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte sy-

stem for sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne

og sukkerproducenterne

Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet

geografisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den

fælles markedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny for-

ordning.

Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for

særlige kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som

indgår i forslag til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre

ubrugte midler til efterfølgende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale

forordning.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse

for de berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsret-

tigheder til vin. Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til vin-

produktion med henblik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme.

Herunder foreslås, at kravet om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produce-

res på sorter af arten

Vitus vinifere,

ophæves.

Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-alkoholi-

seret vin. Yderligere vil Kommissionen foreslås bemyndiget til at etablere en databank med data fra

prøver indsamlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med oprindel-

sen af vin. Endvidere har det tidligere østrigske og nuværende rumænske formandskab efter opfor-

dringer fra en række delegationer foreslået en obligatorisk mærkning af vin med nærings-indhold og

ingrediensliste.

Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede

oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i

forordning (EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbeteg-

nelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS)

for fødevarer og landbrugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede regi-

strerede betegnelser også omfatter varer i transit og varer, der sælges via internettet.

Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til

bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter

udenfor Traktatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.

Formandskabets ændringsforslag

Det østrigske og efterfølgende det rumænske formandskab har udarbejdet reviderede udgaver af for-

slaget til brug for den videre forhandling. På vinområdet genindfører formandskabet blandt andet for-

buddet mod anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen ellers

havde foreslået ophævet, og det foreslås, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold

og ingrediensliste, hvor næringsindhold kun angives som energiindhold og oplysninger om ingrediens-

listen kan gives ved link til elektroniske medier. Det foreslås desuden, at det i olivenoliesektoren vil

være muligt for et producentmedlemsland at kunne fastsætte handelsnormer med henblik på at stabi-

lisere markedet. En sådan regel findes allerede for vin.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019 med henblik

på politisk drøftelse/fremskridtsrapport.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 1. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til

forslaget til den horisontale forordning.

I ændringsforslaget foreslås udvidede muligheder for offentlig intervention, som skal omfatte flere sek-

torer herunder svinekød, får (lammekød) og hvidt sukker og at grænseværdierne for, hvornår interven-

tionsopkøb udløses, justeres i forhold til inflation. Det foreslås også, at ris bliver omfattet af støtte til

privat oplagring. Ordningen for plantningsrettigheder for vin foreslås forlænget til 2050 i stedet for

som nu til 2030. Det foreslås videre, at der etableres handelsnormer for oksekød, fårekød, svinekød,

ris og honning samt for mælk og mejeriprodukter. Dertil, at dyrevelfærd også kan indgå som et krav

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

omfattet af handelsnormerne. Derudover ønskes det, at producentorganisationer mv. kan regulere ud-

buddet af alle produkter med beskyttet geografisk oprindelse og ikke kun ost, vin og skinke. Det fore-

slås desuden, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste, der kan

være en henvisning til en hjemmeside eller lignende, hvor ingredienslisten fremgår. Endvidere er Ud-

valget imod at tillade anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion,

som Kommissionen ellers havde foreslået tilladt.

Endvidere ønsker man at styrke landmændenes position i fødevarekæden blandt andet via styrket

samarbejde inden for sektorerne. Desuden ønsker Udvalget at landbrugsvarer fra tredjelande kun må

indføres, hvis de opfylder de samme krav, som dem der stilles til EU’s egen produktion.

Endelig fore-

slås det, at der under krisebestemmelserne indføjes en ny bestemmelse, der giver mulighed for at yde

støtte til frivillig reduktion af produktionen. Der ønskes i den forbindelse mulighed for, at produkti-

onsbegrænsning kan gøres obligatorisk, hvis frivillig reduktion er utilstrækkeligt. Ligeledes ønskes det,

at Kommissionen for perioden 2021-2027 udarbejder en aktionsplan for håndtering af kriser. Endelig

foreslår Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, at plantebaserede produkter ikke må bære betegnel-

ser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” m.fl. Udvalget ønsker en klarere definition af, hvad der er henholdsvis

kød- eller plantebaserede produkter.

Landbrugsudvalget i det nye Europa-Parlament har besluttet at arbejde videre med udgangspunkt i

udtalelsen fra det tidligere udvalg, men med mulighed for at stille ændringsforslag. Den videre proces i

Europa-Parlamentet er stadig til drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27.

december 2016.

Konsekvenser

Forslaget ventes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser

ud over de statsfinansielle. Der forventes heller ikke konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget

bortset fra budgetrammen til uddeling i uddannelsesinstitutioner, og der forventes heller ikke konse-

kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Statsfinansielle konsekvenser

Den samlede årlige budgetramme til uddeling i uddannelsesinstitutioner af frugt, grønt, mælk og me-

jeriprodukter er reduceret fra 250 mio. € i den gældende forordning med knap 12 % til 220,8 mio. €,

da budgettet er nedsat med et beløb svarende til den britiske andel. Forholdet mellem tildeling til

henholdsvis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60 % til skolefrugt og 40 % til skolemælk. Danmark er

tildelt 1,46

mio. € til skolemælk og

1,80

mio. € til skolefrugt i perioden 2014-2020.

Danmarks budget-

tildeling er uændret i perioden 2021-2027. Det er muligt, hvert år at omfordele midler fra et eller flere

medlemsstater, der ikke udnytter deres budgettildelinger fuldt ud. Da UK ikke uddeler skolefrugt bety-

der det, at der i indeværende periode

kunne uddeles ca. 19 mio. € til de øvrige medlemsstater.

Disse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

midler vil fremover falde bort og det forventes derfor, at der vil være færre uudnyttede midler at for-

dele. For Danmark indebærer det fremadrettet, at den mulige tildeling vil falde fra op til ca.

4,0 mio. €

ud fra tal fra 2017/2018 til den forordningsbestemte budgettildeling

på 3,2 mio. €.

Med forslaget nedsættes støtten til landbrugsaktiviteter i EU’s fjernområder (de franske oversøiske de-

partementer, Azorerne og Madeira) samt støtten til de Ægæiske Øer på lige fod med øvrige dele af bud-

gettet med 3,9 % ved sammenligning af 2020 og 2021.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres i

Kommissionens forslag, og at ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre

retsakter, herunder bestemmelserne om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt,

der overflyttes til forordningen om strategiske planer for landbrugspolitikken.

I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af

politikområder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse

af eksportrestitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i

2015 om udfasning af landbrugseksportstøtte, og Landbrug og Fødevarer støtter denne globale afvik-

ling af eksportstøtten. Samtidig er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer til-

svarende afvikling af deres egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.

I forhold til sikkerhedsnettets bestemmelser for mejeriprodukter bakker Landbrug & Fødevarer op om

de eksisterende ordninger for intervention og privatoplagring. Landbrug & Fødevarer foreslår desu-

den, at det under perioder med ubalance imellem priserne på smør og skummetmælkspulver skal være

muligt for Kommissionen at basere opkøbsprisen på en kombination af skummetmælkspulver og

smør. Dette med henblik på at sikre, at sikkerhedsnettet fungerer effektivt i perioder, hvor der er be-

hov for at lægge en bund i markedet, og samtidigt at sikkerhedsnettet ikke aktiveres i perioder, hvor

der ikke er brug for det.

Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give mulighed for opkøb til

intervention for grise- og fjerkrækød set i lyset af Brexit og truende husdyrsygdomme såsom afrikansk

svinepest og ved udbrud af fugleinfluenza. I tilfælde af et hårdt Brexit eller et stort sygdomsudbrud, vil

opkøb til intervention kunne lægge en bund i markedet for henholdsvis grise- og fjerkrækød. Som det

gælder for opkøb af mejeriprodukter, bør Kommissionen have beføjelser til stramt at styre interventi-

onsmekanismen, således der ikke skabes mulighed for spekulation til produktion til interventionsop-

køb.

Det bemærkes videre, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter udvidelse af muligheden for udbudsregule-

ring. Ligeledes skal krisebestemmelserne ikke udvides til, at finansiere frivillig reduktion af produktio-

nen. Der skal således ikke være mulighed for obligatorisk produktionsbegrænsning, da det til stadig-

hed selv bør være markedet, der regulerer. Således er Landbrug & Fødevarer meget uenige med Eu-

ropa-Parlamentets landbrugsudvalg på dette punkt.

Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan omfatte

forebyggende indsatser ved for eksempel plante-

og dyresygdomme”, idet det ikke er klart, hvad det får

af konsekvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

opstå i løbet af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forud-

sættes, at der afsættes yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er

minimum samme niveau af midler til almindelig krisehåndtering som p.t.

Landbrug & Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer på land-

brugsvarer.

Rammen for ordningerne for skolemælk og skolefrugt forventes fuldt udnyttet fra dansk side i 2019

ifølge Landbrug & Fødevarer. Det er derfor særdeles problematisk, at det danske budget for ordningen

forventes reduceret med 0,8 mio.

€

fra 2021 i forbindelse med Storbritanniens forventelige udtræden

af EU. Landbrug & Fødevarer, Mejeriforeningen og Dansk Gartneri ønsker som minimum budgettet

fastholdt i den næste budgetperiode, da ordningen er til stor gavn for børn og unges forbrug af sunde

og næringsrige mælkeprodukter og for deres indtag af frugt og grønt. Ordningerne sikrer, at børn og

unge fra de er helt små får adgang til sunde produkter i skolerne og som leder til vaner de kan føre

med sig frem i

livet”

Økologisk Landsforening vil ikke gå ind i de tekniske detaljer i forhold til markedsordningen for land-

brugsprodukter, men i stedet gøre opmærksom på, at foreningen mener, at der er behov for en mar-

kant omstilling af EU's landbrugspolitik, som indebærer, at mindst 50 % af budgettet omstilles fra pas-

siv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Økologisk Landsforening gør opmærksom på dette,

eftersom det må forudses at påvirke, hvilke markedsordninger der er plads til, og hvordan de indrettes.

Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra passiv pro-

duktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid denne omlægning udskydes, jo mere svinder

opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget.

EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent drik-

kevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af re-

sultaterne af den offentlige høring som Kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og

forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,

men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj priori-

tet. Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.

De Samvirkende Købmænd er imod Europa-Parlamentets forslag om at etablere handelsnormer for

oksekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter. De Samvirkende Købmænd bemærker, at de handels-

normer man kender fra andre varegrupper kun er til besvær

–

særligt hvis handelsnormerne eksem-

pelvis indeholder mærkningsregler, som ikke er koordineret med de horisontale mærkningsregler. De

Samvirkende Købmænd finder ikke, at der er behov for mere lovgivning på området, og at de nævnte

varegrupper allerede er omfattet af meget detaljeret lovgivning, herunder også mærkningsregler.

Dansk Erhverv kan umiddelbart ikke støtte Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer

på landbrugsvarer. Danske virksomheder er ifølge Dansk Erhverv ofte udfordret af forskellige krav i

diverse handelsnormer, og støtter som udgangspunkt derfor ikke flere handelsnormer. På nuværende

tidspunkt foregår der et stort evalueringsarbejde med de allerede eksisterende handelsnormer. Evalue-

ringen skal udmønte sig i en rapport. Dansk Erhverv henstiller til, at man først tager stilling til eventu-

elle nye handelsnormer når rapporten om evaluering af de nuværende ligger færdig.

Plantebranchen ønsker lige og fair konkurrence mellem animalske fødevarer og plantebaserede

fødevarer uden favorisering af nogle af produkterne. Plantebranchen tager afstand fra at betegnelser

som for eksempel

”Plantefars”,”Veggie bøffer”, ”Vegofars” eller ”Dild-dellen” skulle kunne vildlede

forbrugeren til at tro, at produkterne indeholder kød. Tværtimod ønsker branchens aktører med disse

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

betegnelser netop at adskille de plantebaserede fødevarer fra de animalske. "Plantefars" og "Frugtkød"

er optaget i den danske ordbog. Termen "frugtkød" er desuden en almindelig betegnelse for den bløde,

spiselige del af visse frugter og grøntsager, ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande.

Der er ifølge Plantebranchen behov for lige og fair konkurrencemuligheder mellem alle fødevarepro-

ducenter

–

de animalske som de plantebaserede - og det kan kun ske ved, at alle producenter er under-

lagt fuldstændig de samme regler. Disse regler er allerede fastsat i blandt andet de generelle krav om

fair oplysningspraksis i fødevareinformationsforordningen, som blandt andet indeholder forbud mod

vildledning mht. fødevarens beskaffenhed, art, identitet og sammensætning mv. Der er således på in-

gen måde behov for nye anakronistiske EU-regler, som i sidste ende også vil være til skade for udvik-

ling og nytænkning for de animalske fødevareproducenter. Såfremt landbrugsudvalgets forslag måtte

blive vedtaget, vil det få betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for Plantebranchens medlem-

mer i forhold til mulighederne for at kunne afsætte plantebaserede fødevarer. Skulle forslaget blive

vedtaget, vil der derfor være behov for indførelse af en liste over nationale undtagelser på samme måde

som det gælder for mælkeprodukter i henhold til bilag VII, del III om Mælk og mejeriprodukter i den

fælles forordning nr. 1308/2013 af 17. december 2013. Plantebranchen kan samlet set ikke kraftigt nok

understrege sin modstand imod dette forslag.

Vedrørende skolemælksordningen foreslår Plantebranchen, at man ligestiller mælk fremkommet ved

normal yversekretion med plantebaserede drikke baseret på eksempelvis havre. Disse drikke er langt

mere klimaansvarlige at fremstille. Produkterne har desuden den fordel ifølge Plantebranchen, at de

kan indtages af personer med mælkeallergi. Plantebranchen finder det ret og rimeligt at give forældre

og børn i skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. mulighed for at kunne at vælge plantebase-

rede drikke på lige fod med mælk fremkommet ved normal yversekretion. Undersøgelser og diverse

aktive tiltag som "skolestrejke for klimaet" osv. viser desuden ifølge Plantebranchen, at ikke mindst

den yngre generation ønsker at leve mere klimaansvarligt, hvilket ønske den nuværende skolemælks-

ordning ikke imødekommer. En efterspørgsel på plantebaserede drikke i skolerne vil desuden bidrage

til landbrugets omstilling til klimaansvarlig fødevareproduktion, ligesom valgmuligheden vil medvirke

til at øge unge menneskers interesse for klimaansvarlige fødevarer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive, men nogle medlemssta-

ter er afvisende overfor, at budgettet for skoleordningerne nedsættes med den britiske andel, idet de

ønsker den del, som Storbritannien ikke udnytter for indeværende, bliver fordelt mellem de øvrige

medlemsstater. For så vidt angår de dele af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle

medlemsstater foreslå, at reglerne for intervention bliver ændret således, at opkøb til intervention til

fast pris afskaffes. Andre medlemsstater ønsker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for in-

tervention) bliver opdateret, hvilket i praksis vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved hø-

jere markedspriser. Endelig er de berørte medlemsstater utilfredse

med nedsættelse af støtte til EU’s

fjernområder og de Ægæiske Øer.

I forhold til forslagene om ændringer i regler for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser er

disse overvejende positivt modtaget. For så vidt angår forslaget vedrørende vinsektoren er en række

medlemsstater skeptiske over for forslaget om lempelse af hvilke sorter, der må anvendes til vinpro-

duktion. Endelig har visse medlemsstater på linje med forslag fra Europa-Parlamentets Landbrugsud-

valg foreslået, at der indføres krav om mærkning med næringsindhold og ingrediensliste, men at op-

lysningerne i ingredienslisten kan gives off-label for eksempel ved link til en hjemmeside, hvor oplys-

ningerne er tilgængelige.

Der synes fortsat at være et flertal for at opretholde forbuddet mod visse sorter til vinproduktion, mens

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

der formodentlig vil være accept af, at krydsninger mellem

Vitis vinifera

og andre vitis-arter kan an-

vendes til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse.

Flere medlemsstater har bemærket, at man fortsat finder behov for videre drøftelse af den fælles mar-

kedsordning. Det gælder blandt andet muligheden for at reagere hurtigt med støtteforanstaltninger i

krisesituationer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for

MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Regeringen

lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, interventioner og over-

flødige handelsnormer. I den sammenhæng støtter regeringen fuldt ud en afskaffelse af eksportstøtte,

og ser gerne øget markedsorientering af intervention, som bidrager til at sikre, at der ikke sker opkøb

til fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.

Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked og fort-

sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffek-

tiv og enkel administration i medlemsstaterne.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte

EU-målsætninger indenfor miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af

EU’s medlemsstater.

I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil

regeringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den

enkelte landbruger, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.

Regeringen er positiv overfor forslaget i relation til vinsektoren og arbejder således for, at reglerne på

vinområdet liberaliseres, så det i højere grad er op til producenterne at træffe beslutning om, hvilke

sorter de ønsker at anvende.

Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af be-

skyttede betegnelser, men finder, at reglerne om transit bør svare til reglerne i forordning nr.

2017/1001 om EU varemærker.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen forventes forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. december 2019, jf. samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.

oktober 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019