Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 166
Offentligt
2114495_0001.png
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0002.png
Tangestryget
en kompromisløsning
UDARBEJDET FOR
Foreningen til bevarelse af Tange sø
UDARBEJDET AF
WaterFrame
Konsulent: Christian Dieperink
Juni 2018
Forside: Tange å danner model for den nye fiskepassage ved Tangeværket; her laksegydeplads ved Højbjerg Mølle.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0003.png
Indhold
INDHOLD .................................................................................................................................................................. 2
SAMMENFATNING ................................................................................................................................................... 3
INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 5
BAGGRUND OG FORMÅL .......................................................................................................................................... 6
HVAD ER PROBLEMET? ............................................................................................................................................. 7
F
ISKENES KRAV TIL PASSAGE
.................................................................................................................................................. 7
S
MOLT
............................................................................................................................................................................. 7
G
YDNING
.......................................................................................................................................................................... 8
S
VØMMEHASTIGHED
........................................................................................................................................................... 8
P
ROBLEMET OP
/
NED
........................................................................................................................................................... 8
NUVÆRENDE FORHOLD .......................................................................................................................................... 10
F
ISKETRAPPER
, -
SLUSER OG LEDEGITRE
................................................................................................................................. 10
N
UVÆRENDE PASSAGER
..................................................................................................................................................... 12
BUNDNE FORUDSÆTNINGER .................................................................................................................................. 13
T
ANGE SØ SKAL BEVARES
................................................................................................................................................... 13
T
ANGEVÆRKET SKAL FORBLIVE I RENTABEL DRIFT
.................................................................................................................... 13
F
ORHOLDENE FOR VANDREFISK SKAL FORBEDRES
.................................................................................................................... 14
H
VAD SIGER VANDRAMMEDIREKTIVET
?................................................................................................................................. 14
M
ILJØKRAV TIL FISKEPASSAGEN
........................................................................................................................................... 14
M
INISTERIETS VURDERING
................................................................................................................................................. 15
LØSNINGEN ............................................................................................................................................................ 16
V
ANDFØRING
.................................................................................................................................................................. 16
H
ÆLDNING
..................................................................................................................................................................... 16
A
NLÆG
.......................................................................................................................................................................... 17
V
ANDHASTIGHEDER
.......................................................................................................................................................... 17
O
BSERVATIONSBASSIN
...................................................................................................................................................... 18
N
YE LEDEGITRE FORAN TURBINERNE
..................................................................................................................................... 18
S
TRØMKONCENTRATORER
.................................................................................................................................................. 18
Å
LEPAS
.......................................................................................................................................................................... 18
KONSEKVENSER ...................................................................................................................................................... 19
O
MLØBET OG PARKEN
....................................................................................................................................................... 19
B
EDRE OVERLEVELSE AF BLANKÅL
......................................................................................................................................... 19
S
MOLTDØDELIGHED
.......................................................................................................................................................... 19
P
ASSAGE FOR ALLE FISKEARTER
........................................................................................................................................... 20
Ø
RRED ELLER HAVØRRED
................................................................................................................................................... 20
L
AKS
.............................................................................................................................................................................. 21
O
PFYLDELSE AF MILJØKRAV
................................................................................................................................................ 22
N
ÆRINGSSTOFFER
............................................................................................................................................................ 22
KONKLUSION .......................................................................................................................................................... 23
LITTERATUR ............................................................................................................................................................ 24
ORDLISTE................................................................................................................................................................ 27
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0004.png
0
Sammenfatning
Foreningen til bevarelse af Tange sø har ønsket at få beskrevet en faunapassage-
løsning, som forudsætter at den opstemmede sø og det fungerende vandkraftværk
bevares, samtidig med at der skabes den bedst mulige løsning for fisk, så
miljøkravene i vandrammedirektivet opfyldes.
Der er ca. 30 fiskearter i Gudenåen, og de fleste har behov for at kunne passere
både op og ned gennem vandsystemet. Kun få arter kan svømme op imod høje
vandhastigheder som i f.eks. de nuværende fisketrapper ved Tangeværket. I dag er
det kun laks, ørred og ål som er i stand til at passere op gennem de eksisterende
fisketrapper. For at give de øvrige arter mulighed for passage, må der laves et
naturlignende omløb som fiskene kan passere igennem.
Vandkraftværket kan afgive 1.500 l/s, og med denne vandføring vil det være
muligt at placere et op imod 2.400 m langt omløb i parken nord for dæmningen.
Omløbet vil blive 4-8 m bredt og få en hældning på 4 promille. Disse dimensioner
svarer ganske nøje til forholdene i den nederste del af Tange å, som er et tilløb
hvor laksen siden 2003 har gydt med succes. Tange å har et opland på 109 km
2
og
er på størrelse med f.eks. Gjern å og Hinge å. Med Tange å som model vil
omløbet få høj variation i vandføring, strømhastighed, dybder og bundsubstrat.
Det vil medføre en strømningsprofil, som muliggør fuld faunapassage for alle
arter. Både lampretter, laks, ørred og helt vil kunne gyde i det nye omløb.
Arealmæssigt vil omløbet kunne producere et par tusind laksesmolt og dermed
forøge den naturlige reproduktion markant.
I forbindelse med omløbsstryget skal etableres et nyt, skråtstillet ledegitter i
indløbskanalen ovenfor Tangeværket. Formålet er at få fisk der trækker
nedstrøms, ledt hurtigt og sikkert over i omløbsstryget. Ved at gøre gitteret
længere end det nuværende vil der blive svagere strøm gennem de enkelte
tremmer i gitteret, og fisk som f.eks. ål vil ikke som hidtil forsøge at presse sig
igennem tremmerne, men i stedet blive ledt direkte til det nye omløbsstryg.
En udfordring, som omløbet ikke bringer en løsning på, er dødeligheden på de
nedtrækkende smolt (unge, vandrende laks og ørred), når de passerer Tange sø.
Der vil fortsat være en stor andel af smoltene, som bliver forsinkede, mister
vandreinstinktet, og/eller bliver ædt af rovfisk og fugle. Smolt oplever samme type
af dødelighed i naturlige søer, og da Gudenåens vandsystem er Danmarks rigeste
på antal af søer, er det naturligt at relativt få smolt her overlever udvandringen til
havet. For Gudenåens samlede ørredbestand betyder det, at balancen mellem
bækørred, søørred og havørred både nu og i fremtiden er forskudt i retning mod
de to førstnævnte. Dødeligheden på smolten under vandring i søerne betyder ikke,
at ørreden som art er truet i Gudenåen.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0005.png
Miljøkravene i vandrammedirektivet er
at fiskesamfundet kun udviser ”svage
ændringer i artssammensætning og -tæthed som følge af menneskeskabte
påvirkninger”. Disse ændringer skal vurderes i forhold til hvordan fiskesamfundet
har set ud under uberørte, naturlige forhold.
Udsætninger af laks har de seneste 20 år medført laksegydning i forskellige tilløb til
Gudenåen, både nedenfor og ovenfor Tange sø. Laksefangsterne i Gudenåen i
dag er større end før Tangedæmningens anlæggelse, men bestanden kan endnu
ikke klare sig uden udsætninger.
Miljøkravene til Gudenåen handler også om næringsstoffer, og uden omsætning
og tilbageholdelse i Tange sø vil Randers Fjord blive tilført ca. 300 tons kvælstof
og 9 tons fosfor mere om året.
Sammenfattende vil Tangestryget kunne øge den naturlige gydning og
reproduktion af laks, havørred, lampretter og helt, skabe fuld faunapassage,
forbedre miljøtilstanden og samtidig bevare elproduktion og Tange sø. På grund
af lavere strømhastigheder i omløbet vil op- og nedstrøms passage være mulig for
alle fiskearter, og fiskepassagen vil dermed blive lige så god som ved
opstemningerne i Silkeborg og Ry, trods den mindre vandføring.
I forhold til Gudenåens uforstyrrede, oprindelige fiskesamfund, vil der fortsat
kunne ses ændringer i artssammensætning og
–tæthed,
men disse vurderes at være
så små, at vandløbet med denne løsning vil kunne leve op til miljøkravene i
vandrammedirektivet.
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0006.png
1
Indledning
Gudenåen er Danmarks længste vandløb, og med 67 søer også det mest sø-
dominerede danske vandsystem. Gudenåens mange opstemninger har siden
middelalderen været en udfordring for fiskenes vandring. I 1920 blev en
vandkraftdæmning etableret, Tange sø opstod, og da laksens gydepladser derved
blev utilgængelige, uddøde de sidste rester af Gudenåens laks. Laksebestanden var
dog gået tilbage over en længere periode før 1920, og i 1919 var den årlige opgang
500-600 laks (Mortensen, 1976; Johansen & Løfting, 1919). Ørreden overlevede,
men antallet af de havvandrende individer blev reduceret. Siden er der ved
vandkraftværkets stemmeværk gennemført en lang række mere eller mindre
vellykkede tiltag for at forbedre passagen for vandrefiskene ørred, laks og ål. Men
status er, at de fleste af Gudenåens fiskearter stadig er udfordrede på at passere
dæmningen.
Længere oppe i vandsystemet er der fortsat mange opstemninger i Gudenåens
hovedløb. Der er lavet omløbsstryg udenom stemmeværkerne ved Vestbirk,
Klostermølle og Ry, og ved stemmeværket i Silkeborg har man lavet et kort, stejlt
stryg med hele åens vandføring. Kun ved Vilholt er opstemningen blevet fjernet
og det oprindelige åløb genskabt.
Ved Tange er hovedproblemet de utidssvarende passageforhold for fisk gennem
fisketrappen.. Selvom mange fiskearter kan passere nedstrøms, er det kun de
største og stærkeste laksefisk og ål der er i stand til at passere op forbi
stemmeværket. Men samtidig rummer den opstemmede Tange sø rekreative
værdier, har potentiale for øget grøn energi og omsætter og tilbageholder
betydelige mængder af næringsstoffer.
Debatten har bølget frem og tilbage i årtier og der er skrevet en lang række
rapporter om mulige løsninger. Uenigheden har bevirket at vandkraftværket ikke
har kendt sin fremtid og derfor været tilbageholdende med investeringer.
Usikkerheden har fastlåst situationen så selv moderate forbedringer i fiskepassagen
ikke er blevet gennemført.
Der har tegnet sig et billede af, at det ikke er muligt at opretholde Tange sø og
vandkraftværket i drift, skabe fri passage for alle fiskearter, og samtidig tilfredsstille
kravene i miljølovgivningen (RAMBØLL 2016). Denne rapport tager
udgangspunkt i netop disse hensyn og prøver at kortlægge en mulig
kompromisløsning.
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0007.png
2
Baggrund og formål
Foreningen til bevarelse af Tange sø har ønsket at få kortlagt mulighederne for en
løsning, der
1. Forbedrer forholdene for vandrefisk
2. Bevarer Tange sø med Gudenåens vand i gennemstrømning
3. Bevarer Tangeværket i rentabel drift
Punkt to og tre lægger op til en løsning hvor der afstås en mindre del af
Gudenåens vandføring til en forbedret fiskepassage, og hvor den forbedrede
fiskepassage gennemføres med et omløb i nordenden af Tange sø.
Desuden er det i opgaven pointeret, at løsningsforslaget i videst muligt omfang
skal
imødekomme
miljøkrav
i
gældende
lovgivning,
herunder
vandrammedirektivet
1
.
1
Vandrammedirektivet fastlægger beskyttelsen
af EU’s overfladevande (vandløb og søer), og trådte i kraft i 2000. Det kan læses på
dansk her:
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32000L0060
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0008.png
3
Hvad er problemet?
Fiskenes krav til passage
Gudenåen er et artsrigt vandsystem med ca. 30 fiskearter, hvoraf mange har behov
for at vandre imellem vandløb og søer. Vandring kan forekomme på et bestemt
livsstadium, i forbindelse med kønsmodenhed og gydning, eller for at optimere
fødesøgning og undgå at blive ædt.
Man har traditionelt skelnet mellem de fisk, der vandrer mellem fersk- og saltvand,
og de der ikke gør. Egentlige vandrefisk, som laks, ål, flodlampret og havlampret
er fuldstændig afhængige af at kunne vandre mellem vandløb og hav. Da denne
gruppe indeholder nogle af de mest værdifulde spisefisk, har der tidligt været fokus
på at hjælpe særligt disse arter med at kunne vandre forbi spærringer i vandløb.
Men undersøgelser har vist, at selv fisk der lever hele deres liv i ferskvand, kan
foretage betydelige vandringer (Nielsen 2004). Derfor er der i dag øget
opmærksomhed på at sikre, at alle fiskearter har mulighed for at bevæge sig frit
indenfor vandsystemerne (Nielsen m.fl. 2010).
Opstemninger til vandmøller og vandkraftanlæg har været meget brugt i
Gudenåen og i andre danske vandløb. For at hjælpe vandrefiskene forbi
opstemninger har man bygget fisketrapper og lavet omløb, men mange steder har
man kun haft tanke på at hjælpe de fiskerimæssigt værdifulde fiskearter som laks,
ørred og ål. Mindre værdifulde arter har ikke haft nogen bevågenhed, og derfor
tilbyder eksisterende fisketrapper og omløb ikke fri passage for alle fiskearter.
Man har tidligere troet, at de fleste fiskearter med lethed kunne passere ned ad
vandløbene, men undersøgelser har vist at laks, ørred og ål ofte får problemer
under nedvandring gennem opstemmede søer. Undersøgelser har vist, at det kun
lykkes en lille del af fiskene at finde gennem søen og hen til udløbet (Jepsen m.fl.
1998; WaterFrame 2005; Aarestrup m.fl. 2006; Pedersen m.fl. 2011).
Ved de fleste opstemninger i Danmark har der været bygget fisketrapper til at
hjælpe fisk op imod strømmen. Modstrømstrappen er en fisketrappe udformet
som en stejl rende med modsatrettede lameller i bund og sider for at nedsætte
vandhastigheden. Men sådanne fisketrapper fungerer kun for de hurtigst
svømmende arter, laks og ørred (tabel 1). Fisketrappernes vandstrøm er
simpelthen for kraftig til at mindre fisk kan passere op imod den.
Smolt
Laksefisk har som ungfisk et stadium hvor de vandrer ned ad strømmen, væk fra
den lavvandede gydebanke hvor de er klækket, for at finde et sted med bedre
fødemuligheder. Dette smolt-stadium er fysiologisk og hormonalt timet til at
udløses om foråret og til at have en begrænset varighed på knap én måned.
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0009.png
Men smolt er generelt sårbare under passage af søer. De befinder sig i et uvant
stillestående miljø, hvor der samtidig er mange rovfisk og
–fugle
som efterstræber
dem. Det er ikke ualmindeligt at omkring halvdelen af smoltene bliver ædt i hver
sø der passeres. I Tange sø har undersøgelser vist, at kun ca. 10-15 % af smoltene
klarer at svømme forbi både sø og ledegitre/fisketrapper/turbiner (Jepsen m.fl.
1998; WaterFrame 2005; Dieperink 2007).
Denne decimering af smoltene under sø-passage gælder både for ørred og for laks,
men er i Gudenåen mest problematisk for laksen, der kun i begrænset omfang er i
stand til at formere sig naturligt. Laksen er presset i Gudenåen fordi der mangler
egnede fysiske forhold, især lavvandede områder med gydegrus (Nielsen 1998).
Gydning
Nedenfor Tange sø er der enkelte små bække, hvor laksen gyder, men de bedste
og største gydepladser findes i dag i tilløbene opstrøms for Tange sø. Der er
registreret lakseopgang og -gydning i Tange å, Borre å, Linå og Voel bæk
(WaterFrame 2004; Kaczor Holm & Carøe 2011). Men uden de massive årlige
udsætninger
2
ville laksen formodentlig atter forsvinde fra Gudenåen.
Ørreden gyder naturligt overalt i tilløbene både ovenfor og nedenfor Tange sø
(Kaczor Holm & Carøe 2011), så dens overlevelse i Gudenåen som bæredygtig,
naturligt reproducerende art er ikke truet af den høje dødelighed på smoltene.
Oven for Silkeborgsøerne opretholdes ørredbestandene overvejende af bækørred
og søørred, nedenfor Tange sø dominerer havørred. Ørreden har stor plasticitet
med hensyn til livshistorie, og bæk-, sø- og havørred er samme art, fordi de gyder
og får levedygtigt afkom sammen (Rasmussen 2018).
Svømmehastighed
Gudenåens fiskearter har meget forskellige svømmeevner. Den enkelte fisks evne
til at svømme varierer desuden med vandhastighed og temperatur, og fiskens egen
størrelse og livsstadium spiller også en stor rolle.
Den kritiske svømmehastighed U
crit
,
som måles under eksperimentelle forhold, er
en standardiseret metode til at vurdere fisks svømmeevne. En sammenligning af
litteratur-værdier for de kritiske svømmehastigheder for Gudenåens fiskearter
viser at kun laks og ørred er i stand til at passere op gennem fisketrappen med
dens vandhastigheder et godt stykke over 100 cm/s (tabel 1). Den kritiske
svømmehastighed kan bruges som vejledende for de maksimale vandhastigheder i
fiskepassager og omløbsstryg.
I et naturligt vandløb med masser af sving og pletvis stenet bund, vil der skabes
små modsat rettede strømninger i både vandret og lodret plan. I indersiden af
sving vil en bagstrøm danne hvirvler der bevæger sig modsat hovedstrømmen, og
det samme sker i lodret plan hvor store sten, grene eller stammer stikker ud i
strømmen. Disse strømforhold kan især små fisk anvende til at passere op imod
strømmen i vandløb, hvor hovedstrømmen i midten af vandløbet ellers er for
voldsom.
Problemet op/ned
Udfordringen er strømhastighederne i fisketrapperne, hvor der i opstrøms retning
kun er passage for store laksefisk. For andre arter og størrelsesgrupper er
2
Dansk Center for Vildlaks udsætter årligt omkring 100.000 1-årige laks i Gudenåen.
8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0010.png
strømhastighederne i fisketrapperne for høje. I nedstrøms retning passerer ca.
halvdelen af Gudenåens fiskearter, men ål, lakse- og ørredsmolt oplever en stor
dødelighed i forbindelse med nedstrøms passage af sø og stemmeværk.
Tabel 1. Kritisk svømmehastighed og nuværende passage gennem fisketrapperne ved Tange-dæmningen.
Parenteser betyder at kun en del af fiskene passerer. Spørgsmålstegn angiver manglende viden. Vandringstyper
er A=Anadrom (gyder i ferskvand, vokser op i havet; K= Katadrom (gyder i havet, vokser op i ferskvand) og
P=Potamodrom (vandrer kun i ferskvand); Fersk/brak=lever i både fersk- og brakvand. Én stjerne (*) angiver
vedvarende svømmeevne, og to stjerner (**) max. svømmeevne.
Art
Passage ved Tange?
Op
Laks
Ørred
Ål
Flodlampret
Bæklampret
Havlampret
Trepigget hundestejle
Nipigget hundestejle
Aborre
Brasen
Elritse
Finnestribet
ferskvandsulk
Flire
Gedde
Grundling
Helt
Heltling
Hork
Karpe
Karuds
Knude
Løje
Regnløje
Rimte
Rudskalle
Sandart
Skalle
Smelt
Smerling
Stalling
Suder
+
+
+
?
?
?
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Ned
(+)
(+)
(+)
?
?
?
+
+
+
+
?
?
+
+
?
?
?
+
?
+
+
+
?
+
+
?
+
?
?
?
?
>> 100
>>100
72
>100
?
118
35*
?
>100
98
?
?
?
>100
55
?
?
?
87
49*
36
60
35*
?
>100
71
>100
?
56
66*
45
–
50**
A
A, P
K
K
P
K
Fersk/brak
Fersk/brak
Fersk/brak
P
P
P
P
P
P
A, P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
Fersk/brak
P
P
P
Froese & Pauly, 2018
Froese & Pauly, 2018
Nielsen, 2004
Froese & Pauly, 2018
Froese & Pauly, 2018
Nielsen, 2004
Tudorache m.fl. 2007
Froese & Pauly, 2018
Kritisk svømme- Vandrings- Reference, svømmehastighed
hastighed cm/s type
Froese & Pauly, 2018
Nielsen, 2004
Tudorache m.fl. 2007
Johnston & Goldspink, 2006
Peake, 2008
Nielsen, 2004
Froese & Pauly, 2018
Froese & Pauly, 2018
Nielsen, 2004
Tudorache m.fl. 2007
Nielsen, 2004
Peake, 2008
Nielsen, 2004
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0011.png
4
Nuværende forhold
Fisketrapper, -sluser og ledegitre
Ved Tangeværket er der tre typer af fiskepassage; ålepas, ungfiskesluse og
fisketrappe (figur 1).
Figur 1. Typer af fiskepassage ved Tangeværket, 2018 (WaterFrame 2005).
Fisketrappen
(figur 1) består af en række bassiner der er indbyrdes forbundet
med modstrømstrappe-elementer. Fisketrappen modtager 150 l/s, og forbinder
indløbskanalen med Gudenåen nedenfor værket.
Ved opstrøms passage er strømhastighederne på over 100 cm/s et problem for de
mindste fisk (tabel 1). Trappen virker kun for de største og mest svømmestærke
fisk, som havørred og laks. Flere arter, f.eks. helt, løje og sandart, benytter ikke
trappen i forhold til deres hyppighed ovenfor og nedenfor trappen.
Ved nedstrøms passage er dokumenteret gennem en fisketæller, at trappen i
betydeligt omfang benyttes af fisk over 45 cm’s længde,
formentlig mest laks og
ørred (WaterFrame 2014). Fisketrappens øverste åbning er placeret ca. 30 m
ovenfor for turbinegitrene, og det betyder, at nedvandrende fisk kan have
vanskeligt ved at finde indgangen til fisketrappen. Hvis fiskene følger
10
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0012.png
hovedstrømmen, ender de foran turbinegitrene. Her har de dog en alternativ
mulighed for passage; gennem ungfiskeslusen.
Ungfiskeslusen
(figur 1 og 2) består af åbninger i turbinegitteret, der leder
fiskene ned gennem et rørsystem til to hvilebassiner, hvorfra fiskene selv kan
svømme ud i det gamle åløb. Ungfiskeslusen er kun passabel i nedstrøms retning,
men den fungerer også for store fisk. Vandføringen varierer mellem 300 og 450
l/sek. Arter såsom helt, løje og sandart ses kun undtagelsesvis at benytte
ungfiskeslusen. Ungfiskeslusens effektivitet kan kontrolleres ved at afspærre og
tømme det ene samlebassin for at undersøge hvilke fisk der passerer. Ved
undersøgelser om foråret, er der konstateret smolt af ørred og laks, men også ål,
samt de fleste fiskearter, som er almindelige ovenfor opstemningen (tabel 1).
Det separate udløb fra
ungfiskeslusen fører i dag
til, at en del fisk forsøger at
vandre
op
gennem
ungfiskeslusen, hvilket er
umuligt da de ikke kan
komme videre end de to
samlebassiner.
Ungfiskeslusen udmunder
i Gudenåen ca. 30 m fra
udmundingen
af
fisketrappen, og der er
hyppigt blevet iagttaget
opgangsfisk, der søger op
igennem det lille stryg til
samlebassinerne, hvorfra
de ikke kan komme videre.
Figur 2. Turbinegitter med åbning til ungfiskesluse.
Ålepasset
(figur 1) er udelukkende beregnet for opvandrende små ål, der ikke kan
svømme op gennem fisketrappen. Ålebestanden er de seneste årtier gået tilbage i
hele ålens udbredelsesområde, men der er stadig små ål der søger opstrøms
gennem Gudenåen. Ålepasset består af PVC-rør med et fyld af geotekstil, som,
når det er fugtigt, er velegnet for de små ål at kravle igennem.
Turbinegitteret
opstrøms Tangeværket (figur 1 og 2) består af riste med 10 mm
tremmeafstand, og er placeret foran turbinerne for at hindre de største fisk (over
ca. 15 cm’s længde) i at
trænge igennem. Nedstrøms vandrende fisk der standses
af turbinegitteret kan passere gennem ungfiskeslusens åbninger. Gitteret renses
automatisk af risterensere, der skraber løst materiale op på et transportbånd.
Det sker, at der ligger døde ål på gitrene foran turbinerne. Hvis ålene ikke finder
ungfiskeslusen (hullet i gitteret), kan de forsøge at klemme sig gennem tremmerne
indtil de dør af udmattelse. Åbningen i gitteret er ca. 50 cm under overfladen, så
hvis ålene vandrer ved bunden, kan de have svært ved at finde ungfiskeslusens
åbning.
Det kan i perioder iagttages at der samler sig en del fisk et par meter foran gitteret.
Om foråret, når smolten vandrer, ses stimer af smolt stå foran gitteret,
tilbageholdende med at passere ind gennem åbningen til ungfiskeslusen. Det
nuværende gitter ovenfor turbinerne forsinker altså smoltens udvandring.
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0013.png
Ledegitteret
nedstrøms Tangeværket (figur 1) består af skråtstillede riste med 20
mm tremmeafstand, som er beregnet til at lede de største opvandrende fisk (laks
og ørred) over til fisketrappen. Gitteret er passabelt for de fleste fisk under 25
cm’s
længde.
Fisketælleren
var i 2004-2015 placeret øverst i fisketrappen, og talte automatisk
alle fisk som passerede trappen i begge retninger. Fisketælleren gemte også et
silhuetbillede af hver enkelt fisk (WaterFrame 2014).
Nuværende passager
Der har de sidste 20 år været stabile og gentagne observationer af både laks og
havørred der vandrer gennem fisketrapperne og gyder i vandløbene ovenfor
Tange Sø (WaterFrame 2004, 2005, 2007, 2014).
Fisketælleren dokumenterede for perioden 2005-2013, at opgangen årligt
omfattede 200-400 fisk over 45 cm og i tusindvis af fisk i intervallet 24-45 cm
(WaterFrame 2014).
Fisk, der benyttede ungfiskeslusen blev registreret hvert forår i perioden 2005-
2007 (WaterFrame 2007), hvor der blev registreret hhv. 9, 21 og 15 nedfaldslaks.
Antallet af smolt, der passerede gennem ungfiskeslusen var i samme forbindelse
1.400 - 3.600 ørredsmolt og 100 - 300 laksesmolt per år (WaterFrame 2005). De
mindste smolt kan dog klemme sig gennem det 10 mm gitter og passerer derfor
gennem turbinerne. Så det reelle tal for smoltpassage forbi Tangedæmningen er
lidt større.
I perioden 2007-2012 havde Bjerringbro Sportsfiskerforening hvert efterår en
fiskefælde installeret i fisketrappen ved Tangeværket for at indfange moderfisk til
brug for opdræt. Foruden fangst af indtil 146 havørred per år, var der hvert år
fangst af laks, der blev genudsat ovenfor fisketrappen (WaterFrame 2014).
12
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0014.png
5
Bundne forudsætninger
I dette kapitel præsenteres hvilke rammer og konsekvenser de bundne
forudsætninger (kapitel 3) medfører for valget af løsning.
Tange sø skal bevares
Der har været fremsat forskellige løsningsforslag
om ”lange
og mellemlange
omløbsstryg”
hvor Gudenåen helt eller delvis skulle ledes gennem et nygravet
forløb uden om Tange sø. Derved ville søens vandstand skulle opretholdes
primært ved vandføringen fra Tange å, der løber til søen 2 km vest for
vandkraftværket. Tange å ville så blive isoleret i forhold til det øvrige vandsystem
og fiskene ville ikke få forbedret deres passage. At afskære Tange å fra resten af
Gudenåsystemet er uhensigtsmæssigt alene fordi laksen allerede har udvist
præferencer for at gyde netop i Tange å (WaterFrame 2004).
For at bevare Tange sø med Gudenåens vand i gennemstrømning vil et omløb
skulle placeres ved søens nordlige bred med indløb gennem hoveddæmning
og/eller indløbskanal.
Forslagsmodeller med et ”kort omløb” har
tidligere været
fremført, med middelvandføringer varierende fra 4,2 til 16,5 m
3
/s (COWI 2002,
2007). Men disse vandmængder er så store, at de dels virker forringende på
rentabiliteten af vandkraftværket, dels nødvendiggør inddragelse af stort areal af
fredskoven nordøst for Tange sø.
Tangeværket skal forblive i rentabel drift
Tangeværket producerer årligt 10-14 mio. KWh, som sælges på det åbne
elmarked. Basis for denne produktion er vandføringen i Gudenåen, som med et
fald på knap 10 m driver de tre dobbelte turbiner. Vandstanden i Tange sø skal
ifølge regulativet holdes indenfor et flodemål på 13,62 m og et lavest tilladelige
vandspejl på 12,62 m DVR90
3
. Driftsmæssigt forsøges at holde et vandspejl i
Tange sø tæt på flodemålet, idet der ikke sker døgn-optimering af
gennemstrømningen i forhold til varierende elafregningspriser. I praksis betyder
det at der altid kører minimum én turbine og at antallet kan øges til seks når
vandstanden nærmer sig flodemålet.
Tangeværkets direktør Rasmus Lambert udtaler, at der fremadrettet kan afgives
1.500 l/s til en forbedret fiskepassage, uden at det får nævneværdig betydning for
værkets rentabilitet. Denne vandmængde er derfor indarbejdet i det følgende
forslag til omløb.
3
DVR90 er det nye højdesystem der står for Dansk Vertikal Reference 1990, og som erstatter det gamle system DNN.
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0015.png
Forholdene for vandrefisk skal forbedres
Hovedformålet med at lave et nyt, mere vandførende omløb, er at forbedre
passageforholdene, så alle fisk der vil vandre, rent faktisk får mulighed for det,
uden unødvendig dødelighed og forsinkelse. Det drejer sig både om de fiskearter,
der vandrer mellem fersk- og saltvand, om dem der kun vandrer i ferskvand, samt
om de arter der kun sjældent bevæger sig rundt i vandsystemet. Alle fiskearter skal
have mulighed for at sprede sig.
For nuværende bevirker gitterværker, ungfiskesluse og fisketrapper at selv
fiskearter, der kan passere, ofte forsinkes og i nogle tilfælde dør. Disse problemer
vil kunne løses af bedre ledegitre samt et omløb med øget vandføring og mindre
strømhastighed.
Et delformål er at forbedre gydemulighederne for arter der behøver gruset-stenet
bund til æggene. Ørred, laks og lampretter har alle brug for frisk strømmende
vand og passende stenet bundsubstrat for gydning, skjul og tidlig vækst.
Hvad siger vandrammedirektivet?
Vandrammedirektivet er EU’s rammelov for at genskabe et godt vandmiljø i
Europa (se fodnote s. 6). Direktivet foreskriver at alle overfladevande skal opnå en
god eller høj tilstand senest i 2021. Medlemslandene skal selv udstikke konkrete
retningslinjer for hvordan man vil nå i mål med arbejdet, og Danmark har
implementeret vandrammedirektivet gennem Miljømålsloven.
Miljømål defineres i forhold til de fysiske, kemiske og biologiske forhold, der
findes under uberørte forhold (referencetilstanden). God tilstand i et vandområde
betyder derfor at de biologiske kvalitetselementer
–
alger, vandplanter,
bundlevende smådyr og fisk
–
kun afviger lidt fra uberørte forhold.
Vandrammedirektivet foreskriver bl.a., at de biologiske kvalitetselementer i søer og
vandløb skal leve op til en klassifikation som (mindst) god tilstand. For fisk er god
tilstand karakteriseret som:
”… svage æ dri ger i artssa
e sæt ing
og -tæthed som følge af
e eskeska te påvirk i ger… Fiskesa fu de es aldersstruktur viser teg på
forstyrrelse so følge af e eskeska te påvirk i ger… og i di erer i ogle få
tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle
aldersklasser eve tuelt ikke foreko
er.”
Direktivet beskriver nogle hydromorfologiske elementer, der skal understøtte de
biologiske elementer, og ét af disse er vandløbs kontinuitet. I daglig brug og
opfattelse er kontinuitet synonymt med fri passage, både op- og nedstrøms, for
fisk og smådyr.
Under ”høj tilstand” beskriver direktivet, at vandløbets kontinuitet
ikke forstyrres af menneskelig aktivitet og at vandlevende organismer har uhindret
vandring.
Miljøkrav til fiskepassagen
For at leve op til miljøkravene skal et nyt omløb derfor skabe uhindret vandring
for alle fiskearter i både op- og nedstrøms retning, samtidig med at der ikke må
være mere end svage ændringer i artssammensætning og
–tæthed
af
fiskesamfundet. Udtrykt på en anden måde må omløbet ikke forhindre at en god
tilstand kan opnås.
14
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0016.png
Ministeriets vurdering
I udkast til vandområdeplan 2015-2021 er Tange sø målsat som et naturligt
vandområde til at skulle opnå ”god økologisk tilstand”.
Af MiljøGIS fremgår at
med hensyn til vandplanter og alger, er Tange sø i øjeblikket
i ”høj tilstand”
(Miljø- og Fødevareministeriet 2018).
Direktivet rummer mulighed for at søen udlægges som et stærkt modificeret
vandområde, men Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet, at Tange sø ikke
falder ind under denne kategori. I retningslinjerne for udarbejdelse af
vandområdeplaner står (Miljø- og Fødevareministeriet 2016b):
Eksempler på søer, der som udgangspunkt ikke kan udpeges som stærkt
modificerede områder:
”Søer
hvor en fysisk modifikation, f.eks. ved en sø opstået gennem opstemning af
et vandløb, gør, at de fysiske forhold, f.eks. brinkernes form og beskaffenhed,
ikke forhindrer, at god økologisk tilstand kan opnås for alle kvalitetselementer
.”
Ministeriets vurdering er, at der først og fremmest skal findes lokal opbakning
omkring et fælles kommunalt løsningsforslag. I høringsnotatet for gældende
vandplan står om faunapassage ved Tangeværket (Miljø- og Fødevareministeriet
2016a):
”Der
vil i forbindelse med offentliggørelse af indsatsprogrammet i
vandområdeplanen for perioden 2015-2021 blive taget stilling til, hvilke
indsatser der skal indgå i indsatsprogrammet for perioden. For spærringen ved
Tangeværket har Kommunerne i oplandet indledt et samarbejde for at finde
løsningsforslag. Dette arbejde vil sammen med det fremsendte materiale indgå i
vurderingen, da det prioriteres at en kommende løsning har bred lokal
opbakning.”
Figur 3. Skitsetegning af et omløbsstryg, placeret i parken syd for Tangeværket. Bemærk det
skrå gitter i indløbskanalen, der leder fiskene over til indløbet af omløbsstryget..
15
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0017.png
7
6
Løsningen
Vandføring
Med en basisvandføring på omkring 1.500 l/s, vil omløbsstrygets vandmængde
svare til middelvandføringen i Tange å ved Vindelsbæk Bro i oktober-december.
Tange å er særlig interessant fordi den var det første vandløb ovenfor Tange sø
hvor laksen har gydt i større omfang (WaterFrame 2004). Ved at designe omløbet
med forbillede i Tange å, er der god mulighed for at laksen vil kunne gyde i
omløbet. Af samme grund er omløbet navngivet Tangestryget.
Figur 4. Vandføring i Tange å ved Vindelsbæk Bro. Sammenligning af modelsimuleret (linje) og målt (punkter)
vandføring (DHI 2016).
Ved Vindelsbæk Bro i Tange å har der været foretaget vandføringsmålinger over
en lang periode, og der er også lavet en hydrologisk model (figur 4) som passer
godt med observerede værdier (DHI 2016). Basisflow i Tange Å er ca. 1.000 l/s
(figur 4), og vandføringen varierer en del henover året, med største vandføringer i
vinterhalvåret, hvor laksen gyder (november-december) og æggene udvikles
(december-marts).
Til sammenligning med andre vandløb i området vil Tangestryget få en vandføring
som Gjern å og Hinge å.
Især i vinterhalvåret skal omløbet derfor kortvarigt kunne tage større vandføringer,
op imod 5.000 l/s, og derfor vil omløbet blive anlagt med et dobbelt profil, så det
kan tage imod det ekstra vand uden at forårsage oversvømmelser.
Hældning
For at skabe mulighed for gydning af laks og ørred, vil en gennemsnitlig hældning
på 4 promille og en vanddybde på 30-60 cm være ideel (Nielsen & Sivebæk 2017).
Da faldet er 9,6 m, må Tangestryget blive ca. 2.400 m langt (svarer til 4 promille i
gennemsnit). Dermed er der lige plads til, at vandløbet kan indplaceres, kraftigt
16
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0018.png
slyngende, i den godt 6 ha store park nord for hoveddæmningen i Tange sø (se
skitsetegning s. 15).
Da søens vandstand varierer, er det nødvendigt at etablere et stem, hvormed
vandføringen gennem stryget kan reguleres. Dette gøres ved at etablere et variabelt
stem i indløbsbygværket til stryget, således at vandføringen holdes indenfor sikre
rammer.
Naturlige stryg-høl sekvenser i hele omløbets længde vil medvirke til at omløbet
ligner et naturligt vandløb. Strygene vil have højere bundhældning, hurtigere
vandstrøm og lavere vanddybde, og høllerne vil få lavere bundhældning,
langsommere vandstrøm og større dybde. Strygene vil være 30-60 m lange, og
placeret på de lige stræk mellem høllerne, der alle lægges i forbindelse med sving.
Anlæg
Omløbets bund vil nederst bestå af et 50 cm tykt lag af ler, hvorpå der er ét lag (ca.
10 cm) af marksten og øverst et 50 cm lag af gydegrus. Markstenene vil presses
havvejs ned i leret. Brinkerne erosionssikres med mark- og kampesten, der
ligeledes presses fast i leret. I omløbet vil der under udhængende brinker og ved
store kampesten være skjulesteder for større fisk.
Bundbredden vil variere fra 4 til 8 m, og på lige stræk vil der på begge bredder
være et ca. 1 m bredt dobbeltprofil, mens der i svingene vil være et ca. 2 m bredt
dobbeltprofil i den side hvor strømhastigheden er mindst.
Brinkerne vil være 40 cm over middelvandspejl, og anlagt med 45 graders
hældning. Brinkhøjden på 40 cm er valgt fordi en vandstandshævning i omløbet
på 30 cm over middelvandstand (så det netop ikke løber over) vil kunne rumme
en kortvarig maksimal vandføring på ca. 5.000 l/s.
Hvor det er muligt, vil eksisterende træer blive bevaret som skyggegivere langs
Tangestryget. Disse vil bidrage til et mere naturligt miljø, da både skygge og
organisk materiale i form af visne blade er vigtige for insekter, fisk og smådyr i
vandet.
Vandhastigheder
Med den grove bund, en hældning på omkring 4 promille, en bredde på 4-8 m
bredde og en middelvandføring på 1.500 l/s, vil der opnås maksimale
strømhastigheder på 30-80 cm/s. Strømhastighederne vil være lavere ved brinker
og bag store sten, så det vil være muligt for alle fisk at svømme op og ned gennem
omløbet.
Vandføringen i stryget vil i vid udstrækning variere med søens vandspejl. Kun ved
ekstreme vandføringer, f.eks. under 1.200 l/s eller over 5.000 l/s vil stemmet
sænkes eller hæves for at regulere vandføringen.
Den naturlige
vandføringsvariation er gavnlig for strygets funktion som naturligt vandløb og
som gyde- og opvækstområde for laks og ørred (Pulg m.fl. 2018). Skiftende
vandmængder medfører ændrede strømhastigheder og dermed flyttes de
foretrukne levesteder for insekter, smådyr og fisk.
Vandremuslingen, som er udbredt i Gudenåen, og som nogen steder kan findes i
tætte lag på bundsubstratet, trives ikke i skiftende vandhastigheder. Variationer i
vandspejl og vandføring kan derfor medvirke til at forhindre at vandremuslingen
breder sig henover gydegruset i strygets bundsubstrat.
17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0019.png
Observationsbassin
Inden omløbet udmunder i Gudenåen nedenfor Tangeværket, vil det passere et
nybygget observationsbassin bag en glasvæg. Bassinet skal bruges både til
formidling og til monitering af omløbets funktionalitet. Observationsbassinet
bliver en mulighed for gæster på Energimuseet og Tangeværket at træde et par trin
ned under vandet og få et kig ind i fiskenes verden.
Ved siden af observationsbassinet laves der et opfiskningskammer, hvor igennem
vandet i omløbet kan bringes til at passere, med henblik på lejlighedsvis
indsamling af fisk i forskningsmæssig sammenhæng.
I observationsbassinet vil der være placeret automatiske fisketællere, der konstant
registrerer alle de passerende fisk. Dette kan være med til at følge op på, om
omløbet virker efter hensigten. En computer forbundet til fisketællerne viser på en
skærm fiskenes passageretning, antal, størrelse, passagetidspunkt for seneste
døgn/uge/måned/år, samtidig med at der kan afspilles en videosekvens af hver
enkelt passage.
Nye ledegitre foran turbinerne
Ved omløbets øverste åbning ud mod Tange sø (indløbskanalen) etableres et nyt
skråtstillet gitter for at lede nedadvandrende fisk til omløbet. Gitteret bliver flyttet
ca. 30 m mod syd, således at det grænser direkte op til indløbsbygværket ved
omløbet, og bliver skråtstillet på tværs af indløbskanalen. Det anbefales at disse
gitre anlægges med en vinkel på 35 grader til hovedstrømmen (Calles m.fl. 2013;
Pulg m.fl. 2018). Disse tiltag er for at sikre, at vandrende fisk bedst muligt ledes
mod omløbet.
Mindre fisk (f.eks. lampretlarver eller hundestejler) der kan komme igennem
gitterets tremmer, kan passere uskadt igennem turbinerne. På grund af gitterets
øgede længde fås et større gennemstrømningsareal, og vandhastighederne vil
derfor være svagere end gennem det nuværende gitter. Der vil blive etableret en
automatisk rensning på gitteret.
Strømkoncentratorer
I indløbskanalen vil det nye ledegitter blive fæstnet til en støbt forankring, med
store kampesten ovenpå. Forankring og kampesten vil blive bygget op, således at
de hæver bunden over mod den østlige side af indløbskanalen, hvor omløbet
starter. Formålet med disse strømkoncentratorer er at de vil sænke vanddybden og
øge strømhastigheden langs den østlige side af indløbskanalen, og derved få fisk
der trækker nedstrøms, til lettere at finde vandstrømmen til omløbet.
Nedenfor Tangeværket vil der også blive etableret strømkoncentratorer, således at
hovedstrømmen flyttes over langs den sydøstlige bred, hvor omløbet udmunder i
Gudenåen. Strømkoncentratorerne består af kampesten der ligger i 45 graders
linjer fra hovedstrømmen, 20-50 m nedenfor turbineudløbet.
Ålepas
De opvandrende ål er kun 10-15 cm lange, og kan derfor let passere gennem det
skråtstillede ledegitter med 20 mm tremmeafstand, der er etableret nedenfor
værket. Det eksisterende ålepas ved udløbet fra turbinerne vil derfor med fordel
holdes i drift på dets nuværende position. De små ål vil selvfølgelig også kunne
svømme op gennem det nye omløb.
18
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0020.png
7
Konsekvenser
Omløbet og parken
Parken, hvori Tangestryget kommer til at løbe, er mod syd og vest afgrænset af
hoveddæmning og indløbskanal, mod nord af Gudenå og mod øst af Gudenåens
gamle løb, hvor der i dag er frisluse. I alt dækker parken ca. 65.000 m².
Der er i dag 100 år gammel blandet løvskov i parken, og selvom en del af træerne
må fældes for at give plads til jordarbejder og til vandløb, bevares så mange som
muligt. Parken er i dag vandlidende på grund af vandtrykket fra søen, så området
skal drænes og nivelleres så trykvand kan ledes bort.
For at holde vandhastigheden i stryget tilstrækkelig lav til at alle fisk vil kunne
vandre igennem, vil det være nødvendigt at lave omløbet 2.400 m langt. Med 2 x 1
m brinkanlæg og 2 m dobbeltprofil er omløbet maksimalt 12 m bredt og 2.400 m
langt, og vandløbet dækker dermed i alt 28.800 m². Tangestryget kommer til at
dække knap halvdelen af parkens samlede areal, hvilket betyder, at parkens stier vil
blive rigt forsynet med broer.
Observationsbassin og fisketæller kan bruges i skoletjenesten og sætte konkrete
talværdier på omløbets fiskepassager. Videre vil parkens rekreative og
formidlingsmæssige værdi øge gennem at gæsterne selv kan gå en tur og observere
de gydende fisk; om efteråret laksefisk og om foråret lampretter.
Bedre overlevelse af blankål
De nye ledegitre opstrøms for turbinerne vil kunne forbedre forholdene for de
nedvandrende blankål markant. Ved hjælp af den hævede bund i indløbskanalen
og et langt skråtstillet gitter med svagere vandstrøm, vil ålene gradvist blive ledt
over til omløbet, hvor den forøgede vandgennemstrømning vil få dem på rette vej
nedstrøms.
Smoltdødelighed
Omløbet vil i sig selv ikke kunne afbøde overdødeligheden på nedvandrende
ørred- og laksesmolt i Tange sø. Undersøgelser har vist, at kun omkring 10 % af
smoltene lykkes at passere Tange sø, fordi de dels mister vandreinstinktet under
passagen, dels er udsat for prædation fra rovfisk og fugle i søen (Jepsen m.fl. 1998;
WaterFrame 2005; Dieperink 2007).
Der kan vise sig at være en gevinst ved nye skrå ledegitre, større vandføring i
omløb og den hævede bund i indløbskanal. Men selv hvis dødeligheden skulle
falde til niveauet ved naturlige danske søer, vil den stadig være betydelig (omkring
40 %).
19
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0021.png
Her er det vigtigt at forstå, at livsforløb og dødelighed hos fisk, fra naturens side
forløber helt anderledes end hos mennesker. Hos fisk er det en yderst sjælden
undtagelse, at et æg eller ungt individ overlever til voksen, formeringsdygtig
modenhed.
Selv i vandsystemer næsten uden søer oplever laksefisk en enorm dødelighed
under opvæksten og frem til gydningen. Undersøgelser fra Ribe å viser, at for hver
10.000 lakseæg der gydes i efteråret, er der ca. 480 der overlever til �½-års stadiet i
august, og 100 der overlever til smoltstadiet næste eller følgende forår.
Livscyklussen slutter så med at 2-3 voksne laks (0,2-0,3 promille) vender tilbage til
Ribe å og gyder (Pedersen m.fl. 2016).
Det er i dét lys at smoltens dødelighed under udvandring skal ses. Det er
fuldstændig naturligt at en betydelig del af de smolt der vandrer gennem søer, dør
undervejs. I et vandsystem som Gudenåen, med mange indskudte søer, dør
mange smolt under passage af både naturlige og opstemmede søer.
Passage for alle fiskearter
Med Tangestryget vil kontinuiteten blive retableret, og vandløbet vil igen være
passabelt for alle fiskearter i Gudenåen. Omløbet vil få en størrelse og et fald som
svarer til den nederste del af Tange å, altså som et helt naturligt vandløb for
området.
De mindste fiskearter vil fortsat kunne klemme sig gennem ledegitrenes tremmer,
men i nedstrøms retning passerer småfisk uskadt gennem turbinerne, og i
opstrøms retning vil de på grund af strømkoncentratorer og bedre vandfordeling
få lettere ved at finde omløbet.
Med Tangestryget vil laksen få nye gydeområder som den i dag mangler i
Gudenåens hovedløb (Nielsen 1998). Også ørred, de tre arter af lampretter, samt
helt vil kunne finde egnede gydeforhold i omløbet.
Ørred eller havørred
Havørred er en betegnelse som vi giver de individer af ørredbestanden, der i løbet
af deres livshistorie når ud til havet og finder gode opvækstforhold dér. Havørred,
bækørred og søørred, som jo er samme art, gyder sammen (Rasmussen 2018), og
de fleste studier viser at der er begrænset genetisk differentiering imellem de tre
former. På grund af denne fleksibilitet i livshistorie er ørredbestande meget
tilpasningsdygtige.
I et vandsystem som Gudenåens, med 67 indskudte søer hvoraf de 13 er i
hovedløbet, vil der være stor naturlig dødelighed når ørredsmolten vandrer, og
derfor vil den resulterende gydebestand blive domineret af bæk- og søørred.
Oprindeligt var der i nogen udstrækning udveksling af gener mellem alle ørred i
Gudenåens vandsystem fra Mossø til Hald sø ved Viborg, men efter munkenes
opstemninger af åen ophørte dette genflow, og de mindre bestande blev isolerede
(Hansen m.fl. 2014). Imidlertid er vandreinstinktet forblevet intakt hos afkommet
selv efter hundredvis af generationer af ikke-havvandrende ørred (Boel m.fl.
2014). Bæk- og søørred producerer fortsat ungfisk, der som smolt vandrer
nedstrøms, og enkelte af dem overlever helt ud til havet og vender derefter tilbage
som havørred. Det er grunden til at der fortsat er havørred i Gudenåen ovenfor
Tange sø, på trods af stor dødelighed i søerne og på trods af årelange perioder
uden effektive fiskepassager. Derfor giver det ikke meget mening kun at fokusere
20
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0022.png
på at opnå en naturligt selvreproducerende havørredbestand overalt i Gudenåen.
På trods af, hvad der er fremført af både COWI (2002, 2007) og RAMBØLL
(2016) er ørredbestanden i Gudenåen ikke truet af den opstemmede sø ved Tange.
Målet må være at få en naturligt selvreproducerende ørredbestand i hele
vandsystemet, med bæk- sø- og havørred i tætheder der svarer til de muligheder
og begrænsninger som den naturlige hydrologi betinger.
På grund af Gudenåsystemets rigdom af naturlige søer, har smoltdødeligheden
altid været høj. Derfor har der formodentlig aldrig været mange havvandrende
ørred i forhold til oplandets størrelse. Da munkene i middelalderen foretog de
første opstemninger, reducerede de den i forvejen lave andel af havvandrende
ørred i gydebestanden. Samtidig blev de lokale ørredbestande ovenfor
opstemningerne isoleret fra genetisk input udefra (Hansen m.fl. 2014), og de er i
dag mere sårbare overfor skiftende miljøforhold, f.eks. klimaændringer. I nyere tid
har opstemninger til vandkraft og dambrug igen reduceret andelen af
havvandrende ørred. Selvom mange af de individer der vandrer, dør i søerne, er
ørredbestanden fortsat både selvreproducerende og bæredygtig i Gudenåen. En
høj smoltdødelighed ved passage af søer er derfor ikke, og har aldrig været, en
akut trussel for ørredbestandens overlevelse i Gudenåen. Problemet er langt mere
den mangel på genetisk variation som flere århundreders fuldstændige spærringer
allerede har medført på hele fiskesamfundet. Samtidig ser vi som mennesker og
navnlig fiskere helst ørredbestande domineret af havvandrende ørreder, der opnår
væsentlig større kropsstørrelser og er mere attraktive at fiske efter.
Laks
Siden omkring år 2000 har laks vandret op gennem fisketrappen og gydt ovenfor
Tange sø (WaterFrame 2004, 2007). Denne naturlige reproduktion sker på trods
af, at alle udsætninger foregår et godt stykke nedenfor Tange sø. Senest blev i
foråret 2018 bekræftet, at der stadig produceres vilde laksesmolt ovenfor Tange sø
(figur 5). Der er altså klare tegn på at en spæd laksebestand er under etablering
ovenfor Tangeværket, allerede som forholdene er i dag.
Figur 5. To laksesmolt og en ørredsmolt fra ungfiskeslusen ved Tange, april 2018
Et omløb vil kunne forøge den eksisterende naturlige reproduktion af laks i
Gudenåen markant, fordi laksesmolt produceret i omløbet ikke vil skulle gennem
Tange sø på vej mod havet, og derfor vil få en høj overlevelsesrate.
21
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0023.png
Med et areal på minimum 12.000 m², vil der i omløbet kunne produceres ca.
12.000 �½-års laks, som med 20 % overlevelse bliver til 2.400 laksesmolt. Af disse
vil omkring 3 % kunne overleve i havet og vende tilbage for at gyde, så udgangen
på beregningen er, at omløbet alene vil kunne forøge opgang og gydning med ca.
72 laks hvert år.
I 2017 indrapporteredes i alt 877 laks fanget af lystfiskere i Gudenåen
(Gudenåsammenslutningen 2018). I årene inden vandkraftopstemningen blev
opført, var til sammenligning den samlede årlige opgang af laks 500-600 individer
(Johansen & Løfting 1919). Laksefiskeriet er altså bedre nu end i 1910-erne.
Opfyldelse af miljøkrav
Strømhastigheden i omløbet vil ligge på et niveau der er naturligt for områdets
vandløb, så selv små individer af relativt langsomme fiskearter vil kunne
overkomme strømmen. I og med at alle fisk vil kunne svømme gennem omløbet,
er kravet om kontinuitet (fri passage) opfyldt.
Det springende punkt omkring målopfyldelse, er at laksebestanden i dag kun
gyder i forholdsvis få tilløb, og at de bedste og største gydeområder er i tilløbene
opstrøms for Tange sø. For laksen er der i dag tale om afvigelser fra den
oprindelige tilstand, og en del af disse skyldes den opstemmede Tange sø.
Omløbet vil mindske disse afvigelser, da det vil forstærke den naturlige
reproduktion betydeligt. Men lakseudsætningerne vil skulle fortsætte som hidtil.
I forhold til den oprindelige naturtilstand, vil ørredbestanden fortsat, som i dag,
udvise en relativt mindre forekomst af den havvandrende form, havørreden.
Ørredens livshistorie er meget plastisk, og en ørredbestand som er domineret af
bæk- og søørred er helt normalt for bestande i vandsystemer med mange
indskudte søer, uanset deres oprindelse som opstemmede eller naturlige. En
forhøjet smoltdødelighed er ikke enestående for opstemningen ved Tange, men
gælder også for opstemningerne ved f.eks. Silkeborg, Ry og Vestbirk.
Ørredbestanden i Gudenåen er dog ikke truet af opstemningen og den dermed
forøgede smoltdødelighed.
Sammenfattende vurderes at Tangestryget, med bedre ledegitre og fortsat
udsætning af laks, netop vil kunne leve op til miljøkravene om fri passage op og
ned gennem vandsystemet, med mindre afvigelser fra naturlige referenceforhold i
artssammensætning og
–tæthed
af fiskesamfundet.
Næringsstoffer
Ved at lade Gudenåens vand gennemstrømme Tange sø, vil der fortsat blive
omsat og bundet en betydelig mængde næringsstoffer i søen.
I dag tilbageholder søen omkring 5-10 % af den tilførte mængde kvælstof og
fosfor, og befrier derved Randers Fjord for ca. 300 t kvælstof og ca. 9 t fosfor om
året (COWI 2002). Uden denne tilbageholdelse ville det være nødvendigt at finde
kompenserende tiltag for at reducere udvaskningen til Randers Fjord.
22
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0024.png
7
8
Konklusion
Som myndighederne bemærker i høringsnotatet for vandområdeplanen 2015-
2021 er situationen at ”Opstemningen
ved Tangeværket udgør en spærring og
medvirker til manglende kontinuitet i Gudenåen
”
.
Kun ål og de stærkeste laksefisk
kan i dag vandre op forbi Tangeværket. Af Gudenåens 30 fiskearter kan kun to
arter passere op imod den hurtige strøm i fisketrappen. Alle Gudenåens fiskearter
ville kunne passere ved strømhastigheder omkring 30-40 cm/s.
Med en vandføring på 1.500 l/s vil Tangestryget betyde fri passage for alle
fiskearter i begge retninger. Et omløb af denne størrelse vil kunne indplaceres i
den 6,5 ha store park sydøst for Tangeværket og nord for hoveddæmningen. Med
en hældning på ca. 4 promille vil de 9,6 m fald fordeles over ca. 2.400 m vandløb.
Hydrauliske beregninger viser at det vil blive et naturligt vandløb med stenet-
gruset bund, 30-60 cm dybde, 4-8
m’s bredde,
og maksimale vandhastigheder på
30-80 cm/s. Alle Gudenåens fiskearter vil kunne passere i dette omløb, der
kommer til at ligne den nederste del af Tange å, hvor laksen har gydt naturligt i de
seneste år. Omløbet vil kunne benyttes som gyde- og opvækstområde for laks,
ørred, lampretter og formentlig også for helt.
I forbindelse med forslag om et kort omløbsstryg har det været fremført, at dette
ikke ville kunne skabe mulighed for en naturligt selvreproducerende
havørredbestand opstrøms Tangeværket. Men argumentet holder ikke, fordi
havørred ikke er en selvstændig art. Kravene i vandrammedirektivet går
udelukkende på arter. Ørreden er som art ikke truet af Tange sø og
vandkraftværk, og der er i Gudenåen masser af bæredygtige og
selvreproducerende ørredbestande både ovenfor og nedenfor vandkraftværket.
Den oprindelige Gudenålaks er uddød, og selvom der i dag igen sker gydning af
udsatte laks, er genetablering af en bæredygtig, selvreproducerende laksestamme
ikke umiddelbart forestående. Laksebestanden opretholdes af massive årlige
udsætninger af ungfisk der genetisk stammer fra Storåen. På trods af en vis
naturlig reproduktion i de mindre tilløb omkring Bjerringbro og i tilløbene
ovenfor Tange sø må det stadig vurderes som sandsynligt, at laksen vil forsvinde
hvis udsætningerne stopper. Der ér naturlig gydning i Gudenåens hovedløb, men
yngeloverlevelsen er meget dårlig. Udsætningerne af laks skal derfor fortsættes.
Med vandføring som i Tange å og nye skråtstillede ledegitre vil Tangestryget
kunne forbedre kontinuiteten i Gudenåen markant, og bidrage til øget naturlig
reproduktion af laks, ørred, lampretter og helt. I forhold til Gudenåens
uforstyrrede, oprindelige fiskesamfund, vil der fortsat kunne ses ændringer i
artssammensætning og
–tæthed,
men disse vurderes at være så små, at løsningen
vil kunne leve op til miljøkravene i vandrammedirektivet.
23
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0025.png
7
9
Litteratur
Aarestrup K., Koed A. & Møller Olesen T. 2006. Nedstrøms vandring og opstemninger. Fisk & Hav 60:
54-62.
Boel M., Aarestrup K., Baktoft H., Larsen T., Søndergaard Madsen S., Malte H., Skov C., Svendsen J.C. &
Koed A. 2014. The physiological basis of the migration continuum in brown trout (Salmo trutta) Physiol.
Biochem. Zool. 2014; 87:334–345
Calles O., Degermann E., Wickström E., Christiansson J., Wickström H. & Næslund I. 2013. Anordningar
för upp- och nedströmspassage av fisk vid vattenanläggningar. Havs- och vattenmyndighetens rapport
2013:14. https://www.havochvatten.se/hav/uppdrag--kontakt/publikationer/publikationer/2013-10-30-
anordningar-for-upp--och-nedstromspassage-av-fisk-vid-vattenanlaggningar.html
COWI 2002. Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt. Rapport til
Miljøministeriet og Fødevareministeriet. ISBN 87-7279-425-9.
COWI 2007. Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket. ISBN 978-87-
87030-03-8
Dieperink C. 2007. Kortere vandring øger ikke smoltoverlevelse. Vand og Jord 2(14): 49-51
DHI 2016. Tange Sø løsningsmuligheder. Klimatilpasning og oversvømmelseskort. Notat udarbejdet for
Silkeborg Kommune.
Froese R. & Pauly D. (editors). 2018. FishBase. World Wide Web electronic publication.
www.fishbase.org,
( 02/2018 )
Gudenåkomiteen 2000. Regulativ for Gudenåen Silkeborg-Randers. Lokaliseret 29-05-2018 på:
http://www.gudenaakomiteen.dk/media/16120/regulativ-gudenaaen-silkeborg-til-randers.pdf
Gudenåsammenslutningen 2018. Fangstliste
–
Laksefangster 2017. Lokaliseret den 30-5-2018 på:
http://gudenaasammenslutningen.dk/?side=fangstliste
Hansen M.M., Limborg M.T., Ferchaud A.-L. & Pujolar J.-M. 2014. The effects of Medieval dams on
genetic divergence and demographic history in brown trout populations. BMC Evolutionary Biology
14:122.
Jepsen N., Aarestrup K., Økland F. & Rasmussen G. 1998. Survival of radiotagged Atlantic salmon (Salmo
salar L.)
–
and trout (Salmo trutta L.) smolts passing a reservoir during seaward migration. Hydrobiologia
May 1998, 371:347
24
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0026.png
Johansen A. & Løfting J. 1919. Om fiskebestanden og fiskeriet i Gudenåens nedre løb og Randers Fjord.
Skrifter udgivet af kommissionen for havundersøgelser, nr. 9.
Johnston I. & Goldspink G. 2006. A study of the swimming performance of the Crucian carp Carassius
carassius (L.) in relation to the effects of exercise and recovery on biochemical changes in the myotomal
muscles and liver. Journal of Fish Biology(5), s. 249-260.
Kaczor Holm M. & Carøe M. 2011. Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 2. Distrikt 15, vandsystem 06.
DTU Aqua Plan nr. 14-2011. Lokaliseret 30-05-2018 på:
http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/udsaetning/oerred/udsaetningsplaner/vandloeb-i-oestjylland
Miljø- og Fødevareministeriet 2016. Høringsnotat. Vandområdeplaner for Danmarks fire
vandområdedistrikter. Resumé og kommentering af høringssvar vedrørende specifikke forhold for
vandområdeplanen 2015-2021 for Jylland/Fyn. ISBN 978-87-7175-574-9, 382 pp.
Miljø- og Fødevareministeriet 2016. Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2015-2021.Intern
arbejdsinstruks. Udgivet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, København. www.svana.dk
Miljø- og Fødevareministeriet 2018. MiljøGIS for vandområdeplanerne 2015-2021. Lokaliseret den 30-5-
2018 på:
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016
Mortensen E. 1976. Fiskeundersøgelser, Bind 1. Status over forekomst og bestandstætheder af
ferskvandsfisk i Gudenå-systemet. Udgivet af Gudenåudvalget, Århus Amt.
Nielsen J. 1998. Gudenåens hovedløb som gyde- og yngelopvækstområde for laks og havørred.
Gudenåkomiteen. Rapport nr. 19, 32 pp.
Nielsen J. 2004. Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug. delrapport 1.
Faunapassageudvalget.
Nielsen J., Aarestrup K. & Koed A. 2010. Faunapassageløsninger - en opfølgning på
Faunapassageudvalgets arbejde. Notat til Miljøstyrelsen, 39 s.
Nielsen J. & Sivebæk F. 2017. Sådan laver man gydebanker for laksefisk. Vejledning. DTU Aqua.
www.fiskepleje.dk
Peake S. 2008. Swimming performance and behaviour of fish species endemic to Newfoundland and
Labrador: A literature review for the purpose of establishing design and water velocity criteria for fishways
and culverts. Canadian Manuscript Report of Fisheries and Aquatic Sciences No. 2843, Fisheries and
Oceans Canada, P.O. Box 5667, St. John’s NL A1C 5X1, Oceans and
Habitat Management Branch.
Pedersen M., Jepsen N., Aarestrup K., Koed A., Pedersen S. & Økland F. 2011. Loss of European silver eel
passing a hydropower station. J. Appl. Ichthyol. 2011: 1–5.
Pedersen S., Koed A., Aarestrup K., Jepsen N., Sivebæk F. & Iversen K. 2016. Laksebestanden i Ribe Å
2014. DTU Aqua Rapport nr. 313-2016.
Pulg U., Barlaup B.T., Skoglund H., Velle G., Gabrielsen S-E., Stranzl S., Olsen E. E., Lehmann G., Wiers
T. , Skår B., Nordmann E., Fjeldstad H-P. & Kroglund F., 2018. Tiltakshåndbok for bedre fysisk vannmiljø:
God praksis ved miljøforbedrende tiltak i elver og bekker. Uni Research Miljø LFI rapport 296. Uni
Research Bergen. ISSN 1892-8889.
25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0027.png
RAMBØLL 2016. Løsningsforslag til Gudenåens fremtidige forløb ved Tange Sø. Lokaliseret den 01-06-
2018 på
https://www.favrskov.dk/sites/default/files/ramboell_-
loesningsforslag_for_gudenaaens_forloeb_ved_tange_soe.pdf
Rasmussen G. 2018. Ørred. Fiskeplejens webside om fiskebiologi. Lokaliseret d. 29-05-2018 på
http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred
Tudorache C., Viaene P., Blust R. & De Boeck G. 2007. A comparison of swimming capacity and energy
use in seven European freshwater fish species. Ecology of Freshwater Fish, 17, s. 284 - 291.
Viborg Kommune 2015. Tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen til produktion af elektricitet
på Tangeværket. Afgørelse fra Viborg Kommune til Gudenaacentralen. Sagsnummer 14/23695.
WaterFrame 2004. Laksen tilbage i Gudenåen. Rapport til Gudenaacentralen. Lokaliseret den 29-05-2018
på
http://gudenaacentralen.dk/wp-content/uploads/2017/06/Laksen-tilbage-i-Guden%C3%A5en...pdf
WaterFrame 2005. Smoltens passage forbi Tange, 2005. Rapport udarbejdet for Gudenaacentralen.
Lokaliseret den 28-5-2018 på
http://easytell.dk/log/datafiles/3083/41902-smoltenspassage.pdf
WaterFrame 2007. Fisk i ungfiskeslusen. Notat til Gudenaacentralen, juni 2007. Lokaliseret den 29-05-2018
på
http://gudenaacentralen.dk/wp-content/uploads/2016/06/Fisk-i-ungfiskeslusen-2007.pdf
WaterFrame 2014. Fiskepassager i Tangetrappen 2012-2013. Rapport til Gudenaacentralen. Lokaliseret den
29-05-2018 på
http://gudenaacentralen.dk/wp-content/uploads/2017/06/Fiskepassager-i-Tangetrappen-
2012-2013-1.pdf
26
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Materiale fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø til brug ved foretrædet for udvalget 4/12-19
2114495_0028.png
10
Ordliste
Dobbeltprofil:
Et vandløbstværsnit hvor vandet ved normal vandføring løber i
en smal rende, og hvor større vandføringer opfanges og forløber i et bredere og
højere beliggende profil.
Flodemål:
Angivelse af vandstandshøjde, ofte anvendt som maksimalt tilladelige
vandstandshøjde.
Fri passage:
Mulighed for uhindret vandring af fisk og smådyr. Bruges synonymt
med kontinuitet.
God / høj tilstand:
Vandrammedirektivets betegnelser for de to bedste klasser af
økologisk tilstand af overfladevand (f.eks. søer og vandløb).
Hydrologisk model:
Model for vandets bevægelser og kredsløb i naturen.
Høl:
Langsomt løbende og dybere vandløbsparti.
Indsatsprogram:
Nationalt
arbejdsprogram
i
forbindelse
vandrammedirektivet, tilpasset de regionale og lokale forhold.
med
Kontinuitet:
Mulighed for uhindret vandring af vandlevende organismer. Bruges
synonymt med fri passage.
Kraftigt modificeret vandområde:
Et område, f.eks. et vandløb eller sø, hvor
menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret den fysiske karakter
Kvalitetselement:
Støttepunkter for vurdering af den økologiske tilstand. Kan
underinddeles i biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske elementer.
Smolt:
Livsstadium hos ørred og laks som medfører store fysiologiske og
hormonale ændringer. Indtræder om foråret, når fisken er 10-20 cm lang.
Farvetegninger forsvinder og erstattes af blanke skæl. Vandreinstinkt vækkes.
Stryg:
Hurtigt løbende og lavvandet vandløbsparti.
Stryg-høl sekvens:
I et naturligt vandløb vil erosion og aflejring af bundmateriale
med tiden udvikle sig til at vandløbet danner en uafbrudt række af høller i
svingene og stryg imellem svingene.
Vandområdeplan:
Miljømyndighedens plan for et land- og havområde
bestående af et eller flere tilstødende vandløbsoplande.
27