Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vedrørende foretræde den 4. december 2019
Foreningen til bevarelse af Tange Sø
Notat
-kommenteret gennemgang af SWOT-analyse udarbejdet af Foreningen til
nedlæggelse af Tange Sø
I Foreningen til bevarelse af Tange Sø er vi blevet bekendt med, at vore
modstandere i Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø har udarbejdet en såkaldt
SWOT-analyse om styrker, svagheder, trusler og muligheder
–
hvis man
nedlægger Tange Sø.
Vi finder imidlertid, at SWOT-analysen både er så fejlbehæftet og så misvisende,
at vi har fundet det nødvendigt at kommentere analysens udsagn punkt for
punkt, så Miljø- og Fødevareudvalgets medlemmer får et mere retvisende billede
af de faktiske forhold omkring Tange Sø.
1. STYRKER:
1. Vandrammedirektivet opfyldes
Tange Sø opfylder i dag, som meget få andre danske søer, faktisk vandrammedirektivets krav
om god økologisk tilstand, både hvad angår alger, vandplanter og fisk. At tømme denne sø
medfører ikke automatisk nogen garanti for, at tilstanden af Gudenåen forbedres. Men vi
anerkender, at der er et problem med at leve op til EU's vandrammedirektiv, specielt den
kontinuitet som skal være i et vandløb for de vandrende arter. Af samme årsag har vi
udarbejdet et forslag om et kort omløbsstryg (Tangestryget), som vil blive forelagt udvalgets
medlemmer i detaljer under foretrædet. Dette korte omløbsstryg vil give fri passage for alle
arter.
2.Vandremuslingens levevilkår begrænses
Fagekspertisen på området har os bekendt ingen klare svar på, hvordan man begrænser
denne arts levevilkår. Når den først er etableret, er der ingen skånsom måde, hvormed man
kan fjerne den igen. Da en å vil have et mindre areal end en sø, vil antallet af vandremuslinger
mellem Kongensbro og Tange dog sandsynligvis mindskes ved en fjernelse af Tange Sø. Men
vandremuslingens levevilkår vil, uforandret, være gode i Gudenåen. Påstanden må derfor
afvises som ukorrekt.