MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 156
Offentligt

Natur- og miljøpolitisk

redegørelse

Høringsudkast

[Serietype og nummer]

November 2019

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet

Redaktion: [Forfatternavn]

Grafiker/bureau: [Firmanavn]

Tryk: [Firmanavn]

Fotos:

[Fotograf/grafiker/bureau]

Oplag: [xxx]

ISBN: [xxx]

Ansvarsfraskrivelse:

Må citeres med kildeangivelse

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

Indhold

Indledning

1.1

2.1

3.1

4.1

5.1

6.1

7.1

8.1

9.1

Arealanvendelse

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Luftforurening

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Vandforsyning

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Vandmiljø

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Klimaforandringer

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Natur- og biodiversitet

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Naturressourcer

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Miljø og sundhed

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Produktion, forbrug og affald

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

Indledning

Natur- og miljøpolitisk redegørelse har til formål at give en samlet beskrivelse af de væsentlig-

ste natur- og miljøpolitiske initiativer i perioden 2015-2019.

Da den nuværende S-regeringen kun for nylig er tiltrådt, er det endnu for tidligt at gøre status

over dens politik. Redegørelsen vil derfor have et bagudrettet fokus på perioden, inden den

nuværende regerings tiltrædelse.

Redegørelsen er bygget op omkring de samme ti temaer, som den nye miljøportal

miljøtil-

stand.nu

for at koble tilstandsbeskrivelserne med de væsentligste politiske initiativer. Temaer-

ne er: Arealanvendelse; Luftforurening; Vandforsyning; Vandmiljø; Klimaforandringer; Natur og

Biodiversitet; Naturressourcer; Miljø og Sundhed; samt Produktion Forbrug og Affald.

For hvert afsnit redegøres kortfattet for udfordringer på området samt større politiske initiativer,

som er blevet lanceret i perioden. Flere af initiativerne påvirker natur- og miljøtilstanden inden-

for flere af rapportens ti tematiske områder. For at undgå gentagelser, er initiativerne i ud-

gangspunktet kun beskrevet en gang, under det tema, der vurderes at være væsentligst.

Redegørelsen dækker statslige initiativer, herunder dansk implementering af EU lovgivning og

internationale konventioner og aftaler. De politiske initiativer, der indgår i redegørelsen, er

udvalgt som eksempler på større og væsentlige politiske initiativer, der har betydning for natur

og miljø.

Listen over initiativer udgør således på ingen måde en udtømmende liste over politiske initiati-

ver på natur- og miljøområdet.

Natur- og Miljøpolitisk redegørelse er udarbejdet af Miljø- og fødevareministeriet med input fra

andre ministerier.

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

1. Arealanvendelse

Arealet med skov og lysåben natur er steget en smule, mens landbrugsarealet er faldet i peri-

oden 2011-2016 ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik . Presset på arealanvendelsen i

Danmark er dog fortsat stort, da tendensen med stigende anvendelse af arealer til byer og

infrastruktur fortsætter. En rapport fra Fonden Teknologirådet (2017) viser, at hvis alle planer

og mål for Danmarks arealer lægges sammen, fylder det tilsammen 130–140 pct. af landets

areal. For at der ikke opstår konflikter over de samme arealer, er der derfor behov for at sam-

mentænke indsatser og arealinteresser, herunder fx vådområdet, minivådområdet, skovrejs-

ning og landbrug.

Etablering af minivådområder, vådområdeprojekter og lavbundsprojekter forløber langsomme-

re end forventet. Det skyldes blandt andet, at flere indsatser omfatter store arealer og dermed

kræver enighed blandt mange lodsejere. Det tager tid at opnå klarhed over projekternes tekni-

ske muligheder og krav. Minivådområdeordningen er en ny type indsats, som først er startet

op i 2018, hvorfor der i perioden ikke har været stor søgning på ordningen. Der er generelt stor

efterspørgsel efter tilskud til skovrejsning. Hvis skovrejsning og rydning af arealer med skov-

bevoksning lægges sammen er der dog en tendens til, at skovarealet er stagneret.

1.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Som del af Fødevare- og landbrugspakken vedtog den tidligere

regering i 2015, at der inden 2021 skal etableres i alt ca. 14.000

hektar nye vådområder. Vådområdeordningen er en del af det

danske landdistriktsprogram, som bidrager til at opfylde Vand-

rammedirektivet.

Med Fødevare- og landbrugspakken fra 2015 afsatte den davæ-

rende regering 1,1 mia. kr. til Økologisk Arealtilskud i perioden

2017-2020. Som del af VLAK-regeringens økologiske vækstplan

fra april 2018 blev der afsat yderligere 373 mio. kr. til økologi i

2018 og 2019. Der blev også lanceret 39 nye initiativer til at gøre

det lettere at være økolog. I april 2019 besluttede VLAK-

regeringen at tilføje yderligere 181,5 mio. kr. til ordningen for Øko-

logisk Arealtilskud til anvendelse i 2020.

VKOLA-regeringen, S, og RV indgik i september 2018 en politisk

aftale om Tørkepakke III. Heri indgik 150 mio. kroner afsat til mul-

tifunktionel jordfordeling, hvor kommuner kan søge om at få dæk-

ket udgifter til jordfordeling. Lokale projekter inden for multifunkti-

onel jordfordeling skal blandt andet gavne klima, natur og land-

mænd over hele landet. Der er efterfølgende, i september 2019,

opnået en politisk enighed om en nærmere udmøntning af midler.

Under landdistriktsprogrammet kan private lodsejere, jf. Fødeva-

re- og landbrugspakken og målsætningen i skovprogrammet om

Initiativ og

lanceringsdato

Etablering af nye våd-

områdeordning (febru-

ar 2015)

Yderligere finansiering

til økologisk arealtil-

skud

(december 2015, april

2018 og april 2019)

Multifunktionel jord-

fordeling

(september 2018)

Danmarks nationale

skovprogram

Statistikbanken, Danmarks Statistik,

https://www.statistikbanken.dk/AREALDK1

Fonden Teknologirådet (2017): Prioritering af Danmarks areal i fremtiden.

http://www.tekno.dk/wp-

content/uploads/2017/04/Areal-afslutningsrapport.pdf,

side 3

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

(oktober 2018)

mere skov, søge tilskud til at rejse i alt 5.000 ha skov i perioden

2017-2021.

Regeringen planlægger at afsætte yderligere 65 mio. kr. til

ordningen i 2020, hvilket kan føre til skovrejsning på ca. 1.800 ha.

Nye

bynære statsskove ved Naturstyrelsen etableres i samarbejde

med kommuner og vandværker.

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

2. Luftforurening

Luftforureningen i Danmark har de seneste årtier været faldende. Antallet af for tidlige døds-

fald relateret til luftforurening i Danmark er næsten halveret siden 1990, og Danmark overhol-

der i dag alle EU's fastsatte grænseværdier for kvaliteten af den luft, vi indånder. Udviklingen

er i høj grad også et resultat af international regulering, hvilket har stor betydning, da ca. 75

pct. af helbredseffekter forårsaget af luftforurening i Danmark kan henføres til kilder uden for

Danmark.

Luftforurening er dog fortsat et stort problem. WHO vurderer, at det udgør en af de største

miljømæssige udfordringer på verdensplan. I EU vurderes luftforurening årligt at være skyld i

ca. 400.000 tilfælde af for tidlige dødsfald, mens det tilsvarende tal for Danmark er estimeret til

4.200. Luftforurening har således store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Danmark

er særligt udfordret i forhold til udledning af partikler og ammoniak. Med de eksisterende tiltag

forventes Danmark ikke at efterleve NEC-direktivets reduktionsforpligtigelser for 2020.

2.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

Resultater

Siden 2015 har internationale svovlkrav betydet, at skibe der

sejler i Nord- og Østersøen har skullet reducere svovlindholdet i

brændslet med 90 pct. Det er blevet prioriteret højt at sikre en

effektiv indsats for at håndhæve kravet, hvilket har medført, at

svovlindholdet i luften i Danmark er blevet ca. halveret.

Kravene om begrænsning af luftforurenende stoffer fra store

kraftværker blev skærpet på baggrund af EU principperne om

bedste tilgængelige teknik (BAT). Dette betød skærpede krav til

udledningen af partikler, NOx, ammoniak, svovl og flygtige orga-

niske forbindelser.

Ved implementering af de fælleseuropæiske grænseværdier for

luftforurening fra mellemstore fyringsanlæg, blev det i Danmark

besluttet at fastholde de danske grænseværdier for udledning af

NOx, hvor disse var strammere end EU-direktivets. Sammen

med EU-reguleringen betød dette, at reguleringen af NOx sam-

let set blev skærpet for de omfattede fyringsanlæg. Derudover

blev der i kraft af EU-reglerne indført grænseværdier for støv.

Klima- og luftudspillet omfattede i alt 38 grønne initiativer. De

luft-relaterede initiativer havde primært til formål at forbedre luft-

kvaliteten i byerne. På transportområdet dejede det sig bl.a. en

opdatering af miljøzonerne, 100 mio. kr. til en skrotningsordning

for gamle dieselbiler, 12 mio. kr. til fortsat svovlovervågning af

skibe og 10 mio. kr. til fremme af miljøvenlig krydstogtsturisme.

For bolig og erhverv blev der bl.a. foreslået krav om udskiftning

af gamle brændeovne ved ejerskifte af bolig, samt afsat 46

mio.kr. til en skrotningsordning. Til håndtering af ammoniakforu-

rening fra landbruget, blev der afsat en pulje på 160 mio. kr., og

der blev planlagt et ekspertudvalg.

I april 2019 blev Danmarks første Nationale program for redukti-

on af luftforurening indsendt til EU-kommissionen. I programmet

redegøres for, hvordan regeringen planlægger at nå i mål med

reduktionsmålene for luftforurenende stoffer under NEC-

Initiativ og

lanceringsdato

Svovlovervågning af

skibe

(januar, 2015)

Skærpede krav til

kraftværker

(august 2017)

Skærpet NOx regule-

ring for mellemstore

fyringsanlæg (de-

cember 2017)

Klima- og luftudspil

(oktober 2018)

Nationalt program for

reduktion af luftforu-

rening (NEC-program)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

(april 2019)

direktivet. Udover initiativerne fra Klima- og luftudspillet (se

ovenfor) inkluderede programmet en beslutning om at skærpe

ejerskifteordningen for brændeovne. Dermed blev grænsen for

krav om udskiftning ved ejerskifte hævet til at gælde for ovne fra

før 2003 i stedet for fra før 2000. Med henblik på at reducere

ammoniakudledningen blev det i forbindelse med programmet

besluttet at stille krav ved udbringning af handelsgødning med

særlig høj emission.

I oktober tiltrådte Danmark den reviderede Gøteborgprotokol.

Protokollen sætter ambitiøse reduktionskrav for de fem luftforu-

renende stoffer svovl, NOx, partikler, ammoniak og flygtige or-

ganiske forbindelser.

Godkendelse af Gø-

teborgprotokol

(oktober 2019)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

3. Vandforsyning

Vandsektoren har til opgave at forsyne danskerne med rent drikkevand samt at rense spilde-

vandet, så grundvandet og vandmiljøet belastes mindst muligt.

Grundvandet påvirkes blandt andet af landbrugets kvælstofgødning og miljøfremmede stoffer

fra både landbrug, byer og industri. De seneste år har antallet af fund af sprøjtemiddelsrester

generelt været hørere end tidligere i både grundvandsovervågningen og i drikkevandsforsy-

ningerne. Samtidig har der været en stigning af fund over den danske kravværdi. Ændringerne

skyldes blandt andet, at der kontrolleres for flere stoffer end tidligere.

Udledning af næringsstoffer og organisk stof fra renseanlæg og industri til vandmiljøet faldt

betragteligt

i 1990’erne til et lavt, konstant niveau. I dag er der særligt fokus på udledningen fra

spredt bebyggelse og kloakker, der løber over, når der er kraftig regn. Næringsstofbidraget fra

renseanlæg, industri og andre punktkilder udgør i dag omkring 10 % af kvælstofudledningen

og 30 % af fosforudledningen til vandmiljøet.

Mængden af grundvand i undergrunden er af betydning for fremtidens drikkevandsressource

og grundvandsafhængige vandområder. Nogle steder i landet kan der være udfordringer i at

sikre, at grundvandsindvinding ikke medfører en kritisk påvirkning af vandtilførslen til vandløb

og mængden af grundvand.

3.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Med Vandsektorforliget, april 2015 (S-RV-regeringen, V, DF, EL,

SF og K) og stemmeaftalen om justeret økonomisk regulering af

vandsektoren, november 2018 (VLAK- regeringen, S, DF, RV,

SF og EL), blev indgået aftaler om effektivisering i vandsektoren

på 2,5 mia. kr. i perioden 2014-2025. Aftalerne giver sektoren

fleksibilitet til at investere i langsigtede og bæredygtige løsnin-

ger, som understøtter høj kvalitet i levering, høj miljøopfyldelse

og lave priser til forbrugerne. Der indføres benchmarking af

vandselskabernes performance inden for sundhed, forsynings-

sikkerhed, energi, klima og miljø. Endelig styrkes tilsynet og fo-

kus på forsyningssikkerhed samt forbrugertilfredshed.

Pesticidstrategien støttes af et bredt flertal i Folketinget (S, V,

DF, RV, SF, K og LA) og fastholder målsætningen om en reduk-

tion i pesticidbelastningen på 40 pct. i forhold til 2011. Målsæt-

ningen og pesticidafgiften skal evalueres i 2020. Andre initiativer

er bl.a. tiltag om brug af integreret plantebeskyttelse (IPM), ny

præcisionssprøjteteknologi til at reducere behovet for at bruge

sprøjtemidler og forbud mod påfyldning og opblanding af pesti-

cider og udvendig vask af pesticid-sprøjter inden for de boring-

snære beskyttelsesområder.

Tillægsaftalen indebærer, at der screenes for ca. 400 stoffer i

grundvandet, der ikke tidligere er undersøgt for. Derudover stil-

les lovkrav om kommunal gennemgang af beskyttelsesbehovet

over for erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære be-

skyttelsesområder (BNBO), der skal reducere risikoen for ned-

sivning af pesticider i BNBO gennem bl.a. frivillige aftaler og på-

bud om sprøjtefrihed.

Initiativ og

lanceringsdato

Aftaler om vandsekto-

ren

(april 2015 og novem-

ber 2018)

Aftale om Pesticid-

strategi 2017-2021

(april 2017) og til-

lægsaftale med fokus

på grundvand

(januar 2019)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

4. Vandmiljø

Vandmiljøet dækker alt fra søer og vandløb til kystvande og åbne havområder. Det danske

vandmiljø er påvirket af tilførslen af næringsstoffer fra byer, industri og landbrug, som medfø-

rer algeopblomstring og øger risikoen iltsvind. Fra 1990 er der sket en halvering af kvælstoftil-

førslen til kystvandene, men de seneste 10 år er der ikke sket yderligere fald.

I nogle vandløb, søer og kystvande forekommer miljøfarlige forurenende stoffer i koncentratio-

ner, der kan udgøre en risiko for dyr og menneskers sundhed. På bunden af nogle vandområ-

der er der desuden ophobet kemiske stoffer fra tidligere tiders udledninger af forurenende

stoffer. Vandløbenes tilstand er desuden påvirket af fysiske forhold såsom udretning, uddyb-

ning og hårdhændet vedligeholdelse af vandløb, der alle har effekt på biodiversiteten.

Samtidig påvirker menneskelige aktiviteter på havet og i kystzonen havets tilstand. Det forven-

tes, at presset på havet fortsat vil stige i takt med økonomisk vækst og forbrug af ressourcer

på land (kapitel 7). Havbundens økosystemer forstyrres blandt andet af fiskeri med bundslæ-

bende redskaber. Derudover påvirkes havmiljøet af andre faktorer som eksempelvis marint

affald og plastik (kapitel 9), der indtages af en lang række dyr, og derved ophobes i fødekæ-

den. Havmiljøet er samtidig under stigende pres på grund af klimaforandringerne (kapitel 5).

4.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

I 2016 blev der udpeget seks beskyttede områder under hav-

strategidirektivet. Områderne dækker et areal på i alt 590 km .

De er udpeget for at beskytte den dybe bløde bund, der har en

artssammensætning, som ikke i forvejen er beskyttet i Danmark,

og som blandt andet indeholder truede arter og naturtyper, der

er rødlistet af HELCOM. I områderne er råstofindvinding og

klapning forbudt, og et forbud mod fiskeri med bundslæbende

redskaber forventes gennemført i 2020. Det nordlige Øresund er

endvidere udpeget som beskyttet område under havstrategidi-

rektivet, hvor råstofindvinding udfases.

Vandområdeplanerne (2015-2021) er en samlet plan for at for-

bedre det danske vandmiljø (vedtaget af V, K, LA og DF), og

implementerer desuden Aftalen om Fødevare- og landbrugspak-

ken. Planerne indeholder indsatser for bl.a. vandløbsrestaure-

ring, sø-restaurering, reduktion af kvælstof- og fosfortilførslen til

vandmiljøet og forebyggelse af forurening fra miljøfarlige stoffer.

Som opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakken fra

december 2015 blev nogle foranstaltninger fjernet fra nitrathand-

lingsprogrammet og delvist erstattet af initiativer i anden regule-

ring herunder fx fosforlofterne.

Folketinget besluttede med fiskeripakken i 2016, at der skulle

etableres et mærke for fisk fanget kystnært med skånsomme

redskaber. Mærkningsordningen er under implementering i 2019

og forventes lanceret i starten af 2020. Mærket vil give forbru-

gerne mulighed for at vælge fiskeprodukter, der har en god mil-

jøprofil og bidrager til vækst og udvikling i det skånsomme kyst-

fiskeri i de små havne og landingspladser.

Initiativ og

lanceringsdato

Udpegning af beskyt-

tede områder i Katte-

gat og Øresund (maj

2016 og november

2018)

Vandområdeplaner

for 2. planperiode (ju-

ni 2016)

Justering af nitrat-

handlingsprogrammet

(november 2016)

Mærke for skånsomt

fiskeri (december

2016)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

Indsatsprogram un-

der Danmarks Hav-

strategi I (maj 2017)

Det første danske indsatsprogram under EU’s havstrategidirektiv

blev offentliggjort i maj 2017. Indsatsprogrammet består af et

omfattende antal eksisterende indsatser samt 20 nye indsatser

og fokuserer på de miljømål, som Danmark besluttede i 2012.

Med ændringen af husdyrbrugloven blev der indført lofter for,

hvor meget fosfor fra forskellige gødningstyper (både organisk

gødning såsom husdyrgødning og organisk affald m.v. og

kunstgødning), der må udbringes på harmoniarealet. Fosforlof-

terne medfører, at landmændene, som del af deres gødnings-

regnskaber, også skal udarbejde et fosforregnskab. Fosforlof-

terne medvirker til at sikre en bedre udnyttelse af fosfor fra vores

husdyrproduktion og begrænse risikoen for øget udvaskning af

fosfor til vandmiljøet.

Den målrettede regulering i 2019 blev indført på baggrund af

Aftale om målrettet regulering indgået af V, K, LA og DF i januar

2018 og erstatter den målrettede efterafgrødeordning (2017-18),

der fulgte udfasningen af reduktionen af kvælstofnormer til det

økonomisk optimale niveau fra 2016.

Havstrategi II er en seksårig strategi, der skal medvirke til at

skabe et sundere og bedre havmiljø. Første del af strategien fra

april 2019 definerer, hvad god miljøtilstand er, og hvordan til-

standen i de danske havområder vurderes at være i dag. Den

opstiller samtidig 68 konkrete mål for forbedring af miljøtilstan-

den. Det vurderes ikke, at der kan opnås god miljøtilstand for

alle emner i 2020, hvilket er havstrategidirektivets overordnede

formål. Første del af havstrategien vil blive fulgt af et overvåg-

ningsprogram i 2020 og et indsatsprogram i 2021.

Fosforlofter (august

2017)

Målrettet kvælstofre-

gulering (januar,

2018)

Danmarks Havstrategi

II (april 2019)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

5. Klimaforandringer

Verden og Danmark står i en klimakrise. Videnskaben peger på, at den nuværende udledning

af drivhusgasser vil føre til markante globale temperaturstigninger, der kan udfordre miljøet og

vores fremtidige velfærd, vækst og sikkerhed. Klimaforandringernes omfang medfører stigen-

de regnmængder, havvandsstigninger, hyppigere storme mv., som både er en stor udfordring

for mennesker, naturtyper og arter.

Klimaforandringerne udgør en særlig trussel langs kyster, vandløb og i byerne, hvor det mere

ekstreme vejr truer med at ødelægge kyster, huse og andre værdier. De globale drivhusgas-

udledninger skal derfor reduceres væsentligt og være i nul senest i år 2050, hvis vi skal undgå

uhåndterbare klimaudfordringer.

Det var derfor et historisk vendepunkt, da Danmark sammen med resten af verden blev enige

om Parisaftalen i 2015. Målet er bl.a. at begrænse den globale temperaturstigning til et godt

stykke under 2 °C og sigte efter maksimalt 1,5 °C ift. førindustrielt niveau. Aftalen forpligter alle

lande til at levere en indsats for at nå målet. Som det er nu, er landenes samlede indmeldte

klimabidrag dog langt fra nok til at opfylde målet.

Der er samtidig lang vej endnu, hvis Danmark skal leve op til regeringens målsætning om at

skære drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Energistyrelsens frem-

skrivning fra 2019 viser, at Danmark på baggrund af allerede vedtaget politik vil have reduce-

ret udledningerne med 46 pct. i 2030 i forhold til 1990.

5.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Aftalen indeholder bl.a. langsigtede mål: 1) om at begrænse den

globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 grader og

stræbe efter at holde den på maksmalt 1,5 grader, 2) øge tilpas-

ningsevnen over for klimaforandringerne og 3) vende finansie-

ringsstrømmene mod lavemission og modstandsdygtighed over

for klimaforandringerne. Aftalen forpligter alle parter til at levere

en indsats for at sikre dette. DK er en del af EU’s indmeldte

2030- klimabidrag.

Ved aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften blev der afsat en

grøn klimapulje på i alt 375 mio. kr., herunder 50 mio. kr. i 2017,

50 mio. kr. i 2018, 100 mio. kr. i 2019 og 175 mio. kr. i 2020.

Klimapuljen er udmøntet til tiltag, der understøtter reduktioner,

der kan bidrage til opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelse i EU

i 2021-2030 i de ikke-kvoteomfattede sektorer mv.

Nedsættelsen af et rejsehold af fagpersoner fra Kystdirektoratet

og Miljøstyrelsen, som rejser ud i landet og besøger kommuner,

forsyningsselskaber og større grupperinger af organisationer og

borgere. Rejseholdet yder vejledning og har særligt fokus på at

understøtte og vejlede om helhedsløsninger, som beskytter mod

kysterosion og oversvømmelse fra alle kilder.

Kommunerne skal udpege områder, der kan blive udsat for

oversvømmelse eller erosion og sikre afværgeforanstaltninger til

Initiativ og

lanceringsdato

Parisaftale (2015)

Udmøntning af grøn

klimapulje ifm. Aftale

om afskaffelse af

PSO-afgiften (novem-

ber 2016)

Rejsehold for over-

svømmelse og erosi-

on (juni, 2017)

Ændring af planloven

(februar, 2018)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af

byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse

m.v. i de udpegede områder. Desuden mulighed for, i særlige

tilfælde, ikke at skulle vedtage en lokalplan for et kystbeskyttel-

sesanlæg.

Revision af kvote-

handelsdirektivet

(marts 2018)

EU’s klimamål på mindst 40 pct. indebærer, at de kvotebelagte

sektorer skal reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i for-

hold til 2005. EU blev i 2018 enige om en revision af EU’s kvo-

tehandelsdirektiv med det formål at fastholde og styrke EU’s

kvotehandelssystem som det centrale instrument til at drive en

markedsbaseret, omkostningseffektiv og teknologineutral driv-

husgasreduktion i EU.

EU vedtog i 2018 en byrdefordelingsaftale, der omfatter redukti-

on af drivhusgasudledninger i de ikke-kvotebelagte sektorer

(landbrug, transport og boliger). Indsatsen er blevet fordelt på

EU-landene gennem nationale reduktionsmål inden for spændet

0-40 pct. Danmark har fået et reduktionsmål på 39 pct. ift. 2005.

Med fastsættelse af EU’s klimamål for 2030 blev det besluttet, at

optag og udledning af kulstof fra jorder og skove skal integreres i

EU’s klimaregulering i perioden 2021-2030

med henblik på at

sikre den miljømæssige integritet af EU’s klimamål. EU vedtog i

2018 en aftale om LULUCF-forordningen, der skal sikre, at EU

holder regnskab med udledninger og optag af CO2 i jord og

skov.

VLAK-regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier

en aftale om at arbejde mod dansk netto-nuludledning i over-

ensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-

nuludledning i EU og Danmark senest i 2050. Med aftalen er der

enighed om, at kul skal udfases fra den danske elproduktion se-

nest i 2030, og der blev afsat finansiering, som anviser vejen til

at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030, og en VE-andel over

100 pct. i elproduktionen i 2030 (læs mere om vindenergi i kapi-

tel 7). Herudover blev der også afsat midler, der skal understøtte

grønne løsninger i transportsektoren. Med aftalen blev der end-

videre afsat yderligere midler til forskning, udvikling og demon-

stration inden for energiteknologi og klima frem mod 2024.

Med ændring af kystbeskyttelsesloven samles beslutningskom-

petencen ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg hos kommu-

nerne. En række dispensationer og tilladelser blev inkluderet i

kystbeskyttelsestilladelsen for at gøre sagsprocessen mere smi-

dig. Med finansloven 2019 er der afsat 1,1 mia. kr. til fællesafta-

lerne mellem staten og syv kystkommuner langs vestkysten for

kystbeskyttelse i perioden 2019-2024.

Målrettet indsats til reduktion af metangasudslippet fra danske

biogasanlæg (5 mio. kr. årligt i 2019 og 2020). EU-finansieret

tilskudsordning til ammoniak- og drivhusgasreducerende tekno-

logier i slagtesvinstalde. Midler til initiativer der understøtter kli-

mavenlig adfærd. Midler til opgørelse af kulstofoptag i jorde og

skove (LULUCF). Øremærkede taxitilladelser til grønne taxaer.

Nedsættelse af kommission for grøn omstilling af personbiler,

der har til opgave at levere en samlet strategi for omstilling af

personbilerne samtidig med, at fastholde statens provenu. For-

højet skrotpræmie til gamle dieselbiler i 2019-2020 gældende for

dieselbiler fra før 2006.

EU vedtog i april2019 en forordning om skærpede CO2-krav for

nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer. Aftalen indehol-

EU byrdefordelingsaf-

tale for ikke-

kvotebelagte sektorer

(maj 2018)

LULUCF-forordning

(maj 2018)

Energiaftale (juni

2018)

Ændring af kystbe-

skyttelsesloven (sep-

tember, 2018) og fæl-

lesaftaler om kystbe-

skyttelse (FL 2019)

Vedtagne elementer

fra klima- og luftud-

spillet (bl.a. nedsæt-

telse af kommission

for grøn omstilling af

personbiler (februar

2019) og Aftale om

FL19 (november 2018)

EU-forordning om

CO2-krav til personbi-

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

ler og lette køretøjer

(april 2019) samt for-

ordning om CO2-krav

til tunge køretøjer (ju-

ni 2019)

der krav til producenterne om, at nye personbiler skal udlede

37,5 pct. mindre CO2 i 2030 ift. 2021, mens varebilers udlednin-

ger skal reduceres med 31 pct. i 2030 ift. 2025. I 2025 er CO2-

reduktionskravet 15 pct. ift. 2021 for både person- og varebiler.

EU vedtog i juni 2019 for første gang CO2-krav til tunge køretø-

jer. Aftalen betyder, at nye lastbiler skal udlede 15 pct. mindre

CO2 i 2025 og 30 pct. mindre CO2 i 2030 ift. udledningerne i

referenceperioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020.

EU vedtog i perioden 2016-18 en lang række forslag fremsat i

den såkaldte ”Ren Energi for alle Europæere”-pakke,

der skal

bidrage til en grøn omstilling af energisektoren i EU. Der blev i

den forbindelse vedtaget fælles EU-mål om hhv. 32,5 pct. ener-

gieffektivitet og 32 pct. vedvarende energi i 2030, samt en revi-

sion af de centrale direktiver om energieffektivitet, inkl. bygnin-

ger, og vedvarende energi. EU indførte med pakken bl.a. også

et forvaltningssystem, som skal sikre, at EU når de fælles klima-

og energimål for 2030, særligt målene om vedvarende energi og

energieffektivitet, da de ikke er byrdefordelte på landene.

EU-mål for vedvaren-

de energi og energief-

fektivitet

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

6. Natur- og biodiversitet

Vi står i en biodiversitetskrise. Det gælder ikke blot i Danmark men også på globalt niveau.

FN’s naturpanel IPBES har i maj 2019 udgivet en rapport, der viser, at arter på globalt niveau

uddør hurtigere end nogensinde før. Den seneste rapportering til EU-Kommissionen fra august

2019 om EU-beskyttede arter og naturtyper i Danmark viser, at 95 pct. af naturtyperne og 57

pct. af arterne er i ugunstig bevaringsstatus.

I Danmark er der begrænset plads til den vilde natur. Naturen er fragmenteret, og det gør det

vanskeligt for en række sårbare vilde dyr og planter at opretholde levedygtige bestande, fordi

de egnede levesteder er få, begrænsede i størrelse og fordi mulighederne for spredning er

begrænsede, når der er langt til det næste egnede levested.

Samtidig er kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder faldet på baggrund af bl.a.

tilgroning, påvirkning af næringsstoffer og ændret hydrologi. I skovene er mangel på gamle

træer, dødt ved og variation en udfordring for mange arter. Derudover kan invasive arter af

planter og dyr have negativ indvirkning på den hjemmehørende flora og fauna.

6.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Der blev med finansloven for 2015 afsat midler til at igangsætte

udviklingen af en ny artsportal. Artsportalen udvikles i samarbej-

de mellem Miljøstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum og

skal samle alle offentlige og private artsdata, f.eks. data fra na-

turovervågningsprogrammet NOVANA, forskningsdata fra uni-

versiteterne og private artsdata fra foreninger som f.eks. Dansk

Botanisk Forening og Danmarks Sportsfisker Forening. Der

lægges desuden op til, at borgere selv får mulighed for at indbe-

rette artsdata, som er observeret i naturen. Den første version af

Artsportalen ventes lanceret sidst i 2020.

Natura 2000 planerne beskytter naturtyper og arter på land og i

marine områder. I Natura 2000 planerne for perioden 2016-2021

er der, for hvert udpeget område, opstillet langsigtede mål og

udarbejdet et indsatsprogram for de indsatser, der skal gennem-

føres i den konkrete planperiode. Der er endvidere iværksat

statslige tilskudsordninger målrettet den forvaltningsindsats, der

vurderes at kunne gennemføre planerne, herunder tilskud med

fokus på naturpleje, rydning af uønsket opvækst, hegning, fast-

holdelse af vådområder og etablering af mere sammenhæng i

naturen. En del af tilskudsordningerne er finansieret under det

danske landdistriktsprogram.

Med Aftale om Naturpakke er der iværksat en række indsatser

med henblik på at forbedre den danske natur og styrke frilufts-

muligheder. Bl.a. udlægges 13.800 ha skov til biodiversitetsfor-

mål fordelt på 10.200 ha urørt skov og 3.600 ha til anden biodi-

versitetsskov til biodiversitetsformål på statslige arealer. Derud-

over er der etableret en tilskudsordning for udlægning af urørt

skov på private arealer samt andre naturgenopretningstiltag og

naturforbedrende indsatser, herunder en tilskudsordning for læ-

hegn og småbeplantninger.

Handlingsplanen beskriver den nationale strategi for håndterin-

Initiativ og

lanceringsdato

Artsportal (januar

2015)

Natura 2000 planer

(april 2016)

Naturpakken (maj

2016)

Handlingsplan mod

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

invasive arter (juni

2017)

gen af alle invasive arter i Danmark og opstiller 36 konkrete

handlinger, der målretter indsatsen mod de invasive arter. Hand-

lingsplanen implementerer EU-forordningen om invasive arter

fra 2014.

Genopretningen af Søborg Sø vil skabe et område, der vil blive

en magnet for en lang række fugle. Den nye sø vil betyde min-

dre udvaskning af næringsstoffer som kvælstof. Samtidig vil be-

søgende kunne nyde det genoprettede sølandskab fra stier og

udsigtspunkter. Genetablering af Ekkodalens moser på Born-

holm vil blandt andet bidrage til sikring af naturtilstanden for ek-

sisterende habitatnaturtyper.

Naturgenopretningsprojektet i Hammer Bakker skal udvikle 715

ha sammenhængende natur af løvskov, heder og overdrev. Det

er et af de største naturgenopretningsprojekter i nyere tid, og vil

skabe mere sammenhængende natur og bedre levesteder for

sjældne plantearter, sommerfugle og skovfugle.

I Danmarks nationale skovprogram er der fastsat et mål om, at

mindst 10 pct. af Danmarks samlede skovareal frem mod 2040

har natur og biologisk mangfoldighed som det primære drifts-

formål.

Naturgenopretning af

Søborg Sø og Ekko-

dalens moser (februar

2018)

Hammer Bakker (maj

2018)

Mål om biodiversitet i

skov (oktober 2018)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

7. Naturressourcer

Vores samfund og økonomi er afhængige af mange forskellige naturressourcer. Det gælder

både begrænsede naturressourcer, som for eksempel olie, sten og grus og fornybare natur-

ressourcer som vind, træ, fisk og landbrugsprodukter.

Efterspørgsel på sand og grus er stigende i bygge- og anlægssektoren, hvilket øger behovet

for at indvinde råstoffer både på land og hav. Hovedparten af råstofferne på land findes i det

vestlige Danmark, men anvendes i og omkring København. Stigningen i efterspørgslen vil på

sigt betyde øget transport med tilhørende negative miljøpåvirkninger.

Indvinding af olie og gas foregår i den danske del af Nordsøen og er underlagt EU’s CO2-

kvotesystem. Samtidig er Nordsøen rig på vind, der i stigende grad benyttes som energires-

source (læs mere om vedvarende energi i kapitel 5). En screening af det danske havvindpo-

tentiale viser, at der i den danske del af Nordsøen findes nogle af de bedste og største arealer

egnet til havvind i dansk farvand.

Hvad angår træ, så kan øget anvendelse af træbiomasse stimulere skovrejsning og skovdrift

med øget træproduktion. Dette kan dog samtidig lægge pres på træressourcen og mindske

andelen af dødt ved i skove, læhegn og små træbevoksede arealer i det åbne land.

På trods af et langsomt faldende samlet areal stiger landbrugsproduktionen samlet set stadig

grundet en bedre udnyttelse af gødningen og en stigende import af foderprodukter. Samtidig

udgør dyrkning og gødskning af marken til stadighed en belastning af det omgivende miljø.

Samtidig er fiskebestandene under pres fra miljøpåvirkninger og klimaforandringer, der er med

til at begrænse det overskud, der kan fiskes på i henhold til målsætningerne om bæredygtigt

fiskeri i medfør af EUs fælles fiskeripolitik.

7.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Vattenfall Vindkraft A/S vandt udbuddene for havvindmøllepar-

ken, Kriegers Flak, med et rekord lavt bud på 37,2 øre pr. kWh.

samt for de to kystnære havvindmølleparker, Vesterhav Syd og

Vesterhav Nord, med en pris på 47,5 øre pr. kWh. Kriegers Flak

skal opføres i Østersøen med en kapacitet på 600 MW og skal

stå færdig ved udgangen af 2021. Vesterhav Syd og Vesterhav

Nord skal opføres ud for vestkysten, har tilsammen en kapacitet

på 350 MW og skal stå færdig ved udgangen af 2023.

Aftalen mellem VLAK -regering, S, DF, RV og SF indeholder en

sænkelse af skatten på olie- og gasudvinding i perioden 2017-

2025 og sikrer investeringer af et tocifret milliardbeløb i olie- og

gasudvinding i Nordsøen. Samtidig sikres en fuld genopbygning

af Tyra-anlæggende, og der sikres tilbagebetaling af skattera-

batten, hvis olieprisen stiger. Aftalen giver dermed mulighed for

statslige indtægter op til 26 mia. kr. frem mod 2042 og sikrer

fastholdelse samt udvikling af de mange arbejdspladser i olie-

og gassektoren.

I september 2017 indgik VLAK-regeringen og DF en aftale om

teknologineutrale udbud for ny vedvarende energikapacitet i

Initiativ og

lanceringsdato

Afgørelse af Krigers

Flak udbud (8. no-

vember 2016) og af-

gørelse af Vesterhav

Syd og Vesterhav

Nord udbud (1. sep-

tember 2016).

Aftale om udvikling af

olie- og gasprodukti-

on i Nordsøen (marts

2017)

Stemmeaftale om ny

støttemodel for vind

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

og sol (teknologineu-

trale udbud 2018-

2019) (september

2017)

form af vindenergi og solenergi i 2018-2019. Ved det første ud-

bud i 2018 lå støtteprisen på 2,27 øre/kWh. Dette er seks gange

lavere end den tidligere støtteordning for landvind og medførte

en udbygning på ca. 200 MW, som var fem gange mere end for-

ventet. Det forventes, at den lave støttepris kan fortsættes i ud-

buddet i 2019.

Skovprogrammet sætter mål og retning for en bæredygtig udvik-

ling af Danmarks skove. Det tilstræber god balance mellem be-

nyttelse og beskyttelse og understøtter skovens mange forskel-

lige funktioner. Det udstikker en række strategiske pejlemærker

og finansierede konkrete handlinger, som understøtter den øn-

skede udvikling. Der er tilrettelagt en proces for løbende opfølg-

ning i samråd med Skovrådet.

VLAK-regeringen besluttede at lukke for nye tilladelser til indvin-

ding af råstoffer i nordlige Øresund pr. 1. januar 2019. De eksi-

sterende tilladelser udløber senest i 2025, og derefter er nordli-

ge Øresund friholdt for råstofindvinding, hvilket vil komme øko-

systemet til gavn. Området blev derudover udpeget som beskyt-

tet under EU’s havstrategidirektiv.

Danmarks nationale

skovprogram (okto-

ber 2018)

Lukning af nordlige

Øresund (november,

2018)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

8. Miljø og sundhed

Miljøets tilstand har betydning for vores sundhed. Faktorer såsom forureninger i luften (kapitel

2) og i vandet (kapitel 4), støj og farlige kemikalier påvirker vores krop negativt og kan i værste

fald forårsage alvorlige sygdomme og allergi. Dette kapitel vil fokusere på skadelige kemikali-

er og vejstøj.

Vi udsættes for skadelige kemiske stoffer igennem hele livet. Nogle stoffer er hormonforstyr-

rende, allergi- eller kræftfremkaldende og ophobes i kroppen eller overføres til fostre, og børn

som ammes. Andre stoffer er skadelige i miljøet og hobes op i naturen. Ufødte, børn og unge

er særligt udsatte for skadelig kemi.

Der mangler fortsat viden om mange af de kemikalier, vi bruger. Vi får ny viden hele tiden,

som der skal tages højde for, når vi håndterer og regulerer kemikalier, så de hverken skader

under brug, eller når produkterne, som de er i, skal genbruges eller genanvendes. Samtidig

sætter global handel EU's ambitiøse kemikalieregulering under pres, når vi importerer varer fra

tredjelande med mindre skrappe krav.

Vejstøj er et sundhedsproblem med stigende fokus. Der er en klar sammenhæng mellem

udsættelse for vejstøj og hjertekarsygdomme, mens nyere forskning indikerer sammenhæng

med forhøjet risiko for slagtilfælde og diabetes. I 2012 var ca. 725.000 boliger (ca. 1,4 mio.

borgere) udsat for vejstøj over grænseværdien. Antallet er samlet set næppe faldet, da vejtra-

fikken er steget siden 2012. Indsatsen mod støj har dog fra 2012 til 2018 medført 14.000 færre

støjbelastede boliger langs statsvejene.

8.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Politisk aftale mellem VLAK-regeringen, , S, RV, SF, EL og ALT

om at afsætte 284 mio. kr. i perioden 2018-21 til indsatser, der

omfatter industrikemikalier, forbruger- og biocidprodukter, føde-

varer og fødevarekontaktmaterialer. Aftalen rummer såvel forsk-

ning og vidensopbygning som EU regulering, information og vej-

ledning samt tilsyn og kontrolopgaver. Der er navnlig fokus på

beskyttelse af særligt sårbare grupper, oplysning af forbrugere,

bidrag til EU's kemikalieregulering, forbedret kvalitet i virksom-

hedernes registreringer, forskning og vidensopbygning samt en

styrket kontrol.

V, DF, LA og K aftalte at videreføre Forbrugerrådet TÆNK Kemi

og den fortsatte drift og forbedring af applikationen "Kemilup-

pen". Kemiluppen oplyser om hormonforstyrrende og øvrige

uønskede stoffer, således at forbrugerne kan træffe deres valg

på et oplyst grundlag.

Danmark har i 2017 ratificeret den globale Minamata-konvention

om kviksølv. Konventionen har til formål at begrænse anvendel-

se og spredning af kviksølv til miljøet og har fokus på hele livs-

cyklus

–

fra udvinding, produktion og forbrug til affaldsfasen.

Der blev i 2018 aftalt og udmøntet to statslige støjpuljer på hen-

holdsvis 45 og 50 mio. kr. til etablering af støjdæmpende foran-

staltninger langs udpegede motorvejsstrækninger.

Initiativ og

lanceringsdato

Ny Fælles Kemiind-

sats 2018-21 (novem-

ber 2017)

TÆNK Kemi, Kemi-

luppen 2017-2019

(november, 2016)

Kviksølvkonventio-

nen (maj, 2017)

Statslige støjpuljer i

2018 (januar 2018 og

februar 2018)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

9. Produktion, forbrug og

affald

Danmark er et af de lande i Europa, der genererer mest husholdningslignende affald per ind-

bygger. Affald som kunne være undgået til gavn for miljøet, naturen, klimaet og økonomien.

Både ressourceproduktiviteten og genanvendelsen er for lav i Danmark. Affaldsmængden

vokser i takt med befolkningen og økonomien. På globalt plan forbruges årligt, hvad der svarer

til ca. to jordkloder. Men det ville kræve ca. fire kloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Dan-

mark.

Vi skal væk fra brug-og-smid-væk-kulturen og omstille vores samfund til en cirkulær økonomi

med bæredygtigt forbrug og produktion i respekt for vores begrænsede naturressourcer. Det

er nødvendigt at forebygge affald, reducere spild, øge genanvendelsen, fremme deleøkonomi

og udnytte naturressourcerne bedre. Det er en stor udfordring, som kræver samarbejde på

tværs af offentlige myndigheder, erhvervslivet og med den brede befolkning.

9.1

Iværksatte initiativer og resultater i 2015-2019

Initiativets indhold og opnåede eller forventede

resultater

Strategi for cirkulær økonomi og den tilhørende politiske aftale

(VLAK, DF og RV) indeholder i alt 16 initiativer finansieret af 116

mio. kr. Strategien indeholder følgende seks indsatsområder: 1.

Virksomhederne som drivkraft for den cirkulære omstilling, 2.

Data og digitalisering i en cirkulær økonomi, 3. Cirkulær økono-

mi gennem design, 4. Nye forbrugsmønstre gennem cirkulær

økonomi, 5. Et velfungerende marked for affald og genanvendte

råvarer og 6. Cirkulær økonomi i bygninger og biomasse.

Plastikhandlingsplanen indeholder 27 initiativer finansieret af 50

mio. kr. over 4 år, samt en strandoprydningspulje på 16 mio. kr.

over 4 år. Blandt initiativerne er etableringen af et nationalt pla-

stikcenter, der bl.a. skal nedsætte et forum for emballageplastik

og andre sektorsamarbejder, informationsindsatser over for bor-

gere, forbud mod gratis udlevering af bæreposer og forbud mod

tynde plastikbæreposer m.m. I forlængelse af plastikhandlings-

planen blev der opnået en politisk enighed (VLAK, DF, RV, SF

og S) om samarbejde om at nedbringe plastikforurening og

fremme cirkulær plastikøkonomi.

De reviderede direktiver om affald og emballage stiller skærpede

bindende mål for genanvendelse. Genanvendelsen af hushold-

ningslignende affald skal øges til 55 pct. i 2025, 60 pct. i 2030

og 65 pct. i 2035. For emballageaffald skal genanvendelsen sti-

ge til 65 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030. Senest fra 2025 skal der

være indført udvidet producentansvar for emballage, der pålæg-

ger producenterne det økonomiske ansvar for at sikre, at mar-

kedsførte emballager indsamles og genanvendes. Desuden ind-

føres der krav om særskilt indsamling af bioaffald fra 2024 samt

tekstilaffald fra 2025.

Engangsplastikdirektivet medfører et forbud mod en række en-

gangsprodukter af plastik såsom sugerør, bestik, tallerkner og

Initiativ og

lanceringsdato

Strategi for cirkulær

økonomi og tilhøren-

de politisk aftale (sep-

tember/oktober 2018)

Plastikhandlingsplan

og tilhørende politisk

forståelse (december

2018/januar 2019)

Reviderede affaldsdi-

rektiver (maj 2018)

Engangsplastikdirek-

tiv (juni 2019)

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

vatpinde. Der indføres samtidig et udvidet producentansvar, der

pålægger producenter og importører ansvaret for indsamling,

affaldsbehandling og oprydning af produkter såsom udtjent fi-

skegrej, cigaretfiltre, fødevarebeholdere, drikkebægre og ballo-

ner. I praksis bliver producenterne forpligtiget til at betale for

indsamlingen og behandlingen af de produkter, der ender som

affald og smides i det offentlige rum. Direktivet medfører desu-

den yderligere forpligtelser, som f.eks. krav om produktmærk-

ning og produktkrav, der betyder, at låg på drikkevarebeholdere

af plastik ikke må kunne adskilles fra beholderen, samt krav til

brug af genanvendt plastik i drikkeflasker.

Miljø- og Fødevareministeriet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 156: Høringsudkast til Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K