MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 15: Hovedresultater af performancebenchmarking af vandselskaberne 201

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 15
Offentligt

NOTAT

Vandforsyning

Ref. Bolej

Den 24. september 2019

Fagligt notat med hovedresultater af

performancebenchmarking af vandselskaberne i 2018

Problemstilling

Notatet beskriver hovedresultaterne af performancebenchmarkingen af vandselskaberne omfattet af

Vandsektorloven i 2019. Benchmarkingen er baseret på data om selskabernes performance i 2018.

Baggrund

2019 er det andet år med obligatorisk performancebenchmarking af vandselskaber omfattet af

vandsektorloven. Benchmarkingen sker på baggrund af selskabernes indberetning af data fra 2018 om

deres performance inden for sundhed, forsyningssikkerhed, energi, klima og miljø. Selskabernes

performance inden for hvert område opgøres ved hjælp af en række parametre (tabel 1).

218 drikkevandsselskaber

og 109 spildevandsselskaber har indberettet til benchmarkingen i 2019.

Tabel 1 Parametre i performancebenchmarking af vandselskaber

Drikkevand

Sundhed

Forsyningssikkerhed

Energi

Klima

Miljø

Vandkvalitet, mikrobiologisk forurening

Brud pr. 10 km ledning

Antal forbrugerafbrydelsesminutter

Bruttoenergiforbrug

Nettoenergiforbrug

Vandtab

Spildevand

Overløb

Afløbsstop

Bruttoenergiforbrug, rensning

Bruttoenergiforbrug, transport

Nettoenergiforbrug, rensning

Nettoenergiforbrug, transport

Gns. udløbskoncentration af N, P og

BI5

De danske vandselskaber er forskellige i forhold til, hvor mange mennesker de forsyner, hvor meget

vand og spildevand de håndterer, længden af ledningsnettet og alderen på det, samt om det ligger i

landzone eller byzone. Dette giver nogle forskellige udfordringer, som afspejles i selskabernes

performance. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne selskaberne på tværs. Det er derfor i

højere grad målet, at performancebenchmarkingen anvendes som et værktøj til dialog mellem

forsyningerne og interessenter, herunder kommunalbestyrelsen, om det enkelte selskabs aktuelle

performance og udvikling i performance over årene. Nøgletallene skal således ikke benyttes til at føre

tilsyn.

Ikke alle selskaber har indberettet på alle parametre

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 15: Hovedresultater af performancebenchmarking af vandselskaberne 201

Det lovmæssige grundlag for performancebenchmarkingen er Vandsektorloven, som udmøntes i BEK.

nr. 1364 af 25. november 2016 om performancebenchmarking af vandselskaber.

./.

I bilag 1 findes statistik over samtlige resultater.

Samtlige resultater vil blive præsenteret i et interaktivt værktøj på

www.mst.dk,

hvor de enkelte

selskaber kan se deres egne resultater og sammenligne sig med andre lignende forsyninger og hele

branchen.

Hovedresultater

I 2019 har der været 9 drikkevandsselskaber og 1 spildevandsselskab mere end i 2018, som har

indberettet til performancebenchmarking. For spildevandsselskaber har samtlige selskaber indberettet

til performancebenchmarking i 2019, mens 6 drikkevandsselskaber ikke har indberettet.

Drikkevand

Vandkvalitet

I performancebenchmarking måles vandkvaliteten ved antallet af hændelser med mikrobiologiske

overskridelser af kravværdierne. Det vil sige, at måling af pesticider og andre miljøfremmede stoffer

ikke indgår i performancebenchmarkingen.

Antallet af hændelser med mikrobiologiske overskridelser er faldet fra 1,34 overskridelser per mio. m

vand i 2017 til 0,89 overskridelser per mio. m

vand i 2018. Andelen af prøver der overholder kravene

er steget med 1,2 procentpoint fra 2017 til 2018. Antallet af akkrediterede prøver i forhold til det

lovpligtige antal er steget med 11 %, mens antallet af ikke akkrediterede prøver er faldet. Til gengæld er

antallet af drikkevandsselskaber med online bakteriologiske overvågninger steget fra 15 til 23.

Forsyningssikkerhed

Drikkevandsselskaber havde i 2018 i gennemsnit 0,8 brud pr. km ledning, hvilket er uændret i forhold

til 2017. Ikke alle brud er lige kritiske. Særligt lange og ikke varslede afbrud i vandforsyningen er til

stor gene for vandforbrugerne. I gennemsnit var hver postadresse uden vand i 13 minutter, hvor det

ikke var varslet mindst 48 timer forinden. I 2017 var gennemsnittet 16 minutter.

Vandtab

Drikkevandsselskaberne havde et gennemsnitligt vandtab på 6 % af den udpumpende vandmængde

eller 1.020 l pr. km vandledning pr. døgn. Vandtabet i 2018 er uændret i forhold til 2017. Afgiften på

ledningsført vand tilskynder selskaberne til at have et vandtab på under 10 %.

Energiforbrug

Brutto- og nettoenergiforbruget for drikkevandsselskaberne er på hhv. 0,53 og 0,51 kWh pr. solgt

kubikmeter vand. Nettoenergiforbruget er selskabernes energiforbrug fratrukket den mængde energi

selskaberne sælger til el- og varmenettet. De to tal er meget tæt på hinanden, da det er under 10 % af

drikkevandsselskaberne, der sælger energi i form af el eller varme. Det mindste bruttoenergiforbrug er

0,0 kWh pr kubikmeter vand, mens der er et vandselskab (Morsø Forsyning), der har et negativt

nettoenergiforbrug på -0,45 kWh per kubikmeter vand, da de har varmepumpe på anlægget og dermed

producerer mere energi end de forbruger.

Spildevand

Udløbskvalitet

Resultatet af performancebenchmarkingen viser, at udledningskvaliteten er forbedret marginalt for så

vidt angår renseanlæggenes udledning af kvælstof. Vandkvaliteten med hensyn til BI5 er derimod

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 15: Hovedresultater af performancebenchmarking af vandselskaberne 201

forbedret betydeligt fra 3,92 mg BI5/l i 2017 til 3,45 mg BI5/l i 2018 som gennemsnittet af

selskabernes udløbskoncentration. Det skal bemærkes at vandkvalitetsdataene i 2018 beror på et færre

antal selskaber end i 2017 på grund af en fejl ved dataoverførslen til databasen for

performancebenchmarking. Denne fejl vil der blive rettet op til 2020.

Data om overløb bliver i år ikke fremstillet grafisk på Miljøstyrelsens hjemmeside på grund af stor

usikkerhed. Miljøstyrelsen arbejder på at forbedre data, så de kan indgå de kommende år.

Forsyningssikkerhed

Forsyningssikkerhed på spildevandsområdet måles i benchmarkingen med nøgletallet afløbsstop per

10 km. ledning. Afløbsstop er defineret som ethvert ikke-planlagt stop i ledningssystemet,

pumpestationer eller bassiner, der påvirker vandgennemstrømningen og medfører svigt i

forsyningssikkerheden i form af fx opstuvning af spildevand på terræn eller udledning af urenset

spildevand til recipienter. Selskaberne havde i gennemsnit 0,64 afløbsstop pr. 10 km ledning i 2018.

Det er stort set uændret i forhold til 2017. Gennemsnitstallet dækker dog over relativ stor varians

selskaberne imellem.

Energiforbrug

I gennemsnit bruger danske spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven netto 0,45 kWh på at

transportere en kubikmeter spildevand og 0,88 kWh på at rense det. Tallene er selskabernes

energiforbrug fratrukket den mængde energi, selskaberne sælger til el- og varmenettet. Den samlede

egenforsyningsgrad er 68 %, dvs. selskaberne producerer 2/3 af den mængde energi de forbruger på

transport og rensning. Renseanlæggene producerer 82 % af den energi de forbruger. Nogle renseanlæg

(Biofos/Lynettefællesskabet, Aalborg Kloak, Vandcenter Syd, Kalundborg Renseanlæg, Vejle

Spildevand og Aarhus Spildevand) er oppe på at producere mere energi, end de bruger, og selskaberne

har derfor et negativt nettoenergiforbrug.