MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 148
Offentligt

Københavns Universitet

Skovstatistik 2018

Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Thomsen, Iben

Margrete; Jørgensen, Bruno Bilde

Publication date:

2019

Document version

Også kaldet Forlagets PDF

Document license:

Ikke-specificeret

Citation for published version (APA):

Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., & Jørgensen, B. B. (2019).

Skovstatistik

2018: Forest statistics 2018.

Frederiksberg: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns

Universitet.

Download date: 15. nov.. 2019

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

institut for geovidenskab og

n at u r f o r va lt n i n g

Skovstatistik 2018

Forest statistics 2018

T h o m a s N o rd - L a r s e n , V i v i a n K v i s t J o h a n n s e n , To r b e n R i i s -

N i e l s e n , I b e n M a r g re t e T h o m s e n o g B r u n o B i l d e J ø r g e n s e n

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

Titel

Skovstatistik 2018

Forfattere /redaktører

Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,

Iben Margrete Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen

Udgiver

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Rolighedsvej 23

DK-1958 Frederiksberg C

Tlf. +45 353 31500

[email protected]

www.ign.ku.dk

Ansvarshavende redaktør

Claus Beier

Bedes citeret

Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,

Iben Margrete Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen (2019): Skovsta-

tistik 2018, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Køben-

havns Universitet, Frederiksberg. 40 s. ill.

ISBN

978-87-7903-813-4 (web)

Dtp

Jette Alsing Larsen

Forsidefoto

Vivian Kvist Johannsen

Publicering

www.ign.ku.dk

Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse

I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt

anvendelse af instituttets navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

Indhold

Forord

0. Om Danmarks Skovstatistik

0.1 Danmarks Skovstatistik

1. Skovressourcer

1.1 Skovareal (Indikator 1.1)

1.2. Vedmasse (Indikator 1.2)

1.3. Skovenes lager af kulstof (Indikator 1.4)

1.4. Tabeller

2. Skovenes sundhed

2.1. Nåle-/bladtab (Indikator 2.3)

2.2. Skader på skov (Indikator 2.4)

2.4. Tabeller

3. Produktive funktioner

3.1. Tilvækst og hugst (Indikator 3.1)

3.2. Produktion af tømmer og andet råtræ (Indikator 3.2)

3.3. Produktion af andre skovprodukter (Indikator 3.3)

3.4. Tabeller

4. Biodiversitet

4.1. Træartsfordeling (Indikator 4.1)

4.2. Foryngelse (Indikator 4.2)

4.3. Naturlighed (Indikator 4.3)

4.4. Indførte arter (Indikator 4.4)

4.5. Gamle træer og dødt ved (Indikator 4.5)

4.6. Beskyttede skove (Indikator 4.9)

4.7. Tabeller

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

FORORD

Forord

I disse år er skovene i fokus som aldrig tidligere. Bæredygtig forvaltning af skovene inde-

holder globalt set en væsentlig del af løsningen på den voldsomme tilbagegang af arter,

som forudses af IPBES (2019)

. Samtidig spiller skovene en unik rolle i kampen mod

klimaforandringer, fordi de ved en bæredygtig forvaltning både lagrer CO

i skoven, men

også gennem skovens produkter (energi, bygningstømmer, møbler osv.) erstatter fossile

brændsler og CO

-dyre materialer (IPCC 2019

). Bæredygtig forvaltning af skovene for-

udsætter en vedvarende produktion af disse goder og viden om skovenes tilstand og ud-

vikling. En del af denne viden er samlet i nærværende publikation om de danske skove.

Skovstatistik 2018 er bygget op om de seks pan-europæiske kriterier for bæredygtig

skovforvaltning. De enkelte kapitler følger de overordnede kriterier, og i begyndelsen

af hvert kapitel er anført en beskrivelse af de tilknyttede indikatorer. Skovstatistik 2018

indeholder dog kun nøgletal for de første fire kriterier, der direkte omhandler skovene

og deres produktion.

De data, der ligger til grund for Skovstatistik 2018, er hovedsageligt indsamlet som en

del af Danmarks Skovstatistik, der er en stikprøvebaseret opgørelse af de danske skove.

Målingerne udføres med metoder, der er udviklet i et internationalt samarbejde med

andre forskningsmiljøer i det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN – Euro-

pean National Forest Inventory Network).

Skovstatistik 2018 er udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på

Københavns Universitet for Miljøstyrelsen.

De seks overordnede pan-europæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning og de dertil

knyttede indikatorer

medtaget i denne publikation.

Pan-European indicators and criteria for sustainable forest management

included in this publication.

Pan-europæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning

C 1: Skovressourcer og kulstof – Bevaring og passende forøgelse af skovressourserne og deres bidrag

til globale kulstofcykler

1.1

Skovareal

1.2

Vedmasse

1.4

Skovenes lager af kulstof

C 2: Skovsundhed – Bevaring af skovøkosystemers sundhed og stabilitet

2.3

Nåle-/bladtab

2.4

Skader på skov

C 3: Skovenes produktive funktioner – Bevaring og fremme af skovenes produktive funktioner

(træ og andet)

3.1

Tilvækst og hugst

3.2

Produktionen af tømmer og andet råtræ

3.3

Produktion af andre skovprodukter

C 4: Biologisk mangfoldighed i skovene – Bevaring, beskyttelse og passende forbedring af biologisk

mangfoldighed i skovøkosystemer

4.1

Træartsfordeling

4.2

Foryngelse

4.3

Naturlighed

4.4

Indførte arter

4.5

Gamle træer og dødt ved

4.9

Beskyttede skove

C 5: Skovbrugets beskyttende funktioner – Bevaring og passende forbedring af skovenes beskyttende

funktioner (særligt jord og vand)

C 6: Socioøkonomiske funktioner og betingelser – Bevaring af andre socioøkonomiske funktioner

og betingelser

*Ikke medtaget i denne publikation

/ not included in this publication.

Sidetal

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg,

oktober 2019

IPBES 2019. Global assessment report on biodiversity and ecosystem services of the Intergovernmental

Science- Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services. E. S. Brondizio, J. Settele, S. Díaz, and

H. T. Ngo (editors). IPBES Secretariat, Bonn, Germany.

IPCC 2019. Climate Change and Land – IPCC Special Report on Climate Change, Desertification,

Land Degradation, Sustainable Land Management, Food Security, and Greenhouse gas fluxes in Terrestri-

al Ecosystems.

Intergovernmental panel on climate change.

Forest Europe: Updated pan-European indicators for sustainable forest management. Annex 1 to Madrid

Ministerial Declaration. Ministerial Conference Madrid 20-21 October 2015.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

0. OM DANMARKS SKOVSTATISTIK

0. Om Danmarks Skovstatistik

0.1 Danmarks Skovstatistik

Danmarks Skovstatistik er bygget op om et landsdækkende 2 x 2 km net

. I hvert af

nettets celler er placeret en gruppe bestående af fire prøveflader i hjørnerne af et kvadrat

på 200 x 200 meter. En tredjedel af grupperne er permanente og er placeret i det syd-

vestlige hjørne af nettets celler. Disse genmåles ved hver fem-årige rotation af skovstati-

stikkens målinger. To tredjedele af grupperne er temporære og flyttes tilfældigt inden for

den respektive 2 x 2 km celle i nettet ved hver gentagelse af den fem-årige rotation.

Skovstatistikkens prøveflader er cirkulære og har en radius på 15 meter. Der indgår i alt

ca. 43.000 prøveflader i netværket, hvor kun skovdækkede prøveflader måles over en fem-

årig periode. De skovdækkede prøveflader identificeres forud for hver målesæson ud fra de

nyeste luftfotos. I skoven bliver den enkelte prøveflade lokaliseret med stor geografisk præ-

cision, hvilket muliggør sammenkobling med anden geografisk registerinformation.

I den femårige måleperiode 2014-2018 blev der udpeget i alt 9.500 prøveflader med

skov fordelt på 4.332 grupper (se Tabel 0.1).

Tabel 0.1. Antal målte grupper og prøveﬂader i den femårige rotation 2014-2018.

Table 0.1. Number of measured clusters and sample plots in the ﬁve year rotation 2014-2018.

Årstal

Year

I alt

Total

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Total

2.187

2.204

2.184

2.212

2.191

10.978

Grupper

Clusters

Skov

Forest

844

876

857

853

902

4.332

I alt

Total

8.590

8.572

8.652

8.586

42.990

Prøveflader

Sample plots

Skov

Forest

1.830

1.899

1.858

1.899

2.014

9.500

Figur 0.1. Design af Danmarks Skovstatistik. Grupper på ﬁre prøveﬂader i hjørnerne af

et 200 x 200 m kvadrat er udlagt i et systematisk grid på 2 x 2 km.

Figure 0.1. Design of the National Forest Inventory. Clusters of four sample plots in the corners of

a 200 x 200 m square are located within a 2 x 2 km systematic grid.

Nord-Larsen, T & Johannsen, VK 2016, Danish National Forest Inventory: Design and calculations. IGN

Report, Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

1. Skovressourcer

Kriterie 1: Vedligeholdelse og passende forøgelse af skovressourcer og deres bidrag til den

globale kulstofcyklus

Criterion 1: Maintenance and appropriate enhancement of forest resources and their contribution to

global carbon cycles

Skovenes udbredelse og lager af vedmasse er centrale for skovenes udbud af træproduk-

ter, kulstoflager og vedmasseproduktion, men også for eksempelvis deres udbud af re-

kreative oplevelser og levesteder for dyr og planter. Følgelig er skovressourcerne centrale

for national politik omkring skovrejsning, modvirkning af klimaforandringer og omstil-

ling til en bio-baseret økonomi. De pan-europæiske indikatorer for udviklingen i skov-

ressourcerne omfatter: 1.1 skovarealets størrelse, 1.2 den samlede vedmasse, 1.3 alders-

og størrelsesfordelingen af skovbevoksninger og træer samt 1.4 skovenes lager af kulstof.

1.1 Skovareal (Indikator 1.1)

Danmarks skovareal er opgjort til 627.338 ha eller 14,6 pct. af landets areal. Grundet

skovstatistikkens design er der en vis statistisk usikkerhed knyttet til opgørelsen. Den

faktiske skovprocent ligger derfor sandsynligvis mellem 14,0 og 15,1 pct. I forhold til

de seneste opgørelser er skovarealet svagt stigende. Det største skovareal findes i det

midtjyske område, mens den største andel af skov findes i Region Hovedstaden (Tabel

1.1).

Skovdefinitioner

Skov:

Areal større end 0,5 hektar og en minimumsbredde på 20 meter med træer højere end 5 me-

ter og et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse

værdier på voksestedet. Deﬁnitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer

nødvendige for skovdriften, men ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse,

herunder sommerhusområder.

Andet træbevokset areal:

Arealer med samme arealkrav som for skovdeﬁnitionen, men et krone-

dække på 5-10 pct. af træer højere end 5 meter eller træer, som på voksestedet potentielt er i stand

til at nå disse værdier; eller arealer med et kronedække større end 10 pct. af træ- eller buskarter, der

ikke er i stand til at nå en højde på mere end 5 meter på voksestedet.

Figur 1.1. Skovarealet 1881-2018. Skraverede arealer viser forskellen mellem opgørelserne ud

fra de tidligere skovtællinger og en senere kortlægning af skov ud fra satellitbilleder. Katego-

rien "Andet" omfatter midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer i skov.

Figure 1.1. Forest area 1881-2018. Hatched area represents the difference in forest area between

forest surveys and a later mapping using satellite imagery. The category “Other” represents temporarily

unstocked and auxiliary areas.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

Figur 1.2. Fordeling af skovarealet til arter og artsgrupper. Fordelingen er lavet ud fra arter-

nes andel af bevoksningernes grundﬂade.

Figure 1.2. Distribution of the forest area to tree species and species groups. Distribution is made

according to share of basal area.

Andet træbevokset areal, der i hovedsagen omfatter tilgroede heder, enge og moser, ud-

gør 42.394 ha eller 1,0 pct. af landets areal (0,9-1,1 pct.) (Tabel 1.1). Arealet af andet

træbevokset areal har været stort set uændret efter indførelsen af den stikprøvebaserede

skovstatistik i 2002.

Skovarealets fordeling til skovtyper og arter

Den største del af skovarealet er dækket af bevoksninger med rene løvskove (43 pct.) og

rene nåleskove (38 pct.), mens en mindre del er dækket med blandede løv- og nåle-

skovsbevoksninger (10 pct.) (Figur 1.1, Tabel 1.2). Hertil kommer arealer med juletræer

(5 pct.), arealer der midlertidigt er ubevoksede efter afdrift af den tidligere bevoksning

Figur 1.3. Udviklingen i skovarealet for enkelte arter. Værdierne er glidende gennemsnit og

dækker over fem års målinger.

Figure 1.3. Development in the forest area of individual species and species groups. Individual points

are based on ﬁve year measurements.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

(3 pct.) og hjælpearealer, der er nødvendige for skovdriften som eksempelvis hbrand-

bælter, skovveje mv. (2 pct.). Fra opgørelserne af skovressourcerne begyndte i 1881 og

frem til år 1990, har nåletræsandelen i skovene været stigende, men herefter har udvik-

lingen vendt, og der er i dag lige så stor andel med løvskov som i 1907.

De mest almindelige træarter i Danmark er rødgran (14 pct.), bøg (13 pct.) og eg (11

pct.) (Figur 1.2, Tabel 1.4, Tabel 1.5). Siden begyndelsen af målingerne med Danmarks

Skovstatistik i 2002 har arealet med særligt rødgran og sitkagran været faldende, mens

det har været stigende for særligt eg, birk og andet løv (Figur 1.3).

1.2. Vedmasse (Indikator 1.2)

Den samlede vedmasse i de danske skove er 135 mio. m

, svarende til 216 m

/ha (Tabel

1.6). Den statistiske usikkerhed, der er forbundet med den stikprøvebaserede skovstati-

stik medfører, at den faktiske vedmasse ligger mellem 211 og 223 m

/ha. Den største

samlede vedmasse findes i Region Midtjylland, mens den største vedmasse per ha findes

i Region Sjælland og Hovedstaden (Tabel 1.6).

Vedmasse

Vedmasse forstås som det rumfanget/volumen af træets overjordiske forveddede dele. Det vil sige

træets stamme med bark fra jordoverﬂaden og op til den øverste knop. Deﬁnitionen indeholder også

træets grene for løvtræerne, men ikke for nåletræerne. Deﬁnitionen inkluderer ikke træernes blade

eller nåle. Træets vedmasse beregnes ud fra træernes diameter målt 1,3 m over jordniveau (normalt

kaldet ”brysthøjde”) og træets højde ved hjælp af træartsspeciﬁkke vedmassefunktioner.

Figur 1.4. Udviklingen i den samlede vedmasse (søjler) og gennemsnitlige vedmasse per ha

(linjer) for hhv. løvskov, nåleskov og blandede løv- og nåleskove. Den store stigning i vedmas-

sen fra 1990/2000 til 2005 skyldes i nogen grad metodiske ændringer. Det skraverede areal

viser en opskalering af den samlede vedmasse svarende til det større skovareal registreret ud

fra satellitbilleder.

Figure 1.4. Development in growing stock (bars) and average growing stock per hectare (lines), distri-

buted to broadleaved forest, conifer forest and mixed broadleaved and conifer forest. Large changes

in the growing stock 1990/2000 to 2005 may in part be caused by changes in methodology. The hat-

Vedmassens fordeling til skovtyper og arter

ched areas show an upscaling of the growing stock corresponding to the forest area measured from

satellite imagery.

Af den samlede vedmasse i skovene findes 53 mio. m

i nåleskovene, mens løvskovene

rummer 71 mio. m

, og de blandede løv- og nåleskove rummer 11 mio. m

(Tabel 1.7).

Vedmassen er steget kraftigt siden skovtællingerne i 1990 og 2000 (Figur 1.4). Den

største del af stigningen er sket i løvskovene både hvad angår den samlede vedmasse og

den opgjorte vedmasse per ha. En del af stigningen hænger sammen med ændringen i

skovarealet, idet skovrejsning hovedsageligt er gennemført med løvtræer. Dog kan en

svagere hugst i eksisterende løvskove også være en del af forklaringen.

Fordelt til arter udgør løvtræet 57 pct. af den samlede vedmasse, mens nåletræet udgør

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

43 pct. (Figur 1.5, Tabel 1.9). Bøg er den mest vedmasserige art udtrykt både i forhold

til den samlede vedmasse (25 pct.) og vedmassen per hektar bøgeskov (420 m

/ha) (Ta-

bel 1.9). Til sammenligning udgør rødgran, som dækker hovedparten af skovarealet, 17

pct. af den samlede vedmasse og har en gennemsnitlig vedmasse på 272 m

/ha.

1.3. Skovenes lager af kulstof (Indikator 1.4)

Menneskeskabte klimaforandringer skyldes langt overvejende udledning af drivhusgas-

sen kuldioxid (CO

) til atmosfæren fra afbrændingen af fossile brændstoffer og rydning

af naturlig vegetation. Klimaforandringerne kan derfor imødegås ved at reducere udled-

ningen af CO

bl.a. ved at bruge træ frem for CO

-dyre materialer som stål og beton,

overgå til vedvarende energikilder og stoppe rydningen af skov. Skovtræerne binder kul-

stof i biomassen ved at optage CO

i forbindelse med fotosyntesen. Indholdet af kuldio-

xid i atmosfæren kan derfor også mindskes ved at øge skovens binding af kulstof, og

skovenes lager af kulstof er derfor en vigtig indikator i en klimamæssig sammenhæng.

Skovenes kulstoflager

Skovene optager CO

fra atmosfæren og lagrer kulstof i træernes ved som en del af fotosyntesen.

Skovene udgør det største naturlige kulstoﬂager på landjorden. Faktisk ﬁndes 80 % af alt kulstof

bundet i landjordens økosystemer i skovene. Skove spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale

kulstofkredsløb. Skovenes lager af kulstof er fordelt på fem forskellige puljer:

•

levende overjordisk biomasse (træernes stammer og grene)

levende underjordisk biomasse (træernes rødder)

døde grene og stammer

jordbundens lag af uomsat organisk materiale (døde blade og nåle)

mineraljordens indhold af organisk materiale

Figur 1.5. Fordeling af skovarealet til arter og artsgrupper. Fordelingen er lavet ud fra arter-

nes andel af bevoksningernes grundﬂade.

Figure 1.5. Distribution of the forest area to tree species and species groups. Distribution is made

according to share of basal area.

Det samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse (stammer, grene og rødder samt

nåletræernes levende nåle) er beregnet til 41,2 mio. tons, svarerende til 65,6 tons per ha

(Tabel 1.10). Skovene har siden 1990 øget lagret af kulstof i træernes levende biomasse

med 10,6 mio. tons (Figur 1.6) svarende til at fjerne 39,0 mio. tons CO

fra atmosfæ-

ren.

Af skovenes samlede kulstoflager i levende biomasse er 59 pct. lagret i løvtræ, mens 41

pct. er lagret i nåletræ (Tabel 1.12). Dette hænger sammen med, at der er opbygget en

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

større vedmasse i løvtræ end i nåletræ, og at denne vedmasse har en større rumtæthed.

Imidlertid er den løbende lagring af kulstof større i nåleskovene end i løvskovene, fordi

nåletræerne har en større tilvækst.

Den levende biomasse udgør samlet set 27 pct. af skovens samlede lager. Puljen af kul-

stof i død vedmasse udgør kun en beskeden del af skovenes samlede lager af kulstof i

skovene (0,3 pct.) (Tabel 1.10).

Skovjordens lag af døde blade og andet uomsat organisk materiale udgør et samlet lager

på 6,4 mio. tons kulstof eller 4 pct. af skovenes samlede lager. Det langt største samlede

lager blandt de fem puljer ligger i mineraljorden (Tabel 1.10). Selvom puljen i jorden

udgør 69 pct. af skovenes samlede lager af kulstof, har den mindre betydning i en kli-

mamæssig sammenhæng, fordi puljen kun ændres meget langsomt.

Figur 1.6. Udviklingen i de fem kulstofpuljer. Værdierne er glidende gennemsnit og dækker

over fem års målinger.

Figure 1.6. Development in the ﬁve carbon pools. Individual points are based on ﬁve year measure-

ments.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

1.4. Tabeller

Tabel 1.1. Arealet med skov og anden træbevoksning fordelt til regioner.

Table 1.1. Forest area and other wooded land area distributed to regions.

Region

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

627.338

51.164

227.620

111.868

97.235

139.451

Skov

Forest

pct.

14,6

20,0

17,3

14,1

13,4

11,4

Andre træbevoksede arealer

Other wooded land

42.394

201

20.507

9.384

470

11.833

pct.

1,0

0,1

1,6

1,2

0,1

1,0

Tabel 1.2. Skovarealet fordelt til arealanvendelsesklasser. Arealerne oplyst for 1990 og 2000 er opgjort på baggrund

af kortlægning med satellitbilleder, mens fordelingen til arealanvendelser er udført ud fra den observerede fordeling

i skovtællingerne 1990 og 2000.

Table 1.2. Forest area distributed to landuse classes. Areas provided for 1990 and 2000 are based on satellite imagery and the

distribution to landuse classes is based on two questionnaire based forest surveys in 1990 and 2000.

Arealanvendelse

Landuse

I alt

Total

Skov, nål

Forest, conifers

.... heraf højskov

.... of which high forest

.... heraf juletræer og pyntegrønt

.... of which Christmas trees and greenery

Skov, løv

Forest, broadleaves

Skov, blandet løv og nål

Forest, mixtures of conifers and broadleaves

Midlertidig ubevokset

Temporarily unstocked

Hjælpearealer

Unstocked

531.444

319.940

170.930

6.804

33.770

571.604

345.559

205.002

5.860

15.183

1990

2000

2005

538.065

243.575

233.370

10.205

197.031

79.559

9.180

8.719

586.487

261.668

234.455

27.213

234.968

71.550

10.890

7.411

624.684

272.021

241.047

30.974

258.629

67.743

16.248

10.043

627.338

261.759

227.955

33.804

270.559

65.868

16.826

12.326

2010

2015

2018

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.3. Skovarealet fordelt til regioner og arealanvendelsesklasser.

Table 1.3. Forest area distributed to regions and landuse classes.

Arealanvendelse /

Landuse

Danmark

I alt /

Total

Skov, nål

Forest, conifers

.... heraf højskov

.... of which high forest

.... heraf juletræer og pyntegrønt

.... of which Christmas trees and greenery

Skov, løv /

Forest, broadleaves

Skov, blandet løv og nål /

Forest, mixtures of conifers and broadleaves

Midlertidig ubevokset /

Temporarily unstocked

Hjælpearealer /

Unstocked

627.338

261.759

227.955

33.804

270.559

65.868

16.826

12.326

Hovedstaden

51.164

12.196

11.707

489

30.439

5.930

1.883

715

Region/Region

Midtjylland

227.620

116.112

102.210

13.902

73.453

26.005

7.010

5.039

111.868

54.954

50.821

4.134

36.359

16.014

2.460

2.081

97.235

21.126

17.634

3.492

63.996

8.200

2.669

1.243

139.451

57.098

45.310

11.788

66.633

9.650

2.827

3.243

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Tabel 1.4. Arealet for de 10 mest almindelige træarter i Danmark. Rangordningen er bestemt af fordelingen i 2015. Skovarealerne i 1990

og 2000 er bestemt ud fra opgørelserne i 1990 og 2000 skaleret til det fulde skovareal opgjort ud fra satellitbilledekortlægningen i 2011.

Table 1.4. Area of the 10 most common tree species in Denmark. Ranking is determined by the distribution in 2015. Forest areas in 1990 and 2000

are estimated from the 1990 and 2000 forest census scaled with the area obtained from the satellite imagery in 2011.

Rang /Rank

Rest

I alt /

Total

Navn

Rødgran

Bøg

Birk

Sitkagran

Skovfyr

Nordmannsgran

Ær

Lærk

Bjergfyr

Name

Norway spruce

Beech

Oak

Birch

Sitka spruce

Scots pine

Nordmann ﬁr

Sychamore maple

Larch

Mountain pine

182.663

531.444

187.615

571.604

14.129

9.521

33.119

11.102

42.316

40.232

1990

161.095

85.629

36.091

2000

155.454

93.519

50.563

2005

100.501

73.960

45.853

31.705

34.318

30.973

17.452

19.125

18.748

23.018

142.412

538.065

95.768

77.537

56.961

37.730

35.558

32.980

28.109

21.122

22.359

20.637

157.728

586.487

95.789

84.810

62.926

46.857

37.883

35.044

29.367

25.638

25.009

19.094

162.268

624.684

85.520

81.395

68.249

48.302

39.277

36.195

33.658

25.831

26.190

18.090

164.630

627.338

2010

2015

2018

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.5. Fordelingen af skovarealet til arter og artsgrupper.

Table 1.5. Distribution of the forest area to species and species groups.

Art /

Species

Danmark

Hovedstaden

Region /

Region

Midtjylland

I alt

Hjælpearealer

Skovbevokset

Midlertidigt ubevokset

Løvtræ

Bøg

Ask

Ær

Birk

Andet løv

Nåletræ

Rødgran

Sitkagran

Andet ædelgran

Fyrrearter

Nordmannsgran

Nobilis

Andet nål

Ukendt

627.338

12.326

611.624

16.826

300.979

81.395

70.946

12.629

25.831

48.302

61.876

293.819

85.520

39.277

15.697

66.943

33.658

11.375

41.350

3.388

51.164

715

50.073

1.883

33.362

10.603

5.897

1.442

2.352

5.086

7.983

14.828

8.585

788

194

1.935

909

175

2.241

375

227.620

5.039

221.168

7.010

85.280

18.164

25.022

2.649

5.982

15.378

18.085

128.878

41.412

14.584

6.542

29.213

12.014

5.626

19.487

1.412

111.868

2.081

109.650

2.460

43.297

9.202

9.119

858

2.575

11.053

10.490

63.893

8.385

14.610

5.352

21.953

5.743

2.267

5.583

137

97.235

1.243

95.436

2.669

68.909

23.350

13.802

3.349

8.133

6.355

13.919

23.858

9.832

2.204

1.270

1.419

4.649

987

3.497

556

139.451

3.243

135.289

2.827

70.441

20.229

17.193

4.358

6.842

10.369

11.451

62.021

17.499

6.892

2.278

12.155

10.318

2.312

10.567

919

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Tabel 1.6. Vedmassen i skov og på andre træbevoksede arealer fordelt til regioner.

Table 1.6. Growing stock in forests and other wooded lands distributed to regions.

Region

1.000 m

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

135.496

14.706

45.776

20.396

28.681

26.100

Skov

Forest

/ha

216

287

201

182

295

187

244

116

Andre træbevoksede arealer

Other wooded land

1.000 m

438

/ha

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

Arealanvendelse /

Landuse

I alt

Total

Skov, nål

Forest, conifers

.... heraf højskov

.... of which high forest

.... heraf juletræer og pyntegrønt

.... of which Christmas trees and greenery

Skov, løv /

Forest, broadleaves

Skov, blandet løv og nål /

Forest, mixtures of conifers and broadleaves

Midlertidig ubevokset /

Temporarily unstocked

Hjælpearealer /

Unstocked

1990

65.865

124

37.347

117

2000

91.555

160

57.361

166

2005

1000 m

/ha)

108.970

203

44.223

182

44.133

189

2010

116.876

199

47.526

182

46.613

199

913

58.411

249

10.821

151

2015

131.948

211

52.242

192

51.046

212

1.196

68.371

264

11.040

163

196

2018

135.496

216

52.649

201

51.206

225

1.442

71.085

263

11.412

173

250

100

Tabel 1.7. Vedmasse i skov fordelt til arealanvendelsesklasser. Tal

i kursiv angiver vedmassen per ha. Vedmassen i 1990 og 2000 er

beregnet ud fra den gennemsnitlige vedmasse per ha opgjort ved

skovtællingerne 1990 og 2000 opskaleret med arealet fremkommet

ved kortlægning med satellitbilleder.

Table 1.7. Growing stock in forest distributed to landuse classes. Numbers

in italics are average stocks per ha. Growing stocks in 1990 and 2000 are

calculated from the average growing stock in the questionnaire based

forest surveys in 1990 and 2000, upscaled with the total forest area ob-

tained with satellite imagery.

28.518

167

34.194

167

50.879

258

13.465

169

159

244

Rang

Rank

Rest

I alt /

Total

Navn

Bøg

Rødgran

Sitkagran

Ær

Birk

Skovfyr

Ask

Lærk

Alm. ædelgran

Name

Beech

Norway spruce

Oak

Sitka spruce

Sycamore maple

Birch

Scots pine

Ash

Larch

Silver ﬁr

1990

20.642

22.552

4.296

5.847

955

2000

21.474

29.566

5.684

7.733

1.422

6.772

2005

1.000 m

27.915

22.457

9.332

7.104

4.505

4.309

4.267

5.263

3.416

2.364

18.038

108.970

2010

28.951

21.525

11.663

7.638

4.945

4.393

4.421

5.413

3.862

3.733

20.331

116.876

2015

35.068

23.990

12.484

8.105

6.903

5.881

5.189

4.631

4.301

3.501

21.895

131.948

2018

34.198

23.289

14.328

8.751

6.889

6.573

5.915

3.952

4.641

3.564

23.396

135.496

Tabel 1.8. Vedmasse for de 10 mest almindelige træarter i Danmark.

Rangordningen er bestemt af fordelingen i 2015.

Table 1.8. Growing stock of the 10 most common tree species in Den-

mark. Ranking is determined by the distribution in 2015.

1.193

3.699

6.682

65.865

1.519

5.178

12.206

91.555

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.9. Vedmassen fordelt til regioner og arter. Den gennemsnitlige vedmasse per hektar er angivet i kursiv.

Table 1.9. Growing stock distributed to regions and species. The average growing stock per hectare is provided in italics.

Art

Species

I alt

Total

Løvtræ

Broadleaves

Bøg

Beech

Oak

Ask

Ash

Ær

Sycamore

Birk

Birch

Andet løv

Other broadleaves

Nåletræ

Conifers

Rødgran

Norway spruce

Sitkagran

Sitka spruce

Andet ædelgran

Fir species

Fyrrearter

Pine species

Nordmannsgran

Nordmann ﬁr

Nobilis

Noble ﬁr

Andet nål

Other conifers

Danmark

135.496

216

77.621

258

34.198

420

15.138

213

3.952

313

6.889

267

6.573

136

10.871

176

57.875

197

23.289

272

8.751

223

5.440

347

8.419

126

1.811

2.079

183

8.086

196

Hovedstaden

14.706

287

10.268

308

4.935

465

1.554

264

387

268

629

268

1.074

211

1.689

212

4.438

299

2.790

325

314

398

225

471

243

170

187

298

596

266

Region

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

28.681

295

22.085

320

10.478

449

3.831

278

1.048

313

2.491

306

1.214

191

3.023

217

6.596

276

3.476

354

561

255

514

405

273

193

300

255

258

1.217

348

Syddanmark

26.100

187

17.557

249

8.417

416

3.214

187

1.303

299

1.702

249

835

2.087

182

8.543

138

3.738

214

1.206

175

654

287

841

239

426

184

1.439

136

1.000 m

/ha)

45.776

20.396

201

182

19.398

227

7.194

396

4.841

193

1.009

381

1.628

272

2.150

140

2.576

142

26.378

205

10.765

260

3.353

230

2.371

362

4.512

154

583

892

158

3.904

200

8.484

196

3.259

354

1.729

190

216

252

462

179

1.303

118

1.514

144

11.912

186

2.577

307

3.275

224

1.839

344

2.307

105

516

452

199

947

170

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.10. Kulstof i de danske skove og på andre træbevoksede arealer. Ændringerne i kulstofmængderne på

andre træbevoksede arealer fra år 2000 kan delvis skyldes overgangen fra ekspertbaserede skøn til faktiske

feltmålinger som grundlag for opgørelsen.

Table 1.10. Carbon in Danish forests and on other wooded lands.Changes in carbon stocks for other wooded lands from

2000 may in part be due to a change in metodology from ekspert based assessment to actual ﬁeld measurements.

Årstal

Year

Skov

Forest

2018

2015

2010

2005

2000

1990

Andet træbevokset areal

Other wooded land

2018

2015

2010

2005

2000

1990

I alt

Total

2018

2015

2010

2005

2000

1990

Overjordisk

Above ground

33.798

33.147

29.483

27.657

26.992

25.162

116

117

254

255

875

33.914

33.264

29.737

27.911

27.867

26.037

Underjordisk

Below ground

7.378

7.284

6.510

6.121

5.791

5.367

875

7.408

7.312

6.575

6.187

6.666

6.242

Dødt ved

Deadwood

443

628

525

434

412

360

450

636

544

440

433

381

Litter

6.355

6.303

6.005

5.411

6.270

6.074

377

430

407

379

1.297

6.732

6.412

5.790

7.567

7.371

Mineraljord

Mineral soil

105.309

105.958

99.262

91.917

99.056

91.320

8.541

9.142

10.335

8.329

28.618

113.850

115.100

109.597

100.246

127.674

119.938

1.000 tons

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.11. Fordeling af kulstof i levende træer til regioner for skove og andre træ-

bevoksede arealer. Kulstofmængden per hektar er angivet i kursiv.

Table 1.11. Distribution of carbon in live trees to regions in forests and other wooded lands.

Carbon per hectare is provided in italics.

Region

Skov

Forest

Overjordisk Underjordisk

Above ground Below ground

1.000 tons

(tons/ha)

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

33.798

3.649

11.286

5.048

7.199

6.656

7.378

786

2.484

1.108

1.544

1.464

41.176

4.435

13.770

6.156

8.743

8.120

116

I alt

Total

Andre træbevoksede arealer

Other wooded lands

Overjordisk Underjordisk

Above ground Below ground

1.000 tons

(tons/ha)

146

I alt

Total

Tabel 1.12. Fordelingen af kulstof i levende biomasse (både over- og underjordisk) i skov til

regioner og træarter. Kulstofmængden per hektar er angivet i kursiv.

Table 1.12. Distribution of carbon in live biomass (both above and below ground) in forests to regions

and tree species. Carbon per hectare is provided in italics.

Art /

Species

I alt

Total

Løvtræ

Broadleaves

Bøg

Beech

Oak

Ask

Ash

Ær

Sycamore maple

Birk

Birch

Andet løv

Other broadleaves

Nåletræ

Conifers

Rødgran

Norway spruce

Sitkagran

Sitka spruce

Andet ædelgran

Other ﬁr sp.

Fyr

Pine sp.

Nordmannsgran

Nordmann ﬁr

Nobilis

Noble ﬁr

Andet nål

Other conifers

Danmark

41.176

24.338

11.374

140

5.231

1.304

103

1.910

1.601

2.918

16.838

6.432

2.314

1.539

2.933

571

693

2.357

Hovedstaden Midtjylland

4.435

3.185

1.610

152

530

128

176

255

486

1.250

764

160

168

13.770

6.070

2.406

132

1.691

330

125

446

521

676

7.700

2.985

878

672

103

1.546

184

297

1.139

Nordjylland

6.156

2.620

1.097

119

613

128

325

384

3.536

713

876

524

823

163

155

281

Sjælland

8.743

6.905

100

3.472

149

1.286

350

105

699

294

804

1.839

942

143

137

108

344

Syddanmark

8.120

5.611

2.817

139

1.120

427

468

207

572

2.509

1.044

328

187

303

142

429

1.000 tons

(tons/ha)

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

2. SKOVENES SUNDHED

2. Skovenes sundhed

Kriterie 2. Vedligehold af skovøkosystemets sundhed og vitalitet

Criterion 2: Maintenance of forest ecosystem health and vitality

Skovenes sundhed er afgørende for bevarelsen af velfungerende skovøkosystemer og

herved den fortsatte produktion af træ. De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af

mange faktorer, både naturgivne og menneskeskabte, som bl.a. omfatter klima (især

storme og tørke), skadedyr og sygdomme (herunder invasive arter), skovdyrkning og

andre menneskeskabte påvirkninger af økosystemet (herunder forurening).

Danmarks Skovstatistik indgår i det internationale skovovervågningssamarbejde ICP-

Forests. Herigennem bidrager Danmark til fælles viden om skovenes sundhed og trusler mod

denne og får samtidig indblik i hvilke trusler, der opstår i de andre europæiske lande.

De pan-europæiske kriterier omfatter: 2.1 Deposition og koncentration af luftforure-

ning, 2.2 Jordbundstilstand, 2.3 Afløvning, 2.4 Skader på skov og 2.5 Ødelæggelse af

skov. I denne publikation er kun medtaget 2.3 Afløvning og 2.4 Skader på skov.

2.1. Nåle-/bladtab (Indikator 2.3)

Bedømmelser af træernes tab af nåle og blade er siden 1989 blevet anvendt som indika-

tor for træernes sundhed. Opgørelserne af afløvning laves på baggrund af det enkelte års

data og ikke, som for mange af de andre indikatorer, som et fem års løbende gennem-

snit. Værdien 0 pct. nåle-/bladtab svarer til, at træet er fuldt beløvet og er i optimal

sundhedstilstand, mens 100 pct. betyder, at træet er uden blade og antageligt dødt. Træ-

er med et nåle-/bladtab på op til 25 pct. betragtes ikke som skadet, idet dette tab skøn-

nes at ligge indenfor rammerne af træernes naturlige variation.

Efter en periode med relativt lille afløvning er denne i øjeblikket stigende for både løv-

og nåletræer (Figur 2.1, Tabel 2.2). Afløvningen af ask er stadig høj som en følge af

svampesygdommen asketoptørre (Hymenoscypus

fraxineus).

Årsagerne til det stigende

nåle-bladtab er ikke undersøgt, men mulige årsager kan være stigende grundvandsstand

efter den våde sommer i 2017 på visse vandlidende, lerede jorde samt den meget tørre

sommer i 2018.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

2. SKOVENES SUNDHED

2.2. Skader på skov (Indikator 2.4)

Skader på skovene opstår som følge af storm, oversvømmelser og ændrede grundvands-

forhold, som følge af insektangreb, infektioner med svampe og andre sygdomme, som

følge af vildtet og endelig som følge af menneskelig aktivitet (eksempelvis påkørselsska-

der af skovningsmaskiner eller hærværk). Skaderne på både enkelttræer og på skovbe-

voksninger som et hele registreres af Danmarks Skovstatistik. Skader på skovbevoksnin-

ger registreres, når skaden findes på mere end 10 pct. af træerne, eller hvor skaden vur-

deres at resultere i en nedgang i tilvækst eller værdi på mere end 10 pct.

Det samlede areal påvirket af skader udgør 41.000 ha eller omkring 6 pct. af det samle-

de skovareal (Tabel 2.3), hvoraf 18.000 ha er blevet ramt af skader inden for det seneste

år. Den største del af skaderne (42 pct.) skyldes abiotiske faktorer som eksempelvis

vind. Ser man på de skader, der er sket inden for det seneste år, skyldes en stor del af

skaderne (40 pct.) insekter og sygdomme. Denne andel forventes at være større, fordi

en del skadevoldende svampe ikke umiddelbart kan konstateres uden på træerne, men

forårsager råd inde i træernes stammer og rødder.

Figur 2.1. Udvikling i nåle-/bladtab for løvtræarterne

baseret på data fra Danmarks Skovstatistik og en ræk-

ke ældre overvågningsprøveﬂader. Før 2002 er kurver-

ne alene baseret på de ældre overvågningsprøveﬂader.

Figure 2.1. Development in average defoliation for broad-

leaved species. Based on data from the NFI data and data

from older monitoring plots. Before 2002 the curves are only

based on the older monitoring plots.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

2. SKOVENES SUNDHED

2.4. Tabeller

Tabel 2.1. Gennemsnitligt nåle-/bladtab for de mest almindelige danske træarter, baseret på data fra Danmarks Skovstatistik

og de ældre overvågningsprøveﬂader. Andre nåletræer omfatter især ædelgranarter og lærk, men også douglasgran.

Table 2.1. Average defoliation for the most common Danish tree species based on NFI data and data from older monitoring plots.

Art

Species

Bøg

Beech

Oak

Ask

Ash

Ær*

Sycamore maple

Rødgran

Norway spruce

Sitkagran

Sitka spruce

Fyrrearter

Pine sp.

Andet nål

Other conifers

20,1

28,5

9,6

9,5

18,5

24,3

41,6

16,2

19,2

26,5

13,3

10,9

15,8

14,2

21,7

10,6

12,7

18,0

13,9

4,7

10,9

10,7

13,8

7,1

Afløvning (pct.)

Defoliation

1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 2010-2014

9,6

15,5

28,8

4,2

7,6

12,1

10,0

7,9

8,0

15,1

30,4

5,5

5,6

9,5

10,9

5,6

2015

9,5

17,5

26,2

5,3

7,3

12,5

12,4

7,5

2016

14,3

22,6

42,4

8,2

14,1

16,5

18,9

8,9

2017

12,5

22,4

31,4

8,3

12,1

17,0

15,6

9,0

2018

19,9

27,3

26,0

12,4

15,1

17,7

23,0

9,9

*Inklusive nogle få andre løvtræer/Including a few other broadleaves.

Tabel 2.2. Træernes fordeling (i pct.) til enkelte aﬂøvningsklasser for forskellige træarter. Hvor aﬂøvningen overstiger

25 pct., opfattes træerne som skadede.

Table 2.2. Distribution of trees (in percent) to different defoliation-classes for different tree species. Where defoliation is more than

25 pct., trees are considered damaged.

Art (pct.)

Species

Afløvning (pct.)

Defoliation

0-25

26-50

51-75

76-100

Bøg

Beech

Oak

Ask

Ash

Ær

Sycamore maple

Rødgran

Norway spruce

Sitkagran

Sitka spruce

Fyrrearter

Pine sp.

Andet nål

Other conifers

*Inklusive nogle få andre løvtræer/Including a few other broadleaves.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

2. SKOVENES SUNDHED

Tabel 2.3. Skovarealet berørt af skader fordelt på årsager til skaden. Arealet berørt af skader er yder-

ligere inddelt på skader sket indenfor det seneste år fra målingen af prøveﬂaden (≤1 år) og det sam-

lede areal berørt af skader. Opgørelsen af det skadede areal i år 2000 er baseret på opgørelsen af det

stormskadede areal efter stormen 3. december 1999.

Table 2.2. Forest area affected by damage distributed to the damaging agent. The area is further distributed to

areas with recent damage (≤1 year) and the total area affected by damage. The damaged area reported for year

2000 is based on the assessment of the area damaged by the hurricane on December 3

1999.

Årstal

I alt

Insekter og

sygdomme

Insects and

disease

Vildt

Menneskelig

aktivitet

Human

induced

1.000 ha

2018

2015

2010

2005

2000

≤1 år

I alt

≤1 år

I alt

≤1 år

I alt

≤1 år

I alt

≤1 år

I alt

Abiotiske skader

(storm, oversvøm-

melse etc.)

Abiotic agents (storm,

wind, snow, etc.)

Andet

Year

Total

Wildlife and

grazing

Other

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

3. Produktive funktioner

Kriterie 3: Vedligeholdelse og understøttelse af skovens produktive funktioner for træ og

andre produkter

Criterion 3: Maintenance and encouragement of productive functions of forests (wood and non-wood)

Skovene understøtter gennem deres vækst produktionen af træprodukter og energi fra

skovene. Overvågningen af skovenes produktion er derfor central for at forstå udviklin-

gen eksempelvis i relation til effekten af klimaforandringer. De pan-europæiske indika-

torer for udviklingen i skovenes produktive funktioner omfatter: 3.1 skovenes tilvækst

og hugsten af træ, 3.2 produktionen af tømmer og andet råtræ fra skoven, 3.3 produkti-

onen af andre produkter (eksempelvis juletræer og pyntegrønt), 3.4 indtægter ved pro-

duktionen af andre goder (eksempelvis jagtleje, ridekort, udleje af ejendomme o.a.)

samt 3.5 den langsigtede planlægning af skovenes produktion.

I nærværende publikation medtager vi ikke information om indtægterne ved produktio-

nen af andre goder end træ, da nationale data kun findes for enkelte af disse (eks. esti-

mater for værdien af jagtleje).

3.1. Tilvækst og hugst (Indikator 3.1)

Ud fra Danmarks Skovstatistiks prøveflader opgøres skovenes tilvækst og hugst som for-

skellene mellem på hinanden følgende rotationer af målinger. Tilvækst og hugst er her

opgjort ud fra målinger i de to rotationer 2009-2013 og 2014-2018.

På baggrund af målingerne i de seneste to fem-års rotationer af målinger er vedmassen i

skovene steget med 1,7 mio. m

/år (Tabel 3.1). Forøgelsen af skovenes vedmasse er i ho-

vedsagen sket i skovrejsning etableret efter 1990, mens vedmassen i de ”gamle skove” er

stort set uændret.

Hugsten opgøres ud fra genmålingerne af skovstatistikkens permanente prøveflader. Ud

fra genmålingerne af de permanente prøveflader i 2014-2018 er mængden af fældede og

døde træer beregnet til 4,8 mio. m

/år. Heraf var 3,1 mio. m

/år blevet fældet, 0,2 mio.

/år var faldet i storm, 0,5 mio. m

/år var døde og 0,9 mio. m

/år manglede ved gen-

målingen uden at årsagen kan identificeres.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Den samlede vedmassetilvækst, opgjort som summen af nettotilvæksten og hugsten, har

været 6,5 mio. m

/år. Baseret på ændringen i den gennemsnitlige vedmasse per ha mel-

lem den første og den anden måleperiode samt den estimerede tynding per hektar, er

den gennemsnitlige årlige bruttotilvækst estimeret til 9,2 m

/ha/år (Tabel 3.1).

Den samlede bruttotilvækst er størst i Region Midtjylland (2,6 mio. m

/år), hvilket er

naturligt, da regionen også har den største del af skovarealet. Den største gennemsnitli-

ge bruttotilvækst er størst i Region Hovedstaden (12,6 m

/ha/år), hvilket kan hænge

sammen med gunstige vækstbetingelser i regionen. Usikkerheden på estimatet er dog

forholdsvis stor.

Den største samlede forøgelse af vedmassen (nettotilvækst) findes i løvskove (1,1 mio.

/år) (Tabel 3.2). Dette hænger blandt andet sammen med at de mange nye skove,

som står for hovedparten af forøgelsen, er løvskove. Den samlede bruttotilvækst er for

hhv. nåle- og løvskove opgjort til 2,9 og 3,0 mio. m

/år, hvilket svarer til en gennem-

snitlig bruttotilvækst på hhv. 14,4 og 8,0 m

/ha/år.

3.2. Produktion af tømmer og andet råtræ (Indikator 3.2)

Hugsten i de danske skove opgøres ud over af Danmarks Skovstatistik også på baggrund

af spørgeskemaer rundsendt til de danske skovejere af Danmarks Statistik. Skovejerne

indberetter de oparbejdede mængder træ og omfatter derfor, i modsætning til tallene fra

Danmarks Skovstatistik, alene den del af vedmassen, der er trukket ud af skoven. For-

skellen på de anvendte metoder må derfor forventes at resultere i forskelle på de opgjor-

te hugstmængder, idet en del træ efterlades i skoven i forbindelse med hugst. I den sene-

ste opgørelse fra Danmarks Statistik (2017) er den samlede hugst opgjort til 3,9 mio.

(Tabel 3.3), hvoraf 71 pct. var nåletræ og 29 pct. løvtræ (Figur 3.1).

Figur 3.1. Hugsten fordelt på løv- og nåletræ (øverst)

og sortimenter (nederst) (Statistikbanken.dk/SKOV6:

Hugsten i skove og plantager i Danmark efter tid,

areal, område og træsort).

Figure 3.1. Harvested volume of broadleaves and conifers

(top) and according to assortments (bottom) (Statistikban-

ken.dk/SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark

efter tid, areal, område og træsort).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Af den samlede hugstmængde blev 41 pct. udnyttet til gavntræ (til konstruktion, møb-

ler, gulve mv.), og 59 pct. blev anvendt til energi i form af brænde, skovflis eller rundtræ

til energi (Figur 3.1).

Den samlede hugst har ifølge Danmarks Statistik været jævnt stigende i de senere år,

men ser nu ud til at have stabiliseret sig omkring 3,9 mio. m

. Den kraftige stigning i

hugsten omkring 2012 skyldes delvist ændringer i opgørelsesmetoden hos Danmarks

Statistik.

3.3. Produktion af andre skovprodukter (Indikator 3.3)

Skovene producerer en række andre markedsførte produkter end træ. Dette drejer sig

blandt andet om juletræer, pyntegrønt og mos til dekorationer. Særligt er Danmark fø-

rende indenfor produktion og salg af juletræer og pyntegrønt.

Den samlede produktion af juletræer var i 2018 11 mio. juletræer og 29.400 tons klip-

pegrønt (Figur 3.2, Tabel 3.4). Af den samlede produktion blev 9,5 mio. juletræer og

26.580 tons klippegrønt svarende til en samlet værdi på hhv. 676 mio. og 188 mio. kr.

eksporteret. Den største aftager af danske juletræer er Tyskland, men andre vigtige eks-

portlande omfatter Storbritannien, Frankrig og de andre nordiske lande.

Produktionen af juletræer er i øjeblikket på et stabilt niveau, men et prisfald har bety-

det, at eksportværdien er blevet mindre i de senere år, selvom der kan ses en lille bed-

ring i de seneste to år (Figur 3.2). Produktionen og eksporten af pyntegrønt forholdsvis

stabil, mens priserne og dermed den samlede værdi af eksporten har varieret stærkt over

årene (Figur 3.2).

Figur 3.2. Produktionen af juletræer (øverst) og pyn-

tegrønt (nederst) i Danmark fordelt på eksporterede

træer og træer til indenlandsk forbrug (kilde: Danske

Juletræer). Værdien af eksporten af juletræer er vist

som en rød kurve (kilde: Statistikbanken.dk/KN8Y).

Figure 3.2. Production of Christmas trees (top) and greenery

(bottom) in Denmark divided into exported trees and trees

for domestic use (source: Danish Christmas trees). Value of

exported Christmas trees is shown as a red line (source: Sta-

tistikbanken.dk/KN8Y.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

3.4. Tabeller

Tabel 3.1. Tilvækst og hugst i de danske skove baseret på genmåling af prøveﬂaderne i Dan-

marks Skovstatistik. Gennemsnitlig årlig tilvækst og hugst per hektar er angivet med kursiv.

Table 3.1. Growth and removals in the Danish forests, estimated from the remeasuring of NFI sample

plots. Average annual increment and removals per hectare are provided in italics.

Region

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

1.000 m

/år (m

/ha/år)

1,000 m

/year (m

/ha/year)

Nettotilvækst

Net increment

Hugst i alt

Total removals

Hugst

Harvested

Stormfald

Windthrow

Død

Dead

Mangler

Missing

Bruttotilvækst

Gross increment

1.701

1,9

4.794

7,8

3.142

5,1

200

0,3

513

0,8

939

1,5

6.495

9,7

467

3,2

428

9,4

325

7,1

0,0

1,5

0,8

895

12,6

1.101

2,7

1.476

6,9

911

4,2

149

0,7

148

0,7

268

1,2

2.577

9,6

2,5

897

7,6

491

4,2

0,1

100

0,8

299

2,5

973

10,1

-235

-1,3

913

9,2

698

7,0

0,1

110

1,1

1,0

678

7,9

228

1,3

1.079

7,8

708

5,1

0,2

0,6

249

1,8

1.306

9,1

Netto tilvækst

Net increment

I alt

Total removals

Hugst

Harvested

Stormfald

Windthrow

Død

Dead

Mangler

Missing

Bruttotilvækst

Gross increment

1.701

1,9

4.794

7,8

3.142

5,1

200

0,3

513

0,8

939

1,5

6.495

9,7

336

4,0

2.516

10,4

1.683

6,9

163

0,7

233

1,0

438

1,8

2.853

14,4

1.142

0,8

1.817

7,2

1.155

4,6

0,1

227

0,9

399

1,6

2.960

8,0

Tabel 3.2. Tilvækst og hugst i de danske skove fordelt på arealanvendelsesklasser. Gennem-

snitlig årlig tilvækst og hugst per hektar er angivet med kursiv.

Table 3.2. Growth and harvest in the Danish forests distributed to landuse classes. Average annual

increment and harvest per hectare are provided in italics.

I alt

Total

I alt

Total

Skov, nål

Forest,

conifers

Skov, løv

Forest,

broad-

leaves

Skov, bl. løv

og nål

Forest, mix-

tures of

conifers and

broadleaves

Juletræer

Christmas

trees

Midlertidig Hjælpe-

ubevokset arealer

Temporarily Unstocked

unstocked

1.000 m

/år (m

/ha/år)

1,000 m

/year (m

/ha/year)

128

2,6

342

5,1

227

3,4

0,7

1,0

469

7,7

1,0

2,6

1,5

0,0

0,1

1,0

135

3,6

1,5

1,8

1,4

0,4

3,4

0,5

1,5

1,3

0,2

2,0

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Tabel 3.3. Hugsten i de danske skove (Statistikbanken.dk/SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område, træsort og areal).

Table 3.3. Annual harvest in Danish forests (Statistikbanken.dk/SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område, træsort og areal).

Sortiment /

Assortment

Danmark

Denmark

I alt

Total

Gavntræ

Timber

Brænde

Firewood

Skovﬂis

Wood chips

Energitræ som ﬂis

Wood chips for energy

Energitræ som rundtræ

Roundwood for energy

Øerne

Islands

I alt

Total

Gavntræ

Timber

Brænde

Firewood

Skovﬂis

Wood chips

Energitræ som ﬂis

Wood chips for energy

Energitræ som rundtræ

Roundwood for energy

Jylland

Jutland

I alt

Total

Gavntræ

Timber

Brænde

Firewood

Skovﬂis

Wood chips

Energitræ som ﬂis

Wood chips for energy

Energitræ som rundtræ

Roundwood for energy

1.115

816

181

118

1.078

711

198

169

780

590

183

731

515

195

1990-1994

1.895

1.405

364

126

1995-1999

1.809

1.226

393

191

2000-2004

2.149

1.355

423

173

140

766

516

201

1.383

839

222

150

130

498

203

873

175

1.219

227

1.198

130

1.243

124

1.882

974

208

225

2.153

882

223

357

2.679

1.024

209

313

122

2.459

949

182

459

122

2.623

1.056

200

548

264

645

358

176

1.098

246

992

484

211

1.577

322

1.236

613

171

1.511

252

1.098

547

116

1.702

246

1.279

541

157

2005-2009

1.000 m

2.527

1.332

384

3.145

1.366

435

3.915

1.637

380

3.557

1.496

298

3.902

1.597

357

2010-2014

2015

2016

2017

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Tabel 3.4. Produktion og eksport af juletræer og pyntegrønt fra danske skove (Danske juletræer).

Table 3.4. Production and export of Christmas trees and greenery from Danish forests (Statistics Danish Christmas tree

Association – trees & greenery).

År

Year

Juletræer*

Christmas trees

Areal

Area

1995-1999

2000-2004

2005-2009

2010-2014

2015

2016

2017

2018

20.281

20.756

18.329

20.022

22.101

20.908

21.603

19.348

Produktion

Production

1.000 stk.

7.067

10.280

10.408

10.720

10.800

11.000

11.450

11.040

Eksport

Export

1.000 stk.

5.967

9.180

9.308

9.620

9.200

9.400

9.950

9.540

Eksport

Export

mio dkr.

351,9

396,2

566,4

916,4

735,7

640,1

678,5

675,5

Klippegrønt**

Greenery

Areal

Area

8.437

8.392

9.098

8.920

8.100

8.000

7.800

Produktion

Production

1.000 tons

25,4

32,5

34,0

32,8

32,0

34,0

31,1

29,4

Eksport

Export

1.000 tons

22,9

30,0

31,5

30,4

29,5

31,5

28,6

26.9

Eksport

Export

mio dkr.

220,8

201,3

120,2

174,5

179,3

177,1

184,3

187,5

*Nordmannsgran/Nordmann ﬁr

** Nordmannsgran og nobilis/Nordmann and noble ﬁr

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

4. Biodiversitet

Kriterie 4: Bevarelse, beskyttelse og passende forøgelse af biologisk diversitet i skovøko-

systemer

Criterion 4: Maintenance, conservation and appropriate enhancement of biological diversity in forest

ecosystems

Den naturlige vegetation i Danmark er hovedsageligt løvfældende skov, og uden men-

neskets tilstedeværelse ville det meste af landet være dækket af skov. Mange af de natur-

ligt forekommende dyr og planter er knyttet til skovene. Samtidig har skovene, sam-

menlignet med andre arealanvendelser, en stor strukturel variation og er alt andet lige

udsat for mindre menneskelig påvirkning og rummer derfor levesteder for en stor

mængde organismer. Således udgør skovene, sammen med værdifulde lysåbne naturare-

aler, grundlaget for en væsentlig del af Danmarks samlede biodiversitet.

De pan-europæiske indikatorer for skovenes biodiversitet omfatter: 4.1 træartsfordelin-

gen, 4.2 anvendelsen af forskellige foryngelsesformer, 4.3 skovenes grad af naturlighed,

4.4 udbredelsen af ikke-hjemmehørende træarter, 4.5 mængden af dødt ved i skoven,

4.6 skovenes genetiske ressourcer, 4.7 skovenes fordeling i landskabet, herunder deres

fragmentering, 4.8 forekomsten af udryddelsestruede arter i skov, 4.9 omfanget af be-

skyttet skov og 4.10 forekomsten af skovrugende fuglearter. Disse indikatorer vil blive

gennemgået nedenfor, for så vidt der er relevant datagrundlag for Danmark.

4.1. Træartsfordeling (Indikator 4.1)

Indikatoren er behandlet i kapitel 1.

4.2. Foryngelse (Indikator 4.2)

Størstedelen af de danske skove er plantet, enten efter renafdrift af den tidligere skovbe-

voksning eller som skovrejsning på landbrugsjord. På landsplan er 68 pct. plantet, mens

17 pct. er forynget fra naturligt frøfald (Tabel 4.1). Resten af skovarealet er enten sået

eller bevoksningen er opstået ved stødskud.

Den årlige foryngelse af skovarealet er på baggrund af observationer af bevoksningsalde-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Figur 4.1. Skovenes oprindelse efter foryn-

gelsesform. Andet/ukendt indeholder hjæl-

pearealer uden trædække.

Figure 4.1. Origin of the forest distributed to

the form of regeneration. Other/unknown inclu-

des auxiliary areas without tree cover.

ren på skovstatistikkens prøveflader opgjort til ca. 5.200 ha, hvoraf 1.300 ha er vurderet

at være skovrejsning (Tabel 4.2).

4.3. Naturlighed (Indikator 4.3)

Naturlighed er en af de indikatorer, der bliver vurderet på Danmarks Skovstatistiks prø-

veflader. Her bliver den dominerende forvaltningsform vurderet ud fra observationer af

bl.a. træarterne, skovens struktur, forekomst af stød og andre tegn på aktiv forvaltning

samt en række geografiske indikatorer.

På 74 pct. af arealet dyrkes skovene som ensaldrende bevoksninger, enten som plantede

eller såede bevoksninger (66 pct.) eller som naturligt foryngede under en skærm af frø-

træer (8 pct.) (Figur 4.2, Tabel 4.5). Omkring 15 pct. af skovarealet er dækket af uens-

aldrende bevoksninger, hvoraf 5 pct. af arealet henligger som egentlige naturskove, hvor

der ikke er tegn på forvaltning.

Den store andel af ensaldrende bevoksninger har betydning for biodiversiteten i de dan-

ske skove, da de ensaldrende bevoksninger ofte har et mere begrænset udbud af leveste-

der for dyr og planter. Desuden medfører praksis med at fjerne hele bevoksningen på én

gang, for herefter at gentilplante arealet, et tab af levesteder for organismer, der stiller

krav til et kontinuerligt skovdække over lange perioder.

Figur 4.2. Fordeling af skovarealet til for-

skellige driftsformer. Midlertidigt ubevok-

sede arealer indgår i denne opgørelse som

en del af ensaldrende plantninger.

Figure 4.2. Distribution of the forest area to ma-

nagement types. Temporarily unstocked areas

are part of the evenaged, planted area.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

4.4. Indførte arter (Indikator 4.4)

Skovens hjemmehørende træer og buske er den oprindelige natur, som mange naturligt

forekommende organismer er tilknyttet, og disse arter har derfor stor betydning for bio-

diversiteten. I Danmark omfatter de hjemmehørende træarter hovedsageligt alle løvtræ-

arter, med undtagelse af en række arter som spiller en vis rolle i træproduktionen, som

eksempelvis ægte kastanje (Castanea

sativa),

valnød (hovedsageligt

Juglans regia)

og rød-

eg (hovedsageligt

Quercus rubra).

De ikke-hjemmehørende arter er næsten alle nåletræ-

er med undtagelse af skovfyr, taks og ene.

Af det bevoksede skovareal er 54 pct. af skovarealet dækket med hjemmehørende arter

(Tabel 4.6). Andelen af hjemmehørende arter er størst i de gamle skovegne i den østlige

del af landet. Andelen af hjemmehørende arter har været stigende siden målingerne i

Danmarks Skovstatistik blev påbegyndt i 2002, og andelen af hjemmehørende arter er

nu større end ved skovtællingen i 1907.

4.5. Gamle træer og dødt ved (Indikator 4.5)

Gamle og store træer tilbyder levesteder for en bred vifte organismer og har derfor stor

betydning for biodiversiteten. Derudover vidner gamle træer om lange perioder med

trædække, hvilket har stor betydning for en mængde af de organismer, der hører hjem-

me i skovene.

I de danske skove er der mere end 1 mia. træer, hvoraf den største andel er små træer og

en mindre andel er store (Tabel 4.8). Det er naturligt, at der vil være relativt få store

træer i forhold til små træer, fordi de store træer optager megen plads. Samtidig betyder

den store andel af nåleskov, at andelen af store træer vil være relativ lav, fordi de mest al-

mindeligt dyrkede nåletræarter kun sjældent bliver så tykke som løvtræarter.

Stående og liggende døde træer har betydning for skovenes biodiversitet, fordi mange

arter af dyr, planter og svampe er knyttet til det døde ved, herunder en række sjældne

arter. Både træart, dødsårsag og nedbrydningsstadium spiller en vigtig rolle for hvor

mange arter og hvilke arter, der bruge træet som levested. Mange forskellige faktorer har

påvirket forekomsten af gamle træer og dødt ved i skovene. Historisk er kun begrænse-

de mængder træ blevet efterladt til naturligt henfald, fordi træet udgjorde en vigtig res-

source.

Figur 4.3. Mængden af dødt ved i de danske skove. Den mørkerøde kurve viser udviklingen

i dødt ved per ha. De enkelte datapunkter er beregnet som glidende gennemsnit baseret på

fem års målinger.

Figure 4.3. Amount of dead wood in the Danish forests. The dark red line shows the development in

dead wood per hectare. Individual ﬁgures are based on ﬁve year measurements in the NFI.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

I de danske skove er der i gennemsnit registreret 3,4 m

/ha dødt ved. Mængden af dødt

ved er størst i Region Hovedstaden (5,9 m

/ha), mens der er 2,3 m

/ha i region Syddan-

mark (Tabel 4.9). Ud af den samlede døde vedmasse er 49 pct. løvtræ, mens 51 pct. er

nåletræ (Tabel 4.10).

Mængden af dødt ved har i en årrække været faldende efter at være toppet i 2014/15

(Figur 4.3). En sandsynlig årsag er, at stormfaldet efter stormene ”Allan” og ”Bodil” i

efteråret 2013 er ved at være oparbejdet eller formuldet, og at vi ikke har haft større

storme i en årrække. Det er således overvejende mængden af dødt nåletræ, der har været

faldende, mens mængderne af dødt løvtræ har været nogenlunde stabile.

I løv- og nåleskovene er der i gennemsnit hhv. 4,0 og 3,3 m

/ha dødt ved, mens der er

3,8 m

/ha i de blandede løv- og nålebevoksninger (Tabel 4.11). Mængden af dødt ved

er lav på de ubevoksede arealer og stort set fraværende i arealer, der anvendes til juletræer.

I forhold til skovdyrkningssystem registreres de højeste niveauer af dødt ved per ha i de

uensaldrende naturskove, hvor niveauerne er mere ens over landet (Tabel 4.12) og gen-

nemgående højere (5-10 m

/ha) end niveauet i de ensaldrende plantninger (2-5 m

/ha).

I den seneste opgørelse er der registreret dødt ved på 27 pct. af skovstatistikkens prøve-

flader. Kun omkring 1 pct. af prøvefladerne har mere end 50 m

/ha dødt ved, som nær-

mer sig det forventede i naturlige skove.

4.6.

Beskyttede skove (Indikator 4.9)

Figur 4.4. Dødt ved per hektar i løv- og nåleskove. Efter en stigning fra Skovstatistikkens be-

gyndelse har der været et ganske stort fald i den døde vedmasse for nåletræerne, sandsynlig-

vis som følge af oprydning og formuldning af det døde ved efter stormfald.

Figure 4.4. Dead wood per hectare in broadleaf and conifer forests. After an increase in average dead

wood volumes from the beginning of the National Forest Inventory, there has been a signiﬁcant loss of

dead wood since 2014, likely due to removals and rotting of windthrow.

Danmarks Skovstatistik viser, at ca. 436.000 ha af skovarealet, svarende til 70 pct., er

fredskovspligtigt og er derfor omfattet af Skovlovens bestemmelser om drift og arealan-

vendelse. Dele af skovene er desuden beskyttet ved egentlige fredninger eller udlæg af

urørt skov og skov med særlige driftsformål, men det faktiske omfang er ukendt, da der

ikke findes en offentligt tilgængelig samlet kortlægning.

En del af det danske skovareal er omfattet af Natura 2000-områderne, som omfatter

mange forskellige naturtyper, herunder skov, lysåben natur og hav. Indenfor disse områ-

der gælder særlige regler for beskyttelse af levesteder for dyr og planter. Der er udpeget

250 Natura 2000-områder i Danmark, der i alt dækker 74.000 ha skov eller 11,8 pct. af

skovarealet (Tabel 4.14).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Inden for Natura 2000-områderne er godt 20.000 ha skovnaturtyper kortlagt af Miljø-

og Fødevareministeriet. Baseret på skovstatistikkens registreringer er der imidlertid kun

identificeret et areal med skovnaturtyper på ca. 12.000 ha inden for Natura 2000-områ-

derne og ca. 48.600 ha uden for Natura 2000-områderne (Tabel 4.15).

Der er en vis usikkerhed på afgrænsning af skovnaturtypernes udbredelse i felten, hvor-

for der vil være forskel på den formelle kortlægning og den statistiske opgørelse. Yderli-

gere kan forskellene observeret for de våde naturtyper (Skovbevokset tørvemose og Elle-

og askeskov) skyldes, at disse naturtyper i nogle tilfælde er utilgængelige for skovstati-

stikkens målehold.

Natura 2000-områderne og kortlægningen af naturtyperne er blevet revideret i 2017-

2019, og revisionen vil indgå i fremtidige opgørelser.

Figur 4.5. Hyppigheden af prøveﬂader fordelt til observerede mængder af dødt ved per hek-

tar. Variablen er følsom over for prøveﬂadestørrelsen (i Danmark 706 m

Figure 4.5. Frequency of sample plots according to amount of dead wood per hectare. The variable is

dependent on sample plot size (in Denmark 706 m

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

4.7. Tabeller

Tabel 4.1. Skovarealet fordelt på regioner og bevoksningernes oprindelse.

Table 4 .1. Forest areal distributed to regions and origin of the forest stands.

Type /

Type

Danmark

I alt

Total

Plantet

Planted

Sået

Sown

Naturlig

Natural

Stødskud

Coppice

Ukendt

Unknown

Hjælpearealer

Unstocked

12.322

715

5.039

2.081

1.243

3.243

80.358

8.966

29.382

19.680

15.928

6.403

3.074

1.049

992

183

850

103.763

8.005

25.602

10.010

13.735

46.413

2.291

216

1.017

295

745

425.530

33.262

165.531

79.088

65.851

81.797

627.338

Hovedstaden

51.164

Region /

Region

Midtjylland

227.620

Nordjylland

111.868

97.235

139.451

Sjælland

Syddanmark

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.2. Årlig foryngelse fordelt på regioner og typer.

Table 4 .2. Annual regeneration distributed to regions and types.

Type

I alt

Total

Metode

Method

I alt

Total

5.248

3.915

3.176

683

1.308

1.287

108

1.766

1.346

1.263

417

396

722

622

571

100

589

527

484

2.059

1.330

813

517

729

Danmark Hovedstaden

Midtjylland Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Genkultivering

I alt

Reforestation

Total

Plantet

Planted

Sået

Sown

Naturlig foryngelse

Natural regeneration

Ukendt

Unknown

Skovrejsning

Afforestation

I alt

Total

Plantet

Planted

Sået

Sowed

Naturlig foryngelse

Natural regeneration

Ukendt

Unknown

I alt

Total

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.3. Fordeling af skovarealet til skove med og uden indblanding af andre arter end hovedtræ-

arten. Skove opfattes som blandede, når der er mere end 25 pct. kronedække af en anden art end

hovedtræarten bedømt ud fra stammernes samlede tværsnitsareal (grundﬂade i 1,3 m højde).

Table 4 .3. Distribution of the forest area to forests to monospeciﬁc (distributed to broadleaves and conifers) and

mixed forest. Forests are considered mixed when there is more than 25 pct. of another species than the main

species based on stem cross-sectional area (basal area).

Art /

Species

Danmark

I alt

Total

Løvtræ

Broardleaves

Nåletræ

Conifers

Blandet skov

Mixed forest

Ubevokset

Unstocked

627.338

158.525

205.599

237.548

25.666

Region /

Region

Hovedstaden Midtjylland

51.164

18.801

10.510

20.171

1.681

227.620

39.903

85.674

91.661

10.382

111.868

22.057

43.826

41.552

4.433

97.235

41.404

19.310

33.133

3.388

139.451

36.563

46.044

51.062

5.782

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Tabel 4.4. Skovarealet fordelt på antallet af træarter, der er fundet på NFI’ens prøveﬂader. Bemærk, at

denne indikator er afhængig af prøveﬂadens størrelse. Prøveﬂadestørrelsen i Danmarks Skovstatistik

er 706 m

Table 4 .4. Forest area distributed according to the number of tree species measured on the NFI sample plots.

Note that this indicator is dependent on sample plot size. The Danish NFI sample plot is 706 m

Region

I alt

/ total

Danmark

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

627.338

51.164

227.620

111.868

97.235

139.451

Areal fordelt efter antallet af træarter (1.000 ha)

Area with number of tree species occurring (1,000 ha)

68.960

3.908

26.224

11.500

7.892

19.408

146.056

11.555

53.663

26.337

20.885

33.594

251.705

20.502

80.786

46.577

42.917

60.840

118.769

10.431

46.185

21.379

19.670

21.154

41.847

4.768

20.762

6.075

5.871

4.456

2-3

3-4

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.5. Fordelingen af skovarealet til regioner og driftsformer. Midlertidigt ubevoksede arealer er lagt til drifts-

formen ”Ensaldrende plantning”.

Table 4.5. Distribution of the forest area to different regions and management types. Temporarily unstocked areas are

included in “Evenaged, planted”.

Driftsform

Management type

Danmark

I alt

Total

Ubevokset

Unstocked

Ensaldrende, plantet

Evenaged, planted

Ensaldrende, naturlig foryngelse

Evenaged, natural regeneration

Uensaldret, drift

Unevenaged, operational

Uensaldret, naturskov

Unevenaged, nature forest

Gammel driftsform

Ancient management forms

Værnskov

Protective forest

Andet

Other

Ukendt

Unknown

627.338

12.326

412.395

49.816

64.452

33.071

4.596

25.244

20.910

4.528

Region

Hovedstaden Midtjylland

51.164

715

34.460

457

10.169

3.130

100

1.223

910

227.620

5.039

149.248

9.097

24.573

12.282

1.229

13.712

11.138

1.302

Nordjylland Sjælland

111.868

2.081

81.164

2.539

7.259

6.329

2.272

4.414

5.686

123

97.235

1.243

67.235

822

19.080

5.157

2.262

1.402

139.451

3.243

80.205

36.799

3.617

6.173

1.054

6.962

584

814

Syddanmark

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.6. Fordeling af skovarealet til hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter.

Table 4.6. Distribution of the forest area to native and non-native species.

Skovtype

Forest type

Danmark

I alt

Total

Hjælpearealer

Unstocked

Midlertidigt ubevokset

Temporarilly unstocked

Hjemmehørende træarter

Native species

Ikke-hjemmehørende træarter

Non-native species

Ukendt

Unknown

627.338

12.322

16.850

318.728

268.546

10.892

Region

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland

51.164

715

1.883

32.388

14.274

1.903

227.620

5.039

7.010

97.692

114.974

2.904

111.868

2.081

2.460

51.793

54.524

1.010

97.235

1.243

2.669

64.098

26.028

3.197

139.451

3.243

2.827

72.757

58.746

1.878

Syddanmark

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.7. Antal levende træer > 1,3 m høje i de danske skove fordelt

på regioner og diameterklasser. Antallet per hektar af det samlede skovareal

er angivet med kursiv.

Table 4.7. Number of living trees > 1,3 m height in the Danish forests distributed

to regions and diameter classes. Stem numbers per hectare of the total forest area

is provided in italics.

Diameterklasse (cm)

Diameter class (cm)

Danmark

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

1.000 m

/ha)

I alt

>100

1.002.159

1.597,5

895.644

1.427,7

92.885

148,1

10.908

17,4

2.204

3,5

433

0,7

0,1

92.220

1.802,4

81.882

1.600,4

8.849

172,9

1.155

22,6

233

4,6

1,7

0,3

415.286

1.824,5

375.253

1.648,6

35.649

156,6

3.709

16,3

559

2,5

104

0,5

0,1

194.571

1.739,3

175.742

1.571,0

16.930

151,3

1.570

14,0

301

2,7

0,2

0,1

141.068

1.450,8

122.810

1.263,0

15.033

154,6

2.501

25,7

574

5,9

113

1,2

0,4

159.047

1.140,5

139.936

1.003,5

16.457

118,0

1.990

14,3

539

3,9

110

0,8

0,1

Tabel 4.8. Antal levende træer > 1,3 m høje i de danske skove fordelt efter

artsgrupper og diameterklasser. Antallet per hektar af det samlede skov-

areal er angivet med kursiv.

Table 4.8. Number of living trees > 1,3 m height in the Danish forests distributed to

species groups and diameterclasses. Stem numbers per hectare of the total forest

area is provided in italics.

Diameterklasse (cm)

Diameter class (cm)

I alt

Total

Løvtræer

Broadleaves

Nåletræer

Conifers

1.000 stammer (stammer/ha)

1,000 stems (stems/ha)

I alt

Total

>100

1.002.159

1.597,5

895.644

1.427,7

92.885

148,1

10.908

17,4

2.204

3,5

433

0,7

0,1

623.017

993,1

578.641

922,4

35.442

56,5

6.710

10,7

1.772

2,8

372

0,6

0,1

379.142

604,4

317.004

505,3

57.443

91,6

4.199

6,7

431

0,7

0,1

0,0

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.9. Dødt ved fordelt til typer (stående, hældende og liggende) og regioner. Dødt ved

per hektar er angivet med kursiv.

Table 4.9. Dead wood volume distributed to different types (standing, leaning and lying) and regions.

Dead wood per hectare is provided in italics.

Type

Danmark

Region

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland

1000 m

/ha)

I alt

Total

Stående

Standing

Hældende

Leaning

Liggende

Lying

2.102

3,4

1.187

1,9

0,1

830

1,3

301

5,9

112

2,2

0,3

176

3,4

633

2,8

435

1,9

0,1

185

0,8

325

2,9

233

2,1

0,2

0,6

519

5,3

257

2,6

0,1

251

2,6

328

2,3

151

1,1

0,2

154

1,1

Syddanmark

Tabel 4.11. Dødt ved fordelt til arealanvendelse. Gennemsnitlig mængde dødt ved per hektar

er angivet i kursiv.

Table 4.11. Deadwood distributed to landuse classes. Average amounts of deadwood per hectare are

provided in italics.

Arealanvendelse

Landuse

I alt

Total

Skov, løv

Forest, Broadleaves

Skov, nål

Forest, conifers

Skov, blandet løv

og nål

Forest, mixtures of

conifers and broad-

leaves

Juletræer

Christmas trees

Hjælpearealer

Unstocked

Midlertidig ube-

vokset skov

Temporarily

unstocked

2.102

3,4

1.070

1,7

749

1,2

252

0,4

301

5,9

199

3,9

1,3

0,7

633

2,8

200

0,9

333

1,5

0,4

Danmark

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland

1.000 m

/ha)

325

2,9

0,8

174

1,6

0,5

519

5,3

374

3,8

0,9

0,5

328

2,3

208

1,5

0,7

0,2

Sjælland

Syddanmark

0,0

0,1

0,0

Tabel 4.10. Dødt ved fordelt til artsgrupper (løv- og nåletræ) og regioner. Dødt ved per

hektar er angivet med kursiv.

Table 4.10. Dead wood volume distributed to species types (broadleaves and conifers) and regions.

Dead wood per hectare is provided in italics.

Art

Species

Danmark

Region

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland

1.000 m

/ha)

I alt

Total

Løvtræ

Broadleaves

Nåletræ

Conifers

Ukendt

Unknown

2.102

3,4

1.025

1,6

1.067

1,7

0,0

301

5,9

193

3,8

108

2,1

0,0

633

2,8

193

0,8

435

1,9

0,0

325

2,9

0,7

246

2,2

0,0

519

5,3

371

3,8

147

1,5

0,0

328

2,3

197

1,4

130

0,9

0,0

Syddanmark

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.12. Dødt ved fordelt til regioner og driftsformer. Gennemsnitlig død vedmasse per hektar er

angivet i kursiv.

Table 4.12. Dead wood volume distributed to regions and types of management. Average amounts of deadwood

per hectare are provided in italics.

Driftsform

Management type

I alt

Total

Ensaldrende, plantet

Evenaged, planted

Ensaldrende, naturlig foryngelse

Evenaged, natural regeneration

Uensaldrende, drift

Unevenaged, operational

Uensaldrende, naturskov

Unevenaged, nature

Gammel driftsform

Ancient managements forms

Værnskov

Protective forest

Andet

Other

Ukendt

Unknown

2.102

3,4

1.110

1,8

184

0,3

489

0,8

175

0,3

0,0

0,1

0,0

301

5,9

168

3,3

0,0

105

2,1

0,3

0,0

0,1

0,0

633

2,8

318

1,4

0,2

135

0,6

0,2

0,0

0,2

0,1

0,0

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

1.000 m

/ha)

325

2,9

217

1,9

0,0

0,3

0,4

0,1

0,0

0,1

0,0

519

5,3

295

3,0

0,1

188

1,9

0,2

0,0

0,1

0,0

328

2,3

115

0,8

118

0,8

0,2

0,4

0,0

0,1

0,0

Tabel 4.13. Fordeling af skovarealet til fredskov og skov som ikke er omfattet af fredskovspligt.

Table 4.13. Distribution of the forest area to forest reserve and other forest.

Fredskov

Forest reserve

I alt

Total

Fredskov

Forest reserve

Ikke fredskov

Not forest reserve

191.205

11.374

81.058

39.181

21.886

37.393

436.133

39.789

146.562

72.687

75.348

102.058

627.338

51.164

227.620

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

Nordjylland

111.868

97.235

139.451

Sjælland

Syddanmark

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.14. Fordeling af skovarealet til habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, der tilsammen udgør

Natura 2000-områderne. Udpegningerne af habitat- og fuglebeskyttelsesområder er delvis overlappende.

Table 4.14. Distribution of the forest area to habitat and bird protection areas (together Natura 2000 areas). Areas

designated as habitat or bird protection areas are partly overlapping.

Arealanvendelse

Landuse

I alt

Total

Natura 2000

Fuglebeskyttelse

Bird protection

Habitat

Ramsar

Ikke Natura 2000

Not Natura 2000

627.338

74.075

48.085

69.102

8.460

553.263

51.164

19.345

14.405

17.619

31.818

227.620

16.920

6.855

16.716

839

210.700

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

Nordjylland

111.868

16.319

10.836

16.214

1.158

95.549

97.235

12.124

9.045

9.471

4.274

85.111

139.451

9.370

6.934

9.050

2.199

130.081

Sjælland

Syddanmark

Tabel 4.15. Fordeling af skovarealet til skovnaturtyper efter Habitatdirektivet.

Table 4.15. Distribution of the forest area to forest naturetypes according to the Habitat Directive.

Naturtype

Nature type

I alt

Ej skovnaturtype

2180

9110

9120

9130

9150

9160

9170

9190

91D0

91E0

Natura 2000

74.075

61.938

450

1.218

321

4.993

1.744

306

1.151

1.615

339

Skovklit

Bøg på mor

Bøg på mor med kristtorn

Bøg på muld

Bøg på kalk

Egeskov og blandskov +/-

rig bund

Vinteregeskov

Stilkege-krat

Skovbevokset tørvemose

Elle- og askeskov

Ej Natura 2000

Not Natura 2000

553.263

504.651

4.509

645

30.151

7.398

126

2.060

499

3.223

I alt

Total

627.338

566.589

450

5.727

966

35.145

9.143

432

3.211

2.114

3.562

Kortlagt skovnaturtype

Mapped nature type

20.480

589

2.900

838

5.429

305

1.604

1.594

3.631

3.521

www. Arealinformation.dk/Kortlægning af naturtypeﬂader. Tilgået den 18/1-2019.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Skovstatistik 2018 udarbejdet af Københavns Universitet, fra miljøministeren

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

institut for geovidenskab og

n at u r f o rva lt n i n g

rolighedsvej 23

1958 frederiksberg

t l f. + 4 5 3 5 3 3 1 5 0 0

[email protected]

www.ign.ku.dk

Skovstatistik 2018

De danske skove har mange forskelligartede funktioner og opfylder der-

for mange behov for samfundet. Skovene leverer træ til industrien og

brændeovnen, indeholder en væsentlig del af den danske natur og tilbyder

samtidig oplevelser til befolkningen. Skovenes mangfoldige funktioner

medfører, at der er en stor opmærksomhed på deres artssammensætning,

struktur, udvikling og anvendelse.

Skovstatistik 2018 beskriver skovenes areal, vedmasse og kulstoflager samt

tilvækst og hugst. Derudover beskrives skovenes artssammensætning,

struktur og udvikling i forhold til sundhed, biodiversitet, beskyttende

funktioner og samfundsøkonomiske forhold. Disse opgøres i forhold til

internationalt anvendte indikatorer for bæredygtig skovforvaltning.

Danmarks Skovstatistik udføres af Institut for Geovidenskab og Natur-

forvaltning, Københavns Universitet, for Miljøstyrelsen, Miljø- og

Fødevareministeriet.