MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 137: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 13/11-19 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. november.

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 137
Offentligt

TALEPAPIR

Samrådsspørgsmål C:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden

for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. november 2019 samt eventuelle

sager, hvortil der

søges mandat i Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge dagsordenen for rådsmødet den 18. november 2019.

1-3.

Punkt 1-3 er

reformen af EU’s landbrugspolitik,

som jeg venter at fore-

lægge til forhandlingsoplæg i Europaudvalget på fredag. Der er ikke sket et

afgørende gennembrud i forhandlingerne. Det skyldes, at mange medlems-

lande ikke ønsker, at Rådet skal fastlægge en holdning, før der er vished om

budgettet.

Forhandlingerne om landbrugsreformen er således tæt knyttet til forhand-

lingerne om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. For at sikre at

mandaterne er på plads til den næste drøftelse af budgettet blandt stats- og

regeringscheferne på Det Europæiske Råd den 12.-13. december vil jeg der-

for forelægge sagen til forhandlingsoplæg på fredag.

Der har været teknisk gennemgang, og der er endnu én i morgen. Jeg vil dog

alligevel gerne kort skitsere hovedelementerne i reformpakken. Der er tale

om tre forskellige forslag, men de forhandles som en samlet pakke.

Punkt 1 er forslaget om strategiske planer, hvor Kommissionen lægger op

til, at medlemslandene skal udarbejde en samlet strategisk plan for gennem-

førelsen af både den direkte støtte og landdistriktsstøtten. Det er reelt det

forslag, hvor vi har de væsentligste dele af landbrugsreformen.

Det er for eksempel i denne del af forslaget, at vi forhandler om det støttebe-

rettigede areal, som Danmark med bruttoarealmodellen ønsker tilpasset til

at gavn for biodiversitet og klima. Det er også her, at man finder Kommissi-

onens forslag om grønne 1-årige støtteordninger under den direkte støtte i

søjle 1, nemlig de såkaldte eco-schemes. Eco-schemes er en god idé, men vi

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 137: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 13/11-19 om indstilling til den kommende dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. november.

TALEPAPIR

ser dog gerne en mere ambitiøs anvendelse, hvor vi ikke kun kan understøt-

te frivillige indsatser, men også visse lovbestemte krav.

Det kunne være i forbindelse med målrettet regulering, eller hvis vi en dag

vil lave krav for at nå vores ambitioner i forhold til ren luft eller klima. Her

vil det være vigtigt med et redskab som eco-schemes, der kan bruges til at

kompensere de landbrugere, der skal gøre en større indsats end andre. Det

er ikke muligt med Kommissionens forslag.

Det er også i denne del af forslaget, at man finder Kommissionens forslag om

støttelofter eller ”capping” af den direkte støtte.

Kommissionen foreslår et

støtteloft for den enkelte bedrift på 100.000 euro, mens støtten skal reduce-

res for alle bedrifter med en støtte over 60.000 euro. Man skal dog fratræk-

ke lønomkostninger.

Det giver både forkerte incitamenter til opsplitning af bedrifter og bliver

tungt administrativt. Derfor mener vi grundlæggende, at det bør være frivil-

ligt for medlemslandene, om de vil have støttelofter.

Punkt 2 er det, som vi kalder den horisontale forordning. Her finder man

tværgående regler om eksempelvis kontrol og sanktioner. Fra dansk side

har vi fokus på, at reglerne bliver så effektive og enkelte som mulige, og at vi

får implementeret ny teknologi på en hensigtsmæssig måde.

Punkt 3 er markedsordningen, hvor Kommissionen kun foreslår få ændrin-

ger. Det er populært sagt her reglerne for den traditionelle landbrugspolitik

med intervention og krisestyring ligger.

Regeringens holdning er identisk med den udgave, som I så i forbindelse

med rådsmødet i oktober. Holdningen er opdateret i forhold til den tidligere

regering, men der er en vis kontinuitet. Det skyldes jo, at den grundlæggen-

de holdning til landbrugspolitikken er bredt forankret i Folketinget. Det

gælder især et ønske om markedsorientering og støtte til den grønne omstil-

ling.

TALEPAPIR

Den grønne omstilling vil vi blandt andet arbejde for ved at prøve at få øre-

mærket så stor en del af landbrugsbudgettet som muligt til grønne formål i

alle medlemslande. I Danmark kommer vi til at bruge mange midler til miljø,

natur og klima fremadrettet, og derfor handler det om at skabe så lige kon-

kurrencevilkår som muligt ved at trække alle lande med.

Endelig ønsker regeringen forenkling. Bruttoarealmodellen er et godt ek-

sempel på, at forenkling og grønne ambitioner kan kombineres. Modellen

betyder, at landbrugeren kan modtage sin hektarstøtte, selvom der udvikler

sig små våde områder eller områder med små buske eller krat på marken.

Det vil være en forenkling for landmanden, og det vil være til gavn for biodi-

versiteten.

Endelig vil jeg gerne understrege, at vi skal undgå en renationalisering af

støtten. Så længe der ikke er udsigt til at få afskaffet landbrugsstøtten, er det

vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår. Det er blandt derfor, at vi arbejder for

at udfase den forvridende produktionskoblede støtte og som minimum sikre

faldende og ens lofter for denne type støtte i alle medlemslande.

Punkt 4 er Kommissionens forslag til en overgangsordning for landbrugspo-

litikken mellem de to reformperioder. Kort sagt erkender Kommissionen

med dette forslag, at den nye reform ikke kommer til at træde i kraft den 1.

januar 2021 som planlagt.

Det er fornuftigt, at Kommissionen skaber klarhed med forslaget og dermed

lægger op til en glidende overgang.

Kort sagt lægger forslaget op til at videreføre de gamle regler et ekstra år og

så tilpasse budgettet.

Det vil sige, at forslaget viderefører ”gamle regler” med

”nye penge”. Det samme var i øvrigt situationen i forbindelse med sidste re-

formperiode, hvor 2014 var et overgangsår.

Det er dog ikke helt så simpelt alligevel. Kommissionen lægger eksempelvis

op til, at visse tilsagn på miljøområdet givet i 2021 højst må være 3-årige.

Det underminerer muligheden for at give tilsagn til for eksempel vådområ-

der i 2021, da disse tilsagn gives for en 20-årig periode.

TALEPAPIR

Det er ikke acceptabelt, at Kommissionen på den måde laver benspænd for

vores miljøindsats, fordi man ønsker hurtigt afløb for midlerne.

Vi er stadig ved at analysere forslagets tekniske detaljer og den første tekni-

ske drøftelse af forslaget finder sted i Bruxelles i denne uge. Vi vil derfor

selvfølgelig sørge for at oversende et opdateret grundnotat med eventuelle

præciseringer eller uddybninger.

Punkt 5

handler om EU’s holdning

til en ændring af Bern-konventionen i

forhold til beskyttelsen af

bramgæs.

Norge har således foreslået en ændring

af Bern-konventionens bilag, som nedklassificerer bramgåsens beskyttelse i

lyset af den voksende bestand.

Ændringen af konventionen slår ikke igennem i EU eller Danmarks beskyt-

telse af bramgæs, da det kræver en ændring af fuglebeskyttelsesdirektivet.

Det sender dog et signal om, at det er vigtigt, at niveauet for beskyttelse føl-

ger den videnskabelige bestandsvurdering. Regeringen kan derfor støtte

forslaget.

Punkt 6 handler om

EU’s holdning til

to forslag, der skal behandles på

partsmødet for

Minamata-konventionen om kviksølv.

Det drejer sig dels

om en tærskelværdi for, hvornår affald med kviksølv skal behandles miljø-

mæssigt forsvarligt, og et forslag om udfasning af kviksølv til tandfyldninger.

I EU skal al affald behandles miljømæssigt forsvarligt, og udfasningen af

kviksølv til tandfyldninger er på linje med dansk regulering. Kort sagt har

forslagene således ikke betydning for beskyttelsesniveauet i EU eller Dan-

mark, men en positiv effekt globalt set. Regeringen støtter derfor forslagene.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg nævne to punkter.

TALEPAPIR

For det første vil jeg gerne orientere om en

sag ved EU-Domstolen om ge-

byrberegninger,

hvor Danmark har afgivet indlæg, og hvor der nu er kom-

met et forslag til afgørelse fra Generaladvokaten.

Det drejer sig om en nederlandsk sag, hvor slagterier er blevet opkrævet ge-

byrer for den offentlige kontrol. Den danske regering er gået ind i sagen, for-

di den er af stor betydning for tre retssager, der verserer ved Østre Landsret

om Fødevarestyrelsens gebyrer for kontrol.

De centrale spørgsmål ved EU-Domstolen er, for hvilket personale og for

hvilke aktiviteter, der må opkræves gebyrer i henhold til kontrolforordnin-

gen.

Generaladvokaten er kommet med sit forslag, og er af den opfattelse, at om-

kostninger relateret til myndighedens administrative og assisterende per-

sonale kan pålægges slagterierne gennem gebyrer.

Generaladvokatens forslag til afgørelse er i god tråd med den danske praksis

for gebyrberegning. Når det er sagt, så er der en vis usikkerhed forbundet

med rækkevidden af Generaladvokatens forslag, og hvad der kan medregnes

under begrebet

’andre udgifter’.

Som I måske ved, er Generaladvokatens forslag ikke bindende og EU-Dom-

stolen er ikke forpligtet til at følge det, når den afsiger dom.

Når dommen er afsagt, skal den vurderes i forhold til at fastlægge dens ræk-

kevidde for de danske forhold. Det vil være op til Østre Landsret at anvende

dommen i domsafsigelsen i de danske retssager.

Hvis I vil vide mere om sagen, vil jeg henvise til det notat, som er oversendt

den 9. november 2018.

For det andet vil jeg gerne give udvalget en

foreløbig status for forhand-

lingerne om fiskerimuligheder for 2020 i Nordsøen, Skagerrak og Kat-

TALEPAPIR

tegat.

Jeg sagde godt nok på mødet i Europaudvalget i oktober, at det nok

ikke ville være muligt at nå en drøftelse, inden forslaget kommer til forhand-

lingsoplæg i december.

Vi har dog allerede fået et forslag fra Kommissionen den 24. oktober, selvom

der fortsat udestår kvoter på de mest centrale arter for Danmark. Det skyl-

des blandt andet, at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med

en række tredjelande. Desuden er der fortsat overvejelser om nogle kvoter

internt i Kommissionen.

Som bekendt er det blandt andet forhandlingerne med Norge, som skal ind-

arbejdes i december-aftalen. Her er det blandt andet torsk, rødspætte,

mørksej og sild, der er vigtige for Danmark. Det gælder også fiskeriet efter

havtaske, lange og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har hoved-

parten af EU’s kvote.

EU-Norge konsultationerne begynder i næste uge, og

der er forudset endnu en forhandlingsrunde i første uge af december.

Generelt er der i henhold til rådgivningen lagt op til reduktioner for en ræk-

ke bestande. Det gælder blandt andet for både torsk i Nordsøen og Skager-

rak samt i Kattegat.

I forhold til EU’s interne bestande afventer vi blandt an-

det fortsat kvoteforslag for torsk i Kattegat og foranstaltninger for ål.

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2020 fastsættes

på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæ-

redygtigt udbytte (MSY) samt fastsatte forvaltningsplaner og strategier.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1.

januar 2020.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Ska-

gerrak genopbygges. Regeringen arbejder i den sammenhæng for, at torske-

kvoten så vidt muligt, og inden for rammerne af den biologiske rådgivning

fastlægges på et niveau, der sikrer, at det blandede, demersale fiskeri ikke

stopper for tidligt, idet torsk vil indgå som en bifangst i dette fiskeri. Rege-

ringen arbejder sammen med andre medlemsstater omkring Nordsøen på at

TALEPAPIR

kombinere dette med andre tiltag målrettet beskyttelse af torsken. Under al-

le omstændigheder vil dette medføre en væsentlig reduktion i fiskerimulig-

hederne

Endvidere arbejder vi for, at TAC for torsk i Kattegat fastsættes som en bi-

fangstkvote. Bestandssituationen tilsiger, at kvoten bør sættes betydeligt

ned. Det er vigtigt at genopbygge bestanden samtidigt med, at der skal fin-

des praktiske løsninger der sikrer, at der fortsat kan finde et fiskeri sted i

Kattegat efter andre arter under landingsforpligtelsen.

Vi vil gå nærmere detaljer i forbindelse med, at sagen forelægges til forhand-

lingsoplæg i december. Og der kommer et notat til udvalget senere i denne

uge om sagen.