MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 132
Offentligt

Varslingssystemet for udvaskning

af pesticider til grundvand (VAP)

Sammendrag af moniteringsresultater

med fokus på juli 2015 - juni 2017

Annette E. Rosenbom, Sachin Karan, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen, Jolanta

Kazmierczak, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Institut for Agroøkologi (AGRO)

Aarhus Universitet

Institut for Bioscience (BIOS)

Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Redaktør:

Annette E. Rosenbom

Forsidefoto af Henning Carlo Thomsen: Vinterhvede på en VAP-mark

Forside:

Henrik Klinge Pedersen

Layout og grafisk produktion:

Forfattere

Trykt:

Februar 2019

ISSN (print): 2446-4244

ISSN (online): 2446-4252

ISBN (print)

978-87-7871-489-3

ISBN (online)

978-87-7871-491-6

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

Telefon: +45 3814 2000

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.geus.dk

Rapporten er også tilgængelig i pdf-format på www.pesticidvarsling.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Indhold

Formål .................................................................................................................................................. 3

Rammer ................................................................................................................................................ 5

Resultater fra moniteringsperioden juli 2015 - juni 2017 .................................................................... 7

1,2,4-triazol ...................................................................................................................................... 9

CyPM ............................................................................................................................................. 10

Flupyrsulfuron-methyl ................................................................................................................... 10

Glyphosat ....................................................................................................................................... 10

Mesotrion ....................................................................................................................................... 11

Bentazon......................................................................................................................................... 11

Resultater fra hele moniteringsperioden maj 1999 - juni 2017 .......................................................... 13

Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelsksprogede VAP-rapporter, som kan findes

på hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.

Forfattergruppen bag det danske sammendrag, den engelske rapport og indsamlingen af

moniteringsresultater er: Annette E. Rosenbom (red.), Sachin Karan, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl

H. Hansen, Jolanta Kazmierczak, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

For ål

For at sikre, at grundvandet ikke forurenes grundet landbrugets anvendelse af godkendte

pesti ider, lev ”VArslingssystemet for udvaskning af Pesti ider til grundvand” VAP initieret i

1998, og har været i drift lige siden. VAP er et tidlig-varsling moniteringsprogram, der ved hjælp

af forsøgsmarker har følgende formål:



At undersøge hvorvidt regelret anvendelse af godkendte pesticider i maksimalt tilladte

doseringer, under reelle, danske markforhold (Figur 1) kan resultere i udvaskning af

pesticiderne og/eller deres nedbrydningsprodukter til grundvandet i koncentrationer

over grænseværdien på 0,1 µg/L. Testperioden er typisk 2 år efter udbringning. En

vurdering af den direkte relation mellem den specifikke pesticidanvendelse på

forsøgsmarken, og fund i grundvandet, opnås ved analyse af vandprøver fra 1 meters

dybde (indhentet via dræn og sugeceller) samt fra grundvandet både nedstrøms og

opstrøms for forsøgsmarken.

At forbedre det videnskabelige grundlag for de danske myndigheders (Miljøstyrelsen)

godkendelses- og reguleringsprocedurer af pesticider på baggrund af den testede

pesticidanvendelse over for de indsamlede moniteringsdata om afgrøder,

dyrkningspraksis, klima, jordens vandbalance og koncentrationer af pesticider og/eller

deres nedbrydningsprodukter i vand indsamlet fra grundvandsfiltre, dræn og sugeceller.



Figur 1.

VAP-markernes

placering i forhold til

nettonedbør - andel af nedbør,

som når grundvandet. De

marker, der indgår i VAP-

arbejdet, repræsenterer de mest

udbredte danske klima- og

jordtyper. Forsøgsmarkerne

repræsenterer både sandjorde,

opsprækkede lerjorde samt de

forskellige nedbørsforhold på

tværs af Danmark. (MST-rapport

nr. 87-503-9581-5, 1992).

Lund-marken er etableret i 2016-

2017 på en lokalitet med et

relativt tyndt, opsprækket lerlag

ovenpå opsprækket kalk. Denne

jordtype er ikke repræsenteret af

de fem andre marker.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

VAP-projektet blev iværksat af Folketinget i 1998, og er ledet af en styregruppe bestående af

Miljøstyrelsen (formand), GEUS (projektledelse) samt Aarhus Universitet. Projektet er

finansieret af Pesticidstrategi 2017-21 (https://mst.dk/media/141516/pesticidstrategi2017-

2021.pdf).

For at øge repræsentativiteten af VAP - set i forhold til geologi - blev der i forbindelse med

finansloven for 2015 (https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/11/aftale-om-

finanslov-2015) indgået en tillægskontrakt til VAP i juni 2015 med finansiering frem til og med

2018 til etablering og drift af en ny VAP-mark med et relativt tyndt lag af opsprækket ler ovenpå

opsprækket kalk. Denne mark repræsenterer en geologi, hvorfra cirka en tredjedel af Danmarks

drikkevand indvindes. Denne lagdelte jordtype forekommer stedvist især i de sydøstlige dele af

Danmark og det nordlige Jylland. Den forventes at være relativt gennemtrængelig for pesticider

og deres nedbrydningsprodukter grundet sprækkerne, og er ikke repræsenteret af de fem andre

marker i VAP (Figur 2). Marken er etableret ved Lund på Stevns og er sat i drift i juli 2017. En

etableringsrapport for den nye VAP-mark er under udarbejdelse og vil blive publiceret i starten

af 2019. I forbindelse med udløbet af den ekstraordinære bevilling ved udgangen af 2018, tages

en af de 6 marker ud af drift fra og med 2019.

Figur 2.

Markante sprækker i lerjorden ved Lund-marken. Bunden af udgravningen er i ca. 5 m dybde.

Sprækkerne muliggør transport af iltet vand fra jordoverfladen ned i stor dybde. Dette forhold ses især i

den dybe del af udgravningen, hvor den ellers grå, ilt-fri lerjord omkring disse sprækker fremstår

okkerfarvet (iltet). Den sorte pil angiver en af de markante istektoniske sprækker dannet pga. gletchernes

belastning under istiden. Foto: Eline Bojsen Haarder, 2016.

QR-kode: Film om den nye VAP-mark i Lund. http://www.undergroundchannel.dk/a-farmers-dilemma

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Resultater fra

juli

5 - ju i

o iteri gsperiode

I perioden fra juli 2015 til juni 2017 er 13 pesticider blevet testet i VAP, hvoraf syv er medtaget

alene for at teste forekomsten af deres nedbrydningsprodukter. Prøverne er således analyseret

for 6 (13 minus 7) pesticider og 18 nedbrydningsprodukter, i alt 24 stoffer (Tabel 1). Ud af disse

24 stoffer, er 5 pesticider og 6 nedbrydningsprodukter (11 stoffer) detekteret i prøver fra

grundvandet, hvoraf et pesticid og to nedbrydningsprodukter (tre stoffer) i nogle tilfælde har

overskredet grænseværdien på 0,1 µg/L.

Nedbrydningsprodukterne IN-KY374 (fra flupyrsulfuron-methyl), AE-F09244 (fra foramsulfuron)

og AMBA samt MNBA (fra mesotrion) svarende til 4 stoffer er fundet i prøver fra dræn eller

sugeceller, men ikke fra grundvandsfiltre. 9 stoffer er hverken fundet i grundvand, vand fra dræn

eller sugeceller i 1 meters dybde. De 24 moniterede stoffer (6 pesticider og 18

nedbrydningsprodukter) er alle tidligere blevet undersøgt i VAP.

Med 12 nye stoffer inkluderet i analyseprogrammet i det hydrologiske år 2015-2016 har det ikke

været økonomisk muligt at tilføje nye stoffer til analyseprogrammet for 2016-2017. Samtlige 24

stoffer er derfor under fortsat evaluering i VAP. Dette skyldes, at de enten (i) ikke har været

testet i en 2-årig periode, (ii) bliver testet under andre forhold, f.eks. anden afgrøde, jordtype

eller andet vejrlig et efterfølgende år eller (iii) følges i en længere periode end 2 år, fordi de

foreløbige fund i vandprøver lægger op til en udvidet moniteringsperiode for at opnå en

forbedret tolkning af moniteringsresultaterne.

Pesticiderne angivet i Tabel 1 har været anvendt i forbindelse med dyrkning af de seneste tre

års afgrøder på VAP-markerne (Tabel 2). Oversigter over hvilke pesticider, der er anvendt på

forskellige afgrøder i hele perioden, 1999 til juni 2017, findes i årets engelsksprogede VAP-

rapport (http://www.pesticidvarsling.dk/).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Tabel 1.

6 pesticider og 18

edbryd i gsprodukter har været i kluderet i VAP’s a alyseprogra i periode juli

2015-

juni 2017, hvoraf der ikke er tilføjet nye stoffer til evaluering i VAP i juli 2016

–

juni 2017. Antallet af vandprøver

indsamlet fra 1 meters dybde (dræn og sugeceller), fra grundvandsfiltre og fra vandingsvand (oppumpet fra boringer

uden for de sandede VAP-marker) er præsenteret sammen med resultater af analyser af prøverne i form af antal

detektioner (Det.), detektioner > 0,1 µg/L og den maksimale koncentration detekteret (Maks. konc.). For

vandingsvandet er analyseresultater angivet i parenteser (koncentration angivet i µg/L; ingen detektioner angives

so ”-”).

Koncentrationer i grundvand, der overstiger grænseværdien på 0,1 µg/L er markeret med fed skrift.

Pesticid

Analyt

Antal prøver

Analyseresultater

1 m's

dybde

Azoxystrobin

Bentazon

Azoxystrobin

CyPM

Bentazon

6-hydroxy-

bentazon

8-hydroxy-

bentazon

N-methyl-

bentazon

CGA 192155

CGA 339833

Flupyrsulfuron-

methyl

IN-JV460

IN-KC576

IN-KY374

Fluroxypyr-

methoxypyridine

Fluroxypyr-

pyridinol

Foramsulfuron

AE-F092944

AE-F130619

Glyphosat

AMPA

Mesotrion

AMBA

MNBA

1,2,4-triazol

100

168

fra

1 m's dybde

Grund- Vandings- Det. Maks.

vands-

vand

konc.

filtre

[µg/L]

216

3 (-)

0.16

340

4.5

(0.011; -;-)

275

3(-)

275

160

255

249

116

249

247

600

1 (-)

3(-)

1 (-)

114

0.45

0.32

0.01

0.07

0.05

0.14

1.30

0.04

0.06

0.45

Grundvandsfiltre

Det.

>0,1 Maks.

konc.

[µg/L] [µg/L]

0.01

0.03

0.02

282

0.05

0.37

0.04

0.03

0.13

0.02

0.07

0.19

Fludioxonil

Flupyrsulfuron-

methyl

Fluroxypyr

Foramsulfuron

Glyphosat

Mesotrion

Tebuconazol 2014

Epoxiconazol 2015

Prothioconazol 2015

Propiconazol 2016

Triasulfuron

4 (-)

Subtotal

Procent

Total

Triazinamin

24 (6 pesticider;

nedbrydnings

produkter)

1675

23%

131

5568

77%

7269

0.4%

381

23%

320

0.5%

Tabel 2.

Afgrøder på de fem VAP-marker i 2015, 2016 og 2017.

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

2015 Vinterhvede

Vinterhvede

Majs

Vårbyg isået kløver Vårbyg isået kløver

2016

Majs

og græs

2017 Vårbyg

Ærter

Vårbyg

Estrup

Majs

Ærter

Fårdrup

Vinterhvede

Vårbyg

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

I det følgende gennemgås VAP-resultaterne for de to nedbrydningsprodukter 1,2,4-triazol og

CyPM samt de fire pesticider flupyrsulfuron-methyl, glyphosat samt mesotrion og bentazon.

Disse stoffer er udvalgt, idet VAP-resultater fra perioden juli 2015-juni 2017 (Tabel 1) viser en

relativ høj udvaskningsrisiko til grundvandet for de to nedbrydningsprodukter. Yderligere opnås

vigtig information vedrørende udvaskningen relateret til de fire pesticider.

1,2,4-triazol

Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, der blandt andet stammer fra forskellige af landbrugets

svampemidler (azol-midler), bliver fortsat påvist i grundvandet under VAP-markerne, også i

koncentrationer over grænseværdien på 0,1 µg/L på den opsprækkede lermark Estrup. 1,2,4-

triazol blev inkluderet i VAP-moniteringen i forbindelse med, at Miljøstyrelsen i 2014 lagde

restriktioner på brugen af azol-midler, der blev vurderet til at kunne danne 1,2,4-triazol i

betydelige mængder. For at beskytte grundvandet mod udvaskning af 1,2,4-triazol blev den

samlede dosering af midlerne på nær prothioconazol pr. vækstsæson nedsat, og

efterårsanvendelse af tebuconazol blev forbudt. Udvaskning af 1,2,4-triazol blev undersøgt i

forbindelse med anvendelse af tebuconazol i 2014 mod svampe i kornafgrøder på de to sandede

marker Tylstrup og Jyndevad, samt de to opsprækkede lermarker Fårdrup og Estrup.

Tebuconazol blev anvendt i maj 2014 på sidstnævnte mark, hvorimod der blev foretaget den nu

forbudte efterårsudbringning på de andre tre marker. Undersøgelserne viste, at 1,2,4-triazol i

en række tilfælde kunne påvises i grundvandet og på Estrup i koncentrationer op til 0,26 µg/L.

Desuden indikerer målingerne, at kilden til forureningen kan være overfladenær, idet

koncentrationerne aftager med dybden. Med undtagelse af Fårdrup, hvor der ikke strømmede

vand i drænet umiddelbart før sprøjtning, blev der fundet 1,2,4-triazol i vandprøver fra 1 meters

dybde og/eller grundvandet, inden tebuconazol blev udbragt. I Estrup overskred

baggrundskoncentrationerne grænseværdien på 0,1 µg/L i grundvandet udtaget fra én

nedstrøms boring. Derfor kan fundene på de to sandede marker og Estrup ikke alene relateres

til den specifikke udbringning af tebuconazol i VAP i 2014, men kan skyldes bidrag fra andre

kilder, såsom tidligere anvendelse af tebuconazol eller anvendelse af andre aktivstoffer i bejdse-

og svampemidler. For at evaluere på sidstnævnte kilde blev epoxiconazol i den nedsatte

dosering anvendt på Jyndevad i maj 2015 samt prothioconazol på Tylstrup (maj og juni 2015),

Jyndevad (juni 2015) og Fårdrup (maj 2015). Brugen af prothioconazol var ikke blevet pålagt

restriktioner i 2014, da stoffet ifølge vurderingen i EU kun danner ubetydelige mængder 1,2,4-

triazol i jord. Prothioconazol blev medtaget i VAP i 2015 for at teste, hvorvidt 1,2,4-triazol kan

dannes i væsentlige mængder under landbrugsmæssige forhold i Danmark. Efter anvendelserne

af stoffet på Tylstrup og Jyndevad ses en stigning i koncentrationen af 1,2,4-triazol i vand fra 1

meters dybde og nogle grundvandsfiltre, men grænseværdien er ikke overskredet. I

grundvandsprøver fra Fårdrup er 1,2,4-triazol fundet i lave koncentration. Vand fra

drænsystemet i 1 m dybde i Fårdrup tyder dog på en stigning i koncentrationen af 1,2,4-triazol

efter sprøjtningen med prothioconazol og frem til august 2015, hvor moniteringen blev stoppet

midlertidigt af økonomiske årsager frem til maj 2016. Koncentrationer målt i vandprøverne

nåede op på et niveau højere end det tidligere målte fra efterår 2014 til vinter 2015. Om hvorvidt

dette niveau er fastholdt efter propiconazol sprøjtningen med halv dosis i juni 2016 er uvist, idet

der ikke været drænvandsafstrømning og dermed heller ingen 1,2,4-triazol analyser af

drænvand. 1,2,4-triazol blev dog atter fundet (sidste gang i marts 2015) i lave koncentration i

enkelte grundvandsprøver. Efter udbringning af epoxiconazol i maj 2015 efterfulgt af

prothioconazol i juni 2015 på Jyndevad steg koncentrationsniveauet til over 0,1 µg/L i 1 meters

dybde. I juni 2016 blev Jyndevad marken igen sprøjtet med propiconazol. Denne gang med

halvdelen af den maksimalt tilladte dosering, hvorefter 1,2,4-triazol generelt blev fundet i endnu

flere vandprøver. Vandprøver, udtaget fra sugeceller installeret i 1 m dybde nedstrøms og i 3-5

m dybde i en opstrøms boring, havde ligeledes et relativt højt indhold af 1,2,4-triazol. Dette

indikerer, at fundene i vandprøver udtaget fra nedstrøms boringer er påvirket af sprøjtningen

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

på VAP-marken, men at de sandsynligvis også af sprøjtninger udført på marker opstrøms VAP-

marken. Disse resultater viser, at 1,2,4-triazol findes i vand fra den variabelt mættede zone på

både de sandede marker og de opsprækkede lermarker. 1,2,4-triazol vil fortsat være inkluderet

i VAP-moniteringen. Bidraget af 1,2,4-triazol fra andre kilder er stadig ukendt; men søges belyst

i et forskningsprojekt initieret af Miljøstyrelsen.

CyPM

CyPM er et nedbrydningsprodukt fra azoxystrobin, der blev anvendt mod svampe i vinterhvede

på Silstrup i blandt andet 2013 og 2014 og i Estrup i 2014. CyPM blev efterfølgende fundet i

mange drænvandsprøver på begge marker i relativt høje koncentrationer; op til 0,56 µg/L på

Silstrup og 1,0 µg/L på Estrup. Stoffet er ligeledes fundet i henholdsvis 100 ud af 756 (Silstrup)

og 41 ud af 766 (Estrup) prøver fra grundvandet. I henholdsvis 12 og 5 af disse prøver var

koncentrationen af CyPM over grænseværdien. De højeste koncentrationer i grundvandet var

0,52 µg/L i september 2014 i Silstrup og 0,46 µg/L i november 2014 i Estrup, hvorefter

koncentrationen var faldende over tid dog med detektioner i perioden juli 2015-juni 2017 (Tabel

1). Moniteringen af CyPM blev stoppet i oktober 2016 på Silstrup; men er fortsat på Estrup.

Azoxystrobin, moderstoffet, er primært fundet i lave koncentrationer i drænvand og enkelte

gange i grundvandet, hvorimod CyPM i stigende grad findes i grundvandet. Efter hver ny

sprøjtning med azoxystrobin på Silstrup ses en stigning i koncentrationen af CyPM i vand fra

grundvandsfiltre. Således blev 9 ud af de 12 grundvandsprøver, der oversteg grænseværdien på

Silstrup, detekteret efter udbringningen i 2014, mens det ved Estrup var 4 ud af 5

grundvandsprøver. Disse fund var desuden i vandprøver fra nye, horisontale boringer i 2 meters

dybde. Det, at transportvejen af CyPM fra overfladen til de vertikale boringer i kanten af marken,

specielt på Estrup, er længere end til de horisontale boringer under marken, ser ud til at være

afgørende for fund af CyPM i grundvandsprøverne. En undersøgelse og vurdering af disse

sammenhænge skal foretages i VAP.

Flupyrsulfuron-methyl

Tre af flupyrsulfuron-methyls nedbrydningsprodukter, IN-JV460, IN-KC576 og IN-KY374, er for

første gang nu evalueret i VAP efter anvendelse i november 2014 og april 2015 i vinterhvede på

den opsprækkede lermark Fårdrup og i vinterhvede i oktober 2014 og marts 2015 på den

sandede mark Jyndevad. Ingen af stofferne blev fundet i grundvandet, og IN-KY374 blev blot

detekteret en gang i den umættede zone på Jyndevad. Efter to års monitering uden

nævneværdige fund af de fire stoffer blev moniteringen af stofferne afsluttet på begge marker i

november 2016.

Glyphosat

Moniteringsresultater tyder på, at snesmeltning i marts 2016 var årsagen til fund af glyphosat i

grundvandet i koncentrationer over 0,1 µg/L to år efter anvendelsen på den opsprækkede

lermark Estrup. Et tilsvarende mønster blev fundet i begyndelsen af 2013 efter snesmeltning.

Markante regnhændelser i august-september 2015 kan være årsag til en koncentration på 0,09

µg/L i grundvandet. På trods af disse vejrfænomeners effekt på glyphosatudvaskningen til

grundvandet samt det faktum, at både glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA findes i

drænvandet fra cirka 1 meters dybde i høje koncentrationer, bliver begge stoffer generelt

sjældent påvist i grundvandet og mestendels i koncentrationer under 0,1 µg/L.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Mesotrion

Split-anvendelse af mesotrion på majs både i Estrup i maj-juni 2015 og 2016 og i Silstrup i juni

2015 og 2016 resulterer i korttidsudvaskning af mesotrion og dets nedbrydningsprodukt MNBA

til dræn i 1 meters dybde. På Estrup blev der i modsætning til Silstrup fundet både mesotrion og

MNBA i grundvandsprøver, men kun i prøver udtaget under den første prøvetagningsrunde, som

skete 11 dage efter split-anvendelsen. Her blev mesotrion fundet i tre grundvandsprøver, hvoraf

én havde en koncentration over 0,1 µg/L. MNBA blev fundet i én grundvandsprøve (0,017 µg/L).

Bentazon

I maj 2016 blev tre nedbrydningsprodukter af bentazon, 6-hydroxy-bentazon, 8-hydroxy-

bentazon og N-methyl-bentazon, inkluderet i moniteringsprogrammet for de to sandede marker

Tylstrup og Jyndevad. Dette skete i forbindelse med en bentazonsprøjtning mod ukrudt i vårbyg

med kløvergræsudlæg. Efter denne anvendelse blev bentazon fundet i vand fra den umættede

zone under begge marker, men ingen af stofferne blev påvist i grundvandet. Efter endnu en

sprøjtning med bentazon i maj 2017 på Jyndevad blev der fundet koncentrationer op til 4,6 µg/L

i vand fra 1 m dybde, men ikke i grundvandet. Dette følger udvaskningsmønstret, som blev

moniteret efter bentazonsprøjtningerne i 2012 og 2013. De kommende års

moniteringsresultater fra VAP vil vise, om de tre nedbrydningsprodukter detekteres over tid i

vand fra sugeceller i den umættede zone og fra moniteringsboringer i grundvandet.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Resultater fra hele o iteri gsperiode

aj 999 - ju i

I hele perioden fra 1999 til juni 2017 er risikoen for udvaskning til grundvandet af i alt 115 stoffer

blevet undersøgt i VAP. Af disse var 50 selve pesticidet, medens 65 var nedbrydningsprodukter.

De 65 nedbrydningsprodukter stammede fra 37 pesticider, hvoraf 3 pesticider (fludioxonil,

mancozeb og tribenuron-methyl) ikke har været inkluderet i VAP-analyseprogrammet, idet de

nedbrydes hurtigt. Det totale antal stoffer svarer til det afrapporterede antal angivet i sidste års

VAP-rapport med den rettelse, at metsulfuron-methyl nu er angivet som et

nedbrydningsprodukt af iodosulfuron-methyl-natrium, selvom det også er godkendt som

pesticid i Danmark.

Ud af de i alt 53 pesticider (50 plus 3), var der fund af 17 pesticider og/eller deres

nedbrydningsprodukter i grundvandet, hvor koncentrationerne i nogle tilfælde overskred

grænseværdien på 0,1 µg/L (Tabel 3). 15 af de 17 pesticider og/eller deres

nedbrydningsprodukter blev tillige fundet i 1 meters dybde i dræn og/eller sugeceller med en

årlig gennemsnitskoncentration efter udbringningen på over 0,1 µg/L (Tabel 4). På opsprækkede

lerjorde resulterede brugen af 12 af de 17 pesticider til tider i fund over grænseværdien i

grundvandet, mens dette kun var tilfældet for 5 af de 17 pesticider på sandjorde. Brugen af 17

andre pesticider resulterede ikke i detektioner i vandprøver fra grundvandsfiltre, hvoraf 10

heller ikke resulterede i detektioner i vandprøver fra dræn eller sugeceller i 1 m dybde. For de

resterende 19 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter blev de alle fundet i

grundvandet, men under grænseværdien på 0,1 µg/L.

Resultaterne af VAP-moniteringen i perioden fra maj 1999 til juni 2017 har, som beskrevet i den

seneste VAP-rapport (Rosenbom

et al.,

2018), bidraget med input til reguleringsarbejdet på

følgende vis:



Der er påvist flere pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i grundvandet

under de opsprækkede lermarker end under de sandede marker.

Antallet af prøver med højt detektionsniveau (røde felter) i Tabel 3 viser, at flere

pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter er blevet påvist mindst én gang i

grundvandet i en koncentration, der overskrider grænseværdien på 0,1 µg/L under de

opsprækkede lermarker end under de sandede marker. På sandjordene afspejler

prøverne med højt detektionsniveau primært langtidsudvaskning af et begrænset antal

nedbrydningsprodukter i koncentrationer over 0,1 µg/L, hvorimod både pesticider og

deres nedbrydningsprodukter udvaskes mere dynamisk/momentant på de

opsprækkede lerjorde, hvilket tilskrives tilstedeværelsen af bioporer og sprækker (Figur

2).

Det er formålet med den nye opsprækkede lermark (Lund) i VAP, som er beliggende

ovenpå opsprækket kalk, at bidrage til en øget forståelse af overlejret, opsprækket

lerjords sårbarhed, så muligheden for tidlig varsling i forhold til udvaskning fra disse

bliver forbedret.



Visse nedbrydningsprodukter såsom diketo-metribuzin kan detekteres i koncen-

trationer over 0,1 µg/L i flere år efter udbringning af pesticidet.

Moniteringsresultaterne indikerer, at pesticidet metribuzin anvendt i kartoffelmarker

bliver tilbageholdt i pløjelaget, hvorfra det langsomt frigives og nedbrydes til diketo-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

metribuzin. Dette stof udvaskes herefter over lang tid til grundvandet, hvor det i flere

tilfælde kan findes i koncentrationer over 0,1 µg/L i op til 5 år efter udbringningen.

Metribuzin blev forbudt i Danmark i 2005 som følge af udvaskning af to

nedbrydningsprodukter til grundvandet. En detaljeret undersøgelse har vist, at det

lange udvaskningsforløb af nedbrydningsproduktet diketo-metribuzin ikke kan

forudsiges med den eksisterende beskrivelse af binding af stoffer i jord, som bruges i de

modeller, der bliver anvendt i reguleringen til estimering af udvaskningsrisikoen. Med

den særligt konservative modellering, som anvendes i den danske regulering af

pesticider, blev udvaskning i relation til anvendelsen af metribuzin forudset, i

modsætning til i den daværende, europæiske regulering.



Mange fund af CGA108906 i grundvandet under de sandede VAP-marker har medført

et forbud mod anvendelse af metalaxyl-M i Danmark i december 2013

–

nu følges

stoffet i GRUMO.

CGA108906 er et nedbrydningsprodukt af metalaxyl-M, som blev anvendt mod

svampesygdomme (kartoffelskimmel) i kartofler i 2010 på de to sandede VAP-marker.

CGA108906 detekteres fortsat i grundvandsprøver fra disse marker i koncentrationer op

til 0,34 µg/L (Tabel 2). Metalaxyl-M, samt dets to nedbrydningsprodukter CGA62826 og

CGA108906, blev inkluderet i VAP, idet der i optagelsesdirektivet for metalaxyl-M i EU i

2002 blev fremlagt materiale, som viste markant udvaskning af de to

nedbrydningsprodukter. Efter de første års fund i VAP blev brugen af metalaxyl-M

forbudt i Danmark i december 2013, og er for nyligt blevet medtaget i det reviderede

analyseprogram for Den Nationale Grundvandsovervågning (GRUMO), og i

Vandværkernes Boringskontrol. I afrapporteringen af sidstnævnte var CGA108906 det

fjerde hyppigst fundne stof i 2016.



Nedbrydningsprodukter såsom TFMP er ofte mere vandopløselige end selve pesticidet

og kan derfor have et relativt højt udvaskningspotentiale, især i forbindelse med

kraftige nedbørshændelser kort efter udbringningen af pesticidet.

Efter fire udbringninger af fluazifop-P-butyl, hvor dosen blev nedreguleret ved de to

sidste udbringninger, synes vejrliget inden for den første uge efter udbringning at spille

en væsentlig rolle for antallet af detektioner af TFMP. For at sikre en god vurdering af

risikoen for udvaskning er det vigtigt at anvende opdaterede og relevante klimadata i

grundvandsmodellerne på EU-niveau. Dette arbejder Miljøstyrelsen bl.a. for.



Det meget toksiske nedbrydningsprodukt nitrofen kunne imod forventning dannes i

jorden efter brug af bifenox.

Fund af nitrofen i drænvand på VAP markerne i Silstrup og Fårdrup i koncentrationer op

til 0,34 µg/L medførte, at moderstoffet bifenox blev forbudt i 2013 i Danmark. Nitrofen,

der også er et pesticid, har været forbudt at anvende i EU siden 1996, da stoffet har

kræftfremkaldende egenskaber.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand



Nedbrydningspotentialet i pløjelaget er altafgørende for udvaskningsrisikoen af både

pesticider og deres nedbrydningsprodukter.

MCPA er et eksempel på et stof, som ikke udvaskes grundet markant mikrobiologisk

nedbrydning i pløjelaget. Kun en enkelt gang er MCPA blevet detekteret i en vandprøve

fra grundvandszonen, og dette i forbindelse med en markant nedbørshændelse.

Alle resultater fra VAP fremgår af de årlige, engelsksprogede VAP rapporter, som kan findes på

hjemmesiden:

http://www.pesticidvarsling.dk/.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Tabel 3.

Detektionsniveau af pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i

grundvandsprøver.

”Højt”

detektionsniveau betyder, at mindst én grundvandsprøve fra mindst én VAP-mark indeholdt pesticidet og/eller dets

nedbrydningsprodukt i en koncentration over 0,1 µg/L (røde felter).

”Lavt” detektio s iveau betyder, at i dst

én

prøve indeholdt pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukt i koncentrationer lig med eller under 0,1 µg/L (blå felter).

Blanke felter angiver, at udvaskningen ikke er undersøgt. (+) angiver, at pesticidet er anvendt inden for

moniteringsperioden juli 2015 - juni 2017.

Detektions Pesticid

Sand

Opsprækket ler

niveau

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Faardrup

Azoxystrobin (+)

Højt

Bentazon (+)

Bifenox

Diflufenican

Ethofumesat

Fluazifop-P-butyl

Fludioxonil (+)

Glyphosat (+)

Mesotrion (+)

Metalaxyl-M

Metamitron

Metribuzin

Propyzamid

Pyridat

Rimsulfuron

Tebuconazol (+)

Terbuthylazin

Aminopyralid

Clopyralid

Desmediphan

Dimethoat

Epoxiconazol

Fenpropimorph

Flamprop-M-isopropyl

Fluroxypyr (+)

Foramsulfuron (+)

Ioxynil

MCPA

Mancozeb

Metrafenon

Phenmedipham

Pirimicarb

Propiconazol

Prosulfocarb

Triasulfuron (+)

Triflusulfuron-methyl

Aclonifen

Amidosulfuron

Boscalid

Bromoxynil

Chlormequat

Clomazon

Cyazofamid

Florasulam

Flupyrsulfuron-methyl (+)

Iodosulfuron-methyl

Linuron

Mesosulforon-methyl

Pendimethalin

Picolinafen

Thiacloprid

Thiamethoxam

Tribenuron-methyl

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukter er detekteret i vandprøver fra grundvandsfiltre i koncentrationer, der

overskrider 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukter er detekteret i vandprøver fra grundvandsfiltre i koncentrationer, der ikke

overskrider 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukter er ikke detekteret i vandprøver fra grundvandsfiltre.

Lavt

Ingen

Disse oplysninger inkluderer 1,2,4-triazol, som evt. også kan stamme fra pesticiderne epoxiconazol, propiconazol og

prothioconazol eller andre azoler fra bejdsning af frø.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand

Tabel 4.

Detektionsniveau af pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i vand fra

1 meters dybde

(dræn og

sugeceller).

”Højt”

betyder, at den årlige gennemsnitskoncentrationen af pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukt

i de indsamlede prøver fra mindst en VAP-mark ligger over 0,1 µg/L (rødt felter).

”Lavt”

betyder, at pesticidet og/eller

dets nedbrydningsprodukt i de indsamlede prøver fra mindst en mark er lig med eller under 0,1 µg/L (blå felter). Blanke

felter angiver, at udvaskningen ikke er undersøgt. (+) angiver, at pesticidet er anvendt inden for moniteringsperioden

juli 2015 - juni 2017.

Sand

Opsprækket ler

Detektions-

Pesticid

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Faardrup

niveau

Azoxystrobin (+)

Højt

Bentazon (+)

Bifenox

Diflufenican

Ethofumesat

Fluazifop-P-butyl

Fluroxypyr (+)

Glyphosat (+)

Mesotrion (+)

Metalaxyl-M

Metamitron

Metribuzin

Picolinafen

Pirimicarb

Propyzamid

Rimsulfuron

Tebuconazol (+)

Terbuthylazin

Amidosulfuron

Bromoxynil

Clomazon

Dimethoat

Epoxiconazol

Flamprop-M-isopropyl

Fludioxonil (+)

Flupyrsulfuron-methyl (+)

Foramsulfuron (+)

Ioxynil

MCPA

Mancozeb

Mesosulfuron-methyl

Metrafenon

Pendimethalin

Phenmedipham

Propiconazol

Prosulfocarb

Pyridat

Triflusulfuron-methyl

Aclonifen

Aminopyralid

Boscalid

Chlormequat

Clopyralid

Cyazofamid

Desmedipham

Fenpropimorph

Florasulam

Iodosulfuron-methyl

Linuron

Thiacloprid

Thiamethoxam

Triasulfuron (+)

Tribenuron-methyl

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er detekteret i en gennemsnitskoncentration overskridende 0,1 µg/L indenfor det

første år efter udbringning

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er detekteret i en gennemsnitskoncentration lig eller mindre end 0,1 µg/L indenfor

det første år efter udbringning samt i færre end tre prøver udtaget efter hinanden, eller i en prøve over 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er ikke eller kun detekteret i meget få prøver under 0,1 µg/L.

Lavt

Ingen

Disse oplysninger inkluderer 1,2,4-triazol, som evt. også kan stamme fra pesticiderne epoxiconazol, propiconazol og prothioconazol

eller andre azoler fra bejdsning af frø.