Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 121
Offentligt
2103442_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 11. november 2019
Sagsnummer: 2019-172
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til gennemførelsesrets-
akt om godkendelse af anvendelsen af strontiumchromat til overfladebehandling af metaldele anvendt i luft-
farts- og forsvarsindustrien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag).
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 19.-20. november 2019.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgørende vægt på, at der
fastsættes krav til godkendelsen, som mindst svarer til de danske arbejdsmiljøkrav. Regeringen lægger endvi-
dere afgørende vægt på, at forslaget og betragtningen om konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver revi-
deret i betydelig grad, så betingelserne for analysen af alternativer i højere grad afspejler dommen.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Grundnotat om godkendelse af anvendelsen af strontiumchromat, metaldele luftfartsindustrien, komitésag, fra miljøministeren
2103442_0002.png
Den 7. november 2019
MFVM 939
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anven-
delsen af strontiumchromat til overfladebehandling af metaldele anvendt i luft-
farts- og forsvarsindustrien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stoffet
strontiumchromat til overfladebehandling af metaldele anvendt i luftfarts- og forsvarsindustrien i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag).
Forslaget giver de henholdsvis engelske, tyske og hollandske virksomheder Wesco Aircraft EMEA Li-
mited, Cytec Engineered Materials GmbH og PPG Europe B.V. tilladelse til fortsat at anvende stoffet i
en periode på 7 år. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 19.-20. november
2019. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet -
ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Dan-
mark. De anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold er ikke tilstrækkelige til
at sikre arbejdstagere. Kommissionen har derfor fastsat en række krav i godkendelsen. Det vurderes,
at de pålagte krav ikke vil føre til en tilstrækkelig reduktion af arbejdstagernes risiko. Ansøgningens
brede anvendelsesområde gør det svært at vurdere, om der kan være egnede alternativer til visse an-
vendelser. Kommissionen har derfor foreslået at indsnævre anvendelsesområdet ved at tilføje en liste
over særlige funktionaliteter, som for eksempel rustbeskyttelse, som brugen af strontiumchromat skal
opfylde. En nyligt afsagt dom
(T-837/16)
i en godkendelsessag om blychromatpigmenter har fastslået,
at Kommissionen på visse punkter havde tilsidesat betingelserne for godkendelse ved at foreslå betin-
gelser, der havde til formål at udbedre utilstrækkeligheder ved ansøgningen. I det konkrete forslag til
gennemførelsesretsakt har Kommissionen beskrevet, hvordan den har taget højde for dommens ele-
menter, men det vurderes ikke tilstrækkeligt. Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forsla-
get i sin nuværende form, idet man lægger afgørende vægt på, at der fastsættes krav til godkendelsen,
som mindst svarer til de danske arbejdsmiljøkrav. Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på,
at forslaget og betragtningen om konsekvenserne af dommen (T-837/16) bliver revideret i betydelig
grad, så betingelserne for analysen af alternativer i højere grad afspejler dommen.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Grundnotat om godkendelse af anvendelsen af strontiumchromat, metaldele luftfartsindustrien, komitésag, fra miljøministeren
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stron-
tiumchromat til overfladebehandling af metaldele anvendt i luftfarts- og forsvarsindustrien i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i henhold
til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i Rådets
afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i henhold til
artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses for
at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod. Kom-
missionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller at
forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er kvalifi-
ceret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I
appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt hvor der
hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 19.-20. november 2019.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig med
at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret, og at
disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er økonomisk
og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfasnings-
processen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer, der
kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal de
virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om og få
godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøkonomiske
fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan markeds-
føres eller anvendes efter
den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal ophøre,
med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af fortsat
markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og at der
ikke findes egnede alternativer.
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen træf-
fer afgørelse vedrørende ansøgning fra de henholdsvis engelske, tyske og hollandske virksomheder
Wesco Aircraft EMEA Limited, Cytec Engineered Materials GmbH og PPG Europe B.V. samt virksom-
heder, der aftager deres produkter, om fortsat anvendelse af op til 10 tons om året af strontiumchromat:
1.
Til overfladebehandling af metaldele anvendt i luftfarts- og forsvarsindustrien.
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Grundnotat om godkendelse af anvendelsen af strontiumchromat, metaldele luftfartsindustrien, komitésag, fra miljøministeren
Wesco Aircraft EMEA Limited, Cytec Engineered Materials GmbH og PPG Europe B.V. fremsendte den
22. maj 2017 ansøgning om godkendelse af strontiumchromat til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen
har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalie-
agentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som hen-
holdsvis den 14. og 13. september 2018 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede desuden, at der er usikkerhed om
eksponeringsvurderingen for arbejdstagere og den generelle befolkning, og at der mangler målte
data for at kunne validere de beskrevne eksponeringsvurderinger. Særligt for spraymaling, er den
høje modellerede risiko bekymrende. Udvalget konkluderede endvidere, at de
risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke er
passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere. RAC vurderer dog, at de
foreslåede tiltag og måleprogrammer for arbejdstagernes udsættelse og udledning til miljøet vil
forbedre situationen.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt vurderes at være alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. Da luftfarts- og
forsvarsindustrien er unik på grund af mange sikkerhedsmæssige krav til certificering og langvarige
udviklings- og testforløb af dele førend de kan introduceres på markedet, har SEAC konstateret, at
der findes enkelte virksomheder, der producerer enkelte dele til få nicheanvendelser med alternative
stoffer eller teknologier, men at disse ikke kan overføres generelt til industrien. Det bemærkes
endvidere, at godkendelsen ikke dækker anvendelser, hvor der allerede eksisterer og er
implementeret alternativer, da introduktionen af dele behandlet med strontiumchromat ligeledes
kræver en langvarig og stringent godkendelsesproces. SEAC har desuden konkluderet, at ansøgeren
har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for menneskers sundhed eller miljøet, der
følger af anvendelsen af stoffet.
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen, at
der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 7 år fra solnedgangsdatoen frem til den
22. januar 2026 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risikohåndte-
ringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. For at imødegå den usik-
kerhed, der knytter sig til vurderingen af alternativer, har Kommissionen endvidere foreslået at ind-
snævre denne anvendelse ved at tilføje en liste over særlige funktionaliteter, som brugen af strontium-
chromat skal opfylde, for eksempel rustbeskyttelse. Endvidere skal virksomheder omfattet af godken-
delsen fremsende information til Kemikalieagenturet (ECHA) om, hvilke af disse funktionaliteter som
er nødvendige for deres anvendelse, samt en begrundelse for hvorfor disse funktionaliteter er nødven-
dige for deres anvendelse.
Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren og de virksomheder, der er omfattet
af godkendelsen, gennemfører de tiltag, som er foreslået af RAC:
- ansøgeren udarbejder specifikke eksponeringsscenarier for repræsentative processer og arbejdsop-
gaver,
- ansøgeren udarbejder en detaljeret guide for, hvordan passende risikohåndteringsforanstaltninger
vælges og implementeres til brug for virksomheder, der aftager deres produkter,
- virksomheder, der er omfattet af godkendelsen, implementerer foranstaltninger til at reducere ar-
bejdstagernes udsættelse samt udslip til miljøet af dichrom(tris)chromat til så lavt et niveau som
teknisk og praktisk muligt. Det skal fortrinsvist ske ved brug af lukkede systemer og automatisering,
hvor muligt, og dernæst ved brug af passende dimensioneret lokal udsugning. Hvor eksponering
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Grundnotat om godkendelse af anvendelsen af strontiumchromat, metaldele luftfartsindustrien, komitésag, fra miljøministeren
-
-
-
-
-
-
-
-
-
nødvendiggør brug af åndedrætsværn, skal dette ske i overensstemmelse med standard procedurer
for brug og vedligehold,
håndtering af chromater i pulverform, spraymaling og bearbejdning foregår i afgrænsede eller af-
mærkede områder eller kun efter procedure i en afgrænset tidsperiode,
lokal (mekanisk) udsugning anvendes til bearbejdning i små arbejdsområder, medmindre det med-
fører fx gnistrisiko eller ikke er teknisk og praktisk muligt,
effektiv rengøringspraksis implementeres for at undgå forureninger nær kar og andet udstyr, hvor
der foregår bearbejdning,
lokalt udsugningsudstyr og åndedrætsværn tjekkes og testes periodisk, og disse tests dokumente-
res, samt arbejdstagere trænes i korrekt anvendelse af personlige værnemidler og åndedrætsværn,
virksomheder, der er omfattet af godkendelsen, gennemfører overvågning af arbejdstagernes ud-
sættelse for chrom(VI) samt af udslip af chrom (VI) til luft og spildevand,
virksomheder, der er omfattet af godkendelsen, anvender monitoreringsdata til vurdere og justere
de anvendte risikohåndteringsforanstaltninger og processer, så arbejdstagernes udsættelse og ud-
ledning til miljøet minimeres,
ansøgeren udarbejder en skabelon til indsendelse af monitoreringsdata til kemikalieagenturet,
virksomheder, der er omfattet af godkendelsen, fremsender monitoreringsdata til kemikalieagen-
turet inden for 12 måneder efter, at godkendelse er givet,
såfremt ansøgeren indsender en review rapport i forbindelse med fornyet vurdering, skal denne
indeholde en detaljeret beskrivelse af arbejdsopgaver og den resulterende eksponering samt en ny
vurdering af udsættelsen af den generelle befolkning via miljøet på baggrund af lokale emissions-
data.
I marts 2019 er der faldet dom i en sag (T-837/16), hvor Sverige har stævnet Kommissionens gennem-
førelsesafgørelse om godkendelse af to blychromatpigmenter. Sverige har anført, at der forelå oplysnin-
ger om mulige alternativer til de beskrevne anvendelser, og at den tildelte godkendelse derfor var i strid
med godkendelsesordningen. Danmark, Finland og Europa-Parlamentet intervenerede i sagen til støtte
for Sverige, mens ECHA støttede Kommissionen. I marts 2019 har retten afsagt dom i sagen og har givet
Sverige medhold. Af rettens dom fremgår blandt andet, at Kommissionen ikke må forsyne godkendelsen
med betingelser, der sigter på at udbedre utilstrækkeligheder/mangler ved den foreliggende analyse af
alternativer. Kommissionen har i maj 2019 appelleret dele af dommen, herunder de dele, der berører
bevisbyrden i analysen af alternativer, Kommissionens mulighed for at foretage egne skøn samt mulig-
heden for at tilføje betingelser til godkendelsen for at udbedre utilstrækkeligheder ved ansøgningen. I
det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen indsat en betragtning med de krite-
rier, som Kommissionen har lagt til grund for at vurdere den teknologiske og økonomiske egnethed af
alternativer i den konkrete godkendelsessag.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Det bemærkes dog, at Europa-Parlamentet har vedtaget resolutioner, hvor flere af Kommissionens for-
slag til godkendelser kritiseres for ikke at leve op til dommen vedrørende Kommissionens godkendelse
af blychromatpigmenter.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Grundnotat om godkendelse af anvendelsen af strontiumchromat, metaldele luftfartsindustrien, komitésag, fra miljøministeren
2103442_0006.png
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun ved-
rører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget
skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske kon-
sekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, da stoffet ikke gen-
findes i færdige produkter.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Fagbevægelsens Hovedorganisation kan ikke støtte Kommissionens forslag, idet ansøgningen ikke i til-
strækkelig grad dokumenterer, at arbejdet kan foregå fuldt forsvarligt, og idet foranstaltningerne hver-
ken lever op til dansk eller europæisk arbejdsmiljølovgivning. Desuden bør en eventuel godkendelse kun
være for en kort årrække (maksimalt 3 år), og at en godkendelse for 7 år er uacceptabel, da det vil mind-
ske incitamenter for substitution, og at der desuden savnes en begrundelse for en review-periode på 7
år.
Det Økologiske Råd kan ikke støtte Kommissionens forslag, idet ansøgningen ikke i tilstrækkelig grad
dokumenterer, at arbejdet kan foregå fuldt forsvarligt, og idet foranstaltningerne hverken lever op til
dansk eller europæisk arbejdsmiljølovgivning. Det Økologisk Råd finder endvidere, at godkendelsespe-
rioden er for lang.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemsstater, som vil støtte forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendelse
være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje eventuelle
risici for mennesker og miljø.
Forslaget til gennemførelsesretsakt tager udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de generelle krav
i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav. Rege-
ringen finder, at risici for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet overstiger et acceptabelt
niveau, og at de pålagte krav i forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang vil føre til en reduktion af arbejdsta-
gernes risiko i EU. Konkret bemærkes det ved gennemgang af ansøgningen, at der ved flere arbejdspro-
cesser med potentiel udsættelse for strontiumchromat hverken er etableret udsugning eller fastlagt pro-
cedurer for brug af åndedrætsværn. Regeringen vil derfor lægge afgørende vægt på, at der fastsættes
krav til godkendelsen, som mindst svarer til de danske arbejdsmiljøkrav. Dette vil også sikre danske
virksomheders konkurrenceevne i forhold til øvrige europæiske virksomheder omfattet af nærværende
godkendelse.
5
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Grundnotat om godkendelse af anvendelsen af strontiumchromat, metaldele luftfartsindustrien, komitésag, fra miljøministeren
I det konkrete forslag til gennemførelsesretsakt har Kommissionen i en betragtning beskrevet de krite-
rier, som Kommissionen har lagt til grund for at vurdere den teknologiske og økonomiske egnethed af
alternativer i den konkrete sag. Disse kriterier bygger på den argumentation, som Kommissionen har
anvendt i deres appel af dommen i sagen om de to blychromatpigmenter (T-837/16). Det vurderes, at
Kommissionens betragtning kan skabe en uønsket præcedens for fremtidige godkendelser, idet Kom-
missionen anlægger en meget snæver fortolkning af, hvorvidt alternativer er egnede. Denne fortolkning
vurderes hverken at leve op til hensigterne med REACH-forordningen eller at leve op til dommen.
Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet man lægger afgø-
rende vægt på, at der fastsættes krav til godkendelsen, som mindst svarer til de danske arbejdsmiljøkrav.
Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at forslaget og betragtningen om konsekvenserne af
dommen (T-837/16) bliver revideret i betydelig grad, så betingelserne for analysen af alternativer i hø-
jere grad afspejler dommen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6