Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del Bilag 98
Offentligt
2226404_0001.png
Als Research APS
juni 2020
RAPPORT
Undersøgelse af udfordringer og stigma
i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0002.png
Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have LGBTI-identitet i Danmark
Udarbejdet af Als Research
for Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet
Forfattet af:
Bjarke Følner, Laura Marie Kalmark og Kristoffer Aagesen.
Udgivet den: 05. juli 2020
ISBN: 978-87-93373-42-6
Als Research ApS
Ny Vestergade 1, 2.
1471 København K.
www.alsresearch.d
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0003.png
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0004.png
02
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Forord......................................................................................................................................4
English summary .....................................................................................................................5
Kapitel 1: Formål og datagrundlag ..........................................................................................6
1.1 Formål .........................................................................................................................6
1.2 Det kvantitative datagrundlag ....................................................................................6
1.3 Det kvalitative datagrundlag .......................................................................................9
1.4 Rapportens opbygning ..............................................................................................10
Kapitel 2: Hovedkonklusioner ...............................................................................................11
2.1 Konklusioner om barrierer for åbenhed blandt LGBT-personer ...............................12
2.2 Konklusioner om oplevede negative reaktioner og diskrimination ..........................13
2.3 Konklusioner om omverdenens syn på LGBT og copingstrategier ............................14
2.4 Konklusioner om sammenhænge mellem stigma, mistrivsel og ensomhed .............15
2.5 Konklusioner om stigma og udfordringer blandt interkønnede ...............................16
2.6 Konklusioner om stigma og udfordringer blandt non-binære ..................................17
Kapitel 3: Hvem har vi spurgt? ..............................................................................................18
3.1. Hvad forstås ved lesbisk, bøsse, biseksuel og transperson? ....................................18
3.2 LGBT-respondenternes baggrundskarakteristika ......................................................19
Kapitel 4: Barrierer for åbenhed omkring LGBT-identitet .....................................................21
4.1 Første overvejelser og første åbenhed omkring LGBT-identitet ...............................21
4.2 Barrierer for åbenhed over for familie ......................................................................25
4.3 Barrierer for åbenhed over for venner og bekendte ................................................30
4.4 Barrierer for åbenhed på arbejdspladsen .................................................................32
4.5 Barrierer for åbenhed på uddannelsessteder ...........................................................35
4.6 Overvejelser med åbenhed blandt de interviewede.................................................38
Kapitel 5: Oplevelser med negative reaktioner og diskrimination ........................................42
5.1 Oplevelser med negative reaktioner .........................................................................42
5.2 Oplevelser med diskrimination .................................................................................46
5.3 Oplevelser med negative reaktioner og diskrimination blandt de interviewede......51
Kapitel 6: Omverdens syn og copingstrategier .....................................................................55
6.1 Oplevelse af omverdenens generelle syn på egen LGBT-identitet ...........................55
6.2 Copingstrategier i relation til det offentlige rum ......................................................56
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0005.png
03
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
6.3 Overvejelser om omverdenens syn på LGBT-personer og copingstrategier blandt de
interviewede................................................................................................................... 66
Kapitel 7: Mistrivsel og ensomhed ....................................................................................... 69
7.1 Hvordan har vi målt risiko for mistrivsel og grad af ensomhed? .............................. 69
7.2 Mistrivsel og ensomhed blandt LGBT-personer ....................................................... 70
7.3 Sammenhæng med manglende åbenhed................................................................. 72
7.4 Sammenhæng med negative reaktioner på åbenhed og diskrimination ................. 75
7.5 Overvejelser om trivsel og ensomhed blandt de interviewede ................................ 79
Kapitel 8: Stigma og udfordringer blandt interkønnede ....................................................... 81
8.1 Hvad kendetegner de interkønnede respondenter? ................................................ 82
8.2 Erfaringer med identifikation og evt. behandling af atypiske variationer ................ 84
8.3 Barrierer for åbenhed blandt interkønnede ............................................................. 85
8.4 Oplevelser med reaktioner og diskrimination, samt copingstrategier ..................... 86
8.5 Overvejelser blandt de interkønnede interviewpersoner ........................................ 90
Kapitel 9: Stigma og udfordringer blandt non-binære.......................................................... 94
9.1 Barrierer for åbenhed blandt non-binære ................................................................ 94
9.2 Oplevelser med negative reaktioner og diskrimination blandt non-binære ............ 95
9.3 Omverdenens syn og coping-strategier blandt non-binære..................................... 96
Litteraturliste ........................................................................................................................ 98
Bilag 1: Spørgeskema til lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner
Bilag 2: Spørgeskema til interkønnede
Bilag 3: Interviewguides
Bilag 4: Supplerende metodebilag
Bilag 5: Svarfordeling på udvalgte baggrundsvariable i LGBT-spørgeskemaet
Bilag 6: Svarfordeling på spørgsmålene i spørgeskemaet til interkønnede
Bilag 7: Svarfordeling på udvalgte spørgsmål for non-binære respondenter
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0006.png
04
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Forord
Denne rapport fremlægger resultaterne af Als Researchs undersøgelse af udfordringer og
stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet. Undersøgelsen er udført for
Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet i perioden november 2019 – juni 2020.
Undersøgelsen er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 3.571 LGBT-personer
samt 24 dybdegående kvalitative interview med LGBTI-personer, 7 interview med rådgivere
fra LGBTI-relaterede rådgivningstilbud og 3 interview med eksperter på området.
Als Research vil gerne sige mange tak til alle de informanter, der har deltaget i
spørgeskemaundersøgelsen og interviewene.
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med en følgegruppe bestående af Signe
Nebelong (projektleder i Sex & Samfund), Susanne Branner Jespersen (sekretariatschef i
LGBT+ Danmark), Jette Clemmensen (formand for Transpersoner i Danmark), Inge Toft
Thapprakhon (talsperson i Intersex Danmark), Tina Thranesen (Vidensbanken om
kønsidentitet og medstifter af LGBT Komitéen), Søren Laursen (medstifter af LGBT Komitéen)
og Christian Graugaard (professor i sexologi v. Aalborg Universitet). Følgegruppen har
bidraget til at kvalificere undersøgelsens spørgeskema og interviewguides, hjulpet med
distribution af spørgeskemaet og givet centrale inputs til undersøgelsens analyser. Stor tak til
alle i følgegruppen.
Ligeledes skal der lyde en tak til Morten Emmerik Wøldike (chefkonsulent i Institut for
Menneskerettigheder), Christian Graugaard (professor i sexologi v. Aalborg Universitet) og
Jeppe Hald (daglig leder af rådgivningen til børn og unge i Sex & Samfund), som gennem
ekspertinterview har været med til at give inputs og kvalificere undersøgelsen.
Undersøgelsen er udført af chefkonsulent Bjarke Følner, konsulent Laura Marie Kalmark og
stud.scient.soc. Kristoffer Aagesen.
Ansvaret for undersøgelsens resultater og konklusioner påhviler alene Als Research.
København, juni 2020
Bjarke Følner
Chefkonsulent og partner
Als Research
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0007.png
05
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
ENGLISH SUMMARY
This study explores stigma and challenges related to being LGBTI in Denmark. The overall
goal of the study is to promote awareness and knowledge of experiences and challenges
related to having an LGBTI-identity. In addition, the study aims to further understanding of
the internal and external barriers experienced by LGBTI-persons in relation to being open
about their sexuality and gender identities. The study was commissioned by the department
of Equal Opportunities under the Ministry of Environment and Food of Denmark and was
conducted in the period November 2019 to June 2020.
The results of this study are intended to spark reflections and inform debate on the topic as
well as destigmatise the field.
In order to determine the scope of stigmatisation as well as provide in-depth accounts of
lived experiences from LGBTI-individuals, the study’s empirical foundation comprises both
quantitative and qualitative data. The former consists of a large-scale survey yielding 3,571
responses from LGBTI-individuals, while the latter comprises 24 qualitative interviews with
LGBTI-persons. In addition, seven advisers from LGBT+ related organisations and three
experts on the field were interviewed, in order to inform its scope and sensitise the
understanding of the field.
Results of the study show that, while a small majority of LGBT-individuals generally
experience positive attitudes from their surroundings with regards to their LGBT-identity, a
substantial minority experiences problems, negative reactions, discrimination and
stigmatisation related to their sexuality or gender identity. Experienced stigmatisation and
limited openness are found to be inversely linked to psychological wellbeing and linked to
loneliness among LGBT-individuals. Feelings of loneliness are found to be five times greater
among LGBT-individuals than in the general population.
These findings also seem to be applicable to intersex-individuals, although the results related
to intersex-individuals are tentative due to the low number of intersex respondents in the
survey. The data also reveal great diversity of experiences within the intersex-category.
Another central finding of the study is the internal variation within the LGBT-category.
Lesbians, gay men, bisexuals and trans-individuals are open to varying degrees and
experience different types and degrees of anticipated and actual stigmatisation. Trans-
individuals are an especially marginalised group, with lower rates of openness, more
anticipated and experienced stigmatisation, greater degrees of loneliness and lower mental
wellbeing. While homosexual men report lower levels of stigmatisation than other LBT-
individuals, they are more exposed to specific kinds of stigmatisation, for instance in terms of
experiencing violence.
In conclusion, the study finds that stigmatisation and anti-LGBTI attitudes from the
surrounding environment remain an issue for a substantial part of LGBTI-individuals.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0008.png
06
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Kapitel 1: Formål og datagrundlag
1.1 Formål
Undersøgelsens formål er at belyse, hvilke udfordringer og stigma der er knyttet til at have
en LGBTI-identitet. Mere specifikt er formålet at tilvejebringe ny viden om LGBTI-personers
erfaringer med, overvejelser om og udfordringer forbundet med at have en LGBTI-identitet,
herunder erfaringer med åbenhed og at ”springe ud” med et særligt fokus på ydre og
internaliserede barrierer herfor.
Herudover er det formålet med undersøgelsen, at dens resultater skal bidrage til debat,
dialog og refleksion over de udfordringer og stigma, der er forbundet med at have en LGBTI-
identitet, herunder til aftabuisering af området.
1.2 Det kvantitative datagrundlag
I forhold til datagrundlaget skal det understreges, at forholdsvis mange unge LGBT-personer
har besvaret spørgeskemaet. Hele 48 % af LGBT-personerne er mellem 16-30 år, og især er
der mange unge blandt de biseksuelle (71 % ml. 16-30 år) og transpersonerne (60 % ml. 16-
30 år).
1
Hvad der yderligere kendetegner respondenter er beskrevet i Kapitel 3. I de følgende
afsnit beskrives dataindsamlingen, den indledende databehandling, repræsentativitet mv.
1.2.1 Spørgeskemaundersøgelse blandt LGBTI-personer
Den kvantitative del af undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt LGBTI-
personer. Spørgeskemaet er udarbejdet i to versioner; én version til lesbiske, bøsser,
biseksuelle og transpersoner og én version til interkønnede (personer som er født med
atypiske variationer i deres biologiske kønskarakteristika). De to spørgeskemaversioner
fremgår af henholdsvis Bilag 1 og Bilag 2.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en websurvey. Den er distribueret via sociale
medier, hjemmesider og nyhedsbreve med hjælp fra LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen,
Vidensbanken om kønsidentitet, Transpersoner i Danmark, Sex og Samfund, Intersex
Danmark og en række andre LGBT+ relaterede organisationer, foreninger og netværk.
Derudover har en række patientforeninger hjulpet med at dele spørgeskemaet blandt
interkønnede. Det gælder blandt andet Klinefelterforeningen, foreningen Fragilt X, AGS-
foreningen og den forhenværende Triple-X forening i Danmark (som har udsendt til tidligere
medlemmer). For at udbrede spørgeskemaundersøgelsen yderligere er der annonceret for
spørgeskemaundersøgelsen i medierne Out & About, Coming Out og på Facebook. Endelig
har datingapp’en Grindr hjulpet med at annoncere spørgeskemaet over for alle deres
brugere i Danmark uden beregning. En stor tak til alle for hjælpen med at synliggøre
spørgeskemaet over for målgruppen.
1
Se Bilag 5, Tabel B5.1.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0009.png
07
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Incitamentet til at besvare surveyen er styrket gennem udlodning af tre gavekort til en værdi
af 500 DKK. Vinderne er fundet ved lodtrækning blandt de LGBTI-personer, der har besvaret
hele surveyen.
Spørgeskemaet har indeholdt spørgsmål om forventede og faktiske negative reaktioner på
åbenhed, oplevelser med negativ opmærksomhed/diskrimination fra omverdenen,
copingstrategier, handlemønstre, ønsker om identitetsudtryk og en række
baggrundsspørgsmål.
I alt besvarede 4.425 personer surveyen i perioden fra d. 14. januar 2020 til d. 12. marts
2020. Da undersøgelsen har til formål at undersøge stigma og udfordringer i forbindelse med
at være lesbisk, bøsse, biseksuel, transperson eller interkønnede, er respondenter, der ikke
er omfattet af førnævnte kategorier, frasorteret i den indledende databehandling.
257 respondenter er yderligere sorteret fra, da de har angivet, at de er heteroseksuelle uden
samtidig at være transpersoner, non-binære
2
eller interkønnede. Derudover er 87
respondenter (76 kvinder og 11 mænd) sorteret fra, da de har angivet, at de er aseksuelle (og
ikke transpersoner eller non-binære). Herefter er respondenter, der alene har svaret på
baggrundsspørgsmålene i starten af spørgeskemaet sorteret fra. Dette gælder 224 personer.
Nogle respondenter har benyttet ”Andet”-kategorien, både ved spørgsmålet angående
seksuel orientering og ved spørgsmålet angående kønsidentitet, ligesom de har svaret ”nej”
til spørgsmålet ”Er du transperson?”. Disse besvarelser er gennemgået manuelt, og i denne
gennemgang er yderligere 112 sorteret fra. De 112 omfatter besvarelser fra respondenter,
som fx har angivet, at de er ”queer”, ”demiseksuel”, ”heteroseksuel”, ”flydende køn”,
”usikker”, mv. i ”Andet”-kategorierne ved spørgsmålene vedrørende seksuel orientering og
kønsidentitet.
I alt har 307 personer angivet, at de er non-binære. Heraf har 203 angivet, at de er
transpersoner og 104 har angivet, at de ikke er transpersoner. Da så forholdsvis mange har
angivet at være non-binære, er disse besvarelser undersøgt selvstændigt i Kapitel 9.
Ligeledes har den indledende databehandling vist, at flere af ”Andet”-respondenterne i
relation til spørgsmålet om seksuel orientering ser sig selv som panseksuel (151
respondenter). De panseksuelles besvarelser er slået sammen med besvarelserne fra de
biseksuelle respondenter.
Personer, som er født efter 2004, er også sorteret fra (39 personer). Undersøgelsen omfatter
således alene LGBTI-personer, som er over 15 år. Endelig er 31 personer, som identificeres
som
outliers
(ekstreme observationer) frasorteret.
Efter denne indledende databehandling består datagrundlaget af i alt 3.571 besvarelser.
Fordelingen af disse besvarelser på LGBTI-grupperne fremgår af nedenstående tabel
3
:
Udtrykket
non-binær
har ikke været defineret i spørgeskemaet, og undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i
hvad respondenten selv knytter til
non-binær.
I flere sammenhænge defineres non-binær dog som en
kønsidentitet, hvor man hverken ser sig selv om mand eller kvinde (Se fx LGBT+ Danmark 2016 eller Sexlinien).
3
Kategoriseringen af henholdsvis lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson er beskrevet i Bilag 4.
2
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0010.png
08
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 1.1: Respondenternes LGBTI-identitet
Lesbiske
Bøsser
Biseksuelle (inkl. panseksuelle)
Transpersoner
Interkønnede
Total
Antal
764
1.193
983
589
42
3.571
1.2.2 Repræsentativitet
Det vides ikke med sikkerhed, hvad den reelle udbredelse af personer med LGBTI-identiteter
er i Danmark, ligesom der ikke findes registerdata eller lignende herom.
4
Dette skyldes blandt
andet, at det er forskelligt, hvad der forstås ved fx lesbisk, bøsse, biseksuel, transperson og
interkøn, og at seksuel orientering og kønsidentitet for mange opleves som følsomt, svært og
potentielt tabubelagt at tale om, og et større frafald ved denne type undersøgelse er derfor
forventeligt. Det er i forlængelse heraf ikke muligt at undersøge, hvorvidt respondenterne i
undersøgelsen er repræsentative for LGBTI-personer i den danske befolkning.
Andre undersøgelser på LGBTI-området har både indsamlet data via ”sneboldsmetoden”
(som i herværende undersøgelse) og samtidig enten via et panel rekrutteret fra en national
repræsentativ undersøgelse eller via en omnibusundersøgelse.
5
Det bør i den sammenhæng
nævnes, at der i disse undersøgelser er forskelle mellem både baggrundskarakteristika og
besvarelserne blandt respondenterne fra de forskellige indsamlingskanaler. Selvom det ikke
vides med sikkerhed, må sneboldsmetoden, som også er benyttet i herværende
undersøgelse, sammenlignet med både omnibusundersøgelser og rekruttering via et
nationalt repræsentativt panel antages af være mindre repræsentativ.
Den benyttede indsamlingsmetode, som er beskrevet ovenfor, er alligevel valgt, da det
hermed er muligt at indsamle mange besvarelser. Et stort datagrundlag muliggør
gennemførelsen af udvalgte subgruppeanalyser, fx i forhold til hvordan henholdsvis lesbiske,
bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede besvarer forskellige spørgsmål. En
dybdegående beskrivelse af, hvad der kendetegner LGBTI-personerne i denne undersøgelse
er beskrevet i Kapitel 3 og Kapitel 8.
1.2.3 Kvantitative analyser og tabelvisninger
Indledningsvist er der opstillet krydstabeller (det vil sige et kryds mellem to variable), der
viser svarfordelingen på samtlige spørgsmål fordelt på respondentens LGBT-identitet. I hver
tabel er der angivet et ’n’, som viser antallet af respondenter ved de enkelte spørgsmål.
Kategoriseringen af henholdsvis lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson er bestemt ud fra,
hvilken seksuel orientering og kønsidentitet respondenterne har angivet, at de har.
6
Det skal
I ”Undersøgelse af LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet” (Als Research 2019), viser en stikprøve blandt
tilfældigt udvalgte voksne danskere, at 4 % identificererde sig som enten L, G, B, T, I eller ”queer”. Dette stemmer
nogenlunde overenes med andre estimater over andelen af LGBT-personer i den samlede danske befolkning (ca.
mellem 3,5 % - 6,2 %). Se fx Gransell & Hansen (2019), s. 9-10.
5
Se fx Gransell & Hansen (2019) og Als Research (2019a)
6
Dette er uddybet i Bilag 4.
4
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0011.png
09
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
fremhæves, at der kan være en vis usikkerhed knyttet til kategoriseringen af henholdsvis
lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, da det kan være forskelligt, hvad
respondenterne forstår ved disse betegnelser. Dette er uddybet i Kapitel 3.1.
Besvarelserne fra de interkønnede personer fremgår af Bilag 6. Disse er ikke inkluderet i de
øvrige tabeller, da det beskedne antal besvarelser bevirker, at tallene er behæftet med stor
usikkerhed. Resultaterne relaterede til de interkønnede gennemgås selvstændigt i Kapitel 8.
Der er foretaget Chi
2
-test for uafhængighed på de krydstabeller, hvor der har været et
tilstrækkelig antal respondenter til, at det har kunnet lade sig gøre, og når respondenten ikke
har kunne markere flere svarmuligheder. P-værdien for Chi
2
-testen er indsat under figuren i
de tilfælde. Beskrivelsen af testen fremgår af Bilag 4.
Desuden er der gennemført logistiske regressionsanalyser for at undersøge sammenhængen
mellem, om respondenten er henholdsvis lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson og
besvarelsen på en række udvalgte spørgsmål, samtidig med at der kontrolleres for en række
kontrolvariable. Den anvendte metode i regressionsanalysen er beskrevet i Bilag 4.
1.3 Det kvalitative datagrundlag
Der er gennemført semistrukturerede og dybdegående interviews med i alt 24 LGBTI-
personer. Fordelingen af interviewpersonerne på LGBTI-kategorierne fremgår af Tabel 1.2:
Tabel 1.2: Fordeling af interviewpersoner på LGBTI
Antal
Lesbiske
Bøsser
Transpersoner
Biseksuelle (inkl. panseksuelle)
Interkønnede
Total
5
4
5
5
5
24
Note: Der fremgår ikke interviewcitater med to af de fem interkønnede interviewpersoner i Kapitel 8, da de ikke har
givet samtykke hertil.
Interviewene har varet mellem en halv time og to timer med en gennemsnitlig varighed på
ca. en time.
Alle interviewpersonerne er rekrutteret gennem spørgeskemaundersøgelsen. I
rekrutteringen af interviewpersoner er der med afsæt i personens spørgeskemabesvarelse
efterstræbt en spredning, således at der inden for hver af de ovenstående kategorier (lesbisk,
bøsse, biseksuel, transperson og interkøn) er interviewpersoner, der har 1) oplevet negative
konsekvenser af åbenhed
og
diskrimination, 2) negative konsekvenser af åbenhed og
ingen
diskrimination og 3)
ingen
negative konsekvenser af åbenhed eller diskrimination. Ligeledes
er det efterstræbt, at respondenterne adskiller sig fra hinanden i forhold til alder og
størrelsen på den by, som respondenten kommer fra.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0012.png
10
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Der er blevet gennemført face-to-face interview på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Visse
interview er gennemført over telefon enten på foranledning af interviewpersonen eller af
praktiske og logistiske hensyn.
Interviewene er gennemført med udgangspunkt i interviewguides. Der er blevet udarbejdet
to interviewguides herunder én til lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner og én til
interkønnede. En lang række af spørgsmålene går igen i de to versioner. Interviewguiden
berører interviewpersonernes overvejelser om og eventuelle erfaringer med at være åben,
eventuelle oplevelser med diskrimination, oplevelse af omverdenens syn på egen LGBTI-
identitet og en række baggrundsspørgsmål. Interviewguides fremgår af Bilag 3.
Derudover er der gennemført syv interviews med rådgivere fra fire forskellige LGBTI-
relaterede rådgivningstilbud.
Der er desuden gennemført tre ekspertinterviews med henholdsvis Christian Graugaard
(professor i sexologi v. Aalborg Universitet), Morten Wøldike (chefkonsulent i Institut for
Menneskerettigheder) og Jeppe Hald (daglig leder af rådgivningen til børn og unge i Sex &
Samfund).
Alle interviewpersoner er i afrapporteringen pseudonymiseret. Dette gælder navne,
stednavne eller andre forhold, der gør det muligt at identificere interviewpersonerne. De
navne, der i afrapporteringen anvendes i forbindelse med citater, er altså pseudonymer.
Ligeledes er alderen på interviewpersonerne af hensyn til anonymitet justeret op og ned med
1-3 år. Enkelte citater kan i mindre grad være omskrevet med henblik på at øge
læsevenligheden. Det betyder eksempelvis, at fyldeord er udeladt, når de ikke bidrager med
mening til det sagte. Ligeledes er mindre grammatiske og sproglige fejl rettet.
1.4 Rapportens opbygning
I
Kapitel 1
præsenteres undersøgelsens formål og datagrundlag.
I
Kapitel 2
fremlægges undersøgelsens hovedkonklusioner.
I
Kapitel 3
beskrives kort, hvad der kendetegner de LGBT-personer, som har besvaret
spørgeskemaet, og som dermed udgør undersøgelsens primære datagrundlag.
I
Kapitel 4
præsenteres de analytiske fund vedrørende LGBT-personernes grader af åbenhed
og barrierer for at være åbne om deres LGBT-identitet.
I
Kapitel 5
gennemgås LGBT-personernes oplevelser med negative reaktioner på åbenhed og
diskrimination.
Kapitel 6
omhandler LGBT-personernes oplevelse af omverdenens syn på LGBT-identiteter,
samt deres copingstrategier i relation til at færdes i det offentlige rum mv.
I
Kapitel 7
undersøges trivsel og ensomhed blandt LGBT-personerne i relation til oplevelser
med stigma og diskrimination.
I
Kapitel 8
gennemgås det selvstændigt, hvilke udfordringer og former for stigmatisering som
interkønnede oplever.
Afslutningsvis berører
Kapitel 9
kort, hvordan de non-binære personer oplever forskellige
stigma og udfordringer.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0013.png
11
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
KAPITEL 2: HOVEDKONKLUSIONER
Hovedfundene i undersøgelsen er:
•
53 % af LGBT-personerne oplever, at der generelt er et positivt syn på deres LGBT-
identitet i Danmark.
Betydelige mindretal blandt LGBT-personer oplever udfordringer og stigmatisering i
relation til at være åbne, diskrimination og begrænset frihed til at færdes og agere,
som de ønsker i det offentlige rum. Både forventede og oplevede former for
stigmatisering udgør således betydelige udfordringer for et mindretal af LGBT-
personer i Danmark.
Manglende åbenhed og oplevelser med negative reaktioner på åbenhed hænger
sammen med en øget risiko for både psykisk mistrivsel og ensomhed blandt LGBT-
personer i Danmark. Forventet og oplevet stigmatisering udgør dermed ikke kun en
udfordring for LGBT-personers ligestilling og frihed til at leve, som de ønsker.
Stigmatiseringen hænger også sammen med en trivselsmæssig udfordring.
Ensomhed udgør en alvorlig udfordring for et stort mindretal af LGBT-personer i
Danmark. Undersøgelsens data indikerer, at ensomhed er omtrent 5-6 gange mere
udbredt blandt LGBT-personer (28 %) end blandt befolkningen generelt (5 %).
De ovenfor nævnte mønstre synes også at gøre sig gældende blandt interkønnede,
om end der er for få respondenter til at konklusionerne med sikkerhed kan
generaliseres. Der er samtidig stor intern diversitet blandt de interkønnede.
Der ses store interne forskelle mellem grader af åbenhed og typer af forventet og
oplevet stigmatisering blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.
Transpersoner udgør en særligt udsat gruppe i relation til manglende åbenhed,
forventet og oplevet stigmatisering samt mistrivsel og ensomhed. Omvendt oplever
bøsser på flere områder færre udfordringer og mindre stigmatisering end andre
LGBT-personer. Bøsser er dog særligt udsatte på visse punkter – eksempelvis i
forhold til oplevelser med vold.
For mange LGBT-personer går der en del år fra de første gang opdager eller
fornemmer deres LGBT-identitet, til de vælger at fortælle nogen om det. Desuden er
manglende åbenhed, mistrivsel og ensomhed særligt udbredt blandt unge LGBT-
personer.
•
•
•
•
•
•
Nedenfor gennemgås undersøgelsens konklusioner i flere detaljer og i relation til de enkelte
temaer og kapitler.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0014.png
12
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
2.1 Konklusioner om barrierer for åbenhed blandt LGBT-personer
I relation til barrierer for åbenhed viser undersøgelsen blandt andet:
•
De fleste LGBT-personer har følt sig tiltrukket af en person af samme køn eller har
tænkt over deres kønsidentitet inden de fylder 15 år (68 %). Alligevel har kun knap
hver femte fortalt det til nogen inden de fylder 15 år (19 %). For mange LGBT-
personer går der således en del år før, de fortæller nogen om deres LGBT-identitet.
Hele 74 % af de biseksuelle og 54 % af transpersonerne er
ikke
åbne over for ét eller
flere familiemedlemmer. Til sammenligning gælder dette 31 % af de lesbiske og 21 %
af bøsserne. Samlet set frygter en betydelig andel af de helt eller delvist ”lukkede”
LGBT-personer at møde manglende forståelse (41 %) eller manglende accept (29 %)
fra familiens side. Desuden angiver hver tredje (34 %), at de ikke har behov for at
være åbne. Særligt transpersoner (61 %) frygter manglende forståelse, mens
manglende behov for åbenhed er særligt udtalt blandt biseksuelle (45 %).
Mange biseksuelle (49 %) og transpersonerne (46 %) i undersøgelsen er
ikke
åbne
over for alle deres venner og bekendte, hvorimod det gælder en lidt mindre andel af
de lesbiske (22 %) og bøsserne (15 %). Cirka 2 ud af 5 af de helt eller delvist ”lukkede”
LGBT-personer angiver, at de ikke har behov for at være åbne over for alle deres
venner og bekendte, mens omkring hver femte forventer, at deres venner eller
bekendte ikke ville have forståelse for deres LGBT-identitet.
Graden af åbenhed blandt LGBT-personer er generelt lavere på arbejdspladser og på
uddannelsessteder end over for familiemedlemmer og venner/bekendte. 48 % af de
LGBT-personer, der er i job, er åbne over for alle på deres arbejdsplads. Blandt de
LGBT-personer, som ikke er åbne over for alle på deres arbejdsplads, angiver cirka
halvdelen (48 %), at de ikke har behov for at være åbne. Der er dog også betydelige
mindretal, som frygter, at åbenhed på arbejdspladsen vil gøre deres liv mere
besværligt, at de ikke vil blive forstået og/eller at åbenhed kan føre til sladder,
mobning eller chikane. Særligt forventer et mindretal af de beskæftigede
transpersoner sådanne former for negative reaktioner og stigmatisering.
Blandt LGBT-personer under uddannelse, er 55 % af bøsserne, 24 % af de biseksuelle,
36 % af de lesbiske og 33 % af transpersonerne åbne over for alle på uddannelsen.
Blandt de helt eller delvist ”lukkede” LGBT-personer svarer 52 %, at de ikke har
behov for at være åbne, mens de øvrige blandt andet frygter manglende accept,
manglende forståelse eller sladder, mobning og chikane. Særligt transpersoner
frygter, at åbenhed på deres uddannelsessted vil gøre deres liv mere besværligt (55
%), og at de vil opleve manglende forståelse (42 %).
•
•
•
•
I Kapitel 4 gennemgås undersøgelsens samlede resultater vedr. barrierer for åbenhed.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0015.png
13
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
2.2 Konklusioner om oplevede negative reaktioner og diskrimination
I relation til negative reaktioner og diskrimination viser undersøgelsen blandt andet:
•
De fleste LGBT-personer (65 %) har ikke oplevet negative reaktioner fra hverken
familiemedlemmer, venner/bekendte eller personer på deres arbejde/uddannelse.
Der er dog markante interne forskelle mellem andelen af henholdsvis lesbiske (70 %),
bøsser (83 %), biseksuelle (57 %) og transpersoner (36 %), som ikke har oplevet
negative reaktioner fra nogle af de førnævnte grupper. Særligt transpersoner har
således oplevet negative reaktioner på åbenhed.
De LGBT-personer, som har oplevet negative reaktioner på åbenhed, har særligt
oplevet manglende accept (65 %), uønsket eller overdreven opmærksomhed (40 %),
tavshed (36 %), samt chikane, drilleri, mobning eller latterliggørelse (35 %).
Hele 77 % af de transpersoner, der har oplevet negative reaktioner på at være åben,
har oplevet dette komme til udtryk som manglende accept. Ligeledes har 35 % af de
transpersoner, der har oplevet negative reaktioner, været udsat for forsøg på at
”omvende” dem til det køn, som de blev tildelt ved fødslen. LGB-personer oplever
også ”omvendelsesforsøg”. 25 % af de lesbiske, 18 % af de biseksuelle og 14 % af de
bøsser, som har oplevet negative reaktioner, har således været udsat for forsøg på at
”omvende” dem til at være heteroseksuelle.
Blandt de LGBT-personer, der har oplevet negative reaktioner på at være åben, er
oplevelser med trusler og fysisk vold mere udbredte blandt bøsser (10 %) og
transpersoner (8 %) end blandt de tilsvarende grupper af lesbiske (7 %) og
biseksuelle (4 %).
Omkring hver tredje LGBT-person har oplevet diskrimination på grund af sin
seksuelle orientering inden for det seneste år. Det gælder 37 % blandt lesbiske, 31 %
blandt bøsser, 31 % blandt biseksuelle og 29 % blandt transpersoner. Desuden har 56
% af transpersonerne (56 %) oplevet diskrimination på grund af deres kønsidentitet
indenfor det seneste år, mens det gælder 1-4 % af LGB-personerne.
De fleste af de LGBT-personer, der har oplevet diskrimination, har været udsat for
dette enten på sociale medier (48 %), på gaden/offentlige steder (43 %), i
traditionelle medier (fx avis, radio, TV) (33 %) eller i nattelivet/på diskoteker (30 %).
De hyppigst oplevede former for diskrimination er nedladende eller hadefulde
kommentarer, samt uønsket eller overdreven opmærksomhed. Endelig er der igen et
mindretal – særligt blandt bøsser og transpersoner – som har været udsat for trusler
om vold (19 % af bøsserne og 14 % af transpersonerne) eller regulær fysisk vold (7 %
af bøsserne og 5 % af transpersonerne) på grund af deres LGBT-identitet.
•
•
•
•
•
I Kapitel 5 gennemgås undersøgelsens samlede resultater vedr. oplevelser med negative
reaktioner og diskrimination.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0016.png
14
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
2.3 Konklusioner om omverdenens syn på LGBT og copingstrategier
I relation til oplevelser af omverdenens syn på LGBT og copingstrategier
7
viser undersøgelsen
blandt andet:
•
53 % af LGBT-personerne oplever, at der generelt er et positivt syn på deres seksuelle
orientering eller kønsidentitet i Danmark. Til sammenligning oplever 12 %, at de
generelt oplever et negativt syn, mens 32 % svarer hverken/eller. Transpersoner (38
%) oplever generelt et mere negativt syn på deres LGBT-identitet end biseksuelle (10
%), bøsser (6 %) og lesbiske (6 %).
Omkring hver tredje LGBT-person har det seneste år undgået at opholde sig eller
færdes på bestemte steder i det offentlige rum på grund af sin LGBT-identitet. Denne
copingstrategi anvendes særligt af transpersoner, hvor næsten halvdelen (48 %)
inden for det seneste år har undgået bestemte steder sammenlignet med 29 %
blandt bøsser, 23 % blandt lesbiske og 14 % blandt biseksuelle. LGBT-personer
undgår særligt at være ude efter et givent tidspunkt på aftenen/natten, gader med
barer/forlystelser og barer og diskoteker. For flertallets vedkommende skyldes dette,
at de opfatter disse steder som ”et utrygt rum”. Det er dog forskelligt, hvad denne
utryghed er forbundet med. Frygt for vold og verbale trusler er fx mest udbredt
blandt bøsser, mens især transpersoner frygter at blive set af personer, som ikke
kender deres LGBT-identitet. I alle fire grupper frygter mere end halvdelen af de
LGBT-personer, som undgår visse steder, tilråb og chikane.
En betydelig andel af LGBT-personer tilpasser deres ageren eller udseende i det
offentlige rum for at undgå stigmatisering eller ubehagelige former for
opmærksomhed. Flere bøsser (55 %) og lesbiske (23 %) undlader fx enten ”altid” eller
”ofte” at holde deres partner i hånden i det offentlige rum, ligesom at forholdsvis
mange bøsser (46 %) og lesbiske (28 %) undlader at kramme, kysse eller kærtegne
deres partner i det offentlige rum. Omvendt er der særligt blandt transpersoner store
mindretal, som enten ”altid” eller ”ofte” vælger at tilpasse deres udseende (33 %),
ikke at formulere sig på en måde, som kan afsløre deres LGBT-identitet (32 %), at
klæde sig anderledes, end de helst vil (29 %) og at tale, bevæge eller gebærde sig
anderledes end de har lyst til (25 %) i det offentlige rum. Disse strategier anvendes
også men i mindre grad af LGB-personer.
Samlet set tegner undersøgelsen et bekymrende billede. Forholdsvis mange LGBT-
personer oplever, at de ikke kan færdes, klæde sig eller agere som de ønsker i dele af
det offentlige rum uden frygt for tilråb, chikane, trusler eller fysisk vold.
•
•
•
I Kapitel 6 gennemgås undersøgelsens samlede resultater vedr. oplevelser med omverdenens
syn på LGBT-identitet og med forskellige copingstrategier i relation hertil i det offentlige rum.
7
Med copingstrategi henvises i rapporten til, hvordan LGBTI-personerne i en bred forstand håndterer at leve med
en identitet, der potentielt er knyttet til stigma og andre udfordringer.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0017.png
15
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
2.4 Konklusioner om sammenhænge mellem stigma, mistrivsel og ensomhed
LGBT-personernes grad af risiko for mistrivsel (langvarig stresstilstand og depression) og
udbredelsen af ensomhed er blevet målt med de validerede skalaer WHO-5 (i relation til
mistrivsel) og TILS (i relation til ensomhed). Undersøgelsen viser blandt andet:
•
Både risiko for mistrivsel og ensomhed er markant mere udbredt blandt LGBT-
personer end blandt den øvrige befolkning i Danmark. I relation til ensomhed
indikerer undersøgelsen, at ensomhed er omtrent 5-6 gange mere udbredt blandt
LGBT-personer (28 %) end blandt befolkningen generelt (5 %). Udbredelsen af
ensomhed er særligt udtalt blandt transpersoner (46 %) og biseksuelle (32 %).
Blandt LGBT-personerne ses en sammenhæng mellem manglende åbenhed,
oplevelser med negative reaktioner på åbenhed og oplevelser med diskrimination på
den ene side og øget risiko for mistrivsel og ensomhed på den anden side. Andelen af
LGBT-personer, som er i risiko for mistrivsel, er således markant højere blandt LGBT-
personer, som har oplevet negative reaktioner på at være åben (47 %) eller som ikke
har valgt at være åbne over for nogen i deres omgangskreds (45 %) sammenlignet
med de LGBT-personer, som ikke har oplevet negative reaktioner på at være åben
(29 %). Ligeledes er ensomhed mere udbredt blandt LGBT-personer, som har oplevet
negative reaktioner på at være åben (42 %) eller slet ikke har været åbne (51 %),
sammenholdt med ensomhed blandt LGBT-personer, der ikke har oplevet negative
reaktioner på åbenhed (19 %).
Udbredelsen af risiko for mistrivsel og ensomhed er markant større blandt de LGBT-
personer, der har følt sig diskrimineret inden for det seneste år end blandt personer,
der ikke har følt sig diskrimineret inden for det seneste år. Fx udgør andelen af
ensomme 52 % blandt LGBT-personer, der det seneste år har oplevet diskrimination
på grund af deres kønsidentitet, 38 % blandt de LGBT-personer, der det seneste år
har oplevet diskrimination på grund af deres seksuelle orientering og kun 17 % blandt
LGBT-personer, der ikke har oplevet diskrimination det seneste år.
Både frygt for potentiel stigmatisering og reelle oplevelser med stigmatisering synes
således at hænge sammen med LGBT-personers relativt dårlige psykiske trivsel og
høje grad af ensomhed.
•
•
•
I Kapitel 7 gennemgås undersøgelsens samlede resultater vedr. sammenhænge mellem
stigmatisering, mistrivsel og ensomhed.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0018.png
16
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
2.5 Konklusioner om stigma og udfordringer blandt interkønnede
Da der har været få interkønnede respondenter, som har besvaret spørgeskemaet, omfatter
undersøgelsen en mindre kortlægning af udfordringer og stigma blandt personer med
medfødte atypiske variationer i deres kønskarakteristika, herefter benævnt
interkønnede.
Resultaterne er behæftet med usikkerhed, da antallet af besvarelser er forholdsvis lavt, og da
det er usikkert i hvilket omfang datagrundlaget er repræsentativt for interkønnede i
Danmark. Datagrundlaget giver dog stadig et interessant indblik i oplevelser med forskellige
typer af udfordringer og stigma blandt interkønnede. Blandt andet viser undersøgelsen:
•
Interkønnede synes at have en forholdsvis lav grad af åbenhed over for familie og
venner/bekendte, samt en meget lav grad af åbenhed over for personer, som de er i
kontakt med gennem deres arbejde og/eller uddannelse. Den lave grad af åbenhed
kan - udover et
manglende behov for åbenhed
- særligt hænge sammen med
forventninger om, at der kan opstå potentielt ”pinlige” eller ”skamfulde” situationer,
hvor omverdenen reagerer med tavshed, forlegenhed eller sladder.
For de fleste interkønnede synes det at gælde, at deres forældre kender til, at de er
født med atypiske variationer i kønskarakteristika, ligesom de fleste har oplevet
deres forældre som støttende og åbne. Der er dog også et mindretal blandt de
adspurgte, som har oplevet, at deres forældre enten har
hemmeligholdt viden
om
deres atypiske variation,
ikke
har været gode til at støtte dem eller
ikke
har inddraget
dem tilstrækkeligt i beslutninger om behandlinger mv.
Et mindretal af de adspurgte interkønnede har oplevet diskrimination og/eller
negative reaktioner på at være åbne fra enten familiemedlemmer, venner/bekendte
eller personer på deres arbejdsplads/uddannelse. Særligt fremhæver de
interkønnede oplevelser med
”uønsket eller overdreven opmærksomhed”,
”latterliggørelse eller mobning”, ”nedladende eller hadefulde kommentarer”,
”forskelsbehandling i sundhedsvæsenet”
og
”usynliggørelse”.
Graden af risiko for mistrivsel og ensomhed er meget høj blandt de adspurgte
interkønnede. 24 ud af 37 er ensomme, mens 18 ud af 37 er i risiko for mistrivsel i
form af depression og langvarig stressbelastning.
Et klart flertal af de adspurgte interkønnede oplever, at der mangler tilstrækkelig
viden om personer født med atypiske variationer i kønskarakteristika i Danmark.
Interkønnede synes således at udgøre en forholdsvis
usynlig
og
ukendt
gruppe i det
danske samfund, hvilket i sig selv kan tænkes at udgøre en væsentlig barriere for
åbenhed, samt for forståelse, accept og anerkendelse af interkønnede i Danmark.
•
•
•
•
I Kapitel 8 gennemgås undersøgelsens samlede resultater vedr. stigma og udfordringer blandt
interkønnede.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0019.png
17
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
2.6 Konklusioner om stigma og udfordringer blandt non-binære
Samlet set har en forholdsvis stor andel af respondenterne angivet, at de er non-binære. Af
de i alt 307 respondenter, som har angivet dette, har 203 angivet, at de også er
transpersoner, mens 104 har angivet, at de ikke er transpersoner.
De non-binære, som er transpersoner, er i alle rapportens analyser indgået i den samlede
kategori af transpersoner. Da der imidlertid er en betydelig andel af de non-binære, som har
angivet, at de
ikke
er transpersoner, indeholder undersøgelsen et særskilt kapitel om den
samlede gruppe af non-binære respondenter. I relation hertil ses det blandt andet:
•
Non-binære, der ikke er transpersoner, er i lidt mindre grad åbne over for deres
familiemedlemmer og venner/bekendte end non-binære, som er transpersoner.
Sammenlignet med den samlede LGBT-gruppe er de non-binære generelt mindre
åbne over for deres familie og venner/bekendte, samt over for personer på
arbejdspladsen og uddannelsesstedet.
Non-binære transpersoner oplever i højere grad negative reaktioner på åbenhed og
diskrimination end non-binære, som ikke er transpersoner. Samlet set er de non-
binære mere udsat for negative reaktioner og diskrimination end den samlede LGBT-
gruppe. Fx har blot 22 % af de non-binære respondenter svaret, at de
ikke
har følt sig
diskrimineret på grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet inden for det
seneste år, hvor hele 51 % i den samlede LGBT-gruppe
ikke
har følt sig diskrimineret
inden for det seneste år.
Generelt oplever en forholdsvis høj andel af non-binære, at der er et negativt syn på
deres kønsidentitet i Danmark. 60 % af de non-binære transpersoner og 45 % af de
non-binære, som ikke er transpersoner, oplever således, at der er et negativt syn på
deres kønsidentitet i Danmark. Dette står i kontrast til den samlede LGBT-gruppe,
hvor 12 % har markeret, at de generelt oplever et negativt syn på deres kønsidentitet
eller seksuelle orientering i Danmark.
Undersøgelsen viser, at de non-binære ligesom den samlede LGBT-gruppe benytter
forskellige strategier til at undgå stigmatisering. Fx har 43 % af de non-binære
transpersoner og 35 % af de non-binære, som ikke er transpersoner inden for det
seneste år undgået at færdes eller opholde sig bestemte steder på grund af deres
kønsidentitet/seksuelle orientering. I den samlede LGBT-gruppe gælder det for 27 %.
•
•
•
I Kapitel 9 gennemgås undersøgelsens samlede resultater vedrørende non-binære.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0020.png
18
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
KAPITEL 3: HVEM HAR VI SPURGT?
I dette kapitel beskrives, hvad der kendetegner de respondenter, som har besvaret
spørgeskemaundersøgelsen. Som det ses i afsnit 1.3, er der en forholdsvis lige fordeling i
forhold til besvarelser fra henholdsvis bøsser (33 %), biseksuelle (28 %), lesbiske (22 %) og
transpersoner (17 %) – med en mindre overvægt af de to førstnævnte kategorier. Omvendt
udgør interkønnede respondenter under 2 % af alle respondenterne og dermed en betydelig
mindre del af datagrundlaget.
I det følgende uddybes, hvad der kendetegner de LGBT-personer, der har besvaret
undersøgelsen. Kendetegn ved de interkønnede respondenter gennemgås i Kapitel 8.
3.1. Hvad forstås ved lesbisk, bøsse, biseksuel og transperson?
I undersøgelsen er LGBT-respondenterne delt ind i de fire kategorier: lesbiske, bøsser,
biseksuelle og transpersoner afhængigt af, hvad de har angivet ved spørgsmålene:
•
•
•
Hvad er din seksuelle orientering?
Hvad er din kønsidentitet?
Er du transperson?
8
Denne inddeling er analytisk givtig, da den kan belyse oplevelser med stigma og udfordringer
i forbindelse med ens LGBT-identitet for henholdsvis L, G, B og T-personer. Samtidig skal det
fremhæves, at det kan være forskelligt, hvad respondenterne læser ind i de forskellige
spørgsmål. Eksempelvis sondres der i undersøgelsen ikke mellem seksuel erfaring, seksuel
tiltrækning og seksuel identitet, som der gøres i andre undersøgelser.
9
Det skal derfor
understreges, at fundene i denne undersøgelse tager udgangspunkt i, hvad respondenterne
selv
knytter til fx seksuel orientering, og om dette for personen er knyttet op på erfaring,
tiltrækning og/eller identitet er uvist.
De lesbiske og bøsser, som indgår i undersøgelsen, har angivet, at deres kønsidentitet er
henholdsvis kvinde og mand. Blandt de biseksuelle har hele 83 % angivet, at de er kvinder og
15 % har angivet, at de er mænd. Blandt transpersonerne har 34 % angivet, at de er non-
binære, 33 % at de er mænd, 22 % at de er kvinder og 11 % har angivet andet.
I den forholdsvis nye SEXUS-undersøgelse
10
ses det, at 1,5 % af mændene og 0,6 % af
kvinderne identificerer sig som homoseksuelle. 1,8 % af mændene og 2,6 % af kvinderne
identificerer sig som biseksuelle.
11
I herværende undersøgelse består datagrundlaget af flere
homoseksuelle end biseksuelle. Sammenholdt med SEXUS-undersøgelsen er det muligt, at de
biseksuelle er underrepræsenterede, og at de homoseksuelle er overrepræsenterede i denne
undersøgelse. Samtidig ses det i SEXUS, at der er en større andel af mændene end kvinderne,
Se de fulde spørgsmål og svarkategorier, samt læs uddybende om inddelingen i Bilag 4.
Fx Pedersen et al. (2003) og Frisch et al. (2019).
10
Frisch et al. (2019).
11
Herudover angiver 4,8 % i SEXUS-undersøgelsen, at de er ”Andet/uafklaret” ved spørgsmålet ”Hvordan vil du
beskrive din seksuelle identitet?”. Frisch et al (2019) s. 83.
8
9
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0021.png
19
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
der er homoseksuelle og en større andel af kvinderne end mændene, der er biseksuelle.
Dette stemmer godt overens med datagrundlaget i denne undersøgelse, hvor der også er
flere mandlige homoseksuelle og flere kvindelige biseksuelle.
3.2 LGBT-respondenternes baggrundskarakteristika
Alder
Undersøges den aldersmæssige fordeling, ses det, at en stor del af LGBT-personerne er i
alderen 20-29 år. Dette gælder hele 34 %, når der ses på tværs af LGBT-grupperne.
12
Hele 69
% af LGBT-personerne er mellem 20-49 år. Særligt blandt transpersoner og biseksuelle er
mange af respondenterne unge – for transpersonerne er 60 % under 30 år og for de
biseksuelle gælder det hele 71 % af respondenterne.
Bystørrelse
En stor del af LGBT-personerne (56 %) bor i en stor by med mere end 100.000 indbyggere.
Særligt gælder det de homoseksuelle respondenter, hvor henholdsvis 57 % af de lesbiske og
68 % af bøsserne har angivet, at de bor i en stor by.
13
Civilstand og børn
I relation til civilstand har 50 % af LGBT-personerne angivet, at de er single. 31 % har angivet,
at de har en kæreste og 16 % at de er gift/i registreret partnerskab. Der ses ikke markante
forskelle mellem LGBT-grupperne. Dog er markant færre biseksuelle gift/i registreret
partnerskab sammenlignet med de øvrige grupper. En mulig forklaring på dette er, at en stor
andel af de biseksuelle respondenter er under 20 år (28 %).
14
I forlængelse heraf svarer kun 12 % af respondenterne
ja
til, at de eller deres eventuelle
partner har børn under 15 år. Her ses en forskel blandt LGBT-grupperne, hvor flest lesbiske
(24 %), nogen biseksuelle (13 %) og transpersoner (11 %) og et mindretal af bøsserne (5 %)
har svaret
ja
til dette spørgsmål.
15
Uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus
Der ses også markante forskelle i forhold til respondenternes højest gennemførte
uddannelse.
16
Eksempelvis har 29 % af de biseksuelle og 29 % af transpersonerne markeret
grundskoleuddannelse, som deres højest gennemførte uddannelse. Dette gælder blot 12 % af
de lesbiske respondenter og 8 % af bøsserne. Omvendt har et lille flertal blandt lesbiske (53
%) og bøsser (52 %) en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det gælder
færre blandt biseksuelle (32 %) og transpersoner (25 %). Igen kan dette være et udtryk for, at
respondenterne generelt er yngre blandt de biseksuelle og transpersonerne.
Dette understreges af, at en stor del af de biseksuelle (52 %) og transpersonerne (40 %)
stadig under uddannelse. Til sammenligning gælder dette 28 % blandt de lesbiske
respondenter og 18 % blandt bøsserne, som omvendt i højere grad er i arbejde. Andelen, der
er i arbejde, ligger således på henholdsvis 65 % blandt bøsserne, 52 % blandt de lesbiske, 34
% blandt de biseksuelle og 28 % blandt transpersonerne. Ligeledes ses det, at en lidt større
Se svarfordelingen i Bilag 5 Tabel B5.1.
Se Bilag 5, Tabel B5.2
14
Se Bilag 5, Tabel B5. 3.
15
Se Bilag 5, Tabel B5.4.
16
Se Bilag 5, Tabel B5.5.
12
13
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0022.png
20
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
andel af transpersonerne (28 %) står uden for arbejdsmarkedet, sammenlignet med lesbiske
(17 %), bøsser (14 %) og biseksuelle (11 %).
17
Etnicitet
De fleste af respondenterne er født i Danmark (92%). Af de respondenter, som ikke er født i
Danmark er 72 % født i et andet vestligt land og 28 % født i et ikke-vestligt land. Ligeledes
gælder det for 84 % af respondenterne, at begge deres forældre er født i Danmark.
18
Religiøs praksis
I forhold til religiøs praksis angiver 65 % af respondenterne, at de slet ikke er praktiserende.
22 % har angivet, at de er praktiserende i mindre grad og 9 % i nogen grad. Af de
respondenter, der er praktiserende, har størstedelen (75 %) angivet, at de praktiserer
kristendom. 16 % har angivet en anden religion/tro og 2 % har svaret, at de praktiserer
islam.
19
Respondenternes forældre er også primært kristne (57 %) eller har ingen religiøs baggrund
(37 %). 31 % af respondenterne angiver, at deres forældre ikke praktiserer, mens de
resterende svarer, at deres forældre praktiserer deres religion i enten mindre grad (45 %), i
nogen grad (14 %), i høj grad (6 %) eller i meget høj grad (4 %).
20
Tilknytning til LGBT+ miljøet
Der er desuden spurgt ind til hvilke dele af LGBT+ miljøet, respondenterne har besøgt inden
for det seneste år. Især angiver de adspurgte LGBT-personer, at de har deltaget i Pride (59
%), besøgt barer, diskoteker eller lukkede fester i LGBT+ miljøet (53 %), benyttet dating-apps
som fx Grindr, Her, Tinder og lignende (46 %) og/eller har deltaget i aktiviteter i LGBT+
foreninger (29 %).
21
Kønsbekræftende behandling og juridisk kønsskifte
Transpersonerne er yderligere blevet spurgt, om de har modtaget kønsbekræftende
behandling.
22
Hertil har størstedelen af transpersonerne (57 %) svaret
Nej.
Samtidig svarer 39
%, at de har modtaget hormonbehandling, 15 % at de har modtaget øvre kirurgi, 11 % at de
har modtaget laserbehandling af skægvækst, 9 % at de har modtaget stemmetræning, 5 % at
de har modtaget nedre kirurgi, samt 2 % at de har modtaget elektrolyse af skægvækst.
Ligeledes er transpersonerne blevet spurgt ind til, om de har skiftet juridisk køn. Hertil har 19
% svaret, at de har skiftet juridisk køn fra mand til kvinde og 13 %, at de har skiftet juridisk
køn fra kvinde til mand, mens 8 % af transpersonerne er i refleksionsperioden. Over
halvdelen af transpersonerne (60 %) har ikke skiftet juridisk køn.
23
Se Bilag 5, Tabel B5.6
Se Bilag 5, Tabel B5.7, Tabel B5.8, Tabel B5.9, Tabel B5.10 og Tabel B5.11.
19
Se Bilag 5, Tabel B5.12 og Tabel B5.13.
20
Se Bilag 5, Tabel B5.14 og Tabel B5.15.
21
Se Bilag 5, Tabel B5.16.
22
Respondenterne har kunne angive følgende former for kønsbekræftende behandling: laserbehandling af
skægvækst, elektrolyse af skægvækst, stemmetræning, hormonbehandling, øvre kirurgi (topkirurgi) og nedre
kirurgi. Se spørgsmålsmålsformuleringen og svarmuligheder i Bilag 1. Se Bilag 5, Tabel B5.17. Hver respondent har
haft mulighed for at angive, at have modtaget flere forskellige typer af behandling.
23
Se Bilag 5, Tabel B5.18.
17
18
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0023.png
21
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
KAPITEL 4: BARRIERER FOR ÅBENHED OMKRING LGBT-
IDENTITET
Dette kapitel fremlægger undersøgelsens resultater i relation til LGBT-personers første
overvejelser om LGBT-identitet, grader af åbenhed og årsager til ikke at være åben i
forskellige sammenhænge.
Indledningsvist ser kapitlet nærmere på svarfordelingerne i spørgeskemaet blandt LGBT-
personer, hvorefter en række hovedindtryk fra de kvalitative interview formidles.
4.1 Første overvejelser og første åbenhed omkring LGBT-identitet
I surveyen er LGB-personerne indledningsvis blevet bedt om at angive, hvor gamle de var, da
de første gang følte sig seksuelt tiltrukket af en person af eget køn, og hvor gamle de var, da
de første gang fortalte nogen herom. Ligeledes er transpersonerne blevet spurgt om, hvor
gamle de var første gang, de tænkte over deres kønsidentitet, og efterfølgende hvor gamle
de var, da de første gang talte med nogen om deres kønsidentitet.
Spørgsmålene er identiske med de formuleringer, der blev brugt i undersøgelsen ”Nydanske
LGBT-personers levevilkår” fra 2015, som også indeholdt en stor websurvey blandt LGBT-
personer i Danmark.
24
Det er derfor muligt – med visse forbehold – at sammenligne de to
undersøgelser for dermed at se, om der er indikationer på udvikling.
25
4.1.1 Første overvejelser om LGBT-identitet
I Tabel 4.1 ses, hvor gamle LGBT-personerne var første gang, at de følte sig seksuelt tiltrukket
af en person af eget køn eller tænkte over sin kønsidentitet:
Tabel 4.1: Hvor gammel var du første gang du følte dig seksuelt tiltrukket af en person af
dit eget køn? (LGB) / tænkte over din kønsidentitet? (T)
Lesbisk
Pct.
(n=756)
7
11
40
29
9
1
0
2
100
Bøsse
Pct.
(n=1.188)
11
18
52
16
2
0
0
1
100
Biseksuel
Pct.
(n=961)
6
11
42
30
7
2
0
3
100
Transperson
Pct.
(n=586)
27
18
26
16
6
1
1
3
100
Total
Pct.
(n=3.491)
11
15
42
23
6
1
0
2
100
0-7 år
8-10 år
11-14 år
15-19 år
20-29 år
30-44 år
45 år eller ældre
Ved ikke
Total
Note: P-værdien kan ikke udregnes med en χ2-test, da antallet af celler, der har en forventet frekvens under 5, overstiger 20
%. Svarmuligheden ”Jeg har aldrig følt mig seksuelt tiltrukket af en person af mit eget køn/tænkt over min kønsidentitet” og
”Andet” fremgår ikke af ovenstående tabel, da under 1% samlet set har angivet dette.
Als Research (2015). Denne undersøgelses LGBT survey blev besvaret af i alt 3.319 LGBT-personer (2.356
fuldkomne besvarelser), hvor af 139 havde ikke-vestlig minoritetsbaggrund (94 fuldkomne besvarelser).
25
Undersøger er opmærksom på, at formuleringen ”dit eget køn” i LGB-spørgsmålet ikke nødvendigvis opleves
som korrekt blandt personer, som har en non-binær kønsopfattelse. Af hensyn til sammenligneligheden med den
tidligere undersøgelse er spørgsmålsformuleringen beholdt. Desuden ses det, at blot 2 % har svaret ”ved ikke".
24
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0024.png
22
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Som det fremgår af tabellen, blev langt de fleste LGBT-personer opmærksomme på, eller fik
anledning til at tænke over deres LGBT-identitet, i løbet af deres barndom eller ungdom. De
fleste i alle kategorier har således følt sig seksuelt tiltrukket af en person af eget køn/tænkt
over deres kønsidentitet inden de er fyldt 20 år. Samtidig ses der dog betydelige variationer
mellem grupperne. Transpersoner har generelt haft overvejelser om deres kønsidentitet
meget tidligt med 27 %, der svarer 0-7 år. Ligesom at næsten halvdelen af transpersonerne
har haft sådanne overvejelser før de er fyldt 11 år (i alt 45 %). LGB-personerne har generelt
følt sig seksuelt tiltrukket til en person af deres eget køn lidt senere. Her er den hyppigst
valgte alderskategori for både lesbiske, bøsser og biseksuelle 11-14 år.
Selvom der er ligheder i svarfordelingen blandt LGB-personer er det interessant, at mens
biseksuelle og lesbiskes fordeling af alder er næsten identiske, så har bøsser generelt været
yngre første gang de følte sig seksuelt tiltrukket af en person af eget køn. For eksempel
svarer knap hver femte bøsse (18 %), at de først har følt sig seksuelt tiltrukket til en person af
deres eget køn
efter
de er fyldt 15 år, mens det for både lesbiske og biseksuelle gælder for
knap 2 ud af 5 (begge 39 %).
Svarfordelingen blandt LGB-personer ligner den tilsvarende svarfordeling på det identiske
spørgsmål, der blev stillet i den ovenfor nævnte undersøgelse fra 2015.
26
Undersøgelsen fra
2015 viste også, at langt de fleste LGB-personer første gang oplever at blive tiltrukket af en
person af deres eget køn, inden de er fyldt 20 år, ligesom de fleste oplever dette i perioden,
når de er mellem 8 og 14 år. Der ses enkelte mindre forskelle i fordelingen på de enkelte
alderskategorier i undersøgelsen fra 2015 og denne undersøgelse.
I forhold til transpersoner viste undersøgelsen i 2015 en svarfordeling, som også er
sammenlignelig med den nuværende undersøgelse. I 2015 angav ca. hver fjerde transperson
fx at have tænkt over sin kønsidentitet inden de er fyldt 7 år, ligesom et stort flertal af
transpersonerne – også i 2015 – angav, at de havde gjort sig tanker om deres kønsidentitet
inden de var fyldt 15 år. Tendensen til tidlig refleksion synes dog at være endnu mere udtalt i
den nuværende undersøgelse. Som vist i Tabel 4.1 svarer i alt 71 % af de adspurgte
transpersoner, at de har tænkt over deres kønsidentitet inden for de første 14 år af deres liv,
mens den tilsvarende andel i undersøgelsen fra 2015 lå på 63 %.
Med forbehold for at respondentsammensætningen er forskellig i de to undersøgelser synes
dette at indikere en
mulig
udvikling i retning af en tidligere bevidsthed om egen kønsidentitet
blandt transpersoner i Danmark. Særligt synes denne mulige tendens at vise sig i
alderskategorien 9-14 år. Mens andelen af transpersoner, der i 2015 svarede, at de første
gang tænkte over deres kønsidentitet i 9-14-års alderen, lå på 38 %, så ligger andelen i den
nuværende undersøgelse på 44 %.
Eksisterende studier har påvist en stigning i antallet af børn og unge, der gennem de seneste
år er blevet henvist til sundhedsfaglig hjælp omkring kønsidentitets-forhold i både Danmark
og de øvrige nordiske lande samt i Storbritannien og Nederlandene.
27
Dette forhold synes at
underbygge den ovenstående tese om en mulig udvikling i retning af tidligere bevidsthed om
egen kønsidentitet blandt transpersoner i Danmark. De nærmere årsager til stigningen i
antallet af børn og unge, der henvises til sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, er
26
27
Als Research (2015).
Kaltiala et al. (2019) og Wiepjes et al. (2018).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0025.png
23
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
stadig ukendte, men øget opmærksomhed omkring kønsidentitetsspørgsmål generelt, øget
tilgængelighed af relevante sundhedsfaglige tilbud, afstigmatisering samt sociale og
mediemæssige påvirkninger kan spille en rolle.
28
4.1.2 Første åbenhed om LGBT-identitet
Hvor forrige afsnit viste, hvornår LGBT-personerne er blevet opmærksom på sin LGBT-
identitet (Tabel 4.1) viser nedenstående tabel, hvor gammel personen var, da vedkommende
fortalte andre herom.
Tabel 4.2: Hvor gammel var du første gang du talte med nogen om… at du følte dig
tiltrukket af en person af dit eget køn? (LGB) / din kønsidentitet? (T)
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel
Trans-
Total
person
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
(n=756)
(n=1.188)
(n=961)
(n=586)
(n=3.491)
0-7 år
0
0
0
4
1
8-10 år
0
2
1
3
1
11-14 år
13
16
21
16
17
15-19 år
49
49
48
34
46
20-29 år
30
27
20
26
25
30-44 år
6
3
4
9
5
45 år eller ældre
1
1
1
3
1
Aldrig
1
1
3
2
2
Ved ikke
1
1
1
2
1
Andet
0
0
1
1
0
Total
100
100
100
100
100
P-værdi = 0,000.
Note: Svarmuligheden ”Aldrig” er forkortet for læsevenlighedens skyld. Den fulde ordlyd i surveyen var: ”
Jeg
har aldrig talt med nogen om min kønsidentitet/seksuelle tiltrækning”
Når Tabel 4.1 og Tabel 4.2 sammenlignes, ses det, at der typisk går forholdsvis lang tid fra
den enkelte respondent er blevet opmærksom på sin LGBT-identitet, til vedkommende første
gang har fortalt andre herom. Mens størstedelen af de adspurgte LGBT-personer har kendt til
eller overvejet deres seksuelle orientering/kønsidentitet inden de er fyldt 15 år (68 %), så er
det blot et mindretal på 19 % af LGBT-personerne, som har fortalt det til nogen inden de er
fyldt 15 år.
Blandt LGB-personer har ca. halvdelen (48-49 %) for første gang talt med nogen om deres
seksuelle orientering i 15-19-års alderen, mens ca. en tredjedel af transpersonerne har fortalt
nogen om deres kønsidentitet for første gang i samme alder. Alderskategorien 15-19 år er
således den hyppigst valgte.
Selvom fordelingen blandt lesbiske, bøsser og biseksuelle i høj grad er ens, så er det
endvidere værd at bemærke, at lesbiske generelt synes at være lidt ældre end bøsser og
biseksuelle, når de første gang fortæller nogen om deres seksuelle orientering. En forklaring
på dette kan være, at de også generelt er ældre, når de første gang føler sig tiltrukket af en
person med samme køn. Omvendt ses det, at en større andel af biseksuelle (22 %) –
Kaltiala et al. (2019).
28
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0026.png
24
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
sammenlignet med bøsser (18 %) og lesbiske (13 %) – har fortalt om deres seksuelle
orientering for første gang inden de er fyldt 15 år.
Ser man på svarfordelingen i denne undersøgelse sammenlignet med den tilsvarende
svarfordeling i LGBT-undersøgelsen fra 2015
29
ses der indikationer på en
mulig
positiv
udvikling – særligt i relation til transpersoner. For eksempel kan det fremhæves, at andelen
af transpersoner, der i denne undersøgelse svarer, at de
aldrig
har fortalt nogen om deres
kønsidentitet ligger på 2 %, mens andelen, der svarede det samme i 2015-undersøgelsen, lå
på 13 % – en forskel på hele 11 procentpoint.
30
Til trods for de forbehold, der må tages ved
en sammenligning de to undersøgelser, kan forskellene indikerer en positiv udvikling.
Mindretallet af transpersoner, som ikke har fortalt nogen om deres kønsidentitet, synes
således at være blevet mindre siden 2015.
Ligeledes indikerer en sammenligning af tallene fra de to undersøgelser, at transpersoner
muligvis er begyndt at tage den første samtale om deres kønsidentitet tidligere i deres liv end
de gjorde tidligere. Som vist i Tabel 4.2. har i alt 23 % af transpersonerne i den nuværende
undersøgelse svaret, at de har fortalt nogen om deres kønsidentitet inden de blev 15 år,
mens den tilsvarende andel i den tidligere undersøgelse fra 2015 lå på 17 %. Igen stemmer
dette indtryk overens med det forhold, at der i en række andre studier er påvist en stigning i
antallet at børn og unge, der gennem de seneste år er blevet henvist til sundhedsfaglig hjælp
vedrørende kønsidentitetsforhold både i Danmark, de øvrige nordiske lande, Storbritannien
og Nederlandene.
31
Sammenlignes fordelingen blandt lesbiske, bøsser og biseksuelle i denne undersøgelse med
undersøgelsen fra 2015 ses der ikke i samme grad indikationer på en udvikling. Generelt ser
fordelingerne således forholdsvis ens ud. Det er dog værd at bemærke, at der i den
nuværende undersøgelse samlet set er knap 2 % af LGB-personerne, som svarer, at de ikke
har fortalt nogen om deres seksuelle orientering, mens den tilsvarende andel lå på 4 % i
undersøgelsen fra 2015. Hertil kommer, at en større del af de biseksuelle respondenter i den
nuværende undersøgelse er relativt unge, hvilket ellers burde øge deres sandsynlighed for at
svare dette. Forskellen mellem andelen i de to undersøgelser er dog fortsat for lille til, at det
kan afgøres, om den indikerer en reel udvikling i retning af øget tidlig åbenhed blandt LGB-
personer eller om der er tale om tilfældigheder.
Selvom der i datamaterialet ses tendenser til en mulig positiv udvikling i retning af øget tidlig
åbenhed blandt LGBT-personer, er det overordnede billede ikke opløftende. For hovedparten
Als Research (2015).
CASA-undersøgelsen fra 2009 indikerer dog, at disse tal reelt kan være højere. Blandt besvarelserne indsamlet
via panel rekrutteret fra en nationalt repræsentativ gruppe svarede hele 62 % af de transkønnede i 2019, at de
aldrig havde talt med nogen om deres transkønnethed. Samtidig gjorde dette sig blot gældende for 15 % af de
transkønnede blandt de respondenter, der i CASA-undersøgelsen er rekrutteret via en banner-survey (Gransell &
Hansen (2019) s. 50). Dette kan indikere, at tallene i herværende undersøgelse også overestimere graden af
åbenhed, da indsamlingsmetoden i højere grad ligner banner-surveyen end panel-surveyen i CASA-undersøgelsen.
31
Kaltiala et al. (2019) og Wiepjes et al. (2018).
29
30
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0027.png
25
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
af LGBT-personernes vedkommende går der stadig en del år, fra de opdager eller fornemmer
deres LGBT-identitet som børn og unge, til de første gang vælger at fortælle nogen om det.
4.2 Barrierer for åbenhed over for familie
4.2.1 Åbenhed over for familien
I Tabel 4.3 nedenfor ses det, hvem i familien LGBT-personerne er åbne eller ikke er åbne over
for:
Tabel 4.3: Er der personer i din familie, som du ikke har fortalt om din seksuelle
orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T)?
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel
Trans-
Total
person
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
(n = 754)
(n = 1.184)
(n = 954)
(n = 586)
(n=3478)
Nej, jeg er åben over
68
78
24
42
55
for alle i min familie
Ja, andre
26
16
62
44
35
familiemedlemmer
Ja, bedsteforældre
19
12
55
32
29
Ja, min far/mine fædre
10
7
38
29
20
Ja, en eller flere
9
6
34
25
17
søskende
Ja, min mor/mine
7
4
31
21
15
mødre
Ja, min svigerfamilie
2
2
19
17
9
Ja, min stedfar/mine
3
1
12
10
6
stedfædre
Ja, min stedmor/mine
3
1
11
9
5
stedmødre
Ønsker ikke at svare
1
1
2
4
2
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100
%.
Som det fremgår af Tabel 4.3, ses der betydelige forskelle i graden af åbenhed over for
familien blandt henholdsvis lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Hele 74 % af de
biseksuelle og 54 % af transpersonerne er ikke åbne over for et eller flere familiemedlemmer.
Til sammenligning gælder dette 31 % af de lesbiske og 21 % af bøsserne.
32
Samtidig er
biseksuelle og transpersoner i højere grad lukkede overfor de forskellige kategorier
familiemedlemmer.
Desuden ses det på tværs af LGBT-identiteterne, at det særligt er bedsteforældre og andre
familiemedlemmer (end den nærmeste familie), som LGBT-personer typisk vælger
ikke
at
Disse tal er udregnet ved at trække personer, som har svaret
Nej
og
Ønsker ikke at svare
fra 100 %. Det vil sige,
at det dækker over personer, som ikke er åben over for minimum et familiemedlem.
32
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0028.png
26
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
være åbne over for. For eksempel har et flertal af de biseksuelle (55 %) valgt ikke at være
åbne over for en eller flere af deres bedsteforældre, mens det tilsvarende gælder for hver
tredje transperson (32 %), hver femte lesbiske (19 %) og omkring hver ottende bøsse (12 %).
Derudover har flere generelt valgt ikke at være åbne om deres LGBT-identitet over for fædre
(i alt 20 %) end over for mødre (i alt 15 %).
Der er gennemført regressionsanalyse med henblik på at belyse, om forskellen mellem LGBT-
grupperne og åbenhed over for familien er signifikant, når der kontrolleres for en række
baggrundsfaktorer.
33
Regressionsanalysen viser, at bøsser sammenlignet med lesbiske har en
signifikant
lavere
sandsynlighed for ikke at have fortalt alle i deres familie om deres seksuelle
orientering, når der testes for betydningen af andre baggrundsfaktorer.
34
Omvendt har både biseksuelle og transpersoner – sammenlignet med lesbiske – en
signifikant
højere
sandsynlighed for ikke at have fortalt alle i deres familie om henholdsvis
deres seksuelle orientering og kønsidentitet – også når der testes for betydningen af andre
faktorer.
35
Det har således signifikant betydning, om man er lesbisk, bøsse, biseksuel eller
transperson, når det handler om sandsynligheden for at være åben over for alle i sin familie.
Udover LGBT-identitet er der en række andre faktorer, som signifikant hænger sammen med
sandsynligheden for at være åben over for alle i sin familie. Blandt de faktorer, som
signifikant
mindsker sandsynligheden for at hemmeligholde sin LGBT-identitet,
er: At være
gift/i registreret partnerskab; at have en kæreste; at have forældre som ”slet
ikke”
er
religiøse og at have dansk/vestlig baggrund (i stedet for ikke-vestlig baggrund).
36
Med andre
ord indikerer regressionsanalysen, at barrierer for åbenhed i relation til familien særligt kan
hænge sammen med at være single/ikke i parforhold, at have mere eller mindre religiøse
forældre og at have ikke-vestlig baggrund.
Det er allerede veldokumenteret, at etnisk baggrund og forældres grad af religiøsitet kan
have væsentlig betydning for LGBT-personers grad af åbenhed over for familiemedlemmer.
En undersøgelse fra 2015 har vist, at nydanske LGBT-personer er signifikant mindre åbne
over for deres familie sammenlignet med andre LGBT-personer i Danmark. Dette kan hænge
sammen med, at signifikant flere nydanske LGBT-personer har oplevet negative – og i nogle
tilfælde voldsomme – reaktioner på åbenhed fra andre familiemedlemmer
37
. Flere
undersøgelser viser ligeledes, at en høj grad af religiøsitet markant øger sandsynligheden for
at have negative holdninger til LGBT-personer.
38
At en mindre grad af åbenhed over for familien kan hænge sammen med at være single og
ung/yngre er mindre velbelyst i den eksisterende forskning. En mulig forklaring er, at det for
nogle LGB-personer først opleves som aktuelt eller nødvendigt at dele deres seksuelle
Se samtlige baggrundsvariable i Bilag 4.
Se Bilag 4, Tabel B4.1 (p < 0,01).
35
Se Bilag 4, Tabel B4.1 (p < 0,01 for begge gruppers vedkommende).
36
Se Bilag 4, Tabel B4.1 (p < 0,01 for alle de nævnte faktorers vedkommende).
37
Als Research (2015).
38
For Danmark se Als Research (2015, 2019b). Tendensen gælder også på verdensplan. Se Pew Research (2014).
33
34
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0029.png
27
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
orientering over for alle i familien, hvis de har en fast partner af samme køn. En
sandsynlighed der alt andet lige vokser med alderen gennem en stor del af livet.
Dette forhold kan også være en medvirkende årsag til, at så få af de adspurgte biseksuelle –
sammenlignet med lesbiske og bøsser – har valgt at være åbne over for alle i deres familie.
De biseksuelle respondenter i undersøgelsen er generelt kendetegnet ved at være
forholdsvis unge og ved i højere grad end lesbiske og bøsser at leve singleliv frem for at være
i faste parforhold (se Kapitel 3, Afsnit 3.2). Desuden har SEXUS-undersøgelsen vist, at færre
biseksuelle end homoseksuelle har gjort sig seksuelle erfaringer med en person af samme
køn. Forskellen er særligt udtalt blandt de yngste i alderen 15-20 år, hvor kun omkring 30 %
af de biseksuelle har gjort sig sådanne erfaringer.
39
Det kan således antages, at en del unge
biseksuelle af denne årsag (endnu) ikke finder det relevant eller nødvendigt at være åben
over for alle i deres familie om deres biseksualitet.
Desuden kan der blandt de biseksuelle, som lever i faste heteroseksuelle parforhold, være en
del, der oplever det som mindre relevant eller nødvendigt at være åbne om deres
biseksualitet. En undersøgelse af LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet fra 2019
indikerer, at der findes en betydelig gruppe biseksuelle, som ofte synes at skjule deres
seksuelle orientering både på arbejdet og i hjemmet – herunder også over for en
heteroseksuel partner eller ægtefælle.
40
4.2.2 Barrierer for at fortælle familien om LGBT-identitet
For yderligere at belyse årsager til den manglende åbenhed er alle de respondenter, som ikke
er åbne over for alle i deres familie, blevet spurgt, hvorfor de ikke har fortalt
familiemedlemmer om deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
Svarfordelingen blandt de i alt 1.363 respondenter, som har svaret, at de ikke er åbne over
for alle i familien, viser, at der er relativt stor forskel på svarfordelingerne i de forskellige
LGBT-kategorier. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at mange respondenter har sat kryds
ved flere forskellige årsager. LGBT-personers manglende åbenhed over for udvalgte
familiemedlemmer hænger således ofte sammen med flere forskellige faktorer.
Den samlede svarfordeling fremgår af Tabel 4.4 på næste side.
39
40
Frisch et al. (2019), Tabel 10.01, s. 601.
Als Research (2019a).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0030.png
28
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 4.4: Hvorfor har du ikke fortalt det eller de nævnte familiemedlemmer om… din
seksuelle orientering? (LGB) / din kønsidentitet? (T)
Lesbisk
Pct.
(n=205)
37
23
28
21
26
23
26
Bøsse
Pct.
(n=227)
30
31
27
20
26
20
31
Biseksuel
Pct.
(n=640)
38
45
22
22
20
24
18
Trans-
person
Pct.
(n=291)
61
19
45
40
27
23
22
Total
Pct.
(n=1363)
41
34
29
25
24
23
22
Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
Jeg har ikke behov for at være åben om
min kønsidentitet/seksuelle orientering.
Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
Jeg tror, at det vil gøre mit liv mere
besværligt.
Jeg har ikke så meget med min familie at
gøre.
Jeg er genert.
Jeg har holdt det hemmeligt i mange år,
og det bliver sværere at være åben, som
årene går.
Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
Jeg tror, at det vil sætte dem i
forlegenhed.
Jeg tror, at de vil blive kede af det.
Når man først har fortalt det, kan man
ikke fortryde.
Jeg er uafklaret/i tvivl om min
kønsidentitet/seksuelle orientering.
Jeg tror, at de vil forsøge at omvende mig
til det køn, som jeg fik tildelt ved
fødslen/heteroseksuel.
Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
Jeg skammer mig over min
kønsidentitet/seksuelle orientering.
Jeg tror, at de vil afbryde kontakten med
mig.
Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller
vold.
Ønsker ikke at svare.
Andet
24
25
20
14
7
12
14
15
19
12
3
5
22
17
12
16
17
8
20
19
22
17
20
24
20
18
16
15
14
11
9
12
11
4
2
23
5
7
9
4
3
18
9
5
5
1
1
21
12
10
9
7
1
17
9
7
7
3
1
20
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100
%. Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at der er personer i familien, som de ikke har fortalt om
deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
Som det fremgår af Tabel 4.4. er
forventet mangel på forståelse
fra familiemedlemmers side
en af hyppigst angivne grunde til manglende åbenhed. Her har bøsser den laveste
svarfrekvens med 30 %, mens lesbiske og biseksuelle har en del højere med henholdsvis 37 %
og 38 %. Transpersoner er den gruppe, der skiller sig mest ud på dette svar, da hele 61 % af
transpersonerne angiver
forventet mangel på forståelse,
som årsag til ikke at være åben over
for én eller flere i deres familie.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0031.png
29
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Transpersoner er også mere tilbøjelige end de øvrige grupper til at angive forventet mangel
på accept fra familiemedlemmers side, og de svarer næsten dobbelt så ofte som de øvrige
grupper, at de tror åbenhed over for alle i familien vil
gøre deres liv mere besværligt.
Samtidig er transpersoner den gruppe, der med 19 % sjældnest angiver, at de ikke har behov
for at være åbne, mens det gælder for henholdsvis 23 %, 31 % og 45 % blandt lesbiske,
bøsser og biseksuelle.
Her er det samtidig værd at notere sig, at
manglende behov for åbenhed
er relativt udbredt
blandt de biseksuelle. Dette forhold kan hænge sammen med de førnævnte mulige årsager
til at de adspurgte biseksuelle generelt er signifikant mindre tilbøjelige end lesbiske og bøsser
til at være åbne over for alle i deres familie.
En anden forskel er, at homoseksuelle sjældnere end biseksuelle og transpersoner angiver
tvivl om deres seksuelle orientering/kønsidentitet som årsag til lukkethed over for familien.
Mens 3 % af bøsserne og 7 % af de lesbiske angiver tvivl som en medvirkende årsag til
lukkethed, gælder det til sammenligning 17 % af de biseksuelle respondenter og 20 % blandt
transpersonerne. Samtidig er der relativt flere homoseksuelle, for hvem hemmeligholdelse
over flere år har været en faktor.
Frygt for at miste kontakten til familien er en mindre hyppigt valgt årsag, men stadig
betydningsfuld kategori. Omtrent hver tiende lesbiske, bøsse og transperson tror, at
familiemedlemmer ville afbryde kontakten med dem, hvis de valgte at være åbne.
Det er også værd at notere, at 4 % blandt lesbiske og bøsser og 7 % blandt transpersoner
frygter trusler og vold som reaktion på åbenhed over for alle i familien.
Samlet set indikerer svarmønstrene i Tabel 4.3 og 4.4, at transpersoner udgør en særligt
udsat gruppe, når det handler om frygt for negative konsekvenser af åbenhed over for alle i
deres familie. Denne type af frygt er dog generelt en udfordring for et mindretal af LGBT-
personer. I socialpsykologisk forskning bruges ofte begrebet forventet stigmatisering
(”anticipated stigmatisation”) om en sådan form for frygt for negative konsekvenser af
åbenhed omkring en skjult identitet. Denne forskning viser samtidig, at forventet
stigmatisering har negative følgevirkninger for psykisk trivsel.
41
Det må desuden fremhæves som bekymrende, at et mindretal af de ”lukkede” LGBT-
personer i alle fire grupper specifikt svarer, at de undlader at fortælle deres familie om deres
identitet, fordi de ”skammer sig over den”. Dette indikerer, at et mindretal af LGBT-
personerne påvirkes af udefrakommende faktorer til at tro på negative opfattelser af deres
identitet. I den socialpsykologiske forskning benævnes dette fænomen ofte
internaliseret
stigma,
og knyttes til en stærk risikofaktor for nedsat psykisk trivsel.
42
Som beskrevet i Kapitel
7 viser også den herværende undersøgelse, at der er en tæt sammenhæng mellem risikoen
for mistrivsel og ensomhed på den ene side og manglende åbenhed på den anden side.
41
42
Se fx Chaudoir et al. (2013), Quinn & Chaudoir (2009) og Hatzenbuehler (2009).
Den teoretiske baggrund for internalisering af stigma er allerede beskrevet i det klassiske studie af Goffman
(1963). For indblik i sammenhænge mellem indikationer på internaliseret stigma og psykisk mistrivsel se fx
Chaudoir et al. (2013), Hatzenbuehler et al. (2008), Meyer (2003) samt Crocker & Major (1989).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0032.png
30
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
4.3 Barrierer for åbenhed over for venner og bekendte
4.3.1 Åbenhed over for venner og bekendte
Tabel 4.5 viser, om der er venner og bekendte, som LGBT-personerne ikke er åbne over for:
Tabel 4.5: Er der venner eller bekendte, som du ikke har fortalt om din seksuelle
orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T)
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel
Trans-
Total
person
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
(n=748)
(n=1171)
(n=930)
(n=576)
(n=3425)
Ja, nære venner
3
2
14
15
8
Ja, andre venner
7
5
30
35
17
Ja, bekendte
20
12
45
48
29
Nej, jeg er åben over for alle
76
84
44
41
64
mine venner og bekendte
Ønsker ikke at svare
0
0
2
3
1
Andre
2
1
3
5
2
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til
mere end 100 %.
Som vist i Tabel 4.5 er det især biseksuelle (49%) og transpersonerne (46%) i undersøgelsen,
som er
ikke
åbne over for alle deres venner og bekendte. Omvendt er 22 % af de lesbiske og
15 % af bøsserne
ikke
åbne over for alle deres venner og bekendte.
43
Sammenlignet med Tabel 4.3 er det værd at bemærke, at der særligt blandt biseksuelle er en
markant højere andel, der er åbne over for alle deres venner og bekendte (44 %) end over for
alle i deres familie (24 %). Blandt bøsser og lesbiske ses også en tendens til, at flere er åbne
over for alle deres venner og bekendte (84 % og 76 %) end over for alle i deres familie (78 %
og 68 %). Den samme tendens ses ikke blandt transpersoner. Et tilsvarende mindretal på
cirka 2 ud af 5 transpersoner er åbne over for henholdsvis alle i deres familie (42 %), hvilket
ligner andelen af transpersoner, som er åbne over for venner og bekendte (41 %).
Regressionsanalysen viser, at der forsat er forskelle mellem om man er åben over for
venner/bekendte og om man er henholdsvis lesbisk, bøsse, biseksuel og transperson, når der
testes for betydningen af andre baggrundsfaktorer. Bøsser er således signifikant mere
tilbøjelige end lesbiske til at være åbne over for alle deres venner og bekendte, mens
biseksuelle og transpersoner omvendt er signifikant mindre tilbøjelige hertil.
Samtidig peger regressionsanalysen på en række faktorer, som har signifikant betydning.
Eksempelvis hænger det at være at gift/i registreret partnerskab sammen med en
signifikant
mindre sandsynlighed
for at hemmeligholde sin LGBT-identitet over en eller flere venner eller
bekendte. Omvendt ses det, at LGBT-personer, som har forældre, der i mere eller mindre
Disse tal er udregnet ved at trække personer, som har svaret
Nej
og
Ønsker ikke at svare
fra 100 %. Det vil sige,
at det dækker over personer, som ikke er åben over for én eller flere af de øvrige kategorier (Ja,
nære venner, Ja,
andre venner, Ja, bekendte
og
Andre).
43
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0033.png
31
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
grad er religiøse og LGBT-personer, som er under uddannelse, er
signifikant mere tilbøjelige
end andre til at hemmeligholde deres LGBT-identitet over for venner eller bekendte.
44
4.3.2 Barrierer for at fortælle venner og bekendte om LGBT-identitet
Med henblik på at belyse årsager til manglende åbenhed er alle de respondenter, som har
svaret, at de ikke er åbne over for alle deres venner og bekendte, blevet spurgt om, hvorfor
de ikke har fortalt den eller de venner/bekendte om sin seksuelle orientering/kønsidentitet:
Tabel 4.6: Hvorfor har du ikke fortalt den eller de venner/bekendte om din seksuelle
orientering? (LGB) / kønsidentitet (T)?
Lesbisk
Pct.
(n=173)
Bøsse
Pct.
(n=181)
Bi-
seksuel
Pct.
(n=502)
Trans-
person
Pct.
(n=323)
Total
Pct.
(n=1179)
Jeg har ikke behov for at være åben om min
kønsidentitet/ seksuelle orientering.
Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
Når man først har fortalt det, kan man ikke
fortryde.
Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og
det bliver sværere at være åben som årene
går.
Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
Jeg er selv uafklaret/i tvivl om min
kønsidentitet/seksuelle orientering.
Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
Jeg tror, at de vil afbryde kontakten med
mig.
Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller
chikanere mig.
Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
Jeg skammer mig over min kønsidentitet/
seksuelle orientering.
Jeg tror, at de vil blive kede af det.
Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller
vold.
Ønsker ikke at svare.
Andet
32
19
18
15
11
14
14
41
16
13
13
10
17
19
46
19
16
16
15
9
11
33
34
33
20
20
23
16
39
23
21
16
15
15
14
15
3
13
10
9
6
6
2
3
5
30
8
1
8
13
10
2
3
1
3
4
23
12
16
11
6
6
4
4
2
0
2
22
13
16
12
14
12
8
8
4
5
2
20
12
12
11
10
9
5
5
2
2
3
23
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100
%. Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at der er personer i venner/bekendte, som de ikke har
fortalt om deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
44
Se Bilag 4, Tabel B4.2 (p < 0,05 for alle de nævnte faktorers vedkommende).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0034.png
32
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Igen ses der tydelige forskelle i svarfordelingen blandt henholdsvis lesbiske, bøsser,
biseksuelle og transpersoner, samt at mange LGBT-personer angiver flere årsager til ikke at
være åbne over for alle deres venner og bekendte.
Samlet set er der flest LGBT-personer, som angiver
manglende behov for at være åben,
som
årsag til ikke fortælle alle deres venner og bekendte om deres seksuelle
orientering/kønsidentitet. Denne årsag fremhæves også hyppigt i relation til manglende
åbenhed over for familiemedlemmer (se Tabel 4.4.), men for både transpersoners, bøssers
og lesbiskes vedkommende er der markant flere, som angiver et manglende behov for at
være åben i relation til deres venner og bekendte. Blandt de biseksuelle er denne årsag lige
hyppigt fremhævet i forhold til både familie (45 %) og venner/bekendte (46 %).
Samlet set er der færre LGBT-personer, der angiver
forventet manglende forståelse
som
årsag til lukkethed over for venner/bekendte (i alt 21 %) end over for familiemedlemmer (41
%). Dog er det i relation til venner og bekendte særligt transpersoner (33 %), der anfører
manglende forståelse som årsag til lukkethed.
Endelig er det værd at bemærke, at frygt for at de omtalte personer vil fortælle det til andre,
er en årsag, som generelt fremhæves markant hyppigere i relation til venner og bekendte
end i relation til familiemedlemmer. Hvor andelen, der angav denne svarmulighed i relation
til familiemedlemmer samlet set lå på 9 % i relation til familiemedlemmer, så ligger den på 16
% i relation til venner og bekendte.
Dette forhold kan muligvis være med til at forklare, at baggrundsvariable som at være gift/i
registreret partnerskab, at bo i en mindre by og at have forældre som ”slet ikke” er religiøse,
har betydning for LGBT-personers sandsynlighed for at være åbne over for alle deres venner
og bekendte. Det kan fx antages, at LGBT-personer, som i forvejen lever i et ”synligt”
homoseksuelt ægteskab eller parforhold eller som bor i større byer, typisk vil være mindre
bekymrede for at igangsætte negativ sladder ved at være åbne over for alle deres venner og
bekendte end andre LGBT-personer kan være.
4.4 Barrierer for åbenhed på arbejdspladsen
4.4.1 Åbenhed på arbejdspladsen
I 2019 blev der gennemført en undersøgelse, som specifikt havde fokus på at afdække LGBT-
personers trivsel på arbejdsmarkedet i Danmark.
45
I den herværende undersøgelse belyses
barrierer for åbenhed på arbejdspladsen mindre dybdegående og kun blandt LGBT-personer i
arbejde. Tabel 4.7 viser, om LGBT-personerne er åbne om deres seksuelle orientering/
kønsidentitet over for personer på deres arbejdsplads:
45
Se Als Research (2019a).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0035.png
33
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 4.7: Er der personer på din arbejdsplads, som du ikke har fortalt om din
kønsidentitet/seksuelle orientering?
Lesbisk
Pct.
(n=393)
16
18
25
10
51
5
1
Bøsse
Pct.
(n=767)
14
18
22
6
64
3
0
Biseksuel
Pct.
(n=332)
48
49
44
21
21
10
2
Trans-
person
Pct.
(n=164)
46
53
47
32
23
9
2
Total
Pct.
(n=1646)
24
27
29
13
48
5
1
Ja, ledere/chefer
Ja, kollegaer
Ja, kunder, brugere, klienter, borgere
eller patienter
Ja, elever/studerende
Nej, jeg er åben over for alle på min
arbejdsplads
Ikke relevant for mig
Ønsker ikke at svare
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til
mere end 100 %.
Sammenlignet med åbenhed overfor familie og venner, viser Tabel 4.7, at der er relativt
færre LGBT-personer (i job), der er åbne over for alle på deres arbejdsplads. Særligt er der
mange af de beskæftigede biseksuelle og transpersoner, som ikke er åbne over for alle på
deres arbejdsplads, hvorimod denne andel er lavere blandt de beskæftigede lesbiske (51 %)
og bøsser (64 %).
I undersøgelsen om LGBT-personernes trivsel på arbejdsmarkedet fra 2019 ses det ligeledes,
at bøsser og lesbiske i højere grad end transpersoner og biseksuelle både
føler,
at de kan
være åbne om deres seksuelle orientering/kønsidentitet på deres nuværende arbejdsplads,
og også i højere grad
er
åbne på deres nuværende arbejdsplads.
46
En regressionsanalyse viser, at der fortsat er en forskel mellem, hvorvidt man er åbenhed på
arbejdspladsen og hvilken LGBT-gruppe man tilhører, når der kontrolleres for en række
baggrundsfaktorer. Bøsser er sammenlignet med lesbiske signifikant mere tilbøjelige til at
være åbne over for personer på deres arbejdsplads, hvorimod biseksuelle og transpersoner
sammenlignet med lesbiske er signifikant mindre tilbøjelige til dette.
47
Der ses dermed det
samme mønster, som ved åbenhed over for familie og venner/bekendte.
Desuden viser regressionsanalysen, at der er større sandsynlighed for at være åben på ens
arbejdsplads, hvis man er gift eller har en kæreste sammenlignet med, hvis man er single.
Ligeledes er der signifikant større sandsynlighed for, at LGBT-personer ikke er åbne, hvis
deres forældre i mindre eller i nogen grad er religiøse.
48
Als Research 2019a.
Se Bilag 4, Tabel B4.7 (p < 0,05 for alle de nævnte faktorers vedkommende).
48
Det kan dog ikke konkluderes, om det har en positiv eller negativ påvirkning, hvis LGBT-personens forældre i høj
grad eller i meget høj grad er religiøse (Se Bilag 4, Tabel B4.7).
46
47
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0036.png
34
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
4.4.2. Barrierer for at fortælle om LGBT-identitet på arbejdspladsen
LGBT-personer, som har angivet, at de ikke er åbne over for alle på deres arbejdsplads, er
også blevet bedt om at angive hvorfor. Svarfordelingen fremgår af Tabel 4.8 nedenfor.
Tabel 4.8: Hvorfor har du ikke fortalt den eller de nævnte personer på din arbejdsplads
om din… seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T)
Lesbisk
Pct.
(n=170)
34
15
8
6
9
12
8
6
Bøsse
Pct.
(n=257)
50
16
7
8
8
9
7
8
Bi-
seksuel
Pct.
(n=212)
57
18
11
12
8
11
5
4
Trans-
person
Pct.
(n=107)
49
47
34
28
30
17
16
17
Total
Pct.
(n=746)
48
21
12
11
11
11
8
8
Jeg har ikke behov for at være åben om
min kønsidentitet.
Jeg tror, det vil gøre mit liv mere
besværligt.
Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
Jeg tror, at de vil sladre, mobbe og
chikanere mig.
Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
Jeg tror, at det vil sætte dem i
forlegenhed.
Jeg tror, at de vil undgå kontakt med
mig.
Jeg har holdt det hemmeligt i mange år,
og det bliver sværere at være åben som
årene går.
Når man først har fortalt det, kan man
ikke fortryde.
Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
Jeg tror, at jeg vil blive fyret.
Jeg skammer mig over min
kønsidentitet.
Jeg er uafklaret/i tvivl om min
kønsidentitet.
Jeg tror, at de vil reagere med trusler
eller vold.
Jeg tror, at jeg vil blive forflyttet til en
anden funktion uden kontakt med
kunder.
Jeg tror, at de vil blive kede af det.
Ønsker ikke at svare.
Andet
4
6
5
2
2
0
1
1
5
5
5
1
3
0
2
0
8
7
8
2
1
6
1
1
18
15
13
12
7
6
6
4
7
7
7
3
3
3
2
1
0
1
46
0
2
34
0
0
32
1
1
24
0
1
35
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100
%. Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at der er personer på arbejdspladsen, som de ikke har
fortalt om deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0037.png
35
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 4.8 viser, at 48 % af de ”lukkede” LGBT-personer i beskæftigelse ikke oplever et behov
for at være åbne over for alle på deres arbejdsplads. Færrest lesbiske (34 %) har valgt denne
svarmulighed, mens den omvendt er valgt hyppigst af biseksuelle (57 %).
Alle grupper har i høj grad markeret ”Andet”-kategorien, hvilket tyder på flere komplekse
eller specifikke grunde, der ikke har været dækket i de svarkategorier, der var til rådighed i
surveyen. Respondenter der har angivet ”Andet” har i langt de fleste tilfælde angivet, at det
ikke er relevant. Derudover har andre angivet fx ”Det har ikke været naturligt” og ”Ikke
sikker”. Desuden er samtlige svarkategorier, bortset fra ”Andet” og ”Ønsker ikke at svare”,
markeret af en større andel af transpersoner end LGB-personer. Transpersonerne er således
generelt mere tilbøjelige end LGB-personerne til at fremhæve de ovennævnte årsager til ikke
at være åbne på deres arbejdsplads.
Det ses fx, at 47 % af de ”lukkede” transpersoner i job frygter, at åbenhed på deres
arbejdsplads vil gøre deres liv mere besværligt, og ca. hver tredje tror ikke, at de vil blive
forstået (34 %) eller accepteret (30 %). Til sammenligning frygter 15-18 % af de ”lukkede”
LGB-personer i job, at åbenhed på arbejdspladsen vil gøre deres liv mere besværligt, og ca.
hver tiende tror, at det ikke vil blive forstået (7-11 %) eller accepteret (8-9 %).
Endelig er det bemærkelsesværdigt, at hele 12 % af de ”lukkede” transpersoner i job frygter
at blive fyret, hvis de vælger at være åbne over for alle på deres arbejdsplads, mens 6 % af
transpersonerne tror, at kollegaer, ledere, kunder/brugere mv. kunne finde på at reagere
med trusler eller vold.
Samlet set ligger de ovenstående resultater på linje med det overordnede billede, som andre
undersøgelser af LGBT-personers vilkår har tegnet. Disse undersøgelser viser også, at
transpersoner udgør en
særligt udsat
gruppe blandt LGBT-personer på arbejdsmarkedet.
49
Samtidig er det vigtigt at understrege, at tallene
også
viser, at der findes betydelige
mindretal blandt LGB-personer, som oplever barrierer for at være åbne på deres
arbejdsplads. Det er samtidig dokumenteret, at manglende åbenhed på arbejdspladsen kan
hænge sammen med LGBT-personers lavere psykiske trivsel. Undersøgelsen
LGBT-personers
trivsel på arbejdsmarkedet
fra 2019 har således dokumenteret, at manglende åbenhed om
seksuel orientering på arbejdspladsen hænger sammen med en markant øget risiko for
psykisk mistrivsel i form af depression og langvarig stressbelastning.
50
4.5 Barrierer for åbenhed på uddannelsessteder
4.5.1 Åbenhed på uddannelsessteder
I Danmark er der gennemført flere undersøgelser og målinger af LGBT-personers vilkår på
arbejdsmarkedet.
51
Omvendt findes der mindre viden om LGBT-personers grad af åbenhed
samt eventuelle udfordringer og oplevelser med stigmatisering i relation til
I relation til arbejdsmarkedet i Danmark, se Als Research (2019a). I relation til andre europæiske lande se fx FRA
(2014b) og Stonewall (2016).
50
Als Research (2019a).
51
Als Research (2019), Christensen & Voergård-Olesen (2018), Epinion for LO, FTF & AC (2016), Epinion for LO
(2015) og Steckhahn-Strohmer (2014).
49
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0038.png
36
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
uddannelsesområdet.
52
I den herværende undersøgelse er alle de LGBT-respondenter, som
har svaret, at de er under uddannelse blevet spurgt, om der er personer på
uddannelsesstedet, som de ikke har fortalt om deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
Svarfordelingen fremgår af Tabel 4.9.
Tabel 4.9: Er der personer på dit uddannelsessted, som du ikke har fortalt om din…
seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T)
Lesbisk
Pct.
(n=203)
53
32
36
4
0
Bøsse
Pct.
(n=212)
31
17
55
7
0
Biseksuel
Pct.
(n=475)
59
42
24
7
1
Trans-
person
Pct.
(n=223)
53
49
33
4
1
Total
Pct.
(n=1113)
51
37
34
6
1
Ja, undervisere, lærere eller
ledere
Ja, studie- eller
klassekammerater
Nej, jeg er åben over for alle på
min uddannelse
Ikke relevant for mig
Ønsker ikke at svare
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100
%.
Som vist i Tabel 4.9 er der blandt bøsser 55 %, som svarer, at de er åbne over for alle på
deres uddannelsessted, mens det gælder for ca. hver fjerde biseksuelle (24 %) og ca. hver
tredje lesbiske (36 %) og transperson (33 %). Desuden ses det, at respondenterne oftere er
åbne overfor deres studie- og klassekammerater end overfor deres lærere, undervisere og
ledere.
At kun omkring hver tredje adspurgte LGBT-person under uddannelse i Danmark er åben
over for alle på sit uddannelsessted (34 %) er et resultat, som overordnet set ligner det
billede, der tegnede sig for Danmarks vedkommende i den store EU LGBT Survey fra 2012.
Her svarede omtrent 2 ud af 3 LGBT-personer i Danmark (63 %), at de enten ”ofte” eller
altid” skjulte deres seksuelle orientering/kønsidentitet i skolen indtil de fyldte 18 år.
53
Selvom
spørgsmålsformuleringen og aldersafgrænsningen ikke er umiddelbart sammenlignelig på
tværs af de to undersøgelser, så viser fordelingen i Tabel 4.9, at der samlet set fortsat er et
flertal af LGBT-personer i Danmark, som i større eller mindre grad skjuler deres LGBT-
identitet på deres uddannelsessted.
EU LGBT Surveyen fra 2012 påviste endvidere en generel tendens til, at yngre LGBT-personer
er mindre åbne end ældre LGBT-personer, og at andelen af LGBT-personer i EU, som er åbne
over for de mennesker, som de møder i deres personlige og professionelle liv vokser for hver
gang, de går et trin op i alderskategori.
54
Ifølge EU’s agentur for fundamentale rettigheder
viste undersøgelsen mere specifikt, at
”det tidlige voksenliv og ungdomsuddannelserne, ifølge
respondenterne, udgør de mindst tolerante miljøer”.
55
Emnet er berørt af enkelte spørgsmål i den store Survey fra 2012 og igen i 2019FRA (2012, 2014a, 2019, 2020).
FRA (2014), s. 36 (figur 12) og s. 105 (figur 71).
54
FRA (2014)
55
FRA (2014), s. 102.
52
53
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0039.png
37
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Regressionsanalysen viser, at bøsser er signifikant mere åbne på uddannelsessteder end
lesbiske, når der kontrolleres for en række baggrundsfaktorer. Samtidig ses der ingen
markant signifikante forskelle mellem lesbiske og henholdsvis biseksuelle og transpersoner.
Derudover viser regressionsanalysen, at der ikke er andre af de valgte baggrundsfaktorer,
som har en betydelig indflydelse på LGBT-personernes grad af åbenhed på deres
uddannelsessted.
56
4.5.2 Barrierer for at være åben på uddannelsesstedet
For yderligere at belyse barrierer for åbenhed er de LGBT-respondenter, som har svaret, at
de ikke er åbne over for alle på deres uddannelsessted, blevet bedt om at angive hvorfor.
Svarfordelingen fremgår af Tabel 4.10 nedenfor:
Tabel 4.10: Hvorfor har du ikke fortalt den eller de nævnte personer på dit
uddannelsessted om din… seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T)
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel
Trans-
person
Total
Jeg har ikke behov for at være åben om min
kønsidentitet/seksuelle orientering
Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
Når man først har fortalt det, kan man ikke
fortryde.
Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller
chikanere mig.
Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
Jeg er uafklaret/i tvivl om min
kønsidentitet/seksuelle orientering
Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig.
Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og
det bliver sværere at være åben som årene
går.
Jeg skammer mig over min
kønsidentitet/seksuelle orientering
Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller
vold.
Jeg tror, at de vil blive kede af det.
Ønsker ikke at svare.
Andet
Pct.
(n=112)
63
21
9
13
13
14
9
4
8
5
5
9
Pct.
(n=79)
51
22
13
11
13
9
10
1
13
6
6
9
Pct.
(n=321)
54
19
16
17
12
14
9
14
13
9
9
7
Pct.
(n=136)
38
55
42
25
31
25
33
25
17
17
11
7
Pct.
(n=648)
52
27
20
17
16
16
14
13
13
10
8
8
5
0
0
4
29
5
5
1
3
34
3
2
1
3
27
7
9
1
0
17
4
3
1
3
26
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100
%. Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at der er personer på uddannelsesstedet, som de ikke har
fortalt om deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
56
Se Bilag 4, Tabel B4.8.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0040.png
38
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Igen ses det, at manglende behov samlet set er den mest anvendte svarkategori, og dermed
den mest udbredte årsag til at LGBT-personer ikke er åbne på deres uddannelsessted.
Generelt ses der dog betydelige interne variationer mellem de forskellige LGBT-grupper.
Blandt transpersoner er den hyppigst angivne årsag således ikke et manglende behov for
åbenhed (38 %), men i stedet en forventning om, at åbenhed
”vil gøre mit liv mere
besværligt”
(55 %) og/eller at
”de vil ikke kunne forstå det”
(42 %). Ligeledes er det igen
karakteristisk, at transpersoner i højere grad end de øvrige grupper er tilbøjelige til at angive
flere af de mulige angivne årsager, og dermed samlet set oplever flere af de nævnte barrierer
for åbenhed på deres uddannelsessted end LGB-personer. Omvendt er LGB-personer mere
tilbøjelige end transpersoner til at anvende svarkategorien ”Andet”.
Når det gælder frygt for negative konsekvenser ved åbenhed i form af manglende accept
og/eller frygt for sladder, mobning og chikane, ses der også forholdsvis høje andele i alle fire
grupper – og igen særligt blandt transpersoner. Mens omkring hver tiende ”lukkede” LGB-
person under uddannelse frygter disse typer af reaktioner (9-13 %), så gælder det for
omkring hver tredje ”lukkede” transperson (31-33 %).
Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at knap hver tiende ”lukkede” transperson (9 %) og
hver tyvende ”lukkede” bøsse (5 %), som ikke er åben over for alle på deres nuværende
uddannelsessted frygter at blive udsat for trusler eller vold i tilfælde af åbenhed.
Fordelingerne i Tabel 4.9 og 4.10 viser altså, at flertallet af LGBT-personer under uddannelse i
Danmark ikke er åbne på deres uddannelsessted, og at betydelige mindretal i alle fire
grupper frygter negative konsekvenser af åbenhed.
4.6 Overvejelser med åbenhed blandt de interviewede
Som det fremgår af det kvantitative materiale, er der mange faktorer, der har betydning for
respondenterne, når de vælger ikke at være åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet.
Disse faktorer er både typiske for gruppen, og oplevet unikt for den enkelte person.
Nedenfor følger uddrag fra de kvalitative interview, der omhandler interviewpersonernes
oplevede barrierer for åbenhed. Formålet er at eksemplificere overvejelser om åbenhed og
fremme forståelsen af de faktorer, som respondenterne har lagt vægt på i spørgeskemaet.
Nedenstående citat er fra en lesbisk, der holder sin seksualitet hemmelig for sin religiøse
mor:
”Min mor hun er muslimsk, og hun fandt ud af det, da jeg har været omkring 13-14 år
gammel. […] Og så snakkede vi om det, og hun sagde så, ’Jamen, det er nok en fase’, og det
var noget, jeg skulle komme væk fra, fordi jeg ellers kom i helvede. Og så læste hun en masse
ting op fra koranen og alle sådan nogle ting. Og så lige siden da, så har jeg bare
[over for min
mor]
spillet på, at det bare var en fase, og at den er ovre.”
(Marie, 18 år, lesbisk)
Marie fortæller, at hun har forsøgt at være åben overfor sin mor, der ikke kunne acceptere
Maries seksualitet og forsøgte at få Marie til at undertrykke den. Dette ved at forsikre hende
om, at den tiltrækning, hun oplevede, ikke var en egentlig seksualitet og ved at skræmme
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0041.png
39
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
hende med de religiøse konsekvenser, der ifølge moderen er ved at være lesbisk. Marie har
derfor følt sig nødsaget til at forsikre sin mor og de andre i familien, der har fået det at vide,
om at det blot var en fase. Denne stigmatisering fra moren har for Marie resulteret i mange
års tvivl og skam knyttet til sin egen seksualitet.
Frygten for familiens reaktion har også resulteret i, at Marie ikke er komfortabel med at være
åben generelt. En konkret frygt for at skade relationen til sin mor og en frygt for at blive
smidt ud hjemmefra, hvor hun stadig bor, styrer altså overfor hvem og hvordan hun er åben.
Flere af vores interviewpersoner har frygtet deres families reaktion på åbenhed, og har
derfor holdt deres LGBT-identitet hemmelig så lang tid, som det kunne lade sig gøre.
Nedenstående citat er fra
Kaj,
en ældre homoseksuel mand, der som 19-årig følte sig
nødsaget til at springe ud overfor sin mor, der blev ved med at insistere på, at han måtte
have fået en kæreste:
”’Du
har ret i hele den her analyse, men det er altså ikke en dame. Det er en mand, jeg har
mødt’. Så brød verden sammen simpelthen. Det var helt forfærdeligt. Det kunne de slet ikke
acceptere! Min mor græd i tre døgn og min far prøvede at agere fornuftigt. Det var så længe,
jeg boede hjemme, så var det ingen af mine venner, der kom på besøg, det måtte ikke
nævnes for nogen. Ingen naboer måtte vide noget og min bror, der var 15 år og i pubertet,
måtte absolut ikke vide noget”
(Kaj, 74 år, bøsse)
Selv om Kajs forældres reaktion var meget negativ, og de tvang ham til at holde sin
seksualitet skjult, så fortrød Kaj ikke at have fortalt det. Han fortæller, ligesom flere andre
interviewpersoner, at det var så stor en del af ham og så ubehageligt at holde det hemmeligt,
at det måtte frem. I flere af interviewene fremgår det, at interview-personerne forberedte
sig på negative reaktioner, men var besluttede om at være åbne overfor familien alligevel.
For flere af interviewpersonerne er dette behov for åbenhed opstået, når deres
hemmeligholdelse blev oplevet som værende for omkostningsfuld. Det kan eksempelvis være
i tilfælde, hvor interviewpersonerne har fået en kæreste, som de synes, at familien skal møde
eller for transpersoners vedkommende, når de er begyndt en transition.
Ingen af de interviewpersoner, der har været åbne overfor deres familie, har fortrudt det på
trods af eventuelle negative reaktioner. Ikke at undertrykke eller lyve om sin person i de
tætteste relationer, opleves af de fleste som så nødvendigt, at de har været villige til at tage
de eventuelle konsekvenser. Lars på 45 år, der er transperson, fortæller om den sikkerhed
det gav ham at have været åben overfor sine nærmeste:
”Jamen det har ændret sig på den måde, at nu er jeg kommet ud til min indercirkel. Så den
hemmelighed, det at jeg sagde det, har faktisk sådan afvæbnet alle dem, som vil mig noget
ondt. Fordi jeg havde jo på et tidspunkt en ekskæreste, hvor da jeg gik fra hende, så sagde
hun: ’Jeg fortæller alle sammen, at du er et sygt svin, og skal sørge for, at du bliver hængt ud
alle steder!’, og da jeg så havde fortalt min indercirkel det, så var det sådan ligesom en
lettelse: ’Hun kan ikke ramme mig’ – for dem, der betyder noget for mig i mit liv, de ved det.”
(Lars, 45 år, transperson)
Åbenhed overfor indercirklen kan altså, som Lars fortæller, give en sikkerhed i forhold til
åbenhed over for andre.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0042.png
40
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
I de 20 interviews er der kun to interviewpersoner, der stort set ikke har været åben over for
nogle i deres omgangskreds. Den ene er en ældre person, der kalder sig selv transvestit
57
, og
som udlever sit kvindelige alterego som en personlig og hemmelig hobby uden ønske om
generel åbenhed. Den anden er Asta, en 29-årig biseksuel kvinde, der er gift med en mand,
der ikke ser det som relevant viden for sin omgangskreds. Asta har fortalt det til sin mand,
men derudover ”har
det aldrig rigtigt virket så nødvendigt”.
Hun fortæller, at hun ikke føler,
at hun skjuler det, men at det samtidig ikke er noget, som hun siger, da hun ikke har fundet
det relevant - især da hun er kærester med en mand på nuværende tidspunkt.
Mens de fleste af interviewpersonerne understreger, at det har været vigtigt for dem at
kunne leve åbent overfor deres tætte relationer, så er der flere af interviewpersonerne, der
ligesom respondenterne i surveyen, i mindre grad oplever et behov for åbenhed overfor
personer på deres arbejdspladsen eller studie. Sara, der er transperson, fortæller om sine
tanker angående åbenhed på studiet:
”Nogle
gange er det bare ikke lige det, man gider at snakke om. Så det er virkelig sådan, at vi
ser, hvor samtalen går hen. Hvis det er relevant, så kommer det op.”
(Sara, 29 år,
transperson)
Ligesom Sara nævner flere af interviewpersonerne netop relevans for samtalen som et
afgørende kriterie for, om de er åbne i en arbejds- eller studierelation. For Sara er valget om
ikke at være åben om sin kønsidentitet altså ikke nødvendigvis relateret til nervøsitet eller et
manglende ønske om at være åben. Det kan blot handle om, at Saras kønsidentitet ikke er
interessant for samtalen, eller for det, som hun har lyst til at snakke om. En anden
interviewperson formulerer dette forhold mellem åbenhed og lukkethed således:
”Altså jeg har haft den indgang til det, at det var ikke min seksualitet, der skulle styre mit
arbejde. Så derfor har jeg jo ikke ligesom sagt det på første dag. Men hvis der er nogen, der
har spurgt, så har jeg ikke løjet om det.”
(Carsten, 51 år, bøsse)
Dog kan sådanne vurderinger af relevans hænge sammen med en vurdering af de potentielle
reaktioner på at være åben. Flere interviewpersoner oplever uønsket opmærksomhed
omkring deres LGBT-identitet eller føler, at minoritetsprædikatet hurtigt kan blive styrende
for, hvordan andre opfatter dem. Lukkethed omkring LGBT-identitet kan således bruges
taktisk for at undgå reaktioner, som kan virke forstyrrende for samtalen eller relationen,
uden at de nødvendigvis er negative. Anne beskriver afvejningen således:
”Det er mere det der med, at hvis det er en ny information for dem, der er til stede, så kan jeg
godt finde på at holde det tilbage eller lade være med at sige det og vælge et andet
tidspunkt. Altså det er noget med den reaktion, der tit kommer, som kan forstyrre det, vi sad
og snakkede om, og det tror jeg bare, det irriterer mig, at det skal fylde noget. […] Jeg kan se
på folk tit, at det kommer bag på dem, og så afsporer det på en eller anden måde. Så vil jeg
Udtrykket
transvestit
kan forstås, som en person der i påklædning, adfærd, m.v. udtrykker det modsatte køn, og
hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, pågældende blev tildelt ved fødslen (Se
LGBT+ Danmark (2016)). I interviewet benytter interviewpersonen særligt betegnelsen i forhold til sin trang til at
klæde sig i det andet køns tøj.
57
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0043.png
41
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
hellere snakke om, hvad vi nu sad og snakkede om, og så gemme det til et andet tidspunkt.”
(Anne, 34 år, biseksuel)
Der er altså på tværs af interviewene en gennemgående overvejelse om relevanskriterier for
åbenhed. Selv om Sara, Carsten og Anne fra de tre foregående citater generelt er åbne,
vælger de af og til ikke at nævne deres LGBT-identitet i samtalen. En åbenlys årsag til dette er
som nævnt, at det ikke er vedkommende for alle samtaler. Dog fremgår det samtidig i flere af
interviewene, at manglende behov for åbenhed eller ”situationel lukkethed” også kan hænge
sammen med et ønske om at undgå eventuelle mildt negative eller forstyrrende reaktioner,
herunder overdreven opmærksomhed. I sådanne tilfælde skal behovet for åbenhed eller
relevansen for samtalen opleves som tilstrækkelig stor, før LGBT-identitet bringes på banen.
I interviewene med rådgiverne fra LGBTI-relaterede rådgivningstilbud, nævner flere, at unge
kontakter rådgivningerne for at få hjælp til at fortælle forældre eller venner om deres LGBTI-
identitet. Interviewene understreger, at der er mange, der oplever barrierer ved at være
åbne, herunder frygt for om omgangskredsen vil acceptere det. Fx fortæller en rådgiver:
”Jeg tror også nogle gange, at det kan være sådan med familie og venner. ’Syntes andre det
er ulækkert? Bliver jeg udstødt, eller ikke udstødt? Kan min familie acceptere det? Kan de
holde af mig alligevel?’”
(Rådgiver, 27 år)
Udover at rådgiverne nævner, at flere henvendelser handler om,
hvordan
man skal være
åben og hvilke negative reaktioner man eventuelt kan møde i den forbindelse, så nævner
rådgiverne også, at flere ringer fordi de er i tvivl og ønsker at få ”et facit” i forhold til, om de
er eksempelvis homoseksuelle eller ej.
”Det
handler ofte om, at den rådsøgende har nogle tanker eller en seksuel oplevelse med
nogen eller en seksuel oplevelse med sig selv, med enten porno eller tanker om nogen. Og de
tanker har gjort dem i tvivl: ’Er jeg homoseksuel eller biseksuel?’. Og det håber de så, at vi kan
give dem svar på. At der ligesom er et facit på, at så snart man har haft en seksuel tanke om
én af samme køn, så er man homoseksuel.”
(Rådgiver, 27 år)
Mens de øvrige dele af undersøgelsens data kun i mindre grad afdækker uafklarethed og
tvivl, så er det således et tema, der nævnes hyppigt i de gennemførte interview med
rådgivere. Samtidig fortæller flere, at tvivlen i nogle tilfælde kan hænge sammen med en
internaliseret homofobi eller en form for selvstigmatisering. Én af rådgiverne fortæller fx:
”At være åben over for sig selv kan være svært. Der kommer den internaliserede homofobi og
selvstigma ind, fordi der er mange, som har svært ved at indrømme deres LGBT+ status over
for dem selv. Det er en antagelse, men jeg tror de prøver at distancere sig fra en skam, fordi
de har fået at vide, at det ikke er normalt. At hvis de opfatter sig sådan, så er de unormale”
(Rådgiver, 26 år)
Rådgiverinterviewene illustrerer således, at barrierer for åbenhed og forventet stigmatisering
hos nogle kan tænkes at være internaliseret i sådan en grad, at de ønsker at blive bekræftet i,
at de ikke er LGBT-personer.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0044.png
42
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
KAPITEL 5: OPLEVELSER MED NEGATIVE REAKTIONER OG
DISKRIMINATION
I dette kapitel behandles undersøgelsens resultater vedrørende LGBT-personernes oplevelser
med negative reaktioner og diskrimination. Ved at analysere barrierer for åbenhed belyste
forrige afsnit hvilken
forventet
stigmatisering, der kan være knyttet til at have en LGBT-
identitet. I forlængelse heraf undersøges i dette kapitel den
faktiske
stigmatisering, som
LGBT-personer har oplevet inden for det seneste år.
Først behandles LGBT-personers oplevelser med negative reaktioner, og dernæst LGBT-
personers oplevelser med diskrimination. Afslutningsvis præsenteres de kvalitative fund i
relation hertil.
5.1 Oplevelser med negative reaktioner
LGBT-personerne er blandt andet spurgt ind til, om de inden for det seneste år har oplevet
negative reaktioner på at have fortalt om deres kønsidentitet eller seksuelle orientering.
Svarfordelingen på dette spørgsmål fremgår af Tabel 5.1.
Tabel 5.1: Har du inden for det seneste år oplevet negative reaktioner på at have fortalt
om din seksuelle orientering (LGB)/kønsidentitet (T) til personer i din omgangskreds?
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel
Trans-
Total
person
Ja, fra familiemedlemmer
Ja, fra venner eller bekendte
Ja, fra personer på min
arbejdsplads/uddannelse
Andre
Nej, jeg har ikke været åben over
for nogen af de nævnte grupper
Nej, jeg har ikke oplevet negative
reaktioner fra nogen af de nævnte
grupper
Pct.
(n=744)
8
8
11
4
4
70
Pct.
(n=1.160)
4
5
8
1
3
83
Pct.
(n=920)
12
14
9
5
12
57
Pct.
(n=574)
30
23
19
6
11
36
Pct.
(n=3.398)
12
11
11
4
7
65
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100
%.
Overordnet set viser Tabel 5.1, at en stor del af LGBT-personerne (65 %) på tværs af LGBT-
gruppen ikke har oplevet negative reaktioner fra familiemedlemmer, venner/bekendte eller
personer på arbejdspladsen/uddannelsesstedet. Der ses dog markante forskelle mellem
LGBT-grupperne.
Af respondenterne oplever de homoseksuelle færrest negative reaktioner på at have fortalt
om deres seksualitet. Hele 83 % af bøsserne har ikke oplevet negative reaktioner på at have
fortalt om deres seksualitet. I forlængelse heraf gælder dette 70 % af de lesbiske
respondenter. Dette ser anderledes ud for biseksuelle og transpersoner, hvor henholdsvis 57
% og 36 % af respondenterne har angivet, at de ikke har oplevet negative reaktioner på at
have fortalt om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Blandt disse to grupper er der
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0045.png
43
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
dog en højere andel, som har angivet, at de ikke har været åben og derfor ikke har oplevet
nogen reaktioner herpå.
Tabellen viser samtidig, at det især er transpersoner, der oplever negative reaktioner på at
fortælle om deres kønsidentitet både overfor familiemedlemmer (30%), venner/bekendte
(23%) og på arbejdspladsen/uddannelsesstedet (19%). Imens ses det, at bøsserne oplever
færreste negative reaktioner på at være i forhold til alle de førnævnte grupper sammenlignet
med de LGBT-personer.
Sammenhængen mellem om man har oplevet negative reaktioner på at have fortalt om sin
seksuelle orientering/kønsidentitet, og hvorvidt man er henholdsvis lesbisk, bøsse, biseksuel
eller transperson er undersøgt nærmere ved hjælp af regressionsanalyse.
58
Analysen viser,
ligesom Tabel 5.1., at bøsser sammenlignet med lesbiske i lavere grad oplever negative
reaktioner på at have fortalt om deres seksuelle orientering. Omvendt oplever transpersoner
i højere grad end lesbiske at blive mødt med negative reaktioner, når de fortæller om deres
kønsidentitet/seksuelle orientering. Disse forskelle er statistik signifikante, når der
kontrolleres for en række baggrundsfaktorer (fx bystørrelse, civilstand, alder mv.)
59
. Der ses
ikke en statistisk signifikant forskel mellem lesbiske og biseksuelle, når der kontrolleres for
samme baggrundsfaktorer.
Regressionsanalysen viser ligeledes, at flere LGBT-personer uden for arbejdsmarkedet og
under uddannelse har oplevet negative reaktioner på at være åben inden for det seneste år
sammenholdt med LGBT-personer, som er i arbejde. Ligeledes har flere LGBT-personer med
ikke-vestlig baggrund sammenholdt med personer med vestlig baggrund oplevet negative
reaktioner på at være åben. Der ses også en sammenhæng mellem, at LGBT-personer med
religiøse forældre i højere grad har oplevet negative reaktioner på at være åben
sammenholdt med LGBT-personer, som har forældre, der ikke er religiøse. Endelig viser
analysen, at LGBT-personer, som inden for det seneste år har deltaget i aktiviteter i en LGBT+
forening, i højere grad har oplevet negative reaktioner inden for det seneste år,
sammenlignet med LGBT-personer, som ikke har deltaget i aktiviteter i LGBT+ foreninger.
Som beskrevet i Afsnit 5.3 italesættes dette også i visse af de kvalitative interviews.
Interviewpersonerne fortæller blandt andet, at de oplever manglende accept eller forståelse
af deres LGBT-identitet eller væremåde fra andre grupperinger internt i miljøet. Med afsæt i
denne undersøgelses datagrundlag er der ikke yderligere forklaringer på, hvilke dynamikker
der er på spil mellem forskellige grupper i LGBT-miljøet.
I spørgeskemaet er de respondenter, som har angivet, at de har oplevet negative reaktioner
på at fortælle om enten deres seksuelle orientering eller kønsidentitet ydermere blevet
spurgt om, hvilke negative reaktioner, de har oplevet. Denne svarfordeling fremgår af Tabel
5.2:
58
59
Se Bilag 4, Tabel B4.3
Se samtlige baggrundsfaktorer i Bilag 4
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0046.png
44
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 5.2: Hvilke negative reaktioner har du oplevet?
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel
Pct.
(n=190)
62
44
37
30
25
Pct.
(n=171)
60
39
32
47
14
Pct.
(n=279)
57
39
32
25
18
Manglende accept
Uønsket/overdreven
opmærksomhed
Tavshed
Chikane, drilleri, mobning eller
latterliggørelse
Den/de pågældende personer
forsøgte at omvende mig til det
køn, som jeg blev tildelt ved
fødslen/heteroseksuel
Den/de pågældende personer
afbrød kontakten med mig
Den/de pågældende personer
blev kede af det
Trusler eller fysisk vold
Andet
Ønsker ikke at svare
Trans-
person
Pct.
(n=304)
77
40
42
39
35
Total
Pct.
(n=944)
65
40
36
35
24
14
14
7
13
2
22
11
10
10
0
8
9
4
20
3
23
23
8
12
2
17
15
7
14
2
Note: Svarmulighederne er forkortet for læsevenlighedens skyld. Se fulde svarkategorier i Bilag 1. Respondenterne har
haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100 %. Spørgsmålet er
kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år har oplevet negative reaktioner på at have
fortalt om deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
For de LGBT-personer, der har oplevet negative reaktioner, er den hyppigst oplevede
negative reaktion
manglende accept.
En stor andel af transpersonerne, hele 77 %, har
oplevet manglende accept som en reaktion på at have fortalt om deres kønsidentitet. Af
lesbiske, bøsser og biseksuelle har henholdsvis 62 %, 60 % og 57 % angivet dette.
For både lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner har mange (gennemsnitligt 40 %)
oplevet
uønsket eller overdreven opmærksomhed,
som en reaktion på at have fortalt om sin
seksuelle orientering/kønsidentitet.
Chikane, drilleri, mobning eller latterliggørelse
og
tavshed
er også reaktioner, som over en tredjedel af LGBT-personerne har oplevet ved at
være åbne om deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
Det er bemærkelsesværdigt, at hele 35 % af transpersonerne har oplevet, at den/de
pågældende personer har forsøgt at ”omvende” transpersonen til det køn, som blev tildelt
ved fødslen. Til sammenligning har 25 % af de lesbiske, 14 % af bøsserne og 18 % af de
biseksuelle oplevet, at personer har forsøgt at ”omvende” dem til at være heteroseksuel.
Biseksuelle (8 %) og lesbiske (14 %) har forholdsvis sjældent oplevet, at en person har brudt
kontakten med dem efter at havde fortalt om deres seksuelle orientering. Disse tal er
iøjnefaldende i forhold til bøsser og transpersoner, hvor henholdsvis 22 % og 23 % har
oplevet dette efter at have fortalt om deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0047.png
45
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Det ses også, at der både blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner er personer,
som inden for det seneste år har oplevet, at andre har reageret med trusler og fysisk vold,
når de har fortalt om deres seksuelle orientering/kønsidentitet. Dette gælder 10 % af
bøsserne, 8 % af transpersonerne, 7 % af de lesbiske og 4 % af de biseksuelle.
I spørgeskemaet er LGBT-personerne ligeledes blevet spurgt, hvorvidt de inden for det
seneste år har oplevet at blive
outet
på en måde, som var ubehagelig. Med
outet
menes, at
andre personer afslører ens kønsidentitet eller seksuelle orientering uden samtykke.
Svarfordelingen på dette spørgsmål fremgår af Tabel 5.3:
Tabel 5.3: Hvor ofte har du inden for det seneste år oplevet at blive
outet
på en
måde, som var ubehagelig?
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel Transperson
Total
Pct.
Pct.
Pct.
Pct. (n=554)
Pct.
(n=727)
(n=1.129)
(n=874)
(n=3.284)
Hver dag
0
0
0
1
0
Nogle gange om ugen
1
1
0
2
1
Et par gange om
5
2
3
7
4
måneden
Nogle gange om året
16
12
13
24
15
Sjældnere
22
21
26
24
23
Aldrig
51
60
55
34
52
Ved ikke
5
4
4
7
5
Total
100
100
100
100
100
P-værdi = 0,000
For henholdsvis lesbiske (51 %), bøsser (60 %) og biseksuelle (55 %) har over halvdelen aldrig
oplevet at blive
outet.
Dog har 38 % af de lesbiske, 33 % af bøsserne og 39 % af de biseksuelle
oplevet dette nogle gange om året eller sjældnere.
For transpersonerne ser mønsteret anderledes ud. Kun 34 % har aldrig oplevet at blive
outet.
48 % har oplevet det nogle gange om året eller sjældnere, og 10 % har oplevet det et par
gange om måneden eller oftere. På baggrund af svarfordelingen ses det, at transpersoner
oftere end LGB-personer oplever at blive
outet
på en måde, som opleves ubehageligt.
En regressionsanalyse viser, at biseksuelle sammenlignet med lesbiske i signifikant lavere
grad har oplevet at blive
outet,
når der kontrolleres for en række baggrundsfaktorer.
Omvendt har transpersoner i signifikant højere grad oplevet at blive
outet
sammenlignet
med lesbiske. Der ses ingen signifikant forskel mellem lesbiske og bøsser, når der kontrolleres
for en række baggrundsfaktorer (fx by størrelse, civilstand, alder mv.).
60
60
Se Bilag 4 for samtlige baggrundsfaktorer.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0048.png
46
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Derudover viser regressionsanalysen, LGBT-personerne har signifikant mindre sandsynlighed
for at blive
outet,
hvis de ikke har deltaget i aktiviteter i en LGBT+ forening inden for det
seneste år sammenlignet med personer, der har deltaget i denne type aktiviteter.
61
5.2 Oplevelser med diskrimination
I relation til diskrimination er LGBT-personerne blandt andet blevet spurgt, om de inden for
det seneste år har følt sig diskrimineret af omverdenen på grund af deres seksuelle
orientering og/eller kønsidentitet. Tabel 5.4 viser svarfordelingen på dette spørgsmål.
Tabel 5.4: Har du inden for det seneste år følt dig diskrimineret af omverdenen på
grund af din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet?
Lesbisk
Pct.
(n=740)
51
37
4
10
1
Bøsse
Pct.
(n=1149)
61
31
1
7
0
Biseksuel
Pct.
(n=910)
52
31
3
14
2
Trans-
person
Pct.
(n=568)
30
29
56
10
2
Total
Pct.
(n=3.367)
51
32
12
10
1
Nej
Ja, på grund af min seksuelle
orientering
Ja, på grund af min
kønsidentitet
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer
til mere end 100 %.
Ovenstående tabel viser, at 38 % af de lesbiske, 32 % af bøsserne, 31 % af de biseksuelle og
hele 58 % af transpersonerne har følt sig diskrimineret inden for det seneste år.
62
På tværs af
LGBT-grupperne har 32 % oplevet diskrimination på grund af deres seksuelle orientering og
12 % på grund af deres kønsidentitet.
Et sammenligneligt spørgsmål blev stillet i en dansk LGBT-undersøgelse fra 2015.
63
Sammenlignes resultaterne med denne undersøgelse var der i 2015 samlet set 26 % af LGBT-
personerne, som inden for det seneste år havde oplevet diskrimination på grund af deres
seksuelle orientering og 6 % der inden for det seneste år havde oplevet diskrimination på
grund af deres kønsidentitet.
64
Dette indikerer altså en stigning i antallet af LGBT-personer,
som oplever diskrimination – dog med forbehold for at respondentsammensætning er
forskellig i de to undersøgelser.
Se Bilag 4, Tabel B4.9.
Disse tal er udregnet ved at trække personer, som har svaret
Nej, Ved ikke
og
Ønsker ikke at svare
fra 100 %.
Det vil sige, at det dækker over personer, som har oplevet minimum en form for diskrimination.
63
Als Research (2015).
64
Disse tal er for ikke-nydanske LGBT-personer. For nydanske LGBT-personer i 2015 havde 35 % oplevet at blive
diskrimineret på grund af deres seksuelle orientering, og 9 % havde oplevet at blive diskrimineret på grund af
deres kønsidentitet.
61
62
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0049.png
47
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Et lignende spørgsmål er stillet i EU LGBT survey i 2019.
65
EU LGBT-surveyen 2019 viser i
forlængelse af herværende undersøgelse, at 33 % af danske LGBT-personer har følt sig
diskrimineret inden for det seneste år. Set i relation til EU-landene – samlet set - er niveauet
for diskrimination lavere i Danmark. 44 % af LGBT-personerne i EU-landene i 2019 har følt sig
diskrimineret inden for det seneste år på grund af deres LGBTI-identitet. Sammenlignet med
vores nabolande ses det, at andelen af danske LGBT-personer, som havde følt sig
diskrimineret inden for det seneste år er markant lavere i Danmark (32 % i herværende
undersøgelse og 33 % for EU LGBT-survey 2019) end i Sverige (44 % i 2019) og Tyskland (45 %
i 2019).
Undersøges det mere specifikt, hvorvidt transpersonerne har oplevet diskrimination inden
for det seneste år på grund af deres LGBT-identitet, er antallet af transpersoner, som har følt
sig diskrimineret det seneste år højere i herværende undersøgelse (58 %) end blandt
danskerne i EU LGBT surveyen fra 2019 (50 %). Generelt er antallet af transpersoner, som har
følt sig diskrimineret inden for det seneste år dog lidt højere på tværs af EU-landene (60 %)
end i Danmark. Med forbehold for at spørgsmålsformuleringen og
respondentsammensætningen varierer i de to undersøgelser, ser det også ud til, at antallet
af transpersoner, der har oplevet diskrimination inden for det seneste år, er steget i
Danmark, når man sammenligner med EU LGBT survey fra 2012 (35 % af transpersonerne i
Danmark havde oplevet diskrimination inden for det seneste år).
66
Der er gennemført regressionsanalyse ved dette spørgsmål for at undersøge, hvorvidt
forskellen mellem lesbiske, bøsse, biseksuel og transperson, stadig ses, når der kontrolleres
for en række baggrundsfaktorer. Analysen viser, at henholdsvis bøsser og biseksuelle oplever
signifikant mindre diskrimination end lesbiske.
67
Omvendt har transpersoner oplevet
signifikant mere diskrimination end lesbiske inden for det seneste år.
Analysen viser derudover, at flere LGBT-personer uden for arbejdsmarkedet har oplevet
diskrimination inden for det seneste år sammenholdt med LGBT-personer i arbejde. LGBT-
personer, som bor i stor by sammenholdt med LGBT-personer, der bor på landet, har også i
højere grad oplevet at blive diskrimineret. Ligeledes har LGBT-personer, som inden for det
seneste år har deltaget i aktiviteter i LGBT+ foreninger i højere grad oplevet diskrimination
inden for det seneste år sammenholdt med personer, som ikke har deltaget i LGBT+
foreninger.
De LGBT-personer, som har angivet, at de har oplevet diskrimination inden for det seneste
år, er blevet spurgt om, hvor diskriminationen har fundet sted. Svarfordelingen fremgår af
Tabel 5.5:
FRA – European Union Agency for Fundamental Rights (2019). Spørgsmålets ordlyd var: ”In the last 12 months
have you personally felt discriminated against due to being LGBTI in 8 areas of life?” De 8 områder var: “looking
for a job, at work, looking for housing, by healthcare or social services personnel, by school/university personnel,
at a café, bar or nightclub, at a shop, when showing your ID or any official document that identifies your sex.”
66
Spørgsmålsformuleringen var i 2012: ”In the last 12 months, in the country where you live, have you personally
felt discriminated against or harassed on the grounds of gender?”.
67
Se Bilag 4, Tabel B4.4.
65
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0050.png
48
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 5.5: På hvilke af følgende steder har du følt dig diskrimineret inden for det seneste
år?
Lesbisk
Pct.
(n=276)
40
44
32
28
26
12
19
18
19
14
12
6
12
5
4
5
0
0
10
Bøsse
Pct.
(n=354)
42
51
26
31
19
18
12
23
21
12
9
8
9
4
3
2
2
1
11
Biseksuel
Pct.
(n=294)
48
30
29
29
13
29
25
12
12
6
6
4
3
4
2
4
0
3
8
Trans-
person
Pct.
(n=330)
59
47
47
29
49
31
32
22
23
26
14
19
9
9
10
3
6
1
8
Total
Pct.
(n=1254)
48
43
33
30
27
23
22
19
19
15
11
10
8
6
5
3
2
2
9
På de sociale medier
På gaden/offentlige steder
I traditionelle medier (fx avis,
radio, TV)
I nattelivet/på diskoteker
I sundhedsvæsenet
Internt i LGBT+ miljøet
På mit uddannelsessted
I offentlig transport
På min arbejdsplads
I butikker/forretninger
På restauranter eller caféer
I sports-, gymnastik-, svømme-,
eller idrætsforeninger
I mit boligkvarter
På fritidssteder/i foreningslivet i
øvrigt
På offentlige kontorer
I daginstitutioner/skoler
Af politiet/ved domstolen
Ønsker ikke at svare
Andre steder
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100
%. Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år har følt sig diskrimineret på
grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
I ovenstående tabel ses det, at af de biseksuelle og transpersoner, som har oplevet
diskrimination inden for det seneste år, har flest oplevet det på de sociale medier. De
homoseksuelle oplever derimod oftere diskrimination på gaden eller offentlige steder.
Det er iøjnefaldende, at så stor en andel af LGBT-personerne – og særligt blandt
transpersonerne – har følt sig diskrimineret på de sociale medier inden for det seneste år.
Undersøgelser viser, at online platforme giver LGBT+ personer mulighed for at opsøge
information om seksualitet, køn mv., giver mulighed for at møde andre med samme
minoritetsprædikat og være politisk engageret.
68
En kvalitativ undersøgelse fra Australien
viser fx, hvordan ageren på sociale medier både er forbundet med sikkerhed og mulighed for
kontrol (fx i forhold til hvem man er åben over for) og samtidig med frygt og sammenstød
med indhold, der kan opfattes diskriminerende.
69
Den høje andel af LGBT-personer, som har
oplevet diskrimination inden for det seneste år på sociale medier, indikerer, at der mangler
viden om, hvordan sociale medieplatforme opleves og bruges af LGBT-personer, samt
68
69
Fox et al. (2016) og Hanckel et al. (2013)
Hanckel et al. (2019)
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0051.png
49
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
hvorfor så mange LGBT-personer oplever diskrimination på disse og hvordan denne
diskrimination tager form.
En tredjedel af de adspurgte har inden for det seneste år følt sig diskrimineret på de
traditionelle medier (fx avis, radio, TV). Især har 47 % af transpersonerne følt sig
diskrimineret på de traditionelle medier, mens dette i lidt lavere grad gælder lesbiske (32 %),
bøsser (26 %) og biseksuelle (29 %).
Respondenterne har kunnet markere mere end et svar ved dette spørgsmål. Særligt
transpersonerne har markeret flere forskellige steder, hvor de har følt sig diskrimineret.
Dette indikerer, at de transpersoner, der har oplevet diskriminationen inden for det seneste
år, generelt har oplevet det flere forskellige steder end de LGB-personer, der har oplevet
diskrimination.
23 % af respondenterne har oplevet diskrimination internt i LGBT+ miljøet. Denne form for
diskrimination opleves særligt at transpersoner (31 %) og biseksuelle (29 %), mens den er
noget mindre udbredt blandt homoseksuelle (18 % blandt bøsser og 12 % blandt lesbiske).
Både i forhold til diskrimination i sundhedsvæsenets, i butikker/forretninger og i sports-,
gymnastik-, og idrætsforeninger ses det, at transpersoner i langt højere grad har følt sig
diskrimineret inden for det seneste år sammenholdt med de resterende LGBT-personer. Der
er også betydelige andele i LGB-gruppen, som har oplevet diskrimination disse steder, men
tallene indikerer igen, at transpersonerne er en særlig udsat gruppe.
I forlængelse heraf ses det, at ca. en femtedel af respondenterne har oplevet at blive
diskrimineret på deres uddannelsessted, arbejdsplads og/eller i offentlig transport.
Et lignende spørgsmål blev stillet i en dansk LGBT-undersøgelse fra 2015.
70
Visse af
svarmulighederne er ændret, men et udvalg af dem kan godt sammenlignes med
herværende undersøgelse. Ved flere af dem adskiller fordelingerne sig ikke markant. Det ses
dog, at markant flere i denne undersøgelse har angivet ”sundhedsvæsenet”, som et sted
hvor respondenten har oplevet diskrimination (27 %). Til sammenligning angav henholdsvis
13 % af de nydanske LGBT-personer og 10 % af øvrige LGBT-personer i 2015, at de havde
oplevet at blive diskrimineret ”hos læge/på hospitalet”.
I forlængelse af ovenstående er respondenter blevet spurgt ind til, hvordan diskriminationen
er kommet til udtryk. Svarfordelingen på dette spørgsmål fremgår af Tabel 5.6:
70
Als Research (2015)
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0052.png
50
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 5.6: Hvordan er denne diskrimination på grund af din kønsidentitet eller seksuelle
orientering kommet til udtryk?
Lesbisk
Pct.
(n=276)
58
58
Bøsse
Pct.
(n=354)
65
45
Biseksue
l
Pct.
(n=293)
53
52
Trans-
person
Pct.
(n=330)
67
62
Total
Pct.
(n=1153)
66
59
Nedladende eller hadefulde
kommentarer
Uønsket eller overdreven
opmærksomhed på min
kønsidentitet/seksuelle orientering
Usynliggjort, fx manglende
anerkendelse af min seksualitet eller
min kønsidentitet
Drillerier, latterliggørelse eller
mobning
Mødt med antagelser om, at personer
med min kønsidentitet/seksuelle
orientering ikke findes
Forskelsbehandling i sundhedsvæsenet
(fx på hospital, hos læge, hos
jordemoder eller hos fysioterapeut)
Forskelsbehandling ift. at få adgang til
aktiviteter, arrangementer eller
foreninger
Trusler om fysisk vold
Forskelsbehandling fra
myndighedernes side
Forskelsbehandling ifm. jobsamtaler
eller jobfunktioner
Udsat for fysisk vold (hadforbrydelse
71
)
Forskelsbehandling ifm. eksamen eller
faglig evaluering
Andet
Ønsker ikke at svare
37
27
48
65
48
35
22
42
13
39
46
49
68
45
40
16
18
10
31
21
11
13
10
33
19
8
7
6
3
3
9
1
19
9
7
7
1
6
1
6
3
4
2
2
5
3
14
15
8
5
3
6
1
13
9
7
5
2
7
1
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til
mere end 100 %. Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år
har følt sig diskrimineret på grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
Det skal understreges, at ovenstående svarmuligheder dækker over en bred forståelse af
diskrimination, som både indebærer
manglende anerkendelse
og
fysisk vold.
Det synes at
fremgå af svarfordelingen, at respondenterne i høj grad kan spejle sig i denne brede
forståelse, der inkluderer meget forskellige former for diskrimination.
Den hyppigst oplevede form for diskrimination blandt respondenterne er
nedladende eller
hadefulde kommentarer.
To tredjedele af LGBT-personerne i undersøgelsen, som har følt sig
71
Udtrykket
hadforbrydelse
er benyttet ved denne svarkategori i spørgeskemaet. Det skal dog fremhæves, at
fysisk vold kun er et eksempel herpå, da hadforbrydelser dække over alle forbrydelser, som er motiveret af
fordomme og had til offeret på grund af tilhørsforhold til en bestemt gruppe (Institut for Menneskerettigheder)
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0053.png
51
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
diskrimineret inden for det seneste år, har oplevet dette. Det gælder i lidt højere grad
transpersonerne (67 %) og bøsserne (65 %) end lesbiske (58 %) og biseksuelle (53 %).
Uønsket eller overdreven opmærksomhed
er den næstmest benyttede svarmulighed, som 59
% af LGBT-personerne har markeret. Her ses igen forskelle blandt respondenterne, hvor 65 %
af transpersonerne, 58 % af de lesbiske, 52 % af de biseksuelle og 45 % af bøsserne har
angivet, at de har oplevet
uønsket eller overdreven opmærksomhed
på deres seksuelle
orientering/kønsidentitet.
Ved flere af svarmulighederne har transpersonerne en nævneværdig højere svarprocent end
de resterende grupper. Dette gælder blandt andet i forhold til at føle sig
usynliggjort
(65 % af
transpersonerne), at være blevet
drillet, latterliggjort eller mobbet
(49 % af transpersonerne)
og at være blevet
mødt med antagelser om, at personer med ens kønsidentitet/seksuelle
orientering ikke findes
(68 % af transpersonerne). Der er dog også en betydelig andel af de
øvrige LGB-personer, som har markeret disse svarmuligheder. Særligt iøjnefaldende er det, at
så mange biseksuelle i forhold til bøsser og lesbiske har angivet, at de har følt sig
usynliggjort
fx gennem manglende anerkendelse af deres seksualitet
(48 %), samt
at de er blevet mødt
med antagelser om, at personer med deres seksuelle orientering ikke findes
(46 %).
Derudover ses det, at omkring hver femte LGBT-person har oplevet forskelsbehandling i
sundhedsvæsenet og i forhold til at få adgang til aktiviteter, arrangementer og foreninger.
Igen ses det, at dette i højere grad gælder transpersoner end de øvrige LGB-personer.
Mere end hver tiende (13 %) af de respondenterne der har oplevet diskrimination, har
oplevet at diskriminationen er kommet til udtryk i form af trusler om vold. Dette gælder især
for bøsser og transpersoner, hvor henholdsvis 19 % og 14 % har været udsat for trusler om
fysisk vold, men også 8 % af de lesbiske og 6 % af de biseksuelle har oplevet dette. I relation
hertil har bøsserne også i lidt højere grad oplevet at blive udsat for fysisk vold (7 %) end
henholdsvis transpersoner (5 %), lesbiske (3 %) og biseksuelle (2 %).
5.3 Oplevelser med negative reaktioner og diskrimination blandt de
interviewede
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af de adspurgte ikke har
oplevet negative reaktioner inden for det sidste år i forbindelse med åbenhed. I det følgende
vil udvalgte citater bliver gennemgået for at få en bedre forståelse af, hvordan de negative
reaktioner, som LGBT-personer kan opleve, tager form. Kim fortæller fx om, hvordan familien
reagerede, da hun var åben over for dem:
”Til jul sidste år var det cirka et halvt år plus siden, jeg sprang ud for min familie. Jeg blev
stadig 100 procent fejlkønnet 24/7 i adskillige dage i streg.”
(Kim, 30 år, transperson)
Med
fejlkønnet
refererer Kim til, at familien bevidst eller ubevidst benytter det forkerte
pronomen, når de omtaler hende. Spørgeskemaundersøgelsen viser netop, at familien er den
arena, hvor flest oplever negative reaktioner. Ligeledes viser de forrige afsnit, at manglende
accept er den mest almindelige form for negative reaktion, som LGBT-personerne har
oplevet fra familien. Ovenstående citat eksemplificerer således, hvordan manglende accept
kan komme til udtryk. Kim har forinden fortalt om, hvordan hun ærgrer sig over familiens
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0054.png
52
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
manglende støtte og accept. Hun fortæller, at der ikke er nogen, der har sagt noget
modbydeligt til hende, men samtidig går det hende på, at familien ikke omtaler hende som
kvinde. Generelt deler flere af de interviewede transpersoner deres frustrationer over, at
personer bevidst eller ubevidst benytter det forkerte pronomen om dem. Kim fortæller også,
at hun er sprunget ud for lang tid siden og er påbegyndt sin transition, men at familien stadig
benytter det forkerte pronomen. Set med Kims øjne kan dette således ikke længere være et
udtryk for en fejltagelse, men snarere et udtryk for familiens uvilje mod at opfatte hende
som kvinde – og dermed manglende accept.
Blandt de interviewede homo- og biseksuelle er der også flere der sætter ord på deres
oplevelser af manglende accept fra den nære familie. Fx fortæller Anne:
”Jeg fortalte det til min mor, og hun var meget… altså man kan sige, hun stillede
spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt, det jeg oplevede. Altså om det kunne passe, at jeg
faktisk var, ja, vild med en kvinde. Og det gjorde bare, at… ja det provokerede mig enormt
meget! Det kunne jeg slet ikke håndtere og leve med, og så blev jeg sur på hende
.
Så var der
en periode, hvor vi ikke havde kontakt.”
(Anne, 34 år, biseksuel)
Som det fremgår i ovenstående citat, tager den manglende anerkendelse for Anne form af, at
moren stiller spørgsmålstegn ved, om Anne er sikker på, at hun er biseksuel. For Anne
resulterer dette i, at de ikke har kontakt i en periode. Det er ikke kun Anne, der har oplevet at
miste kontakten i en periode efter at have været åben. Sofie fortæller også, hvordan hun har
mistet veninder, da hun sprang ud, fordi de var bange for, at hun var tiltrukket af dem:
”I dag er jeg glad for, at jeg har skåret dem ud af mit liv. For hvis de ikke rigtig kan acceptere
mig for den, jeg er, så har jeg ikke rigtig nogen fortrydelse i forhold til det. Men dengang
syntes jeg, det var supersvært, at nogle af ens nære veninder lige pludselig havde nogle
reaktioner og lige pludselig tænkte sådan nogle tanker.”
(Sofie, 29 år, lesbisk)
Udover manglende accept har flere LGBT-personer i spørgeskemaundersøgelsen angivet
overdreven opmærksomhed og chikane, som typiske negative reaktioner på åbenhed. I det
følgende citat beskriver Alisa, hvordan kollegaerne begyndte at lave upassende jokes efter, at
de fandt ud af, at hun havde en kvindelig kæreste:
”Så var vi ude at spise med dem, og så får man noget at drikke, og så blev der joket rigtig
meget igen med mig og seksualitet. Altså hvor jeg følte mig enormt udstillet og hvor det var
første gang, at jeg sådan: ’Det her synes jeg faktisk er ubehageligt!’”
(Alisa, 18 år lesbisk)
Alisa er ret ung, og hendes daværende kæreste var hendes første kvindelige kæreste. I
starten oplevede hun, at jokes kunne være forløsende, ligesom hun oplevede, at de var med
til at normalisere hendes åbenhed. Da opmærksomheden og jokesne forsatte, blev det
imidlertid langsomt ændret til en oplevelse af uønsket fokus på hendes privatliv for til sidst at
føles som udstillende og upassende.
Flere af de andre interviewpersoner oplever også, at opmærksomhed eller nysgerrighed kan
gå for vidt. Et gennemgående tema i interviewene er således, at flere af de interviewede
LGBT-personer føler, at andre spørger for meget ind til deres privatliv, sexliv og generelle
minoritetsstatus. En anden negativ reaktion, som fremgår af flere interview, er oplevelser
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0055.png
53
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
med heteroseksuelle venner eller bekendte, der bliver nervøse for seksuelle tilnærmelser –
som også citatet fra Sofie ovenfor illustrerer. En anden interviewperson, der fortæller herom,
er Andreas, der oplevede, at drengene på skolen tog afstand fra ham af denne årsag:
”Vi skulle bo på værelser, og jeg skulle selvfølgelig bo med drenge. Og det var jeg okay med.
Men det var drengene ikke så okay med. Så det blev meget hurtigt en byrde at skulle bo med
mig.”
(Andreas, 19 år, bøsse)
Andetsteds i interviewet fortæller Andreas, hvordan han har været betænkelig ved at være
åben overfor mandlige klassekammerater, fordi han netop frygtede, at det kunne blive svært
at få drengevenner, hvis de troede, at han var seksuelt interesseret i dem. Denne form for
afstandstagen eller potentielle eksklusion kan i dette interview ses som en negativ reaktion,
der bliver en barriere for at være åben.
Størstedelen af interviewpersonerne mener ikke, at de har oplevet diskrimination inden for
det seneste år. For flere af de interviewede var det først muligt at svare herpå efter en række
overvejelser over, hvad de tænker, man retmæssigt kan kalde diskrimination:
”… tidligere da jeg skulle hente hormonbehandling på apoteket, har jeg også oplevet, altså
ikke direkte transfobisk eller diskriminerende adfærd, men at der er en uoverensstemmelse
mellem hvordan man ser ud og så cifrene på ens cpr-nummer. Så er der mange mærkelige
blikke og ting, der bliver gentaget.”
(Rasmus, 44 år, transperson)
Andre nævner også grænseoverskridende eller upassende adfærd i sundhedsvæsnet, men de
fleste beskriver det ikke som diskrimination. Det kan være skepsis overfor en person med
maskulint udseende person og et lige CPR-nummer, som citatet med Rasmus viser. En anden
interviewperson nævner nærgående og intime spørgsmål, der kan virke uvedkommende for
sagen hos lægen.
Som den kvantitative del af datagrundlaget viste, føler et betydeligt mindretal af LGBT-
personer i Danmark sig diskrimineret internt i LGBT+ miljøet. Dette er ligeledes et tema, som
går igen i flere af interviewene. Camilla fortæller blandt andet, hvordan hun som biseksuel
føler sig diskrimineret af lesbiske i miljøet:
”Jeg er med i sådan en [LGBT]-klub for kvinder, […] hvor der er en del, der er ældre end mig,
ikke? Og de har slet ikke nogen accept! De går jo bare sådan: ’Du skal jo bare finde ud af, at
du er lesbisk!’. Det der med at være i den der gråzone, har jeg bare oplevet manglende accept
af. Så det har faktisk været mere i miljøet, end det har været familie og venner”
(Camilla, 42
år, biseksuel)
Det går igen i flere af interviewene, at interviewpersonerne har oplevet manglende accept
eller forståelse af deres LGBT-identitet eller væremåde internt i miljøet. Dog betegner de
færreste det som diskrimination. Et andet eksempel på dette er Lars, som er transvestit og
som fortæller, hvordan der bliver set ned på transvestitter fra andre grupperinger i LGBT+
miljøet:
”Og jeg oplever nu engang, at det er faktisk der, hvor diskriminationen er størst. Det er ved de
transkønnede kontra transvestitterne. De [transkønnede] vil ikke sættes i bås med
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0056.png
54
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
transvestitter, for det er bare en fucking fetich. Det er noget seksuelt.”
(Lars, 45 år,
transperson)
Citatet udtrykker, hvordan Lars oplever ikke at blive accepteret som transvestit internt i visse
dele af LGBT+ miljøet. Lars oplever, at sin trans-identitet bliver anset som en fetich, fordi han
ikke lever fuldt ud som kvinde, hvilket han ikke har lyst til. Det skal dog understreges, at Lars
benytter andre dele af LGBT+ miljøet, som han nævner, har hjulpet og støttet ham meget. At
han samtidig oplever, at det er i LGBT+ miljøet, at han møder mest diskrimination, må altså
være knyttet til bestemte dele af dette miljø – og ikke til hele miljøet generelt.
Det er gennemgående for interviewene med rådgiverne, at de fleste får henvendelser fra
LGBTI-personer, der er uafklaret eller søgende, og derfor har rådgiverne ikke oplevet at have
mange henvendelser fra personer, som har oplevet negative reaktioner på fx at være åbne.
Dette viser, at det særligt kan være perioder før LGBT-personerne er åbne, og hvor de går
med overvejelserne selv, som kan være svære, og hvor en del derfor opsøger støtte og råd.
Ligeledes nævner stort set alle rådgiverne, at de ikke har fået henvendelser fra personer, som
har oplevet diskrimination. Dette kan også være et udtryk for, at rådgivningstilbuddene
primært bliver brugt til at tale med nogen anonymt, inden man første gang fortæller andre
om sin LGBTI-identitet.
Endelig oplever én af de interviewede rådgivere, at mediernes omtale af LGBT-personer kan
have stor betydning for de forestillinger om seksuel orientering og kønsidentitet, som de
tvivlende og rådsøgende kan være præget af. Som vist ovenfor (Tabel 5.5) er det også
markant, at hver tredje af de LGBT-personer, der har oplevet diskrimination inden for det
seneste år, har oplevet dette i traditionelle medier (fx TV, radio, aviser). Rådgiveren fortæller:
”Jeg tror det handler om, at medierne har opbygget en idé om, hvad det kan være, som er
meget snæver. Det nutidige problem, som mange ringer ind om, er, at de har en fast idé om
hvad det vil sige at have den seksualitet, de har. Det vil sige, at alle findes i medierne endelig,
men fremstillingen kan være så stereotyp og karikeret, at rigtig mange føler, at det vil være
ydmygende at dele identitet med en realitystjerne (…). For mig handler det om en enormt
stereotyp repræsentation i medierne, som er filtreret ned i befolkningen.”
(Rådgiver, 23 år)
Som citatet viser, oplever rådgiveren, således at flere LGBTI-identiteter bliver repræsenteret i
medierne, men at fremstillingen heraf kan være meget stereotyp.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0057.png
55
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
KAPITEL 6: OMVERDENS SYN OG COPINGSTRATEGIER
Dette kapitel belyser de adspurgte og interviewede LGBT-personers oplevelser af
omverdenens syn på deres seksuelle orientering/kønsidentitet og copingstrategier i relation
hertil.
Indledningsvis gennemgås svarene på de spørgsmål, som belyser emnet i surveyen blandt
LGBT-personer, hvorefter hovedindtryk fra de kvalitative interview formidles.
6.1 Oplevelse af omverdenens generelle syn på egen LGBT-identitet
LGBT-personernes oplevelse af omverdenens syn på deres LGBT-identitet er i surveyen belyst
gennem spørgsmålet:
”Hvordan oplever du generelt synet på… din seksuelle orientering i
Danmark? (LGB) / din kønsidentitet i Danmark? (T)”.
Respondenterne er blevet bedt om at
vurdere deres oplevelse heraf på en skala fra 1-5, hvor 1 er ”meget positivt” og 5 er ”meget
negativt”. Svarfordelingen fremgår af Tabel 6.1:
Tabel 6.1: Hvordan oplever du generelt synet på din seksuelle orientering i Danmark?
(LGB) / kønsidentitet i Danmark? (T)
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel
Transperson
Total
Pct. (n=714) Pct. (n=1.117) Pct. (n=848) Pct. (n=548) Pct. (n=3.227)
1 Meget positivt
14
20
8
4
13
2
49
49
36
18
40
3
30
26
41
36
32
4
5
5
10
29
10
5 Meget negativt
1
1
0
9
2
Ved ikke
1
1
4
4
2
Total
100
100
100
100
100
P-værdi = 0,000
Som vist i Tabel 6.1 svarer i alt 53 % af LGBT-personerne, at de generelt oplever et positivt
syn (1 og
2)
på deres seksuelle orientering/kønsidentitet i Danmark. Til sammenligning svarer
i alt 12 %, at de generelt oplever et negativt syn (4 og
5)
på deres seksuelle orientering/
kønsidentitet.
Igen ses der meget markante forskelle internt i LGBT-gruppen. Særligt transpersoner, men
også biseksuelle, oplever generelt et væsentligt mindre positivt syn på deres identitet end
lesbiske og bøsser. Mere end hver tredje transperson (38 %) angiver således generelt at
opleve et negativt syn (ved at svare 4 eller 5), mens det til sammenligning gælder henholdsvis
hver tiende biseksuelle (10 %) og ca. hver tyvende lesbiske og bøsse (begge 6 %).
Endelig er det værd at bemærke, at der på tværs af alle fire grupper er en forholdsvis stor
andel (32%), som angiver den midterste svarkategori
3.
Årsagen til at omkring hver tredje
LGBT-person angiver hverken at opleve et generelt positivt eller negativt syn på deres
seksuelle orientering/kønsidentitet i Danmark kendes ikke. En mulig fortolkning er, at mange
LGBT-personer kan have svært ved entydigt at angive en entydig positiv eller negativ
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0058.png
56
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
svarkategori, fordi de generelt oplever et
blandet
syn på deres identitet og/eller generelt
oplever
både
at møde positive og negative syn på deres LGBT-identitet i Danmark, afhængig
af de specifikke sociale sammenhænge, de befinder sig i.
Det kan også tænkes, at en del af de respondenter, som svarer ”3”, på den ene side ikke
mener, at synet på deres LGBT-identitet generelt er positivt i Danmark, men på den anden
side er klar over, at forholdene for personer med deres seksuelle orientering/kønsidentitet
generelt er bedre i Danmark end i mange andre lande
72
, hvorfor de også har svært ved at
svare entydigt negativt på spørgsmålet. Med andre ord kan det tænkes, at
spørgsmålsformuleringen
”… i Danmark”
påvirker respondenterne til at anlægge et
internationalt komparativt blik på deres opfattelse af omverdenens syn på deres seksuelle
orientering/kønsidentitet i Danmark sammenlignet med deres kendskab til synet i andre dele
af verdenen. Da kun 2 % har svaret ”Ved ikke” på spørgsmålet, må det antages, at der for de
flestes vedkommende ligger konkrete overvejelser frem for alene usikkerhed eller tvivl bag
svaret
3.
Med henblik på yderligere at belyse baggrunde og mulige årsager til svarfordelingen i Tabel
6.1 er der gennemført en regressionsanalyse. Denne analyse viser, at transpersoner og
biseksuelle fortsat er signifikant mindre tilbøjelige end lesbiske til at opleve et positivt syn på
deres seksuelle orientering/kønsidentitet i Danmark, når der testes for betydningen af en
række andre faktorer.
73
Der ses ikke en signifikant forskel mellem lesbiske og bøsser i relation
til, om de oplever et positivt eller negativt syn på deres seksuelle orientering i Danmark, når
der testet for disse baggrundsfaktorer.
6.2 Copingstrategier i relation til det offentlige rum
Nedenfor belyses det, i hvilket omfang de adspurgte LGBT-personer undlader at opholde sig
specifikke steder og undlader at gøre en række forskellige ting i det offentlige rum for at
undgå negative reaktioner på deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
6.2.1 Steder som LGBT-personer undgår
I Tabel 6.2 nedenfor ses det, hvor store andele, der inden for det seneste år har undladt at
opholde sig på bestemte steder i det offentlige rum på grund af deres seksuelle orientering
eller kønsidentitet.
Det er veldokumenteret, at forholdene for LGBT-personer i Danmark – og i en række andre vesteuropæiske
lande – generelt er væsentligt bedre (eller mindre ringe) end i de fleste andre lande i Europa og på verdensplan.
Se fx FRA (2012, 2014a), ILGA-Europe (2020, 2019a, 2019b), Als Research (2016) og Pew Research Center (2014).
Samtidig må dette overordnede forhold antages at være forholdsvis velkendt blandt LGBT-personer i Danmark.
73
Se Bilag 4, Tabel B4.6 (p < 0,01 for begge signifikante forskelle).
72
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0059.png
57
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 6.2: Er der bestemte steder, som du inden for det seneste år har undgået at
opholde/færdes på grund af din seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T)
Lesbisk
Pct. (n=727)
23
75
2
100
Bøsse
Pct. (n=1.129)
29
70
1
100
Biseksuel
Pct. (n=874)
14
84
2
100
Transperson
Pct. (n=554)
48
47
5
100
Total
Pct.(n=3284)
27
71
2
100
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi 0,000
Som vist i Tabel 6.2 angiver mere end hver fjerde LGBT-person (27 %) samlet set, at de inden
for det seneste år har undgået specifikke steder i det offentlige rum på grund af deres
seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Desuden ses der betydelige forskelle i svarfordelingen blandt henholdsvis lesbiske, bøsser,
biseksuelle og transpersoner. Mens næsten halvdelen af de adspurgte transpersoner (48 %)
svarer ”Ja”, så gælder det til sammenligning henholdsvis 29 % blandt bøsser, 23 % blandt
lesbiske og 14 % blandt biseksuelle.
En regressionsanalyse viser, at de ovennævnte forskelle er signifikante, når der testes for
betydningen af en række andre baggrundsfaktorer. Transpersoner og bøsser er således
fortsat signifikant mere tilbøjelige end lesbiske til at undgå at opholde sig bestemte steder i
det offentlige rum, mens biseksuelle er signifikant mindre tilbøjelige end lesbiske hertil.
74
Desuden viser regressionsanalysen, at respondenternes alder, eventuelt forældreskab, samt
civilstatus og grad af tilknytning til LGBT+-miljøet, har signifikant betydning for deres
sandsynlighed for at svare ”Ja” på spørgsmålet. LGBT-personer uden børn er signifikant mere
tilbøjelige til at undgå specifikke steder i det offentlige rum end LGBT-personer med børn.
75
Desuden ses det, at LGBT-personer, som har tilknytning til LGBT+-miljøet er signifikant mere
tilbøjelige end LGBT-personer uden en sådan tilknytning til at svare ”Ja” på spørgsmålet. Det
samme gælder for LGBT-personer, som er gift eller i registreret partnerskab, sammenlignet
med LGBT-personer, der er single.
76
Som vist i Tabel 6.3 nedenfor er det bemærkelsesværdigt, at det særligt er steder som
relaterer sig til nattelivet, som de adspurgte LGBT-personer vælger at undgå. Dette kan
hænge sammen med det forhold, at en stor del af respondenterne, som nævnt i Kapitel 3, er
unge og derfor muligvis går oftere ”i byen” sammenlignet med ældre LGBT-personer.
Se Bilag 4, tabel B4.5 (p < 0,01 for transpersoner og biseksuelle, p < 0,05 for bøsser).
Ibid. (p < 0,01 i relation til alder, p < 0,05 i relation til børn/ikke børn).
76
Ibid. (p < 0,01 for begge forskelles vedkommende).
74
75
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0060.png
58
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 6.3: Hvilke steder har du undgået?
Lesbisk
Pct.
(n=165)
33
39
36
27
15
8
Bøsse
Pct.
(n=321)
51
38
28
27
11
10
Biseksuel
Pct.
(n=117)
38
26
35
26
24
9
Efter et givent tidspunkt på
aftenen/natten
Gader med barer/forlystelser
Barer og diskoteker
Øde steder mellem offentlig
transport og hjemmet
Steder med mange mennesker
Offentlig transport (fx bus el. tog)
Trans-
person
Pct.
(n=264)
38
37
41
31
27
14
Total
Pct.
(n=867)
42
36
35
28
18
10
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til mere end 100
%. Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at der er bestemte steder, som de inden for det seneste år
har undgået at færdes/opholde sig på grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet.
De LGBT-personer, som svarer, at de undgår bestemte steder i det offentlige rum, er således
især tilbøjelige til at fremhæve selve det at være ude
”efter et givent tidspunkt på
aftenen/natten”
(42 %),
”gader med barer/forlystelser”
(36 %) og
”barer og diskoteker”
(35
%) som de steder, de vælger at undgå.
Mens det på den ene side særligt er bøsser, som fremhæver, at de undgår at være ude efter
et givent tidspunkt på aftenen/natten (51 %), så er andelen, der specifikt undgår barer og
diskoteker omvendt mindre blandt bøsser (28 %) end blandt biseksuelle (35 %), lesbiske (36
%) og transpersoner (41 %).
Foruden lokationer relateret til nattelivet er det bemærkelsesværdigt, at mere end hver
fjerde LGBT-person fremhæver, at de undgår
”øde steder mellem offentlig transport og
hjemmet”
(28 %). Mens denne copingstrategi er nogenlunde lige udbredt blandt henholdsvis
lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, ses der større interne forskelle, når det gælder
de LGBT-personer, som svarer, at de undgår
”steder med mange mennesker”.
Denne
undgåelsesstrategi er mere udbredt blandt transpersoner (27 %) og biseksuelle (24 %) end
blandt lesbiske (15 %) og bøsser (11 %). Endelig svarer i alt 10 %, at de har undgået offentlig
transport, hvilket også synes at være en undgåelsesstrategi, som er mest udbredt blandt
transpersoner (14 %).
De respondenter, som har svaret, at de undgår et eller flere af de ovennævnte steder, er
desuden blevet bedt om at angive en eller flere årsager hertil. Svarfordelingen fremgår af
Tabel 6.4 nedenfor:
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0061.png
59
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 6.4: Hvorfor undgår du disse steder?
Lesbisk
Pct.
(n=165)
75
56
37
38
8
Bøsse
Pct.
(n=321)
74
61
64
51
5
Biseksuel
Pct.
(n=117)
73
50
36
24
8
Trans-
person
Pct.
(n=264)
78
60
52
42
23
Total
Pct.
(n=867)
75
58
51
42
12
Jeg opfatter det som et utrygt rum
Jeg frygter tilråb og chikane
Jeg frygter fysisk vold
Jeg frygter verbale trusler
Jeg frygter at blive set af personer,
som ikke kender min seksuelle
orientering/kønsidentitet
Ønsker ikke at svare
Andet
2
8
1
3
2
8
1
10
1
7
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed, hvorfor totalen summer til
mere end 100 %. Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at der er bestemte steder, som
de inden for det seneste år har undgået at færdes/opholde sig på grund af deres seksuelle
orientering/kønsidentitet.
Som vist i Tabel 6.4 angiver i alt 3 ud af 4, at de undgår de nævnte steder, fordi de opfatter
dem som
”et utrygt rum”.
Mens de fleste af de LGBT-personer, som undgår steder, er fælles
om at opleve denne grundlæggende form for utryghed, så ses det samtidig, at utrygheden
kan være forbundet med forskellige former for frygt blandt henholdsvis lesbiske, bøsser,
biseksuelle og transpersoner.
For eksempel ses det, at næsten 2 ud af 3 bøsser (64 %), som undgår steder i det offentlige
rum,
frygter fysisk vold,
mens det til sammenligning gælder for lidt mere end halvdelen af
transpersonerne (52 %) og lidt mere end hver tredje lesbiske (37 %) og biseksuelle (36 %).
Omvendt frygter bøsser i mindre grad end de øvrige at blive
”set af personer, som ikke
kender min seksuelle orientering/kønsidentitet”.
Denne form for frygt opleves derimod af
næsten hver fjerde af de transpersoner (25 %), som undgår bestemte steder i det offentlige
rum, mens det til sammenligning gælder for henholdsvis 8 % blandt lesbiske og biseksuelle
samt 5 % blandt bøsser.
I alle fire grupper frygter mere end halvdelen, af de som undgår steder i det offentlige rum,
tilråb og chikane
(i alt 58 %), ligesom frygt for
verbale trusler
er forholdsvis udbredt (42 %).
Når det gælder deciderede verbale trusler, ses der igen betydelig intern variation i
svarfordelingen, da frygten herfor er væsentligt mere udbredt blandt bøsser (51 %) end
blandt biseksuelle (24 %), mens transpersoner (42 %) og lesbiske (38 %) placerer sig mellem
de to ydergrupper.
At det særligt er bøsser – og herefter transpersoner - der giver udtryk for, at de frygter
verbale trusler eller decideret fysisk vold, kan hænge sammen med det forhold, at risikoen
for reelle negative oplevelser med trusler og vold også synes at være størst for disse to
grupper. Som beskrevet i Kapitel 5 er der en større andel blandt bøsser og transpersoner end
blandt biseksuelle og lesbiske, som giver udtryk for, at de har oplevet negative reaktioner
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0062.png
60
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
eller diskrimination i form af henholdsvis ”trusler eller fysisk vold”, ”trusler om fysisk vold”
og/eller at blive ”udsat for fysisk vold (hadforbrydelser)”.
77
Den store EU LGBT Survey 2019 finder også, at særligt transpersoner – men også de øvrige
LGB-grupper - er tilbøjelige til at undgå at opholde sig bestemte steder på grund af frygt for
enten overfald, trusler eller chikane. Her viste tallene for Danmark, at en sådan
”undgåelsesstrategi” blev anvendt af 25 % af transpersonerne, men også 20 % af bøsserne,
19 % af de lesbiske og 14 % af de biseksuelle mænd og 9 % for de biseksuelle kvinder. Til
sammenligning gælder dette 33 % af LGBT-personerne på tværs af alle EU landene
78
Forskellene internt mellem LGB-personer må samtidig ses i lyset af, at både biseksuelle og
lesbiske i mindre grad end bøsser vælger at være helt åbne om deres seksuelle orientering
(se Kapitel 4). Det kan således tænkes, at bøssernes større grad af åbenhed udadtil kan være
medvirkende til, at de i højere grad end lesbiske og biseksuelle undgår specifikke steder i det
offentlige rum af frygt for at blive udsat for overfald eller trusler. Med andre ord kan det
tænkes, at øget åbenhed kan hænge sammen med øget forsigtighed i forhold til bestemte
steder i det offentlige rum.
Desuden er det oplagt, at også køn kan have en betydning for de forskelle, der ses mellem
henholdsvis bøsser, lesbiske og biseksuelle. Det er således veldokumenteret, at mænd
generelt har en større risiko end kvinder for at blive udsat for vold på offentlige steder
79
, og
denne forhøjede risiko for mænd kan meget vel tænkes at gøre sig gældende på tværs af
seksuel orientering. Dette understøttes af, at der i den førnævnte EU LGBT Survey ses en klar
tendens til, at biseksuelle mænd i højere grad end biseksuelle kvinder undgår at opholde sig
bestemte steder på grund af frygt for overfald, trusler eller chikane.
80
Endelig viser tallene i Tabel 6.2, 6.3 og 6.4 samlet set igen, at transpersoner udgør en
særligt
udsat gruppe.
Til trods for en markant lavere grad af åbenhed end bøsser og lesbiske (se
Kapitel 4) er transpersoner alligevel mere tilbøjelige end LGB-personer til at undgå bestemte
steder i det offentlige rum (se Tabel 6.2), herunder steder med mange mennesker og
offentlig transport (se Tabel 6.3). Ligesom de udover at frygte tilråb, chikane, fysisk vold og
verbale trusler, er markant mere tilbøjelige end LGB-personer til at angive frygt for at
”blive
set af personer, som ikke kender [deres] seksuelle orientering/kønsidentitet”
(se Tabel 6.4).
6.2.2 At holde i hånd med sin partner
Nedenfor gennemgås svarene i relation til en række mere specifikke udsagn om konkrete
former for undgåelses- eller ”camouflerings”-adfærd i det offentlige rum blandt de adspurgte
LGBT-personer. Først, i Tabel 6.5, ses det, i hvilket omfang LGBT-personerne, som er i et
forhold, underlader at holde deres partner i hånden i det offentlige rum på grund af deres
seksuelle orientering eller kønsidentitet:
Se Kapitel 5, Tabel 5.2 og 5.6. Mønsteret ses også i den store EU LGBT Survey, se FRA (2012).
FRA (2019). Se svarfordeling på spørgsmålet:
”Do you avoid certain places or locations for fear of being
assaulted, threatened or harassed due to being LGBTI?”.
I ovenstående er angivet dem der har svaret
Always
og
often.
79
Justitsministeriets Forskningskontor (2020).
80
FRA (2012) og FRA (2020). Tendensen ses både specifikt i Danmark og generelt i EU.
77
78
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0063.png
61
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 6.5: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum på
grund af din seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T): Jeg undlader at holde min
kæreste/ægtefælle/partner i hånden.
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel
Transperson
Total
Pct.
(n=409)
7
16
32
22
23
0
100
Pct.
(n=587)
28
27
20
16
9
1
100
Pct.
(n=359)
2
6
13
13
63
4
100
Pct.
(n=215)
4
7
13
15
54
6
100
Pct.
(n=1.570)
13
16
20
17
31
2
100
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi = 0,000. Note: I ovenstående tabel indgår kun respondenter, som har angivet at de har en kæreste eller er gift/i et
registreret forhold.
Som det fremgår, er det særligt bøsser, som inden for det seneste år har undladt at holde
deres ægtefælle, partner eller kæreste i hånden i det offentlige rum på grund af deres
seksuelle orientering eller kønsidentitet. Således svarer mere end halvdelen af bøsserne (55
%), at de enten ”Altid” eller ”Ofte” undgår at holde i hånd, mens det til sammenligning
gælder for omtrent hver femte lesbiske (23 %), hver tiende transperson (11 %) og hver 14.
ende biseksuelle (8 %).
Tallene indikerer, at en forholdsvis høj andel af LGBT-personer i Danmark frygter og/eller har
oplevet stigmatiserende eller ubehagelige former for opmærksomhed, når de går hånd i
hånd med en person, der er af samme køn. Med forbehold for sammenligneligheden af
spørgsmålene, ser tallene i herværende undersøgelse umiddelbart ud til at være lidt højere
sammenlignet med de danske tal i EU-undersøgelsen fra 2019.
81
Dog understreger begge
undersøgelser, at der fortsat er lang vej til en situation, hvor alle LGBT-personer i Danmark
oplever det som helt ufarligt og ikke-stigmatiserende at holde deres partner i hånden i det
offentlige rum.
At biseksuelle og transpersoner i markant lavere grad end lesbiske og bøsser undlader at
holde deres partner i hånden, kan muligvis skyldes, at både biseksuelle og transpersoner kan
have partnere af det modsatte/andre køn, og dermed i sådanne tilfælde formentligt har
nemmere ved at ”passere” som heteroseksuelle/ciskønnede i omverdenens øjne. Det kan
dog ikke vides med sikkerhed, da respondenterne ikke er blevet bedt om at angive deres
partners køn eller kønsidentitet i spørgeskemaet.
En regressionsanalyse viser, at forskellene mellem lesbiske og henholdsvis bøsser, biseksuelle
og transpersoners besvarelser ved dette spørgsmål er signifikante, når det testes for
81
I EU LGBT survey fra 2019 har 41 % af alle LGBT-personerne svaret
Always
eller
Often
til spørgsmålet ”Do you
avoid holding hands in public with a same-sex partner for fear of being assaulted, threatened or harassed?” Fra
(2019) (De øvrige svarmuligheder i EU-surveyen er
Rarely, Never
og
Don’t know).
Til sammenligning har 50 %
svaret
Altid, Ofte
og
Nogle gange
i herværende undersøgelse.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0064.png
62
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
betydningen af en række andre faktorer. Bøsser er således signifikant mere tilbøjelige end
lesbiske til at undlade at holde deres partner i hånden i det offentlige rum, mens biseksuelle
og transpersoner er signifikant mindre tilbøjelige end lesbiske hertil.
82
Desuden ses der en tendens til, at det særligt er LGBT-personer, som har deltaget i
foreningsaktiviteter i LGBT+-miljøet og LGBT-personer, som bor i de største byer, der
undlader at holde deres partner i hånden i det offentlige rum.
83
Datamaterialet giver ikke
umiddelbart en nærmere forklaring herpå. En mulig tese kunne være, at det på de mest
befærdede steder i landets største byer kan være svært for den enkelte LGBT-person at
”styre”, hvem der potentielt kan få øje på, at man holder sin partner i hånden. Mens det
omvendt er nemmere at få overblik over det potentielle ”publikum”, og dermed risikoen for
at ”oute” sig selv, i mindre byer og på mindre befærdede steder.
6.2.3 At kramme, kærtegne eller kysse sin partner
Billedet er i store træk sammenligneligt med forrige afsnit, når det gælder andelen af LGBT-
personer, som undlader at kramme, kærtegne eller kysse deres partner i det offentlige rum. I
Tabel 6.6 nedenfor ses svarfordelingen i relation hertil:
Tabel 6.6: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum på
grund af din seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T): Jeg undlader at kramme,
kærtegne eller kysse min kæreste/partner/ægtefælle.
Lesbisk
Pct.
(n=409)
7
21
37
17
17
0
100
Bøsse
Pct.
(n=588)
16
30
25
18
11
1
100
Biseksuel
Pct.
(n=359)
3
8
15
13
58
4
100
Transperson
Pct.
(n=214)
5
11
13
14
51
6
100
Total
Pct.
(n=1.570)
9
20
24
16
29
2
100
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi = 0,000 I ovenstående tabel indgår kun respondenter, som har angivet at de har en kæreste eller er
gift/i et registreret forhold.
Som vist i Tabel 6.6 er det i relation til kys, kram og kærtegn, også særligt bøsser, som
angiver, at de undlader at gøre dette i det offentlige rum. Her svarer knap næsten halvdelen
af bøsserne (46 %), at de enten ”Altid” eller ”Ofte” undlader at kramme, kærtegne eller kysse
deres partner i det offentlige rum, mens det gælder 28 % af de lesbiske, 16 % af
transpersonerne og 11 % af de biseksuelle.
Det ses også, at kun et mindretal af bøsserne (11 %) og de lesbiske (17 %) svarer ”Aldrig”,
mens det gælder for omkring halvdelen af transpersonerne (51 %) og de biseksuelle (58 %).
Andelene af de forskellige LGBT-personer, som undlader at kysse, kramme eller kærtegne
82
83
Se Bilag 4, tabel 4.10 (p < 0,01 for alle forskelles vedkommende).
Se Bilag 4, tabel 4.10 (p < 0,01 for begge forskelles vedkommende).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0065.png
63
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
deres partner i det offentlige rum, er således nogenlunde ens med andelene, som undlader
at holde deres partner i hånden.
6.2.4 At klæde sig anderledes end man helst ville
Billedet ser til gengæld anderledes ud, når det handler om hvilke LGBT-personer, der oftest
vælger at klæde sig anderledes end de helst ville i det offentlige rum på grund af deres
seksuelle orientering eller kønsidentitet. Som vist i Tabel 6.7 er det tydeligt, at denne form
for copingstrategi er langt mere udbredt blandt transpersoner end blandt LGB-personer:
Tabel 6.7: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum på
grund af din seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T): Jeg klæder mig anderledes,
end jeg helst ville
Lesbisk
Pct.
(n=720)
1
5
11
17
66
1
100
Bøsse
Pct.
(n=1.112)
2
5
10
16
67
1
100
Biseksuel
Pct.
(n=855)
1
7
18
15
57
3
100
Transperson
Pct.
(n=551)
6
23
24
15
31
2
100
Total
Pct.
(n=3.248)
2
8
15
16
58
1
100
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi 0,000
Som det fremgår af Tabel 6.7, svarer 29 % af transpersonerne, at de enten ”Altid” (6 %) eller
”Ofte” (23 %) vælger at klæde sig anderledes end de helst ville i det offentlige rum. Til
sammenligningen gælder det for 8 % blandt biseksuelle, 7 % blandt bøsser og 6 % blandt
lesbiske.
Selvom det særligt er transpersoner, der vælger at klæde sig anderledes end de helst vil i det
offentlige rum, indikerer fordelingerne blandt LGB-personer, at denne form for
copingstrategi også anvendes af et betydeligt mindretal blandt lesbiske, bøsser og
biseksuelle. Omkring hver tredje lesbiske og bøsse, samt 2 ud af 5 biseksuelle har samlet set
anvendt strategien i større eller mindre omfang (enten ”Sjældnere”, ”Nogle gange”, ”Ofte”
eller ”Altid”). Alt i alt er der således en forholdsvis stor andel af LGBT-personer i Danmark,
som i større eller mindre udstrækning finder det nødvendigt at gå anderledes klædt, end de
har mest lyst til i det offentlige rum.
6.2.5 At ændre eller tilpasse sit udseende
Et lignende billede tegner sig, når der ses på andelen af LGBT-personer, som vælger på anden
vis at ændre eller tilpasse deres udseende i det offentlige rum:
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0066.png
64
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 6.8: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum på
grund af din seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T): Jeg vælger på anden vis at
ændre eller tilpasse mit udseende
Lesbisk
Pct. (n=719)
1
4
9
14
71
2
100
Bøsse
Pct.(n=1.126)
3
5
10
11
70
1
100
Biseksuel
Pct. (n=852)
1
5
13
13
64
3
100
Transperson
Pct. (n=551)
12
21
20
14
30
3
100
Total
Pct.(n=3.248)
3
8
12
13
62
2
100
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi 0,000
Igen ses det, at særligt transpersoner finder det nødvendigt at ændre eller tilpasse deres
udseende i det offentlige rum. 31 % af transpersonerne vælger at tilpasse deres udseende i
det offentlige rum enten ”Altid” (12 %) eller ”Ofte” (21 %).
Blandt lesbiske, bøsser og biseksuelle er det igen et betydeligt mindretal, som svarer at de i
større eller mindre grad vælger at ændre eller tilpasse deres udseende i det offentlige rum.
Her svarer et flertal på henholdsvis 71 % blandt lesbiske, 70 % blandt bøsser, samt 64 %
blandt biseksuelle ”Aldrig”, mens den resterende andel fordeler sig på de øvrige
svarmuligheder.
6.2.6 At tale, bevæge eller gebærde sig anderledes end man har lyst til
Når det handler om andelen af LGBT-personer, som svarer, at de vælger at tale, bevæge eller
gebærde sig anderledes, end de har lyst til i det offentlige rum, ses der en lignende fordeling
blandt LGBT-personerne. Som vist i Tabel 6.9 nedenfor er denne form for copingstrategi også
markant mere udbredt blandt transpersoner end blandt LGB-personer:
Tabel 6.9: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum på
grund af din seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T): Jeg taler, bevæger eller
gebærder mig anderledes, end jeg har lyst til
Lesbisk
Pct.
(n=723)
0
2
7
13
76
1
100
Bøsse
Pct.
(n=1.125)
2
5
14
15
64
1
100
Biseksuel
Pct.
(n=853)
0
3
8
13
73
3
100
Transperson
Pct.
(n=552)
6
19
22
15
36
2
100
Total
Pct.
(n=3.253)
2
6
12
14
64
2
100
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi 0,000
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0067.png
65
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Som vist i Tabel 6.9 svarer kun omkring hver tredje transperson (36 %), at de ”aldrig” vælger
at tale, bevæge eller gebærde sig på en anden måde, end de har lyst til, i det offentlige rum.
Ligeledes ses det, at hele 25 % af transpersonerne svarer, at de enten ”altid” eller ”ofte”
vælger denne form for copingstrategi i det offentlige rum.
Desuden er det bemærkelsesværdigt, at også bøsser er mere tilbøjelige end lesbiske og
biseksuelle til at angive, at de vælger at tale, bevæge eller gebærde sig anderledes, end de
har lyst til, i det offentlige rum. På samme måde som i relation til at holde sin partner i
hånden i det offentlige rum (se Tabel 6.5) og at kysse, kramme eller kærtegne sin partner i
det offentlige rum (se Tabel 6.6), adskiller svarfordelingen blandt bøsser sig således fra
svarfordelingen blandt lesbiske og biseksuelle. Forskellen kan blandt andet tænkes at hænge
sammen med det forhold, at bøsser i højere grad end lesbiske og biseksuelle frygter at blive
udsat for verbale trusler og fysisk vold i det offentlige rum (se Tabel 6.4).
Med henblik på yderligere at belyse baggrundsfaktorer og mulige årsager til fordelingen i
Tabel 6.9 er der foretaget en regressionsanalyse. Analysen viser, at både transpersoner og
bøsser fortsat er signifikant mere tilbøjelige end lesbiske til at vælge at tale, bevæge eller
gebærde sig anderledes end de har lyst til i det offentlige rum, når der testes for betydningen
af en række andre baggrundsfaktorer.
84
Desuden viser regressionsanalysen, at LGBT-personer, der er single og/eller uden for
arbejdsmarkedet, er signifikant mere tilbøjelige til at tale, bevæge eller gebærde sig
anderledes end de har lyst til i det offentlige rum, sammenlignet med henholdsvis LGBT-
personer med kærester og LGBT-personer i arbejde.
85
Endelig ses der en tendens til, at LGBT-
personer, som har deltaget i aktiviteter i LGBT-foreninger det seneste år, samt LGBT-personer
med forældre, der i mindre eller nogen grad er religiøse, er signifikant mere tilbøjelige til at
agere anderledes, end de helst vil i det offentlige rum – sammenlignet med LGBT-personer,
der ikke har deltaget i LGBT-foreningsaktiviteter og LGBT-personer med forældre, der ”slet
ikke” er religiøse.
86
Alt i alt indikerer analysen, at denne form for copingstrategi særligt anvendes af LGBT-
personer som er single, som er uden for arbejdsmarkedet, som er aktive i LGBT-foreninger
og/eller som har religiøse forældre.
6.2.7 At undlade at formulere sig så ens LGBT-identitet ”afsløres”
Endelig er respondenterne blevet spurgt, hvor ofte de undlader at formulere sig på en måde,
som ville kunne ”afsløre” deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. I Tabel 6.10
nedenfor ses svarfordelingen herpå:
Se Bilag 4, tabel B4.11 (p < 0,01 både i relation til transpersoner og bøsser).
Se Bilag 4, tabel B4.11 (p < 0,01 ift. alder og single vs. kæreste, p < 0,05 i relation til beskæftigelse).
86
Se Bilag 4, tabel B4.11 (p < 0,01 både i relation til LGBT-foreninger og forældres grad af religiøsitet)
84
85
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0068.png
66
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 6.10: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum
på grund af din seksuelle orientering? (LGB) / kønsidentitet? (T): Jeg undlader at
formulere mig på en måde, der kan 'afsløre' min seksuelle orientering / kønsidentitet.
Lesbisk
Pct.
(n=724)
3
12
23
22
39
1
100
Bøsse
Pct.
(n=1.124)
3
9
17
23
48
1
100
Biseksuel
Pct.
(n=857)
3
13
21
18
43
2
100
Transperson
Pct.
(n=553)
8
24
25
14
27
2
100
Total
Pct.
(n=3.258)
4
13
21
20
41
1
100
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ønsker ikke at
svare
Total
P-værdi 0,000
Som vist i Tabel 6.10 er også denne copingstrategi mere udbredt blandt transpersoner end
blandt LGB-personer. Mens hver tredje transperson (32 %) svarer, at de enten ”altid” (8 %)
eller ”ofte” (24 %) undlader at formulere sig på en måde, som kan afsløre deres LGBT-
identitet, gælder det til sammenligning for i alt 16 % blandt biseksuelle, 15 % blandt lesbiske
og 12 % blandt bøsser.
Desuden er det bemærkelsesværdigt, at der blandt LGB-personerne ses et andet mønster
end der gør sig gældende i relation til at ”tale, bevæge eller gebærde sig anderledes”. Mens
bøsser i højere grad end lesbiske og biseksuelle er tilbøjelige til at ændre den måde de taler,
bevæger eller gebærder sig i det offentlige rum, er bøsser mindre tilbøjelige end lesbiske og
biseksuelle til at undlade at formulere sig på en måde, som vil kunne ”afsløre” deres
seksuelle orientering.
Samlet set tegner fordelingerne i Kapitel 6 et forholdsvis bekymrende billede. Forholdsvis
mange LGBT-personer oplever, at de ikke kan færdes, klæde sig eller agere som de ønsker i
alle dele af det offentlige rum uden frygt for tilråb, chikane, trusler og/eller fysisk vold.
Desuden ses det, at copingstrategier forbundet med at skjule eller nedtone sin LGBT-identitet
i det offentlige rum er særligt udbredte blandt transpersoner – og i flere tilfælde også blandt
bøsser.
6.3 Overvejelser om omverdenens syn på LGBT-personer og copingstrategier
blandt de interviewede
I forlængelse af de kvantitative fund viser interviewmaterialet, at de interviewede generelt
mener, at omverdenen har et positivt eller neutralt syn på deres LGBT-identitet. På trods af
enkelte eller flere negative episoder oplever de fleste en generel accept. Dog er der flere, der
peger på, at accept fra omverden hænger sammen med, hvor meget man skiller sig ud. Asta
forklarer det således:
”Jeg tror, at jeg vil sådan sige, at den officielle danske erklæring er, at vi er åbne og
forstående, eller hvad man skal kalde det… Mangfoldige og sådan noget. Og det er okay, for
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0069.png
67
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
det må man gerne. Men at der ligger sådan en understrøm sådan lidt af, at det er okay, men
man skal helst ligesom indordne sig og være ligesom alle os andre.”
(Asta, 29 år, biseksuel)
Asta oplever en dobbelthed i den inkluderende danske selvforståelse, da der er plads til
seksuelle minoriteter, men ikke til personer der skiller sig ud på andre måder. Flere andre
interviewpersoner har ligeledes en oplevelse af, at der bliver set positivt på deres LGBT-
identitet, fordi de ikke skiller sig ud eller er visuelt afvigende:
”Jeg tror på, det handler meget om, hvordan man opfører sig. For mange ændrer sig jo, og så
begynder de at gå anderledes klædt, og så gør de alt muligt. Og jeg er jo bare, som jeg altid
har været og provokerer ikke på nogle måder og tager ikke til ”Pride” og danser rundt i flag”
(Lone, 43 år, lesbisk)
Flere af interviewpersonerne fortæller, at minoriteter som dem selv kan blive udsat for
negative reaktioner, men nævner samtidig, at de selv sjældent bliver konfronteret med det,
da man ikke kan ”se” deres LGBT-identitet udadtil. En transperson fortæller, hvordan det
handler om ”at passere” eller ikke at blive afsløret:
”Jeg er ikke tryg ved at købe tøj. Ikke fordi nogen har overfaldet mig eller jaget mig ud af
forretninger, men fordi det er nok at vide, at der er mennesker, der faktisk virkelig afskyer
mig.”
(Kim, 30 år, transperson)
Kim, der stadig er tidligt i sin transition, mener, at omverdenen oplever hende som delvist
maskulin eller kønsnonkonform formulerer ubehag ved at købe tøj. Kim har således en klar
følelse af ikke at være velkommen i de tøjbutikker, hvor hun har lyst til at købe tøj. Ikke fordi
hun har oplevet konkrete sanktioner for at købe kvindetøj, men fordi hendes fornemmelse
er, at omverdenen ser fordømmende og negativt på hendes tilstedeværelse i butikken. Her
er Kim altså begrænset på grund af sin fornemmelse af omverdenens syn på hende. Flere af
de interviewede LGB-personer peger også på opfattelsen af transpersoner som en ekstra
udsat gruppe. Asta formulerer det sådan:
”Ja, respekten rækker ikke så langt, når det kommer til alt det med kønsidentitet. Hvor jeg
oplever det som om, der er lidt større forståelse for det med seksualitet, fordi det kan folk på
en eller anden måde bedre sætte sig ind i.”
(Asta, 29 år, biseksuel)
At transpersoner oplever omverdens syn på deres kønsidentitet som mere negativt er som
allerede beskrevet også et forhold, der tydeligt afspejles i det kvantitative datamateriale for
undersøgelsen.
I et interview med en rådgiver fra et LGBTI-relateret rådgivningstilbud, fortæller rådgiveren,
hvad hun ser, som den største stigmatiseringsudfordring i Danmark – og her er fokus også
lagt på kønsidentitet:
”Lidt forenklet måske, så tror jeg, det er det der med, hvis folk de falder uden for de binære
kategorier ’pige’ og ’dreng’.”
(Rådgiver)
Citatet understreger, at transpersonerne kan ses som en ekstra udsat gruppe, hvor
omverdenens forståelses- og kategoriseringsvanskeligheder, kan opfattes som manglende
accept og stigma. Hun fortæller videre, hvordan hun mener, at homoseksuelle har opnået
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0070.png
68
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
relativ stor forståelse i Danmark, men at der også i seksualitetsspørgsmålet opstår
problemer, hvis accepterede kategorier bliver brudt:
”Homoseksuelle
mænd er sådan. Lesbiske er sådan. Og biseksuelle, de har bare ikke besluttet
sig. Det er jo også et kæmpe problem. Sådan en hel gruppe, hvor man bare ikke har godtaget,
at de eksisterer.”
(Rådgiver)
Ifølge rådgiveren er det altså særligt de biseksuelles og transpersonernes LGBT-identitet, som
omverdenen kan have svær ved at forstå.
Flere af interviewpersonerne fortæller også, hvordan de har ændret adfærd for at undgå
negative reaktioner på deres LGBT-identitet. Eksempelvis fortæller Sofie følgende:
”Nogle
gange hvis jeg kan fornemme, at der kommer en stor drengegruppe gående eller et
eller andet, mens jeg går med min kæreste, så slipper jeg hendes hånd, fordi jeg gider ikke.
Man gider ikke altid at tage kampen.”
(Sofie, 29 år, lesbisk)
Sofie fortæller, hvordan hun i den enkelte situation vurderer, om det giver mening for hende
at udvise affektion overfor sin kæreste i det offentlige rum. Selv om Sofie er åben generelt,
vælger hun altså i visse situationer ikke at udvise tegn på, at hun er homoseksuel. Et andet
sted i interviewet fortæller hun også, at hun kan finde på at dække sin LGBT-tatovering til,
hvis hun er i en gruppe, hvor hun vurderer, at det kan blive taget ilde op.
Med ganske få undtagelser har interviewpersonerne alle erfaringer med at være
opmærksomme på, hvor og hvordan de afslører deres LGBT-status. For mange er det dog en
overstået periode af deres liv, hvor de var nervøse for andres reaktioner. Enkelte
interviewpersoner udtrykker, at denne nervøsitet ikke er mindsket med tiden. De er for
eksempel altid opmærksomme på, hvem der er omkring dem, hvis de holder deres partner i
hånden offentligt. Ligeledes skal det nævnes, at flere fortæller, at de er ekstra
opmærksomme på deres væremåde, beklædning mv., når de er i udlandet.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0071.png
69
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
KAPITEL 7: MISTRIVSEL OG ENSOMHED
Dette kapitel belyser LGBT-personers risiko for psykisk mistrivsel og ensomhed samt mulige
sammenhænge i relation hertil.
Efter en kort beskrivelse af de anvendte måleværktøjer ser kapitlet nærmere på eventuelle
sammenhænge mellem a) manglende åbenhed, b) negative oplevelser på åbenhed og c)
oplevelser med diskrimination blandt LGBT-personer i relation til øget risiko for mistrivsel og
ensomhed.
7.1 Hvordan har vi målt risiko for mistrivsel og grad af ensomhed?
LGBT-personernes
risiko for mistrivsel
er målt ved at anvende det internationalt anerkendte
og forskningsmæssigt validerede WHO-5 trivselsindeks, som er udviklet af professor Per
Bech. Redskabet er testet på mange forskellige befolkningsgrupper, er oversat til mere end
30 sprog og anvendes blandt andet af Sundhedsstyrelsen i Danmark.
87
WHO-5 indekset består af fem udsagn, hvor respondenten ud fra hvert udsagn skal markere
det svar, der kommer tættest på, hvordan vedkommende har haft det de seneste to uger. Ud
fra besvarelsen af disse spørgsmål beregnes et pointtal mellem 0 og 100. Jo flere point desto
bedre trivsel. Hvis scoren er 50 pointtal eller lavere, kan vedkommende være i risiko for
depression eller langvarig stressbelastning.
Samlet set indikerer de enkelte respondenters pointtal følgende grader af risiko:
•
•
•
0-35: Der kan være stor risiko for depression eller langvarig stressbelastning.
36-50: Der kan være risiko for depression eller langvarig stressbelastning.
Over 50: Der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning.
LGBT-personernes
grad af ensomhed
er målt ved at anvende ”the Three-Item Loneliness
Scale” (TILS), som er en forkortet udgave af det mest anvendte og anerkendte instrument
inden for forskning i ensomhed: UCLA Loneliness Scale.
88
Der er påvist en stærk sammenhæng mellem TILS og UCLA, hvilket tyder på, at TILS fanger en
væsentlig del af den ensomhedsfølelse, der belyses ved brug af den fulde UCLA-skala.
TILS er således et godt bud på et valideret måleinstrument, der kan bruges til at belyse
ensomhed i undersøgelser, hvor der ikke er mulighed for at anvende den samlede UCLA-
skala, og TILS er da også anvendt i en lang række eksisterende undersøgelser.
89
TILS består konkret af følgende tre spørgsmål: ”Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?”,
”Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?’ og ”Hvor ofte føler du dig
holdt udenfor?”. Svarmulighederne er ’sjældent’, ’en gang imellem’ og ’ofte’.
Tilsammen danner spørgsmålene en skala rangerende fra 3-9, hvor en høj score indikerer en
høj grad af ensomhed. Der er ikke fastlagt en entydig minimumsscore for, hvad der betegnes
Se bl.a. Topp et al. (2015).
UCLA Loneliness er et en-dimensionelt måleredskab og belyser ensomhed som en global følelse, der varierer i
den oplevede intensitet. UCLA har gode psykometriske egenskaber og foreligger på dansk i en valideret udgave, se
Lasgaard (2007), Lasgaard & Friis (2015), Russell (1996) og Russell et al. (1980).
89
Lasgaard & Friis (2015).
87
88
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0072.png
70
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
som ensom og forskellige studier har valgt forskellige tilgang hertil. I den store danske
ensomhedsundersøgelse fra 2015 har ensomhedsforskerne Mathias Lasgaard og Karina Friis i
tråd med en række andre undersøgelser valgt en konservativ tilgang til at estimere
ensomhed, da de anvender den højest anvendte minimumsscore på 7.
90
Med henblik på at sikre størst mulig grad af sammenlignelighed har vi derfor valgt at gøre det
samme i denne undersøgelse. Det vil sige, at vi i lighed med Lasgaard og Friis har valgt at
betegne respondenter med en score på 7-9 som ”ensomme”, mens respondenter med en
score på 3-6 betegnes som ”ikke ensomme”. Med en sådan tilgang omfatter gruppen af
”ensomme” alene de respondenter, for hvem ensomhed er
et alvorligt problem.
91
7.2 Mistrivsel og ensomhed blandt LGBT-personer
Det er veldokumenteret, at LGBT-personer i Danmark generelt trives dårligere end den
cisheteroseksuelle del af befolkningen – ligesom der viser sig et tilsvarende billede i andre
lande, hvor der findes undersøgelser heraf. Sammenlignet med den øvrige danske befolkning
har LGBT-personer i Danmark således en signifikant højere risiko for at udvise tegn på et højt
stressniveau, depression, angst og en mindre hensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til
rygning, alkohol og/eller stoffer. Desuden er forekomsten af selvmordstanker, selvskade og
selvmordsforsøg markant højere blandt LGBT-personer end blandt den øvrige befolkning.
Ydermere har LGBT-personer generelt en markant større tilbøjelighed til at vurdere deres
fysiske helbred som dårligt og en højere risiko for at have været i behandling for et psykisk
problem inden for det seneste år.
92
Specifikt i relation til ensomhed viser SEXUS undersøgelsen desuden, at andelen, der af og til,
ofte eller altid føler sig ensomme er markant større blandt homoseksuelle mænd (46 %) og
biseksuelle mænd (44 %) end blandt heteroseksuelle mænd (24 %). Den tilsvarende andel er
også markant større blandt biseksuelle kvinder (59 %) end blandt heteroseksuelle kvinder (33
%). Ligeledes er andelen af personer der af og til, ofte eller altid er ensomme også større
blandt transkvinder (52%) end cismænd (25%) og større blandt transmænd (64%) end
ciskvinder (33%).
93
Tallene i denne undersøgelse bekræfter desværre endnu en gang det ovenstående billede.
Gennemsnitsscoren i WHO-5 trivselsindekset er 68 for den danske befolkning som helhed,
herunder 69 for mænd og 67 for kvinder.
94
Til sammenligning ligger gennemsnitsscoren for
LGBT-personer i denne undersøgelse på i alt 57, herunder på 64 for bøsser, 58 for lesbiske,
51 for biseksuelle og 49 for transpersoner.
95
Lasgaard & Friis (2015).
Ibid.
92
Frisch et al. (2019), Johansen et al. (2015), Graugaard et al. (2015), Als Research (2019a) og Gransell & Hansen
(2009).
93
Frisch et al. (2019).
94
Sundhedsstyrelsens guide til WH0-5.
95
En tilsvarende forskel ses i en nyligt gennemført undersøgelse af LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet.
Her var gennemsnitsscoren hhv. 66 for bøsser, 59 for lesbiske, 55 for biseksuelle og 55 for transpersoner. Se Als
Research (2019a).
90
91
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0073.png
71
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
LGBT-personernes nærmere fordeling på de tre risikogrupper fremgår af tabel 7.1 nedenfor:
Tabel 7.1: LGBT-personernes trivselsniveau
(grad af risiko for mistrivsel)
Lesbisk
Bøsse
Biseksuel
Transperson
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
(n=764)
(n=1.193)
(n=983)
(n=589)
0 – 35 (høj
13
9
19
25
risiko)
36- 50 (risiko)
18
12
24
23
Over 50 (ikke
69
79
57
52
risiko)
Total
100
100
100
100
P-værdi: 0.000
Total
Pct.
(n=3.529)
15
19
66
100
Som vist i tabellen befinder hver fjerde transperson (25 %) sig i højrisikogruppen for
mistrivsel, mens det til sammenligning gælder for knap hver femte biseksuelle (19 %), knap
hver syvende lesbiske (13 %) og knap hver tiende bøsse (9 %). Det er samtidig
bemærkelsesværdigt, at knap halvdelen af alle adspurgte transpersoner (i alt 48 %) befinder
sig i én af de to forhøjede risikogrupper. Samlet set gælder dette for i alt hver tredje
adspurgte LGBT-person (34 %).
I relation til ensomhed ses det også, at LGBT-personer udgør en særligt udsat gruppe. En
sammenligning af resultaterne fra den seneste større ensomhedsundersøgelse i Danmark
med resultaterne i denne undersøgelse viser således, at LGBT-personer er markant mere
tilbøjelige end den samlede danske befolkning til at opleve en høj grad af ensomhed.
96
At ensomhed er langt mere udbredt blandt LGBT-personer end blandt den samlede danske
befolkning fremgår klart, når man ser nærmere på andelen af ”ensomme” i de to
undersøgelser.
Her viser undersøgelsen af ensomhed i den danske befolkning fra 2015, at ca. 5 % af alle
danskere over 16 år er ensomme, herunder ca. 6-7 % blandt danskere i aldersgruppen 16-29
år, hvor udbredelsen af ensomhed er forholdsvis høj.
97
Til sammenligning kan i alt 28 % af alle
LGBT-personerne i den herværende undersøgelse – ud fra samme skala og definition –
betegnes som ensomme, herunder 37 % af LGBT-personerne i alderen 16-29 år.
Forskellen er meget markant og tallene indikerer – med forbehold for graden af direkte
sammenlignelighed mellem de to undersøgelser – at ensomhed er 5-6 gange mere udbredt
blandt LGBT-personer over 16 år end blandt andre voksne over 16 år i den danske befolkning.
Desuden ses der internt mellem LGBT-grupperne betydelige forskelle i udbredelsen af
ensomhed. Som vist i Tabel 7.2 nedenfor er udbredelsen af ensomhed således særligt udtalt
blandt transpersoner og biseksuelle:
Lasgaard & Friis (2015) undersøgte ensomhed i den danske befolkning, og rapporterede en gennemsnitlig score
for ensomhed på TILS-skalaen på 3,8 blandt danskere over 16 år. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige
score blandt de adspurgte LGBT-personer i denne undersøgelse på 5,4, herunder 4,8 blandt bøsser, 5,1 blandt
lesbiske, 5,7 blandt biseksuelle og 6,3 blandt transpersoner.
97
Lasgaard & Friis (2015).
96
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0074.png
72
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 7.2: Ensomhed blandt LGBT-personer
Lesbisk
Bøsse
Pct.
Pct.
(n=707)
(n=1.108)
Ikke ensom
78
82
Ensom
22
19
Total
100
100
P-værdi: 0.000
Biseksuel
Pct.
(n=848)
68
32
100
Transperson
Pct.
(n=542)
54
46
100
Total
Pct.
(n=3.205)
72
28
100
Som vist i tabellen er næsten halvdelen af transpersonerne (46 %) og ca. hver tredje
biseksuelle (32 %) således ensomme, mens det gælder for ca. hver femte lesbiske (22 %) og
bøsse (19 %).
Hvor udbredelsen af ensomhed generelt synes at være 5-6 gange højere blandt LGBT-
personer end blandt den øvrige befolkning, så synes udbredelsen af ensomhed mere specifikt
at være omkring 8 gange højere blandt transpersoner, omkring 6 gange højere blandt
biseksuelle og omkring 3-4 gange højere blandt lesbiske og bøsser.
7.3 Sammenhæng med manglende åbenhed
Undersøgelsens data indikerer samlet set, at manglende åbenhed hænger sammen med en
øget risiko for både mistrivsel og ensomhed.
Som vist i tabel 7.3 nedenfor er andelen af LGBT-personer, som er i risiko for mistrivsel i form
af depression og langvarig stresstilstand, højere blandt de LGBT-personer, som
ikke er
åbne
over for alle i deres omgangskreds om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet,
sammenlignet med de LGBT’er, som
er
åbne over for alle. Tendensen ses både i relation til
åbenhed i familien, over for venner og bekendte, på arbejdspladsen (blandt beskæftigede
LGBT-personer) og på uddannelsesinstitutionen (blandt studerende LGBT-personer):
Tabel 7.3 Andel af LGBT-personer, som er i risiko for mistrivsel
98
set i forhold til grad af
åbenhed
Andel som er i risiko for mistrivsel blandt LGBT-personer,
som…
er åbne over for alle…
ikke er åbne over for alle...
… familiemedlemmer
26 %
44 %
… venner og bekendte
28 %
46 %
… på arbejdspladsen
18 %
31 %
… på studiet
40 %
48 %
Som vist i tabellen er næsten halvdelen af de LGBT-personer, som skjuler deres LGBT-
identitet over for én eller flere i deres familie og/eller bekendtskabskreds i risiko for
mistrivsel (henholdsvis 44 % og 46 %). Til sammenligning gælder dette 26 % og 28 % af de
LGBT-personer, som er åbne over for alle i henholdsvis deres familie og bekendtskabskreds.
Med risiko for mistrivsel menes en score i WHO-5 trivselsindekset på 0-50. Samlet set er 34 % af de adspurgte
LGBT-personer i undersøgelsen i risiko for mistrivsel, herunder 15 % i høj risiko (se tabel 7.1)
98
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0075.png
73
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
I relation til trivsel på arbejdspladsen ses der blandt de beskæftigede LGBT-personer en klar
tendens til, at de LGBT-personer, som er åbne over for alle på deres arbejdsplads, trives
markant bedre end dem, som ikke er det.
Blandt LGBT-personer under uddannelse ses der også en sammenhæng mellem risiko for
mistrivsel og åbenhed på uddannelsesinstitutionen, da andelen som er i risiko for mistrivsel,
ligger på henholdsvis 40 % blandt de helt åbne og 48 % blandt de helt eller delvist lukkede.
Samtidig viser disse to tal, at en bekymrende høj andel af de studerende LGBT-personer
generelt er i risiko for mistrivsel.
Der kan være flere årsager til den observerede sammenhæng mellem manglende åbenhed og
øget risiko for mistrivsel – ligesom årsagssammenhængen kan ”gå begge veje”. Det kan
således
både
være tilfældet, at god trivsel øger chancen for at være åben over for alle
omkring sin LGBT-identitet, ligesom det omvendt kan være tilfældet, at selve det at skjule sin
LGBT-identitet øger den enkeltes risiko for mistrivsel.
På baggrund af anden forskning på området kan det med forholdsvis stor sikkerhed fastslås,
at selve det at hemmeligholde eller skjule sin LGBT-identitet kan have betydelige negative
effekter for den enkelte LGBT-persons trivsel.
99
Den tydelige sammenhæng mellem
manglende åbenhed og øget risiko for mistrivsel, som vi finder i den herværende
undersøgelse, kan således ses som en yderligere indikation af, at det kan have betydelige
negative trivselsmæssige konsekvenser at skjule sin LGBT-identitet over for personer i ens
familie og bredere omgangskreds.
Dette indtryk forstærkes, når man ser på det mønster, der tegner sig i relation til ensomhed
og manglende åbenhed blandt LGBT-personer. Som vist i tabel 7.4 er andelen af ensomme
markant højere blandt LGBT-personer, som ikke er åbne over for alle i deres omgangskreds
sammenlignet med andelen blandt de LGBT-personer, som
er
åbne over for alle:
Tabel 7.4 Andel af LGBT-personer, som er ensomme
100
set i forhold til grad af åbenhed
Andel ensomme blandt LGBT-personer, som…
er åbne over for alle…
ikke er åbne over for alle…
… familiemedlemmer
19 %
40 %
… venner og bekendte
21 %
39 %
… på arbejdspladsen
10 %
26 %
… på studiet
30 %
39 %
Mens omtrent hver femte af de LGBT-personer, som er åbne over for alle i deres familie eller
alle venner/bekendte er ensomme (henholdsvis 19 % og 21 %), så gælder det for ca. 2 ud af 5
blandt de LGBT-personer, som ikke er åben om deres LGBT-identitet over for en eller flere i
deres familie eller blandt venner/bekentdte (henholdsvis 40 % og 39 %). Risikoen for i alvorlig
grad at være berørt af ensomhed er således omtrent dobbelt så høj blandt de LGBT-
personer, som er enten helt eller delvist lukkede over for familiemedlemmer og
venner/bekendte.
99
100
Se fx Chaudoir (2013), Mak et al. (2007) og Hatzenbuehler et al. (2009).
Med ensomme menes en score i TILS ensomhedsskalaen på mellem 7 og 9. Samlet set er 28 % af de adspurgte
LGBT-personer i undersøgelsen ensomme (se tabel 7.2).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0076.png
74
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Samme tendens ses, når det gælder andelen af ensomme LGBT-personer på
arbejdsmarkedet. De helt eller delvist lukkede LGBT-personer er også markant mere
ensomme (25 %) end de helt åbne LGBT-personer (10 %). I relation til åbenhed på
uddannelsesinstitutionerne ses også en tendens til, at de helt åbne LGBT-personer er mindre
ensomme (30 %) end de helt eller delvist lukkede LGBT-personer (39 %). Samtidig viser
tallene, at udbredelsen af ensomhed blandt LGBT-personer under uddannelse generelt er
meget høj.
Igen kan der være forskellige forklaringer på den tydelige sammenhæng mellem manglende
åbenhed og ensomhed, som fremgår af tabel 7.4. Årsagssammenhængen kan igen tænkes at
gå begge veje. Ligeledes kan der opstå selvforstærkende positive eller negative cirkler, hvor
øget åbenhed fx kan føre til mindre ensomhed, som så igen kan øge lysten til at være mere
åben, eller hvor ensomhed omvendt kan føre til øget lukkethed overfor omverdenen, som så
igen kan forstærke graden af ensomhed.
I ensomhedsforskningen defineres ensomhed typisk som
”en subjektiv, ubehagelig følelse,
der opstår som følge af en oplevet diskrepans mellem ønskede sociale relationer og faktiske
sociale relationer”.
Ensomhed kan både opstå, når man er alene, og når man er sammen med
andre, og det er derfor vigtigt at skelne mellem social isolation som et objektivt forhold (at
være alene) og ensomhed som en subjektiv følelse, der kan opstå, når man er sammen med
andre. Desuden viser forskning, at ensomhed primært hænger sammen med
kvaliteten
af
den enkeltes sociale relationer frem for antallet af kontakter, selvom også antallet har
betydning.
101
Når der i denne undersøgelses ses en markant sammenhæng mellem manglende åbenhed og
udbredelse af ensomhed blandt LGBT-personer, kan det således tænkes at hænge sammen
med, at kvaliteten af LGBT-personers relationer til andre mennesker påvirkes negativt, når
LGBT-personer ikke har eller ikke oplever at have mulighed for at dele deres LGBT-identitet
med dem. Med andre ord kan den manglende åbenhed tænkes at stå i vejen for, at LGBT-
personer kan opnå lige så dybe og gode sociale relationer, som de ønsker.
Desuden skal det fremhæves, at en stor del af LGBT-personerne i denne undersøgelse er
forholdsvis unge. Ensomhedsforskningen indikerer, at der kan være nogle særlige
dynamikker på spil i relation til ensomhed netop blandt unge. Disse dynamikker kan således
tænkes i særlig grad at påvirke unge LGBT-personer. Som ensomhedsforskeren Mathias
Lasgaard har fremhævet, er:
”[…] Ensomhed i forbindelse med socialt samvær (fx i en klasse) sandsynligvis særligt
smertefuld for unge, da følelsen af social forbundethed netop i denne kontekst er vigtig og
forventet. Følelsen af ensomhed bliver i denne sammenhæng associeret med en manglende
evne til at leve op til sociale succeskriterier, hvilket kan føre til skam og oplevelse af personligt
nederlag, der på sigt kan være nedbrydende for den unges trivsel. I den forstand er
ungdomsensomhed ofte forbundet med en oplevelse af at mislykkes som ung i en social
verden.”
102
101
102
Lasgaard & Friis (2015), s.4. Se også Peplau & Perlman (1982) samt Rotenberg (1999).
Lasgaard & Friis (2015), s. 16. Se også Lasgaard (2010) og Larson (1999).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0077.png
75
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Det kan således tænkes, at den høje forekomst at ensomhed netop blandt unge og
studerende LGBT-personer hænger sammen med disse former for dynamikker. I forlængelse
heraf kan det tænkes, at unge, som tilhører en seksuel eller kønsidentitetsmæssig minoritet, i
sådanne sammenhænge kan finde det ekstra svært at leve op til de sociale succeskriterier,
der kan være etableret i deres klasse eller i den ungekontekst, som de indgår i. Der kan med
andre ord være en særlig form for ”minoritetsstress” forbundet med at være ung LGBT-
person, hvilket muligvis kan bidrage til at forklare, at graden af ensomhed og mistrivsel er
særlig høj blandt unge LGBT-personer og blandt LGBT-personer under uddannelse.
Desuden er ensomhed og mistrivsel generelt tæt forbundet med hinanden, hvilket kan
forklare, at der ses en høj grad af korrelation mellem LGBT-personernes fordelinger på
henholdsvis WHO-5 trivselsindekset og på TILS ensomhedsskalaen. Forskning viser også, at
langvarig ensomhed har alvorlige konsekvenser for både fysisk sundhed og psykisk trivsel.
Flere studier peger fx på, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekar-
sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelser og depression. Desuden viser et metastudie,
at
”utilstrækkelige sociale relationer”
øger risikoen for tidlig død i tilsvarende eller større grad
end ved mere velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet.
103
Samlet set viser de ovenstående forhold, at den meget høje forekomst af ensomhed og risiko
for mistrivsel blandt LGBT-personer i Danmark udgør et alvorligt sundhedsmæssigt problem –
og at dette problem er særligt udbredt blandt LGBT-personer, som ikke er åbne om deres
LGBT-identitet over for alle familiemedlemmer, venner/bekendte, på arbejdspladsen og på
uddannelsesstedet.
Som det vil fremgå af afsnit 7.4 nedenfor, ses det desuden, at ensomhed og risiko for
mistrivsel også er særligt udbredt blandt de LGBT-personer, som har oplevet negative
reaktioner på åbenhed og/eller diskrimination.
7.4 Sammenhæng med negative reaktioner på åbenhed og diskrimination
I tabel 7.5 ses andelen af LGBT-personer, som er i risiko for mistrivsel fordelt på eventuelle
oplevelser med negative reaktioner på åbenhed:
Tabel 7.5 Andel af LGBT-personer, som er i risiko for mistrivsel
104
set i forhold til
oplevelser med negative reaktioner på åbenhed
Andel, som er i risiko for mistrivsel, blandt
LGBT-personer, som...
… har oplevet negative reaktioner på
47 %
åbenhed
… ikke har oplevet negative reaktioner på
29 %
åbenhed
… ikke har været åben over for nogen i
45 %
omgangskreds
Se opsummering af forskning og henvisninger til de enkelte studier i Lasgaard & Friis (2015).
Med risiko for mistrivsel menes en score i WHO-5 trivselsindekset på 0-50. Samlet set er 34 % af de adspurgte
LGBT-personer i undersøgelsen i risiko for mistrivsel, herunder 15 % i høj risiko (se tabel 7.1)
103
104
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0078.png
76
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Som det fremgår at Tabel 7.5 er næsten halvdelen af de LGBT-personer, som har oplevet
negative reaktioner eller som ikke er åbne over for nogen i deres omgangskreds, i risiko for
mistrivsel (henholdsvis 47 % og 45 %). Til sammenligning gælder det for 29 % af de LGBT-
personer, som ikke har oplevet negative reaktioner på at være åbne over for personer i deres
omgangskreds.
Selvom andelen, der er i risiko for mistrivsel, er forholdsvis høj i alle tre grupper, så er
forskellen ikke desto mindre markant. Tallene indikerer, at der er en betydelig sammenhæng
mellem mistrivsel og at opleve negative reaktioner på åbenhed omkring sin seksuelle
orientering/kønsidentitet, samt mellem mistrivsel og det at skjule sin seksuelle orientering
/kønsidentitet.
I relation til ensomhed ses det også, at negative reaktioner på åbenhed og manglende
åbenhed hænger sammen med en høj risiko for ensomhed. Som vist i tabel 7.6 nedenfor er
det desuden værd at bemærke, at udbredelsen af ensomhed er størst blandt de LGBT-
personer, som har valgt at være lukkede over for alle i deres omgangskreds:
Tabel 7.6 Andel af LGBT-personer, som er ensomme
105
set i forhold til oplevelser med
negative reaktioner på åbenhed
Andel, som er ensomme, blandt LGBT-
personer, som...
… har oplevet negative reaktioner på åbenhed
42 %
… ikke har oplevet negative reaktioner på
19 %
åbenhed
… ikke har været åben over for nogen i
51 %
omgangskreds
Når det gælder oplevelser med diskrimination, ses det også, at udbredelsen af risiko for
mistrivsel og ensomhed er markant større blandt de LGBT-personer, som har været udsat for
diskrimination inden for det seneste år, sammenlignet med de LGBT-personer, der ikke har
oplevet dette.
Som vist i Tabel 7.7 og Tabel 7.8 nedenfor er mere end halvdelen af de LGBT-personer, der
har været udsat for diskrimination på grund af deres kønsidentitet i risiko for mistrivsel (57
%) og ensomme (52 %). Samtidig er omkring 2 ud af 5 af de LGBT-personer, der har været
udsat for diskrimination på grund af deres seksuelle orientering i risiko for mistrivsel (43 %)
og ensomme (38 %). Til sammenligning er andelen, som er i risiko for mistrivsel og er
ensomme, lavere blandt de LGBT-personer, som ikke har været udsat for diskrimination
(henholdsvis 26 % er i risiko for mistrivsel og 17 % er ensomme).
105
Med ensomme menes en score i TILS ensomhedsskalaen på mellem 7 og 9. Samlet set er 28 % af de adspurgte
LGBT-personer i undersøgelsen ensomme (se tabel 7.2).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0079.png
77
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Tabel 7.7 Andel af LGBT-personer, som er i risiko for mistrivsel
106
set i forhold til
oplevelser med diskrimination
Andel i risiko for mistrivsel blandt LGBT-
personer, som inden for det seneste år har
oplevet at blive udsat for…
… diskrimination pga. kønsidentitet
57 %
… diskrimination pga. seksuel orientering
43 %
… ikke har oplevet diskrimination
26 %
Tabel 7.8 Andel af LGBT-personer, som er ensomme
107
set i forhold til oplevelser med
diskrimination
Andel ensomme blandt LGBT-personer, som
har oplevet…
… diskrimination pga. kønsidentitet
52 %
… diskrimination pga. seksuel orientering
38 %
… ikke har oplevet diskrimination
17 %
Andelen af personer, som
ikke
har oplevet negative reaktioner på åbenhed eller
diskrimination, men som er i risiko for mistrivsel og ensomhed er dog stadig høj. Denne
markante risiko er så
yderligere
øget blandt de LGBT-personer, som har valgt at være lukkede
over for alle i deres omgangskreds og/eller har været udsat for negative reaktioner eller
diskrimination. Som vist i Tabel 7.5-7.8 synes sådanne forhold i de fleste tilfælde at hænge
sammen med en risiko, der øges med faktor 2 eller 3 – altså med et sted mellem en
fordobling og en tredobling af LGBT-personernes risiko for mistrivsel og ensomhed.
Det skal dog samtidig nævnes, at den observerede sammenhæng ikke nødvendigvis er
ensbetydende med en klar og entydig årsagsforklaring. Der kan således være flere forskellige
og samtidigt medvirkende forklaringer på det observerede mønster. For eksempel kan det
ikke udelukkes, at en del af de LGBT-personer, som i forvejen er i dårlig trivsel og/eller er
ensomme, også vil være mere tilbøjelige end andre LGBT-personer til at opleve omverdenens
reaktioner på deres LGBT-identitet som negative eller diskriminerende. Omvendt kan LGBT-
personer i god trivsel og med gode sociale relationer måske være mere tilbøjelige end andre
LGBT-personer til at underrapportere eller bagatellisere eventuelle oplevelser med
diskrimination eller negative reaktioner fra omverdenens side. Både negative og positive
udgaver af
”confirmation bias”
kan således tænkes at være på spil og forstærke den
observerede tendens.
I Erving Goffmans klassiske værk om stigmatisering fra 1963 skelner Goffman mellem, ”de
miskrediterede” – dvs. mennesker, der har et stigmatiseret kendetegn, som er synligt for
eller kendt af omverdenen – og så ”de potentielt miskrediterede” – dvs. mennesker, som har
et stigmatiseret kendetegn, der er ukendt for omverdenen og som derfor kan skjules.
108
Med risiko for mistrivsel menes en score i WHO-5 trivselsindekset på 0-50. Samlet set er 34 % af de adspurgte
LGBT-personer i undersøgelsen i risiko for mistrivsel, herunder 15 % i høj risiko (se tabel 7.1)
107
Med ensomme menes en score i TILS ensomhedsskalaen på mellem 7 og 9. Samlet set er 28 % af de adspurgte
LGBT-personer i undersøgelsen ensomme (se tabel 7.2).
108
Goffman (1963).
106
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0080.png
78
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Mens Goffman var interesseret i at belyse betydningen af og forskellen mellem hvorvidt den
enkeltes stigma var synligt eller ej, så har en stor del af den efterfølgende socialpsykologiske
forskning valgt en anden tilgang. I stedet har denne forskning ofte haft en bredere tilgang til
at forstå årsager til og konsekvenser af stigmatisering, herunder primært i relation til visuelt
synlige former for stigma, men i en række studier også i relation til mere usynlige eller
”skjulbare” former for stigma.
109
I denne undersøgelse er det bemærkelsesværdigt, at vi finder en tendens til øget risiko for
mistrivsel og ensomhed
både
blandt de LGBT-personer, som holder deres LGBT-identitet
skjult for omverdenen
og
blandt de LGBT-personer, som har oplevet negative reaktioner eller
diskrimination på baggrund af deres LGBT-identitet. Både frygt for potentiel stigmatisering og
reelle oplevelser med stigmatisering synes således i betydelig grad at hænge sammen med
LGBT-personernes dårlige psykiske trivsel og høje grad af ensomhed.
Dette resultat stemmer overens med de resultater, der er fundet i en række internationale
studier på området. Selvom der er enighed om, at der ofte er forskellige dynamikker på spil
for henholdsvis ”miskrediterede” og ”potentielt miskrediterede”, så finder en række studier,
at oplevet sårbarhed overfor social devaluering kan føre til negative trivselseffekter, som
både
ses blandt personer med stigmatiserede kendetegn, som er henholdsvis synlige/kendte
og usynlige/ukendte for omverdenen.
110
Samtidig viser forskning, at de psykologiske konsekvenser af oplevelser med stigmatisering
på flere punkter kan være forskellige for personer med henholdsvis synlige og usynlige
stigmatiserede kendetegn. Et studie har fx vist, at personer, som skjuler deres stigma,
oplever en større grad af social isolation og en mindre grad af social støtte end personer, som
har et kendt eller synligt stigma, efter at de har været udsat for en stigma-relateret
oplevelse. Ligeledes finder dette studie, at sammenhængen mellem stigma-relateret stress
og psykologisk mistrivsel påvirkes markant af henholdsvis graden af social isolation og graden
af social støtte.
111
Dette forhold kan måske være med til at forklare, at vi i denne undersøgelse ser en så klar
sammenhæng mellem manglende åbenhed omkring LGBT-identitet og ensomhed. Ligeledes
kan det være en medvirkende årsag til, at andelen af ensomme er højere blandt de LGBT-
personer, der ikke har fortalt nogen om deres LGBT-identitet (hvor 51 % er ensomme) end
blandt de LGBT-personer, som har været udsat for negative reaktioner på åbenhed omkring
deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (hvor 42 % er ensomme).
26
Alt i alt peger fordelingerne på et meget stort behov for at styrke den psykiske trivsel og
modvirke ensomhed blandt LGBT-personer i Danmark – herunder ikke mindst blandt LGBT-
personer, som har været udsat for negative reaktioner på deres LGBT-identitet og blandt
LGBT-personer, som har valgt helt at skjule deres LGBT-identitet for omverdenen.
Se opsummering heraf i Chaudoir (2013).
Chaudoir (2013), Schmader et al. (2008), Mak et al. (2007), Pascoe & Smart Richman (2009)
111
Hazenbuehler, M.L. et al. (2009)
109
110
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0081.png
79
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
7.5 Overvejelser om trivsel og ensomhed blandt de interviewede
Som Afsnit 7.3 viste, er der en større andel, som er i risiko for mistrivsel, og som er ensomme,
blandt de LGBT-personer, som ikke er åbne, sammenlignet med de LGBT-personer, der er
åbne. I forlængelse heraf italesætter flere af interviewpersonerne, hvordan det har været en
positiv oplevelse af være åbne. Eksempelvis fortæller Andreas på 19 år, som er homoseksuel,
at det var en stor lettelse for ham, da han havde fortalt det til sin forældre. Lars fortæller
ligeledes, hvordan det føles, som en befrielse at være åben om sin transkønnethed:
”Jamen, det var som frihed nærmest. Det var som om en vægt, der forlader dig. Som om solen
den skinner igen efter et langt skydække eller et eller andet. Du har frosset i lang tid, du
begynder at få varmen og så: ’årh, det er fedt!’. Du ved, slapper af. Det er sådan, jeg oplevede
det. At det var okay, det var ikke unormalt. Hvad gør jeg så nu?” (Lars,
45 år, transperson)
Lars fortsætter senere i interviewet:
”Den befrielse, det har været. Den ro, det har givet. Det er en frihed, som jeg ikke kan få på
andre måder. Og det er en ærlighed, som jeg er så glad for, at jeg har fået ind i mit liv. Jeg
skal ikke leve på en løgn længere, og jeg behøver ikke at gå og gemme, hvem jeg er. Og det
gør så mange andre ting så meget nemmere. ”
(Lars, 45 år, transperson)
For Lars og Andreas er åbenheden om deres LGBT-identitet knyttet til en
lettelse
eller
befrielse,
fra det, som har været oplevet som en byrde før. Dette illustrerer, hvordan
åbenhed i flere tilfælde har været en særdeles god oplevelse for interviewpersonerne.
Omvendt er der også eksempler på interviewpersoner, som har mødt negative reaktioner på
åbenhed. Marie på 18 år fortæller eksempelvis, at hendes byrde ved ikke at kunne udtrykke
sin seksualitet i en periode blev forstærket af familiens religiøsitet og de skamfulde
opfattelser omkring hendes seksuelle orientering, der blev knyttet hertil i familien. Selvom
hun i dag har gjort op med en del af de tanker, så opleves den manglende accept fra familien
stadig som en stor udfordring for hende:
”Jeg tror ikke længere på, at jeg kommer i helvede i hvert fald. Det er noget, der har fyldt i
mine tanker rigtig meget. Jeg har været ret bange. Især for at udtrykke min seksualitet, altså
det har været lidt sådan en frygt. Men det frygter jeg ikke længere. Og det føles heller ikke
forkert, ikke at det egentlig nogensinde har gjort det, men der vil altid være sådan den der
bagtanke. Men det oplever jeg ikke rigtigt længere, fordi jeg har fået mere ro, ligesom, i den
balance med religion og seksualitet. Det, der fylder mest nu det er mere sådan… Familiens
accept af det. Og så sådan omgivelserne.”
(Marie, 18 år, lesbisk)
Marie forklarer yderligere, hvordan familiens form for religiøsitet ikke bare påvirker familien
og deres manglende accept af Maries seksualitet, men også Maries egne tanker herom:
”Altså med den skam og den følelse så har det også ledt til mange groteske tanker, eller hvad
man skal sige. Fordi, det er jo svært at få at vide, også af ens egen mor, at man vil ende i
helvede, for egentlig at være den man er. Og så læser man om det, der er utrolig få kilder som
taler for homoseksualitet, de fleste siger blandt andet, at du bare skal finde dig en mand og
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0082.png
80
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
blive gift, og du skal bare… Du skal læse koranen noget mere, det kan være, at du har været
overtaget af en dæmon og alle sådan nogle tanker. Så det er svært at føle, at man er ligesom,
er noget værd i det her liv, fordi jeg havde tit den tanke, sådan, ’Hvad lever jeg egentlig for?
Jeg lever for at komme i helvede. Altså. Hvad er pointen med det?’. Så hele den følelse med,
at man ligesom var lidt værdiløs, den fyldte rigtig meget ”
(Marie, 18 år, lesbisk)
Marie nævner, at hendes oplevelse er, at mange LGBT-personer med anden etnisk baggrund
generelt har det svært:
”Triste og deprimerende tanker om en selv. Og ens eksistens Og det tror jeg fylder rigtig
meget generelt, hos dem der har en anden seksualitet, og dem der har en anden etnisk
baggrund. Fordi man føler sig virkelig udstødt i ens miljø, og det, der gerne skulle være ens
familie.”
(Marie, 18 år, lesbisk)
Afsnit 7.1. viste, at transpersoner i højere grad end de øvrige LGBT-personer er i risiko for
mistrivsel og ensomhed. De kvalitative interviews illustrerer i forlængelse heraf, at
transpersonerne er særligt udsatte. Som nævnt, fortæller Lars, hvordan det er en befrielse at
være åben om sin transkønnethed. Ligeledes fortæller Rasmus, hvordan han fik det bedre, da
det gik op for ham, at var transperson:
”Jeg har levet et stille og fredeligt liv i provinsen (…) sammen med min daværende kone og
det havde vi nok i. Men pludselig ser jeg en transkønnet fyr i fjernsynet og så faldt alle
brikkerne på plads for mig. Og når først Pandoras æske er åben, så er der ingen vej tilbage.
De sidste 7 år har været stykke for stykke, også mentalt, at prøve at forlige mig med, at det
meste af mit liv har været et helvede på alle områder, men at der er en forklaring. Og den
forklaring er, at jeg er transkønnet, og det ville jeg havde ønsket, at jeg havde vidst noget før.
Men jeg er født i 70’erne, dengang var det lidt en anden tid, og jeg tror også, at der i dag er
mere åbenhed omkring transkønnethed, og der bliver talt mere om det i medierne og sociale
medier og fælleskaber, muligheder for at være online åben omkring nogle ting, som man
ellers går og putter med i sit virkelige liv. Det gør da, at der er flere der indser, at det er sådan
de har det, og at det er det, de er. Og det ville jeg bare ønske var sket noget før for mig, fordi
så havde jeg måske lidt mindre en sur galde i mig. ”
(Rasmus, 44 år, transperson)
Rasmus fortæller, hvordan han – før han fandt ud af, at han var transkønnet – altid følte ”sig
som en appelsin i en kasse æbler”,
og at dette i høj grad påvirkede Rasmus’ ”psyke”. Ligeledes
fortæller en anden transperson, hvordan hun ikke havde det godt med sig selv, før hun
”sprang
ud”:
”Altså jeg var bange og havde det ikke godt med mig selv før. Det var begyndt at hjælpe på
det lige op til før jeg sprang ud. Men åh, men perioden op til, i årene før, der boede jeg på et
behandlingshjem som hjemløs alkoholiker. Fordi jeg havde det ikke godt med mig selv.
Mildest talt. Og så kan man godt komme til at drikke sådan rigeligt. Og det gav noget frihed
og noget ro at finde ud af, hvem jeg egentlig var. Hvad det var, der foregik. Og efterhånden
som jeg sprang mere og mere ud, så der faldt mere og mere ro på, så fik jeg det egentlig
bedre og bedre. Og så, ja, i sommeren for nogle år siden, der begyndte jeg på hormoner. Og
hold kæft, hvor har jeg haft det godt siden!”
(Sara, 29 år, transperson)
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0083.png
81
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
KAPITEL 8: STIGMA OG UDFORDRINGER BLANDT
INTERKØNNEDE
Undersøgelsen har også omfattet en mindre kortlægning af oplevelser med udfordringer og
stigma blandt personer med medfødte atypiske variationer i deres biologiske
kønskarakteristika, herefter benævnt
interkønnede.
112
Som beskrevet i Kapitel 1 er der
gennemført en mindre survey blandt interkønnede, hvor det kun er lykkes at opnå i alt 42
besvarelser.
Samlet set giver denne del af datasættet et interessant indblik i oplevelser med forskellige
typer af udfordringer og stigma mv. blandt interkønnede, men det er samtidig vigtigt at
understrege, at det af flere årsager er
usikkert i hvilket omfang datasættet er repræsentativt
for interkønnede. Resultaterne af surveyen skal derfor fortolkes med stor forsigtighed og
med forbehold herfor. Derfor behandles de også selvstændigt i dette kapitel – frem for at
blive formidlet i direkte sammenhæng med de resultater blandt LGBT-personer, som er
analyseret i de foregående kapitler (kapitel 3-7).
For det første er antallet af besvarelser i surveyen blandt interkønnede relativt begrænset
(42), hvilket betyder, at fordelingerne er forbundet med forholdsvis stor usikkerhed. Hertil
kommer, at rekrutteringen af interkønnede respondenter primært er sket gennem en række
patientforeninger og med hjælp fra Intersex Danmark samt en række LGBTI+ relaterede
foreninger mere generelt. Dette indebærer en risiko for, at interkønnede, som ikke har
kontakt til en eller flere af de ovenstående typer foreninger, er underrepræsenterede.
Endelig er det væsentligt at være opmærksom på, at de fleste personer med medfødte
atypiske variationer i kønskarakteristika ikke identificerer sig selv som
”interkønnede”
113
,
hvorfor den bredere beskrivelse
”medfødte atypiske variationer i kønskarakteristika”
primært er blevet anvendt i forbindelse med rekrutteringen. Denne beskrivelse er dog også
forbundet med en vis usikkerhed i forhold til målgruppens selvidentifikation, da den er
forholdsvis generel og akademisk og dermed potentielt svært forståelig for visse dele af
målgruppen. Dette medfører en risiko for et betydeligt og ”skævt” frafald forbundet med
selvselektion,
dvs. hvilke personer i den eksponerede del af målgruppen, som har valgt at
besvare surveyen.
Kapitlet indledes med en nærmere introduktion til, hvad der kendetegner de interkønnede
respondenter i denne undersøgelse, sammenlignet med fordelingen i den mere
repræsentative SEXUS-undersøgelse. Herefter gennemgås en række nøgleresultater og
hovedindtryk fra surveyen og interviewene med interkønnede. Svarfordelingen på samtlige
spørgsmål i surveyen blandt interkønnede fremgår af Bilag 6.
I denne rapport anvendes betegnelsen ”interkønnede” i den bredest mulige forstand om personer, som på et
tidspunkt i deres liv har fået konstateret variationer i deres biologiske kønskarakteristika, så de ikke svarer til det
typiske for hankøn eller hunkøn. Undersøger er dog bevidst om, at det kun er et lille mindretal af denne
målgruppe, der selv identificerer sig som
”interkønnede”
(se Frisch et. al (2019)).
113
Ibid.
112
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0084.png
82
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
8.1 Hvad kendetegner de interkønnede respondenter?
SEXUS-undersøgelsen fra 2019 udgør den hidtil bedste kilde til at anslå antallet af
interkønnede i Danmark, da den er baseret på et tilfældigt udtræk af mere end 60.000
danskere, og da de vægtede tal herfra derfor kan anses som repræsentative for
befolkningen.
SEXUS-undersøgelsen når frem til, at omtrent 1,1 % af den danske befolkning, enten som
børn, unge eller voksne har fået konstateret variationer i deres biologiske kønskarakteristika,
så de ikke svarer til det typiske for hankøn eller hunkøn. Samtidig viser undersøgelsen, at kun
et lille mindretal på 1,7 % af disse personer, svarende til 0,2 promille af befolkningen,
opfatter sig selv om interkønnede.
114
Det skal nævnes, at FN anslår, at andelen af personer
med interkøn er mellem 0,05 % og 1,7 %.
115
Derudover anslås det fx, at flere personer med
Klinefelter Syndrom (75 %) aldrig får diagnosen, hvilket samlet set peger på, at der generelt
kan være et mørketal i relation til antallet af interkønnede i befolkningen.
116
I denne undersøgelse ses det ligeledes, at kun et mindretal af de adspurgte respondenter
identificerer sig selv som interkønnede. Dog er denne del større i herværende undersøgelse
større sammenlignet med SEXUS-undersøgelsen. På spørgsmålet
”Hvordan omtaler du din
variation?”
svarer omkring en tredjedel af de 42 adspurgte (15 personer), at de selv omtaler
deres variation med termen
”interkøn”,
mens en lignende andel (13 personer) svarer, at de
benytter en
”diagnose betegnelse (fx Klinefelter Syndrom, Turner, AGS, mv.)”.
Blandt den
resterende tredjedel angiver 4 personer, at de bruger termen
”variationer i
kønskarakteristika”,
mens 9 personer angiver
”andet”,
hvilket de har uddybet med fx
”Genderfluid”, ”Pcos”
og
”Trans”.
117
Respondentudvalget i den herværende undersøgelse adskiller sig også fra det større og mere
repræsentative sample i SEXUS-undersøgelsen, når det gælder en række baggrundsfaktorer.
For eksempel svarer lidt over halvdelen af de 42 adspurgte (24 personer) i den herværende
undersøgelse, at de blev tildelt kønnet
”pige”
ved fødslen, mens 16 personer blev tildelt
kønnet
”dreng”,
én respondent blev tildelt kønnet
”interkønnet/ ubestemt køn/usikkert køn”
og én svarer
”ved ikke”.
118
Omvendt indikerer de vægtede tal i SEXUS-undersøgelsen, at der
generelt blandt interkønnede er en overvægt af personer, som blev tildelt kønnet
”dreng”
ved fødslen. Dette forhold skyldes dog primært, at der i SEXUS (baseret på CPR-numre) ses
betydeligt flere mænd end kvinder i alderen fra 45 år og opefter, mens der omvendt er flere
kvinder end mænd i alderen 15-44 år.
119
Når der i den herværende undersøgelse ses en overvægt af interkønnede, som svarer, at de
blev tildelt kønnet ”pige” ved fødslen, kan det således hænge sammen med, at de fleste af de
114
Frisch et al. (2019), s. 290.
115
116
117
118
United Nations for LGBT Equality
Aksglæde et al (2018)
Ingen adspurgte har benyttet svarmuligheden
”DSD (Disorders of Sex Development)”.
Se Bilag 6, tabel B6.13.
Se Bilag 6, tabel B6.6.
119
Frisch et al. (2019), s. 291.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0085.png
83
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
adspurgte respondenter er forholdsvis unge.
120
Samlet set viser ovenstående, at de interkønnede respondenter i denne undersøgelse udgør
et forholdsvist ungt udsnit af det samlede befolkningsmindretal med atypiske variationer i
kønskarakteristika, ligesom respondenterne i betydeligt højere grad end det er tilfældet
blandt dette befolkningsmindretal generelt identificerer sig selv som ”interkønnede”. Ældre
respondenter og personer med atypiske variationer i kønskarakteristika, der
ikke
ser sig selv
som ”interkønnede”, er omvendt klart underrepræsenterede i vores sample.
Ligeledes ses det, at der herværende undersøgelse er et sammenfald mellem de
respondenter, som svarer, at de opfatter sig selv som en del af LGBTI+-miljøet, og de
respondenter, som selv bruger begrebet
”interkønnet”
om deres atypiske variation i
kønskarakteristika.
121
Dette indikerer, at der også kan være en overrepræsentation af
personer, der betragter sig selv som en del af LGBTI+-miljøet i vores sample, hvilket vil være
logisk, da en betydelig del af rekrutteringen er foretaget med hjælp fra forskellige dele af
dette miljø.
Når det gælder kønsidentitet, ses det, at respondenterne deler sig næsten ligeligt mellem
”mand” (16), ”kvinde” (14), og ”non-binær”/”andet” (i alt 12).
122
Der er således en forholdsvis
høj andel af de adspurgte, som ikke entydigt ser sig selv som enten mand eller kvinde,
ligesom der også i relation til seksuel orientering ses en spredning på flere forskellige
orienteringer.
123
Når det gælder respondenternes aktuelle juridiske køn, ligger fordelingen på 55 % kvinder og
45 % mænd
124
, hvilket viser en forholdsvis høj grad af uoverensstemmelse mellem de
adspurgte interkønnedes oplevede kønsidentitet og deres formelle juridiske køn.
Endelig skal det nævnes, at der kan være store interne forskelle på karakteren og omfanget
af de enkelte respondenters atypiske variationer i kønskarakteristika, hvilket naturligvis kan
give sig udslag i svarfordelingerne i spørgeskemaundersøgelsen.
125
Se Bilag 6, tabel B6.1.
Se Bilag 6, Tabel B6.50 og B6.13.
122
Se Bilag 6, Tabel B6.12. I ”andet” svares: ”genderfluid”, ”transkønnet”, ”queer” og ”varierer lidt”
123
Se Bilag 6, Tabel B6.15.
124
Se Bilag 6, Tabel B6.14.
125
Øvrige baggrundstabeller omkring de interkønnede respondenters fordeling på fx civilstatus, beskæftigelse og
uddannelsesgrad mv. findes i Bilag 6. Se tabellerne B6.2, B6.12 og B6.14-B6.18.
120
121
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0086.png
84
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
8.2 Erfaringer med identifikation og evt. behandling af atypiske variationer
Det er forskelligt, hvornår i livet de adspurgte interkønnede blev klar over, at de var født med
atypiske variationer i deres kønskarakteristika.
Omkring hver femte adspurgte angiver, at de var under 5 år gamle, mens der ligeledes er en
del respondenter, som svarer, at de var 11-15 år eller 16-20 år (i alt omkring hver tredje).
Herudover fordeler respondenter sig forholdsvis ligeligt op til 40-års-alderen.
126
Omtrent 2 ud af 3 adspurgte (27 personer) svarer, at deres forældre kender til, at de er født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
127
Blandt disse respondenter angiver
hovedparten, at deres forældre blev klar over dette enten ved respondentens fødsel (9 ud af
27), i respondentens teenageår (6 ud af 27 %) eller efter at respondenten var fyldt 20 år (8 ud
af 27).
128
Kun et mindretal af forældrene til de adspurgte interkønnede har således kendt til
deres børns atypiske variationer allerede ved fødslen.
I de fleste tilfælde synes forældrene at have delt en sådan viden med deres barn, når det har
været muligt for dem at gøre dette. Et flertal på omkring 6 ud af 10 adspurgte erklærer sig
således enten uenige eller helt uenige i udsagnet:
”Mine forældre har holdt det hemmeligt for
mig”.
Omvendt angiver knap hver femte interkønnede respondent, at de har oplevet en
sådan form for hemmeligholdelse.
129
Omkring halvdelen af de adspurgte interkønnede (18 ud af 42) har fået foretaget operationer
på deres kønslige anatomi. For 2 ud af 10 gælder det, at dette blev foretaget inden de var 14
år gamle.
130
Desuden svarer hver tredje adspurgte interkønnede, at de inden for de første 14
år af deres liv har modtaget behandling med køns- og/eller væksthormoner.
131
Blandt de interkønnede, som har oplevet dette, svarer omtrent 2 ud af 3 (10 ud af 14), at de
var gamle nok til at blive taget med på råd i forhold til at modtage køns- og/eller
væksthormoner – og for alle disse 10 personers vedkommende oplevede de også, at de
faktisk
blev
taget med på råd.
132
De interkønnede, som har svaret, at de har fået foretaget operationer på deres kønsanatomi
eller har modtaget behandling med køns-/væksthormoner inden for de første 14 år af deres
liv, er blevet bedt om at angive deres oplevelse af, om denne/disse behandlinger har haft
overvejende positive eller negative konsekvenser for dem. Her svarer halvdelen (11 ud af 22),
at det har haft
”overvejende positive konsekvenser”
for dem, mens 4 ud af 22 omvendt
angiver, at det har haft
”overvejende negative konsekvenser”
for dem. De øvrige 7 svarer
Se Bilag 6, Tabel B6.3.
Se Bilag 6, Tabel B6.4.
128
Se Bilag 6, Tabel B6.5.
129
Se Bilag 6, Tabel B6.21
130
Se Bilag 6, Tabel B6.7.
131
Se Bilag 6, Tabel B6.8.
132
Se Bilag 6, Tabellerne B6.9-B6.10.
126
127
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0087.png
85
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
enten, at det hverken har haft positive eller negative konsekvenser for dem (5), eller at de
ikke ønsker at svare (2).
133
8.3 Barrierer for åbenhed blandt interkønnede
Med henblik på at belyse barrierer for åbenhed er de adspurgte interkønnede – på samme
måde som i LGBT-spørgeskemaet – blevet bedt om at angive deres grad af åbenhed i relation
til henholdsvis familie og venner/bekendte, samt på deres arbejde/uddannelsessted.
Spørgsmålene er besvaret af relativt få respondenter, og fordelingerne skal derfor fortolkes
med forsigtighed og forbehold.
I relation til åbenhed over for familiemedlemmer ses det, at et mindretal på omkring 2 ud 5
adspurgte interkønnede (16 ud af 42) er åbne over for alle i deres familie. Med forbehold for
det lave antal respondenter ligger dette omtrent på niveau med fordelingen blandt
transpersoner på det tilsvarende spørgsmål i LGBT-spørgeskemaet.
134
Blandt de årsager, som de interkønnede angiver til deres manglende åbenhed over for alle i
familien er:
”Jeg har ikke behov for at være åben om det”, ”jeg tror det vil gøre mit liv mere
besværligt”, ”jeg skammer mig over det”, ”jeg er genert”, ”jeg tror ikke, de vil kunne forstå
det”, ”jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver sværere at være åben, som årene
går”, ”jeg tror, at de vil reagere med tavshed”
og/eller
”jeg er bange for at sætte dem i
forlegenhed”
.
135
I relation til venner og bekendte er der også kun et mindretal af de adspurgte interkønnede,
som svarer, at de er åbne over for alle deres venner og bekendte (15 ud af 42).
136
Og blandt
de fremhævede årsager hertil ses igen:
”Jeg har ikke behov for at være åben om det”, ”jeg
tror, at det vil gøre mit liv mere besværligt”, ”jeg skammer mig over det”, ”jeg tror det vil
sætte dem i forlegenhed", ”jeg tror, at de vil reagere med tavshed”
og/eller
”jeg tror, at de vil
fortælle det til andre”.
137
Blandt de adspurgte interkønnede, som er i beskæftigelse eller under uddannelse, ses det
desuden tydeligt, at de fleste har valgt
ikke
at fortælle det til alle på deres arbejdsplads eller
uddannelsessted. Kun en enkelt af de 11 adspurgte interkønnede, som er under uddannelse,
angiver at være åben over for alle på sin uddannelse, mens ingen af de adspurgte
interkønnede i arbejde er åbne over for alle på deres arbejdsplads (0 ud af 14).
138
Se Bilag 6, Tabel B.6.11.
Se Bilag 6, tabel B6.25 og kapitel 4, tabel 4.3.
135
Alle de nævnte årsager angives af mindst 4 af de 25 interkønnede, som har svaret, at de ikke har fortalt alle i
deres familie om deres variation. Se Bilag 6, tabel B6.26.
136
Se Bilag 6, tabel B6.31.
137
Alle de nævnte årsager angives af mindst 4 af de 23 interkønnede, som har svaret, at de ikke har fortalt alle
deres venner og bekendte om deres variation. Se Bilag 6, tabel B6.32
138
Se Bilag 6, Tabel B6.27 og B6.29.
133
134
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0088.png
86
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Med forbehold for det lave antal respondenter indikerer de ovenstående fordelinger, at
interkønnede synes at have en forholdsvis lav grad af åbenhed i relation til familie og
venner/bekendte, samt en meget lav grad af åbenhed overfor personer, som de er i kontakt
med gennem deres arbejde eller uddannelse.
Desuden indikerer fordelingerne, at årsagerne til den manglende åbenhed blandt
interkønnede – udover et
manglende behov for åbenhed
– særligt kan hænge sammen med
forventninger om, at der kan opstå potentielt ”pinlige” eller ”skamfulde” situationer, hvor
omverdenen reagerer med tavshed, forlegenhed eller sladder.
8.4 Oplevelser med reaktioner og diskrimination, samt copingstrategier
Når det gælder de interkønnedes forældre, så tegner der sig et billede af, at de fleste
adspurgte har oplevet deres forældre som støttende og åbne i de tilfælde, hvor forældrene
har opnået kendskab til det forhold, at deres barn er født med atypiske variationer i sine
kønskarakteristika.
Som nævnt i afsnit 8.2 har de fleste adspurgte således oplevet, at deres forældre i sådanne
tilfælde har været åbne og har delt deres viden med dem. Ligeledes har de fleste også
oplevet, at deres forældre
”har været gode til at støtte mig i de udfordringer og valg, det har
medført”
(17 ud af 27) og
”så vidt muligt har ladet mig selv træffe beslutninger om eventuelle
behandlinger”
(16 ud af 26).
139
Desuden erklærer et lille flertal sig
uenige
i udsagnet
”
Det har været et tabu i familie /vi har
stort set aldrig talt om det”
(15 ud af 27).
140
Selvom disse overordnede tendenser er positive, så er det omvendt bekymrende, at der også
er et betydeligt mindretal blandt de adspurgte interkønnede, som har oplevet, at deres
forældre enten har
hemmeligholdt viden
om deres atypiske variation (5 ud af 27),
ikke
har
været gode til at støtte dem i de udfordringer og valg det har medført (7 ud af 27),
ikke
har
inddraget dem tilstrækkeligt i beslutninger om eventuelle behandlinger (5 ud af 27), og/eller
at emnet har været
tabuiseret eller omfattet af tavshed
i familien (9 ud af 27).
141
Disse
forhold indikerer, at et mindretal af interkønnede kan opleve negative reaktioner og
stigmatiserende adfærd fra deres egne forældres side.
Blandt de 20 adspurgte interkønnede, som har angivet, at de er gift eller i parforhold, svarer
19 ud af 20, at deres partner/kæreste kender til det forhold, at de er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika. Her er det overordnet positivt, at 17 ud af 19 har oplevet
deres kærestes reaktionsmønster som enten
”meget positivt og støttende”
(14) eller
”overvejende positivt og støttende”
(3). Der er dog også en enkelt respondent, som har
oplevet en
”meget negativt og ikke-støttende”
reaktion.
142
Se Bilag 6, tabellerne B6.19 og B6.22
Se Bilag 6, tabel B6.20.
141
Se Bilag 6, tabel B6.19-B6.22.
142
Se Bilag 6, tabellerne B6.23-B6.24
139
140
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0089.png
87
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Når det gælder oplevelser med reaktioner fra omgangskredsen mere generelt, ses det, at de
fleste adspurgte interkønnede ikke har oplevet negative reaktioner. Således svarer 23 ud af
42, at de hverken har oplevet negative reaktioner fra familiemedlemmer, personer på
arbejdsplads/uddannelse eller venner/bekendte, mens 7 svarer, at de ikke har været åbne
over for nogen af de nævnte grupper. 12 ud af 42 har dog oplevet negative reaktioner fra en
eller flere sider, herunder fra personer på arbejdsplads/uddannelse (5), fra
familiemedlemmer (4) og/eller fra venner/bekendte (4).
143
Særligt har de pågældende 12 interkønnede oplevet negative reaktioner i form af manglende
accept, latterliggørelse, forsøg på ”omvendelse” og/eller at kontakten blev afbrudt. Desuden
svarer 4 ud af 12, at de har oplevet negative reaktioner i form af trusler eller vold.
144
Med forbehold for de lave antal respondenter er det overordnede billede omkring oplevelser
med negative reaktioner blandt interkønnede sammenligneligt med det billede, der tegner
sig blandt LGBT-personer. Blandt LGBT-personer har et mindretal på omkring hver tredje
også oplevet negative reaktioner fra enten familiemedlemmer, personer på deres
arbejdsplads/uddannelse og/eller fra familiemedlemmer.
145
Samtidig er oplevelser med
negative reaktioner i form af manglende accept, latterliggørelse og forsøg på ”omvendelse”
også forholdsvis udbredte blandt de LGBT-personer, som har oplevet negative reaktioner,
herunder ikke mindst blandt transpersoner. En mindre forskel synes dog at være, at
”uønsket/overdreven opmærksomhed”
ikke er en typisk oplevet negativ reaktion blandt
interkønnede (kun 1 respondent ud af 42 har oplevet dette), mens oplevelser med denne
form for negative reaktion er forholdsvis udbredte blandt LGBT-personer.
146
Når det handler om oplevelser med diskrimination svarer 15 ud af 41 adspurgte
interkønnede, at de har været udsat for diskrimination inden for det seneste år.
147
Særligt har
omkring halvdelen af de pågældende interkønnede oplevet diskrimination henholdsvis på
sociale medier, i traditionelle medier (fx avis, radio og TV), i sundhedsvæsenet og i sports-,
gymnastik, svømme- eller idrætsforeninger. Endvidere har 5 ud af 15 oplevet diskrimination
på gaden/offentlige steder samt i LGBT+ miljøet.
148
Andelen af interkønnede, der har oplevet
diskrimination, er dermed betydelig mindre end hvad der fremgår af den nylig gennemførte
undersøgelse fra FRA 2020
149
. I denne undersøgelse ses det, at 62 % af de interkønnede
respondenter i EU indenfor det seneste år har følt sig diskrimineret.
150
Adspurgt om diskriminationens karakter fremhæver de interkønnede særligt
”uønsket eller
overdreven opmærksomhed”, ”drillerier, latterliggørelse eller mobning”, ”nedladende eller
Se Bilag 6, tabel B.33.
Se Bilag 6, tabel B.34.
145
Se tabel 5.1 i kapitel 5 i relation til tabel B6.33 i Bilag 6.
146
Se tabel 5.2 i kapitel 5 i relation til tabel B6.34 i Bilag 6.
147
Se Bilag 6, tabel B6.35.
148
Se Bilag 6, tabel B6.36.
149
I EU-undersøgelsen var spørgsmålsformuleringen: ”In the past 12 months have you personally felt
discriminated against due to being LGBTI in 8 areas of life”, hvor de otte områder er
looking for a job, at work,
looking for housing, by healthcare or social services personnel, by school/university personnel, at a café, bar or
nightclub, at a shop, when showing your ID or any official document that identifies your sex
(FRA 2019 & FRA
2020).
150
Grundet for få respondenter er dette tal ikke opgjort alene for Danmark i EU-undersøgelsen (FRA 2019)
143
144
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0090.png
88
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
hadefulde kommentarer”, ”forskelsbehandling i sundhedsvæsenet”
og
”usynliggjort (fx
manglende anerkendelse”,
da 6 eller 7 ud af 15 respondenter angiver hver af disse
svarkategorier.
151
Med forbehold for de lave antal respondenter er det umiddelbart
bemærkelsesværdigt, at kun en enkelt af de adspurgte interkønnede har oplevet
”uønsket
eller overdreven opmærksomhed”
fra familiemedlemmers, venners eller kollegaers side.
Samtidig har 7 af de adspurgte interkønnede oplevet dette i relation til den mere generelle
form for diskrimination, som de fx kan opleve komme til udtryk i medierne eller i mødet med
sundhedsvæsenet.
Omtrent halvdelen af de adspurgte interkønnede har inden for det seneste år oplevet at blive
outet
på en måde, som var ubehagelig (21 ud af 41), og/eller undladt at gøre forskellige ting i
det offentlige rum med henblik på at undgå negative reaktioner (21 ud af 40).
152
Mere specifikt svarer et mindretal på mellem 5 og 8 af de adspurgte interkønnede, at de
enten ”altid” eller ”ofte”
klæder sig anderledes end de helst vil; på anden måde vælger at
tilpasse deres udseende; undlader at formulere sig på en måde, der kan ’afsløre’, at de er født
med atypiske variationer i kønskarakteristika
og/eller
taler, bevæger eller gebærder sig
anderledes, end de har lyst til.
153
Dette indikerer, at et mindretal af de adspurgte
interkønnede oplever, at der er et tydeligt stigma forbundet med deres atypiske variation,
som de forsøger at skjule gennem deres påklædning, tale, adfærd og/eller tilpasning af
udseende. På dette område ligner de interkønnedes oplevelser og copingstrategier således
de oplevelser og copingstrategier, som også ses blandt et betydeligt mindretal af
transpersonerne i denne undersøgelse.
154
Blandt de adspurgte interkønnede ses det også, at knap halvdelen (17 ud af 38) inden for det
seneste år har undgået at opholde sig eller færdes bestemte steder i det offentlige rum,
hvilket igen er sammenligneligt med fordelingen blandt transpersoner.
155
I EU-undersøgelsen
fra 2019 ses det i forlængelse heraf, at interkønnede (41 %) i EU i lidt højere grad end de
øvrige LGBT-grupper i EU undgår bestemte steder i frygt for angrebet, truet og chikaneret
(transpersoner (37 %), biseksuelle (27 %) bøsser (36 %) og lesbiske (33 %).
156
Særligt undgår de adspurgte interkønnede steder med mange mennesker og at være ude
efter et givent tidspunkt på aftenen/natten.
157
Desuden er det bemærkelsesværdigt, at 7 ud
af 17 benytter svarkategorien ”andet” og heri primært noterer, at de undgår steder, hvor de
kunne blive observeret enten helt eller delvist nøgne. For eksempel har de skrevet i feltet:
”Nøgenhed sammen med andre”, ”Svømmehallen”, ”Stranden”, ”Alle situationer, der
indebærer aflæsning. Svømmehal f.eks..”
og
”Jeg skiller mig kun ud, når jeg er fuldt nøgen –
Se Bilag 6, tabel B6.37.
Se Bilag 6, tabellerne B6.38-B6.39.
153
Se Bilag 6, tabellerne B6.42-B6.45.
154
Se kapitel 6, tabellerne 6.4-6.7.
155
Se Bilag 6, tabel B6 samt tabel 6.2 i kapitel 6 (for transpersonernes vedkommende).
156
Spørgsmålsformuleringen i EU-surveyen lød: ”Do you avoid certain places or locations for fear of being
assaulted, threatened or harassed due to being LGBTI?” (FRA 2019 & 2020). Procentangivelserne i brødteksten
angiver respondenter, der har svaret
Always
eller
Often.
Igen er dette i EU-undersøgelsen ikke opgjort alene for
Danmark på grund af for få respondenter.
157
Se Bilag 6, tabel B6.48.
151
152
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0091.png
89
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
jeg har en mandekrop, men ingen penis. Så jeg undgår generelt at være nøgen blandt andre
mennesker”.
Det er således tydeligt, at en del interkønnede specifikt undgår steder, hvor deres atypiske
variation i kønskarakteristika kan blive visuelt synlig for andre mennesker. På spørgsmålet
om, hvorfor de undgår de ovennævnte steder, svarer de 17 adspurgte interkønnede, at de
udover frygt for tilråb og chikane (7), verbale trusler (6) og fysisk vold (5) også frygter
”at
blive set af personer, som ikke ved, at jeg er født med atypiske kønskarakteristika (interkøn)”
(6). Med andre ord indikerer svarfordelingen, at der blandt en del interkønnede ikke alene
findes en frygt for at blive udsat for eksplicitte og voldsomme negative reaktioner, men også
en frygt for overhovedet at blive set og identificeret.
I det foregående afsnit om barrierer for åbenhed fremgik det, at en betydelig del af de
adspurgte interkønnede frygter at blive mødt med
”tavshed”
eller at sætte andre
”i
forlegenhed”,
hvis de vælger at være åbne. Disse typer af forventninger kunne også indikere,
at en del interkønnede ikke kun frygter eksplicit negative reaktioner, men også de potentielt
”pinlige”, ”akavede” eller ”skamfulde” situationer, der kan opstå, når andre mennesker enten
ikke ved eller bliver usikre på, hvordan de skal reagere på at se en variation i
kønskarakteristika, som de ikke kender til i forvejen.
Det er således også bemærkelsesværdigt, at et klart flertal af de adspurgte interkønnede (31
ud af 37) oplever, at der kun ”i meget lav grad” eller ”i lav grad” er tilstrækkelig viden
interkønnede i Danmark.
158
Tilsammen indikerer dette, at interkønnede oplever at udgøre en forholdsvis
usynlig
og
ukendt
gruppe i det danske samfund, som der generelt er meget lidt viden om. Dette kan i sig
selv tænkes at udgøre en væsentlig barriere for åbenhed blandt interkønnede.
Hertil kommer, at der kan observeres en relativt høj grad af både ensomhed og risiko for
mistrivsel blandt de adspurgte interkønnede. Omkring 2 ud af 3 adspurgte interkønnede (24
ud af 37) er ensomme, mens omkring halvdelen (18 ud af 37) ligger i enten middel- eller
højrisikogruppen for depression og langvarig stressbelastning (henholdsvis 11 og 7 ud af
37).
159
Som nævnt i Kapitel 7 viser en række studier om stigmatisering, at oplevet sårbarhed overfor
social devaluering kan føre til negative trivselseffekter, og at dette ses blandt personer med
stigmatiserede kendetegn, som både er synlige/kendte og usynlige/ukendte for
omverdenen.
160
At leve med stigmatiserende kendetegn kan altså i sig selv være årsagen til
ensomhed og mistrivsel, hvilket igen kan forklare, at vi ser – med forbehold for det lave antal
respondenter – så høj grad af mistrivsel og ensomhed blandt de interkønnede.
161
Se Bilag 6, tabel B6.49.
Målt med de anvendte og internationalt validerede indekser for hhv. ensomhed og mistrivsel (se Kapitel 7,
Afsnit 7.1. for beskrivelse af indekser). Fordelingerne fremgår af Bilag 6, tabel B6.52 og B6.53.
160
Chaudoir (2013), Schmader et al. (2008), Mak et al. (2007), Pascoe & Smart Richman (2009)
161
Grundet det lave antal respondenter er det ikke muligt at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem
mistrivsel og ensomhed på den ene side og så henholdsvis grader af åbenhed og oplevelser med negative
reaktioner på den anden side.
158
159
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0092.png
90
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Forskningen viser dog også, at de psykologiske konsekvenser af oplevelser med
stigmatisering kan være forskellige afhængige af om personerne har synlige eller usynlige
stigmatiserende kendetegn. Fx ses det, som nævnt i Kapitel 7, at personer, som har været
udsat for en stigma-relateret oplevelse i større grad oplever social isolation og manglende
social støtte, hvis de skjuler deres stigma sammenholdt med personer, som har et
kendt/synligt stigma.
162
Som det ses i afsnit 8.5 fremhæver interviewpersonerne netop, at
det er vigtigt at skabe mere viden om interkønnede, og at dette fokus vil skabe forståelse,
støtte og bedre forhold for de interkønnede.
I kraft af det begrænsede antal interkønnede respondenter er det uvist, om disse fordelinger
vil kunne genfindes i et større og mere repræsentativt sample blandt interkønnede i
Danmark. Ikke desto mindre indikerer tallene, at der
potentielt
er en bekymrende høj grad af
ensomhed og mistrivsel blandt interkønnede, som med fordel kan afdækkes nærmere.
Ligeledes med forbehold indikerer tallene, at både ensomhed og mistrivsel kan være
betydeligt mere udbredt blandt interkønnede end blandt bøsser og lesbiske, mens
interkønnede og transpersoner synes at have omtrent den samme (høje) risiko herfor.
163
Nedenfor gennemgås en række hovedindtryk fra de gennemførte kvalitative interview med
interkønnede.
8.5 Overvejelser blandt de interkønnede interviewpersoner
De kvalitative interviews viser overordnet, at de interviewede interkønnede personers
identifikation, åbenhed og oplevelser med udfordringer og stigma er meget forskelligartede.
Der er i alt gennemført fem interviews med interkønnede. I følgende fremgår blot citater fra
tre af interviewpersonerne, da de sidste to ikke har givet samtykke til, at citaterne kan
fremgå i rapporten.
8.5.1 Identifikation
Som de foregående afsnit viser, omtaler flere af respondenterne deres variation med en
diagnose fx Klinefelter Syndrom, Turner, AGS mv. To af interviewpersonerne benytter
ligeledes ikke termen ”interkøn”, men kun deres diagnose til at beskrive deres variation.
Thomas fortæller eksempelvis, hvordan han i starten af 30’erne fandt ud af, at han var født
med atypiske variationer i kønskarakteristika i forbindelse med forsøg på graviditet. Da
Thomas i den forbindelse fik en diagnose, brugte han meget tid på at læse artikler om sin
diagnose. Det gjorde ham både opmærksom på, at det var enorm svært at finde viden om
diagnosen, men samtidig var den viden, han fandt, en stor hjælp:
”Der fik jeg en forståelse. Jeg fik en forklaring på det jeg har kæmpet med lige siden. Hvorfor
jeg var så anderledes.”
(Thomas, 38 år).
162
163
Hazenbuehler, M.L. et al. (2009)
Se Bilag 6, tabel B6.52 og B6.53 samt Kapitel 7, Tabel 7.1 og 7.2.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0093.png
91
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Ole, som også er født med atypiske variationer i kønskarakteristika, fortæller ligeledes, at han
ikke ser det som en kønsidentitet, men som en del af den diagnose, han har fået. Ole
fortæller i den forbindelse:
”Det er ikke nogen kønsidentitet (…) alle der er med inde i vores gruppering, de identificerer
sig selv som mænd, og ikke andet, nogle af dem er bøsser, nogle få stykker (…) Og resten de
er almindelige. De er til kvinder, ikke? Og jeg er sådan set ligeglad, om det er A eller B eller C,
fordi det er ikke det, det drejer sig om for mig. Det eneste det drejer sig om for mig, det er, at
de har et godt liv. Og et godt liv betyder, at man har den kærlighed, som man ønsker at have”
(Ole, 59 år)
For den tredje interviewperson, Henrik, er det derimod identiteten som transkønnet og
ønsket om kønsskifte, der står centralt i interviewet. Henrik var i midten af 30’erne, da han
fandt ud af, at han var født med atypiske variationer i kønskarakteristika. Det blev han klar
over i forbindelse med en undersøgelse med henblik på kønsskifte. Henrik beskriver ikke sig
selv som interkønnet:
”Normalt beskriver jeg mig selv om transkønnet. Det er ligesom det, der har fyldt hele
processen med at skifte køn. Jeg tvivler på, at det ville have hjulpet at få en diagnose som
interkønnet.”
(Henrik, 53 år)
Vel vidende, at dette ikke er repræsentativt, illustrerer ovenstående, hvordan det for nogle
personer ikke er centralt at benytte termen ”interkøn” om det at være født med atypiske
variationer i kønskarakteristika.
8.5.2 Åbenhed
De tre interviewpersoners fortællinger om at være åbne varierer meget. Henrik fortæller, at
hans familie var støttende, da han først sprang ud som lesbisk. Han har efterfølgende været
åben over for sin familie i forhold til kønsskifteprocessen, og da han sprang ud som mand,
tog familien også godt imod det. Dette ses blandt andet, når han fortæller om, hvordan han
holdt ”en
begravelse for mit gamle jeg”,
da han sprang ud som mand:
”Mange af mine venner og mine forældre mødte op. Og min far rejste sig og holdt en tale,
hvor han sagde, at oprindeligt, så havde han og min mor forstået, at de havde fået to piger,
men det viste sig, at de fik en pige og en dreng. Det var de glade for, og for at byde mig
velkommen, så ville de give mig det her jakkesæt, og så fik jeg sådan et fint jakkesæt. Det kan
ikke blive bedre.”
(Henrik, 53 år)
Henrik fortæller, at det var lettere at springe ud som mand, da han var i 30’erne, end som
lesbisk, dengang han var ung:
”Da jeg sprang ud som mand, der var det lidt lettere. Der boede jeg jo ligesom for mig selv.
Jeg havde mit eget liv. Det er noget andet, når man er i 30’erne, end når man er helt ung. (…)
Man er jo meget mere psykisk afhængig af sine forældre på det tidspunkt. Det er bare svært
at springe ud, også selvom man ikke forventer at blive afvist, så er der alligevel den der
minimale frygt for, at det vil ske. Det er skide, skide svært. Altså, det er det. Det man finder ud
af, det er jo at livet jo går videre, uanset hvordan ens forældre reagerer.”
(Henrik, 53 år)
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0094.png
92
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Derudover fortæller Henrik, at når han i dag er åben, så fortæller han, at det er et faktum, og
han spørger ikke andre om lov, inden han fortæller det. Det har medført nogle negative
reaktioner fra resten af familien. Samtidig nævner han, at det kun har været muligt at gøre
dette, fordi han grundlæggende ved, at han har forældrenes accept:
”Jamen jeg tror, at det er fordi, at jeg grundlæggende set altid har været klar over at jeg
havde mine forældres accept. Altså det er simpelthen så fundamental en ting.”
(Henrik, 53 år)
På samme måde er Henrik åben over for alle sine venner. Når intervieweren spørger ind til,
om Henrik nogensinde har fortrudt, at han var åben, svarer Henrik:
”At jeg har været åben? Aldrig. Altså da jeg var ung, helt ung, der forsøgte jeg at leve det der
dobbeltliv, jeg har bare slet ikke psyken til det.”
(Henrik, 53 år)
Thomas fortæller, at det tog ham tre måneder, før han kunne fortælle til sine forældre, at
han var født med atypiske variationer i kønskarakteristika:
”Jeg var meget forsigtig. For at tage det meget pænt og kort så har jeg en far, som aldrig har
accepteret mig, som jeg var. Han ville jo have en rask dreng, der kunne spille fodbold og
tennis og badminton (…) Jeg satte mig ned en søndag, hvor de var hjemme begge to og
sagde: ’Nu skal i høre her. Jeg har fået konstateret
[
diagnosen
]
’. Og så sad de og kiggede på
mig, som om de troede, jeg var idiot. Jeg vidste ikke en skid om det, de vidste ikke en skid om
det. Så går det ret hurtigt. Og min mor hun begyndte at tude og det ene og det andet. Fordi
hun troede simpelthen, at det var noget jeg døde af. Det er det også, men ikke så hurtigt. Nu
har du fået et eller andet og så dør du.”
(Thomas, 38 år)
Generelt er det gennemgående for interviewet med Thomas, at han ville ønske, at der var
mere fokus på og viden om sin diagnose. Om forældrenes reaktion fortæller Thomas
yderligere, at forældrene var kede af det og følte skyld. Thomas tog sine forældre med til et
foredrag om sin diagnose:
”Og min far ville ikke. Han er en træmand. Han er en virkelig lukket mand. Og så sagde jeg:
’Så har du to valg. Enten tager du med eller også så pisser du ud af mit liv. Så vil jeg slet ikke
have noget med dig at gøre!’. Og jeg har ikke snakket med min far intenst, som fædre og
sønner gør, i hele mit liv. Vi kan ikke sammen, eller vi kunne ikke sammen, lad mig sige det på
den måde. Nu er det blevet bedre. Og det resulterede i, at han kom ud med sådan nogle her
åbne øjne, altså: ’Hvad fanden, altså du er ikke alene’. Og de der ting, jeg har gået med, det
har min psykolog jo forklaret. Så det er faktisk endt med, at her for lidt tid siden, der smed jeg
min mor og far til psykolog. Den psykolog jeg har i dag.”
(Thomas, 38 år)
Thomas ventede et helt år med at fortælle det til resten af familien, fordi det var det, hans
mor og far gerne ville have. Selvom forældrene accepterede, at Thomas var født med
atypiske variationer i kønskarakteristika, var der således stadig et vist stigma forbundet hertil
for forældrene. I dag deltager hans mor i alt i relation til kommune, læger mv. og Thomas selv
er åben over for alle. Hans forældre har dog samtidig foreslået ham, at ”drosle lidt ned”:
”Det her med at være åben om det, det har jeg valgt. Og mine forældre sagde faktisk her for
et halvt år siden at jeg skulle drosle lidt ned. Min søster var meget også på det. At det gik for
stærkt for dem.”
(Thomas, 38 år).
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0095.png
93
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
8.5.3 Negative reaktioner og udfordringer i forbindelse med at være åben
Som nævnt i forrige afsnit er alle interviewpersonerne åbne, og de har flere positive
oplevelser knyttet hertil. Thomas, som generelt er meget åben om sin diagnose, fortæller, at
det indimellem har været svært. Eksempelvis fortæller han, hvordan han har fortrudt, at han
var åben i en fritidsforening, som han stoppede i for nyligt. Ligeledes fortæller Thomas, at det
eneste sted, han ikke er åben, er i træningscenteret:
”Der er et omklædningsrum. Og der er mange skabe. Jeg finder helst et skab så tæt på
udgangen som muligt. Nu er jeg faktisk begyndt at rykke lidt ned af i rækken. Ned mod badet.
Det har taget tre måneder. Og der er sauna. Jeg går ikke i sauna. Og det er måske lidt fordi,
jeg er begyndt at tænke lidt over, hvad folk de tænker om mig.”
(Thomas, 38 år)
Thomas fortæller, at det skyldes, at ”jeg
ser sådan ud, som jeg gør”.
Han fortæller, at han på
grund af sin krop prøver at undgå at blive set nøgen i omklædningsrummet:
”Ja, og når jeg går i bad. Jeg vil hellere stå og vente, sidde og vente til alle de der gamle
mænd er færdig med at snakke om alle deres gigtproblemer og det ene og det andet, fordi de
skal fandeme ikke vide, hvad jeg har! Og så hvis der er én eller to mænd i badet, så kan jeg
godt gå ind i badet og stå lidt afskærmet, men jeg har svært ved det. Jeg har virkelig, virkelig
svært ved det. Men det har ikke, det er jo min personlighed. Det er ikke fordi jeg gemmer mig.
Jeg har aldrig været blufærdig i mit liv (…). Så nu kan jeg se, hvad folk de tænker. Og de står,
og det er ligegyldig om de er unge eller gamle, så står de sgu og kigger på ens tissemand. Det
gør man som mand. Det er en mærkelig fetich, de har. De skal lige stå og kigge på ens
tissemand. Så kan man høre hvad de snakker om bagefter. Og det er begyndt faktisk at blive
rigtig stort problem for mig.”
(Thomas, 38 år)
På samme vis fortæller også Henrik, at han tænker meget over, hvor han svømmer:
”Jeg kan godt lide at svømme, og jeg er meget omhyggelig med, hvor jeg svømmer. Der skal
være privat omklædning, før jeg kan gå der.”
(Henrik, 53 år)
8.5.4 Manglende viden
Særligt i to af interviewene er det gennemgående, at interviewpersonerne oplever at blive
mødt med uvidenhed og manglende kendskab til deres diagnose. Som nævnt, er det
gennemgående for interviewet med Thomas, at han mener, at der mangler viden om
diagnosen, og han fortæller, hvordan der bør være mere viden herom:
”Vi skal jo lave hele skolesystemet om, vi skal lave hele børnehavesystemet om. Og lægerne
skal der skubbes til. Altså hvis du kommer med din sygdom til en læge, så siger lægen, så:
’Hvad er
[
diagnosen
]
for noget?’. Så siger jeg: ’Ja, det er jo ikke mig, der er læge, så det er da
dig. Det må da være dig der ved det!’. De aner det ikke. Der er ikke nogen, der ved hvad
[diagnosenavn]
er.”
(Thomas, 38 år)
En anden interviewperson, Ole, fortæller, at han kender flere, der først får deres diagnose
sent. Selv var han til flere læger, og det var først, da han som 25-årig bad om en
helbredsundersøgelse, at han fandt ud af, at han var født med atypiske variationer i
kønskarakteristika.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0096.png
94
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
KAPITEL 9: STIGMA OG UDFORDRINGER BLANDT NON-BINÆRE
Som beskrevet i Afsnit 1.3 er respondenter, som i databearbejdningen ikke kunne placeres
som enten lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson, ikke inddraget i undersøgelsen, fordi
der ikke var nok respondenter til at kunne udtale sig generelt om disse grupper af
respondenter. Gennemgangen af besvarelser fra respondenter, som har benyttet kategorien
”Andet” ved det indledende spørgsmål i spørgeskemaet vedrørende respondentens seksuelle
orientering og kønsidentitet, viste imidlertid, at 104 respondenter har angivet, at de er non-
binære, og at de ikke er transpersoner. Foruden disse 104 respondenter har 203
transpersoner i undersøgelsen angivet, at de (også) er non-binære
164
. Det relativt høje antal
non-binære respondenter (307 i alt), gør det muligt at kommentere specifikt på non-binæres
udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI+ identitet.
I det følgende skitseres derfor, hvilke oplevelser med stigma og udfordringer, der med afsæt i
spørgeskemaundersøgelsen ses blandt de non-binære respondenter. Da der ses visse
forskelle mellem de non-binære, der har angivet, at de er transpersoner, og de non-binære,
der har angivet, at de ikke er transpersoner, kommenteres der løbende på denne forskel.
Ligeledes sammenlignes med de generelle resultater for den samlede LGBT-gruppe.
9.1 Barrierer for åbenhed blandt non-binære
I spørgeskemaundersøgelsen er transperson defineret som en person, hvis kønsidentitet eller
kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, som personen
blev tildelt ved fødslen – inklusiv hvis personen har fået kønsbekræftende behandling
og/eller juridisk kønsskifte.
165
Det vil sige, at der blandt de non-binære, som har besvaret
denne undersøgelse, både kan være personer, der ser deres kønsidentitet eller kønsudtryk,
som værende i overensstemmelse med det køn, som de blev tildelt ved fødslen (ca. en
tredjedel) og personer, som ikke gør (ca. to tredjedele). Forskellen kan også tænkes at være
et udtryk for, at en tredjedel af de selvidentificerede non-binære blot ikke identificerer sig
selv som ”transpersoner”, selvom deres kønsidentitet eller kønsudtryk er forskellig fra det
køn, de blev tildelt ved fødslen. Såfremt deres kønsidentitet havde været i fuld
overensstemmelse hermed, ville det således være forventeligt, at de i stedet havde
identificeret sig selv entydigt som enten ”kvinde” eller ”mand”.
Overordnet kan det konkluderes, at de non-binære personer, som ikke er transpersoner, i
mindre grad er åbne end de non-binære, som har angivet, at de er transpersoner. Det ses
blandt andet, når respondenterne bliver spurgt, hvorvidt der er personer i deres familie, som
de ikke har fortalt om deres kønsidentitet.
166
I den sammenhæng har 6 procentpoint flere
non-binære transpersoner (21 %) angivet, at de er åbne over for alle i deres familie,
sammenlignet med 15 % blandt non-binære ikke-transpersoner. Særligt ses dette i forhold til,
om de non-binære personer er åbne over for deres mor/mødre. Her har 32 % af de non-
binære transpersoner angivet, at de er åbne over for deres mor/mødre, mens det til
164
Disse 203 non-binære er således allerede inkluderet i analyserne af stigma og udfordringer blandt
transpersoner.
165
Se spørgsmålsformulering i Bilag 1.
166
Se Bilag 7, Tabel B7.1
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0097.png
95
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
sammenligning gælder hele 52 % af de non-binære, som ikke er transpersoner. For begge
grupper er det dog en betydelig lavere andel, der er åbne over for alle i familien
sammenlignet med den samlede LGBT-gruppe, hvor 55 % har angivet, at de er åbne over for
alle i familien.
167
Det ses ligeledes, at non-binære, som ikke er transpersoner, generelt er mindre åbne over for
venner og bekendte.
168
32 % af de non-binære transpersoner har angivet, at de er åbne over
for alle venner og bekendte, hvorimod dette gælder 25 % af de non-binære, som ikke er
transpersoner. Det vil sige, at der ses en mindre forskel på 7 procentpoint. Igen er dette dog
en markant mindre andel sammenlignet med den samlede LGBT-gruppe, hvor 64 % har
angivet, at de er åbne over for alle venner og bekendte.
169
Omvendt ses det, at non-binære transpersoner i lidt mindre grad end de non-binære, som
ikke er transpersoner, er åbne, når der kommer til arbejdspladsen.
170
Særligt ses det, at en
større andel af de non-binære transpersoner ikke har fortalt om deres kønsidentitet til deres
kollegaer (67 %) og kunder, brugere, klienter, borgere eller patienter (53 %). Dette gælder for
en mindre andel af de non-binære, som ikke er transpersoner, hvor 47 % ikke er åbne overfor
deres kollegaer og 23 % ikke er åbne overfor kunder, brugere, klienter, borgere eller
patienter. Det skal dog understreges, at denne forskel er behæftet med usikkerhed, da
forholdsvis få - 72 non-binære (transpersoner og ikke-transpersoner) - er i arbejde, og da en
tiendedel har angivet, at dette ikke er relevant for dem. Det ses igen, at den samlede andel af
personer, som er åbne over for alle på deres arbejdsplads, er betydelig mindre blandt de
non-binære (11 %) sammenholdt med hele LGBT-gruppen (48 %).
171
Afslutningsvis ses det, at forskellen mellem de to non-binære grupper er meget lille, når det
kommer til, om respondenterne er åbne på deres uddannelsessted.
172
Fem procentpoint
flere non-binære transpersoner (21 %) har angivet, at de er åbne over for alle på deres
uddannelsessted sammenlignet med de non-binære personer, som ikke er transpersoner (16
%). Det ses, at de non-binære transpersoner i højere grad er åbne, både når det kommer til
undervisere, lærere eller ledere og studie- eller klassekammerater. Som ved de forrige
spørgsmål vedr. åbenhed, ses det, at de non-binære i lavere grad er åbne over for alle på
deres uddannelsessted (19 %) set i forhold til den samlede LGBT-gruppe (34 %)
173
9.2 Oplevelser med negative reaktioner og diskrimination blandt non-binære
Det ses overordnet, at non-binære transpersoner i højere grad oplever både negative
reaktioner og diskrimination sammenlignet med non-binære personer, som ikke er
transpersoner.
Non-binære, som ikke er transpersoner, har i mindre grad oplevet negative reaktioner fra
familiemedlemmer, personer på arbejdspladsen/uddannelsesstedet og venner eller
Se Kapitel 4, Tabel 4.3.
Se Bilag 7, Tabel B7.2.
169
Se Kapitel 4, Tabel 4.5.
170
Se Bilag 7, Tabel B7.7.
171
Se Kapitel 4, Tabel 4.7.
172
Se Bilag 7, Tabel B7.8.
173
Se Kapitel 4, Tabel 4.9.
167
168
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0098.png
96
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
bekendte.
174
46 % af de non-binære, som ikke er transpersoner, har ikke oplevet negative
reaktioner fra nogle af førnævnte grupper. Til sammenligning gælder dette blot 31 % af non-
binære transpersoner. Særligt oplever de non-binære transpersoner (35 %) i langt højere
grad negative reaktioner fra familiemedlemmer sammenholdt med de non-binære, som ikke
er transpersoner (12 %). Sammenlignes dette med hele LGBT-gruppen, har 65 % ikke oplevet
negative reaktioner fra nogle af de førnævnte grupper, hvilket altså er betydeligt højere end
blandt de non-binære respondenter.
175
Desuden ses det, at en lavere andel af de non-binære, som ikke er transpersoner (32 %), har
følt sig diskrimineret på grund af deres kønsidentitet sammenlignet med de non-binære
transpersoner (66 %).
176
Der ses kun en mindre forskel mellem henholdsvis non-binære, som
ikke er transpersoner og non-binære transpersoner, når der kommer til, hvorvidt man inden
for det seneste år har oplevet diskrimination på grund af sin seksuelle orientering. Generelt
ses det dog, at en betydelig større andel har svaret ”nej” til dette blandt LGBT-gruppen (51
%) end blandt de non-binære (22 %).
177
Afslutningsvis ses det, at de non-binære transpersoner i højere grad end de øvrige non-
binære har oplevet at blive
outet
på en måde som var ubehagelig.
178
47 % af de non-binære,
som ikke er transpersoner, har oplevet at blive
outet
inden for det seneste år. Dette gælder
56 % af de non-binære transpersoner. Til sammenligning gælder dette 43 % i den samlede
LGBT-gruppe.
179
For langt størstedelen af de non-binære (både transpersoner og ikke
transpersoner), som har oplevet at blive
outet,
er dette sket nogle gange om året eller
sjældnere.
Det bør fremhæves, at ovenstående fund kan hænge sammen med, at non-binære, som ikke
er transpersoner, i mindre grad er åbne overfor familiemedlemmer, venner og bekendte,
hvilket er en mulig forklaring på, hvorfor de i lavere grad oplever negative reaktioner,
diskrimination og at blive
outet.
180
9.3 Omverdenens syn og coping-strategier blandt non-binære
I forhold til hvordan de non-binære respondenter generelt oplever synet på deres
kønsidentitet i Danmark, ses der en mindre forskel mellem de to grupper af non-binære
transpersoner og non-binære, som ikke er transpersoner. Respondenterne er blevet bedt om
på en skala fra 1 til 5 (hvor 1 er meget positivt og 5 er meget negativt) at angive, hvordan de
generelt oplever synet på deres kønsidentitet i Danmark. Det ses i den forbindelse, at en
større andel af de non-binære transpersoner har markeret 4) eller 5) (60 %) sammenlignet
med de non-binære, som ikke er transpersoner (45 %).
181
Der er altså en større andel af de
non-binære transpersoner, der oplever, at der er et negativt syn på deres kønsidentitet i
Se Bilag 7, Tabel B7.3.
Se Kapitel 5, Tabel 5.1.
176
Se Bilag 7, Tabel B7.4
177
Se Kapitel 5, Tabel 5.4.
178
Se Bilag 7, Tabel B7.9
179
Se Kapitel 5, Tabel 5.3.
180
Se Bilag 7, Tabel B7.1 og B7.2
181
Se Bilag 7, Tabel B7.6
174
175
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0099.png
97
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Danmark. En mulig forklaring på dette er, at det også i højere grad er de non-binære
transpersoner, der har oplevelser med negative reaktioner og diskrimination, som forrige
afsnit viste. Dette står i høj grad i kontrast til den samlede LGBT-gruppe, hvor 12 % har
markeret 4) eller 5).
182
For at undersøge om respondenterne benytter forskellige strategier til at undgå negative
reaktioner på deres kønsidentitet, er der i undersøgelsen spurgt ind til, om der er ting, som
respondenterne har undgået at gøre i det offentlige rum. Forskellen på de to non-binære
grupper er undersøgt ved to af disse udsagn, og her ses en mindre forskel i svarfordelingerne.
Der er en større andel non-binære, som ikke er transpersoner, der inden for det seneste år
har undladt at holde i hånd med deres kæreste/ægtefælle/partner i det offentlige rum (43 %)
sammenlignet med non-binære transpersoner (37 %).
183
Blandt den samlede LGBT-gruppe
gælder dette 54 %.
184
Omvendt er der en mindre andel af non-binære, der ikke er transpersoner, som taler,
bevæger eller gebærder sig anderledes end de har lyst til i det offentlig rum (47 %)
185
sammenlignet med 66 % af de non-binære transpersoner. Til sammenligning gælder dette 34
% blandt den samlede LGBT-gruppe.
186
I forlængelse heraf er der en mindre andel non-binære, som ikke er transpersoner, der inden
for det seneste år har undgået at gå bestemte steder på grund af deres kønsidentitet eller
seksuelle orientering (35 %)
187
sammenlignet med 43 % af de non-binære transpersoner. Til
sammenligning gælder samlet set dette 27 % blandt hele LGBT-gruppen.
188
Se Kapitel 6, Tabel 6.1.
Se Bilag 7, Tabel B7.10
184
Se Kapitel 6, Tabel 6.5.
185
Se Bilag 7, Tabel B7.10
186
Se Kapitel 6, Tabel 6.9.
187
Se Bilag 7. Tabel B7.5
188
Se Kapitel 6, Tabel 6.2.
182
183
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0100.png
98
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
LITTERATURLISTE
Aksglæde, L. et al (2018): ”Klinefelter Syndrom – Information til drenge/mænd med
Klinefelter – syndrom og deres pårørende.”: Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Klinik for
Vækst og Reproduktion.
Als Research (2015):
Nydanske LGBT-personers levevilkår.
Als Research (2016):
IDAHO Forum – International Day Against Homophobia, Transphobia
and Biphobia 2016. Background Brief.
Als Research (2019a):
LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet.
Als Research (2019b):
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling – særligt blandt
minoritetsetniske mænd.
Center for Sund Aldring (2019):
Seksuel identitet sent i livet. Ældre homo- og biseksuelles
sociale vilkår i Danmark.
Chaudoir, S.R. et al. (2013): “’Discredited’ Versus ‘Discreditable’: Understanding How Shared
and Unique Stigma Mechanisms Affect Psychological and Physical Health Disparities”, i:
Basic
Applied Social Psychology.
35:1, s. 75–87.
Christensen & Voergård-Olesen (2018):
Ud af skabet, ind i kampen. Undersøgelse af
arbejdsvilkår for LGBT+ medlemmer i PROSA.
Crocker, J. & Major, B. (1989): “Social stigma and self-esteem: The self-protective properties
of stigma”, i:
Psychological Review,
1989:96, s. 608–630.
Epinion for LO (2015):
LO-måling om LGBT-personer på arbejdspladsen.
Epinion for LO, FTF og AC (2016):
Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på
arbejdsmarkedet.
Fox, J & Ralston, R (2016): ”Queer identity online: Informal learning and teaching experiences
of LGBTQ individuals on social media”. Elsevier.
Frisch, M. et al. (2019):
Sex i Danmark. Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018.
Statens Serum
Institut og Aalborg Universitet.
FRA – European Union Agency for Fundamental Rights (2012): EU LGBT Survey 2012 – Survey
Data Explorer:
https://fra.europa.eu/en/publications-and-resources/data-and-maps/survey-
fundamental-rights-lesbian-gay-bisexual-and
FRA – European Union Agency for Fundamental Rights (2014a):
EU LGBT survey. European
Union lesbian, gay, bisexual and transgender survey. Main results.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0101.png
99
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
FRA – European Union Agency for Fundamental Rights (2014b):
Being Trans in the European
Union.
FRA – European Union Agency for Fundamental Rights (2019): EU LGBT survey – Survey Data
Explorer:
https://fra.europa.eu/en/data-and-maps/2020/lgbti-survey-data-explorer
FRA – European Union Agency for Fundamental Rights (2020):
A long way to go for LGBTI
equality.
Goffman, E. (1963):
Stigma: Notes on the management of spoiled identity.
Gransell, L. & Hansen, H. (2009):
Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes
levevilkår.
Casa.
Graugaard, C. et al. (2015):”Self-reported sexual and psychosocial health among
nonheterosexual Danes”, i:
Scandinavian Journal of Public Health,
43:3
Hanckel, B. et al (2019): “That’s not necessarily for them”: LGBTIQ+ young people, social
media platform affordances and identity curation” I Media, culture & society. 2019:41, s.
1261-1278.
Hanckel, B. & Morris, A. (2013): “Finding community and contesting heteronormativity:
queer young people’s engagement in an Australian online community”. Journal of Youth
Studies 2014. Vol 16, No. 7, s. 872-886.
Hatzenbuehler, M.L. et al. (2008): “Emotion regulation and internalizing symptoms in a
longitudinal study of sexual minority and heterosexual adolescents”, i:
Journal of Child
Psychology and Psychiatry,
2008:49, s. 1270-1278.
Hatzenbuehler, M.L. (2009): “How does sexual minority stigma ‘get under the skin’? A
psychological mediation framework”, i:
Psychological Bulletin,
2009:145, s. 707–730
Hatzenbuehler M.L. et al. (2009): “How does stigma ‘get under the skin’?”, i:
Psychological
Science,
20, s. 1282–1289.
Institut for Menneskerettigheder: Hadforbrydelser.
https://menneskeret.dk/emner/ligebehandling/hadforbrydelser%20(08
ILGA-Europe (2020):
Annual Review of the Human Rights Situation of Lesbian, Gay, Bisexual,
Trans and Intersex people in Europe and Central Asia.
ILGA-Europe (2019a):
Rainbow Index 2019.
ILGA-Europe (2019b):
Rainbow Map 2019.
https://www.ilga-
europe.org/sites/default/files/Attachments/rainbowmap2019online_0_0.pdf
Johansen et al. (2015):
LGBT-sundhed. Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle
og transpersoner.
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0102.png
100
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Justitsministeriets Forskningskontor (2020):
Udsathed for vold og andre former for
kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2018.
Kaltiala, R. et al. (2019): “Time trends in referrals to child and adolescent gender identity services:
a study in four Nordic countries and in the UK”, i:
Nord J Psychiatry,
74:1, s. 40-44.
Larson, R. W. (1999): “The uses of loneliness in adolescence”, i Rotenberg & Hymel (red.):
Loneliness in childhood and adolescence
Lasgaard, M. (2010): ”Ensom i en social verden”, i:
Psyke & Logos,
31, s. 206-231.
Lasgaard, M. (2007): “Reliability and validity of the Danish version of the UCLA Loneliness
Scale”, i:
Personality and Individual Differences,
42:7, s. 1359-1366
Lasgaard, M. & Friis, K. (2015):
Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske
overvejelser.
CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
LGBT+ Danmark (2016): Non-binær kønsidentitet.
http://lgbt.dk/ordbog/non-binaer-
koensidentitet/
(besøgt 27. maj 2020)
LGBT+ Danmark (2016): Transvestit.
http://lgbt.dk/ordbog/transvestit/
(besøgt 27. maj
2020)
Mak, W.W.S. et al. (2007): “Meta-analysis of stigma and mental health”, i:
Social Science &
Medicine,
2007:65, s. 245–261.
Meyer, I.H. (2003): “Prejudice, social stress, and mental health in lesbian, gay, and bisexual
populations: Conceptual issues and research evidence”, i: Psychological Bulletin, 2003:129, s.
674-697.
Pascoe, E. A. & Smart Richman, L. (2009): “Perceived discrimination and health: A meta-
analytic review”, i:
Psychological Bulletin,
135, s. 531–554.
Pedersen, Willy et al. (2003): ”Å gjøre det, å føle det og å være det. Homoseksualitet i det
seinmoderne”. Tidskrift for samfunnsforskning. Vol 44, nr. 41, s. 3-36.
Peplau, L. & Perlman, D. (1982):
Loneliness: A sourcebook of current theory, research and
therapy.
Pew Research Center (2014):
The Global Divide on Homosexuality.
Quinn, D.M. & Chaudoir, S.R. (2009): “Living with a concealable stigmatized identity: The
impact of anticipated stigma, centrality, salience, and cultural stigma on psychological
distress and health”, i:
Journal of Personality and Social Psychology,
2009:97, s. 634–651.
Rotenberg, K. (1999):” Childhood and adolescent loneliness: An introduction”, i: Rotenberg &
Hymel (red.):
Loneliness in childhood and adolescence.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0103.png
101
Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
ALS RESEARCH
Russell, D. W. (1996): “UCLA Loneliness Scale (version 3): Reliability, validity and factor
structure”, i:
Journal of Personality Assessment,
66, s. 20-40.
Russell, D. et al. (1980): “The Revised UCLA Loneliness Scale: Concurrent and discriminate
validity evidence”, i:
Journal of Personality and Social Psychology,
39, s. 472-480.
Schmader, T. et al. (2008): “An integrated process model of stereotype threat effects on
performance”, i:
Psychological Review,
115, s. 336–356.
Sexlinien for unge: Hvad er non-binær?
https://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-
koen/non-binaer
(besøgt 27. maj 2020)
Shiovitz-Ezra, S. (2013): “Confidant networks and loneliness”, i: Börsch-Supan et al.:
Active
ageing and solidarity between generations in Europe.
Sundhedsstyrelsen: Guide til trivselsindekset: WHO-5.
https://www.regionsjaelland.dk/Kampagner/broen-til-bedre-
sundhed/Materialer/PublishingImages/WHO5 %20skema.pdf (besøgt 4. maj 2020)
Steckhahn-Strohmer, B. (2014):
Status of The Danish LGBT Workplace.
Q-Factor.
Stonewall (2016):
Stonewall Top 100 Employers. Results from the Workplace Equality Index
2016.
Topp, C.W. et al. (2015): “The WHO-5 Well-Being Index: a systematic review of the
literature”, i:
Psychotherapy and Psychosomatics,
84, s. 167-176
United Nations for LGBT Equality: “Fact Sheet - Intersex”.
https://www.unfe.org/wp-
content/uploads/2017/05/UNFE-Intersex.pdf
(besøgt d. 8. juni 2020).
Voergård-Olesen, R.K. og Eskerod, P. (2013):
Non-heterosexual disclosure at the workplace –
insights from an empirical study
(bidrag til konference).
Wiepjes, C.M. et al. (2018): ”The Amsterdam Cohort of Gender Dysphoria Study (1972–2015):
Trends in Prevalence, Treatment, and Regrets.“, i:
J Sex Med,
15:4, s. 582-590.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0104.png
01
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-
identitet i Danmark
ALS RESEARCH
BILAG
Bilag 1: Spørgeskema til lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner ....................2
Bilag 2: Spørgeskema til interkønnede .....................................................................17
Bilag 3: Interviewguides ............................................................................................27
Bilag 4: Supplerende metodebilag ............................................................................38
Bilag 5: Svarfordeling på udvalgte baggrundsvariable i LGBT-surveyen ...................52
Bilag 6: Svarfordeling på spørgsmålene i spørgeskemaet til interkønnede ..............59
Bilag 7: Svarfordeling på udavalgte spørgsmål for non-binære respondenter .........80
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0105.png
02
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
BILAG 1: SPØRGESKEMA TIL LESBISKE, BØSSER, BISEKSUELLE
OG TRANSPERSONER
Spørgeskema: Udfordringer i forhold til at have en LGBT+-identitet
Hej
Denne undersøgelse handler om at belyse oplevede udfordringer i forhold til at være LGBT+ i Danmark.
Undersøgelsen gennemføres af Als Research på vegne af Ligestillingsafdelingen under ministeren for
Ligestilling.
Vi håber, at du vil hjælpe os ved at bruge 10-15 minutter på at besvare følgende spørgeskema. Din deltagelse i
undersøgelsen er selvfølgelig anonym.
Med venlig hilsen
Als Research
Baggrundsspørgsmål
Q1
Spørgsmålsformulering
Fødselsår:
Svarmuligheder
[Dropdown]
a) I en stor by (mere end 100.000 indbyggere)
b) I en større by (fra 50.000-100.000 indbyggere)
c) I en mellemstor by (fra 5.000-49.999 indbyggere)
d) I en mindre by (fra 1.000-4.999 indbyggere)
e) I en landsby eller på landet (under 1.000 indbyggere i
nærområdet)
f) Ønsker ikke at svare
g) Ved ikke
a) Kvinde
b) Mand
c) Non-binær
d) Andet:_________
Filter
Alle
Q2
Hvor bor du?
Alle
Q3
Hvad er din
kønsidentitet?
Alle
Q4
Q5
Er du transperson?
Svar Ja hvis din køns-
identitet eller kønsudtryk
i større eller mindre grad
a) Ja
ikke er i overensstem-
b) Nej
melse med det køn, som
du blev tildelt ved fødslen
- inklusiv hvis du har fået
kønsbekræftende
behandling og/eller
juridisk kønsskifte.
Er du
født med
atypiske
variationer i
kønskarakteristika
(interkøn)?
a) Ja
Med atypiske kønskarak- b) Nej
teristika menes, at du er c) Ønsker ikke at svare
født med
atypiske
variationer i en eller flere
af følgende kategorier:
kønsorganer, kønskirtler,
Alle
Alle
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0106.png
03
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
kønshormonniveauer og
kønskromosomer
(antallet af X og Y
kromosomer), som ikke
passer til den typiske
definition af hunkøn eller
hankøn.
NB:
Personer der svarer ”Ja” i Q5 får en række spørgsmål målrettet I-personer (se selvstændigt spørgeskema til
I-personer)
a) Nej
b) Ja, laserbehandling af skægvækst
Har du modtaget
c) Ja, elektrolyse af skægvækst
kønsbekræftende
d) Ja, stemmetræning
Alle T’er og
Q5a
behandling?
e) Ja, hormonbehandling
non-binære
f) Ja, øvre kirurgi (topkirugi)
(Vælg evt. flere svar)
g) Ja, nedre kirurgi
h) Ønsker ikke at svare
a)
b)
c)
Q5b
Har du skiftet juridisk
køn?
d)
e)
f)
g)
a)
b)
c)
d)
e)
a)
b)
c)
d)
e)
a)
b)
c)
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
Ja, fra mand til kvinde
Ja, fra kvinde til mand
Jeg har sendt ansøgningen, men er i
refleksionsperioden (fra mand til kvinde)
Jeg har sendt ansøgningen, men er i
refleksionsperioden (fra kvinde til mand)
Nej, men jeg har skiftet navn
Nej, og jeg har ikke skiftet navn
Ønsker ikke at svare
Jeg er homoseksuel
Jeg er biseksuel
Jeg er heteroseksuel
Jeg er aseksuel
Andet: ____________
Jeg er single
Jeg har en kæreste
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg ønsker ikke at svare
Andet (fx i et polyforhold): ________
Ja,
Nej
Andet:_______
Grundskole (folkeskole/mellemskole/realeksamen)
Gymnasial uddannelse (studentereksamen/HF)
Erhvervsgymnasial uddannelse (HH/HTX/HHX)
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående (under 3 år)
Mellemlang videregående (3-4 år)
Lang videregående (5 år eller mere)
Forskeruddannelse (fx ph.d.)
Ved ikke
Andet:______
Alle T’er og
non-binære
Q6
Hvad er din seksuelle
orientering?
Alle
Q7
Hvad er din nuværende
civilstand?
Alle
Q8
Har du eller din
eventuelle partner børn
under 15 år?
Alle
Q9
Hvad er den højeste
uddannelse, du har
gennemført?
Alle
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0107.png
04
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Q10
Hvad er din nuværende
beskæftigelsesstatus?
a)
b)
c)
d)
Jeg er i arbejde
Jeg er under uddannelse
Jeg er uden for arbejdsmarkedet (fx ledig,
pensionist, efterlønsmodtager, langtidssygemeldt)
Andet:______
Alle
Q11
Q11a
Er du født i Danmark?
Hvor er du født?
Q12
Er dine forældre født i
Danmark?
a) Ja
b) Nej
[Dropdown – alle oprindelseslande]
a) Ja
b) Nej, hverken min mor eller far er født i Danmark
c) Nej, min mor er ikke født i Danmark
d) Nej, min far er ikke født i Danmark
e) Andet:_________
[Dropdown – alle oprindelseslande]
[Dropdown – alle oprindelseslande]
a) Kristen (fx protestantisk, katolsk)
b) Muslimsk (fx sunni, shia)
c) Ikke-religiøs baggrund
d) Anden religiøs baggrund:_____
e) Ønsker ikke at svare
a)
b)
c)
d)
e)
f)
a)
b)
c)
d)
e)
a)
b)
c)
d)
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Kristendom (fx protestant, katolik)
Muslimsk (fx sunni, shia)
Anden religion/tro:_____
Ønsker ikke at svare
Alle
Q11 = b
Alle
Q12a
Q12b
Hvor er din mor født?
Hvor er din far født?
Q12 = b, d
Q12 = c, d
Q13
Hvilken religiøs baggrund
har dine forældre?
Alle
Q13a
I hvor høj grad
praktiserer/praktiserede
dine forældre deres
religion?
Q13 = a, b,
d
Q14
I hvor høj grad er du selv
religiøst praktiserende?
Alle
Q14a
Hvilken religion
praktiserer du?
Q14 = a, b,
c, d
Forventede og faktiske negative reaktioner på åbenhed fra personer, som man kender (”intern”
stigmatisering)
a) 0-7 år
b) 8-10 år
c) 11-14 år
d) 15-19 år
Hvor gammel var du
e) 20-29 år
T’er og non-
Q15
første gang, du tænkte
f) 30-44 år
binære
over din
kønsidentitet?
g) 45 år eller ældre
h) Jeg har aldrig tænkt over min kønsidentitet
i) Ved ikke
j) Andet:_______
Hvor gammel var du
første gang, du talte med
a) 0-7 år
b) 8-10 år
c) 11-14år
T’er og non-
binære
Q15a
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0108.png
05
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
nogen om din
kønsidentitet?
d) 15-19 år
e) 20-29 år
f) 30-44 år
g) 45 år eller ældre
h) Jeg har aldrig talt med nogen om min kønsidentitet
i) Ved ikke
j) Andet:______
a) 0-7 år
b) 8-10 år
c) 11-14 år
d) 15-19 år
e) 20-29 år
f) 30-44 år
g) 45 år eller ældre
h) Jeg har aldrig følt mig seksuelt tiltrukket af en person
af mit eget køn
i) Ved ikke
j) Andet:__________
a) 0-7 år
b) 8-10 år
c) 11-14 år
d) 15-19 år
e) 20-29 år
f) 30-44 år
g) 45 år eller ældre
h) Jeg har aldrig talt med nogen om min seksuelle
tiltrækning
i) Ved ikke
j) Andet:______
Q16
Hvor gammel var du
første gang, du følte dig
seksuelt tiltrukket
af en
person af dit eget køn?
Homoseksu
elle og
biseksuelle
Q16a
Hvor gammel var du
første gang du talte med
nogen om, at du følte dig
seksuelt tiltrukket
af en
person af dit eget køn?
Homoseksu
elle og
biseksuelle
Q17
Er der personer i din
familie, som du ikke har
fortalt om din
kønsidentitet?
(Sæt evt. flere krydser)
a) Ja, min far/mine fædre
b) Ja, min mor/mine mødre
c) Ja, min stedfar/mine stedfædre
d) Ja, min stedmor/mine stedmødre
e) Ja, en eller flere søskende
f) Ja, bedsteforældre
g) Ja, andre familiemedlemmer
h) Ja, min svigerfamilie
i) Nej, jeg er åben over for alle i min familie
j) Ønsker ikke at svare
a) Jeg har ikke behov for at være åben om min
kønsidentitet.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil afbryde kontakten med mig.
e) Jeg tror, at de vil forsøge at ”omvende” mig til det
køn, som jeg blev tildelt ved fødslen.
T’er og non-
binære
Q17a
Hvorfor har du ikke
fortalt den eller de
nævnte
familiemedlemmer om
din
kønsidentitet?
(Sæt evt. flere krydser)
Q17 = a, b,
c, d, e, f, g,
h
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0109.png
06
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Note: Svarkategoriernes
rækkefølge er
randomiseret for den
enkelte respondent
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver
sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
i) Jeg tror, at det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
n) Jeg har ikke så meget med min familie at gøre.
o) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
p) Jeg er genert.
q) Jeg er uafklaret/i tvivl om min kønsidentitet.
r) Jeg skammer mig over min kønsidentitet.
s) Andet: _____________
t) Ønsker ikke at svare.
a) Ja, min far/mine fædre
b) Ja, min mor/mine mødre
c) Ja, min stedfar/mine stedfædre
d) Ja, min stedmor/mine stedmødre
e) Ja, en eller flere søskende
f) Ja, bedsteforældre
g) Ja, andre familiemedlemmer
h) Ja, min svigerfamilie
i) Nej, jeg er åben over for alle i min familie
j) Ønsker ikke at svare
Er der personer i din
familie, som du ikke har
fortalt om din
seksuelle
orientering?
(Sæt evt. flere krydser)
Q18
Homoseksu
elle og
biseksuelle
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0110.png
07
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Hvorfor har du ikke
fortalt den eller de
nævnte
familiemedlemmer om
din seksuelle orientering?
Q18a
(Sæt evt. flere krydser)
Note: Svarkategoriernes
rækkefølge er
randomiseret for den
enkelte respondent
a) Jeg har ikke behov for at være åben om min seksuelle
orientering.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil afbryde kontakten med mig.
e) Jeg tror, at de vil forsøge at ”omvende” mig til
heteroseksuel.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver
sværere at springe ud, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
n) Jeg skammer mig over min seksuelle orientering.
o) Jeg har ikke så meget med min familie at gøre.
p) Jeg er uafklaret/i tvivl om min seksuelle orientering.
q) Jeg er genert.
r) Andet: _____________
s) Ønsker ikke at svare.
a)
Ja, ledere/chefer
b)
Ja, kollegaer
c)
Ja, kunder, brugere, klienter, borgere eller patienter
d)
Ja, elever/studerende
e)
Andre:___________
f)
Nej, jeg er åben over for alle på min arbejdsplads
g)
Ikke relevant for mig
h)
Ønsker ikke at svare
a) Jeg har ikke behov for at være åben om min
kønsidentitet.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det
d) Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig
e) Jeg tror, at de vil sladre, mobbe og chikanere mig.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver
sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
n) Jeg skammer mig over min kønsidentitet.
o) Jeg tror, at jeg vil blive fyret.
p) Jeg tror, at jeg vil blive forflyttet til en anden funktion
uden kontakt med kunder
q) Jeg er uafklaret/i tvivl om min kønsidentitet.
r) Andet: _____________
s) Ønsker ikke at svare.
Q18 = a, b,
c, d, e, f, g,
h
Q19
Er der personer på din
arbejdsplads, som du ikke
har fortalt om din
kønsidentitet?
(Sæt evt. flere krydser)
T’er og
nonbinære i
arbejde
(Q10 = a)
Hvorfor har du ikke
fortalt den eller de
nævnte personer på din
arbejdsplads om din
kønsidentitet?
Q19a
(Sæt evt. flere krydser)
Note: Svarkategoriernes
rækkefølge er
randomiseret for den
enkelte respondent
Q19 = a, b,
c, d, e
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0111.png
08
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Q20
Er der personer på din
arbejdsplads, som du ikke
har fortalt om din
seksuelle orientering?
(Sæt evt. flere kryds)
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
Ja, ledere eller chefer
Ja, kollegaer
Ja, kunder, brugere, klienter, borgere eller
patienter
Ja, elever/studerende
Andre:___________
Nej, jeg er åben over for alle på min
arbejdsplads
Ikke relevant for mig
Ønsker ikke at svare
Homoseksu
elle og
biseksuelle i
arbejde
(Q10 = a)
Hvorfor har du ikke
fortalt den eller de
nævnte personer på din
arbejdsplads om din
seksuelle orientering?
Q20a
(Sæt evt. flere kryds)
Note: Svarkategoriernes
rækkefølge er
randomiseret for den
enkelte respondent
a) Jeg har ikke behov for at være åben om min seksuelle
orientering.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig.
e) Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller chikanere mig.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver
sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
n) Jeg skammer mig over min seksuelle orientering.
o) Jeg tror, at jeg vil blive fyret.
p) Jeg tror, at jeg vil blive forflyttet til en anden funktion
uden kontakt med kunder.
q) Jeg er uafklaret/i tvivl om min seksuelle orientering.
r) Andet: _____________
s) Ønsker ikke at svare.
Q20 = a, b,
c, d, e
Er der personer på dit
uddannelsessted, som du
ikke har fortalt om din
kønsidentitet?
(Sæt evt. flere kryds)
a) Ja, undervisere, lærere eller ledere
b) Ja, studie- eller klassekammerater
c) Andre:___________
d) Nej, jeg er åben over for alle på min uddannelse
e) Ikke relevant for mig
f) Ønsker ikke at svare
Q21
T’er og non-
binære i
uddannelse
(Q11 = b)
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0112.png
09
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Hvorfor har du ikke
fortalt den eller de
nævnte personer på dit
uddannelsessted om din
kønsidentitet?
Q21a
(Sæt evt. flere kryds)
Note: Svarkategoriernes
rækkefølge er
randomiseret for den
enkelte respondent
a) Jeg har ikke behov for at være åben om min
kønsidentitet.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig.
e) Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller chikanere mig.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver
sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
n) Jeg skammer mig over min kønsidentitet.
o) Jeg er uafklaret/i tvivl om min kønsidentitet.
p) Andet: _____________
q) Ønsker ikke at svare
a) Ja, undervisere, lærere eller ledere
b) Ja, studie- eller klassekammerater
c) Ja, andre:___________
d) Nej, jeg er åben over for alle på min uddannelse
e) Ikke relevant for mig
f) Ønsker ikke at svare
a) Jeg har ikke behov for at være åben om min seksuelle
orientering.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig.
e) Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller chikanere mig.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver
sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre
n) Jeg skammer mig over min seksuelle orientering.
o) Jeg er uafklaret/i tvivl om min seksuelle orientering.
p) Andet: _____________
q) Ønsker ikke at svare
a) Ja, nære venner
b) Ja, andre venner
c) Ja, bekendte
d) Nej, jeg er åben over for alle min venner og bekendte
e) Andre:________
f) Ønsker ikke at svare
Q21 = a, b, c
Q22
Er der personer på dit
uddannelsessted, som du
ikke har fortalt om din
seksuelle orientering?
(Sæt evt. flere kryds)
Homoseksu
elle og
biseksuelle
under
uddannelse
(Q11 = b)
Hvorfor har du ikke
fortalt den eller de
nævnte personer på dit
uddannelsessted om din
seksuelle orientering?
Q22a
(Sæt evt. flere kryds)
Note: Svarkategoriernes
rækkefølge er
randomiseret for den
enkelte respondent
Q22 = a, b, c
Q23
Er der venner eller
bekendte, som du ikke
har fortalt om din
kønsidentitet?
(Sæt evt. flere kryds)
T’er og non-
binære
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0113.png
10
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Hvorfor har du ikke
fortalt den eller de
venner/bekendte om din
kønsidentitet?
Q23a
(Sæt evt. flere kryds)
Note: Svarkategoriernes
rækkefølge er
randomiseret for den
enkelte respondent
a) Jeg har ikke behov for at være åben om min
kønsidentitet.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil afbryde kontakten med mig.
e) Jeg tror, at de vil forsøge at ”omvende” mig til det
køn, som jeg blev tildelt ved fødslen.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver
sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
n) Jeg skammer mig over min kønsidentitet.
o) Jeg er selv uafklaret/i tvivl om min kønsidentitet.
p) Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller chikanere mig.
q) Andet: _____________
r) Ønsker ikke at svare
a) Ja, nære venner
b) Ja, andre venner
c) Ja, bekendte
d) Nej, jeg er åben over for alle mine venner og
bekendte
e) Andre:________
f) Ønsker ikke at svare
a) Jeg har ikke behov for at være åben om min seksuelle
orientering.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil afbryde kontakten med mig.
e) Jeg tror, at de vil forsøge at ”omvende” mig til
heteroseksualitet.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver
sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
n) Jeg skammer mig over min seksuelle orientering.
o) Jeg er uafklaret/i tvivl om min seksuelle orientering.
p) Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller chikanere mig.
q) Andet: _____________
r) Ønsker ikke at svare
Q23 = a, b,
c, e
Q24
Er der venner eller
bekendte, som du ikke
har fortalt om din
seksuelle orientering?
(Sæt evt. flere kryds)
Homoseksu
elle og
biseksuelle
Hvorfor har du ikke
fortalt den eller de
venner/bekendte om din
seksuelle orientering?
Q24a
(Sæt evt. flere kryds)
Note: Svarkategoriernes
rækkefølge er
randomiseret for den
enkelte respondent
Q24 = a, b,
c, e
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0114.png
11
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Q25
Har du inden for det
seneste år oplevet
negative reaktioner på at
have fortalt om din
kønsidentitet
til personer
i din omgangskreds?
(Sæt evt. flere kryds)
a) Ja, fra familiemedlemmer
b) Ja, fra personer på min arbejdsplads/uddannelse
c) Ja, fra venner eller bekendte
d) Andre: ____________
e) Nej, jeg har ikke været åben over for nogen af de
nævnte grupper
f) Nej, jeg har ikke oplevet negative reaktioner fra nogen
af de nævnte grupper
a)Manglende accept
b) Uønsket/overdreven opmærksomhed
c) At den/de pågældende personer blev kede af det
d) At den/de pågældende personer afbrød kontakten
med mig
e) At den/de pågældende personer forsøgte at
”omvende” mig til det køn, som jeg blev tildelt ved
fødslen
f) At den/de pågældende personer reagerede med
chikane, drilleri, mobning eller latterliggørelse
g) At den/de pågældende personer reagerede med
trusler eller fysisk vold
h) At den/de pågældende personer reagerede med
tavshed
i) Andet: _____________
j) Ønsker ikke at svare
a) Ja, fra familiemedlemmer
b) Ja, fra personer på min arbejdsplads/uddannelse
c) Ja, fra venner eller bekendte
d) Ja, andre: ____________
e) Nej, jeg har ikke været åben over for nogen af de
nævnte grupper
f) Nej, jeg har ikke oplevet negative reaktioner fra nogen
af de nævnte grupper
a) Manglende accept
b) Uønsket/overdreven opmærksomhed
c) At den/de pågældende personer blev kede af det
d) At den/de pågældende personer afbrød kontakten
med mig
e) At den/de pågældende personer forsøgte at
”omvende” mig til at være heteroseksuel
f) At den/de pågældende personer reagerede med
chikane, mobning eller latterliggørelse
g) At den/de pågældende personer reagerede med
trusler eller fysisk vold
h) At den/de pågældende personer reagerede med
tavshed
i) Andet: _____________
j) Ønsker ikke at svare
T’er og non-
binære
Q25a
Hvilke negative
reaktioner har du
oplevet?
(Sæt evt. flere krydser)
Q25 = a, b,
c, d
Q26
Har du inden for det
seneste år oplevet
negative reaktioner på at
have fortalt om din
seksuelle orientering
til
personer i din
omgangskreds?
(Sæt evt. flere krydser)
Homoseksu
elle og
biseksuelle
Q26a
Hvilke negative
reaktioner har du
oplevet?
(Sæt evt. flere krydser)
Q26 = a, b,
c, d
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0115.png
12
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Oplevelser med negativ
opmærksomhed
og diskrimination fra omverdenen (stigmatisering fra den bredere omverden)
Q27
Hvilke dele af LGBT+-
miljøet har du besøgt
inden for det seneste år?
(Sæt evt. flere krydser)
a) Aktiviteter i LGBT+ foreninger
b) Barer/diskoteker/lukkede fester
c) Pride
d) Sexklubber, saunaer eller lignende
e) Cruising-steder/erotiske oaser (fx parker og
rastepladser eller lignende)
f) Dating-apps, såsom Grindr, Her, Tinder og lignende
g) Jeg har ikke taget del i/været med til nogen dele af
LGBT+ miljøet inden for det seneste år.
h) Jeg mødes udelukkende privat med andre LGBT+-
personer
i) Andet:_______
J)Ønsker ikke at svare
a) Ja, på grund af min kønsidentitet
b) Ja, på grund af min seksuelle orientering
c) Nej
d) Ved ikke
e) Ønsker ikke at svare
Alle
Q28
Har du inden for det
seneste år følt dig
diskrimineret af
omverdenen på grund af
din seksuelle orientering
og/eller kønsidentitet?
(Sæt evt. flere krydser)
Alle
Q28a
På hvilke af følgende
steder har du følt dig
diskrimineret inden for
det seneste år?
(Sæt evt. flere kryds)
a) I mit boligkvarter
b) På gaden/offentlige steder
c) I butikker/forretninger
d) På min arbejdsplads
e) På mit uddannelsessted
f) I offentlig transport (fx bus, metro og tog)
g) På restauranter eller caféer
h) I nattelivet/på diskoteker
i) På offentlige kontorer
j) På de sociale medier
k) Traditionelle medier (fx avis, radio, TV)
l) I sundhedsvæsnet (fx på hospitalet, hos læge, hos
jordemoder eller hos fysioterapeut)
m) Af politiet/ved domstolen
n) I dagsinstitutioner/skoler (fx i forbindelse med
afhentning af børn)
o) Internt i LGBT+ miljøet
p) Sports-, gymnastik-, svømme-, eller idrætsforeninger
q) Fritidssteder/i foreningslivet i øvrigt
r) Andre steder:________
s) Ønsker ikke at svare
Q28 = a, b
(alle der har
oplevet dis-
krimination)
Q28b
Hvordan er denne
diskrimination på grund
af din kønsidentitet eller
a) Uønsket eller overdreven opmærksomhed på min
kønsidentitet/seksuelle orientering
b) Nedladende eller hadefulde kommentarer
Q28 = a, b
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0116.png
13
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
seksuelle orientering
kommet til udtryk?
(sæt evt. flere kryds)
c) Drillerier, latterliggørelse eller mobning
d) Forskelsbehandling ift. at få adgang til aktiviteter,
arrangementer eller foreninger
e) Forskelsbehandling ifm. jobsamtaler eller
jobfunktioner
f) Forskelsbehandling ifm. eksamen eller faglig
evaluering
g) Forskelsbehandling fra myndighedernes side
h) Forskelsbehandling i sundhedsvæsnet (fx på hospital,
hos læge, hos jordemoder eller hos fysioterapeut)
i) Trusler om fysisk vold
j) Udsat for fysisk vold (hadforbrydelse)
k) Usynliggjort, fx manglende anerkendelse af min
seksualitet eller min kønsidentitet
l) Mødt med antagelser om, at personer med min
kønsidentitet/seksuelle orientering ikke findes
m) Andet:_____________
n) Ønsker ikke at svare
Hvor ofte har du inden
for det seneste år oplevet
at blive ”outet” på en
måde, som var
ubehageligt?
Q29
(At andre personer
afslører din kønsidentitet
eller seksuelle orientering
uden dit samtykke)
a) Hver dag
b) Nogle gange om ugen
c) Et par gange om måneden
d) Nogle gange om året
e) Sjældnere
f) Aldrig
g) Ved ikke
Alle
Coping-strategier, handlemønstre og ønsker om identitetsudtryk blandt LGBTI-personer (herunder evt. internalisering af
stigma)
Q30
Hvor ofte har du inden
for det seneste år gjort
følgende i det offentlige
rum for at undgå negative
reaktioner på din
kønsidentitet?
(Mulighed for at svare:
Altid, Ofte, Nogle gange,
Sjældent, Aldrig, Ønsker
ikke at svare for hver
sætning.)
Q31
Hvor ofte har du inden
for det seneste år gjort
følgende i det offentlige
rum på grund af din
seksuelle orientering?
(Mulighed for at svare:
Altid, Ofte, Nogle gange,
Sjældent, Aldrig, Ønsker
a) Jeg undlader at holde min kæreste/ægtefælle/partner
i hånden.
b) Jeg undlader at kramme, kærtegne eller kysse min
kæreste/partner/ægtefælle.
c) Jeg klæder mig anderledes, end jeg helst ville.
d) Jeg vælger på anden vis at ændre eller tilpasse mit
udseende (fx ved at skjule eller nedtone synlige tegn på
min kønsidentitet og undgå at bruge smykker eller
makeup).
e) Jeg taler, bevæger eller gebærder mig anderledes,
end jeg har lyst til (fx ændre hvordan jeg bruger
stemmen).
f) Jeg undlader at formulere mig på en måde, der kan
”afsløre” min kønsidentitet (fx at reagere på negative
ytringer om transpersoner og undgå bestemte emner).
a)
Jeg undlader at holde min kæreste/ægtefælle/partner
i hånden.
b)
Jeg undlader at kramme, kærtegne eller kysse min
kæreste/partner/ægtefælle.
c)
Jeg klæder mig anderledes, end jeg helst ville.
d)
Jeg vælger på anden vis at ændre eller tilpasser mit
udseende (fx ved at undgå smykker eller makeup).
e)
Jeg taler, bevæger eller gebærder mig anderledes, end
jeg har lyst til (fx ændrer hvordan jeg bruger
stemmen).
T’er og
nonbinære
Homoseksu
elle og
biseksuelle.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0117.png
14
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
ikke at svare ud for hver
sætning.)
f)
Jeg undlader at formulere mig på en måde, der kan
”afsløre” min seksuelle orientering (fx at reagere på
negative ytringer om seksuelle minoriteter og undgå
bestemte emner).
Q32
Er der bestemte steder,
som du inden for det
seneste år har undgået at
opholde dig/færdes på
grund af din kønsidentitet
eller seksuelle
orientering?
a) Ja
b) Nej
c) Ønsker ikke at svare
Alle
Q32a
Hvilke steder har du
undgået?
(Sæt evt. flere kryds)
a)
b)
c)
d)
e)
f)
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
Gader med barer/forlystelser
Offentlige transport (fx bus eller tog)
Øde steder mellem offentlige transport og hjemmet
Efter et givent tidspunkt på aftenen/natten
Steder med mange mennesker
Andet:________
Jeg frygter tilråb og chikane
Jeg frygter verbale trusler
Jeg frygter fysisk vold
Jeg frygter at blive set af personer, som ikke kender
min seksuelle orientering/kønsidentitet
Jeg opfatter det som et utrygt rum
Andet:_________
Ønsker ikke at svare
1) Meget positivt
2)
3)
4)
5) Meget negativt
Ved ikke
1) Meget positivt
2)
3)
4)
5) Meget negativt
Ved ikke
Q32 = a
Q32b
Hvorfor undgår du disse
steder?
(Sæt evt. flere kryds)
Q32 = a
Q33
Hvordan oplever du
generelt synet på din
kønsidentitet i Danmark?
(På en skala fra 1-5, hvor
1 er meget positivt og 5
er meget negativt)
Hvordan oplever du
generelt synet på din
seksuelle orientering i
Danmark?
(På en skala fra 1-5, hvor
1 er meget positivt og 5
er meget negativt)
Q34
a)
b)
c)
d)
e)
f)
a)
b)
c)
d)
e)
f)
T’er og non-
binære
Homoseksu
elle og
biseksuelle
Q35
Hvilke af følgende udsagn
passer på din egen
opfattelse?
(Sæt evt. flere krydser)
a) Jeg har det godt med min seksuelle
orientering/kønsidentitet
b) Jeg er ked af min seksuelle orientering/kønsidentitet
c) Jeg er stolt af min seksuelle orientering/kønsidentitet
d) Jeg skammer mig over min seksuelle
orientering/kønsidentitet
e) Jeg er afklaret omkring min seksuelle
orientering/kønsidentitet
f) Jeg har det hverken godt eller dårligt med min
seksuelle orientering/kønsidentitet
g) Jeg ville ønske, at jeg var heteroseksuel/ciskønnet
h) Ingen af disse udsagn passer på min opfattelse
Alle
Helbred og psykisk trivsel
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0118.png
15
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Q36
Sæt venligst et kryds i det
felt der kommer tættest
på, hvordan du har følt
dig i de seneste to uger.
I de sidste 2 uger har jeg
været glad og i godt
humør.
I de sidste 2 uger har jeg
følt mig rolig og
afslappet.
a)
b)
c)
d)
e)
Hele tiden
Det meste af tiden
Lidt mere end halvdelen af tiden
Lidt mindre end halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Hele tiden
Det meste af tiden
Lidt mere end halvdelen af tiden
Lidt mindre end halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Hele tiden
Det meste af tiden
Lidt mere end halvdelen af tiden
Lidt mindre end halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Hele tiden
Det meste af tiden
Lidt mere end halvdelen af tiden
Lidt mindre end halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Hele tiden
Det meste af tiden
Lidt mere end halvdelen af tiden
Lidt mindre end halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Sjældent
En gang imellem
Ofte
Alle
Q37
Q38
I de sidste 2 uger har jeg
følt mig aktiv og energisk.
Q39
I de sidste 2 uger er jeg
vågnet frisk og udhvilet.
Q40
I de sidste 2 uger har min
dagligdag været fyldt
med ting der interesserer
mig.
Q41
Hvor ofte føler du dig
isoleret fra andre?
Hvor ofte føler du, at du
savner nogen at være
sammen med?
Hvor ofte føler du dig
holdt udenfor?
a)
b)
c)
d)
e)
f)
a)
b)
c)
d)
e)
f)
a)
b)
c)
d)
e)
f)
a)
b)
c)
d)
e)
f)
a)
b)
c)
Alle
Alle
Alle
Alle
Alle
Q42
a) Sjældent
b) En gang imellem
c) Ofte
a) Sjældent
b) En gang imellem
c) Ofte
Alle
Q43
Alle
Rekruttering til interview
Må vi kontakte dig med
henblik på at gennemføre
et personligt interview
om udfordringer og
stigma forbundet med at
være LGBT+-person?
Q44
Du vil selvfølgelig være
anonym i interviewet, og
dine oplysninger slettes,
når undersøgelsen er
afsluttet.
a)
b)
Ja. Angiv telefonnummer eller mail _____
Nej
Alle
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0119.png
16
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Ønsker du at deltage i
lodtrækningen om 3
gavekort til en værdi af
500 kroner som tak for
din besvarelse af
spørgeskemaet?
Q45
Din mailadresse vil blive
behandlet
fortroligt,
og
alle mailadresser slettes,
så snart de 3 vindere er
blevet kontaktet og har
modtaget deres gavekort.
Mange tak for din deltagelse i undersøgelsen!
a) Ja, jeg vil gerne deltage i lodtrækningen. Min mail er:
_________
b) Nej tak
Alle
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0120.png
17
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
BILAG 2: SPØRGESKEMA TIL INTERKØNNEDE
Hej
Dette spørgeskema handler om at belyse oplevede udfordringer i forhold til at være født med atypiske variationer
i kønskarakteristika (interkøn) i Danmark. Med atypiske variationer i kønskarakteristika menes, at en person er
født med atypiske variationer i en eller flere af følgende kategorier: kønsorganer, reproduktive organer
kønskirtler, kønshormonniveauer og kønskromosomer (antallet af X og Y kromosomer), som ikke passer til den
typiske definition af hunkøn eller hankøn.
Undersøgelsen gennemføres af Als Research på vegne af Ligestillingsafdelingen under ministeren for Ligestilling.
Vi håber, at du vil hjælpe os ved at bruge 10-15 minutter på at besvare følgende spørgeskema. Din deltagelse i
undersøgelsen er selvfølgelig anonym.
Med venlig hilsen
Als Research
Baggrundsspørgsmål
Spørgsmålsformulering
Er du født med atypiske
variationer i kønskarakteristika
(interkøn)?
Svarmuligheder
Filter
Med atypiske kønskarakteristika
menes, at en er person er
født
med
atypiske variationer i en
d) Ja
Q1
eller flere af følgende kategorier:
e) Nej
Alle I’er
kønsorganer reproduktive
f) Ønsker ikke at svare
organer, kønskirtler,
kønshormon-niveauer og
kønskromosomer (antallet af X
og Y kromosomer), som ikke
passer til den typiske definition
af hunkøn eller hankøn.
NB:
Svares der ”nej” i Q1 afsluttes spørgeskemaet, og der henvises til LGBT-spørgeskemaet.
Q2
Fødselsår:
[Dropdown med alder]
Alle I’er
a )I en stor by (mere end 100.000 indbyggere)
b) I en større by (fra 50.000-100.000 indbyggere)
c) I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
Q3
Hvor bor du?
d) I en mindre by (fra 1.000-4.999 indbyggere)
Alle I’er
e) I en landsby eller på landet (under 1.000
indbyggere i nærområdet)
f) Ønsker ikke at svare
g) Ved ikke
NB:
Her kommer I’erne fra LGBT-spørgeskemaet ind. Alle I’er har således på dette tidspunkt besvaret de tre
ovenstående spørgsmål.
Hvor gammel var du, da du fandt
[Dropdown med alder og ved ikke]
Q4
ud af, at du er født med atypiske
Alle I’er
variationer i kønskarakteristika?
a) Ja
Kender dine forældre til, at du er
b) Nej
Q5
født med atypiske variationer i
Alle I’er
c) Ved ikke
kønskarakteristika?
d) Ønsker ikke at svare
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0121.png
18
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Q5a
Hvornår blev dine forældre klar
over, at du er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika?
Q6
Hvilket køn blev du tildelt ved
fødslen af jordemoderen/lægen?
Har du fået foretaget
operationer på din kønslige
anatomi?
(Sæt evt. flere kryds)
Q7
a) Ved min fødsel
b) I min tidligste barndom (0-2 år)
c) I min barndom (3-12 år)
d) Da jeg var teenager (13-19 år)
e) Senere (20+ år)
f) Ved ikke
g) Ønsker ikke at svare
a) Pige
b) Dreng
c) Interkønnet/ubestemt køn/usikkert køn
d) Ved ikke
a) Ja, inden for de første 2 år af mit liv
b) Ja, da jeg var mellem 2- 14 år gammel
c) Ja, efter jeg var fyldt 15 år
d) Nej
e) Ved ikke
f) Andet:________
(Åbent svarfelt)
a)
b)
c)
a)
b)
c)
d)
a)
b)
c)
a)
b)
c)
d)
Ja
Nej
Ved ikke
Q5 = a
Alle I’er
Alle I’er
Q7a
Q8
Q8a
Q8b
Hvilke typer af operationer har
du fået foretaget?
Har du indenfor de første 14 år
af dit liv modtaget behandling
med kønshormoner og/eller
væksthormoner?
Var du gammel nok til at blive
taget med på råd ift. at modtage
kønshormoner og/eller
væksthormoner?
Blev du taget med på råd ift. at
modtage kønshormoner og/eller
væksthormoner?
Hvilke konsekvenser har denne
behandling haft for dig?
Q7 = a, b, c
Alle I’er
Q9
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
Overvejende positive konsekvenser
Overvejende negative konsekvenser
Hverken positive eller negative
konsekvenser
Ønsker ikke at svare
Q8 = a
Q8a = a
Q7 = a, b eller
Q8 = a
Q9a
Hvordan har den eller de
behandlinger haft konsekvenser
for dig (frivilligt at udfylde)?
(Åbent svarfelt)
a) Kvinde
b) Mand
c) Nonbinær
d) Andet:________
a)
b)
c)
d)
e)
Interkøn
Variationer i kønskarakteristika
DSD (Disorders of Sex Development)
Diagnose betegnelse(fx Klinefelter Syndrom,
Turner, AGS mv.)
Andet:___________
Q7 = a, b eller
Q8 = a
Q10
Hvad identificerer du dig som?
Alle I’er
Q10a
Hvordan omtaler du din
variation?
(Sæt evt. flere kryds).
Alle I’er
Q11
Hvilket juridisk køn har du i dag?
a) Mand
b) Kvinde
Alle I’er
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0122.png
19
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Øvrige baggrundsspørgsmål
Hvad er din seksuelle
orientering?
a) Tiltrukket af mænd
b) Tiltrukket af kvinder
c) Tiltrukket af både mænd og kvinder
d) Aseksuel
e) Andet (fx panseksuel):__________
f) Jeg er single
g) Jeg har en kæreste
h) Jeg er gift/i registreret partnerskab
i) Jeg ønsker ikke at svare
j) Andet (fx i et polyforhold): _______
k) Grundskole
(folkeskole/mellemskole/realeksamen)
l) Gymnasial uddannelse
(studentereksamen/HF)
m) Erhvervsgymnasial uddannelse
(HH/HTX/HHX)
n) Erhvervsfaglig uddannelse
o) Kort videregående (under 3 år)
p) Mellemlang videregående (3-4 år)
q) Lang videregående (5 år eller mere)
r) Forskeruddannelse (fx Ph.d.)
s) Ved ikke
t) Andet:______
e)
f)
g)
Q15
Hvad er din nuværende
beskæftigelsesstatus?
h)
Jeg er i arbejde
Jeg er under uddannelse
Jeg er uden for arbejdsmarkedet pga.
sygdom
Jeg er på anden måde uden for
arbejdsmarkedet (fx ledig, pensionist,
efterlønsmodtager)
Andet:______
Q12
Alle I’er
Q13
Hvad er din nuværende
civilstand?
Alle I’er
Q14
Hvad er den højeste uddannelse,
du har gennemført?
Alle I’er
Alle I’er
i)
Forventede og faktiske negative reaktioner blandt personer, som kender til at respondenten er interkønnet (evt.
”intern” stigmatisering)
Nu følger der en række udsagn
om, hvordan dine forældre
generelt har håndteret, at du er
født med atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
Q16
Angiv venligst din grad af
enighed eller uenighed i de
enkelte udsagn:
Svarmuligheder: Helt enig, Enig,
Hverken enig eller uenig, Uenig,
Helt uenig, Ved ikke, Ønsker ikke
at svare
Ved din partner/kæreste, at du
er født med atypiske variationer
i kønskarakteristika (interkøn)?
Hvordan har din
partner/kæreste reageret på, at
a)
b)
c)
d)
Mine forældre har været gode til at støtte
mig i de udfordringer og valg det har
medført.
Det har været et tabu i familien/vi har stort
set aldrig talt om det.
Mine forældre har holdt det hemmeligt for
mig.
Mine forældre har så vidt muligt ladet mig
selv træffe beslutninger ift. eventuelle
behandlinger.
Q5 = a
Q17
Q17a
a) Ja
b) Nej
c) Ønsker ikke at svare
a) Meget positivt og støttende
b) Overvejende positivt og støttende
Q13 = b, c
Q17 = a
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0123.png
20
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
du er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika?
c) Hverken positivt eller negativt
d) Overvejende negativt og ikke-støttende
e) Meget negativt og ikke-støttende
f) Andet:_____________
a) Jeg synes ikke, at det vedkommer min
kæreste/partner
b) Det ville gøre mit liv mere besværligt
c) Jeg tror ikke, at min partner/kæreste ville
acceptere det
d) Jeg tror, at min kæreste/partner ville blive ked
af det
e) Jeg er bange for, at min partner/kæreste ville
afbryde kontakten med mig
f) Jeg er bange for, at min partner/kæreste ville
reagere med trusler eller vold
g) Jeg er bange for at min kæreste/partner vil
oute mig til andre (afsløre at jeg har atypiske
variationer i kønskarakteristika)
h) Andet: _____________
i) Ønsker ikke at svare
a) Ja, min far/mine fædre
b) Ja, min mor/mine mødre
c) Ja, min stedfar/mine stedfædre
d) Ja, min stedmor/mine stedmødre
e) Ja, en eller flere søskende
f) Ja, bedsteforældre
g) Ja, andre familiemedlemmer
h) Ja, min svigerfamilie
i) Nej, jeg er åben over for alle i min familie
j) Ønsker ikke at svare
a) Jeg har ikke behov for at være åben om det.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil afbryde kontakten med mig.
e) Jeg tror, at de vil forsøge at ”omvende” mig.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det
bliver sværere at være åben, som årene går.
g)Når man først har fortalt det, kan man ikke
fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller
vold.
i) Jeg tror, at det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed
l) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
m) Jeg har ikke så meget med min familie at
gøre.
n) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
o) Jeg er genert.
p) Jeg er uafklaret/i tvivl om jeg er født med
atypiske variationer i kønskarakteristika.
q) Jeg skammer mig over det.
r) Andet: _____________
s) Ønsker ikke at svare.
Q17b
Hvorfor har du ikke fortalt din
partner/kæreste, at du blev født
med atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
(Sæt evt. flere krydser)
Q17 = b
Randomiseret i
rækkefølgen
Q18
Er der personer i din familie,
som du
ikke
har fortalt, at du er
født med atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
(Sæt evt. flere krydser)
Alle I’er
Q18a
Hvorfor har du ikke fortalt den
eller de nævnte
familiemedlemmer om, at du er
født med atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
(Sæt evt. flere krydser)
Q18 = a, b, c, d,
e, f, g
Randomiseret i
rækkefølgen
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0124.png
21
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Q19
Er der personer på din
arbejdsplads, som du ikke har
fortalt, at du er født med
atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
(Sæt evt. flere krydser)
Q19a
Hvorfor har du ikke fortalt den
eller de nævnte personer på din
arbejdsplads, at du er født med
atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
(Sæt evt. flere krydser)
Q20
Er der personer på din
uddannelse, som du ikke har
fortalt, at du er født med
atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
(Sæt evt. flere krydser)
i)
Ja, ledere/chefer
j)
Ja, kollegaer
k)
Ja, kunder, brugere, klienter, borgere eller
patienter
l)
Ja, elever/studerende
m)
Andre:___________
n)
Nej, jeg er åben over for alle på min
arbejdsplads
o)
Ikke relevant for mig
p)
Ønsker ikke at svare
a) Jeg har ikke behov for at være åben om det.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig.
e) Jeg tror, at de vil sladre, mobbe og chikanere
mig.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det
bliver sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke
fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller
vold.
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
n) Jeg skammer mig over det.
o) Jeg tror, at jeg vil blive fyret.
p) Jeg tror, at jeg vil blive forflyttet til en anden
funktion uden kontakt med kunder.
q) Jeg er uafklaret/i tvivl om, at jeg er født med
atypiske variationer i kønskarakteristika.
r) Andet: _____________
s) Ønsker ikke at svare
a) Ja, undervisere, lærere eller ledere
b) Ja, studie- eller klassekammerater
c) Andre:___________
d) Nej, jeg er åben over for alle på min
uddannelse
e) Ikke relevant for mig
f) Ønsker ikke at svare
Q15 = a
(I’er i arbejde)
Q19 = a, b, c, d, e
(I’er i arbejde,
der ikke er åbne
over for alle)
Randomiseret i
rækkefølgen
Q15 = b
(I’er under
uddannelse)
Q20a
Hvorfor har du ikke fortalt den
eller de nævnte personer på din
uddannelse, at du er født med
atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
(Sæt evt. flere krydser)
a) Jeg har ikke behov for at være åben om det.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig.
e) Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller
chikanere mig.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det
bliver sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke
fortryde.
Q20 = a, b, c
(I’er under
uddannelse, der
ikke er åbne over
for alle)
Randomiseret i
rækkefølgen
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0125.png
22
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller
vold.
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
n) Jeg skammer mig over det.
o) Jeg er uafklaret/i tvivl om, at jeg er født med
atypiske variationer i kønskarakteristika.
p) Andet: _____________
q) Ønsker ikke at svare
a) Ja, nære venner
b) Ja, andre venner
c) Ja, bekendte
d) Nej, jeg er åben over for alle min venner og
bekendte
e) Andre:________
f) Ønsker ikke at svare
a) Jeg har ikke behov for at være åben om det.
b) Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
c) Jeg tror, at de vil blive kede af det.
d) Jeg tror, at de vil afbryde kontakten med mig.
e) Jeg tror, at de vil forsøge at ”omvende” mig.
f) Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det
bliver sværere at være åben, som årene går.
g) Når man først har fortalt det, kan man ikke
fortryde.
h) Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller
vold.
i) Jeg tror, det vil gøre mit liv mere besværligt.
j) Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
k) Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
l) Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
m) Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
n) Jeg skammer mig over det.
o) Jeg er selv uafklaret/i tvivl om, at jeg er født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
p) Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller
chikanere mig.
q) Andet: _____________
r) Ønsker ikke at svare
a) Ja, fra familiemedlemmer
b) Ja, fra personer på min
arbejdsplads/uddannelse
c) Ja, fra venner eller bekendte
d) Andre: ____________
e) Nej, jeg har ikke været åben over for nogen af
de nævnte grupper
f) Nej, jeg har ikke oplevet negative reaktioner
fra nogen af de nævnte grupper
Q21
Er der venner eller bekendte,
som du ikke har fortalt, at du er
født med atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
(Sæt evt. flere krydser)
Alle I’er
Hvorfor er du ikke åben over for
den eller de venner/bekendte?
Q21a
(Sæt evt. flere krydser)
Q21 = a, b, c, e
Randomiseret i
rækkefølgen
Q22
Har du inden for det seneste år
oplevet negative reaktioner på,
at du er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika
(interkøn) fra personer i din
omgangskreds?
(Sæt evt. flere krydser)
Alle I’er
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0126.png
23
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Q22a
Hvilke negative reaktioner har
du oplevet?
(Sæt evt. flere krydser)
a) Manglende accept
b) Uønsket/overdreven opmærksomhed
c) At den/de pågældende personer blev kede af
det
d) At den/de pågældende personer afbrød
kontakten med mig
e) At den/de pågældende personer forsøgte at
”omvende” mig
f) At den/de pågældende personer reagerede
med chikane, mobning eller latterliggørelse
q) At den/de pågældende personer reagerede
med trusler eller vold
h) At den/de pågældende personer reagerede
med tavshed
i) Andet: _____________
j) Ønsker ikke at svare
Q22 = a, b, c, d
Oplevelser med negativ opmærksomhed og diskrimination fra omverdenen (stigmatisering fra den bredere omverden)
Q23
Har du inden for det seneste år
følt dig diskrimineret af
omverdenen på grund af, at du
er født med atypiske variationer
i kønskarakteristika (interkøn)?
a) Ja
b) Nej
c) Ved ikke
d) Ønsker ikke at svare
a) I mit boligkvarter
b) På gaden/offentlige steder
c) I butikker/forretninger
d) På min arbejdsplads
e) På mit uddannelsessted
f) I offentlig transport (fx bus, metro og tog)
g) På restauranter eller caféer
h) I nattelivet/på diskoteker
i) På offentlige kontorer
j) På de sociale medier
k) Traditionelle medier (fx avis, radio, TV)
l) I sundhedsvæsnet (fx på hospitalet, hos læge,
hos jordemoder eller hos fysioterapeut)
m) Af politiet/ved domstolen
n) I dagsinstitutioner/skoler (fx i forbindelse med
afhentning af børn)
o) I LGBT+ miljøet
p) Sports-, gymnastik-, svømme-, eller
idrætsforeninger
q) Fritidssteder/i foreningslivet i øvrigt
r) Andre steder:________
s) Ønsker ikke at svare
a) Uønsket eller overdreven opmærksomhed
b) Nedladende eller hadefulde kommentarer
c) Drillerier, latterliggørelse eller mobning
d) Forskelsbehandling ift. at få adgang til
aktiviteter, arrangementer eller foreninger
e) Forskelsbehandling ifm. jobsamtaler eller
jobfunktioner
f) Forskelsbehandling ifm. eksamen eller faglig
evaluering.
g) Forskelsbehandling fra myndighedernes side
Alle I’er
Q23a
På hvilke af følgende steder har
du følt dig diskrimineret inden
for det seneste år?
(Sæt evt. flere kryds.)
Q23 = a
(alle I’er, der har
oplevet
diskrimination)
Q23b
Hvordan er denne diskrimination
kommet til udtryk?
(Sæt evt. flere kryds)
Q23 = a
(alle I’er, der har
oplevet
diskrimination)
(Randomiseret
røkkefølge)
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0127.png
24
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
h) Forskelsbehandling i sundhedsvæsnet (fx på
hospital, hos læge, hos jordemoder eller hos
fysioterapeut)
i) Trusler om fysisk vold
j) Udsat for fysisk vold (hadforbrydelse)
k) Usynliggjort fx manglende anerkendelse
l) Mødt med antagelser om, at personer født
med variationer i kønskarakteristika (interkøn)
ikke findes
m) Andet:_____________
n) Ønsker ikke at svare
Hvor ofte har du inden for det
seneste år oplevet at blive
”outet” på en måde, som var
ubehageligt?
Q24
(At andre personer afslører, at
du har atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)
uden dit samtykke)
Er der inden for det seneste år
nogle ting, som du ofte har
undgået at gøre i det offentlige
rum for at undgå negative
reaktioner på, at du er født med
atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
a) Hver dag
b) Nogle gange om ugen
c) Et par gange om måneden
d) Nogle gange om året
e) Sjældnere
f) Aldrig
g) Ved ikke
Alle
Coping-strategier, handlemønstre og ønsker om identitetsudtryk blandt LGBTI-personer (herunder evt. internalisering af
stigma)
Q25
a) Ja
b) Nej
c) Ved ikke
d) Ønsker ikke at svare
Alle I’er
Q25a
Hvor ofte har du inden for det
seneste år gjort følgende i det
offentlige rum for at undgå
negative reaktioner på, at du er
født med
atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
(Mulighed for at svare: Altid,
Ofte, Nogle gange, Sjældent,
Aldrig ud, Ønsker ikke at svare
for hver sætning.)
a) Jeg undlader at holde min
kæreste/ægtefælle/partner i hånden.
b) Jeg undlader at kramme, kærtegne eller kysse
min kæreste/partner/ægtefælle.
c) Jeg klæder mig anderledes, end jeg helst ville.
d) Jeg vælger på anden vis at ændre eller tilpasse
mit udseende (fx ved at skjule eller nedtone
synlige tegn på, at jeg er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika(interkøn)).
e) Jeg taler, bevæger eller gebærder mig
anderledes end jeg har lyst til (fx ændre hvordan
jeg bruger stemmen).
f) Jeg undlader at formulere mig på en måde, der
kan ”afsløre”, at jeg er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika (interkøn). Fx at
reagere på negative ytringer og undgå bestemte
emner.
a) Ja
b) Nej
c) Ønsker ikke at svare
g) Gader med barer/forlystelser
h) Offentlige transport (fx bus eller tog)
i) Øde steder mellem offentlige transport og
hjemmet
Q25 = a
Q26
Er der bestemte steder, som du
inden for det seneste år har
undgået at opholde dig/færdes
fordi du er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika
(interkøn)?
Hvilke steder har du undgået?
Alle I’er
Q26a
(Sæt evt. flere kryds)
Q26 = a
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0128.png
25
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Q26b
Q27
Q28
Q28b
j) Efter et givent tidspunkt på aftenen/natten
k) Steder med mange mennesker
l) Andet:_________
h) Jeg frygter tilråb og chikane
i) Jeg frygter verbale trusler
j) Jeg frygter fysisk vold
Hvorfor undgår du disse steder? k) Jeg frygter at blive set af personer, som ikke
ved, at jeg er født med atypiske
(Sæt evt. flere kryds)
kønskarakteristika (interkøn)
l) Jeg opfatter det som et utrygt rum
m) Andet:_________
n) Ønsker ikke at svare
g) I meget høj grad
I hvilken grad oplever du, at der
h) I høj grad
er tiltrækkelig viden om
i) I nogen grad
personer født med atypiske
j) I lav grad
variationer i kønskarakteristika
k) I meget lav grad
(interkøn) i Danmark?
l) Ved ikke
a) Jeg har det godt med det.
Hvilke af følgende udsagn passer
b) Jeg er ked af det.
på din egen opfattelse af at være
c) Jeg er stolt af det.
født med atypiske variationer i
d) Jeg skammer mig over det.
kønskarakteristika (interkøn)?
e) Jeg er afklaret med det.
h) Ingen af disse udsagn passer på min
(Sæt evt. flere krydser)
opfattelse.
Hvor enig er du i følgende
a) Meget enig
udsagn?
b) Enig
c) Hverken enig eller uenig
Jeg opfatter mig selv som en del
d) Uenig
af LGBTI+-miljøet.
e) Meget uenig
Sæt venligst et kryds i det felt,
der kommer tættest på, hvordan
du har følt dig i de
seneste 2
uger.
I de sidste 2 uger har jeg været
glad og i godt humør.
g)
h)
i)
j)
k)
l)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
f)
g)
h)
i)
j)
Hele tiden
Det meste af tiden
Lidt mere end halvdelen af tiden
Lidt mindre end halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Hele tiden
Det meste af tiden
Lidt mere end halvdelen af tiden
Lidt mindre end halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Hele tiden
Det meste af tiden
Lidt mere end halvdelen af tiden
Lidt mindre end halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Hele tiden
Det meste af tiden
Lidt mere end halvdelen af tiden
Lidt mindre end halvdelen af tiden
Lidt af tiden
På intet tidspunkt
Q26 = a
Alle I’er
Alle I’er
Alle I’er
Helbred og psykisk trivsel
Q29
Alle I’er
Q30
I de sidste 2 uger har jeg følt mig
rolig og afslappet.
Alle I’er
Q31
I de sidste 2 uger har jeg følt mig
aktiv og energisk.
Alle I’er
Q32
I de sidste 2 uger er jeg vågnet
frisk og udhvilet.
Alle I’er
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0129.png
26
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Q33
I de sidste 2 uger har min
dagligdag været fyldt med ting
der interesserer mig.
Q34
Hvor ofte føler du dig isoleret fra
andre?
Hvor ofte føler du, at du savner
nogen at være sammen med?
Hvor ofte føler du dig holdt
udenfor?
Q35
Q36
g) Hele tiden
h) Det meste af tiden
i) Lidt mere end halvdelen af tiden
j) Lidt mindre end halvdelen af tiden
k) Lidt af tiden
l) På intet tidspunkt
d) Sjældent
e) En gang imellem
f) Ofte
a) Sjældent
b) En gang imellem
c) Ofte
a) Sjældent
b) En gang imellem
c) Ofte
Alle I’er
Alle I’er
Alle I’er
Alle I’er
Rekruttering til interview
Må vi kontakte dig med henblik
på at gennemføre et interview
om evt. udfordringer og stigma
forbundet med at have atypiske
variationer i kønskarakteristika
(interkøn)?
Interviewet kan gennemføres
Q37
telefonisk, over Skype eller face-
to-face alt efter, hvad du
foretrækker.
Du vil selvfølgelig være anonym i
interviewet, og dine oplysninger
slettes, når undersøgelsen er
afsluttet.
Ønsker du at deltage i
lodtrækningen om 3 gavekort til
en værdi af 500 kroner som tak
for din besvarelse af
spørgeskemaet?
Q38
Din mailadresse vil blive
behandlet
fortroligt
og alle
mailadresser slettes så snart de
3 vindere er blevet kontaktet og
har modtaget deres gavekort.
c)
d)
Ja. Angiv telefonnummer eller mail
________________________
Nej
Alle I’er
a) Ja, jeg vil gerne deltage i lodtrækningen. Min
mail er: _________
b) Nej tak
Alle I’er
Mange tak for din deltagelse i undersøgelsen!
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0130.png
27
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
BILAG 3: INTERVIEWGUIDES
Interviewguide til L, G, B og T’er
TEMA
Introduktion
SPØRGSMÅL
Tak fordi du ville deltage i interviewet. Vi regner med, at det varer ca. 1
time. Inden vi starter interviewet, vil jeg gerne have, at du gennemlæser og
underskriver vores samtykkeerklæring (TIL INTERVIEWER: HUSK AT
MEDBRINGE). I samtykkeerklæringen er formålet med undersøgelsen også
beskrevet.
Din deltagelse i interviewet vil være anonym. Dit navn vil ikke fremgå af
den endelig rapport og alle informationer og udsagn, som vil kunne føre til
genkendelse af dig som person, vil blive udeladt eller anonymiseret. Vi vil
gerne have lov til at optage interviewet, så vi kan foretage en samlet
analyse og fortolkning af interviewene ifm. den endelig rapport. Er det
okay? Lydfilen vil blive opbevaret sikkert
Er der noget, som du ikke har lyst til at svare på, er det helt okay. Det er
bedre, at sige ”Det har jeg ikke lyst til at svare på” end at svare noget, som
du ikke mener.
NB! De interviewpersoner, der rekrutteres via surveyen har allerede afgivet
overordnede svar på en række af de spørgsmål, der fremgår af
interviewguiden. For deres vedkommende vil der således blive stillet færre
overordnede spørgsmål og i stedet spørges mere uddybende ind fra start.
•
Vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv?
o
Hvor gammel er du?
o
Hvad laver du? (i arbejde, under uddannelse, udenfor
arbejdsmarkedet, mv.)
o
Hvad er din uddannelse?
o
Har du en kæreste/partner/ægtefælle?
•
Hvad identificerer du dig selv som? Hvad er dit køn? Hvad er din
seksuelle orientering?
Kun til transpersoner:
•
Har du modtaget kønsbekræftende behandling? (fx
hormonbehandling, stemmetræning, øvre eller nedre kirurgi)
•
Har du skiftet juridisk køn?
•
Hvor gammel var du, da du første gang overvejede, at du var
homoseksuel/biseksuel/transperson?
•
Har du været åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson?
Hvis åben:
•
Hvor gammel var du første gang, at du var åben om, at du var
homoseksuel/biseksuel/transperson?
•
Hvilke overvejelser havde du gjort dig inden, du fortalte det?
•
Er det de samme overvejelser, du gør dig i dag, inden du er åben?
Hvis nej, hvordan adskiller de sig?
Baggrunds-
spørgsmål
Overvejelser og
erfaringer med
at være åben
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0131.png
28
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Hvordan var du åben om, at du var homoseksuel/biseksuel/
transperson? Ved fx at fortælle det direkte til nogen eller ved at
vise det mere generelt i det offentlige?
•
Hvordan reagerede personen/personerne?
•
Reagerede personen/personerne anderledes, end du havde regnet
med? Hvis ja, hvordan?
•
Hvordan var det at være åben om, at du var
homoseksuel/biseksuel/ transperson? Hvordan havde du det
bagefter?
•
Er der særlige situationer, hvor du vælger ikke at være åben? I så
fald hvilke - og hvorfor?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson?
•
Har du nogensinde overvejet det? Til hvem? Hvad har stoppet dig?
Har du nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
Hvis åben:
Erfaringer med
•
Er der personer i din familie, som du ikke har fortalt, at du er
at være åben
homoseksuel/biseksuel/transperson? Hvem? Hvorfor?
overfor sin
•
Er der personer i din familie, som du har fortalt, at du er
familie
homoseksuel/ biseksuel/transperson eller på anden måde været
åben overfor? Hvem?
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben overfor
dem?
o
Hvordan reagerede de?
o
Reagerede de anderledes, end du havde regnet med? Hvis ja,
hvordan?
o
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben om
det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at har været åben overfor
personer i din familie?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson overfor nogen i din familie?
•
Har du nogensinde overvejet det? Til hvem? Hvad har stoppet dig?
Har du nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
KUN TIL PERSONER I ARBEJDE
Erfaringer med
Hvis åben:
at være åben
•
Er der personer på din arbejdsplads, som du ikke har fortalt, at du
overfor sin
er homoseksuel/biseksuel /transperson? Hvem? Hvorfor?
arbejdsplads
•
Er der personer på din arbejdsplads, som du har fortalt, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson eller på anden måde været
åben overfor? Hvem?
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben
overfor dem?
o
Hvordan reagerede de?
o
Reagerede de anderledes, end du havde regnet med? Hvis
ja, hvordan?
•
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0132.png
29
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben
om det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben over for
personer på din arbejdsplads?
•
Hvordan har det været på tidligere arbejdspladser?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson til nogen på din arbejdsplads?
•
Har du nogensinde overvejet det? Til hvem? Hvad har stoppet dig?
Har du nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
KUN TIL PERSONER UNDER UDDANNELSE
Erfaringer med
Hvis åben:
at være åben
•
Er der personer på dit uddannelsessted, som du ikke har fortalt, at
overfor
du er homoseksuel/biseksuel /transperson? Hvem? Hvorfor?
personer på
•
Er der personer på dit uddannelsessted, som du har fortalt, at du
uddannelsessted
er homoseksuel/biseksuel /transperson eller på anden måde været
åben overfor? Hvem?
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben
overfor dem?
o
Hvordan reagerede de?
o
Reagerede de anderledes, end du havde regnet med? Hvis
ja, hvordan?
o
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben
om det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben over for
personer på dit uddannelsessted?
•
Har du været på andre uddannelsessteder? Hvordan har det været
der?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson til nogen på din uddannelse?
•
Har du nogensinde overvejet det? Til hvem? Hvad har stoppet dig?
Har du nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
KUN TIL PERSONER MED EN PARTNER/KÆRESTE/ÆGTEFÆLLE
Erfaringer med
Hvis åben:
at være åben
•
Ved din partner/kæreste/ægtefælle, at du er
overfor partner/
homoseksuel/biseksuel /transperson?
kæreste
•
Hvis ja:
/ægtefælle
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben
overfor din partner/kæreste/ægtefælle?
o
Hvordan reagerede din partner/kæreste/ægtefælle?
o
Reagerede din partner/kæreste/ægtefælle anderledes end
du havde regnet med? Hvis ja, hvordan?
o
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben
om det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben over for
din partner/kæreste/ægtefælle?
•
Hvis nej:
o
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0133.png
30
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Erfaringer med
at være åben
overfor venner
Erfaringer med
at være åben i
andre sam-
menhænge
Erfaringer med
at være åben
generelt
o
Hvorfor har du ikke fortalt det?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson overfor din partner?
•
Har du nogensinde overvejet det? Hvad har stoppet dig? Har du
nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
Hvis åben:
•
Er der venner, som du ikke har fortalt, at du er
homoseksuel/biseksuel /transperson? Hvem? Hvorfor?
•
Har du fortalt dine venner, at du er homoseksuel/biseksuel
/transperson eller på anden måde været åben overfor dem?
Hvem?
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben
overfor dem?
o
Hvordan reagerede de?
o
Reagerede de anderledes, end du havde regnet med? Hvis
ja, hvordan?
o
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben
om det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben over for
dine venner?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson overfor dine venner?
•
Har du nogensinde overvejet det? Hvad har stoppet dig? Har du
nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
•
Er du aktiv i LGBTI+-miljøet? (fx aktiviteter i LGBTI+ foreninger,
Pride, mv.) Hvis ja, hvordan?
De næste par spørgsmål kan godt være lidt private, og du skal huske, at det
altid er okay at sige, hvis der er noget, som du ikke har lyst til at svare på.
•
Benytter du barer, diskoteker eller lukkede fester i/med tilknytning
til LGBTI-miljøet? Hvorfor?/hvorfor ikke?
•
Har du besøgt sexklubber, saunaer eller lignede i LGBTI-miljøet?
Hvorfor/hvorfor ikke?
•
Har du besøgt andre crusing-steder/erotiske oaser? (parker,
rastepladser)? Hvorfor?/Hvorfor ikke?
•
Benytter du datingsapps, såsom Grindr, Her, Tinder og lignede?
Hvorfor?/hvorfor ikke?
•
Er der andre relevante situationer/sammenhænge, hvor du
frivilligt
er åben om, at du er homoseksuel/biseksuel/transperson?
Hvilke?
•
Er der andre relevante situationer/sammenhænge, hvor du
ufrivilligt
er åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson? Hvilke?
•
Er der andre personer, som du godt kunne tænke dig at være åben
overfor, men hvor du ikke er det? Hvem? Hvorfor?
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0134.png
31
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Eventuelle
oplevelser med
diskrimination
Omverdens syn
på LGBTI-
identitet
Afslutning
Har du oplevet at blive outet på en måde, som var ubehagelig?
(Dvs. at andre personer afslører, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson)
•
Oplever du løbende at skulle ”springe ud”? Hvis ja,
hvordan/hvornår?
•
Er der noget, som du undgår at gøre i det offentlige rum pga. din
seksuelle orientering/kønsidentitet? (fx undlader at holde i
hånd/kysse, ændrer udseende eller lignende)
•
Er der forskel på de overvejelser, som du gør dig, inden du er åben
i det offentlige rum – sammenholdt med de overvejelser du gør
dig, inden du er åben over for en person, som du kender?
•
Er der bestemte steder, som du indenfor det seneste år har
undgået at opholde dig/færdes på grund af, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson?
o
Hvis ja, hvor? Og hvorfor undgår du dette?
•
Hvilke konsekvenser- positive og negativ - har det overordnet haft
for dig at være åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson?
•
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben om, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson?
Hvis åben og ikke åben:
•
Har du nogensinde fortrudt, at du
ikke
har været åben om, at du
er homoseksuel/bisseksuel/transperson?
•
Har du indenfor det seneste år følt dig diskrimineret på grund af,
at du er homoseksuel/biseksuel/transperson?
o
Hvis ja – Hvor? Hvordan? Hvorfor? (udøvers motivation?)
•
Hvor ofte oplever du diskrimination på grund af, at du er
homoseksuel/biseksuel/transperson?
•
Synes du generelt, at du får positive eller negative reaktioner, når
du fortæller, at du er homoseksuel/biseksuel/transperson?
Hvordan?
Vi er ved at være igennem alle spørgsmålene. Er der noget, som du synes,
at du mangler at fortælle? Hvordan synes du, at det har været at være
med?
•
Mange tak for din tid.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0135.png
32
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Interviewguide til I’er
TEMA
Introduktion
SPØRGSMÅL
Tak fordi du ville deltage i interviewet. Vi regner med, at det varer ca. 1
time. Inden vi starter interviewet, vil jeg gerne have at du gennemlæser og
underskriver vores samtykkeerklæring (TIL INTERVIEWER: HUSK AT
MEDBRINGE). I samtykkeerklæringen er formålet med undersøgelsen også
beskrevet.
Din deltagelse i interviewet vil være anonym. Dit navn vil ikke fremgå af
den endelig rapport og alle informationer og udsagn, som vil kunne føre til
genkendelse af dig som person, vil blive udeladt eller anonymiseret. Vi vil
gerne have lov til at optage interviewet, så vi kan foretage en samlet
analyse og fortolkning af interviewene ifm. den endelig rapport. Er det
okay? Lydfilen vil blive opbevaret sikkert
Er der noget, som du ikke har lyst til at svare på, er det helt okay. Det er
bedre, at sige ”Det har jeg ikke lyst til at svare på” end at svare/sige noget,
som du ikke mener.
NB! De interviewpersoner, der rekrutteres via surveyen har allerede afgivet
overordnede svar på en række af de spørgsmål, der fremgår af
interviewguiden. For deres vedkommende vil der således blive stillet færre
overordnede spørgsmål og i stedet spørges mere uddybende ind fra start.
Baggrunds-
•
Vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv?
spørgsmål
o
Hvor gammel er du?
o
Hvad laver du? (i arbejde, under uddannelse, udenfor
arbejdsmarkedet mv.)
o
Hvad er din uddannelse?
o
Har du en kæreste/partner/ægtefælle?
•
Hvilket køn blev du tildelt ved fødslen af jordemoderen/lægen?
•
Hvad identificerer du dig selv som? Hvad er dit køn?
•
Benytter du selv termen ”interkønnet” – eller anvender du en
anden eller andre betegnelser omkring, at du er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika? (fx Turner, Klinefelter Syndrom,
AGS, mv.)
•
Er du aktiv i LGBTI+-miljøet? (fx aktiviteter i LGBTI+ foreninger,
Pride) Hvis ja, hvordan?
Benyt herefter termen interkøn, hvis interviewperson selv benytter det. Alternativt benyt
udtrykket: ”at være født med atypiske variationer i kønskarakteristika” eller personens eget
begreb.
Overvejelser og
•
Hvor gammel var du, da du fandt ud af, at du er interkøn?
erfaringer med
•
Hvornår fandt dine forældre ud af, at du er interkøn?
at være åben
•
Har du været åben om, at du er interkøn?
Hvis åben:
•
Hvor gammel var du første gang, at du fortalte nogen , at du er
interkønnet?
•
Hvilke overvejelser havde du gjort dig inden, du fortalte det?
•
Er det de samme overvejelser, du gør dig i dag, inden du er åben?
Hvis nej, hvordan adskiller de sig?
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0136.png
33
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Hvordan var du åben? Ved fx at fortælle det direkte til nogen eller
ved at vise det mere generelt i det offentlige?
•
Hvordan reagerede personen/personerne?
•
Reagerede de anderledes end du havde regnet med? Hvis ja,
hvordan?
•
Hvordan var det at være åben om, at du er interkønnet?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er interkønnet?
•
Har du nogensinde overvejet det? Til hvem? Hvad har stoppet dig?
Har du nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
Erfaringer med
Hvis åben:
at være åben
•
Er der personer i din familie, som du ikke har fortalt, at du
overfor sin
interkøn? Hvem? Hvorfor?
familie
•
Er der personer i din familie, som du har fortalt, at du er interkøn
eller på anden måde været åben overfor? Hvem?
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben
overfor dem?
o
Hvordan reagerede de?
o
Reagerede de anderledes, end du havde regnet med? Hvis
ja, hvordan?
o
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben
om det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben over for
personer i dine familie?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er interkøn overfor
nogen i din familie?
•
Har du nogensinde overvejet det? Til hvem? Hvad har stoppet dig?
Har du nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
KUN TIL PERSONER I ARBEJDE
Erfaringer med
Hvis åben:
at være åben
•
Er der personer på din arbejdsplads, som du ikke har fortalt, at du
overfor sin
er interkøn? Hvem? Hvorfor?
arbejdsplads
•
Er der personer på din arbejdsplads, som du har fortalt, at du er
interkøn eller på anden måde været åben overfor? Hvem?
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben
overfor dem?
o
Hvordan reagerede de?
o
Reagerede de anderledes, end du havde regnet med? Hvis
ja, hvordan?
o
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben
om det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben over for
personer på din arbejdsplads?
•
Hvordan har det været på tidligere arbejdspladser?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er interkøn overfor
nogen på din arbejdsplads?
•
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0137.png
34
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Har du nogensinde overvejet det? Til hvem? Hvad har stoppet dig?
Har du nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
KUN TIL PERSONER I UDDANNELSESSTED
Erfaringer med
Hvis åben:
at være åben
•
Er der personer på dit uddannelsessted, som du ikke har fortalt, at
overfor
du er interkøn? Hvem? Hvorfor?
personer på
•
Er der personer på dit uddannelsessted, som du har fortalt, at du
uddannelsessted
er interkøn eller på anden måde været åben overfor? Hvem?
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben
overfor dem?
o
Hvordan reagerede de?
o
Reagerede de anderledes, end du havde regnet med? Hvis
ja, hvordan?
o
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben
om det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben over for
personer på dit uddannelsessted?
•
Har du været på andre uddannelsessteder? Hvordan har det været
der?
Hvis ikke åben
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er interkøn overfor
nogen på dit uddannelsessted?
•
Har du nogensinde overvejet det? Til hvem? Hvad har stoppet dig?
Har du nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
KUN TIL PERSONER MED EN PARTNER/KÆRESTE/ÆGTEFÆLLE
Erfaringer med
Hvis åben:
at være åben
•
Ved din partner/kæreste/ægtefælle at du er interkønnet?
overfor
•
Hvis ja:
partner/kæreste
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben
/ægtefælle
overfor din partner/kæreste/ægtefælle?
o
Hvordan reagerede din partner/kæreste/ægtefælle?
o
Reagerede din partner/kæreste/ægtefælle anderledes,
end du havde regnet med? Hvis ja, hvordan?
o
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben
om det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben over for
din partner/kæreste/ægtefælle?
•
Hvis nej:
o
Hvorfor har du ikke fortalt det?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er interkønnet overfor
din partner/kæreste/ægtefælle?
•
Har du nogensinde overvejet det? Hvad har stoppet dig? Har du
nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
Erfaringer med
Hvis åben:
at være åben
•
Er der venner, som du ikke har fortalt, at du er interkønnet?
overfor venner
Hvem? Hvorfor?
•
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0138.png
35
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Erfaringer med
at være åben
generelt
.
Eventuelle
oplevelser med
diskrimination
Har du fortalt dine venner, at du er interkøn eller på anden måde
været åben overfor? Hvem?
o
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du var åben
overfor dem?
o
Hvordan reagerede de?
o
Reagerede de anderledes, end du havde regnet med? Hvis
ja, hvordan?
o
Hvordan var det efter, at du havde fortalt det/været åben
om det? Hvordan havde du det?
o
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben over for
dine venner?
Hvis ikke åben:
•
Hvorfor har du ikke været åben om, at du er interkøn overfor dine
venner?
•
Har du nogensinde overvejet det? Hvad har stoppet dig? Har du
nogensinde fortrudt, at du ikke har været åben?
Hvis åben:
•
Er der andre personer, som du godt kunne tænke dig at være åben
overfor, men hvor du ikke er? Hvem? Hvorfor?
•
Er der andre relevante situationer/sammenhænge, hvor du
frivilligt
er åben om, at du er interkønnet? Hvilke? Hvor?
•
Er der andre relevante situationer/sammenhænge, hvor du
ufrivilligt
er åben om, at du er interkønnet? Hvilke? Hvor?
•
Har du oplevet at blive outet på en måde, som var ubehagelig?
(Dvs. at andre personer afslører, at du er interkønnet)
•
Oplever ud løbende at skulle ”spring ud”?
•
Er der noget, som du undgår at gøre i det offentlige rum pga. at du
er interkøn? (fx undlader at holde i hånd/kysse, ændrer udseende
eller lignende)
•
Er der forskel på de overvejelser, som du gør dig, inden du er åben
i det offentlige rum – sammenholdt med de overvejelser du gør
dig, inden du er åben over for en person, som du kender?
•
Er der bestemte steder, som du indenfor det seneste år har
undgået at opholde dig/færdes på grund af, at du er interkøn?
o
Hvis ja, hvor? Og hvorfor undgår du dette?
•
Hvilke konsekvenser- positive og negativ - har det overordnet haft
for dig at være åben om, at du er interkønnet?
•
Har du nogensinde fortrudt, at du har været åben om, at du er
interkøn?
Hvis åben og ikke åben:
•
Har du nogensinde fortrudt, at du
ikke
har været åben om, at du
er interkøn?
•
Har du indenfor det seneste år følt dig diskrimineret på grund af at
du er interkønnet?
o
Hvis ja – Hvor? Hvordan?
•
Hvor ofte oplever du diskrimination på grund af, at du er
interkønnet?
•
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0139.png
36
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Omverdens syn
på LGBTI-
identitet
Afslutning
•
Synes du generelt, at du får positive eller negative reaktioner, når
du fortæller, at du er interkønnet? Hvordan?
Vi er ved at være igennem alle spørgsmålene. Er der noget, som du synes,
at du mangler at fortælle? Hvordan synes du, at det har været at være
med?
Mange tak for din tid.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0140.png
37
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Guide til interview med rådgivere
Guiden er udarbejdet i overordnede temaer med forslag til spørgsmål, der kan drøftes under
hvert tema. Den er udarbejdet på denne måde, så der er mulighed for at forfølge interessante
tematikker, der måtte opstå i det enkelte interview.
Introduktion til projektet
Information om projektet, anonymitet og samtykke.
Interviewpersonens baggrund
Alder, uddannelsesmæssig baggrund, erfaring med rådgivning.
Overordnet om rådgivning m. LGBT+ personer
Antallet af samtaler med LGBT+ personer, hvordan samtalerne adskiller sig fra øvrige samtale
(hvis relevant), typiske emner og hvorvidt brugernes LGBT+ identitet er central i samtalerne.
Typiske årsager til kontakt
Er der problematikker, der går igen ved denne brugergruppe? Særlige udfordringer?
Rådgivning vedr. åbenhed
Har rådgiveren haft samtaler, der handler om åbenhed vedr. kønsidentitet eller seksuel
orientering? Hvis ja, hvad karakteriserer disse samtaler? Hvilke udfordringer opleves af
rådsøgeren i den forbindelse? Rådsøgerens oplevelser med stigmatisering? Reaktioner fra
familie, kollegaer, studiekammerater, venner, andre?
Rådgivning vedr. synlighed (beklædning, kropsmæssig adfærd (fx holde i hånd, kysse med
kæreste mv.).
Har rådgiveren haft samtaler, der handler om synlighed ift. ens kønsidentitet eller seksuelle
orientering? Hvis ja, hvad karakteriserer disse samtaler? Hvilke særlige udfordringer er
knyttet hertil? Rådsøgerens oplevelser med stigmatisering i den forbindelse? Hvor opleves
dette særligt? (Fx i det offentlige rum, arbejdspladser, skole, nattelivet mv.)
Rådgivning vedr. diskrimination
Har rådgiveren haft samtaler, der handler om oplevelser med diskrimination knyttet til
brugerens kønsidentitet eller seksuelle orientering? Hvis ja, hvad karakteriserer disse
samtaler? Hvilke særlige udfordringer er knyttet hertil? Hvor oplever dette særligt? (i det
offentlige rum, arbejdspladser, skole, nattelivet mv.) Har samtalerne berørt anmeldelse til
politiet, ligebehandlingsnævnet eller lign.?
Andet
Er der nogle af typer af udfordringer, som rådgiverne oplever oftere end andre hos
rådsøgeren? Andre relevante temaer og udfordringer, som ofte er centrale i
rådgivningssamtaler med LGBT+ personer?
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0141.png
38
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
BILAG 4: SUPPLERENDE METODEBILAG
Konstruktionen af LGBTI-grupperne
I undersøgelsen er respondenterne inddelt i grupperne: lesbisk, bøsse, biseksuel og
transperson. Disse grupperinger er konstrueret ud fra følgende tre spørgsmål:
Hvad er din kønsidentitet?
•
Kvinde
•
Mand
•
Non-binær
•
Andet: _______
Er du transperson? (Svar
Ja
hvis din kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad
ikke er i overensstemmelse med det køn, som du blev tildelt ved fødslen – inklusiv hvis du har
fået kønsbekræftende behandling og/eller juridisk kønsskifte)
•
Ja
•
Nej
Hvad er din seksuelle orientering?
•
Jeg er homoseksuel
•
Jeg er biseksuel
•
Jeg er heteroseksuel
•
Jeg er aseksuel
•
Andet: ________
Den første gruppe,
lesbisk,
består af respondenter, der har svaret, at de er homoseksuelle og
at deres kønsidentitet er kvinde. Den anden gruppe,
bøsser,
består af respondenter, der har
svaret, at de er homoseksuelle og at deres kønsidentitet er mand. Den tredje gruppe,
biseksuel,
udgøres af respondenter, der har svaret, at de er biseksuelle og at de er mænd
eller kvinder. Den fjerde gruppe,
transperson,
består af respondenter, der har svaret ja til
spørgsmålet ”Er du transperson?” uafhængigt af, hvad de har svaret på spørgsmålene vedr.
kønsidentitet eller seksuel orientering.
Chi
2
-test for uafhængighed
I undersøgelsen anvendes en Chi
2
-test til at teste, hvorvidt der er uafhængighed mellem to
variable. Chi
2
-testen bygger bl.a. på en antagelse om, at 20 % af cellerne i en krydstabel –
altså̊ et kryds mellem to variable - skal have en forventet frekvens på 5 eller derover
(McHugh 2013:144). Hvis ikke denne antagelse er opfyldt, giver Chi
2
-testen ugyldige
testværdier. I undersøgelsen udregnes de forventede frekvenser for hver krydstabel for at se,
hvorvidt Chi
2
-testen er anvendelig. I de tilfælde, hvor over 20 % af cellerne har en forventet
frekvens på under 5, er testen ikke gennemført. foretages én af to ting.
Det er ikke muligt at undersøge, hvorvidt respondenterne, der har besvaret undersøgelsen,
er repræsentative for den samlede population af LGBT-personer i Danmark, da den samlede
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0142.png
39
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
population ikke kendes. Det skal derfor understreges, at de statistik signifikante
sammenhænge, der fremgår af undersøgelsen, ikke kan bruges til at drage slutninger om den
samlede LGBT-population i Danmark, men kun kan generaliseres til selve stikprøverne
(Bornstein et. al:5).
Multipel regressionsanalyse
Som et led i undersøgelsen er der gennemført multipel logistisk regressionsanalyse til at
estimere effekterne af en række variable. Variablene, der er undersøgt, - såkaldte Y variable -
er kodet til binære udfald (0 og 1). Det er vigtigt at pointere, at denne omkodning kan skjule
en systematik. Dette forbehold skal tages, når man tolker nedenstående empiriske analyser,
ligesom at analyserne undervejs i undersøgelsen er sammenholdt med relevante tabeller,
hvor den fulde svarfordeling fremgår.
Kodningen for y-variablene og resultaterne af regressionsanalyserne fremgår af tabellerne,
som ses nedenfor. Antallet af observationer, som hver regressionsanalyse beror på, varierer,
da det er forskelligt, hvor mange der har svaret på de enkelte spørgsmål, som indgår i
analysen.
I undersøgelsen benyttes logistisk regression. Der afrapporteres på de gennemsnitlige
marginale effekter for alle forklarende variable. Det vil sige, sandsynligheden for et bestemt
udfald på Y-variablen, når respondenten er hhv. lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson,
når der kontrolleres for de øvrige forklarende variable. I nedenstående tabeller er gruppen af
lesbiske valgt som referencekategori.
Referencekategorien – dvs. den kategori, som de andre kategorier sammenlignes med - for
den primære forklarende variable, er igennem hele analysen lesbiske.
I analyserne anvendes en række kontrolvariable. Svarmulighederne ”Andet”, ”Ved ikke” og
”Ønsker ikke at svare” er sorteret fra, hvis under 50 respondenter har angivet dette eller hvis
det ikke findes meningsfuldt at inkludere den. Ligeledes er flere af variablene omkodet. Fx er
svarkategorier lagt sammen, hvis der er for få antal respondenter. Kontrolvariablene er:
•
Hvor bor du?
o
I en landsby eller landet (under 1.000 indbyggere i nærområdet).
(referencekategori)
o
I en mindre by (fra 1.000-4.999 indbyggere i nærområdet)
o
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999 indbyggere)
o
I en større by (fra 50.000-100.000 indbyggere)
o
I en stor by (mere end 100.000 indbyggere)
Hvad er din nuværende civilstand?
o
Jeg er single (referencekategori)
o
Jeg er gift/ii registeret partnerskab
o
Jeg har en kæreste
Alder (kontinuert variabel)
Har du eller din eventuelle partner børn under 15 år?
•
•
•
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0143.png
40
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
•
•
•
•
o
Ja (referencekategori)
o
Nej (kaldet ”ingen børn” i nedenstående tabeller)
Hvad er din nuværende beskæftigelsesstatus?
o
Jeg er i arbejde (referencekategori)
o
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
o
Jeg er under uddannelse
Hvor er din mor og/eller far født?
1
o
Ikke-vestlig baggrund (referencekategori)
o
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet
o
Slet ikke (referencekategori)
o
I nogen grad/i mindre grad
o
I meget høj grad/ i høj grad
Har du deltaget i aktiviteter i LGBT+-foreninger inden for det seneste år?
2
o
Ja, har deltaget i aktiviteter i LGBT+-foreninger (referencekategori)
o
Nej, har ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-foreninger
For at sikre at regressionsanalyserne giver solide resultater og for at undgå en ”overfitted”
model benyttes eksisterende guidelines, når man arbejder med binære udfald. I
undersøgelsen arbejdes der blandt andet ud fra et princip om, at der skal være minimum 10
observationer per forklarende variabel i den kategori for y-variablen, der rent numerisk er
mindst
3
. Det betyder, at når der inkluderes 17 forklarende variabel i modellen (dvs.
variablene uden deres respektive referencekategorier), så̊ arbejdes med en nedre grænse på
170 observationer. Regressionsanalyse bliver derfor kun gennemført på y-variable, hvor der
er 170 observationer ved begge udfald.
Tre modeller fremgår i hver tabel:
•
Model 1 er den
ikke kontrollerede
sammenhæng mellem undersøgelsens primære
forklarende variabel og de respektive Y-variable udregnet med alle respondenter, der
har valide svar på Y-variablen.
•
Model 2 er den
ikke kontrollerede
sammenhæng mellem undersøgelsens primære
forklarende variabel og de respektive Y-variable udregnet med alle respondenter, der
har valide svar på Y-variablen
og
på alle de forklarende variable. Denne model tager
derfor højde for sample selektion, altså at det er respondenter med bestemte
baggrundskarakteristika, der svarer på undersøgelsens forklarende variable.
•
Model 3 er
den kontrollerede sammenhængen
mellem undersøgelsens primære
forklarende variabel og de respektive Y-variable udregnet med alle respondenter, der
har valide svar på Y-variablen
og
på alle de forklarende variable.
Danmarks Statistiks definition af vestlig og ikke-vestlig er benyttet til dannelsen af disse kategorier.
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indvandrere-og-efterkommere/indhold
2
Dannet ud fra spørgsmålet: ”Hvilke dele af LGBT+-miljøet har du besøgt inden for det seneste år?”
3
Stoltzfus, Jill (2011): “Logistic Regression: A Brief Primer”, i:
Academic Emergency Medicine
2011:18, 1099– 1104.
1
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0144.png
41
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
I følgende tabeller indikerer stjernerne (*) p-værdiens størrelse: Tre stjerner er p<0.01, to
stjerner er p<0.05 og én stjerne er p<0.1. Standardfejl er angivet i parentesen under hvert
parameterestimat.
Tabel B4.1: Er der personer i din familie, som du ikke har fortalt om din
kønsidentitet/seksuelle orientering?
(1 = Ja, der er et eller flere familiemedlemmer, som
vedkommende ikke er åben over for. 0 = Nej, åben over for alle i familien)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
Jeg er under uddannelse
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer:
Model 1
Marginale
effekter
-0.094***
(0.021)
0.448***
(0.022)
0.251***
(0.027)
Model 2
Marginale
effekter
-0.098***
(0.022)
0.435***
(0.024)
0.246***
(0.030)
Model 3
Marginale
effekter
-0.080***
(0.022)
0.311***
(0.025)
0.152***
(0.028)
0.023
(0.037)
0.020
(0.032)
-0,003
(0,035)
-0,019
(0,028)
-0,190***
(0,026)
-0,162***
(0,017)
0,006***
(0,001)
0,007
(0,025)
0,036
(0,023)
0,090***
(0,021)
-0,206***
(0,037)
0.046***
(0,016)
0,155***
(0,035)
0,014
(0,017)
2.927
3.419
2.927
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0145.png
42
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.2: Er der venner eller bekendte, som du ikke har fortalt om din
kønsidentitet/seksuelle orientering?
(1 = Ja, der er en eller flere venner/bekendte, som
vedkommende ikke er åben over for. 0 = Nej, åben over for alle venner/bekendte)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
Jeg er under uddannelse
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer:
Model 1
Marginale
effekter
-0,078***
(0,019)
0,319***
(0,023)
0,339***
(0,026)
Model 2
Marginale
effekter
-0,077***
(0,020)
0,316***
(0,024)
0,343***
(0,029)
Model 3
Marginale
effekter
-0,076***
(0,021)
0,241***
(0,025)
0,282***
(0,030)
0,022
(0,038)
0,057*
(0,033)
0,027
(0,036)
-0,025
(0,029)
-0,133***
(0,026)
-0,075***
(0,018)
-0,002***
(0,001)
0,037
(0,026)
0,059**
(0,024)
0,063***
(0,021)
-0,042
(0,036)
0,067***
(0,017)
0,120***
(0,037)
0,032*
(0,018)
2.915
3.339
2.915
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0146.png
43
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.3: Har du inden for det seneste år oplevet negative reaktioner på at have fortalt
om din kønsidentitet/seksuelle orientering til personer i din omgangskreds?
(1 = Ja, 0 =
Nej. Personer der ikke har været åben over for hverken familie, venner/bekendte eller
personer på arbejdspladsen/uddannelsesstedet er ikke inkluderet i analysen)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
Jeg er under uddannelse
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer
Model 1
Marginale
effekter
-0,104***
(0,019)
0,082***
(0,023)
0,326***
(0,028)
Model 2
Marginale
effekter
-0,099***
(0,201)
0,073***
(0,025)
0,321***
(0,031)
Model 3
Marginale
effekter
-0,079***
(0,022)
-0,003
(0,023)
0,212***
(0,030)
-0,026
(0,039)
-0,021
(0,034)
-0,053
(0,036)
-0,067**
(0,030)
-0,027
(0,027)
-0,013
(0,017)
-0,006***
(0,001)
0,022
(0,027)
0,089***
(0,025)
0,069***
(0,021)
-0,089**
(0,036)
0,045***
(0,016)
0,146***
(0,039)
-0,094***
(0,018)
2.691
3.070
2.691
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0147.png
44
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.4: Har du inden for det seneste år følt dig diskrimineret af omverdenen på grund
af din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet?
(1 = Ja, 0 = Nej)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
Jeg er under uddannelse
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer
Model 1
Marginale
effekter
-0,086***
(0,024)
-0,034
(0,026)
0,242***
(0,029)
Model 2
Marginale
effekter
-0,091***
(0,025)
-0,039
(0,028)
0,225***
(0,031)
Model 3
Marginale
effekter
-0,059**
(0,026)
-0,129***
(0,026)
0,130***
(0,032)
-0,011
(0,042)
0,020
(0,036)
0,058
(0,040)
0,092***
(0,031)
0,041
(0,028)
-0,031
(0,020)
0,012***
(0,001)
0,020
(0,029)
0,129***
(0,028)
0,008
(0,024)
0,034
(0,041)
-0,006
(0,019)
0,061
(0,041)
-0,109***
(0,020)
2.664
2.998
2.664
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0148.png
45
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.5: Er der bestemte steder, som du inden for det seneste år har undgået at opholde
dig/færdes på grund af din kønsidentitet eller seksuelle orientering?
(1 = Ja, 0 = Nej)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
Jeg er under uddannelse
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer
Model 1
Marginale
effekter
0,055***
(0,021)
-0,097***
(0,020)
0,269***
(0,027)
Model 2
Marginale
effekter
0,051**
(0,022)
-0,097***
(0,021)
0,261***
(0,030)
Model 3
Marginale
effekter
0,053**
(0,023)
-0,111***
(0,021)
0,219***
(0,030)
-0,015
(0,038)
-0,024
(0,033)
-0,026
(0,036)
0,036
(0,029)
0,072***
(0,026)
-0,004
(0,018)
-0,005***
(0,001)
0,050**
(0,025)
0,042*
(0,025)
-0,019
(0,021)
-0,035
(0,038)
0,028
(0,017)
0,072*
(0,037)
-0,106***
(0,019)
2.861
3.217
2.861
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0149.png
46
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.6: Hvordan oplever du generelt synet på din kønsidentitet/seksuelle orientering i
Danmark?
(1 = Meget positivt, Positivt. 0 = Meget negativt, Negativt)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
Jeg er under uddannelse
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer
Model 1
Marginale
effekter
0,014
(0,015)
-0,102***
(0,022)
-0,545***
(0,029)
Model 2
Marginale
effekter
0,013
(0,016)
-0,102***
(0,023)
-0,528***
(0,033)
Model 3
Marginale
effekter
0,012
(0,017)
-0,083***
(0,024)
-0,495***
(0,036)
0,049
(0,031)
0,006
(0,030)
-0,030
(0,034)
-0,031
(0,027)
0,045*
(0,024)
0,027
(0,017)
0,002***
(0,001)
0,021
(0,027)
-0,025
(0,025)
0,018
(0,020)
-0,001
(0,033)
-0,005
(0,016)
-0,009
(0,036)
0,026
(0,017)
1.882
2.104
1.882
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0150.png
47
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.7: Er der personer på din arbejdsplads, som du ikke har fortalt om din
kønsidentitet/seksuelle orientering?
(1 = Ikke åben over for alle på min arbejdsplads. 0 =
Åben overfor alle på min arbejdsplads)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer
Model 1
Marginale
effekter
-0,106***
(0,031)
0,312***
(0,037)
0,293***
(0,046)
Model 2
Marginale
effekter
-0,111***
(0,032)
0,291***
(0,040)
0,265***
(0,050)
Model 3
Marginale
effekter
-0,124***
(0,034)
0,243***
(0,041)
0,216***
(0,051)
-0,001
(0,066)
0,109*
(0,061)
0,039
(0,065)
-0,047
(0,051)
-0,144 ***
(0,033)
-0,120***
(0,030)
-0,003**
(0,001)
0,042
(0,033)
-0,054
(0,069)
0,073***
(0,026)
-0,032
(0,056)
0,007
(0,027)
1.384
1.496
1.384
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0151.png
48
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.8: Er der personer på dit uddannelsessted, som du ikke har fortalt om din
kønsidentitet/seksuelle orientering?
(1 = Ikke åben over for alle på mit uddannelsessted. 0 =
Åben overfor alle på mit uddannelsessted)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer
Model 1
Marginale
effekter
-0,240***
(0,050)
0,111***
(0,042)
0,028
(0,049)
Model 2
Marginale
effekter
-0,218***
(0,052)
0,115***
(0,044)
0,035
(0,053)
Model 3
Marginale
effekter
-0,232***
(0,053)
0,095**
(0,044)
0,029
(0,053)
0,090
(0,074)
0,043
(0,066)
0,087
(0,071)
0,028
(0,058)
-0,121
(0,103)
-0,075**
(0,034)
-0,004
(0,003)
0,031
(0,095)
-0,017
(0,061)
0,056*
(0,034)
0,049
(0,073)
0,035
(0,038)
856
983
856
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0152.png
49
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.9: Hvor ofte har du inden for det seneste år oplevet at blive ”outet” på en måde,
som var ubehagelig?
(1 = Ja, 0 = Nej)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
Jeg er under uddannelse
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer
Model 1
Marginale
effekter
-0,090***
(0,024)
-0,029
(0,026)
0,171***
(0,029)
Model 2
Marginale
effekter
-0,089***
(0,025)
-0,031
(0,027)
0,192***
(0,031)
Model 3
Marginale
effekter
-0,065**
(0,025)
-0,132***
(0,026)
0,100***
(0,031)
0,006
(0,044)
-0,105***
(0,038)
-0,013
(0,042)
-0,039
(0,033)
-0,036
(0,029)
-0,040**
(0,020)
-0,010***
(0,001)
0,055*
(0,029)
0,036
(0,028)
-0,006
(0,024)
-0,054
(0,042)
0,027
(0,019)
-0,021
(0,041)
-0,089***
(0,020)
2.782
3.129
2.782
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0153.png
50
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.10: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum
for at undgå negative reaktioner på din kønsidentitet/seksuelle orientering: Jeg undlader
at holde min kæreste/ægtefælle/partner i hånden.
(1 = har undladt det inden for det
seneste år. 0 = Har ikke undladt det inden for det seneste år)
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Alder
Ingen børn
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
Jeg er under uddannelse
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer
Model 1
Marginale
effekter
0,150***
(0,024)
-0,401***
(0,032)
-0,340***
(0,038)
Model 2
Marginale
effekter
0,141***
(0,025)
-0,407***
(0,034)
-0,361***
(0,041)
Model 3
Marginale
effekter
0,134***
(0,026)
-0,370***
(0,036)
-0,342***
(0,043)
0,037
(0,054)
-0,005
(0,049)
0,042
(0,050)
0,108***
(0,040)
0,000
(0,001)
-0,016
(0,027)
-0,034
(0,031)
-0,062**
(0,030)
0,071
(0,055)
0,018
(0,022)
0,021
(0,046)
-0,066***
(0,023)
1.474
1.627
1.474
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0154.png
51
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B4.11: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum
for at undgå negative reaktioner på din kønsidentitet/seksuelle orientering: Jeg taler,
bevæger eller gebærder mig anderledes, end jeg har lyst til (fx ændrer hvordan jeg bruger
stemmen)
(1 = Inden for det seneste år har jeg talt, bevæget eller gebærdet mig anderledes,
end jeg ellers har lyst til. 0 = Inden for det seneste år har jeg ikke talt, bevæget eller
gebærdet mig anderledes, end jeg ellers har lyst til.
Forklarende variable
Bøsse
Biseksuel
Transperson
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000
indbyggere)
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg har en kæreste
Alder
Ingen børn
Jeg er uden for arbejdsmarkedet
Jeg er under uddannelse
Vestlig baggrund
Forældrenes grad af religiøsitet (I mindre
grad/I nogen grad)
Forældrenes grad af religiøsitet (I høj
grad/I meget høj grad)
Ikke deltaget i aktiviteter i LGBT+-
foreninger inden for det seneste år
Observationer
Model 1
Marginale
effekter
0,131***
(0,021)
0,023
(0,022)
0,407***
(0,026)
Model 2
Marginale
effekter
0,132***
(0,022)
0,027
(0,023)
0,399***
0,029
Model 3
Marginale
effekter
0,171***
(0,024)
-0,034
(0,022)
0,324***
(0,030)
-0.019
(0,040)
-0,022
(0,035)
-0,010
(0,039)
0,000
(0,031)
-0.004
(0.027)
-0.054***
(0.18)
-0,009***
(0,001)
0.000
(0.029)
0.054**
(0.026)
0.015
(0.023)
-0.015
(0.038)
0,047***
(0,018)
0,031
(0,038)
-0.079***
(0,019)
2.841
3.205
2.841
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0155.png
52
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
BILAG 5: SVARFORDELING PÅ UDVALGTE
BAGGRUNDSVARIABLE I LGBT-SURVEYEN
Tabel B5.1: Aldersfordelingen blandt respondenterne
Lesbisk
Pct.
(n=764)
11
29
19
20
13
5
3
100
Bøsse
Pct.
(n=1.193)
4
23
20
27
17
7
2
100
Biseksuel
Pct.
(n=983)
28
43
16
7
4
1
0
100
Transperson
Pct.
(n=588)
14
46
17
10
6
5
2
100
Total
Pct.
(n=3.528)
14
34
18
17
11
5
2
100
16-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70 år eller ældre
Total
P-værdi = 0,000
Tabel B5.2: Hvor bor du?
Lesbisk
Pct.
(n=764)
57
8
15
10
10
Bøsse
Pct.
(n=1.193)
68
7
11
6
7
Biseksuel
Pct.
(n=983)
45
14
19
10
9
Trans-
person
Pct.
(n=589)
46
10
18
11
12
Total
Pct.
(n=3.529)
56
10
15
9
9
I en stor by (mere end 100.000
indbyggere)
I en større by (fra 50.000-
100.000 indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-
49.999 indbyggere)
I en mindre by (fra 1.000-4.999
indbyggere)
I en landsby eller på landet
(under 1.000 indbyggere i
nærområdet)
Ønsker ikke at svare
Ved ikke
Total
P-værdi = 0,000
0
1
100
0
0
100
0
2
100
1
2
100
0
1
100
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0156.png
53
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B5.3: Hvad er din nuværende civilstand?
Lesbisk
Pct.
(n=764)
43
34
22
0
1
100
Bøsse
Pct.
(n=1.193)
47
30
22
0
1
100
Biseksuel
Pct.
(n=983)
55
32
9
0
4
100
Transpers
on
Pct.
(n=589)
54
28
11
1
6
100
Total
Pct.
(n=3.529)
50
31
16
1
2
100
Jeg er single
Jeg har en kæreste
Jeg er gift/i registreret
partnerskab
Jeg ønsker ikke at svare
Andet (fx i et polyforhold)
Total
P-værdi = 0,000
Tabel B5.4: Har du eller din eventuelle partner børn under 15 år?
Lesbisk
Pct. (n=764)
Ja
Nej
Andet:
Total
P-værdi = 0,000
24
75
1
100
Bøsse
Pct. (n=1.193)
5
94
0
100
Biseksuel
Pct.
(n=983)
13
86
1
100
Transperson
Pct.
(n=589)
11
88
1
100
Total
Pct. (n=3.529)
12
87
1
100
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0157.png
54
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B5.5: Hvad er den højeste uddannelse, du har gennemført?
Lesbisk
Pct.
(n=764)
12
Bøsse
Pct.
(n=1.193)
8
Biseksu
el
Pct.
(n=983)
29
Transper
son
Pct.
(n=589)
29
Total
Pct.
(n=3.529)
18
Grundskole
(folkeskole/mellemskole/realeksam
en)
Gymnasial uddannelse
(studentereksamen/HF)
Erhvervsgymnasial uddannelse
(HH/HTX/HHX)
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående (under 3 år)
Mellemlang videregående (3-4 år)
Lang videregående (5 år eller mere)
Forskeruddannelse (fx ph.d.)
Ved ikke
Andet:
Total
P-værdi = 0,000
17
2
6
6
27
26
1
0
1
100
13
4
11
8
25
27
2
0
1
100
24
3
3
4
16
16
1
2
2
100
23
5
7
4
15
10
1
1
4
100
19
3
7
6
22
21
1
1
2
100
Tabel B5.6: Hvad er din nuværende beskæftigelsesstatus?
Lesbisk
Pct.
(n=764)
Jeg er i arbejde
Jeg er under uddannelse
Jeg er uden for
arbejdsmarkedet
Andet:
Total
P-værdi = 0,000
52
28
17
3
100
Bøsse
Pct.
(n=1.193)
65
18
14
2
100
Biseksuel
Pct.
(n=983)
34
52
11
3
100
Transpers
on
Pct.
(n=589)
28
40
28
5
100
Total
Pct.
(n=3.52
9)
47
33
16
3
100
Tabel B5.7: Er du født i Danmark?
Lesbisk
Pct. (n=764)
Ja
Nej
Total
P-værdi = 0,033
94
6
100
Bøsse
Pct. (n=1.193)
91
9
100
Biseksuel
Pct. (n=983)
93
7
100
Transperson
Pct.
(n=589)
93
7
100
Total
Pct. (n=3.529)
92
8
100
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0158.png
55
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B5.8 Hvor er du født? (Kun stillet til de respondenter, der har svaret nej til,
at de er født i Danmark)
Lesbisk
Pct.
(n=47)
79
21
100
Bøsse
Pct.
(n=111)
70
30
100
Biseksuel
Pct.
(n=63)
67
33
100
Transperson
Pct.
(n=43)
77
23
100
Total
Pct.
(n=264)
72
28
100
Vestligt land
Ikke-vestligt land
Total
Tabel B5.9: Er dine forældre født i Danmark?
Lesbisk
Pct.
(n=764)
85
6
4
5
1
100
Bøsse
Pct.
(n=1.193)
85
9
3
3
0
100
Biseksu
el
Pct.
(n=983)
83
4
5
7
1
100
Transper
son
Pct.
(n=589)
85
6
5
4
1
100
Total
Pct.
(n=3.529)
84
6
4
5
1
100
Ja
Nej, hverken min mor eller far er
født i Danmark
Nej, min mor er ikke født i
Danmark
Nej, min far er ikke født i Danmark
Andet:
Total
P-værdi = 0,000
Tabel B5.10: Hvor er din mor født?
Lesbisk
Pct.
(n=74)
64
36
100
Bøsse
Pct.
(n=138)
61
39
100
Biseksuel
Pct.
(n=94)
57
43
100
Transperson
Pct.
(n=61)
69
31
100
Total
Pct.
(n=367)
62
38
100
Vestligt land
Ikke-vestligt land
Total
P-værdi = 0,535
Tabel B5.11: Hvor er din far født?
Lesbisk
Pct.
(n=81)
62
38
100
Bøsse
Pct.
(n=141)
62
38
100
Biseksuel
Pct.
(n=114)
65
35
100
Transperson
Pct.
(n=59)
73
27
100
Total
Pct.
(n=395)
65
35
100
Vestligt land
Ikke-vestligt land
Total
P-værdi = 0,501
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0159.png
56
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B5.12: I hvor høj grad er du selv religiøst praktiserende?
Lesbisk
Pct. (n=764)
I meget høj
grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Total
P-værdi = 0,002
0
3
10
23
64
100
Bøsse
Pct.
(n=1.193)
1
2
9
24
62
100
Biseksuel
Pct. (n=983)
1
4
9
21
65
100
Transperson
Pct. (n=589)
2
3
7
17
71
100
Total
Pct.
(n=3.529)
2
3
9
22
65
100
Tabel B5.13: Hvilken religion praktiserer du?
Lesbisk
Pct.
(n=274)
Kristendom (fx protestant,
katolik)
Muslimsk (fx sunni, shia)
Anden religion/tro:
ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
Bøsse
Pct.
(n=447)
Biseksuel
Pct.
(n=345)
Transpers
on
Pct.
(n=167)
Total
Pct.
(n=1.233)
79
4
12
5
100
84
3
10
3
100
72
1
18
9
100
52
1
34
13
100
75
2
16
7
100
Tabel B5.14: Hvilken religiøs baggrund har dine forældre?
Lesbisk
Pct.
(n=764)
57
2
37
2
1
100
Bøsse
Pct.
(n=1.193)
66
2
28
3
1
100
Biseksuel
Pct.
(n=983)
48
2
45
4
2
100
Transperson
Pct.
(n=589)
51
1
40
6
2
100
Total
Pct.
(n=3.529)
57
2
37
3
1
100
Kristen (fx
protestantisk, katolsk)
Muslimsk (fx sunni, shia)
Ikke-religiøs baggrund
Anden religiøs baggrund:
Ønsker ikke at svare
Total
P-værdi = 0,000
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0160.png
57
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B5.15: I hvor høj grad praktiserer/praktiserede dine forældre deres
religion?
Lesbisk
Pct.
(n=471)
4
6
13
42
33
1
100
Bøsse
Pct.
(n=849)
4
5
12
44
35
0
100
Biseksuel
Pct.
(n=522)
2
7
14
51
25
2
100
Transperson
Pct.
(n=339)
3
6
20
44
24
3
100
Total
Pct.
(n=2.181)
4
6
14
45
31
1
100
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Total
P-værdi = 0,000
Tabel B5.16: Hvilke dele af LGBT+-miljøet har du besøgt inden for det seneste år?
(Vælg evt. flere svar)
Lesbisk
Pct.
(n=741)
62
51
33
30
1
10
Bøsse
Pct.
(n=1149)
67
70
65
28
26
6
Biseksue
l
Pct.
(n=910)
50
40
40
20
4
16
Transper
son
Pct.
(n=568)
54
38
33
40
8
14
Total
Pct.
(n=3368)
59
53
46
29
12
11
Pride
Barer/diskoteker/lukkede fester
Dating-apps, såsom Grindr, Her,
Tinder og lignende
Aktiviteter i LGBT+ foreninger
Sexklubber, saunaer eller lignende
Jeg har ikke taget del i/været med
til nogen dele af LGBT+ miljøet
inden for det seneste år
Jeg mødes udelukkende privat med
andre LGBT+-personer
Cruising-steder/erotiske oaser (fx
parker og rastepladser eller
lignende)
Andet
Ønsker ikke at svare
8
0
4
15
8
2
9
3
6
6
6
1
2
0
4
1
8
1
4
1
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0161.png
58
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B5.17: Har du modtaget kønsbekræftende behandling? (Vælg evt. flere
svar)
Total
Pct. (n= 611)
57
11
2
9
39
15
5
1
Nej
Ja, laserbehandling af skægvækst
Ja, elektrolyse af skægvækst
Ja, stemmetræning
Ja, hormonbehandling
Ja, øvre kirurgi (topkirugi)
Ja, nedre kirurgi
Ønsker ikke at svare
Tabel B5.18: Har du skiftet juridisk køn?
Total
Pct. (n= 611)
19
13
3
5
17
43
2
100
Ja, fra mand til kvinde
Ja, fra kvinde til mand
Jeg har sendt ansøgningen, men er i refleksionsperioden (fra mand til kvinde)
Jeg har sendt ansøgningen, men er i refleksionsperioden (fra kvinde til mand)
Nej, men jeg har skiftet navn
Nej, og jeg har ikke skiftet navn
Ønsker ikke at svare
Total
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0162.png
59
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
BILAG 6: SVARFORDELING PÅ SPØRGSMÅLENE I
SPØRGESKEMAET TIL INTERKØNNEDE
Tabel B6.1: Aldersfordeling blandt respondenterne
16-19år
20-29år
30-39år
40-49år
50-59år
60-69år
70 år eller ældre
Ønsker ikke at svare
Total
Antal
4
12
12
3
5
5
0
1
42
Tabel B6.2: Hvor bor du?
I en stor by (mere end 100.000 indbyggere)
I en større by (fra 50.000-100.000 indbyggere)
I en mellemstor by (fra 5.000-49.999 indbyggere)
I en mindre by (fra 1.000-4.999 indbyggere)
I en landsby eller på landet (under 1.000 indbyggere i nærområdet)
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
Antal
10
5
13
8
6
0
0
42
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0163.png
60
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.3: Hvor gammel var du, da du fandt ud af, at du er født med atypiske variationer i
kønskarakteristika?
Antal
Under 1 år
1-5 år
6-10 år
11-15 år
16-20 år
21-25 år
26-30 år
31-40 år
Over 40 år
Total
Tabel B6.4: Kender dine forældre til, at du er født med atypiske variationer i
kønskarakteristika?
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
Antal
27
8
6
1
42
4
5
3
7
7
4
5
4
2
41
Tabel B6.5: Hvornår blev dine forældre klar over, at du er født med atypiske variationer i
kønskarakteristika?
Antal
Ved min fødsel
9
I min tidligste barndom (0-2 år)
I min barndom (3-12 år)
Da jeg var teenager (13-19 år)
Senere (20+ år)
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
1
2
6
8
1
0
27
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at deres forældre kender til, at de er født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0164.png
61
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.6: Hvilket køn blev du tildelt ved fødslen af jordemoderen/lægen?
Pige
Dreng
Interkønnet/ubestemt køn/usikkert køn
Ved ikke
Total
Antal
24
16
1
1
42
Tabel B6.7: Har du fået foretaget operationer på din kønslige anatomi? (Sæt evt. flere kryds)
Ja, inden for de første 2 år af mit liv
Ja, da jeg var mellem 2-14 år gammel
Ja, efter jeg var fyldt 15 år
Nej
Ved ikke
Andet
Tabel B6.8: Har du indenfor de første 14 år af dit liv modtaget behandling med
kønshormoner og/eller væksthormoner?
Ja
Nej
Ved ikke
Total
Antal
14
27
1
42
Antal
5
3
10
22
3
3
Tabel B6.9: Var du gammel nok til at blive taget med på råd i forhold til at modtage
kønshormoner og/eller væksthormoner?
Antal
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
10
4
1
0
15
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for de første 14 år af deres liv
modtog behandling med kønshormoner og/eller væksthormoner.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0165.png
62
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.10: Blev du taget med på råd i forhold til at modtage kønshormoner og/eller
væksthormoner?
Ja
Nej
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
Antal
10
0
0
0
10
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de var gamle nok til at blive taget med
på råd i forhold til at modtage kønshormoner og/eller væksthormoner.
Tabel B6.11: Hvilke konsekvenser har denne behandling haft for dig?
Overvejende positive konsekvenser
Overvejende negative konsekvenser
Hverken positive eller negative konsekvenser
Ønsker ikke at svare
Total
Antal
11
4
5
2
22
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de har fået foretaget operationer på
deres kønslige anatomi eller at de inden for de første 14 år af deres liv har modtaget behandling med
kønshormoner og/eller væksthormoner.
Tabel B6.12: Hvad identificerer du dig som?
Kvinde
Mand
Nonbinær
Andet
Total
Antal
14
16
8
4
42
Tabel B6.13: Hvordan omtaler du din variation? (Sæt evt. flere kryds)
Interkøn
Variationer i kønskarakteristika
DSD (Disorder of Sex Development)
Diagnose betegnelse (fx Klinefelter Syndrom, Turner, AGS, mv.)
Andet
Total
Antal
15
4
0
13
9
41
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0166.png
63
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.14: Hvilket juridisk køn har du i dag?
Mand
Kvinde
Total
Antal
19
23
42
Tabel B6.15: Hvad er din seksuelle orientering?
Tiltrukket af mænd
Tiltrukket af kvinder
Tiltrukket af både mænd og kvinder
Aseksuel
Andet (fx panseksuel)
Total
Antal
6
14
11
14
7
42
Tabel B6.16: Hvad er din nuværende civilstand?
Jeg er single
Jeg har en kæreste
Jeg er gift/i registreret partnerskab
Jeg ønsker ikke at svare
Andet (fx i et polyforhold)
Total
Antal
20
12
8
0
2
42
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0167.png
64
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.17: Hvad er den højeste uddannelse, du har gennemført?
Grundskole (folkeskole/mellemskole/realeksamen)
Gymnasial uddannelse (studentereksamen/HF)
Erhvervsgymnasial uddannelse (HH/HTX/HHX)
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort videregående (under 3 år)
Mellemlang videregående (3-4 år)
Lang videregående (5 år eller mere)
Forskeruddannelse (fx Ph.d.)
Ved ikke
Andet
Total
Antal
11
5
3
8
1
7
5
2
0
0
42
Tabel B6.18: Hvad er din nuværende beskæftigelsesstatus?
Jeg er i arbejde
Jeg er under uddannelse
Jeg er uden for arbejdsmarkedet pga. sygdom
Jeg er på anden måde uden for arbejdsmarkedet (fx ledig, pensionist,
efterlønsmodtager)
Andet
Total
Antal
14
11
6
10
1
42
Tabel B6.19: Angiv venligst din grad af enighed eller uenighed i de enkelte udsagn: Mine
forældre har været gode til at støtte mig i de udfordringer og valg det har medført.
Antal
Helt enig
11
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
6
3
1
6
0
0
27
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at deres forældre kender til, at de er født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0168.png
65
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.20: Angiv venligst din grad af enighed eller uenighed i de enkelte udsagn: Det har
været et tabu i familien/vi har stort set aldrig talt om det.
Antal
Helt enig
8
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
1
3
5
10
0
0
27
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at deres forældre kender til, at de er født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.21: Angiv venligst din grad af enighed eller uenighed i de enkelte udsagn: Mine
forældre har holdt det hemmeligt for mig
Antal
Helt enig
3
Enig
2
Hverken enig eller uenig
4
Uenig
2
Helt uenig
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
14
2
0
27
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at deres forældre kender til, at de er født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.22: Angiv venligst din grad af enighed eller uenighed i de enkelte udsagn: Mine
forældre har så vidt muligt ladet mig selv træffe beslutninger ift. eventuelle behandlinger.
Antal
Helt enig
12
Enig
5
Hverken enig eller uenig
2
Uenig
1
Helt uenig
4
Ved ikke
1
Ønsker ikke at svare
1
Total
27
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at deres forældre kender til, at de er født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0169.png
66
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.23: Ved din partner/kæreste, at du er født med atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
Antal
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
Total
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de har en kæreste eller er
gift/ i et registreret partnerskab.
19
1
0
20
Tabel B6.24: Hvordan har din partner/kæreste reageret på, at du er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika?
Antal
Meget positivt og støttende
Overvejende positivt og støttende
Hverken positivt eller negativt
Overvejende negativt og ikke-støttende
Meget negativt og ikke-støttende
Andet
Total
14
3
0
0
1
1
19
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at deres kæreste/partner ved, at de er
født med atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn).
Tabel B6.25: Er der personer i din familie, som du ikke har fortalt, at du er født med atypiske
variationer i kønskarakteristika (interkøn)? (Sæt evt. flere krydser)
Antal
Ja, min far/mine fædre
13
Ja, min mor/mine mødre
9
Ja, min stedfar/mine stedfædre
Ja, min stedmor/mine stedmødre
Ja, en eller flere søskende
Ja, bedsteforældre
Ja, andre familiemedlemmer
Ja, min svigerfamilie
Nej, jeg er åben over for alle i min familie
Ønsker ikke at svare
5
5
11
15
20
11
16
1
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0170.png
67
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.26: Hvorfor har du ikke fortalt den eller de nævnte familiemedlemmer om, at du er
født med atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn)? (Sæt evt. flere krydser)
Antal
Jeg har ikke behov for at være åben om det.
8
Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
6
Jeg tror, at de vil blive kede af det.
Jeg tror, at de vil afbryde kontakten med mig.
Jeg tror, at de vil forsøge at "omvende" mig.
Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver sværere at være
åben, som årene går.
Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
Jeg tror, at det vil gøre mit liv mere besværligt.
Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
Jeg har ikke så meget med min familie at gøre.
Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
Jeg er genert.
Jeg er uafklaret/i tvivl om, at jeg er født med atypiske variationer i
kønskarakteristika.
Jeg skammer mig over det.
Ønsker ikke at svare.
Andet
3
3
3
6
3
1
8
5
4
6
2
3
6
3
7
0
5
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de ikke har fortalt at de er født med
atypiske variationer i kønskarakteristika til en eller flere personer i deres familie ikke
Tabel B6.27: Er der personer på din arbejdsplads, som du ikke har fortalt, at du er født med
atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn)? (Sæt evt. flere krydser)
Antal
Ja, ledere/chefer
5
Ja, kollegaer
Ja, kunder, brugere, klienter, borgere eller patienter
Ja, elever/studerende
Nej, jeg er åben over for alle på min arbejdsplads
Ikke relevant for mig
Ønsker ikke at svare
Andre
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de er i arbejde.
3
6
1
0
5
1
0
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0171.png
68
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.28: Hvorfor har du ikke fortalt den eller de nævnte personer på din arbejdsplads, at
du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn)? (Sæt evt. flere krydser)
Antal
Jeg har ikke behov for at være åben om det.
0
Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
3
Jeg tror, at de vil blive kede af det.
0
Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig.
1
Jeg tror, at de vil sladre, mobbe og chikanere mig.
Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver sværere at
være åben, som årene går.
Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
Jeg tror, at det vil gøre mit liv mere besværligt.
Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
Jeg skammer mig over det.
Jeg tror, at jeg vil blive fyret.
Jeg tror, at jeg vil blive forflyttet til en anden funktion uden kontakt
med kunder.
Jeg er uafklaret/i tvivl om, at jeg er født med atypiske variationer i
kønskarakteristika.
Ønsker ikke at svare.
Andet
3
2
0
0
0
0
1
0
0
1
0
1
0
0
4
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de ikke har fortalt en eller flere på
arbejdspladsen, at de er født med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.29: Er der personer på din uddannelse, som du ikke har fortalt, at du er født med
atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn)? (Sæt evt. flere krydser)
Total
Antal
Ja, undervisere, lærere eller ledere
8
Ja, studie- eller klassekammerater
Nej, jeg er åben over for alle på min uddannelse
Ikke relevant for mig
Ønsker ikke at svare
Andre
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de er under uddannelse.
6
1
2
0
0
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0172.png
69
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.30: Hvorfor har du ikke fortalt den eller de nævnte personer på din uddannelse, at
du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn)? (Sæt evt. flere krydser)
Antal
Jeg har ikke behov for at være åben om det.
4
Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
Jeg tror, at de vil blive kede af det.
Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig.
Jeg tror, at de vil sladre, mobbe og chikanere mig.
Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver sværere at
være åben, som årene går.
Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
Jeg tror, at det vil gøre mit liv mere besværligt.
Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
Jeg skammer mig over det.
Jeg er uafklaret/i tvivl om, at jeg er født med atypiske variationer
i kønskarakteristika.
Ønsker ikke at svare.
Andet
1
0
2
1
0
1
1
3
2
0
4
4
2
1
0
1
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at der er en eller flere på deres
uddannelsessted, som ikke ved at de er født med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.31: Er der venner eller bekendte, som du ikke har fortalt, at du er født med
atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn)? (Sæt evt. flere krydser)
Antal
Ja, nære venner
Ja, andre venner
Ja, bekendte
Nej, jeg er åben over for alle min venner og bekendte
Ønsker ikke at svare
Andre
9
15
17
15
3
1
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0173.png
70
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.32: Hvorfor er du ikke åben over for den eller de venner/bekendte? (Sæt evt. flere
krydser)
Antal
Jeg har ikke behov for at være åben om det.
12
Jeg tror ikke, at de vil acceptere det.
2
Jeg tror, at de vil blive kede af det.
0
Jeg tror, at de vil undgå kontakt med mig.
Jeg tror, at de vil sladre, mobbe og chikanere mig.
Jeg har holdt det hemmeligt i mange år, og det bliver sværere at være åben, som
årene går.
Når man først har fortalt det, kan man ikke fortryde.
Jeg tror, at de vil reagere med trusler eller vold.
Jeg tror, at det vil gøre mit liv mere besværligt.
Jeg tror, at de vil reagere med tavshed.
Jeg tror, at det vil sætte dem i forlegenhed.
Jeg ved, at de ikke vil kunne forstå det.
Jeg tror, at de vil fortælle det til andre.
Jeg skammer mig over det.
Jeg er uafklaret/i tvivl om, at jeg er født med atypiske variationer i
kønskarakteristika.
Jeg tror, at de vil sladre, mobbe eller chikanere mig.
Ønsker ikke at svare.
Andet
3
1
3
3
1
6
4
6
2
4
7
3
2
1
2
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de ikke er åbne over for venner og/eller
bekendte.
Tabel B6.33: Har du inden for det seneste år oplevet negative reaktioner på, at du er født
med atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn) fra personer i din omgangskreds?
(Sæt evt. flere krydser)
Antal
Ja, fra familiemedlemmer
4
Ja, fra personer på min arbejdsplads/uddannelse
6
Ja, fra venner eller bekendte
Nej, jeg har ikke været åben over for nogen af de nævnte grupper
Nej, jeg har ikke oplevet negative reaktioner fra nogen af de nævnte
grupper
Andre
4
7
23
1
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0174.png
71
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.34: Hvilke negative reaktioner har du oplevet? (Sæt evt. flere krydser)
Manglende accept
Uønsket/overdreven opmærksomhed
At den/de pågældende personer blev kede af det
At den/de pågældende personer afbrød kontakten med mig
At den/de pågældende personer forsøgte at ”omvende” mig
At den/de pågældende personer reagerede med chikane, mobning eller
latterliggørelse
At den/de pågældende personer reagerede med trusler eller vold
At den/de pågældende personer reagerede med tavshed
Ønsker ikke at svare
Andet
Antal
8
1
1
5
6
7
3
3
1
1
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år har oplevet
negative reaktioner på, at de er født med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.35: Har du inden for det seneste år følt dig diskrimineret af omverdenen på grund
af, at du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn)?
Antal
Ja
15
Nej
18
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Total
7
1
41
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0175.png
72
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.36: På hvilke af følgende steder har du følt dig diskrimineret inden for det seneste
år? (Sæt evt. flere kryds)
Antal
I mit boligkvarter
1
På gaden/offentlige steder
I butikker/forretninger
På min arbejdsplads
På mit uddannelsessted
I offentlig transport (fx bus, metro og tog)
På restauranter eller caféer
I nattelivet/på diskoteker
På offentlige kontorer
På de sociale medier
Traditionelle medier (fx avis, radio, TV)
I sundhedsvæsnet (fx på hospitalet, hos læge, hos jordemoder eller hos
fysioterapeut
Af politiet/ved domstolen
I dagsinstitutioner/skoler (fx i forbindelse med afhentning af børn)
I LGBT+ miljøet
Sports-, gymnastik-, svømme-, eller idrætsforeninger
Fritidssteder/i foreningslivet i øvrigt
Andre steder
Ønsker ikke at svare
5
3
4
4
1
4
2
3
8
8
8
0
2
5
7
4
0
1
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år har følt sig
diskrimineret af omverden pga., at de er født med atypiske variationer i kønskarakteristika.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0176.png
73
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.37: Hvordan er denne diskrimination kommet til udtryk? (Sæt evt. flere kryds)
Uønsket eller overdreven opmærksomhed
Nedladende eller hadefulde kommentarer
Drillerier, latterliggørelse eller mobning
Forskelsbehandling ift. at få adgang til aktiviteter, arrangementer eller foreninger
Forskelsbehandling ifm. jobsamtaler eller jobfunktioner
Forskelsbehandling ifm. eksamen eller faglig evaluering.
Forskelsbehandling fra myndighedernes side
Forskelsbehandling i sundhedsvæsnet (fx på hospital, hos læge, hos jordemoder
eller hos fysioterapeut)
Trusler om fysisk vold
Udsat for fysisk vold (hadforbrydelse)
Usynliggjort fx manglende anerkendelse
Mødt med antagelser om, at personer født med variationer i kønskarakteristika
(interkøn) ikke findes
Ønsker ikke at svare
Andet
Antal
7
6
7
4
5
3
4
7
3
2
6
8
0
1
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år har følt sig
diskrimineret af omverden pga., at de er født med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.38: Hvor ofte har du inden for det seneste år oplevet at blive ”outet” på en måde,
som var ubehageligt? (At andre personer afslører, at du har atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn) uden dit samtykke)
Antal
Hver dag
2
Nogle gange om ugen
Et par gange om måneden
Nogle gange om året
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
Total
0
0
10
9
17
2
40
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0177.png
74
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.39: Er der inden for det seneste år nogle ting, som du ofte har undgået at gøre i det
offentlige rum for at undgå negative reaktioner på, at du er født med atypiske variationer i
kønskarakteristika (interkøn)?
Antal
Ja
21
Nej
17
Ved ikke
1
Ønsker ikke at svare
1
Total
40
Tabel B6.40: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum for
at undgå negative reaktioner på, at du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika
(interkøn): Jeg undlader at holde min kæreste/ægtefælle/partner i hånden.
Antal
Altid
1
Ofte
1
Nogle gange
1
Sjældent
2
Aldrig
11
Ønsker ikke at svare
2
Total
18
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år er nogle
ting, som de ofte har undgået at gøre i det offentlige rum for at undgå negative reakationer på at være født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.41: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum for
at undgå negative reaktioner på, at du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika
(interkøn): Jeg undlader at kramme, kærtegne eller kysse min kæreste/partner/ægtefælle.
Antal
Altid
0
Ofte
2
Nogle gange
3
Sjældent
1
Aldrig
Ønsker ikke at svare
Total
11
1
18
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år er nogle
ting, som de ofte har undgået at gøre i det offentlige rum for at undgå negative reakationer på at være født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0178.png
75
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.42: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum for
at undgå negative reaktioner på, at du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika
(interkøn): Jeg klæder mig anderledes, end jeg helst ville.
Antal
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ønsker ikke at svare
Total
3
4
3
3
4
1
18
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år er nogle
ting, som de ofte har undgået at gøre i det offentlige rum for at undgå negative reakationer på at være født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.43: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum for
at undgå negative reaktioner på, at du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika
(interkøn): Jeg vælger på anden vis at ændre eller tilpasse mit udseende (fx ved at skjule eller
nedtone synlige tegn på, at jeg er født med variationer i kønskarakteristika (interkøn).
Antal
Altid
4
Ofte
4
Nogle gange
5
Sjældent
1
Aldrig
5
Ønsker ikke at svare
0
Total
19
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år er nogle
ting, som de ofte har undgået at gøre i det offentlige rum for at undgå negative reakationer på at være født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0179.png
76
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.44: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum for
at undgå negative reaktioner på, at du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika
(interkøn): Jeg taler, bevæger eller gebærder mig anderledes end jeg har lyst til (fx ændre
hvordan jeg bruger stemmen).
Antal
Altid
3
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ønsker ikke at svare
Total
2
4
4
3
2
18
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år er nogle
ting, som de ofte har undgået at gøre i det offentlige rum for at undgå negative reakationer på at være født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.45: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum for
at undgå negative reaktioner på, at du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika:
Jeg undlader at formulere mig på en måde, der kan ”afsløre”, at jeg er født med variationer i
kønskarakteristika (interkøn) (fx at reagere på negative ytringer om at være interkønnet og
undgå bestemte emner).
Antal
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Ønsker ikke at svare
Total
6
2
4
1
6
0
19
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år er nogle
ting, som de ofte har undgået at gøre i det offentlige rum for at undgå negative reakationer på at være født
med atypiske variationer i kønskarakteristika.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0180.png
77
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.46: Er der bestemte steder, som du inden for det seneste år har undgået at opholde
dig/færdes fordi du er født med atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn)?
Antal
Ja
Nej
Ønsker ikke at svare
Total
17
21
0
38
Tabel B6.47: Hvilke steder har du undgået?
Gader med barer/forlystelser
Offentlige transport (fx bus eller tog)
Øde steder mellem offentlige transport og hjemmet
Efter et givent tidspunkt på aftenen/natten
Steder med mange mennesker
Andet
Antal
4
3
3
6
6
7
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år har undgået
at opholde sig/færdes bestemte steder, fordi de er født med atypiske variationer i kønskarakteristika.
Tabel B6.48: Hvorfor undgår du disse steder? (Sæt evt. flere kryds)
Antal
Jeg frygter tilråb og chikane
Jeg frygter verbale trusler
Jeg frygter fysisk vold
Jeg frygter at blive set af personer, som ikke ved, at jeg er født
med atypiske kønskarakteristika (interkøn)
Jeg opfatter det som et utrygt rum
Ønsker ikke at svare
Andet
7
6
5
6
10
0
3
Note: Spørgsmålet er kun stillet til de respondenter, som har angivet, at de inden for det seneste år har undgået
at opholde sig/færdes bestemte steder, fordi de er født med atypiske variationer i kønskarakteristika.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0181.png
78
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.49: I hvilken grad oplever du, at der er tiltrækkelig viden om personer født med
atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn) i Danmark?
Antal
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lav grad
I meget lav grad
Ved ikke
Total
1
2
3
3
28
0
37
Tabel B6.50: Hvilke af følgende udsagn passer på din egen opfattelse af at være født med
atypiske variationer i kønskarakteristika (interkøn)? (Sæt evt. flere krydser)
Antal
Jeg har det godt med det.
Jeg er ked af det.
Jeg er stolt af det.
Jeg skammer mig over det.
Jeg er afklaret med det.
Ingen af disse udsagn passer på min opfattelse.
12
2
3
8
20
0
Tabel B6.51: Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg opfatter mig selv som en del af LGBTI+-
miljøet.
Antal
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Total
14
9
6
3
5
37
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0182.png
79
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B6.52: Trivselsniveau blandt interkønnede
Antal
0-35
36-50
Over 50
Total
11
7
19
37
Tabel B6.53: Ensomhed blandt interkønnede
Antal
Ikke ensom
Ensom
Total
13
24
37
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0183.png
80
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
BILAG 7: SVARFORDELING PÅ UDAVALGTE SPØRGSMÅL FOR
NON-BINÆRE RESPONDENTER
Tabel B7.1: Er der personer i din familie, som du ikke har fortalt om din kønsidentitet?
Non-binære
Non-binære
Total
(ikke
(transpersoner)
transpersoner)
Pct. (n = 104)
Pct. (n = 202)
Pct. (n = 306)
Ja, min far/mine fædre
59
46
50
Ja, min mor/mine mødre
52
32
39
Ja, min stedfar/mine stedfædre
24
14
18
Ja, min stedmor/mine
22
16
18
stedmødre
Ja, en eller flere søskende
52
39
43
Ja, bedsteforældre
53
49
50
Ja, andre familiemedlemmer
60
64
63
Ja, min svigerfamilie
36
28
30
Nej, jeg er åben over for alle i
15
21
19
min familie
Ønsker ikke at svare
10
4
6
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed og derfor summere totalen
til mere end 100 %.
Tabel B7.2: Er der venner eller bekendte, som du ikke har fortalt om din kønsidentitet?
Non-binære (ikke
Non-binære
Total
transpersoner)
(transpersoner)
Pct. (n = 104)
Pct. (n = 198)
Pct. (n = 302)
Ja, nære venner
19
21
20
Ja, andre venner
45
46
46
Ja, bekendte
54
58
56
Nej, jeg er åben over for alle
25
32
29
venner og bekendte
Ønsker ikke at svare
5
3
3
Andre
3
4
4
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed og derfor summere totalen
til mere end 100 %.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0184.png
81
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B7.3: Har du inden for det seneste år oplevet negative reaktioner på at have fortalt
om din kønsidentitet til personer i din omgangskreds?
Non-binære
Non-binære
Total
(ikke
(transpersoner)
transpersoner)
Pct. (n = 103)
Pct. (n = 196)
Pct. (n = 299)
Ja, fra familiemedlemmer
12
35
27
Ja, fra personer på min
14
24
21
arbejdsplads/uddannelse
Ja, fra venner eller bekendte
17
27
24
Nej, jeg har ikke været åben over
19
14
16
for nogen af de nævnte grupper
Nej, jeg har ikke oplevet negative
46
31
36
reaktioner fra nogen af de
nævnte grupper
Andre
5
6
5
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed og derfor summere totalen
til mere end 100 %.
Tabel B7.4: Har du inden for det seneste år følt dig diskrimineret af omverdenen på
grund af din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet?
Non-binære (ikke
Non-binære
Total
transpersoner)
(transpersoner)
Pct. (n = 102)
Pct. (n = 193)
Pct. (n = 295)
Ja, på grund af min
32
66
54
kønsidentitet
Ja, på grund af min
47
44
45
seksuelle orientering
Nej
28
18
22
Ved ikke
16
10
12
Ønsker ikke at svare
2
2
2
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed og derfor summere totalen
til mere end 100 %.
Tabel B7.5: Er der bestemte steder, som du inden for det seneste år har undgået at
opholde dig/færdes på grund af din kønsidentitet eller seksuelle orientering?
Non-binære (ikke
Non-binære
Total
transpersoner)
(transpersoner)
Pct. (n = 95)
Pct. (n = 190)
Pct. (n = 285)
Ja
35
43
40
Nej
60
50
53
Ønsker ikke at svare
5
7
6
Total
100
100
100
P-værdi: 0.279
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0185.png
82
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B7.6: Hvordan oplever du generelt synet på din kønsidentitet i Danmark? (På en
skala fra 1-5, hvor 1 er meget positivt og 5 er meget negativt)
Non-binære (ikke
Non-binære
Total
transpersoner)
(transpersoner)
Pct. (n = 94)
Pct. (n = 188)
Pct. (n = 282)
1) Meget positivt
4
1
2
2)
7
7
7
3)
38
31
34
4)
35
43
40
5) Meget negativt
10
17
15
Ved ikke
5
1
2
Total
100
100
100
Note: P-værdien kan ikke udregnes med en χ2-test, da antallet af celler, der har en forventet frekvens under 5,
overstiger 20 %.
Tabel B7.7: Er der personer på din arbejdsplads, som du ikke har fortalt om din
kønsidentitet?
Non-binære
Non-binære
Total
(ikke
(transpersoner)
transpersoner)
Pct. (n = 30)
Pct. (n = 42)
Pct. (n = 72)
Ja, ledere/chefer
53
57
56
Ja, kollegaer
47
67
58
Ja, kunder, brugere, klienter,
23
52
40
borgere eller patienter
Ja, elever/studerende
33
33
33
Nej, jeg er åben over for alle på
13
10
11
min arbejdsplads
Ikke relevant for mig
17
5
10
Ønsker ikke at svare
10
5
7
Andre
3
12
8
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed og derfor summere totalen
til mere end 100 %.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0186.png
83
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B7.8: Er der personer på dit uddannelsessted, som du ikke har fortalt om din
kønsidentitet?
Non-binære (ikke
Non-binære
Total
transpersoner)
(transpersoner)
Pct. (n = 56)
Pct. (n = 85)
Pct. (n = 141)
Ja, undervisere, lærere eller
ledere
61
72
67
Ja, studie- eller
45
56
52
klassekammerater
Nej, jeg er åben over for alle
på mit uddannelsessted
16
21
19
Ikke relevant for mig
11
4
6
Ønsker ikke at svare
4
1
2
Andre
9
8
9
Note: Respondenterne har haft mulighed for at markere mere end én svarmulighed og derfor summere totalen
til mere end 100 %.
Tabel B7.9: Hvor ofte har du inden for det seneste år oplevet at blive ”outet” på en
måde, som var ubehagelig?
Non-binære (ikke
Non-binære
Total
transpersoner)
(transpersoner)
Pct. (n = 95)
Pct. (n = 190)
Pct. (n = 285)
Hver dag
0
1
0
Nogle gange om ugen
1
1
1
Et par gange om
4
4
4
måneden
Nogle gange om året
18
25
23
Sjældnere
24
25
25
Aldrig
44
38
40
Ved ikke
8
6
7
Total
100
100
100
Note: P-værdien kan ikke udregnes med en χ2-test, da antallet af celler, der har en forventet frekvens under 5,
overstiger 20 %.
 LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 98: Orientering om undersøgelse af udfordringer og stigma ved at have en LGBTI-identitet, fra minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling
2226404_0187.png
84
Bilag til Undersøgelse af udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet i
Danmark
ALS RESEARCH
Tabel B7.10 Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum
for at undgå̊ negative reaktioner på din kønsidentitet: Jeg underlader at holde min
kæreste/ægtefælle/partner i hånden.
Non-binære
Non-binære
Total
(ikke transpersoner)
(transpersoner)
Pct. (n = 94)
Pct. (n = 189)
Pct. (n = 283)
Altid
3
4
4
Ofte
12
5
7
Nogle gange
14
13
13
Sjældent
14
15
14
Aldrig
45
47
46
Ønsker ikke at svare
13
17
16
Total
100
100
100
P-værdi: 0,391
Tabel B7.11: Hvor ofte har du inden for det seneste år gjort følgende i det offentlige rum
for at undgå̊ negative reaktioner på din kønsidentitet: Jeg taler, bevæger eller gebærder
mig anderledes, end jeg har lyst til (fx ændre hvordan jeg bruger stemmen).
Non-binære
Non-binære
Total
(ikke transpersoner)
(transpersoner)
Pct. (n = 95)
Pct. (n = 190)
Pct. (n = 285)
Altid
4
3
3
Ofte
8
19
16
Nogle gange
19
26
24
Sjældent
16
18
18
Aldrig
51
32
38
Ønsker ikke at
2
2
2
svare
Total
100
100
100
Note: P-værdien kan ikke udregnes med en χ2-test, da antallet af celler, der har en forventet frekvens under 5,
overstiger 20 %.