Fra:
Sendt:
14. juni 2020 18:53
Til:
Emne:
Racisme bør behandles af Ligestillingsudvalget
Jeg er selv brun, adopteret til Danmark i 1968, og har dermed oplevet hvordan vi som danskere
opfører os overfor fremmedede.
Det var meget flot formuleret af Sandy Brink i Politiken, hvor hun som mor fortalte om den måde
hendes brune datter bliver mødt i hverdagen.
Hårene rejste sig på mine arme mens jeg læste hendes ord, fordi det hun skrev der skete for hendes
16 årige datter, var ting som jeg som 16 årig også oplevede i min hverdag, og havde oplevet siden
jeg kom til landet, med mine nye forældre i 1968.
Efter at have læst det blev jeg ked af det, for på 40 år er vi noget - ingen steder!!?
Derfor er det også sørgeligt, at Black lives matter, på rekordtid har fået rykket hele dabatten til at
handle om talskvindens person og karakter, i stedet for den manglende ligestilling der er i
samfundet, når det gælder farvede.
Men også pressen har været med til at afspore en ellers vigtig debat, da den drejede historien om
den store demonstration, til at dreje sig om smittetryk i stedet for om den strukturelle racisme.
Og nu afspores debatten endnu engang, i en debat om hvad vi gør med vores historiske
mindesmærker, i stedet for at debattere, hvad der sker her og nu.
Vi har brug for den rigtige debat. Debatten om hvorfor vi i et så demokratisk samfund som vores,
hvor vi roser os selv for fællesskab og tolerance.
Hvorfor vi i det samfund ikke er særligt gode til ligestilling.
Ligestilling er et helt bevidst ord, for det er ligestilling der er brug for, og derfor mener jeg, at
Folketingets Ligestillingsudvalg må tage stilling til hvordan vi kommer denne manglende
ligestilling til livs blandt vore borgere.
Jeg stiller mig gerne til rådighed, for uddybende spørgsmål.
mvh
René Vilstrup-Bie�½��
Løget Høj 49C
7100 Vejle
Mobil: 93600216
E-mail: