LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del Bilag 78
Offentligt

Knæk

tonen

Undersøgelse af trivsel, ligestilling

og sexchikane blandt PROSAs

medlemmer.

- og koden for at få

flere kvinder i it-faget

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Forbundet af It-professionelle

Undersøgelse udarbejdet af KVINFO for PROSA

Rebekka Mahler, Rikke Voergård-Olesen,

Soﬁe Birkedahl Scheel & Katrine Søndergaard

Layout: Victor Ovesen

Februar 2020

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Indhold

Resumé

Forekomst og karakter

Konsekvenser

Introduktion

Forandringspotentialer og anbefalinger

Fælles viden – fælles sprog – fælles handling

Opbakning og ansvar

Hjælp og rådgivning

Kultur og stereotyper inden for it-faget

Verbal sexchikane

Fysisk sexchikane

Arbejdsklima med stødende billeder mv.

Uønsket deling af materiale med seksuelt indhold

Seksuelle overgreb, blottelse og nøgenhed

Andre typer af uønsket seksuel adfærd

Krænkelser og tid – arbejdsliv versus nu

Udøvere af sexchikane

Udøveres position på arbejdspladsen

Vurdering af egen adfærd

Vidner til chikane

It-faget og sexchikane samt kønskrænkende adfærd

Viden om krænkelser og politikker på arbejdspladsen

Uvidenhed om politikker

Reaktioner på krænkelser – hvem har ansvaret?

Ligestilling og ligebehandling på arbejdspladsen

#MeToo og myten om ligestilling

Baggrund og repræsentativitet

Konsekvenser

Chikane og krænkelser giver dårligt arbejdsmiljø

Kvinders trivsel

Trivsel og plads til forskellighed

For ”kvindelig” eller ”mandlig”?

Mænds trivsel

Copingstrategier

Hård i filten og sjov – eller en killjoy?

Talenttab

Konklusion

Metode

Sexchikane og kønskrænkende adfærd – begrebsbrug

Udfordringer ift. at undersøge sexchikane

og kønskrænkende adfærd

Surveyen

Kvalitative interviews

Omfang og karakter

Sexchikane og konkrete seksualiserende krænkelser

Hvad viser andre undersøgelser?

Alder

Omfanget af krænkelser det seneste år

Kønskrænkende adfærd

Litteraturliste

Bilag 1:

Spørgsmålsbatteri om krænkende handlinger

Bilag 2:

Konkrete hændelser og kønsfordelingen blandt

udøvere af chikane/krænkelser

Bilag 3:

Udøvers position på arbejdspladsen

Bilag 4:

Kvinder i it-sektoren

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Resumé

KVINFOs videnscenter har på vegne af PROSA undersøgt udfordringer og

forandringspotentialer vedrørende trivsel og ligestilling blandt PROSAs

medlemmer med fokus på sexisme, sexchikane og kønskrænkende ad-

færd. Rapporten er baseret på en survey og en række kvalitative interviews

med PROSAs medlemmer ansat inden for it-faget. Undersøgelsen følger

metodisk og tematisk en lignende undersøgelse blandt PROSAs studie-

medlemmer, ”Knæk koden for it- og techfagets fremtid”, som KVINFO

også har udarbejdet.

Nærværende undersøgelse belyser omfang, karakter og konsekvenser af

sexchikane og kønskrænkende adfærd bredt set. Undersøgelsen peger

på forandringspotentialerne og mulighederne for at iværksætte, støtte og

vejlede indsatser rettet mod forebyggelse af sexchikane og kønnede kræn-

kelser inden for it-faget. Med undersøgelsen opfordrer vi arbejdspladser,

fagforeninger og organisationer med it-ansatte til at udarbejde og iværk-

sætte politikker og kulturforandrende tiltag, så it-faget kan tiltrække og

fastholde alle talenter uanset køn.

Hver tredje af PROSAs kvindelige medlemmer angiver at have været udsat

for krænkelser i relation til køn i løbet af deres arbejdsliv. Det er også den

type krænkelse, hvor der er størst kønsmæssig forskel, idet 3 pct. mænd til

sammenligning angiver at være blevet krænket på deres køn.

Når vi spørger ind til forskellige konkrete krænkelser med eksempler, viser

undersøgelsen, at krænkelser i relation til køn og herefter verbale og fysi-

ske krænkelser (der falder ind under eksempler på sexchikane) er de typer

af krænkelser, der ifølge respondenterne er de mest udbredte.

Ca. hver tiende kvinde angiver at have været udsat for nedladende, kræn-

kende og/eller ydmygende kommentarer om deres køn indenfor de sene-

ste 12 måneder.

Hvad angår alle former for krænkelser, angiver 44,5 pct. af de kvindelige

respondenter at have været udsat for mindst én af de forskellige former

for krænkelser, som vi spørger ind til, i deres arbejdsliv. Det samme gæl-

der 12 pct. af mændene. Inden for de seneste 3 måneder angiver 6,4 pct.

af kvinderne at have været udsat for en eller flere krænkelser; det samme

gælder 1,9 pct. af mændene. Inden for de seneste 12 måneder angiver 17,4

pct. kvinder at have været udsat for en eller flere krænkelser, og 4,9 pct.

mænd angiver det samme.

Resultaterne kan for kvindernes vedkommende være en smule overesti-

merede, da flere kvinder, der har været udsat for krænkelser, kan tænkes

at have valgt at besvare surveyen.

Respondenterne angiver, at mænd i langt større udstrækning end kvinder

udøver sexchikane og kønskrænkende adfærd. Når mænd udsættes for

krænkelser, angiver de, at det i langt overvejende grad også er mænd, der

er udøvere. Men der er også kvinder, der krænker mænd. Det er særligt

fremtrædende, når vi ser på kønskrænkende adfærd, hvor langt flere kvin-

der (87,5 pct.) end mænd (27,1 pct.) angives som udøvere af de mandlige

respondenter Tallene for mænd, som angiver at have været udsat for køn-

nede krænkelser, er dog lave (tallet er 3 pct. (se tabel side 26)).

Undersøgelsen viser desuden, at der er et stort fortolkningsspænd ift., hvad

”sexchikane” er, samt uvidenhed om, hvad begrebet dækker over. Hertil er

alle uanset køn i høj grad uvidende om, hvorvidt der er politikker ift. sexchi-

kane og kønskrænkende adfærd på deres arbejdsplads, samt hvor de kan

henvende sig for eventuel hjælp.

Forekomst og karakter

Undersøgelsen dokumenterer et væsentligt omfang af sexchikane og

kønskrænkende adfærd blandt PROSAs medlemmer.

Hver femte kvinde angiver at have været udsat for sexchikane, når vi spør-

ger ”Har du været udsat for seksuel chikane?” uden at eksemplificere. 2,5

pct. af mændene angiver at have været udsat for seksuel chikane.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Konsekvenser

Undersøgelsen indikerer en sandsynlig sammenhæng mellem trivsel og

udsathed for krænkelser. Det kvalitative materiale viser, at de responden-

ter, der angiver at opleve sexchikane og/eller kønskrænkende adfærd ifm.

arbejdet, erfarer, at det påvirker deres arbejdsglæde og afholder dem fra

at være fuldt til stede med deres person og kompetencer/talent på arbej-

det. I surveyen kan vi konstatere et sammenfald mellem lavere trivsel og

krænkelser. Bl.a. scorer de personer, der angiver at have været udsat for

krænkelser, lavere på en række trivselsparametre end de, der angiver ikke

at have været udsat for krænkelser.

Tonen og kulturen på nogle arbejdspladser beskrives af informanterne

som ”hård”, hvilket har ekskluderende implikationer både for de direkte

udsatte og for “vidner”. Omgangstonen er bl.a. med til at afholde særligt

kvinder fra at deltage i fællesskabet på arbejdspladsen, fx deltage i sociale

arrangementer, eller opholde sig forskellige steder på arbejdspladsen, fx i

frokoststuen eller ved kaffeautomaten.

Kulturen stiller med andre ord nogle særlige krav til nogle medarbejdere,

som må ”tilpasse” sig miljøet. De kvinder og mænd, vi har interviewet, be-

skriver, at kvinder må ”udvikle copingstrategier” for at kunne gebærde sig

på arbejdet og undgå krænkelser. Disse ”strategier” tærer på energi, både

fysisk og mentalt, og påvirker kvinderne meget direkte. Eksempelvis i form

af særlig påklædning til arbejdet, som hættetrøje og hængebukser, ved at

undgå at indtage fysiske positioner, der kan give anledning til krænkelser

(man lægger sig fx ikke ned for at ordne ledninger som kvinde, selvom

man er teknikeren), eller ved at man på forhånd forbereder sig på at hhv.

”grine med på joken” eller sige fra på ”en passende måde”.

I sidste ende kan forekomsten af den særlige omgangstone og forekom-

sten af verbale og fysiske krænkelser bidrage til at holde særligt kvinder

væk fra it-faget.

Introduktion

Der var engang, hvor softwareiværksætterne hed Elsie og Dina, og kvin-

derne var it-pionerer. Når vi går blot lidt tilbage i historien, spillede kvinder

en central rolle inden for it og samfundsudvikling, fx som kodere bag de

digitale krigsmaskiner under Anden Verdenskrig og programmører til Na-

sa-teknikken, der sendte de første mennesker ud i rummet og til Månen.

I dag skal man lede længe efter kvinderne i it-faget. Blot hver fjerde ansatte

i it-branchen er kvinde (se bilag 4). Det er et problem for faget og for det

danske samfund, fremtidens innovation og udviklingen af nye produkter,

at der er for få kvinder og for lidt diversitet i it-faget. Set over de seneste ti år

er der desværre ikke sket meget, hvad angår at øge antallet af kvinder i fa-

get. Undersøgelsens resultater peger på, at et øget fokus på trivsel, seksuel

chikane og kønskrænkende adfærd kan være en nøgle til at få rekrutteret

og fastholdt kvinder inden for it-faget. Men der er brug for en aktiv indsats

for at adressere dette og reelt øge ligestilling og diversitet inden for faget.

Vi siger ofte, at vi har ligestilling i Danmark. Alligevel har vi et særdeles

kønsopdelt arbejdsmarked. Seksuel chikane og kønskrænkende adfærd

på det danske arbejdsmarked er stadig et underbelyst og tabuiseret pro-

blem. Der er stor uenighed om, hvor udbredt problemerne om krænken-

de adfærd er, men inden for de seneste år har ny forskning påpeget, at vi

kun ser toppen af isbjerget, og at det kun er få konsekvenser, vi hidtil har

haft øje for (Borchorst & Agustín 2017). Undersøgelser med fokus på at ind-

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

samle viden om problemets omfang, karakter og konsekvenser er derfor

vigtige. De giver en solid platform for at forandre og forbedre forholdene i

it-faget og andre lignende brancher. En informant, Ole, fortæller her:

Ligesom Lisa understreger Markus vigtigheden af, at alle deltager:

”

Altså, man fornægter, at det rent faktisk eksisterer. Og det er det, jeg sy-

nes er så uheldigt ved det her. At man ikke anerkender, at det her er no-

get, der kan ske. Og dermed gør man kvinder til andenrangsarbejdere,

fordi, altså, det er jo … Min kollega Luna, som oplevede det her, er holdt

op. Hun er nødsaget til at starte forfra et nyt sted. Og jeg kan virkelig

godt forstå det. Der er nogen, der gør noget forkert, men det er hende,

der må tage omkostningen. Det er hende, der bliver stemplet. Stigma-

tiseret som whatever … hysterisk, følsom, mærkelig, et eller andet. Altså,

det er jo det, der sker.

Flere ministre har kaldt den krænkende adfærd, som især kvinder har for-

talt om gennem #MeToo, for et wake-up call og iværksat ændring af prak-

sisser og politikker på området, fordi ”det er vigtigt, at alle i Danmark kan

gå trygt på arbejde uden at skulle bekymre sig om at blive udsat for sex-

chikane”, (Udenrigsministeriet 2017). De fleste vil i dag mene, at høj trivsel

og et godt arbejdsmiljø er både efterstræbelsesværdigt og relevant på ar-

bejdspladsen. Men problemer med krænkende adfærd og sexchikane på

arbejdspladsen kan være vanskelige at adressere, fordi emnet stadig er

tabuiseret og stadig anses for at være den enkeltes problem. Samtidig kan

chikanen medføre skam og måske også en følelse af skyld, når det sker.

Der er mange gode grunde til at forebygge sexchikane og kønnede kræn-

kelser, ændre arbejdspladskulturen og knække tonen, så den bliver mere

inkluderende. Trivsel og øget ligestilling går hånd i hånd. Denne undersø-

gelse peger på et kæmpe potentiale for at forandre arbejdspladskulturen,

så man ikke skyder dele af talentmassen fra sig – men i stedet byder alle

indenfor. Arbejdspladserne må ifølge Lisa begynde at sætte fokus på kul-

turændringer:

”

Vi har brug for de der ressourcer. Der er ingen grund til, at mænd sidder

på de der stillinger. Altså, der er virkelig brug for rigtig, rigtig mange i

it-sikkerhed, og lønningerne går helt horribelt højt op. Fordi der ikke er

folk nok. De skal da bare i gang. Men det bliver sådan noget teknisk no-

get, som er svært for piger. Vi er nogle mænd, der er nødsaget til at slå

hul på den der. Og invitere pigerne indenfor. Det mener jeg.

TAK

Stor tak til PROSAs medlemmer for at besvare den lange survey, og end-

nu større tak til alle de kvinder og mænd, som har stillet op til interviews.

Vi er taknemmelige for, at interviewpersonerne har delt deres erfaringer,

oplevelser og refleksioner med os, da det giver et helt essentielt bidrag til

at forstå kompleksiteten i og konsekvenserne af seksuel chikane og køn-

skrænkende adfærd.

Det er et område, der vækker affekt og kraftige reaktioner. Nogle medlem-

mer har reageret på surveyen og dens fokus på seksuel chikane og kræn-

kelser med kommentarer om, at den var provokerende og irrelevant. Men

vi har også mødt en stærk vilje, hos alle køn, til at forandre faget samt en

stor glæde ved og taknemmelighed for, at fagforeningen PROSA har valgt

at sætte fokus på problemet.

Den nye viden, som undersøgelsen her præsenterer, samt de mange og

stærke reaktioner på undersøgelsen bekræfter et underliggende budskab:

Man skal koble ambitionerne om mere diversitet og flere talenter (herun-

der kvinder) i it-faget med en særlig indsats ift. at forebygge sexchikane og

kønnede krænkelser.

”

Der er så meget berøringsangst. Det er ikke en kvindekamp, det burde jo

være en fælles kamp. Alle bliver gladere af det. Det er noget positivt, hvis

man tager de her ting op.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Forandrings-

potentialer og

anbefalinger

Undersøgelsen lægger op til at iværksætte, støtte og vejlede indsatser ret-

tet mod forebyggelse af sexchikane og kønskrænkende adfærd i it-faget

og på it-studierne. Undersøgelsen giver en forståelse af, i hvilket omfang

og hvordan krænkelserne sker, og sætter spot på ikke blot enkelttilfæl-

de, men tendenser og kulturelle normer i it-miljøer. Undersøgelsen er et

skridt imod at komme mørketal til livs, og den bidrager således til en for-

ståelse for – og derfor på sigt et opgør med – kulturer, der normaliserer

sexchikane og krænkelser baseret på køn. Der er et stort potentiale i at in-

volvere aktører og alle køn (fra medarbejdere, til ledelse og fagforeninger)

i at udtænke og udvikle fremtidige løsninger og initiativer. På baggrund af

undersøgelsens resultater vil vi overordnet anbefale, at der sættes ind på

følgende måder.

Fælles sprog om krænkelser på arbejdspladsen eller fra fagforeninger, i

form af fx informationsmaterialer, kurser og workshops om seksuel chi-

kane og kønskrænkende adfærd, med særligt fokus på at bryde med

tabuet og have fokus på konkrete hændelser og eksempler.

Viden om normer og bias ift. sexchikane og kønskrænkende adfærd, fx

som obligatorisk kursus på TR/AMR-uddannelser.

Opbakning og ansvar

Undersøgelsen peger hen imod, at det både er ønskværdigt og vigtigt, at

ledelsen går forrest. Ledelseslaget kan gøre meget ift. at forebygge seksuel

chikane og kønnede krænkelser, fx i form af prioritering, tiltag og målrette-

de aktiviteter. Forskere inden for feltet peger på, at hvis ledelsen tager klart

afstand fra seksuel chikane og signalerer, at det skal ses om et problem for

arbejdspladskulturen, er det også lettere for den enkelte medarbejder at

sige fra (Borchorst & Agustín 2018).

Eksplicit og tydelig virksomhedspolitik mod seksuel chikane og krænkel-

ser i bredere forstand.

Ledelsen på arbejdspladsen kan med fordel iværksætte en fokuseret ind-

sats for at modvirke lederes udøvelse af seksuel chikane og kønskræn-

kelser

Ledelsesuddannelse inden for seksuel chikane og kønnede krænkelser.

En gennemsigtig og entydig tilgang til problemerne kan gøre det lettere

for ledelsen at tage ansvar, som ydermere kan klargøre disse tiltag og

politikker for medarbejderne.

For at forbedre arbejdsmiljøet og øge ligestilling i it-faget og andre

mandsdominerede fag er det konstruktivt at fokusere på at engagere

og inkludere alle uanset køn og have et særligt fokus på at inddrage

mænd i arbejdet. Her er det afgørende at sætte fokus på at bryde med

de stereotype og snævre normer for mænd og maskulinitet, som er med

til at legitimere sexchikane og kønnede krænkelser.

Fælles viden – fælles sprog – fælles handling

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle i opfattelserne af, hvad sek-

suel chikane er, at problemet stadig er tabuiseret, og at der mangler en

fælles forståelse af og et fælles sprog for krænkelser. Helt overordnet er

det afgørende, at sexchikane og kønskrænkende adfærd bliver afdækket

og italesat, så det ikke forbliver tabuiseret. Konkret kan man iværksætte

forskellige tiltag, fx:

Afdækning af omfang på arbejdspladsen/virksomheden/fagforeningen,

fx en stikprøve hvert år med særligt fokus på seksuel chikane og køn-

skrænkende adfærd. For at få et retvisende billede af omfang og karak-

ter er det afgørende, at spørgsmålene relaterer sig til konkrete hændel-

ser og ikke alene til værdimæssigt ladede begreber.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Hjælp og rådgivning

Undersøgelsen viser, at der generelt forekommer tvivl og uvidenhed om,

hvor man kan søge hjælp og rådgivning, hvis man oplever seksuel chikane

eller et arbejdsmiljø med krænkelser i relation til køn. Fx fortæller kun et

fåtal deres arbejdsplads/ledelsen eller fagforeningen, hvis de oplever sek-

suel chikane eller kønskrænkende adfærd. Der er en udbredt opfattelse af,

at der skal være tale om særdeles grove krænkelser, fx fysisk sexchikane,

hvis man skal henvende sig til sin fagforening (hvilket også hænger sam-

men med det generelt lave vidensniveau om, hvad sexchikane er). Dette

kan afholde medlemmer fra at søge hjælp hos fagforeningen, fordi de ikke

tror, at det, de har været udsat for, er ”alvorligt nok”. Det er derfor vigtigt at

styrke vejledning og rådgivning til den enkelte, fx med:

Tydelig og relevant rådgivning til både ofre og vidner til seksuelle kræn-

kelser på arbejdspladsen. Det er afgørende, at det kan foregå anonymt.

Tydelig og bedre mulighed for rådgivning fra fagforeninger, hvis man

er udsat for seksuel chikane eller krænkelser i relation til køn. Det er af-

gørende, at det kan foregå anonymt. Evt. temasektion på hjemmesiden

om seksuel chikane og sexisme, temamøder og kurser til medlemmer,

vejledninger til at skabe kulturforandringer, normkritiske kurser mv.

Kultur og stereotyper inden for it-faget

Undersøgelsen viser, at de mest udbredte typer af krænkelser er verba-

le og knytter sig til en særlig omgangstone og kultur med stereotype og

krænkende udsagn om kvinder, med henvisning til kvinders manglende

evner inden for it-faget eller uønskede seksuelle tilnærmelser til kvinder

og kommentarer om kvinders kroppe. Der er et stort potentiale i at skabe

en ny fortælling, hvor programmering, teknik og nørderi som helhed be-

tragtet ikke er forbeholdt et bestemt køn.

Rollemodeller af alle køn og succeshistorier om inkluderende arbejds-

pladser for alle uanset køn kan være en måde at tage livtag med for-

domme og normer, så stereotyper ikke spænder ben for piger og kvinder,

der vil en teknisk vej.

Det er vigtigt at have fokus på fødekæden frem til arbejdslivet og derfor

også sætte fokus på indsatser, der starter på studiestederne, så proble-

merne så vidt muligt imødegås, inden man træder ind på arbejdsmar-

kedet.

Baggrund og

repræsentativitet

Vi har i alt spurgt 10.961 og fået svar fra 2.224. Samlet set har 20,3 pct. af

PROSAs adspurgte medlemmer besvaret undersøgelsen, hvilket er på lin-

je eller bedre end den svarprocent, PROSA typisk opnår ved andre lignen-

de undersøgelser. Langt flere kvinder end mænd har dog besvaret under-

søgelsen. 36,2 pct. af kvinderne har besvaret undersøgelsen, hvorimod kun

17,6 pct. af PROSAs mandlige medlemmer har svaret.

Medlemmer

Survey-

besvarelser

Svarprocent

Kvinder

Mænd

Andet

I alt

1.609

582

36,2 %

9.352

1.642

17,6 %

1,1 %

10.961

2.224

20,3 %

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Svarprocenten blandt de kvindelige PROSA-medlemmer er langt højere

end blandt de mandlige medlemmer hvilket indikerer en meget stor in-

teresse fra kvinderne. Samtidig kan svarprocenterne muligvis afspejle at

mænd i langt mindre udstrækning bliver udsat for krænkelser og derfor

heller ikke finder det relevant eller vedkommende at svare på denne un-

dersøgelse. Den relativt lave svarprocent blandt mændene skaber dog

usikkerhed om hvor godt undersøgelsen repræsenterer PROSAs mandlige

medlemmers trivsel og erfaringer med seksuelle krænkelser. På baggrund

af surveykommentarer lader det til, at surveyen har indfanget reaktioner

fra de mænd, der er kritiske over for #MeToo, og de, der ikke anerkender

forekomsten af krænkelser.

Med 582 besvarelser blandt kvinderne, og en population på 1.609 kvinder,

giver det en statistisk usikkerhed på +/- 3,2 pct. hvis vi anvender et signifi-

kansniveau på 95 pct. (som er standard i denne type undersøgelser).

Vedrørende repræsentation og alder ses ovenfor aldersfordelingen for

mænd og kvinder i hhv. stikprøven og i populationen af PROSA-medlem-

mer. Det ses, at aldersfordelingen er stort set magen til fordelingen i popu-

lationen for både kvinder og mænd – dog med nogle mindre variationer

blandt mændene i enkelte aldersgrupper. Skævhed i repræsentation ved-

rørende alder er således minimal, hvilket tillader os ikke at opdele i alder i

analysen.

4,8 pct. af respondenterne har minoritetsetnisk baggrund. Da vi ikke ken-

der til etnicitetssammensætningen blandt PROSAs medlemmer, kender vi

ikke til graden af repræsentation. Samme udfordring gælder spørgsmålet

om seksualitet, hvor 4,6 pct. af respondenterne har anden seksuel orien-

tering end heteroseksuel, bl.a. bi- og homoseksuel. Når vi endvidere ser på

respondenternes køn, er 1,1 pct. hverken mand eller kvinde, men ”andet”. I

svarboksen til dette spørgsmål angiver to personer at være transkønnede,

og hertil svarer en stor del med en irrelevant bemærkning fx ”attack heli-

kopter”, ”trillebør” og ”postkasse”. Dette samt det lave antal af responden-

ter med minoritetsetnisk baggrund betyder at vi – til trods for ønsket om

en intersektionel, nuanceret analyse af tallene – alene fokuserer på køn.

Alder

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

18-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-70

Kvinder (stikprøve)

Mænd (stikprøve)

Kvinder (population)

Mænd (population)

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Metode

For at belyse trivsel og ligestilling blandt PROSAs medlemmer med fokus

på omfang, karakter og konsekvenser af sexchikane og kønskrænkende

adfærd har vi kombineret et kvantitativt spørgeskema med uddybende

kvalitative interviews. Vi har foretaget fokusgruppe- og enkeltinterviews

for at kvalificere læsningen af den kvantitative data samt bidrage til at for-

stå konsekvenserne af krænkelserne. Vi har taget udgangspunkt i lignen-

de kvantitative undersøgelser, der afdækker sexchikane i andre fag og ift.

andre målgrupper (Juel Jensen 2017; HK Privat 2018; Borchorst & Agustín

2017).

Vi har haft hovedfokus på trivsel, sexchikane og kønskrænkende adfærd.

Hertil har vi haft et løbende fokus på ligestilling og ligebehandling. Vi har

både spurgt til omfanget af ofre for krænkelserne, samt på udøvere og

vidner. Vi har valgt at spørge til udøvere for bl.a. at belyse normer og kultur,

der betinger og muliggør sexchikane og kønnede krænkelser på arbejds-

pladsen.

De overordnede analysespørgsmål, som undersøgelsen afdækker, er føl-

gende:

Hvad er omfanget af sexchikane og kønskrænkende adfærd?

Hvad er karakteren af sexchikane og kønskrænkende adfærd?

Hvordan forstås, opleves og erfares krænkelserne?

Hvad er konsekvenserne ved sexchikane og kønskrænkende adfærd?

Hvordan påvirker seksuel chikane og kønskrænkende adfærd på ar-

bejdspladsen trivsel?

Hvor ligger forandringspotentialerne?

Sexchikane og kønskrænkende adfærd – begrebsbrug

I rapporten anvendes begrebet sexisme som en samlende overordnet be-

tegnelse for de krænkelser der undersøges: seksuel chikane og kønskræn-

kende adfærd. Sexisme hænger tæt sammen med fordomme om køn og

stereotype kønsopfattelser, som påvirker og begrænser alle uanset køn.

Ordet ”krænkelser” anvendes som en bred betegnelse for de konkrete

handlinger og praksisser, der falder ind under samlebetegnelsen sexisme.

Denne forståelse af sexisme bygger endvidere på en antagelse om, at sek-

suel chikane og kønskrænkende adfærd hænger sammen og ofte sker i et

samspil.

Fælles for de praksisser, som afdækkes i undersøgelsen (sexchikane og

kønskrænkelser), er, at de som oftest har rod i bestemte arbejdspladsnor-

mer, som legitimerer dem. Normer kan beskrives som forståelser af og ret-

ningslinjer samt praksisser for, hvordan fx køn kan udtrykkes (i en given

kontekst). Normer er en slags spilleregler, som influerer personers fore-

stillinger om rigtigt og forkert/normalt og unormalt. En central pointe er,

at de personer, som handler i overensstemmelse med de givne arbejds-

pladsnormer, ikke møder samme modstand som de, der bryder med nor-

merne. På arbejdspladser med stereotype kønsnormer (fx forestillinger om

at alle mænd er aggressive, og alle kvinder er passive (Pina et al 2009:131))

vil der givetvis være større risiko for seksuel chikane og kønskrænkelser,

når normerne legitimerer handlinger, som forstås som ”normale” for ens

køn (Quinn 2002).

”

Begrebet seksuel chikane anvender vi på linje med definitionen i ligebe-

handlingsloven, hvor sexchikane og chikane på baggrund af køn define-

res som forskelsbehandling

(Retsinformation.dk).

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Der er tale om sexchikane, når:

”

[...] der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk

adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at

krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendt-

ligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

(Ibid.)

I operationaliseringen af definitionerne i loven har vi ladet os kraftigt in-

spirere af andre undersøgelser samt af Arbejdstilsynets definition. I deres

nye vejledning om krænkende handlinger på arbejdspladsen (fra februar

2019), definerer Arbejdstilsynet sexchikane med afsæt i ligebehandlingslo-

ven, og her er kravet om, at den seksuelle chikane skal være grov og gen-

tagen fjernet fra afsnittet om seksuel chikane. Hertil bemærker Arbejdstil-

synet, at listen ikke er udtømmende (Arbejdstilsynet 2019).

Seksuel chikane defineres som:

Vi har i rapporten anvendt begrebet ”kønskrænkende adfærd” eller ”køn-

nede krænkelser” for at betegne denne type krænkelse (chikane i relation

til køn).

Det kan være vanskeligt at afdække intensiteten, dvs. de forskellige grader

af chikanen, og hvordan det påvirker den enkelte/hvilke konsekvenser, det

har for forskellige personer. Vi har ikke spurgt ind til hyppighed eller in-

tensiteten af krænkelserne i surveyen, vi spørger ikke ind til om der er tale

om enkeltstående eller gentagne begivenheder. Et parameter som fx kan

være væsentligt ift. retssager om seksuel chikane.

I nærværende undersøgelse har vi valgt at indhente viden og indsigt i

konsekvenserne af krænkelserne i de kvalitative interviews og ikke spørge

direkte/eksplicit ind til dette i spørgeskemaet. Eksempelvis karakteriseres

verbal chikane ofte som mindre alvorlig end fysisk chikane, men dette kan

være forskelligt fra person til person og afhænger også af andre faktorer,

fx køn, alder og position på arbejdspladsen.

”

Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel

opmærksomhed og kan fx være: uønskede berøringer, uønskede verba-

le opfordringer til seksuelt samkvem, sjofle vittigheder og kommentarer,

uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner, visning af pornogra-

fisk materiale.

(Ibid.)

Undersøgelsens survey indeholder 10 konkrete spørgsmål om specifikke

krænkelser med det formål at afdække forskellige typer af sexchikane (ver-

bal, non-verbal og/eller fysisk) samt krænkelser i relation til køn (se bilag).

Sexchikane, seksuel chikane og seksualiserende krænkelser anvendes

synonymt i undersøgelsen. I surveyen er begrebet ”seksuel chikane” an-

vendt som samlebetegnelse for de ovenstående tre begreber.

Undersøgelsen fokuserer desuden på verbale krænkelser i relation til køn

og er i den forbindelse kraftigt inspireret af definitionen af chikane i rela-

tion til køn, der bl.a. dækker nedladende, krænkende og/eller ydmygende

kommentarer relateret til køn.

Der er ifølge ligebehandlingsloven tale om chikane i relation til køn, når:

Udfordringer ift. at undersøge sexchikane

og kønskrænkende adfærd

Der er en række udfordringer forbundet med at undersøge sexchikane

og kønskrænkende adfærd. I en omfattende analyse af seksuel chikane i

dansk arbejdsliv henviser forfatterne til international forskning om spørgs-

målsformuleringen i undersøgelser af omfanget af seksuel chikane. De

slår fast, at ”når man spørger til seksuel chikane som sådan frem for til

konkrete hændelser, der opleves som krænkende, så rapporteres der om

langt færre hændelser”. (Borchorst & Agustín 2017)

Hvis man alene spørger generaliseret til udsatheden og forekomsten af

sexchikane, risikerer man desuden et stort fortolkningsspænd, for hvad er

sexchikane? Det er de færreste enige om. Og derfor får man nogle svar,

der i højere grad afspejler en holdning og samfundsdiskurs om sexchikane

end den egentlige forekomst. Fx viser en undersøgelse fra CBS, at perso-

ner med forskellige køn opfatter begrebet sexchikane forskelligt (Muhr et

al 2018).

Et vigtigt metodisk greb i denne undersøgelse har derfor været at gøre

brug af handlings- og situationsbaserede spørgsmålsudformninger.

”

[...] der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det for-

mål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et tru-

ende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

(Retsinformation.dk).

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Spørgsmål om konkrete hændelser gør det lettere for respondenterne at

forholde sig nøgternt til og uden fortolkning huske hændelserne og der-

med også besvare i overensstemmelse med de faktiske erfaringer med

chikane og krænkelser. (Se bilag 1 for de 10 konkrete spørgsmål.)

Der er et større antal respondenter i denne undersøgelse, der svarer ja til

at have været udsat for nogle af de konkrete krænkelser end personer, der

svarer, at de har været udsat for sexchikane.

Hvis man svarer ja til det enkeltstående spørgsmål, om man har været ud-

sat for sexchikane, forventes man at have identificeret sig som offer for

sexchikane på forhånd, hvilket er metodisk problematisk, bl.a. fordi de fær-

reste ønsker at blive sat i bås som offer for sexchikane (Oxlund 2019).

Såfremt man arbejder i en kultur præget af sexisme og sexchikane, kan

det være svært at identificere kulturen som sexistisk og at kategorisere en-

kelthandlinger som sexchikane. Kultur er noget man ”vænner sig til”, hvil-

ket underbygges af informanternes beretninger i de kvalitative interviews.

Flere af informanterne giver udtryk for, at det først i løbet af deres besvarel-

se af spørgeskema gik op for dem, at de havde erfaringer med krænkelser

og sexchikane:

Analysen af kommentarsporene inddrages således for at præsentere nog-

le mulige forklaringer på undersøgelsens resultater med henblik på at ek-

semplificere visse pointer, men også for at kvalificere med nye perspekti-

ver. Se mere om surveyen under ”Repræsentation og baggrund”.

Vi betegner deltagerne i surveyen som respondenter.

Kvalitative interviews

Vi har foretaget otte kvalitative interviews med deltagelse af tretten kvinder

og fem mænd fordelt på både fokusgruppe- og enkeltinterviews. Grupper-

ne har været forskelligt sammensat på baggrund af surveybesvarelserne

og har både bestået af personer, der har angivet at have oplevet sexchikane

eller kønskrænkende adfærd, personer, der ikke har oplevet dette, perso-

ner, der er kritiske over for undersøgelser med dette fokus, samt personer,

der ikke på forhånd har gjort sig store tanker om emnet. Især mænd, som

selv har oplevet eller været vidne til seksuel chikane og krænkelser, har

responderet positivt på vores henvendelse og sagt ja til interviews. Vi har

forsøgt at samle en fokusgruppe med deltagere som var kritiske over for

undersøgelsens fokus og #MeToo, men det lykkedes desværre ikke, idet de

fleste af dem alligevel ikke havde lyst eller ikke havde tid til at deltage. De

mænd, der har deltaget i vores interviews, har været optaget af, hvordan

mænd kan bidrage til at forbedre trivsel og arbejdsforhold for især kvinder,

og de har fortalt om deres egen rolle og de barrierer, som både kvinder og

mænd møder, når de siger fra over for sexchikane og krænkelser i relation

til køn på arbejdet. En del af dem, vi har interviewet i vores undersøgelse

af sexchikane og kønskrænkende adfærd på it-uddannelserne, har også

erfaring med arbejde it-faget, og vi har i nogle tilfælde valgt at medtage

deres erfaringer i denne undersøgelse (i alt har vi talt med 26 personer).

Alle i de otte interviews har været ansat i en it-virksomhed, i en it-afde-

ling (de fleste) eller i en it-funktion. De fleste af vores interviewpersoner

har etnisk dansk baggrund, men vi har foretaget et enkelt interview på

engelsk (med en informant med anden baggrund end dansk). Alle inter-

views er foretaget i København, og de fleste af interviewpersonerne er fra

Storkøbenhavn, hvilket giver nogle begrænsninger ift. at indfange proble-

matikker, der vedrører hele landet. Vi betegner deltagerne i de kvalitative

interviews som informanter. Vi har anonymiseret alle informanter og har

haft særlig opmærksomhed på, at der inden for specifikke it-områder er

”

Da jeg svarede på spørgeskemaet, så svarede jeg til det hele, at det hav-

de jeg aldrig prøvet før, og så tænkte jeg mig lige om, og så tænkte jeg,

at det har jo faktisk været en stor del af det, specielt i starten, jeg tænker

bare ikke over det længere … Så jeg startede egentlig med at tænke at

’det kender jeg slet ikke til’, men når man så tænker over det, så er det

jo faktisk en ret stor del af det og har specielt været det i starten … Man

vænner sig bare til det undervejs og netop bliver sådan lidt mere hård,

altså … ignorerer det lidt, og sådan er det bare.

(Anna)

Surveyen

Spørgeskemaet er udarbejdet i tæt samarbejde med PROSA, der også har

stået for dataindsamling og bidraget til databearbejdning.

Som en del af undersøgelsen har respondenterne i langt de fleste tilfælde

haft mulighed for at uddybe deres besvarelser med kommentarer, som

også indgår i nærværende afrapportering af indsigter fra undersøgelsen.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

ekstremt få kvinder, og at disse derfor ikke må være genkendelige. I rap-

porten er citater fra informanterne givet fiktive kildenavne. Dermed kan

citater fra samme informant optræde under forskellige fiktive navne med

formålet at øge anonymiseringen.

Vi har anvendt semistrukturerede interviews og designet hver intervie-

wguide til den pågældende gruppe. Vi har først udsendt surveyen og der-

efter udvalgt særlige tematikker til de kvalitative interviews på baggrund

af svarene i surveyen. Tematisk har vi fulgt op på surveyens fokus og resul-

tater samt forsøgt at afspejle forskellige erfaringer med og holdninger til

krænkelser på arbejdspladsen.

I fokusgrupperne har vi prioriteret tid til, at de medvirkende kunne drøfte

forskellige definitioner og opfattelser af sexchikane, diskrimination, sexis-

me og kønskrænkende adfærd.

Omfang og

karakter

Hvor udbredt er sexchikane og kønnede krænkelser blandt PROSAs

medlemmer? Hvor udbredt er problemet inden for it-faget? Hvordan

udspiller det sig?

Undersøgelsen belyser seksuel chikane og kønskrænkende adfærd bredt

set. Det betyder også, at krænkelserne spænder fra forsøg på voldtægt

over ydmygende kommentarer om udseende og sexappeal, nedsættende

stereotype kommentarer om kvinders (manglende) evner og udsagn om

kvindelige kollegers seksuelle værdi til uønskede fysiske berøringer, såsom

knus, klap på låret og massage. Hvis man ser på krænkelserne isoleret, kan

nogle af dem måske forekomme små og ubetydelige, men vores undersø-

gelse viser, at selvom der er tale om enkeltstående tilfælde, har dette også

betydning og konsekvenser for nogle.

Sexchikane og konkrete seksualiserende krænkelser

Når vi overordnet spørger, om PROSAs medlemmer har været udsat for

seksuel chikane i deres arbejdsliv – uden at definere eller specificere be-

grebet om seksuel chikane yderligere – svarer mere end én ud af fem (21,4

pct.) af kvinderne ja. Hertil angiver 3,9 pct. af kvinderne desuden, at de ikke

ved, om de har været udsat for det. 2,5 pct. af mændene svarer, at de har

været udsat for sexchikane, mens 1,5 pct. har svaret ved ikke.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Krænkende eller nedladende ver-

bale kommentarer om dit køn? (fx

vittigheder om dit køn, eller nogen

udtaler at dit køn ikke er egnet til et

bestemt arbejde/opgave) *

34,1

Andel der angiver at udsat

for

seksuel chikane

i sit arbejdsliv

2,5

21,4

At din krop, seksualitet eller dit

udseende blev kommenteret på

en måde, som du fandt stødende

eller ubehagelig? *

Uønskede fysiske berøringer,

omfavnelser eller kys? *

Der bliver vist billeder som

du finder stødende i arbejdssam-

menhæng, fx sexistiske eller

pornografiske billeder?*

19,1

5,9

3,4

8,5

3,3

6,3

0,8

3,6

1,2

1,9

0,7

Mænd

Kvinder

Jeg har oplevet andre typer af

uønsket seksuel adfærd *

At få tilsendt eller vist seksuelt

eksplicitte billeder, fotos ellergaver,

som du fandt krænkende?

Uønsket deling af materiale med

seksuelt indhold om dig online/

digitalt (fx Instagram, Snapchat

eller andre socialemedier) *

At nogen har forsøgt at tvinge

dig til seksuelle handlinger

(det kan fx være samleje, oralsex,

analsex eller tvungen onani) *

Uønsket oplevelse hvor nogen

har blottet sig (ved fx at vise

deres kønsorganer) *

At nogen har tvunget dig til

seksuelle handlinger

(det kan fx være samleje, oralsex,

analsex eller tvungen onani) *

Uønsket oplevelse hvor nogen har

presset dig til nøgenhed

Note: Figuren viser procentdelen af mænd og kvinder, der angiver at have været

udsat for sexchikane i deres arbejdsliv. Der er her statistisk signiﬁkant forskel

mellem mænd og kvinder.

Hvad angår de kvalitative interviews, er det dog væsentligt at bemærke,

at der viser sig meget store forskelle i opfattelserne og stor tvivl om de-

finitionerne, når vi spørger ind til, hvad sexchikane er for informanterne.

En del opfatter fx sexchikane alene som fysisk og en krænkelse, der skal

gentages, før man kan definere det som sexchikane. Informanterne har

særligt fokus på gråzoner og grænsen mellem humor og krænkelse, og de

udtrykker generelt tvivl om, hvornår det er legitimt at definere hændelser

som sexchikane eller en alvorlig (nok) krænkelse. Inger, en kvindelig infor-

mant, beskriver:

1,4

0,1

0,7

0,2

0,5

0,1

0,3

”

Mange af de situationer, jeg har oplevet, har været meget sådan på

grænsen. Er det chikane, eller er det ren dril og humor? Og det flyder lidt

fra det ene til det andet, så det er svært. Men for mig, lige så snart det

bliver fysisk, så er det forkert, så er det chikane.

I den kvantitative survey indleder spørgsmålet om sexchikane spørgs-

målsbatteriet om konkrete krænkelser og kønskrænkende adfærd, der vi-

ses nedenfor.

Mænd

Kvinder

Note: * angiver statistisk signiﬁkante forskelle mellem mænd og

kvinder ved et 95 procents signiﬁkansniveau.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Der er signifikante forskelle mellem mænd og kvinder ift. de fleste kræn-

kelser. Den mest markante kønsforskel finder vi ved spørgsmålet om

krænkende eller nedladende verbale kommentarer om køn. 34,1 pct. af de

kvindelige respondenter angiver, at de har oplevet dette, mens det gælder

3 pct. af mændene.

5,9 pct. af mændene svarer, at de har oplevet at deres krop, seksualitet eller

udseende er blevet kommenteret på en stødende eller ubehagelig måde.

Hermed er denne type verbal seksuel chikane den mest udbredte blandt

mændenes svar.

Vi kan også se en interessant tendens ift., hvor længe man har arbejdet

inden for faget, og udsathed for krænkelser. Det er særligt i de første 10 år

inden for faget, at kvinder angiver at have været udsat for seksuel chikane.

Nedenstående figur viser kvinder, der har angivet at være udsat for seksu-

el chikane, og hvor lang tid, de har arbejdet inden for it-faget.

Hvad viser andre undersøgelser?

Der er stor uenighed om omfanget af seksuel chikane. De nationale ar-

bejdsmiljøanalyser (NFA-analyserne) undersøger på nuværende tidspunkt

seksuel chikane ved at stille et enkelt spørgsmål: ”Har du været udsat for

seksuel chikane inden for de sidste 12 måneder?”. Som beskrevet i meto-

deafsnittet, er der en række problemer ved alene at stille dette spørgsmål.

Med dette in mente medtager vi her de seneste tal fra Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra 2018, der viser, at 3,6 pct. af lønmod-

tagerne har været udsat for sexchikane inden for de seneste 12 måneder.

Andelen af kvinder (5,5 pct.), der har været udsat for sexchikane, er meget

større end andelen af mænd (1,8 pct.). (Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø 2018)

HK Privats undersøgelse fra 2018 af seksuel chikane blandt HK Privats

medlemmer viser, at knap hvert sjette kvindelige medlem (17 pct.) på et

eller flere tidspunkter i sit arbejdsliv har fået uønskede seksuelle tilnær-

melser. (HK Privat 2018)

Denne undersøgelses resultater ligger på nogenlunde samme niveau med

hhv. 21,4 pct. kvinder, der angiver at være blevet udsat for seksuel chikane,

og 2,5 pct. af mændene. 19,1 pct. af kvinderne angiver at have været udsat

for verbal seksuel chikane og 18 pct. fysisk seksuel chikane (se figuren på

side 26).

HKs tidligere undersøgelse fra 2017 af seksuel chikane blandt HKs med-

lemmer viser, at 4,5 pct. af kvinderne angiver, at de inden for de seneste

12 måneder har været udsat for fysiske krænkelser (uønskede berøringer,

omfavnelser eller kys), hvilket gælder 2,9 pct. af mændene.

Af mere verbal karakter viser undersøgelsen, at 10,1 pct. af kvinderne angi-

ver, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet kommentarer/vit-

tigheder med seksuelle undertoner, som de fandt krænkende, mens dette

gælder 9,4 pct. af mændene. (Juel Jensen 2017)

Procentdel kvinder der har været

udsat for

seksuel chikane

Hvor længe har du arbejdet i it-faget?

Længere tid

25-30 år

20-25 år

15-20 år

10-15 år

5-10 år

3-5 år

1-3 år

0-1 år

1,9

3,6

4,5

12,8

17,5

12,7

16,9

11,4

25,8

32,1

46,8

50,8

41,8

31,2

22,9

Inden for deres arbejdsliv

Inden for de sidste 12 måneder

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Alder

Hvis man ser på aldersfordelingen, er der en tendens til, at yngre medar-

bejdere uanset køn i større udstrækning end ældre bliver udsat for seksu-

el chikane (de konkrete hændelser) og alle typer af krænkelser (herunder

også kønskrænkende adfærd). Respondenterne i vores undersøgelse an-

giver dog et væsentligt større antal krænkelser end NFA-undersøgelsen

inden for de fleste aldersgrupper (Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø 2018).

Omfanget af krænkelser det seneste år

Nedenstående figur viser procentdelen af PROSAs kvindelige medlem-

mer, der angiver at have oplevet en eller flere former for krænkelser inden

for det seneste år, dvs. verbale seksuelle krænkelser, verbale krænkelser

på deres køn, fx uønsket deling af intime fotos af dem, fysiske krænkelser

samt at få tilsendt stødende materiale, fx fotos. Inden for det seneste år er

verbale krænkelser på køn den mest hyppige med 10,7 pct. Herefter følger

seksualiserede verbale krænkelser (4,5 pct.) og fysiske krænkelser (2,2 pct.).

Procentdel kvinder der har været udsat for

55-70 år

45-54 år

Alder

Andel der inden for det seneste år har oplevet

følgende krænkelser

(målt på alle

kvinder)

10,7

1,9

1,3

5,9

9,2

11,9

23,8

31,5

0,7

4,5

2,2

0,5

35-44 år

18-34 år

Krænkende adfærd inden for de sidste 12 mdr.

Seksuel chikane inden for de sidste 12 mdr.

Verbale

krænkelser:

seksualitet

Verbale

krænkelser

på køn

Uønsket

deling

Fysiske

krænkelser

Tilsendt

fotos mv.

Procentdel mænd der har været udsat for

55-70 år

45-54 år

Alder

Andel der inden for det seneste år har oplevet

følgende krænkelser

(målt på alle mænd)

2,5

2,3

1,4

3,4

2,9

35-44 år

18-34 år

4,6

5,3

5,9

5,8

1,5

0,5

1,1

0,5

0,2

Krænkende adfærd inden for de sidste 12 mdr.

Seksuel chikane inden for de sidste 12 mdr.

Verbale

krænkelser:

seksualitet

Verbale

krænkelser

på køn

Uønsket

deling

Fysiske

krænkelser

Tilsendt

fotos mv.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Af de kvinder, der angiver at have været udsat for de nævnte former for

krænkelser, viser den følgende figur andelen af kvindelige respondenter,

der svarer, at de har oplevet krænkelserne i løbet af det seneste år. Det

er her interessant at se, at der er en relativt stor andel (36,4 pct.), der har

angivet at de har oplevet uønsket deling af billedmateriale inden for det

seneste år, hvilket bekræfter, at dette er en ny type krænkelse.

kvinder og deres biologi. Udsagnene positionerer kvinder som manglende

tekniske it-kompetencer.

Eksemplerne på jargonen spænder generelt fra udsagn om, at kvinder

”hører hjemme i køkkenet” til generelle udsagn om, at kvinder ikke forstår

sig på teknik, samt mere direkte udtalelser, fx at en kollega fortæller an-

dre kolleger, at ”Katrine ikke kan løse den tekniske opgave, fordi hun er en

kvinde”, selvom Katrine er ansat som tekniker. Tre kvindelige respondenter

eksemplificerer dette ved at berette om deres oplevelser med kønnede

stereotyper på deres arbejdsplads:

Andel der inden for det seneste år har oplevet

følgende krænkelser

(målt på det antal

kvinder,

der

angiver at have oplevet krænkelserne)

23,9

31,5

36,4

12,6

14,3

”

Antagelser om, at jeg ved mindre om faget grundet mit køn. Eller at jeg

ikke kan håndtere ansvar pga. “emotionelle tilstande”.

Hører jævnligt fra mine mandlige udviklerkolleger, at jeg har opnået

særlige privilegier pga. mit køn. At kvinder ikke kan finde ud af teknologi

af nogen art.

Jeg har ofte oplevet, at rigtig mange stereotyper bliver hældt ned over

mig på arbejdspladsen. Og ofte ting, der rammer min person og ikke mit

erhverv: udseende, familieforhold, og hvordan kvinder mener det ene og

det andet. De ting bliver brugt som argument for, at jeg ikke ved, hvad

jeg laver.

Snarere end kommentarer på udseende, tiltrækningskraft eller sexliv, har

de kønnede krænkelser af mænd karakter af nedladende udsagn om den

pågældende mand som ”umandig”, fx ved på nedgørende vis at kalde

ham ”tøset”, ”bøsset” eller ”blød” (se eksempler på disse udtalelser i afsnit-

tet Copingstrategier). En kvindelig informant, Maya, fortæller om, hvordan

hun har sat sig i respekt og ”selv diskriminerer”:

Verbale

krænkelser:

seksualitet

Verbale

krænkelser

på køn

Uønsket

deling

Fysiske

krænkelser

Tilsendt

fotos mv.

Kønskrænkende adfærd

Som nævnt svarer en tredjedel (34,1 pct.) af de kvindelige respondenter og

3 pct. af de mandlige respondenter, at de har været udsat for verbale kræn-

kelser eller nedladende kommentarer om deres køn. Inden for det seneste

år har 10,7 pct. af kvinderne og 1,4 pct. af mændene angivet at have oplevet

verbale krænkelser i relation til køn.

Mange af de konkrete eksempler på denne type krænkelse handler om en

særlig og barsk ”omgangstone” med kønsstereotype udsagn, særligt om

”

Det er mig, der beskylder mine mandlige kolleger for at være nogle tøser,

kællinger, holde op med hønsegård og måske lave noget. Jeg bruger

nedsættende ord om mine mandlige kolleger. Jeg har nok gjort det i 15

år, men jeg har også kun arbejdet med mænd.

Flere informanter beretter om et arbejdsmiljø, hvor der i større eller mindre

udstrækning er nedgørende kommentarer direkte til kvinder eller kræn-

kende og stereotyp omtale af kvinder. Fx fortæller Annika:

”At jeg er mindre teknisk end dem, der egentlig har mindre teknisk erfa-

ring end mig … det oplever jeg virkelig, virkelig meget, og det ser jeg 100

pct. som diskrimination.”

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Og Isa nævner et andet scenarium:

”

”Fx når ens it-faglighed som kvinde bliver tvivlet på til fordel for en mand-

lig praktikants, som ikke er uddannet.”

Ordet ”drengerøvskultur” anvendes af informanterne for at betegne denne

særlige omgangstone: ”Drengerøvskultur kan forekomme og er ubehage-

ligt. Der gider jeg ikke at være med. Jeg har sagt fra, og det respekterer

de for det meste. Jeg tror, at tonen er anderledes, når jeg ikke er til stede,”

som Emmy fortæller. En anden informant, Selma, beskriver, hvordan den-

ne slags kultur understøtter en stereotyp forståelse af kvinder: ”Det er be-

lastende at høre om, hvad ALLE kvinder gør – at deres koner bestemmer

over dem, og alle kvinder er sådan og sådan,” fortæller hun.

Ole, en mandlig informant, pointerer endvidere nogle af konsekvenserne

ved en sådan kultur på arbejdspladsen:

Kun 2,1 pct. af de kvindelige respondenter angiver at have været udsat for

sexchikane af andre kvinder, og få fortæller om det i de kvalitative inter-

views. Men en af vores kvindelige informanter, Lisa, fortæller fx: ”Der var

dengang en kvindelig chef, der sagde til en anden kvinde, hvordan hun

skal holde mikrofonen … som om hun skal sutte den af.”

Det er primært undersøgelsens deltagende kvinder, og ikke de deltagen-

de mænd, som har bidraget med eksempler på verbal sexchikane. Det kan

både hænge sammen med det lave antal mandlige deltagere og tabuise-

ring af problemet.

Eksemplerne fra informanterne viser, at den verbale seksuelle chikane

kommer i mange forskellige former. Det kan fx være, at en kollega kom-

mer med upassende kommentarer om vedkommendes krop og påklæd-

ning, nærgående spørgsmål til vedkommendes sexliv, uønskede fortæl-

linger om eget sexliv, uønskede opfordringer til sex eller dates eller rating

af kvindelige kollegers seksuelle appeal. Kvinders udseende og seksuel-

le tiltrækningskraft bliver eksplicit omtalt i langt større udstrækning end

mænds. Fx fortæller Karoline i et af vores interviews:

”

Altså, der er masser. Masser, masser, masser af eksempler på den der

faglige nedgøren, og den er for mig den værste. Fordi jeg synes, at det

placerer, altså, det holder kvinder uden for nogle felter, hvor de rent fak-

tisk kunne give rigtig, rigtig meget.

En del kvinder og mænd i undersøgelsen giver udtryk for, at kvinder bliver

omtalt som ”tøser” eller ”piger” eller tiltalt som fx ”skat” eller ”skattemus”

på arbejdspladsen. Kommentarerne kan isoleret set forekomme uskyldige

og ubetydelige, men når det forekommer hver uge eller hver dag, opleves

det som ubehageligt og undergravende for medarbejderne.

Vores kvantitative data viser desuden, at seks ud af ti (60,6 pct.) af mænde-

ne angiver, aldrig at have oplevet negativ forskelsbehandling, mens dette

gælder 42,2 pct. af kvinderne. Desuden viser undersøgelsen, at godt fire

ud af fem (79,3 pct.) af kvinderne, der svarer, at de har oplevet forskelsbe-

handling, angiver at have oplevet dette på baggrund af deres køn, mens

dette gælder knap én ud af fem (17,5 pct.) af mændene.

Verbal sexchikane

Knap én ud af fem (19 pct.) af de kvindelige respondenter angiver at have

været udsat for, at deres krop, seksualitet eller udseende blev kommen-

teret på en stødende eller ubehagelig måde. 5,9 pct. af de mandlige re-

spondenter angiver at have oplevet denne form for krænkelse, hvilket som

nævnt gør denne til den mest udbredte krænkelse mod mænd.

”

Det er i hvert fald svært at gå ind i (branchen) uden at tage noget på sig

… Jeg har altid haft det sådan, jeg går i kjoler, jeg går i nederdel, og jeg

går i stramt tøj, jeg går i løst tøj, jeg går i tøj, som jeg synes er pænt, og

så er jeg sådan set ligeglad med, hvad folk synes om det, så længe jeg

synes det er pænt. Og der er rigtig mange vandrende blikke og kommen-

tarer på tøj. Der er ikke nogen mænd, der får sådan nogle kommentarer,

og jeg synes, det er dybt forkert på en arbejdsplads.

Isa fortæller, hvordan hendes udseende bliver kommenteret via arbejds-

pladsens intranet med kommentarer som ”Ej, hvor så du cute ud i dag” og

”flotte bukser”. ”Det har været kommentarer om mit tøjvalg, og hvordan

de fremhæver (eller ikke fremhæver) mine bryster,” uddyber hun.

En af de måder, der dominerer fortællingerne om et arbejdsmiljø med ver-

bal sexchikane er fx, at mandlige kolleger i grupper betragter, kommente-

rer og vurderer kvinders og kvindelige kollegers seksuelle værdi/kapital og

kroppe – ofte gennem nedladende kommentarer eller upassende jokes.

Selma fortæller:

”

Der bliver talt om, hvorvidt kvinder er hotte eller ej, om de er lækre. Også

de andre kolleger. De snakker sjovt nok ikke om mig, men om de andre,

men jeg tænker … jeg har slet ikke lyst til at høre, hvad de siger om mig.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Denne form for seksuelt chikanerende adfærd, i forskningen kaldet ”girl

watching”, er beskrevet som et spil til ære for mænd, der er med til at pro-

ducere og reproducere samhørige maskulinitetsforestillinger hos mænd

(Reinicke 2018), og indebærer fx kommentarer som ”Hende der kunne jeg

da godt kneppe” og ”Nårh, det er hende, alle vil have”.

Fysisk sexchikane

18 pct. af de kvindelige respondenter og 3,4 pct. af de mandlige respon-

denter angiver at have været udsat for uønskede fysiske berøringer, om-

favnelser eller kys. For kvindernes vedkommende er fysisk sexchikane der-

med den tredjestørste form for krænkelse og næsten lige så udbredt som

verbale seksuelle krænkelser.

Kvinderne fortæller bl.a. om at blive gået fysisk for nært, uønsket masseret

under arbejdet, at blive taget på lårene, at blive bedt om at give chefen et

knus hver dag foran resten af kollegerne (som eneste kvinde på arbejds-

pladsen), at blive kysset eller befamlet mod ens vilje af direktøren. Her føl-

ger nogle eksempler fra informanterne:

Arbejdsklima med stødende billeder mv.

8,5 pct. af de kvindelige respondenter angiver at have været udsat for, at

der er blevet vist billeder, som de finder stødende i arbejdssammenhæng,

fx sexistiske eller pornografiske billeder. Dette gælder 3,3 pct. af mænde-

ne. Fx fortæller en af de mandlige informanter om flere it-arbejdspladser,

hvor det var helt sædvanligt at hænge pin-up billeder af forskellig slags op.

Bl.a. Mikkel fortæller om en bestemt situation på sin arbejdsplads, at: ”Der

hang it-chefen billeder af nøgne damer op.”

3,6 pct. af kvinderne og 1,2 pct. af mændene har angivet at fået tilsendt el-

ler vist seksuelt eksplicitte fotos eller gaver, som de fandt krænkende.

Uønsket deling af materiale med seksuelt indhold

1,9 pct. af kvinderne og 0,7 pct. af mændene angiver at have været udsat for

uønsket digital/online deling af materiale med seksuelt indhold om dem.

Seksuelle overgreb, blottelse og nøgenhed

1,4 pct. af kvinderne svarer, at det har været udsat for, at nogen har for-

søgt at tvinge dem til seksuelle handlinger fx samleje, oralsex, analsex el-

ler tvungen onani i arbejdsmæssig sammenhæng. Det gælder 0,1 pct. af

mændene.

0,2 pct. af kvinderne og 0,7 pct. af mændene angiver at have oplevet, at

nogen har blottet sig ved fx uopfordret og uønsket at vise deres kønsorga-

ner. Og 0,3 pct. af både de mandlige og kvindelige respondenter angiver

at være blevet presset til nøgenhed.

Andre typer uønsket seksuel adfærd

Flere af de kvindelige (6,3 pct.) end mandlige (0,8 pct.) respondenter angi-

ver at have oplevet andre typer af uønsket seksuel adfærd i arbejdsmæs-

sig sammenhæng. Flere kvinder nævner bl.a. rygtespredning om deres

sexliv, fx at der er blevet sat rygter i gang om, at de har sex med chefen

eller en kollega på kontoret, når døren er lukket. En kvindelig respondent

kommenterer fx i surveyen, at nogle kolleger ”lægger banan og æbler som

kønsdele på mit bord”, og en anden respondent skriver, at:

”

Det har været sådan noget, direktøren for firmaet, der i forbindelse med

en fest direkte har taget fat i mig og taget mig og presset mig op ad

væggen og kysset mig og gramset på mig osv.

(Beate)

Jeg har oplevet at blive taget på lårene … til en julefrokost. Jeg bryder

mig ikke om julefrokosterne … måske derfor … En kollega tager mig på

låret, og samtidig sviner han mig til. Det er en ret svær situation.

(Marie)

Jeg har oplevet det både fra chefer og højere oppe end det … især den

gang, hvor det var den øverste direktør i et firma, hvor jeg ikke vidste,

hvad jeg skulle stille op … et større firma og direktøren … Det mest sinds-

syge var, at han sendte en mail, hvor han undskyldte, hvis han havde

overskredet min grænse, og skrev at han gerne ville invitere mig ud på

middag.

(Kristine)

Så oplevede jeg to direktører, som var klamme … som kom med kom-

mentarer. Altså, jeg er også blevet klappet på røven af dem … men så

kom de med kommentarer om, at når jeg var på Roskilde Festival, om

der så var nogen, der hev mig ind i et telt …

(Ronja)

Størstedelen angiver at have oplevet en fysisk krænkelse ifm. med et so-

cialt arrangement på arbejdspladsen, mens en del flere kvinder end mænd

angiver at opleve dette ifm. arbejdsrelaterede rejser.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

”

Jeg har oplevet at blive taget med ind i et kontorrum; han sagde jeg hav-

de haft sex på kontoret dagen før. Han kunne lugte det, og så var han

meget upassende og sagde mange ting om min krop til mig og andre

kollegaer, der dog sagde, han skulle opføre sig ordentligt.

Nogle angiver at have oplevet andre former for intime invitationer til at

gå ud efter arbejde, som kan være svære for kvinderne at sige fra over for,

som Isa her fortæller:

Han ville drikke øl. Jeg havde sagt nej … flere gange … Jeg endte med at

tale med min chef om det … Chefen sagde, jeg kan slet ikke forstå, at vi

har denne her samtale, for du kan selvfølgelig bare sige nej.

Figuren viser alle typer af krænkelser

sammenlagt samt tidsperiode

6,4

1,9

4,9

17,4

27,5

44,5

Krænkelser og tid – arbejdsliv versus nu

Ser vi på alle de former for krænkelser, som vi spørger om i undersøgel-

sen, angiver 44,5 pct. af de kvindelige respondenter at have været udsat

for mindst én af de forskellige former for krænkelser i deres arbejdsliv. Det

samme gælder 12 pct. af mændene. 6,4 pct. af kvinderne svarer, at de har

været udsat for en eller flere krænkelser inden for de seneste 3 måneder,

mens det samme gælder 1,9 pct. af mændene. Af de, der har angivet at

have oplevet krænkelser, har 17,4 pct. kvinder og 4,9 pct. mænd angivet

at have været udsat for en eller flere af krænkelserne inden for de seneste

tolv måneder.

Inden for de

sidste 3

måneder

Inden for de

sidste 12

måneder

For 1-3

år siden

I løbet af

hele arbejds-

livet

Kvinder

Mænd

Note: Alle forskelle mellem mænd og kvinder er signiﬁkante (p<0,001)

Udøvere af sexchikane og kønskrænkende adfærd

Respondenterne angiver, at mænd i langt højere grad end kvinder ud-

øver sexchikane og krænkelser i relation til køn. Undersøgelsen viser, at

når kvinder bliver udsat for sexchikane/krænkelser, er det med meget stor

sandsynlighed en mand, der er udøver. Og når mænd udsættes for chi-

kane/krænkelser, er det i langt overvejende grad også en mand, der er

udøver.

Det er dog værd at bemærke, at der også er kvinder, der krænker mænd.

Det er særligt fremtrædende, når vi ser på verbale krænkelser i relation til

køn. Her angiver de mænd, der har været udsat for denne type krænkelse,

at langt flere kvinder (87,5 pct.) end mænd (27,1 pct.) er udøvere. Forekom-

sten af denne type krænkelse mod mænd er dog relativt lav (3 pct.). Se

bilag 2 for de konkrete hændelser samt kønsfordelingen blandt udøvere af

chikane/krænkelser.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Om krænkere fortæller vores informant Michael:

Kvinder der er blevet udsat for

krænkelser, er krænket af:

Uønskede

berøringer,

omfavnelser

el. kys

Krænkende/

nedladende

kommentarer

om køn

Kommentarer

til krop, sek-

sualitet eller

udseende

68,9 %

33 %

”

Men jeg må også sige, at det jo er noget, mænd gør. Altså, jeg mener, det

er sådan et magtspil, det er noget, mænd gør. Det sker jo også, hvis man

spiller fodbold med kun mænd, men det er helt tydeligt, at det har fået

sådan en kønslig bias i mit fag. Den teknik, magtteknik.

At undersøgelsen viser, at det i høj grad er mænd, der udøver chikanen/

krænkelserne, hænger først og fremmest sammen med, at der på mange

it-arbejdspladser er langt flere mænd end kvinder. Dermed er sandsynlig-

heden for, at det er mænd frem for kvinder, der krænker, også større. Dog

skulle man tro, at det samme gælder, når man ser på, hvem der udsættes

for disse krænkelser. Følger man samme logik, bør langt flere mænd end

kvinder opleve krænkelser, hvilket undersøgelsen som vist dog afkræfter.

Antallet af mænd på arbejdspladsen kan altså ikke være den eneste forkla-

ring på, at flere mænd end kvinder er udøvere.

Der er flere mænd og kvinder, der både i interviews og survey gør meget

ud af at være eksplicitte om, at det ikke er alle mænd, der er sexistiske.

Dog forklarer bl.a. Lisa: ”Det er langtfra størstedelen, men der skal ikke så

mange til, så lægger de andre sig ind i de dårlige vaner, hopper med på

vognen.”

80,7 %

33,5 %

78,9 %

42,2 %

Leder

Kollega

Udøveres position på arbejdspladsen

Respondenternes svar viser, at langt de fleste både mandlige og kvindeli-

ge udøvere af sexchikane og kønnede krænkelser er kolleger til dem, der

krænkes. Eksempelvis angiver 65,3 pct. af de mandlige respondenter og

78,9 pct. af de kvindelige respondenter, der har fået kommenteret deres

krop, seksualitet eller udseende at det var en kollega som var udøver. Næst

efter kolleger ser vi, at ledere er dem, respondenterne oftest angiver som

krænkeren, og at ledere i lidt større udstrækning angives at krænke kvin-

der end mænd. I forhold til at opleve uønskede kommentarer til krop, sek-

sualitet eller udseende angiver 31,6 pct. af de mandlige respondenter og

42,2 pct. af de kvindelige respondenter at det var en leder som udsatte

dem for dette.

Da der på arbejdspladserne antalsmæssigt er flere medarbejdere (kolle-

ger) end ledere, er antallet af respondenter som har angivet at ledere har

udsat dem for kommentarer til krop, seksualitet eller udseende højt. Dette

resultat indikerer at arbejdspladserne har en presserende og vigtig opga-

ve med at uddanne ledelserne i ligebehandling hvis de ønsker at være en

arbejdsplads for alle. Hertil kan der være nogle uformelle magthierarkier

på tværs af virksomheden, fx kolleger imellem, som vi ikke har undersøgt

eller indfanget. Eventuelt tilføje: Se bilag 3 for øvrige tal for udøvers positi-

on på arbejdspladsen.

Verbal sexchikane og kønskrænkende adfærd angives som regel at finde

sted på arbejdspladsen i hverdagen (ikke til julefrokoster og lign. sociale

arrangementer). At dette er tilfældet, siger noget om, at det ikke kun er

under særlige omstændigheder med alkohol og lign., at chikane/krænkel-

ser hænder, men at det er normaliseret i en vis grad, således at det kan ske

til daglig.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

År

i it-faget?

Krænkelser

inden for

sidste 12 mdr.

Vurdering af egen adfærd

Spørger man respondenterne selv, er det de færreste, både mænd og

kvinder, der svarer, at de i løbet af arbejdslivet har udøvet chikane/kræn-

kelser. Fx svarer hele 95,9 pct. af de mandlige respondenter og 95,3 pct. af

de kvindelige respondenter, at de aldrig selv har udsat en kollega/leder for

kommentarer om vedkommendes krop, seksualitet eller udseende på en

måde, som personen fandt stødende eller ubehagelig.

Der synes at være en diskontinuitet mellem tallene for, hvor ofte folk har

oplevet krænkelser, og tallene for, hvorvidt respondenterne angiver at have

krænket andre. Skulle tallene stemme overens, skulle især flere mænd –

men også kvinder – svare, at de har udøvet chikane/krænkende adfærd.

Dette kan hænge sammen med manglende viden og forståelse for, hvad

seksuel chikane og krænkelser i relation til køn er. Og samtidig kan det

hænge sammen med normalisering i arbejdspladskulturen, der gør, at

man ikke selv opfatter, at man udsætter andre for chikane/krænkelser.

Dertil kommer, at mange ikke krænker som en bevidst hensigt. Endvide-

re kan det tænkes, at krænkere enten ikke svarer på surveyen eller svarer

uærligt på spørgsmål om, hvorvidt de har krænket andre.

Herudover er det interessant at bemærke, at spørgeskemaet ikke lader til

at give anledning til refleksion over, om egen opførsel kunne være chikane

eller krænkende.

Tager man forekomsten af

krænkelser i betragtning, sy-

0-1 år

nes disse tal lave. Sat op imod

1-3 år

hvor mange, der angiver at

3-5 år

opleve krænkelser på ar-

5-10 år

bejdspladsen, er det altså få,

10-15 år

der ser, at andre udsættes for

15-20 år

krænkelser. Dette kan skyl-

20-25 år

des normalisering af kræn-

25-30 år

kelser samt manglende viden

længere tid

om emnet. Undersøgelsen

i alt

indikerer at begge faktorer

har indvirkning. Det er lige-

ledes bemærkelsesværdigt,

at kvinder i højere grad end

mænd svarer, at de har været vidne til krænkelser, der går ud over andre

på arbejdspladsen. Da kvinder, som vist, i højere grad end mænd udsæt-

tes for krænkelser, kan dette give kvinderne et mere indgående kendskab

til krænkelsernes udformning og virkning/konsekvens end det kendskab,

mænd har. Det kan således være nemmere for kvinder at spotte kræn-

kelser (Muhr et al 2018). Dette er ikke ensbetydende med, at kvinder altid

ser krænkelser. Som tallene viser, er antallet af kvinder, der ser krænkelser

begået mod andre, også lavt.

It-faget og sexchikane samt kønskrænkende adfærd

Vidner til chikane

Til spørgsmålet om, hvorvidt en kollega eller leder er blevet udsat for kræn-

kelser, hvor der blev talt nedladende eller krænkende om vedkommendes

køn, angiver 14 pct. af de kvindelige respondenter, at de et par gange har

oplevet det, mens 2,3 pct. angiver, at de ofte har oplevet det. Af de mand-

lige respondenter angiver 9,5 pct., at de et par gange har oplevet dette,

mens 1 pct. angiver at have oplevet det ofte. Samtidig angiver både mand-

lige og kvindelige respondenter, at de ikke siger fra, når de oplever, at an-

dre krænkes. Vores kvalitative materiale viser, at mænd, som siger fra over

for chikanen, risikerer latterliggørelse og eksklusion.

Nærværende undersøgelse afdækker PROSAs medlemmers oplevelser

med sexchikane og krænkelser i relation til køn i et arbejdslivsperspek-

tiv og på deres nuværende arbejdsplads – og belyser hermed problemet

inden for it-faget bredt set. Surveyen indeholder ikke spørgsmål om den

konkrete arbejdsplads, herunder fx om det er en ren it-arbejdsplads, og

hvilken form for it-funktion respondenten har. Mange arbejdspladser, hvor

PROSA-medlemmer arbejder, beskæftiger også andre typer fagprofiler.

Derfor handler undersøgelsen ikke kun – men også – om ”rene” it-arbejds-

pladser. Langt de fleste af de krænkelser, som surveyen afdækker, er sket,

mens respondenterne har arbejdet i it-faget. Ser vi fx på krænkelser inden

for det seneste år, har alene 11 personer ud af 90 potentielt set ikke oplevet

krænkelserne, mens de har været ansat i it-faget

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

I de kvalitative interviews har vi tematiseret og undersøgt it-faget nærme-

re, herunder hvilken arbejdsfunktion informanterne har haft, og på hvilken

type arbejdsplads, de eventuelle krænkelser fandt sted. På den måde er

den kvalitative del af undersøgelsen også med til at illustrere vilkår, der

knytter sig til at være i it-faget.

Det lader til, at der er en særlig dynamik på spil i it-faget, som bl.a. har med

stærke kulturelle stereotyper at gøre. Gennem afdækningen af den køns-

relaterede chikane og de kønnede krænkelser er nogle generelle stereoty-

per, som knytter det tekniske og det mandlige sammen, trådt frem. Mens

mænd i faget tilskrives naturlige tekniske kompetencer, positioneres kvin-

der som ”den bløde”. En mandlig informant fortæller, at it-branchen er lidt

ligesom håndværkerbranchen. Fordi begge er domineret af mænd, er der

en ”pik og patter-stemning”. Informanterne beskriver ligeledes, at der et

hierarki mellem ”hård” og ”blød” it, som indbefatter, at det er mere værdi-

fuldt at beskæftige sig med hård it. Flere informanter sætter lighedstegn

mellem ”hård” it og dét, at være nørdet på en særlig måde, som tales frem

som noget positivt. Det er ikke et problem i sig selv at nørderi positione-

res som positivt, men undersøgelsen peger på, at det bliver problematisk

for kvinder indenfor faget, når der sættes lighedstegn mellem nørderi og

mænd og ikke på samme måde mellem nørderi og kvinder.

Der er nogle kønsnormer (som også ses i andre dele af samfundet), men

også nogle interne it-normer, hvor kvinder ekskluderes. En kvindelig infor-

mant, Louise, forklarer: ”Jeg har arbejdet i andre brancher, og visse typer

it-afdelinger er bare ligesom et sort hul, et sted man sidder fast og ikke er

kommet videre.”

Ifølge de to forskere Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustín viser in-

ternationale undersøgelser ligeledes, at kvinder på arbejdspladser med en

overrepræsentation af mænd generelt er mere udsatte for chikane end

andre: ”Forklaringerne skal ifølge flere forfattere søges i de dominerende

kønsnormer på arbejdspladsen: På en mandsdomineret arbejdsplads med

maskuline normer vil en kvinde stikke mere ud og dermed blive sårbar

over for chikane. Det gælder også for mænd, der går imod eller ikke lever

op til de fremherskende kønsidealer inden for den organisatoriske kon-

tekst, som de befinder sig i (Berdahl 2007).” (Borchorst & Agustín 2017: 39).

Kombinationen af kvindernes mindretal på arbejdspladsen samt de stær-

ke kønsstereotyper og hierarkier skaber flere steder et miljø, der i udgangs-

punktet ikke inkluderer kvinder, og som medvirker til, at det i praksis og i

hverdagen ikke er rart for kvinder at være til stede i miljøet.

Viden om krænkelser og politikker

på arbejdspladsen

Uvidenhed om politikker

Undersøgelsen viser, at respondenterne, uanset køn, i høj grad er uviden-

de om, hvorvidt der findes politikker på områder som seksuel chikane,

krænkende handlinger og sexisme på deres arbejde.

Over en tredjedel af kvinderne (37 pct.) og en tredjedel af mændene (33

pct.) angiver, at de ikke ved, om der er politikker om seksuel chikane, mens

42,7 pct. af kvinderne og over en tredjedel (36,5 pct.) af mændene angiver,

at de ikke ved, om der er politikker om krænkende handlinger. Endvidere

svarer næsten halvdelen af kvinderne (48,7 pct.) og 39,4 pct. af mændene,

at de ikke ved, om der er politikker om sexisme.

Den samme uvidenhed gør sig gældende for politikker om stress og mob-

ning, men det fremgår, at respondenterne i højere grad kender til fx al-

kohol- og rygepolitikker samt mere praktiske områder som politikker om

arbejdsulykker, it-sikkerhed og lign. Respondenterne i undersøgelsen an-

giver generelt, at de i ringe grad går til deres ledelse eller fagforening, når

de oplever chikane eller krænkelser på arbejdspladsen. Hvis de går til no-

gen, er det som regel en kollega, en partner eller et familiemedlem. En

forklaring på, hvorfor udsatte for chikane generelt ikke går til ledelsen eller

fagforeningen, kan være, at de ikke kender til arbejdspladsens politikker

på området, og eller at arbejdspladsen endnu ikke har udarbejdet en po-

litik. Desuden fortæller flere informanter om manglende opbakning fra

ledelsen på deres arbejdsplads.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Reaktioner på krænkelser – hvem har ansvaret?

Undersøgelsen viser, at det er få krænkede, der angiver, at de fortæller an-

dre om hændelsen, og uanset køn, er det sjældent, at de krænkede taler

om oplevet chikane/krænkelser med en leder eller tillidsrepræsentant/ar-

bejdsmiljørepræsentant. Hvis de går til nogen, er det som regel en kollega

eller partneren/et familiemedlem. Borchorst og Agustíns forskningsgen-

nemgang viser, at de fleste generelt ikke fortæller om seksuel chikane til

nogen, men i stedet forsøger at ignorere det i håbet om, at det vil passere,

bl.a. fordi de frygter konsekvenserne ved at sige fra (Borchorst & Agustín

2017:75).

Karin fortæller bl.a., at det er vanskeligt at blive konfronteret med krænkel-

serne igen, og at hun frygter, at hun risikerer noget ved at fortælle andre

om dem:

er, at kvinder skal være bedre til at sige fra, når de oplever noget som en

krænkelse, altså at omfanget af chikane/krænkelser mod kvinder reduce-

res, hvis kvinder bliver bedre til at sige fra.

Undersøgelsen viser en stor kønnet forskel på, hvordan folk angiver at

reagere på krænkelser/chikane, og om de taler med nogen om hændel-

sen efterfølgende. To centrale forskelle er hhv., at kvinder i højere grad end

mænd siger fra (direkte såvel som indirekte) i situationen, og at mænd

efterfølgende i mindre grad reagerer og i mindre grad fortæller om hæn-

delsen, end kvinder gør.

Ser man på reaktionerne på krænkende/nedladende kommentarer om

krop, seksualitet eller udseende, har hele 43,1 pct. af kvinderne, der svarer,

at de har oplevet dette, angivet, at de har sagt indirekte fra ved fx at gå

væk, mens kun 14,7 pct. af mændene angiver, at de reagerede sådan. Sam-

me tendens ses ved de direkte reaktioner, hvor 40,8 pct. af kvinderne, der

svarer, at de har været udsat for uønskede berøringer, omfavnelser eller

kys, har angivet, at de sagde direkte fra i situationen, mens dette gælder

25,9 pct. af mændene, der har været udsat for dette. Denne kønnede ten-

dens vedrørende direkte og indirekte reaktion går igen i samtlige typer af

krænkelser/chikane.

40,7 pct. af mændene, der angiver at have oplevet uønskede berøringer,

omfavnelser eller kys, har svaret, at de ikke gjorde noget efterfølgende. Af

kvinderne, der angiver at have oplevet samme form for chikane/krænkel-

se, svarer 18,4 pct., at de ikke gjorde noget efterfølgende. Samtidig svarer

37 pct. mænd, at de efterfølgende ikke har fortalt nogen om hændelsen,

mens 17,5 pct. af kvinderne svarer det samme. Denne tendens, både vedr.

ikke at have gjort noget og ikke at have fortalt nogen om hændelsen, ses

ved samtlige former for krænkelser/chikane i undersøgelsen.

Det gælder til gengæld både mænd og kvinder, at af dem, der angiver,

at de har fortalt nogen om deres oplevelser med sexchikane og kønnede

krænkelser, har størstedelen fortalt det til ægtefælle/kæreste/familie eller

en kollega. Eksempelvis svarer godt halvdelen (48,5 pct.) af kvinderne, der

angiver at have været udsat for uønskede berøringer, omfavnelser eller kys

og har fortalt det til nogen efterfølgende, at de har fortalt det til ægtefælle/

kæreste/familie. Af mænd, der svarer at have været udsat for det samme

og har fortalt det til nogen efterfølgende, angiver 38,9 pct., at de har fortalt

det til ægtefælle/kæreste/familie.

”

Jeg tror egentlig, at det er fordi, man føler ubehaget så stærkt i sig selv,

at man kan have svært ved at repetere det … eller at gentage det over for

den anden … fordi man tænker, det sagde du bare ikke. Det, jeg risikerer,

er at repetere det. Helt lavpraktisk som start. Så tror jeg altid, at jeg er

lidt i tvivl om, hvor safe den information er – hvis jeg nu siger til vedkom-

mende, at det er ikke ok … og siger ’Det vil jeg ikke have du siger fremad-

rettet!’ Jeg kan godt have en bekymring om, hvordan han fortæller det

videre … Jeg kan godt blive bekymret for, at det kan eskalere og blive en

krig om, hvad der blev sagt. Men måske nok mest ens rygte, at man har

indrapporteret noget.

Kigger vi på dem, der i surveyen har angivet at være udsat for krænkende/

nedladende kommentarer om sit køn, har kun 8,3 pct. af mændene og

8,3 pct. af kvinderne angivet, at de har fortalt om hændelsen til en leder

eller tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant. Denne tendens ses i

mange typer af krænkelser/chikane, vi spørger ind til i undersøgelsen. En

af informanterne, Ole, beskriver sine overvejelser ift. reaktioner sådan her:

”

Selvfølgelig kan du godt rejse flaget. Der har jeg det sådan, hvis du først

rejser det, så er det en alvorlig sag. Det er svært, også fordi så begynder

hjulene at køre osv., og det er ikke altid, at sagen er SÅ stor.

Undersøgelsen indikerer, at kvinder i større udstrækning fortæller om

krænkelserne end mænd. Dette er interessant, fordi en udbredt myte

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

For samme type krænkelse har halvdelen (51,6 pct.) af kvinderne og hver

femte (20,4 pct.) af mændene angivet at have fortalt det til en kollega,

mens kun 10,7 pct. af kvinderne og 7,4 pct. af mændene angiver at have

fortalt det til ledelsen på arbejdspladsen.

Det kvalitative materiale viser, at flere har en oplevelse af, at problemet in-

dividualiseres, når de går til ledelsen. Fx siger Jeanette: ”Det går meget på

individet, og man er meget udsat, hvis man er den, der har oplevet noget.”

Ansvaret lægges ofte på den, der er blevet krænket; vedkommende kan

fx blive opfattet som snerpet og få at vide, at der skal være plads til sjov.

Sommetider bedes den udsatte om selv at gå til udøveren. Dette kan have

indflydelse på, at så få inddrager ledelsen omkring chikane i arbejdsplads-

kulturen.

Flere informanter udtrykker, at ansvaret i højere grad bør ligge hos ledel-

sen, da det er begrænset, hvad de enkelte medarbejdere kan gøre. Ida

forklarer: ”Ledelse er enormt vigtigt. Hvad han gør eller ikke gør, er helt

afgørende. Dét, at kvinder prioriteres, viser kvindernes værd.”

Informanterne udtrykker generelt, at hvis den krænkende adfærd er en

del af et miljø, hvor krænkelser er legitimerede, skal kulturen ændres, ikke

blot blandt medarbejderne, men ligeledes på ledelsesniveau. Ole fortæller:

på køn. Selma forklarer, at ”når man går til ledelsen, skal man gå stille med

dørene, for ledelsen er bange for, at det sker mere, hvis man taler højt om det.”

Samtidig beskriver Sofie, hvordan man som medarbejder kan blive anset som

besværlig af ledelsen: ”Når man går til ledelsen, må det ikke ses som besvær;

det er besværligt, og det sætter en masse ting i gang for de andre” – og ”Kan

du ikke lige lade være med at skabe dårlig stemning?” og ”Så kommer der

flere sager”.

Ligestilling og ligebehandling på arbejdspladsen

Der er kønsmæssige forskelle i respondenternes opfattelse af om it-ansatte

behandles ligeværdigt på arbejdspladsen. Kvinderne svarer i højere grad

end mændene, at der bliver gjort forskel på køn på arbejdspladsen (som vist

i nedenstående figur), og omvendt synes mændene ikke i lige så høj grad

som kvinderne, at der er problemer med ligestilling på arbejdet.

Bliver ansatte behandlet ligeværdigt på arbejds-

pladsen uanset om de er mænd eller kvinder?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1,7

8,3

4,7

19,7

I meget ringe grad

I ringe grad

40,4

Delvist

I høj grad

I meget høj grad

33,8

Kvinder

”

I bund og grund har alle ansvaret. Det synes jeg. Men der skal også være

nogle strukturelle ting i ledelsen og i virksomheden, der giver nogle tyde-

lige signaler om, hvad man vil være med til, og hvad man ikke vil være

med til. Og jeg tror, at det ligesom er … Det er lidt problemet.

Informanten Anna supplerer, at ”det skal være et overordnet princip i en

virksomhed, at man f.eks. taler ordentligt – man skal have samtalen.” Og

Karoline påpeger behovet for anonymitet sådan her:

Det ville hjælpe, hvis der var et sted på arbejdspladsen, hvor man ano-

nymt kunne gå hen. Jeg føler, at det ikke nytter noget, at jeg gør noget i

hverdagen. Det skal løftes op, hvis det skal have en betydning.

En tendens i undersøgelsen er, at der hos mange ledelser ifølge informan-

terne er berøringsangst og manglende viden om sexchikane og krænkelser

48,4

Mænd

Note: Svarfordelingen mellem mænd og kvinder er

signiﬁkant forskellig fra hinanden.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Samtidig, som vist nedenfor, angiver flere mænd end kvinder, at de aldrig

har oplevet diskrimination på deres arbejde.

Har du oplevet diskrimination eller forskels-

behandling på dit nuværende eller tidligere job?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

5,3

Endvidere nævner både kvindelige og mandlige informanter, at kvinder

i højere grad end mænd tager sig af ”huslige” pligter på arbejdspladsen.

Bl.a. oplever kvindelige informanter, at de regelmæssigt bliver bedt om at

lave kaffe, og at fælleskøkkenet ordnes af de (ofte få) kvindelige medarbej-

dere. ”Det er sjovt, hvordan det fælles ansvar bliver delt ud kønsmæssigt,”

siger Sara.

En tendens fra det kvalitative materiale er, at kvinders karrierespor forven-

tes ikke at gå i retning af ”hård it”, selvom de har uddannelsen og interes-

sen. Der er ifølge flere informanter en forventning om, at kvinder ønsker

– og er bedre til – at arbejde med administration og projektledelse:

3,3

42,2

Ved ikke

Aldrig

28,5

Sjældent

Nogle gange

Altid

24,8

Kvinder

60,6

”

Det sker næsten ugentligt, at jeg bliver spurgt eller antaget, at jeg vil

være projektleder eller/oplever et ønske om at blive kørt over i den admi-

nistrative retning,

siger Ida.

Dertil kommer, at flere kvinder i undersøgelsen beretter om, hvordan de

i modsætning til deres mandlige kolleger bliver spurgt om familieforhold

og børn: ”Skal du ikke også snart have børn … så sent som i den her uge ...

man bliver stille og roligt ældre,” eksemplificerer Anna.

Både mandlige og kvindelige deltagere i undersøgelsen giver således ud-

tryk for at opleve, at der ikke på deres arbejdspladser er ligebehandling ift.

køn, og at der eksisterer stereotype forståelser af kvinders roller og inte-

resser, som begrænser deres muligheder for at fokusere på deres arbejde

og faglighed. De kønsstereotype forestillinger medvirker således til kønnet

forskelsbehandling på arbejdspladsen og kan bidrage til sexistiske om-

gangsformer ansatte i mellem.

22,9

10,4

Mænd

Note: Svarfordelingen mellem mænd og kvinder er

signiﬁkant forskellig fra hinanden.

Både i vores kvantitative og kvalitative materiale påpeges andre ligestil-

lingsproblematikker på arbejdspladsen. Både mænd og kvinder fortæller,

at kvinder bliver honoreret og lønnet lavere end mænd for den samme

type arbejde. En kvindelig respondent i surveyen skriver: ”Jeg fik 5 pct.

mindre i timeløn end min mandlige kollega med samme arbejdsopgaver

og anciennitet. Så sagde jeg op.” Og en anden kvinde skriver:

#MeToo og myten om ligestilling

Ligestilling er et kontroversielt emne i Danmark, der skaber affekt og de-

ler vandene. Undersøgelsen viser, at der er forskellig kønsmæssig erfaring

med og vurdering af, om der eksisterer ligestillingsproblemer, forskels-

behandling og diskrimination – og hvorvidt #MeToo har sin berettigelse. I

surveyen blev respondenterne bedt angive deres holdning til #MeToo-be-

vægelsens berettigelse. Det gjorde vi pga. den åbenlyse kobling mellem

#MeToo og vores afdækning af omfanget af kønnet chikane samt for at få

ny viden om holdningerne til #MeToo.

”

Mine mandlige kollegaer, som også laver brugerunderstøttende it-sup-

port ligesom mig, får mere i løn, og vores arbejde, uddannelse, erfaring

er nogenlunde ens, så vi burde få det samme. Jeg synes ikke, jeg kan få

en forklaring på, hvorfor der er denne forskel.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Undersøgelsen viser, at lidt over en tredjedel (36,2 pct.) af de mandlige re-

spondenter angiver, at #MeToo i høj grad eller meget høj grad har sin be-

rettigelse, og lidt over en femtedel (21,5 pct.) angiver, at det kun i ringe eller

meget ringe grad er tilfældet. Flere kvinder end mænd angiver, at #MeToo

har sin berettigelse:

”

Hold nu op med det latterlige #metoo pjat!

Trist, at vi skal trækkes med disse me-too og krænkelsesfænomener, det

er ødelæggende for vores samfund.

Det er en it-arbejdsplads, ikke et bilværksted. Jeg har ikke oplevet noget

af dette. Jeg er 53 år og ikke tilhænger af at blive krænket over hvad som

helst.

Det er interessant at hæfte sig ved forsøget på at sætte spørgsmålstegn

ved undersøgelsens ærinde. Fx skriver en mandlig respondent i et kom-

mentarfelt:

Denne undersøgelse er en farce, der kun har til formål at støtte de højest-

råbende ekstremistiske feminister i deres evindelige propaganda på at

overbevise verden om, at mænd er nogen, fanden har skabt, og at kvinder

er nogle svage skabninger, som ikke kan finde ud af noget selv, på trods

af at de naturligvis er lige så stærke og kompetente som mænd.

En anden mandlig respondent skriver:

Det her er da de mest latterlige spørgsmål, jeg nogensinde har oplevet

fra Prosa. At nogen tvang personen til seksuelle handlinger (det kan fx

være samleje, oralsex, analsex eller tvungen onani)? Hvad fanden tror I,

det er for en branche, vi arbejder i? Der er vist næppe tvivl om, at Prosa

har købt ind på tidens identitets-politiske tåbeligheder. Klaphatte!

Der er flere ligheder mellem denne respons på undersøgelsen og den dy-

namik, der møder de mænd og kvinder, som forsøger at italesætte proble-

met med chikane og krænkelser på it-arbejdspladserne.

De mænd, vi har interviewet, har dog været optaget af at få flere mænd til

at gribe ind over for sexisme og krænkelser. Fx siger Ole:

I hvilken grad har

#MeToo-kampagnen

efter

din vurdering sin berettigelse?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

11,3

10,2

8,7

5,4

4,4

27,8

Ved ikke

I meget ringe grad

I ringe grad

Delvist

I høj grad

I meget høj grad

27,4

22,6

13,6

Mænd

26,2

Kvinder

Note: Svarfordelingen mellem mænd og kvinder er signiﬁkant forskellig fra

hinanden.

Spørgsmålene om #MeToo samt undersøgelsens emneområde afsted-

kom en række kritiske kommentarer i surveyen. Flere respondenter, sær-

ligt mænd, blev provokerede over spørgeskemaets fokus på ligestilling,

krænkelser og sexchikane, som bl.a. blev beskrevet som ”dyneløfteri af

værste skuffe”. Her følger et udpluk fra surveyens kommentarfelter, der

både illustrerer kritikken af undersøgelsen og er konkrete eksempler på

den følelsesladede og voldsomme modstand fra mandlige respondenter

mod #MeToo:

”

Jeg synes, at det er på tide, at der er nogle mænd, der stiller sig op for

det her. Ikke sådan et eller andet gentleman-ting for at beskytte kvinder

eller noget som helst, men simpelthen fordi vi har brug for alle de kom-

petencer og ressourcer, som der er.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Der er en udbredt myte i Danmark om, at vi allerede har opnået ligestil-

ling, og at det derfor ikke er relevant at sætte fokus på ligestillingsproble-

mer. Ifølge professor på CBS Sara Louise Muhr er myten en stor barriere for

at komme de ligestillingsproblemer til livs, som forskning viser eksisterer

(Muhr 2019).

Myten om ligestilling afføder også en stærk myte om, at det ikke er rele-

vant at fokusere på køn, fordi det ikke spiller en rolle på arbejdspladsen.

Dette illustreres bl.a. af følgende kommentarer fra surveyen:

Konsekvenser

”

Jeg foretrækker først og fremmest gode og kompetente kollegaer. Køn

spiller dermed ingen rolle!

Vi er kun mænd i teamet, men vi ville meget gerne have kvinder i afdelin-

gen. På den anden side er det de tekniske kompetencer, der afgør, hvem

der bliver ansat, ikke kønnet.

I de kvalitative interviews fortæller både mandlige og kvindelige informan-

ter, at myten om, at Danmark har ligestilling, spænder ben for, at de kan

tale om sexchikane, krænkelser mv. Fx fortæller Ida:

Jeg oplever, at det (sexisme) bliver taget mindre seriøst end det andet

(racisme). Hvis du ikke kan lide at være nede i driften, så kan du jo bare

lade være med at gå derned.

Og Alan forklarer, hvilke konsekvenser det kan have at italesætte:

Man risikerer 100 pct. noget. Måske i virkeligheden næsten mere ift. at

sige fra over for sexisme, for der er jo det her med, at det er jo ikke rigtig

sexisme, for vi har jo ligestilling, og hvad skal du også mene omkring det?

Hvilke konsekvenser for trivsel og arbejdsmiljø har seksuel chikane

og kønskrænkende adfærd?

Seksuel chikane og kønskrænkende adfærd har alvorlige konsekvenser –

både for den, det går ud over, og for resten af arbejdspladsen. Fra forsk-

ning og forskningsopsamlinger i seksuel chikane og anden chikane ved

vi, at det har store konsekvenser for dem, som det går ud over, både øko-

nomisk, socialt og psykisk (Shaw et al 2018, Borchorst & Agustín 2017:85f).

Borchorst og Agustín har kortlagt forskning om konsekvenser og finder, at

konsekvenserne spænder fra almene psykiske trivselsproblemer som ne-

gativ påvirkning af selvværd, søvnproblemer, udbrændthed og manglen-

de arbejdskapacitet til højere sygefravær og opsigelse af stilling (Borchorst

& Agustín 2017:85f).

Nærværende undersøgelse viser, at der er et sammenfald mellem dem,

der bliver udsat for krænkelser, og dem, der har lav trivsel samt øget sy-

gefravær på arbejdspladsen. Et sammenfald, som forskning på området

også tidligere har vist (Nabe-Nielsen et al 2016).

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Chikane og krænkelser giver dårligt arbejdsmiljø

Fra undersøgelsen kan vi pege på følgende konsekvenser af sexisme og

seksuel chikane:

Der er et statistisk sammenfald mellem kvinder, der angiver at være ud-

sat for krænkelser, og som angiver at have symptomer på lav trivsel.

Kvindernes lave trivsel er forbundet med følelsen af ikke at kunne være

sig selv og ikke at kunne bruge deres kompetencer fuldt ud.

Et arbejdsmiljø præget af seksuel chikane og kønskrænkende adfærd

påvirker alle uanset køn negativt, også selvom chikanen/krænkelserne

primært er rettet mod kvinder.

gælder for 41,7 pct. af de kvinder, som har angivet at have oplevet kræn-

kelser. Omvendt angiver 6,5 pct. af de ikke-krænkede kvinder, at de har lav

psykisk trivsel, mens tallet her er højere for de krænkede kvinder, nemlig

16,8 pct. Der er altså en klar kontrast mellem de to grupper af kvinder og

deres trivsel på arbejdspladsen.

Tallene er også interessante, når man ser på de specifikke krænkelser mod

kvinder. Vi spørger bl.a. til krænkende/nedladende verbale kommentarer

om vedkommendes køn på arbejdspladsen, hvor kun 40,9 pct. af dem, der

har angivet at have været udsat for dette, svarer, at de har høj trivsel, mens

hele 65 pct. af dem, der har angivet ikke at have været udsat for dette, sva-

rer, at de har høj trivsel.

Sammenfaldet mellem chikane/krænkelser og trivsel ses også i tallene for

sygefraværsdage, hvor undersøgelsen viser, at hele 17,6 pct. af de krænke-

de kvinder angiver at have mange sygedage (defineret som 8-30 sygeda-

ge inden for det seneste år), mens kun 11,5 pct. af de ikke-krænkede kvin-

der angiver samme høje antal sygedage. Ser man igen på det specifikke

spørgsmål om krænkende/nedladende verbale kommentarer om køn på

arbejdspladsen, angiver én ud af fem (20,9 pct.) af dem, der har angivet at

have oplevet dette, mange sygedage, mens kun 11,7 pct. af dem, der har

angivet ikke at have oplevet dette, har mange sygedage.

Nyere forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og

Københavns Universitet viser samme tendens; nemlig, at ansatte, der er

udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, har mere sygefravær end an-

dre. Endvidere viser undersøgelsen, at mænd har dobbelt så høj risiko for

et langvarigt sygefravær sammenlignet med kvinder, når de udsættes for

krænkelserne. (Høgh et al 2016)

Tallene fra denne undersøgelse siger ikke noget om, hvorvidt der er en

kausal sammenhæng mellem chikane/krænkelser og fx søvnproblemer,

sygefravær og trivsel, men givet anden forskning er det rimeligt at antage,

at vores tal indikerer, at gruppen af personer, der oftest udsættes for chika-

ne/krænkelser i højere grad end de ikke-udsatte, udviser tegn på mistriv-

sel.

Ydermere viser forskning, at mobning hænger sammen med søvnproble-

mer, og at dette kan være med til at forklare sygefravær for de mobbede.

Selvom der er forskel på mobning og seksuel chikane (jf. vores definition

Kvinders trivsel

Nærværende undersøgelse viser en sammenhæng mellem trivsel (på for-

skellige parametre) og udsathed for krænkelser, hvilket informanterne i

undersøgelsen beskriver således:

”

Det har betydning for arbejdsglæde. De der situationer er rigtig nederen.

Der er virkelig nogle personer, der gør mit liv surt. Det var ikke nogen

nødvendige kommentarer. Jeg inviterede ikke til det. Jeg var der bare.

Og Maria beskriver, at hun er begyndt at undgå bestemte fysiske rum på

sit arbejde: ”Der er dele af min arbejdsplads, som jeg holder mig fra … som

kvinde. Det er ikke ok.”

Jeg har lært at leve med værkstedshumoren. Det, der betyder mest for

min trivsel i mit daglige arbejdsliv, er, at jeg føler, at jeg er nødt til at

kommunikere hårdere, end jeg har lyst til. Det betyder noget for min triv-

sel og for min daglige arbejdsglæde.

(Signe)

Denne undersøgelse viser, at de kvindelige PROSA-medlemmer, som

angiver at blive udsat for krænkelser på arbejdspladsen, også i større ud-

strækning angiver at have dårligere trivsel. Fx angiver 67,3 pct. af de ik-

ke-krænkede kvinder i undersøgelsen høj psykisk trivsel, mens dette kun

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

på seksuel chikane og kønskrænkende adfærd), er disse undersøgelser in-

teressante ift. vores tal. Såvel som mobning kan siges at være en stressfak-

tor på arbejdspladsen, synes vores undersøgelse at vise, at dette i høj grad

også gælder chikane/krænkelser (Nabe-Nielsen et al 2016).

Om sin egen situation forklarer Lærke:

”

Fordi man er flink, kan man ikke skære igennem. Og derfor fik man de

dårlige opgaver. Og jeg var trods alt den eneste i virksomheden, der var

rigtigt uddannet inden for it-faget overhovedet. Men hvis nogen skulle

tage et ”et hårdt blik” på noget, så ville de tage en af de andre, sure.

Flere giver også udtryk for, at de lægger låg på sig selv og i lavere grad

reagerer på kommentarer, de normalt ville finde ubehagelige eller proble-

matiske. Det er ”lettere bare at grine med”, som en kvindelig informant,

Monica, pointerer. Og Julie forklarer, hvordan hun selv forsøger at ignorere

de krænkende situationer eller nedladende kommentarer:

Trivsel og plads til forskellighed

Et andet aspekt af trivsel handler om plads til forskellighed og at kunne

være sig selv på arbejde. Stressfaktorer og andre mistrivselsfaktorer kan

fx indebære en følelse af at skille sig ud og ikke kunne være sig selv på ar-

bejdspladsen. Undersøgelsen fokuserer derfor også på disse aspekter og

viser et sammenfald mellem oplevelse af krænkelser og oplevelse af plads

til forskellighed på arbejdspladsen.

Nærværende undersøgelse viser bl.a., at kun en fjerdedel (25,6 pct.) af de

kvinder, der har angivet, at de har været udsat for krænkelser, og over en

tredjedel (36,9 pct.) af dem, der har angivet, at de ikke har været udsat for

krænkelser, også svarer, at der i meget høj grad er plads til forskellighed.

Der er altså en tydelig kontrast mellem de to grupper af kvinder.

Derudover udtrykker de kvindelige informanter, som fortalte, at de har

været udsat for chikane, at de ikke oplever, at de kan være sig selv på ar-

bejdspladsen. Det er særligt de værdier og personlighedstræk, der traditi-

onelt er kvindeligt konnoteret, som kvinderne oplever ikke at kunne tage

”med på arbejde”. Amalie beskriver fx konsekvensen ved at være ”hende

den søde” på arbejdspladsen: ”Hun er den søde, så hun kan godt lave de

ting, de andre ikke gider lave. For de andre siger fra og er rå.”

Man belønnes for at være en ”hård kvinde”, fx ved at man får andre ar-

bejdsopgaver end de kvindelige medarbejdere, der ses som ”bløde”. Jea-

nette forklarer:

”

Hvis diskursen er dårlig, så hvis man har musik i ørerne, kan man ikke bli-

ve inddraget i nogle ting eller føle sig fristet til at bryde ind i situationen.

Se desuden afsnittet Copingstategier, hvor kvindernes oplevelser og reak-

tioner herpå uddybes.

For ”kvindelig” eller ”mandlig”?

De trivselsfaktorer, som surveyen indikerer, bekræftes altså i de kvalitati-

ve interviews. Her understreges en trivselsrelevant forskel på at være hhv.

mand og kvinde på en it-arbejdsplads, særligt fordi de fleste it-arbejds-

pladser generelt er domineret af ét køn, nemlig mænd. ”Der er bare nogle

andre spilleregler for kvinder,” som Louise beskriver det.

Ud over fx at gøre sig mere hård i kommunikationen end flere føler sig

tilpasse ved, gør miljøet på arbejdet også, at mange kvinder retter stort

fokus på deres påklædning, fremtoning, talemåder, kropssprog, osv. Anna

forklarer:

”

Du er blød, og dermed er du en dårligere medarbejder. Du skal være

sådan lidt rå og dermed sådan lidt have mere skyklapper på og øjnene

mere på målet.

”

Man skal hele tiden sørge for at tænke over, hvordan man præsente-

rer sig, i alle mulige sammenhænge, for ellers bliver du vurderet på det

(køn), og hvis du først er blevet vurderet på det her, så skal du gøre en

rigtig stor indsats for at flytte folk over på dine skills.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Andre informanter beskriver, hvordan krænkelserne og risikoen for kræn-

kelser påvirker dem:

”

Jeg tager tit mig selv i at tage højde for de der forskellige faktorer, hvis

jeg skal være i en situation, hvor der er nogen, der har tendens til at lade

blikket vandre … (vores udviklere, det er it-folk og mænd) … Jeg kan godt

blive lidt mere hård i filten og med humor; ’I skal ikke komme for tæt på’.

(Sascha)

Jeg går ind i det med en eller anden form for armslængeprincip, som

ikke er der med mine projektlederkolleger eller andre kvindelige kolle-

ger.

(Marie)

Flere informanter giver udtryk for, at når de bruger al denne energi på an-

det end arbejdsrelaterede opgaver, har det trivselsmæssige konsekvenser

og går ud over den jobmæssige præstation. ”Den energi, man bevidst og

ubevidst bruger på det, det gør, at man ikke arbejder godt,” pointerer Sara.

De arbejdspladser, som er præget af meget kønsstereotyp kultur/en kultur

med snævre normer for maskulinitet og femininitet, medfører ifølge man-

ge af de kvindelige informanter, at de ikke føler, at de kan være kvinder på

de måder, de foretrækker. De må føre en konstant forhandling med sig

selv om deres opførsel og udseende. Det implicerer, at de må tilpasse de-

res adfærd til arbejdspladsnormerne for, hvordan man som kvinde kan se

ud og sige tingene, da de ellers risikerer at stemples som hysteriske, som

mokker eller som feminister. Der er en stor frygt for at træde ved siden af

og blive stemplet som hysterisk, en mokke eller feminist. Anna forklarer:

ter, man er ikke lige så effektiv bagefter, fordi der kører alle mulige ting

rundt i hovedet på én. Konsekvenser. Man tænker på, hvad de siger om

én bagefter. Hvad siger de om mig ude i køkkenet? Nu er jeg hende mok-

ken igen. Hvad de end siger, det kan være, de ikke siger noget. Men det

fylder alligevel bagefter.

Der er nogle modsatrettede forventninger på spil, idet kvinderne på den

ene side skal fremstå mere hårde og ”mandige” for ikke at afvige fra nor-

men, og på den anden side må de ikke blive ”som mændene”; de skal sta-

dig være genkendelige som kvinder. På den ene side oplever de at skulle

”passe på” ikke at fremstå ”for kvindelige” for at undgå at blive udsat for

seksuelle tilnærmelser. På den anden side oplever de heller ikke, at de bare

kan opføre sig eller se ud, som deres mandelige kollegaer gør og samtidig

blive respekteret og opfattet som professionelle. Rie forklarer fx:

”

Så må jeg jo spille efter de regler for at kunne indgå på den her arbejds-

plads som professionel. Det er vigtigt for mig at bevare min professionel-

le profil over for mine kolleger.

Og i et kommentarfelt i surveyen skriver en kvinde: ”Jeg kan nu se, at jeg

ubevidst altid har holdt igen på min kvindelighed af frygt for det, jeg kun-

ne se, andre blev udsat for.”

Mænds trivsel

Det kvalitative materiale i undersøgelsen viser også, at et miljø, hvori kræn-

kelser foregår og ”accepteres”, påvirker alles trivsel, ikke kun kvindernes.

Flere mænd udtrykker, at et arbejdsmiljø som beskrevet ovenfor stiller

nogle krav til mændene, der både kan være svære at leve op til som mand

og implicerer negative konsekvenser, når man ikke indfrier kravene. Hvis

mændene fx ikke er med på den grove humor, udelukkes de af fællesska-

bet og mister social status. Thomas forklarer om en tendens på arbejdet:

”Ham, vi synes er sjov, ham vil vi da hellere være sammen med.”

Samtidig forklarer Anders, at ”man skal kunne tåle en frisk tone. Den hører

man tit.” Det kan derfor være svært for mænd at navigere i sådanne miljø-

er og at sige fra over for krænkelser – både dem, de selv udsættes for, og

”

Jeg føler i hvert fald at pga. mit køn, så er det nemmere, hvis jeg opfører

mig på en bestemt måde. Jeg kan gøre mit eget liv SÅ meget lettere ved

ikke at insistere på at opføre mig sådan, som mændene gør.

Og en anden kvindelig informant, Isa, beskriver:

Jeg kan få den der angst for, at jeg kommer endnu mere bagud ift. mine

mandlige kolleger, fordi jeg også skal bruge tid på at undervise drenge-

røvene ude i køkkenet (griner). Og sådan drive den. Ud over man også

bruger 5 min. på at fortælle dem, hvordan landet ligger, og hvordan

man skal snakke, så bruger man også rigtig meget energi på det bagef-

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

dem, de overværer. ”Man kan godt føle et pres på, at man køber ind på en

jargon, man ikke nødvendigvis er enig i,” forklarer Michael. Endvidere for-

tæller Morten, at nedladende kommentarer

”

...indebærer

en bortforklaring af, at man kan snakke, som man vil. Det er

jo beskyttelse, det er jo armor, man skal have på. Det kan være praktisk

at have det, hvis man godt vil frem, men det er da underligt, at man skal

stille det som krav.

Det påvirker mænds trivsel generelt, at også de skal agere på bestemte

måder på arbejdspladsen for at undgå eksklusion og opnå adgang til so-

ciale såvel som faglige fællesskaber. Flere af de mandlige informanter på-

peger, at de ville trives bedre i et mere mangfoldigt arbejdsmiljø, fx på en

arbejdsplads, hvor kønsfordelingen ikke er så skæv:

En strategi, som flere kvinder i undersøgelsen fortæller om, handler om at

trække sig fra sexistiske samtaler eller fysisk at undgå områder på arbejds-

pladsen, hvor de oplever chikane. Dette involverer konsekvenser både for

den enkelte medarbejder, der trækker sig fra det faglige og sociale fælles-

skab, og for arbejdspladsen, der taber faglige kompetencer, når medarbej-

deren ikke bidrager til fællesskabet.

Hård i filten og sjov – eller en killjoy?

En tendens fra undersøgelsen er, at hvis man siger fra over for en ”frisk”

joke om køn eller en hård tone, risikerer man at blive opfattet som en lyses-

lukker, hvilket generelt forstås som et negativt begreb. Samtidig mødes

”lyseslukkere” med modstand og risikerer eksklusion fra arbejdspladsfæl-

lesskabet. Flere informanter fortæller, at den måde, hvorpå man kan sige

fra, er ved at bruge humor. Det er illegitimt bare at sige ”stop”, og nogle

oplever at blive kaldt ind til ledelsen, når de siger fra over for en given ube-

hagelig situation. Fx fortæller en informant, at hun blev kaldt ind til ledel-

sen, da hun på arbejdspladsen hængte en artikel op om sexisme på arbej-

de. Hendes intention var at stoppe en ubehagelig tone på arbejdspladsen,

men ledelsen reagerede ved at problematisere hendes handling.

Informanterne oplever generelt, at det er svært at sige fra over for den her-

skende tone på jobbet, og at de positioneres som killjoys (én, der hindrer

andres glæde), når de gør det (Ahmed 2018). En konsekvens ved at være

lyseslukker eller killjoy er, at man mister social kapital. Disse risici gør sig

gældende for kvinder, der siger fra, men det har også konsekvenser for

mænd, der ligeledes bliver kaldt lyseslukker og afmaskuliniseres, således

at de indirekte udelukkes fra det mandlige fællesskab: ”Når man siger no-

get, får man at vide, om man er bøsse, eller om det generer en, og så hol-

der man kæft med det,” som Mikael fortæller.

Kvinder, der siger fra over for den hårde tone på arbejdet, opfattes ofte

snerpede, hysteriske eller skingre. Markus pointerer:

”

Jeg synes, det er sjovere med en arbejdsplads, hvis man har forskellige

køn, aldre, osv. Ellers kan der gå for meget ”pik og patter” i den, hvis der

er for mange mænd,

forklarer Peter.

Copingstrategier

Konsekvenserne ved arbejdspladskulturer med sexchikane og kønskræn-

kende adfærd kan være, at dem, der i højest grad udsættes for krænkel-

serne, udvikler copingstrategier. Disse copingstrategier er udtryk for nogle

risikovurderinger. Når der er risici knyttet til at sige fra, at skille sig ud, osv.,

vurderer man sine positioneringsmuligheder, og en tendens i undersøgel-

sen er, at it-arbejdere finder måder at være til stede på i miljøet. Specielt

kvinder udvikler strategier for at tilpasse sig kønskrænkende miljøer. Julie

forklarer:

”

Man kan ikke bare sige en ting. Men man kan kigge ned i makrellen eller

gå, så er der ikke nogen, der bemærker det. Man kan trække sig selv væk

fra det. Men hvis du aktivt gør noget ved det, bliver der stille, og alle kig-

ger på dig, og du skal kunne forsvare det. Og jeg føler, at man skal have

ret meget overskud for at kunne stå der, og man skal have meget social

kapital.

”

Det er interessant det der med, at det er kvinderne, der er hysteriske og

skingre. Det kan mænd ikke være. Og jeg ved ikke hvorfor, men det ville

man aldrig sige om en mand.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Samtidig opleves det af kvindelige informanter, at der ikke lyttes i lige så

høj grad til reaktionen, når kvinder siger fra, som når mænd gør. Isa forkla-

rer fx:

friske tone betyder, at man kan være et røvhul uden konsekvenser,” siger

Selma. Det kan således være nemmere at deltage i den hårde jargon frem

for at gå til fagforeningen, ledelsen eller andre med problemer ifm. at være

ansat på de såkaldte drengerøvssteder.

Flere kvindelige informanter fortæller om, hvordan de ”giver igen” ved at

overtage arbejdspladsjargonen og omtale mænd på nedsættende måder,

fx som tøsedrenge eller en hønsegård. Fx forklarer Sandie: ”Jeg ved selv, at

jeg diskriminerer. Det værste er, at jeg hader, når andre gør det mod mig.”

Også i kommentarfelterne til surveyen omtales det som eftertragtelses-

værdigt (særligt blandt mandlige respondenter) ikke at lade sig gå på af

”friske kommentarer”. Her er nogle eksempler:

”

Hvis man som mand siger ’Jeg kan sgu godt se, at det kun er kvinder-

ne, der gør det (henter kaffe), og det er simpelthen for dårligt.’ Han kan

sige det på en hel anden måde, end når en af kvinderne siger det, fordi

man er i hver sin lejr. Sådan føler jeg tit, det er, når man siger fra, når det

handler om en eller anden ting med køn, så bliver man sådan skinger og

irriterende – ’ah, du kan heller ikke tage en joke’ – kvindeagtig – hvor hvis

en af mændene siger det, så får han en helt anden gennemslagskraft.

Så lytter man faktisk.

Flere informanter i undersøgelsen fortæller desuden, at de ”gør sig hårde”,

udvikler ”hård hud”, og at de lærer at ”give igen” over for den hårde tone

på arbejdspladsen. De overtager jargonen i miljøet. ”Kunne det ikke være

fedt, hvis vi var et sted, hvor man ikke behøvede at have hård hud for at

være her?” som informanten Sofie siger.

Flere informanter taler om uskrevne ”pointsystemer” for, hvor sjov og med

på humoren, man er. En kvinde udtrykker, at mange ved arbejdsrelatere-

de projekter i højere grad vil vælge den, der er sjov til frokost og har mange

”humorpoint”, frem for den, der ”ikke kan tage en joke”. Det nævnes des-

uden af flere, at ”hvis man har mange point på humorkontoen, er det nem-

mere at sige fra”. De kulturelle fordringer om at være hårdhudet, sjov og

frisk implicerer altså, at det bliver meget svært at sige fra over for jargonen.

Informanternes fortællinger om deres arbejdspladser tegner et billede af

nogle arbejdspladskulturer, hvor det at have hård hud, det at være sjov og

det at kunne klare den friske tone hænger sammen, og af flere informan-

ter omtales arbejdspladser med en sådan kultur som ”drengerøvssteder”.

Hvis man på et ”drengerøvssted” reagerer på chikane eller krænkelser, le-

ver man ikke op til kravene om at være hård og have humor. Nogle infor-

manter fortæller, at de eksplicit af ledelsen og andre kolleager får at vide,

at de skal have mere hård hud og selv klare problemerne.

At være hårdhudet og være med på den friske tone har derimod ingen

konsekvenser. Det bliver oftest ikke opfattet negativt, uagtet om det im-

plicerer chikane eller ej, og der er sjældent risici forbundet med at opfylde

disse ”krav” til, hvordan man skal være på denne type arbejdspladser. ”Den

”

Jeg bliver ikke påvirket af kommentarer eller ’friske’ kommentarer.

Ignorerede det. Jeg dør ikke, fordi en anden kommer med en idiotisk

kommentar.

Kan ikke relatere – hvis nogen overskred mine grænser, ville jeg selv sige

fra.

Kommentarerne kan læses som opbakning til, at man på arbejdspladsen

ideelt set ”skal have hård hud” og selv har ansvar for at sige fra over for

eventuelle grænseoverskridelser. Dermed underbygger kommentarerne,

at der eksisterer forståelser af, at omgangstonen på arbejdspladsen ikke

er et ledelsesanliggende.

Talenttab

Et chikanerende og/eller kønskrænkede arbejdsmiljø har en høj pris for

den enkelte, men også for virksomheden og samfundet. Ud over de in-

dividuelle trivselsmæssige konsekvenser tegner undersøgelsen et billede

af, at nogle kvinder ikke kan give sig selv fuldt ud i arbejdet, og at nogle

kvinder vælger at skifte arbejdsplads, branche eller fokusområde inden for

faget.

Forskningsopsamling viser, at de, der har været udsat for seksuel chikane,

er dem, der mest sandsynligt ikke bliver i deres stilling, og det får derfor

også direkte økonomiske effekter for dem, det går ud over (Borchorst &

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Agustín 2017). Flere af informanterne fortæller, hvordan såvel seksuel chi-

kane og krænkelser i relation til køn har betydning for, om man ønsker

at forlade arbejdspladsen. Enten fordi de selv har valgt at forlade en ar-

bejdsplads, eller fordi de kender nogen, der har valgt at sige op pga. chi-

kane. Louise fortæller: ”Som det er nu, er det dem, det går ud over, som

det går mere ud over. Man ender med at sige op. Der er ikke nogen konse-

kvenser for virksomheden eller dem, der gør det.”

Endvidere forklarer en anden kvindelig informant, Ida: ”Det (chikanerende

arbejdsmiljø) endte med at være en af årsagerne til, at jeg faktisk forlod

min stilling dengang.”

En mandlig informant, Ole, genkender samme problemstilling:

med en eller anden form for armslængeprincip, som ikke er der med mine

projektlederkolleger eller andre kvindelige kolleger.”

At kvinderne på den ene eller anden måde trækker sig eller bruger

armslængeprincip, medfører et stort kompetence- og talenttab for ar-

bejdspladsen og faget. Noget, som informanten Allan bl.a. sætter ord på:

”

Min kollega Luna, som oplevede det her, er holdt op. Hun er nødsaget

til at starte forfra et nyt sted. Og jeg kan virkelig godt forstå det. Der er

nogen, der gør noget forkert, men det er hende, der må tage omkost-

ningen. Det er hende, der bliver stemplet. Stigmatiseret som whatever

… hysterisk, følsom, mærkelig, et eller andet. Altså, det er jo det, der sker.

Flere af informanternes fortællinger illustrerer, hvordan kvinder på nogle

it-arbejdspladser skal kæmpe hårdt for at blive opfattet som legitime pro-

fessionelle. De mødes med stereotype forestillinger, opfattelser og forvent-

ninger til, hvad kvinder biologisk evner og har kompetencer til. Når kvinder

eller mænd gør opmærksom på eller siger fra over for seksuel chikane el-

ler krænkelser i relation til køn, risikerer de at miste legitimitet som fagligt

professionelle it-medarbejdere – for herefter at skulle kæmpe endnu hår-

dere for ”at komme tilbage igen”.

Kvinder på arbejdspladser med kønsstereotyper eller ”drengerøvskultur”

som forstår at rette ind, ikke sige fra på de forkerte måder og ikke være

killjoys, og som udvikler hård hud, lærer at sige ”pyt” eller læsse af uden for

arbejdet (hvis de vel at mærke har et netværk, som betyder at de kan læs-

se af) har større sandsynlighed for at ”passe ind” på arbejdspladsen. Men

på nogle andre præmisser end deres mandlige kolleger.

De copingstrategier, som kvinderne udvikler for at kunne være tilstede i

hårde arbejdsmiljøer, kan medføre, at kvinderne ikke gives mulighed for at

bruge alle deres talenter. Tine beskriver fx, at hun ”går ind i det (arbejdet)

Jeg synes ikke, at det er pyt. Jeg kan godt se det som en copingstrategi,

men det, som det reelt er, det er, at man ikke … altså, man giver jo ikke

sig selv helt. Det er jo det, man holder op med. Og det er da det, som

jeg oplever, at jeg bliver betalt for. Og, det synes jeg simpelthen er rigtig

ærgerligt. Og det er derfor, at det bliver et magtspil. Jeg kan godt se, at

selvfølgelig tager sådan en copingstrategi ligesom luften lidt ud af selve

magtspillet, men problemet er, at vi er nogen, der sidder tilbage og ikke

får det ud af den person, som vi sidder sammen med.

Endvidere illustrerer følgende kommentar fra en anden informant, Peter,

hvordan arbejdspladskulturer, som er prægede af kønsstereotyper, kan

ekskludere kvinder og have konsekvenser for faget:

”

Det er træls for branchen, og jeg kan godt forstå, at man ikke gider at gå

ind i det.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Konklusion

blemet, og vi kan konstatere, at de krænkede kun i ringe udstrækning op-

søger hjælp blandt professionelle. Samtidig er der manglende viden om

rettigheder og politikker inden for området.

I undersøgelsen viser der sig et stort fortolkningsspænd, hvad angår sek-

suel chikane. Samtidig peger undersøgelsen på, at problemet stadig er

tabuiseret, og at der mangler en fælles forståelse af og et fælles sprog for

krænkelser.

Det er afgørende, at man har fokus på viden og aftabuisering af problemet

med seksuel chikane og kønskrænkende adfærd, så det bliver muligt ”at

lytte” til og reagere proaktivt, når medarbejdere henvender sig med klager

over chikanerende hændelser. Undersøgelsen viser, at der generelt fore-

kommer tvivl og uvidenhed om, hvor man kan søge hjælp og rådgivning,

hvis man oplever seksuel chikane eller et arbejdsmiljø med krænkelser i

relation til køn. Fx fortæller kun et fåtal deres arbejdsplads/ledelsen eller

fagforeningen, hvis de oplever seksuel chikane eller kønskrænkende ad-

færd.

Undersøgelsen dokumenterer et væsentligt omfang af sexchikane og køn-

skrænkende adfærd blandt PROSAs medlemmer. Særligt kønnede kræn-

kelser er udbredt, og de viser sig i form af stærke stereotyper knyttet til

faget og it-fagligheden, fx nedladende og krænkende kommentarer med

stereotype udsagn om kvinders manglende it-kompetencer. Det lader til

at få konsekvenser for den enkelte i form af lavere trivsel, deltagelse og in-

klusion i fællesskabet på arbejdspladsen.

Vi kan identificere et sammenfald mellem respondenter, der angiver at

have lavere trivsel, og de, der angiver at have været udsat for krænkelser,

og vi kan konstatere, at de, som har oplevet krænkelser, også bliver påvir-

ket af dem – det kan have negativ påvirkning på arbejdsglæde, udfoldelse

af faglighed og kompetencer, samt følelsen af at kunne være sig selv.

Der er ifølge undersøgelsens resultater også en kønsmæssig forskel ift.

hvorvidt kvinder og mænd oplever at blive behandlet ligeværdigt. Kvin-

derne mener i højere grad end mændene, at der bliver gjort forskel på køn

på arbejdspladsen.

Men undersøgelsen viser også, at udfordringerne med krænkelser og li-

gestilling er tabuiserede og individualiseres. Myten om, at vi i Danmark

allerede har opnået ligestilling, er med til at forhindre italesættelse af pro-

Det hjælper at sætte fokus på emnet, fordi det kan være med til at iden-

tificere hændelser som seksuel chikane eller kønskrænkende adfærd.

Samtidig kan et fokus medvirke til at legitimere at tale åbent om seksuel

chikane og krænkelser som problemer, der skal tages hånd om. Men vi

kan ligeledes konstatere, at opmærksomheden på problemstillingen også

avler modstand. Derfor kan fokus og oplysning aldrig stå alene, men må

følges op af initiativer målrettet forandring af de kulturer og normer, som

reproducerer stereotyper og krænkelser.

Undersøgelsen viser, at det både er ønskværdigt og vigtigt, at ledelsen går

forrest ift. seksuel chikane og krænkelser. Ledelseslaget kan gøre meget

ift. at forebygge seksuel chikane og kønnede krænkelser, fx i form af prio-

ritering, tiltag og målrettede aktiviteter.

Seksuel chikane og kønsrelaterede krænkelser skaber barrierer for rekrut-

tering og fastholdelse af medarbejdere og påvirker særligt kvinder, der i

stedet for at bruge energi på at anvende deres faglighed skal forholde sig

til og håndtere chikane og stereotype positioneringer pga. køn. Det resul-

terer samlet set i snævre muligheder for mange kvinder inden for it-faget,

fx ift. at blive anset som værdifulde medarbejdere og at udfolde deres kom-

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

petencer inden for faget. Samtidig viser undersøgelsen, at også mænds

mulighedsrum indsnævres på arbejdspladser med meget kønsstereotype

normer for maskulinitet.

Der er gode grunde til at forebygge sexchikane og krænkelser i relation til

køn i it-faget. Først og fremmest er der et kæmpe potentiale i at forandre

arbejdspladskulturer, så alle uanset køn reelt bliver inkluderet og får mu-

lighed for at udfolde deres kompetencer fuldt ud. Dette fordrer en aktiv

indsats i forhold til at ændre arbejdspladskulturen: at knække den kræn-

kende tone og tage livtag med fysiske krænkelser.

Undersøgelsen kalder på handling, da seksuel chikane og kønsrelaterede

krænkelser udgør væsentlige udfordringer og barrierer i forhold til at øge

ligestilling og diversitet inden for it-faget.

På baggrund af undersøgelsen har vi opsummeret en række konkrete an-

befalinger på side 12 - 14.

Litteratur

Ahmed, S.

(2017).

Living a Feminist Life.

Duke University Press.

Arbejdstilsynet

(2019).

Krænkende handlinger, herunder mobning og

seksuel chikane.

At-vejledning 4.3.1. Sidst tilgået 03.02.2020:

https://at.dk/regler/at-vejledninger/kraenkende-handlinger-4-3-1/.

Borchorst, A. & Agustín, L. R.

(2017).

Seksuel chikane på arbejdsplad-

sen: Faglige, politiske og retlige spor.

Aalborg Universitet.

https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/264775360/Seksuel_chikane_p_ar-

bejdspladsen_Online.pdf

Borchorst, A., & Agustín, L. R.

(2018).

Forebyggelse af seksuel chikane –

et ledelsesansvar.

H R Chefen (1).

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(2018).

Tal og fakta

om arbejdsmiljøet.

Sidst tilgået 04.02.2020:

https://arbejdsmiljodata.nfa.dk

HK Privat

(2018).

Seksuelle krænkelser blandt HK/Privats medlemmer.

Sidst tilgået 04.02.2020: https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2018/01/29/

seksuelle-kraenkelser-blandt-hkprivats-medlemmer.

Høgh, A., Conway, P., Clausen, T., Madsen, I. E. U & Burr, F. H. M.

(2016).

Unwanted sexual attention at work and long-term sickness ab-

sence: a follow-up register-based study.

BMC Public Health. 16, no. 678.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Juel Jensen, K. M.

(2017).

Under Overﬂaden. HK Danmark.

https://www.

ft.dk/samling/20161/almdel/LIU/bilag/46/1730046.pdf.

Muhr, S. L.

(2019).

Ledelse af køn.

Djøf Forlag.

Muhr, S. L., Guschke, B. L., Khalid, F. & Busse, K.

(2018).

Let’s talk

about sexual harassment: An investigation on sexual harassment in the

study environment at Copenhagen Business School.

https://cbswire.dk/

wp-content/uploads/2019/01/Report_SH-at-CBS_draft3_slm.pdf.

Nabe-Nielsen, K., Gryderup, M., Lange, T., Andersen, J., Bonde, J.,

Conway, P., Garde, A., Høgh, A., Kaerlev, L., Rugulies, R. & Hansen,

Å.

(2016).

The role of poor sleep in the relation between workplace bully-

ing/unwanted sexual attention and long-term sickness absence.

Interna-

tional Archives of Occupational and Environmental Health.

Oxlund, B.

(2019).

Køn: Status 2019.

Institut for Menneskerettigheder.

Pina, A., Gannon, T. A. & Saunders, B.

(2009).

An Overview of the Lite-

rature on Sexual Harassment: Perpetrator, Theory, and Treatment Issues.

Aggression and Violent Behavior. 14: 126-138.

Reinicke, K.

(2008).

Mænd der krænker: Reﬂeksioner i kølvandet på

#MeToo.

Samfundslitteratur.

Retsinformation.dk.

Ligebehandlingsloven.

Sidst tilgået 03.02.2020: htt-

ps://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137042.

Shaw, E., Hegewisch, A. & Hess, C.

(2018).

Sexual Harassment and

Assault at Work: Understanding the Costs. Brieﬁng paper.

Sidst tilgået

04.02.2020: www.iwpr.org.

Udenrigsministeriet

(2017).

Pressemeddelelse: Til ledere, virksomheder

og offentlige institutioner i Danmark.

https://www.ft.dk/samling/20171/

almdel/LIU/bilag/75/1868193.pdf.

Quinn, B. A.

(2002).

Sexual Harassment and Masculinity: The Power and

Meaning of “Girl Watching”.

I: Gender and Society. Sage Publications, Inc.

16(3): 386-407.

Bilag 1

Spørgsmålsbatteri om krænkende handlinger

Har du været udsat for en eller flere af følgende uønskede oplevelser i

forbindelse med dit arbejdsliv?

Vælg ét svar for hvert udsagn:

At din krop, seksualitet eller dit udseende blev kommenteret på en

stødende eller ubehagelig måde?

Krænkende eller nedladende verbale kommentarer om dit køn? (fx

vittigheder om dit køn, eller nogen udtaler at dit køn ikke er egnet

til et bestemt arbejde/opgave)

Der bliver vist billeder som du finder stødende i arbejdssammen

hæng fx sexistiske eller pornografiske billeder?

Uønsket deling af materiale med seksuelt indhold om dig digitalt/

online (fx Instagram, Snapchat eller andre sociale medier)

At få tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder, fotos eller gaver,

som du fandt krænkende?

Uønskede fysiske berøringer, omfavnelser eller kys?

Uønsket oplevelse hvor nogen har blottet sig (ved fx at vise deres

kønsorganer)?

Uønsket oplevelse hvor nogen har presset dig til nøgenhed?

At nogen har forsøgt at tvinge dig til seksuelle handlinger (det kan

fx være samleje, oralsex, analsex eller tvungen onani)?

At nogen har tvunget dig til seksuelle handlinger (det kan fx være

samleje, oralsex, analsex eller tvungen onani)?

Jeg har oplevet andre typer af uønsket seksuel adfærd?

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Bilag 2

Konkrete hændelser, og kønsfordelingen blandt udøvere af chikane/krænkelser.

Bilag 3

Udøvers position på arbejdspladsen

Kommentarer til krop, seksualitet eller udseende:

For mandligt offer: 31,6 % leder – 65,3 % kollega – 12,6 % kunde/bruger/borger

– 8,4 % samarbejdspartner – 8,4 % administrativt personale – 5,3 % andre

For kvindeligt offer: 42,2 % leder – 78,9 % kollega – 10,1 % kunde/bruger/bor-

ger – 7,3 % samarbejdspartner – 0,9 % administrativt personale – 0,9 % andre

Krænkende/nedladende verbale kommentarer om køn:

For mænd: 16,7 % leder – 85,4 % kollega – 20,8 % kunde/bruger/borger –

2,1 % samarbejdspartner – 4,2 % administrativt personale – 4,2 % andre

For kvinder: 33,5 % leder – 80,7 % kollega – 8,6 % kunde/bruger/borger –

6,6 % samarbejdspartner – 2 % administrativt personale – 1,5 % andre

Viste stødende/ubehagelige billeder:

For mænd: 20,8 % leder – 75,5 % kollega – 9,4 % kunde/bruger/borger –

5,7 % samarbejdspartner – 7,5 % administrativt personale – 7,5 % andre

For kvinder: 16,3 % leder – 73,5 % kollega – 2 % kunde/bruger/borger –

2 % samarbejdspartner – 0 % administrativt personale – 6,1 % andre

Delte materiale:

For mænd: 9,1 % leder – 81,8 % kollega – 9,1 % kunde/bruger/borger –

9,1 % samarbejdspartner – 9,1 % administrativt personale – 9,1 % andre

For kvinder: 27,3 % leder – 72,7 % kollega – 0 % kunde/bruger/borger –

0 % samarbejdspartner – 0 % administrativt personale – 9,1 % andre

Sendte/viste krænkende seksuelt eksplicitte billeder, fotos, gaver:

For mænd: 31,6 % leder – 78,9 % kollega – 21,1 % kunde/bruger/borger –

15,8 % samarbejdspartner – 15,8 % administrativt personale – 5,3 % andre

For kvinder: 19 % leder – 81 % kollega – 0 % kunde/bruger/borger –

0 % samarbejdspartner – 0 % administrativt personale – 0 % andre

Uønskede fysiske berøringer, omfavnelser eller kys:

For mænd: 22,2 % leder – 70,4 % kollega – 14,8 % kunde/bruger/borger –

1,9 % samarbejdspartner – 9,3 % administrativt personale – 5,6 % andre

For kvinder: 33 % leder – 68,9 % kollega – 4,9 % kunde/bruger/borger – 1 %

samarbejdspartner – 1,9 % administrativt personale – 1,9 % andre

Kommentarer til krop, seksualitet eller udseende:

For mandeligt offer: 68,4 % mandelig udøver – 38,9 % kvindelig udøver

For kvindeligt offer: 95,4 % mandelig udøver – 6,4 % kvindelig udøver

Krænkende/nedladende verbale kommentarer om køn:

For mænd: 27,1 % mand – 87,5 % kvinde

For kvinder: 94,4 % mand – 5,1 % kvinde

Viste stødende/ubehagelige billeder:

For mænd: 83 % mand – 11,3 % kvinde

For kvinder: 79,6 % mand – 4,1 % kvinde

Delte materiale:

For mænd: 81,8 % mand – 18,2 % kvinde

For kvinder: 90,9 % mand – 9,1 % kvinde

Sendte/viste krænkende seksuelt eksplicitte billeder, fotos, gaver:

For mænd: 84,2 % mand – 21,1 % kvinde

For kvinder: 90,5 % mand – 0 % kvinde

Uønskede fysiske berøringer, omfavnelser eller kys:

For mænd: 38,9 % mand – 68,5 % kvinde

For kvinder: 93,2 % mand – 1,9 % kvinde

Blotteri:

For mænd: 0 % mand – 66,7 % kvinde

For kvinder: 0 % mand – 0 % kvinde

Presset til nøgenhed:

For mænd: 40 % mand – 80 % kvinde

For kvinder: 0 % - 0 % ?

Anden uønsket seksuel adfærd:

For mænd: 33,3 % mand – 58,3 % kvinde

For kvinder: 91,7 % mand – 2,8 % kvinde

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen

Bilag 4

Blotteri:

For mænd: 33,3 % leder –33,3 % kollega – 33,3 % kunde/bruger/borger – 0

% samarbejdspartner – 0 % administrativt personale – 0 % andre

For kvinder: 25 % leder – 50 % kollega – 25 % kunde/bruger/borger – 0 %

samarbejdspartner – 0 % administrativt personale – 0 % andre

Presset til nøgenhed:

For mænd: 60 % leder – 40 % kollega – 0 % kunde/bruger/borger – 0 %

samarbejdspartner – 0 % administrativt personale – 0 % andre

For kvinder: 0 % leder – 50 % kollega – 0 % kunde/bruger/borger – 0 %

samarbejdspartner – 0 % administrativt personale – 0 % andre

Anden uønsket seksuel adfærd:

For mænd: 58,3 % leder – 33, % kollega – 16,7 % kunde/bruger/borger – 8,3

% samarbejdspartner – 8,3 % administrativt personale – 8,3 % andre

For kvinder: 33,3 % leder – 72,2 % kollega – 5,6 % kunde/bruger/borger – 2,8

% samarbejdspartner – 0 % administrativt personale – 2,8 % andre

Beskæftigede personer (ultimo november) efter køn, branche (DB07) og tid

2008

I alt

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

Mænd

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

Kvinder

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

32.407

8.994

692

2.556

2.532

5.907

10.388

1.338

70.041

10.702

2.437

4.382

3.547

10.602

35.758

2.613

102.448

19.696

3.129

6.938

6.079

16.509

46.146

3.951

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

98.545

18.176

3.006

6.992

6.352

15.776

44.269

3.974

99.498

17.951

3.273

7.436

6.164

15.369

45.136

4.169

99.761

17.219

3.498

7.599

6.081

15.047

45.391

4.926

100.375

17.178

3.392

7.972

6.183

14.292

46.177

5.181

100.823

16.980

3.505

8.105

6.458

13.800

46.434

5.541

101.565

15.854

4.108

8.467

6.557

13.107

47.327

6.145

105.874

17.024

4.361

8.743

6.739

13.193

48.882

6.932

109.193

16.030

5.046

8.969

7.065

13.095

51.375

7.613

111.158

14.924

5.477

9.253

7.053

12.965

53.747

7.739

114.542

14.651

5.979

9.496

7.026

12.976

56.070

8.344

67.793

9.963

2.315

4.390

3.707

10.363

34.387

2.668

68.889

9.776

2.542

4.669

3.602

10.314

35.164

2.822

69.605

9.392

2.694

4.831

3.593

10.286

35.589

3.220

69.899

9.436

2.608

4.981

3.656

9.878

35.989

3.351

70.381

9.391

2.696

5.072

3.748

9.588

36.239

3.647

70.870

8.705

3.092

5.280

3.779

9.096

36.855

4.063

73.836

9.367

3.322

5.431

3.868

9.242

38.034

4.572

76.120

8.744

3.835

5.557

4.014

9.205

39.637

5.128

77.518

8.100

4.089

5.699

4.027

9.108

41.304

5.191

79.713

7.926

4.418

5.810

4.012

9.065

42.824

5.658

Oversigt over dem, der i højest grad udøver:

For kvinder var rækkefølgen af hyppigst udøvende:

1. kollega, 2. leder, 3. kunde/bruger/borger

(ved 9/9 typer krænkelser var dette tilfældet)

For mænd var rækkefølgen af hyppigst udøvende

den samme, nemlig:

1. kollega, 2. leder, 3. kunde/bruger/borger

(dog kun ved 6/9 typer krænkelser var dette tilfældet. Ved 2/9 typer kræn-

kelser var nr. 1. leder, ved 1/9 typer krænkelser var der en delt førsteplads)

30.752

8.213

691

2.602

2.645

5.413

9.882

1.306

30.609

8.175

731

2.767

2.562

5.055

9.972

1.347

30.156

7.827

804

2.768

2.488

4.761

9.802

1.706

30.476

7.742

784

2.991

2.527

4.414

10.188

1.830

30.442

7.589

809

3.033

2.710

4.212

10.195

1.894

30.695

7.149

1.016

3.187

2.778

4.011

10.472

2.082

32.038

7.657

1.039

3.312

2.871

3.951

10.848

2.360

33.073

7.286

1.211

3.412

3.051

3.890

11.738

2.485

33.640

6.824

1.388

3.554

3.026

3.857

12.443

2.548

34.829

6.725

1.561

3.686

3.014

3.911

13.246

2.686

2008

Mænd

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

Kvinder

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

32%

46%

22%

37%

42%

36%

23%

34%

68%

54%

78%

63%

58%

64%

77%

66%

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

69%

55%

77%

63%

58%

66%

78%

67%

69%

54%

78%

63%

58%

67%

78%

68%

70%

55%

77%

64%

59%

68%

78%

65%

70%

55%

77%

62%

59%

69%

78%

65%

70%

55%

77%

63%

58%

69%

78%

66%

70%

55%

75%

62%

58%

69%

78%

66%

70%

55%

76%

62%

57%

70%

78%

66%

70%

55%

76%

62%

57%

70%

77%

67%

70%

54%

75%

62%

57%

70%

77%

67%

70%

54%

74%

61%

57%

70%

76%

68%

31%

45%

23%

37%

42%

34%

22%

33%

31%

46%

22%

37%

42%

33%

22%

32%

30%

45%

23%

36%

41%

32%

22%

35%

30%

45%

23%

38%

41%

31%

22%

35%

30%

45%

23%

37%

42%

31%

22%

34%

30%

45%

25%

38%

42%

31%

22%

34%

30%

45%

24%

38%

43%

30%

22%

34%

30%

45%

24%

38%

43%

30%

23%

33%

30%

46%

25%

38%

43%

30%

23%

33%

30%

46%

26%

39%

43%

30%

24%

32%

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 78: Henvendelse af 18/5-2020 fra PROSA om at de ønsker foretræde om deres to nye undersøgelser om kvinder i it-branchen