Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del Bilag 63
Offentligt
2161597_0001.png
NYHEDSBREV │ 2019-2020 │
11. MARTS 2020
EU’s bidrag til ligestilling på globalt
plan
Europa-Kommissionen
lancerer høring
Af Kommissionens arbejdsprogram for 2020 fremgår,
at Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste i
fjerde kvartal af 2020 vil fremsætte en handlingsplan
vedrørende ligestilling af kønnene på globalt plan.
Frem til den 3. april har interessenter mulighed for at
komme med indspil i form af høringssvar.
Den tredje handlingsplan vedrørende ligestilling af
kønnene på globalt plan (GAP III)
Med udgangen af 2020 udløber den eksisterende
handlingsplan
for
ligestilling af kønnene på globalt plan (GAP II). Kommissionen har derfor
bebudet, at man i fjerde kvartal af 2020 sammen med Den Fælles
Udenrigstjeneste vil fremsætte et forslag til en ny, tredje handlingsplan (GAP
III), der skal dække perioden 2021 - 2025. Forud for udarbejdelsen af
handlingsplanen har Kommissionen lanceret
en offentlig høring
med henblik
på at indhente interessenters indspil til den nye handlingsplan. Høringen er
åben for alle interessenter frem til 3. april 2020.
Hvad skal handlingsplanen adressere?
Kommissionen konstaterer, at selvom der er sket fremskridt i forhold til
kvinder og pigers rettigheder på globalt plan udestår fortsat en lang række
LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 63: EU-nyt af 11/3-2020: "EU's bidrag til ligestilling på globalt plan - Europa-Kommissionen lancere høring"
2161597_0002.png
udfordringer. Fortsætter udviklingen med den nuværende hastighed vil
ingen
lande i verden leve op til det femte verdensmål (SDG 5) vedrørende
ligestilling mellem kønnene.
Hvordan står det til med ligestillingen på globalt plan?
Kommissionen bruger følgende tal til at begrunde den kommende handlingsplan:
- 24,3 pct. af de valgte medlemmer af nationale parlamenter er kvinder.
- 17,8 pct. af kvinder mellem 15 og 49 år angiver, at de i løbet af de forgangne 12
måneder er blevet udsat for fysisk eller seksuel vold af en intim partner eller
familiemedlem.
- I Afrika syd for Sahara bliver næsten 4 ud af 10 kvinder gift inden deres 18-års-
fødselsdag.
- Mindst 200 millioner piger og kvinder har været udsat for kvindelig omskæring.
- Kvinder foretager 76,2 pct. af alt ubetalt omsorgsarbejde.
- Kvinder udgør kun 2 pct. af mediatorer i konfliktløsningsindsatser, 8 pct. af
forhandlerne og 5 pct. af vidnerne og underskriverne i større fredsprocesser.
Kilde: Kommissionen
Hvad vil Kommissionen gøre?
Formålet med høringen er blandt andet at få indspil til, hvordan EU i sin
globale ageren kan bidrage til at opnå det femte verdensmål. Høringen går
derfor ikke i detaljer med, hvad Kommissionen foreslår, at man fra EU’s side
skal gøre. Den giver dog enkelte indikationer.
Hovedmidlet der foreslås er en bedre samtænkning af EU’s eksisterende
instrumenter. Det gælder både allerede vedtagne strategier og øvrige
politikinstrumenter. Det betyder i praksis, at ligestilling mellem kønnene og
styrkelse af kvinders rolle (empowerment)
konsekvent skal tænkes ind i EU’s
eksterne politikker, herunder humanitær bistand, udviklingspolitik,
udvidelsespolitikken, naboskabspolitikken, migration, handel, konfliktløsning
og klimaforandringer. Det foreslås i forlængelse heraf, at ligestilling skal
tænkes ind i alle faser af politikudviklingen, -implementeringen og -
evalueringen.
Muligheder for dansk indflydelse?
Handlingsplanen vil i efteråret 2020 blive fremsat af Kommissionen og Den
Fælles Udenrigstjeneste og vil forventeligt herefter skulle endosseres af
Rådet og dermed den danske regering.
Den primære mulighed for at opnå indflydelse vil dog ligge i forbindelse
udarbejdelsen af handlingsplanen. Rådsarbejdsgrupper vil blive direkte
involveret i forbindelse med høringen, men også andre danske
interessenter, herunder eksperter såvel som NGO’ere
vil have mulighed for
at komme med indspil til handlingsplanen. Folketinget og politiske partier
kan også bidrage med indspil inden fristen den 3. april.
LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 63: EU-nyt af 11/3-2020: "EU's bidrag til ligestilling på globalt plan - Europa-Kommissionen lancere høring"
2161597_0003.png
Produceret og skrevet af:
Mathias Grønbek Lydholm, EU-chefkonsulent, tlf. 5907