LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Bilag 2

Ligeløn

20. (ebruar 2019

MRL

Dok ID: 136883

DA’s bidrag til ligelønsredegørelse 2019

Ud over at fortsætte de aktiviteter, som fremgår af de tidligere redegørelser, har DA-fællesska

bet de seneste år lavet en række tiltag for at belyse og sikre ligeløn.

DA har udarbejdet to analyser om ligeløn på det danske arbejdsmarked:

•

Den første analyse fra foråret 2018 er baseret på londata fra 2016. Analysen viser, at der er

en forskel i mænd og kvinders årsindtægt på 20 pct. Langt størstedelen af forskellen kan

forklares ved, at kvinder arbejder færre timer, og at mænd og kvinder arbejder i forskellige

fag og brancher. Tilbage står en forskel på 4,7 pct., som skyldes forhold, der ikke findes data

for i arbejdsmarkedsstatistikkerne.

Konklusionen er, at diskussionen om ligeløn som udgangspunkt ser bort fra de vigtigste

forklaringer på kvinders lønefterslæb, fordi man fokuserer på forskelsbehandling som

ikke ser ud til at være et problem men ser bort fra det konsopdelte arbejdsmarked, som

indiskutabelt spiller en vigtig rolle. Konklusionen svarer til Lonkommissionens konklusion

fra 2010, som var, at ligelønsloven overholdes, dvs, der forskelsbehandles ikke (kommissi

onen så kun på den offentlige sektor).

—

•

DA’s anden analyse fra foråret 2019 er baseret på løndata for 2017. I lighed med den tidli

gere analyse viser den, at kvinders reducerede arbejdstid samt det kønsopdelte arbejdsmar

ked forklarer langt hovedparten af lønforskellen mellem kvinder og mænd.

Derudover sætter analysen fokus på den såkaldt “uforklarede” lonforskel, som i 2017 er på

4,6 pct. Det er den forskel, som står tilbage, når man korrigerer for forskelle mellem mænd

og kvinder i forhold til jobtype, erfaring, branche, sektor mv. En “uforklaret” forskel for

tolkes nogle gange som et tegn på forskelsbehandling, men det er grundlæggende en mis

forståelse. Forskelsbehandling betyder, at personer, der udfører samme arbejde, aflønnes

forskelligt. Kvinder og mænd på det danske arbejdsmarked udfører imidlertid ikke samme

arbejde, heller ikke selv om man kontrollerer for forskelle i jobtype, erfaring, branche, sek

tor mv. Arbejdsmarkedsstatistikken viser et billede, hvor kvinder systematisk ligger lidt

lavere på alle faktorer relateret til arbejdsindsats, men lidt højere i forhold til fravær med

løn. “Sammenlignelige” mænd og kvinder udfører ikke samme arbejde, og derfor er der en

lille forskel i deres løn.

Derudover viser analysen, at der er meget få sager om ligeløn, og at der sjældent gives

medhold i de få sager, der er. Siden 2009 er der ikke givet medhold i en sag. Det skal ses i

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

rD,i’

lyset af, at virksomhederne siden 2006 har udarbejdet kønsopdelt lønstatistik, der viser

løn

forskelle mellem mænd og kvinder i samme jobtype. Loven om kønsopdelt lønstatistik

fattede 800.000 private lønmodtagere i 2017. Genriemsigtigheden har dog ikke ledt til sager

om ligeløn.

Samlet set viser DA’s analyser, at der ikke er tegn på forskelsbehandling af kvinder. Til gen

gæld har det konsopdelte arbejdsmarked væsentlig betydning. Konklusionerne flugter med de

analyser, der i øvrigt er lavet på området, herunder Lonkommissionen og VIVE’s analyser af

mænd og kvinders Ion,

Ud over at analysere ligeløn bidrager DA-fællesskabet til at sætte fokus på emnet i det daglige

arbejde:

Loven om konsopdelt lønstatistik pålægger virksomhederne at udarbejde konsopdelt løn-

statistik en gang årligt. Omkring den årlige frist laver DA’s medlemskreds et aktivt arbejde

med at informere og kontakte de virksomheder, der er omfattet af loven, så det sikres, at de

er opmærksomme på deres forpligtelser og har fokus på emnet.

•

Virksomheder, som er omfattet af DA-fællesskabet, har adgang til Netstat, som er en data

base med information om Ion og andre forhold. Her kan virksomhederne med et enkelt klik

hente konsopdelt lonstatistik. Arbejdet med at udarbejde selve statistikkerne er dermed

gjort meget nemt. (Virksomheder uden for DA får statistikkerne fra Danmarks Statistik).

DA’s medlemsorganisationer gør i den daglige medlemsservice en aktiv indsats for at in

formere virksomhederne om ligeløn, besvare spørgsmål om emnet mv.

DA’s medlemskreds mødes jævnligt og udveksler erfaringer og gor status på arbejdet med

ligeløn.

•

Ogsà i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er der gjort en aktiv indsats for at mind

ske lonforskellen mellem kvinder og mænd. 12010,2012 og 2014 udvidede man perioden med

Ion under harsel, Det betyder, at mænd og kvinder indkomstkompenseres og ikke falder bagud

indtjeningsmæssigt, når de holder orlov.

I forhold til kvinders indkomstkompensation har man yderligere vedtaget en særlig pensions

ordning, som indebærer, at kvinder også får en pensionsiridbetaling i perioder, hvor de mod

tager barselsdagpenge frem [or løn. Kvinder undgår dermed at have et pensionsmæssigt efter-

slæb som følge af orlov.

Ved overenskomsttornyelserne i 2017 gjorde man endvidere, så der udbetales fuld løn under i

alt 13 ugers Forældreorlov, hvoraf 5 uger er øremærket hver forælder, mens de sidste 3 uger

deres frit (før 2017 var det’ loft over, hvor meget der kunne udbetales). Ændringen gør det mere

attraktivt for mænd at holde orlov, fordi mænd gennemsnitligt har højere løn og derfor førhen

måtte give afkald på et større beløb, hvis de holdt orlov.

Side 2/3

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Endelig støtter DA initiativet “Aktion fædres orlov”, som handler om at påvirke mænd til at

holde en større del af forældreorloven.

I erkendelse af, at lønforskellen mellem kvinder og mænd primært skyldes det kønsopdelte

arbejdsmarked, som igen afspejler mænd og kvinders forskellige uddannelses- og erhvervs

valg, er der gjort en indsats for at bløde op for kønsopdelingen. Det er tilfældet på tværs af

alle arbejdsgiverorganisationer i DA-fællesskabet. Nedenfor gives en række eksempler,

men

listen er langtfra udtømmende.

•

På tværs af alle DA’s medlemsorganisationer sker der et omfattende arbejde med at infor

mere om uddannelsesvalg på folkeskolens sidste klassetrin. Arbejdet handler bla. om at

aflive de fordomme, der hersker på området, så unge herunder piger, for hvem fordom

mene nok vejer tungest i højere grad får øjnene op for mulighederne i de tekniske fag.

—

•

I Dansk Byggeri har man lavet uddannelseskampagner af samme karakter, som specifikt

retter sig mod piger. Kampagnerne ligger i regi af Byggeriets Kvinderåd, som er et bredere

initiativ for at få flere kvinder ind i byggefagene. Rapport fra Byggeriets kvinderåd vedlæg

ges.

I Dansk Erhverv har man bla. lavet initiativer med fokus på kvinder i ledelse. Dansk Er

hverv er del af The Diversity Council, som samler organisationer, virksomheder og mini

sterier for at fremme kvinder i ledelse. Der er også lavet en kampagne, “Lead for the Fu-

ture”, rettet mod kvindelige universitetsstuderende. Derudover holdes seminarer mv. for

at fremme kvinder i ledelse samt kvinders placering på arbejdsmarkedet generelt.

DI indgår i en række forskellige samarbejder, som fokuserer på at styrke kvinders søgning

til uddannelsesområder, som i dag er domineret af mænd. Det drejer sig bla. om et samar

bejde med CO-industri om at styrke søgningen blandt kvinder til en række tekniske er

hvervsuddannelser rettet mod beskæftigelse i industrien, Engineec the fntiire i samarbejde

med Ingeniørforeningen i Danmark om at rekruttere flere kvinder til ingenioruddannel

seme

samt Girls’ Dav in Science, hvor der i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus fo

kuseres på at vække pigers interesse for de tekniske fag. Endelig arbejdes der også i regi af

Teknologipagten med at styrke kvinders søgning til og valg af en karriere inden for STEM

uddannelserne. Derudover har DI lavet et omfattende arbejde for at påvirke flere kvinder

til at blive ledere.

•

Som sagt er listen langtfra udtømmende. Generelt gøres der på tværs af DA’s medlemskreds i

det daglige en stor indsats for at bløde det kønsopdelt arbejdsmarked op.

Side 3/3

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

•

Flere kvinder i bygge-

og anlægsbranchen

Anbefalinger og afrapportering fra Byggeriets Kvincieråd

bvariats

kvindarad

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Redaktion; Dansk Byggeri/Louise Pihl og Helene Høj

Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Papir: 1150/300 gram Munken Pure Rough

Oplag:

500

Opsætning og illustration: Dansk ByggerilDitte BrØndum.

Foto: Rirky John Molloy, Lflrik Samsøc Figen, Uggi Xadan, Helene Kingo Christensen,

IT—Universitet, www.politiskoen.dk, Yadid Levy/nordenorg, Jens Hemmel,

Enemærke & Petersen AIS, Per Bøjaard Sørensen, Jesper Blæsild og

Cæcilhe Philipa Vibe Pedersen

Illustration: Jørgen Stamp og Noun Project

Dato: Januar 2019

ISBN: 978-87—92008-42—8

FSC

MIX

P,p

FSC’C016433

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Indhold

Byggeriets Kvinderåd

Anbefalinger

Tiltrækning

Hvordan får tinge kvinder øjnene op for mulighederne i branchen?

Anbefalinger til at tiltrække flere kvinder

Fastholdelse

hvad kan få kvinderne til at blive

branchen?

Anbefalinger til at fastholde kvinderne i branchen

Fakta om kvinder i byggeriet

Cases: Hvordan gør andre?

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Byggeriets Kvincieråd

Dansk Byggeri nedsatte i marts oi8 Byggeriets Kvinderåd med den opgave at komme med anbefalinger til,

hvordan bygge- og anlægsbranchen kan:

• Tiltrække flere kvinder

• Fastholde kvinderne i længere tid

• Fortælle den gode historie om branchen til kvinderne, deres familier og venner.

I denne rapport fremlægges B anbefalinger, der kan medvirke til flere kvinder i byggeriet.

RYGGERIFTS KVINDERÅD

• Lars Storr—Hansen, formand, adm. direktør Dansk

Dyggeri

• Anne Sknvhro, næstformand, adm. direktØr

By & Havn

• Anni Matthiesen, folketingsmedlem (V)

• Christian Dahl Pedersen, murermester, J.O Pedersen

AIS og oldermand i Københavns Murerlaug

• Christine Antorini, tidl. Lindervisningsminister (5)

• Christine Feldthaus, tv—vært og livsstilsekspert

• Hella Joof, instruktør

• Jesper Arkil, adm. direktør Arkil AIS

• Jette Rohde1 direktør, Sten og Grus Prøvestenen AIS

• Lene Espersen, adm. direktør Danske Arkitektvirk—

somheder

• Mette Schak Dahlmann, murer

• Mie Hovmark Christensen, tidl. formand Erhvervs—

skolernes Elevorganisation

• Palle Bjerre Rasmussen, Senior Vice President, NCC

Danmark AIS

• Per Christensen, forbundsformand, 3F

• Peter Schantz, ULI—centerchef, KØbenhavns Kommune

• Sara Louise Muhr, professor, CBS

• Stine Egsgaard, bestyrelsesmedlem, Jens Hørby

Jensen Holding ApS

• Trine Callesen, tømrermester, ttcbyg

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ambition om fordobling

Med Byggeriets Kvinderåd sætter vi et ambitiøst mål om at

fordoble andelen af kvinder i branchen over de næste

år.

Tiltrækning

Fastholdelse

Hvordan får unge kvinder Øjnene op for mulighederne i branchen?

Hvad kan få kvinderne til at blive i branchen?

-s

)

iï

‘i

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Mangel på arbejdskraft og skæv

kønsbalance

Bygge- og anlægsbranchen står over for en dobbelt-

udfordring, og del er nødvendigt at udfordre bran

chens rekrutteringsvaner for alvor.

Branchen risikerer at mangle iy.ooo faglærte med

bygge— og anlægsuddannelser om ti år, og hele

procent af medarbejderne er mænd. Med en så frem

trædende skæv kønsbalance påvrkes både den

enkeltes muligheder og virksornhederres rekrutte—

ringsgrundlag markant.

Mangfoldige virksomheder er en gevinst

for alle

• Virksomhedernes bundlinje er bedre

• Større kØnsbalance skaber en kultur med trivsel og

motivation, hvor man passer bedre på sig selv og

hinanden

• Forskellige perspektiver og kompetencer øger

innovation.

:•

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Anbefalinger

Tiltrækning

Fastholdelse

En ny fortælling

Mangfoldigt image

ansøgere

mangfoldige

Test det gode kammeratskab

Sæt det gode kammeratskab

på dagsordenen

Hvor godt

selskab er I?’’

—

Bygge- og anlægs

branchen ind i

folkeskolen

Praksisfaglighed fra

0—9.

klasse

Nye netværk

Karrierenetværk med

ment o r 1(0 bli n g

Fremtiden i fritiden

Uddannelses—

ambassadører i

fritidstilbud

Kroppen på arbejde

Kampagne om brug

at tekniske hjælpe

midler og klare aftaler

om badeforhold

Gentænk fag og kultur

på erhvervsskolen

Opgradér undervisningsformerne

Plads til børn

Familievenlig hverdag

8 anbefalinger

Byggeriets Kvinderåds overordnede tilgang har været at

udvide branchens rummelighed frem for et indtog at

lyserøde værktøjskasser. Rådet præsenterer i det følgende

8 anbefalinger til, hvordan flere kvinder kan tiltrækkes og

fastholdes i bygge— og anlægsbranchen. I rapportens sidste

halvdel finder du fakta og analyser om kvinder i branchen,

som rådet har anvendt undervejs i arbejdet.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

‘dL

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Hvad får kvinderne til at vælge

byggefagene?

7 faktorer er afgørende for tiltrækning af kvinder til branchen

Generationsskifte

er på vej

Hovedet er godt

skruet på

If you can see

it, you can be it

En ærlig tone og

et godt fællesskab

Det er cool at gå

sin egen vejl

Aktivt og energi—

skabende arbejdsliv

Her skaber vi noget,

og det kan ses

7 faktorer er afgørende, når kvinder fravælger branchen

....

I •...i

••oi

....

Hård og til tider

seksuel tone

Fremmed-

element i kulturen

Svært at finde

læreplads

If you can’t see it,

you can’t be it

En herskende

macho—kultur

Kvinder skal bevise deres værd

i højere grad end mænd

Børn

1(1/de: Potentialeanolyse, push og pull—foktorer for tiltrækning of kvindeligt talent i bygge- og onlægsbronchen, GROES strntegibureou,

2018

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Piger går i gymnasiet

I dag er gymnasiet det pop ulæreste valg af ungdoms—

uddannelse, Hele 73 procent starter på gymnasiet

efter folkeskolen.

På erhvervsskolerne er der dobbelt så mange drenge

som piger i klasselokalerne, og indgangen “Teknologi,

byggeri og transport” er den mindst populære blandt

piger.

En undersøgelse fra Tænketanken DEA fra

2018

viser,

hvem der inspirerer dem, når de skal vælge uddan

nelse:

procent: Mine forældre

De piger, der vælger en uddannelse i

bygge— og anlægsbranchen er gået stik

mod strØmmen, og det har krævet mod

En analyse fra Groes Strategibureau 2018 viser de

centrale faktorer, der (år kvinder til at vælge bygge—

og anlægsbranrhen:

1) Her skaber vi noget, og det kan ses

2) At skabe et fysisk, synligt og vedvarende produkt,

som langt ud fremtiden vil blive set og anvendt,

er elçstremt rnotiverende for kvinderne

3) Det er cool at gå sin egen vej

4) Kvinderne oplever en udtalt respekt i deres

omgangskreds og blandt kunder. De viser mod til

at være anderledes

En ærlig tone og et godt fællesskab

6) Kvinderne fremhæver ærlighed, humor og fælles

skab som vigtige kvaliteter i arbejdslivet. De

sætter pris på en ukompliceret omgangsform og

en ligefrem tilgang til arbejdet.

procent: Mine venner

procent: Mine søskende

procent: Andre voksne

procent: UU—vejledere

bM.enets

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Rollemodeller baner vejen

‘Min farfar vor håndværker, så jeg har altid gået

og hjulpet ham med nogle småting. Og min

søsters kæreste er agså håndværker, så det har

fyldt meget i min familie.”

Tømrerlærhng

—

“Jeg synes også, det er fedt at være ude og køre

med min

far, og

så siger han: “Det der har jeg

været med til at lave. Den bro har jeg været med

til at lave

Nååå har du været med til at lave

hele Sjæl? and el?er hvad?

kan jeg også sige:

‘Det der har jeg været med til at skabe’. Det er

fedt, at man laver noget.”

Struktørlærling

—

“Jeg ville ja egentlig gerne være håndværker før,

og jeg søgte også ind på teknisk skole, allerede du

jeg var i6, men jeg kam ikke rigtig videre, fordi

‘det var ja et mandefag’.”

Struktørlærling

“Egentlig havde jeg valgt en anden branche —jeg

er uddannet både SOSU-hjælper og SOSU-assistent,

men jeg var træt af det, og jeg kunne bare mærke,

at jeg ikke havde nogen arbejdsglæde, og det skal

man have. Så satte jeg mig ned, og så tænkte jeg

‘hva’ fu’en gør du så?’. Så vor det, jeg kom i tanke

om håndværkerfaget, som var en drøm, fra du jeg

var lille. For min

far

er håndværker, så det har jeg

altid godt kunnet tænke mig at være.”

Snedkerlærhng

—

“Det er faktisk præcis den samme vej, som min far

er gået det er meget sjovt.”

Tømrerlærling

—

Kilde: Po (en

tiaie—a nolys e

pii

sh og p ufl—jo 4 torer for tidræk

idag af kv1ndeligt togt i bygge- oa oril&gshranrhen, Groes

5trotegihureou. 20,8

—

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Anbefalinger til at tiltrække

flere kvinder

Hovedet er godt

skruet på

If you can see

it, you can be it

Det er cool at gå

sin egen vejl

Svært at finde

læreplads

Her skaber vi noget,

og det kan ses

Anbefaling 1-4

En ny fortælling

Bygge- og anlægsbranchen ind i folkeskolen

Fremtiden i fritiden

Gentænk fag og kultur på erhvervsslcolen

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

AnbefaIing

Mangfoldigt image

ny fortælling

mangfoldige ansøgere

Opfattelsen at branchen og fordomme om mandefag

og kvindetag påvirkes af utrolig mange faktorer i

vores opvækst og hverdag. Børnebøger, tv—serier,

rollemodeller, vejledningsmateriale, sociale medier,

sprogbrug, vaner, kulturer og traditioner former os,

og det kræver en massiv indsats at rykke ved

fordommene i et helt samfund og hos enkelte

individer. •

Skal branchen tiltrække flere piger end i dag, så

kræver det en grundlæggende forandret kommunika—

tionsindsats, der består at forskellige virkemidler og

platforme, som kan appellere bredere og til flere

målgrupper. Det handler ikke om at feminisere bran

chen og lave lyserøde værktØjskasser. Det handler om

at udvide branchen og udfordre et stereotypt billede

af håndværkere.

Byggeriets Kvinderåd anbefaler

• Forsøg med en ændret kommunikationsindsats

på en eller flere erhvervsskoler. Med inspiration

fra IT—Universitetet og Snedkernes Uddannelser

skal der gennem nye greb kommunikeres til et

bredere udsnit af hele ungdomsårgangen.

Byggeriet skal have fat i flere af de piger, der

i dag vælger gymnasiet.

• Byggeriets Uddannelser laver informationsmate—

riale om bygge— og anlægsbranchens uddan

nelser. Der er behov for at gentænke og målrette

materialet til en bredere gruppe af unge og for

ældre end i dag.

• Rollemodelkorps skal udfordre børn, unge,

forældre, lærere og vejlederes opfattelse af

pigers uddannelsesmuligheder. Det kræver mod

at vælge noget andet og gå imod normerne, og

rollemodeller kan give en vigtig ballast i det

utraditionelle uddannelsesvalg.

• Erhvervspraktik er en god måde at få egne

erfaringer med branchen. Derfor anbefales et

erhvervspraktikprojekt for piger.

• Det stereotype billede af kvindelige håndværkere

og håndværkere generelt skal udfordres og

nuanceres i mediebilledet fra apps til Ude og

Hjemme. Deltagerne fra DM i SkilIs er passione—

rede og dygtige repræsentanter, der kan

eksponeres endnu bredere end i dag.

—

Byggemarkederne er en stor aktør i forhold til,

hvordan håndværk og håndværkere promoveres i

reklamer. Gør byggemarkederne til aktive med—

spillere på dagsordenen om en mere mangfoldig

branche.

• En mytedræberkampagne skal få fakta på bordet

og åbne mestrenes øjne for de kvindelige hånd

værkere. Kom ind i kampen, mester! Samtidig

skal kvinderne kende de fag, hvor der er gode

muligheder for at få lærepladser, og hvordan de

kan møde mestrene med fakta.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

AnbefaIing

Bygge- og

anlægsbranchen ind i folkeskolen

Praksisfaglighed fra o.—g. klasse

Praksisfaglighed

I 8., g., og

10,

klasse skal lærere og vejledere vurdere

elevernes p-aksisfaglige kompetencer som led i

uddannelsesparathedsvurderingen. 1juni

2018

indgik

et bredt flertal af Folketingets partier en aftale om at

styrke de praktiske og musiske fag i udskolingen. Men

praksisfaglighed bør være på skoleskemaet i hele

skoletiden fra

0—9.

klasse. At Øve et håndværk og

opnå praktiske færdigheder er værdifuldt og udvik—

lende for den enkelte elev og kan motivere til at lære

nogel på en anden måde end den klassiske

tavleundervisning

gerne

i samarbejde med en

erhvervsskole eller virksomhed.

—

Åben Skole

Aben skole er samarbejde mellem virksomheder og

skoler. Kommunalbestyrelserne fastlægger mål og

rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyr

elsen fastsætter principper for samarbejdet. Dansk

Byggeri har i dag en databank med virksomheder, der

ønsker at samarbejde med skoler. Åben skole er altså

allerede sat på dagsordenen politisk, men både

skoler og virksomheder har brug for endnu mere

assistance, hvis erhvervslivet for alvor skal på

skoles k e m a et.

Byggériets Kvinder5d anbefaler

a Håndværk og designfaget skal være obligatorisk

fra o. klasse. Faget sk& afsluttes som et eksa—

mensfag 9. klasse.

Der skal udvikles anbefalinger til skolerne om,

hvordan praksisfaglighed kan tænkes ind i fag på

alle klassetrin fra o.—io. klasse. Det kan være en

hjælp til skole og UU, når elevens praksisfaghge

kompetencer skal vurderes i 8., 9., og

10.

klasse.

• Mere samarbejde om valgfag med erhvervsskoler

og virksomheder. Fagfolk sætter deres viden i

spil, og elevernes uddannelsesperspektiver

udvides. lærlinge fra erhvervssknlerne kan være

undervisn i n gsassist ente r i fol kesko ler og stærke

rollemodeller.

• Kommunerne skal forpligtes til at afsætte

ressourcer til at understøtte og udvikle sa ma r—

bejde mellem skole og virksomheder. Det kan fx

være en erhvervsplaymaker, der hjælper skoler og

virksomheder med at igangsætte og udvikle

undervisn i n gsfo nø b.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

•1

‘e.

‘4-

LLJ

‘ty

[

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

AnbefaIing

Fremtiden i fritiden

UddannelsesambassadØrer i fritidstilbud

Uden for skoletiden kan vejledning foregå i mere

uformelle relationer end i regi at skolen. I tritids—

klubber

(10—13

år) og ungdomsklubber

(14—ly

år) kan

pædagoger opleve de unges passioner og færdigheder

i andre arenaer og relationer end skolelæreren og

vejlederen. Pædagoger kan fungere som uformelle

vejledere, hvis de klædes godt på med viden om

uddannelsessystemet og valgkompetencer.

I Københavns Kommune har alle fritidscentre en

pædagog med titlen ‘Uddannelsesambassadør”, som

har viden om parathedsvurderinger, uddannelsesveje

og karrierelæring. •

Byggeriets_Kvinderåd anbefaler

• Forsøg med at udbrede et koncept om

uUddannelsesambassadører, hvor pædagoger

klædes på med viden om uddannelsessystemet

og bidrager til de unges overvejelser om frem

tiden.

• Dialog om Uddannelsesambassadører” blandt

voksne frivillige i foreningslivet, fx i spejder—

korpset.

• Besøg på byggepladser for fritidsklubber og

ungdomsklubber.

• Forsøg med frivillige håndværkere i fritidstilbud

som gæsteundervisere i klubbernes værksteder.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

AnbefaIing

Gentænk

kultur på erhvervsskolen

Opgradér undervisningsformerne

God kultur

Erhvervsskolerne skal gå forrest og lære eleverne at

være bærere af ordentlighed og rummelighed over for

hinanden. Erhvervsskolerne er typisk de kommende

lærlinges første kontakt med branchen. På skolen

stifter de bekendtskab med teknikker teorier og

arbejdsgange, som først for alvor prøves at ude i

virksomhederne. Lærlinge bringer den nyeste viden

om teknologi med sig fra skolen og ud i virksomhe

derne. Det bØr ikke være anderledes, når det kommer

rU viden om god arbejdskultur og trivsel.

fag og

Køn

i undervisningen

Helt ubevidst reprodueres fordomme og stereotyper

om køn i undervisningssammenhænge, og det kan

forstærke çvindernes oplevelse af at være et frem—

medelement p håndværksuddannelserne. Undervi—

sernes sprog om kvinder og behandling af kvinder i

håndværksfagene har stor indflydelse på om ele

verne opfatter kvinder som en naturlig del aT bygge—

og anlægsbranchen.

Del din viden

Der er behov for, at bygge— og anlægsskolerne kan

lære af hinandens erfaringer med at tiltrække og

fastholde kvinder i bygge— og anlægsuddannelserne.

Det er vigtigt at dele den eksisterende viden og

fremhæve de skoler, der har succes med tiltag.

Byggeriets Kvijjåd anbefaler

KØn og mangfoldighed skal integreres erhvervs—

skolelærernes diplomuddannelse erhvervs—

pædagogik, ligesom det blev integreret i

pædagoguddannelsen i

2O1L.

E rhvervssko le rnes ledelse skal gå to rrest og sikre,

at lærlinge lærer at indgå gode fæliesskaber,

der takker ja til godt kammeratskab og humor og

takker nej til dum og kønsstereotyp skurvogns—

jargon.

• Arlig bestpractice—konference og kåring at de

bygge— og anlægsskoler, der har været bedst til

at tiltrække og fastholde kvinder i branchens

ud dan nels er.

• Samarbejde med Danske Erhvervsskoler og

Gymnasier, Uddannelsesforbundet, Danmarks

Pædagogiske Universitet og de faglige udvalg om

analyse at og projekt om undervisningsformer og

mangfoldighed på erhvervsskolerne.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Mestrene er glade for kvinderne

Der var orden i tingene med den kvindelige

lærling. Og i starten havde svendeneja lidt mod

stand, de gad sgu ikke slæbe hende med rundt.

Men hun havde jo styr på tingene, så det endte jo

med, at de alle sammen gerne ville have hende

med ud på opgaver.”

Tømrermester

“Kvindernes korakterer ligger over gennemsnittet

til svendeprøven. Pigerne er i virkeligheden

dygtigere.”

Pensioneret tømrer og tidligere skuemester

—

“Kunderne bliver ja positivt overraskede, når der

kommer en pige ud, og de opfører sig altså meget

pænere end drengene. Med drenge er det ja lige

ved, at mon selv skal stå og sige ‘husk nu at tage

skoene af inde?? du går ind knægt’.”

—

“Pigerne har altså en force ift. orden. Piger kan

være nogle helt eminent gade servicetømrere i

forhold til mænd, fordi de tænker længere, og de

tager lige skoene of når de kammer hjem til Dr. og

fru

—

Tømrermester

Hansen, og de rydder op efter sig og fejer.”

Tømrermester

Kilde: Potentiole-onolyse push og pull-foktorer for ti/træk

ning af kvindeligt talent i hygge— og onlægsbronchen, Groes

strotegibureou, 2078

—

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

7’,

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Itu ren og arbejdsforhold i branchen

De samme ting, som får kvinderne til at vælge et job

bygge— og anlægsbranchen, får dem også til at blive

branchen.

Når kvinder vælger at forlade branchen, spiller både

kulturen og de fysiske arbejdsbetingelser i branchen

ind. lige så vel som andre faktorer som personlige

ambitioner og Ønske om karriereskift spiller ind.

En undersøgelse blandt bygningsarbejdere (både

mænd og kvinder), der havde valgt at forlade bygge—

og anlægsbranchen 2006, viste, at følgende tre

begrundelser var de hyppigste årsager til branche—

skift:

• Karrieremuligheder er begrænsede

• Arbejdet er for fysisk hårdt

• Lønniveauet er for lavt

Kvinderne kan godt lide den ærlige tone og det gode

fællesskab. Men tonen kammer ind imellem over og

bliver for hård og til tider seksuel.

Kvinderne oplever, at der er en macho—kultur i bran

chen. Ønsket om hurtigt at få lØst opgaverne og

demonstreret fysisk råstyrke får mange til at skippe

hjælpemidlerne. For kvinderne har det den konse

kvens, at de ikke kan præstere på lige fod med deres

mandlige kollegaer.

Til gengæld bidrager kvinderne med et højt fagligt

niveau, orden og kundeservice. Mestrene oplever, at

kvinderne er ansvarsfulde, og at der er god forretning

i at have kvinder ansat.

Praktiske forhold som badefaciliteter opleves af

kvinder og mestre som et problem, der kan løses.

Kilde: Dansk Byggeri, Barometer, 2/2006

\;)‘

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Macho—kultur

Der er prestige i råstyrke. Flere at kvinderne i under

søgelsen fortæller, at deres mandlige kolleger gerne

vil undgå brugen at hjælpemidler for at demonstrere

deres styrke og kunnen.

Det burde ikke være et problem fysisk, men nogle

gange bliver det alligevel svært. Ønsket om hurtigt at

få opgaverne løst, får nogle håndværkere til at skippe

hjælpemidlerne. For kvinderne har det den konse

kvens1 at de ikke kan præstere på lige fod med deres

mandlige kollegaer. En mester fortæller, at han for

nyligt havde en kvindelig lærling sygemeldt over en

længere periode, fordi hun havde forsøgt at løfte det

samme som mændene og havde fået hold i ryggen.

“Der kunne godt være mindre tarzan-krig over

håndværksfoget, og mon kunne godt udvise

respekt for hjælpemidler og tænke over, at man

sko) orbejde til mon er 80. Så vi/le piger have

somme muligheder som mænd.”

—

Tømrerlærling

Igangværende aktiviteter

Dansk Byggeri og

jF har sammen etableret den mobile konsulenttjeneste Bygge

riets Arbejdsmiljøbus. Her besøger konsulenter de enkelte virksomheder for at

hjælpe dem i gang med at bruge tekniske hjælpemidler og hjælpe med at finde

det rette tekniske hjælpemiddel.

I Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg, som vejleder om arbejds

miljø i bygge— og anlægsbranchen, bliver der lavet vejledninger og informations—

materiale, der beskriver og formidler de rette løsninger i forskellige arbejdssitua—

tioner i branchen, I den sammenhæng er hjemmesiden bygergo.dk for nylig blevet

revitaliseret. Siden anviser på en pædagogisk måde de bedste løsninger.

3F og Dansk Byggeri udgiver sammen bladet “Under hjelmene”. I bladet bliver der

brugt meget spalteplads på at vise de gode eksempler på tekniske hjælpemidler.

Desuden arbejder Dansk Byggeri for, at bygherre og projekterende lever op til

deres lovpligtige ansvar for at sikre, at bygge— og anlægsprojekter bliver planlagt

og koordineret, sådan at arbejdet kan udføres arbejdsmiljømæssigt korrekt.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Godt kammeratskab

“Er du ked af det en dag, får du ikke lov at hænge

med mulen. Så spørger de, hvad der er galt.”

—

“Når jeg har sagt fra ift. en opførsel, jeg har

oplevet som grænseoverskridende, så er jeg blevet

stemplet som sur. Men det er de ældre mænd, der

stempler

—

TømrerlærHng

dem med koner og bØrn. De unge

“Det fede ved at være håndværker er at kØre rundt

med kammeraterne i bilen. Det er et virkelig godt

fællesskab, synes jeg, og det er bare SÅ fedt.”

Murer

—

svende siger: ‘Hvor er du sej, jeg hører du har sagt

noget til dem, godt gået du’.”

TømrerPærling

“Ja, der er da nogen, der kommer med de der

“Det er bare fedt all-raund. Vi bakker hinanden

op. Da jeg havde svendeprøve, kam hele firmaet

det er altså virkelig godt sammenhold.”

Struktørlærling

—

kommentarer til, at kvinder har menstruation osv.,

Men det er dem fra den ældre generation.”

Snedker

—

“Jargonen ændrer sig, når man som kvinde træder

“Der sker helt sikkert noget med de unge mestre

ift. de lidt ældre. De unge mestre er meget mere

åbne og griber tingene an på en helt anden måde,

hvor ældre mestre måske kan være lidt konserva

tive. Jeg kender du en ung mester hernede, de har

skateramper og alt muligt på værkstedet, og de

har haft masser af kvindelige lærlinge.”

Murer

“Det ændrede sig til det bedre i skurvognen, efter

jeg kom. Det rigtig dumme og bøvede stoppede,

og det værdsatte mændene

—

ind af døren. Jeg har oplevet, at mændene har

påskønnet det, far de erjo også trætte af det her

med store bryster og billeder på væggene”

Tømrerlærling

—

der var faktisk flere,

der fortalte mig, at de satte pris på, at der kom

lidt mere ro på, men også at jeg skældte dem lidt

ud, når de ikke opførte sig ordentligt.”

Fratalden murer

—

((lide: Potentioie—onolyse push og pui(—foI torer

for

tiltræk

ning af kvindeligt talt ‘bygge- og anlægsbronchen, Groes

Strotegibureon, 2018

—

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Anbefalinger til at fastholde

kvinderne i branchen

Generationsskifte

er pâ vej

En ærlig tone og

et godt fællesskab

Aktivt og energi-

skabende arbejdsliv

....

I •...i

••o•

....

Hård og til tider

seksuel tone

Fremmed-

element i kulturen

En herskende

macho—kultur

Anbefaling 5—8

Test det gode kammeratskab

Nye netværk

Kroppen på arbejde

Plads til børn

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

AnbefaIing

kammeratskab

Test det gode

Sæt det gode kammeratskab på dagsordenen

“Hvor godt selskab er I?”

—

Kvinderne i bygge— og anlægsbranchen fremhæver det

gode kammeratskab og arbejdsfællesskab som en

meget vigtig del af deres hverdag. Trivsel hos afle

medarbejdere på arbejdspladsen understdtter derved

målet om at fastholde kvinder i branchen. Fokus på

det gode kammeratskab skal ses som en anderledes

dialogbaseret måde at arbejde med den klassiske

personalepolitik på.

Byggeriets Kvinderåd anbefaler

• En test eller tjekliste, som kan bruges til at teste,

hvor godt kammeratskabet på arbejdspladsen er.

Tjeklisten skal være isbryder til at tale om,

hvordan man er en god kollega, og hvordan man i

fællesskab kan sikre et godt arbejdsmiljø. Ind

holdet kan være bygget op at dilemmaer (fx

dameplakater på væggen sjofle vittigheder, osv.)

eller på anden måde give mulighed for, at ledere

og medarbejderne giver sig selv point. Tjeklisten

skal være sjov og letlæselig uden løftede pege

fingre og strafpoint. TjekIisten kan være et start—

skud til at tale

de situationer, hvor nogen har

været en rigtig god kollega eller udført et rigtig

godt stykke arbejde. Den giver også muhghed for

at tale om situationer, der har skabt misforståelser

eller konflikter. På den måde minder ledere og

medarbejdere hinanden om, hvordan et godt

arbejdsklima ser ud.

• Dialog med producenter

at damekalendere om

deres rolle i at udfordre eller reproducere for—

domme.

• Sæt godt kollegaskab og ordentlig omgangstone på

skoleskemaet på lederuddannelserne og arbejds—

miljkurser i hygge— og anlægsbranchen. Virksom—

hedsledere er essentielle aktører i forandringspro—

cessen.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

AnbefaIing

Nye

netværk

Karrierenetværk med mentorkobling

En af de ting, der får kvinderne til at forlade bran

chen1 er oplevelsen at manglende karrieremuligheder

især efter at de har stiftet familie. Etablering at

netværksaktiviteter om karriereudvikling og efterud

dannelse kan give både kvinder og mænd mulighed

for at se sig selv i branchen i mange år fremover, I et

karrierenetværk kan yngre medarbejdere kobles til en

—

erfaren mentor, der kan bringe sine erfaringer i spil.

Mentorerne kan fx kobles på håndværkere, der gerne

vil være sjakbajser og på byggeledere, der har poten—

tiale til at stige i graderne i virksomheden, Her er der

mulighed for at få de garvede mænd i branchen til at

kæmpe for kvindernes karriere. n

Byggeriets Kvinderåd anbefaler

• Netværksaktiviteter med et fagligt og socialt

indhold på tværs at taggrupper, kØn og geografi.

Det kræver et samarbejde om etablering, drift og

udvikling med arbejdsgiver— og arbejdstager—

organisationer i branchen; 3F, IDA, Konstruktør—

foreningen, Teknisk Landsforbund, HI(, FRI,

Arkitektforeningen, Danske Arkitektvirksomheder

og Dansk Byggeri.

• Selvom karrierenetværket er relevant for begge

kØn, så skal det især markedsføres over for

kvinder.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

AnbefaIing

Kroppen på arbejde

Kampagne om tunge løft og klare aftaler om badeforhold

Tunge løft

Øget brug at tekniske hjælpemidler skaber ligestilling

mellem kØnnene og er godt for både mænd og

kvinder. Udviklingen inden for tekniske hjælpemidler

går hurtigt, og det er ikke altid muligt for små og

mellemstore virksomheder at fØlge med. Mange kan

også være skræmt at tidligere tiders høje udgifter til

hjæl pem id I ern e.

Bad og toilet

Indretning at skurvogne og værksteder har betydning

for kvindernes fØlelse at at være en del af holdet. På

langt de fleste arbejdspladser finder medarbejderne

og ledelsen en løsning, der kan fungere tor alle. •

Byggeriets Kvinderåd anbefaler

• De tunge løft skaf til livs uanset køn. De

allerede igangværende aktiviteter om udbredelse

at brugen at tekniske hjælpemidler suppleres

med en særlig kampagne målrettet de små og

mellemstore virksomheder.

—

For at undgå myter, om hvad reglerne om bade—

forhold betyder, skal Dansk Byggeri tage en

dialog med 3F og udarbejde en vejledning til,

hvordan virksomhederne med få lavpraktiske

greb kan sikre, at både mænd og kvinder har

mulighed tor at klæde om og bade på bygge

pladsen.

ï-”1ndis

.‘

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Hvad med bad og toilet?

‘Helt ærligt, så tror jeg, at toiletforhold og bad er

den mindste bekymring far kvinder, der vælger at

blive håndværkere. Vi ved godt, hvad vi går ind

til.’’

—

“Der erja de her fordomme amkring omklædning

og tailetfarhald

—

men alle andre steder kan vija

godt bruge samme toilet, så hvorfor skal det være

et problem på byggepladsen?”

Snedker

Tømrer

—

“I forhold til det praktiske har ‘ii ikke gjort det

store. Vi har kun ét baderum. Men så går sjok—

bajsen bare senere i bod, og det har vi ikke

oplevet noget prablem med. Så det er sgu nok det

mindste. Altså, det med det praktiske, det er et

spørgsmål am, hvad du gør det til. Man kan jo

bare tage en åben dialog med sine medarbejdere,

og så er det som regel ikke noget prablem

finder ud af det.”

DirektØr i entreprenørfirma

—

‘Vi rksamheden skal jo spørge kvinder, om de vil

have egen skurvogn. Jeg er agså blevet tilbudt det,

men jeg sagde pænt nej tak. Du kan ikke bede om

ligestilling og så bede om særbehandling. Og jeg

synes, det var federe at være sammen med dem,

jeg faktisk arbejder med.”

Jord- og betaner

—

man

Kilde: Potentiole-onolyse

push

og pull-foktorer for tiltræk

ning of kvindeligt toft i bygge- og onlægsbronchen, Groes

Strotegihureou, 2018

—

Gældende regler

§ 67, stk.

i bekendtgØrelse om bygge— og anlægsarbejde og §

ii,

stk. 3 i bekendt

gørelse om skiftende arbejdssteders indretning beskriver kravene til omklædnings—

og badefaciliteter, når der både er kvinder og mænd på en byggeplads. Begge

steder står der:

“Kvinder og mænd skal enten have adskilte omklædningsrum og baderum eller

have mulighed for at benytte samme rum hver for sig”.

Det vil sige, at der ikke behøver at være en skurvogn til mænd og en til kvinder.

Man kan deles om samme skurvogn.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Anbefaling

Familievenlig hverdag

Det kan være vanskeligt at nå at aflevere børn og

møde på arbejde Id. 7 el:er tidligere. Helt lavpraktisk

kan det

være

svært for forældre i branchen at få

familieliv og arbejdsliv til at passe på samme urskive,

og del kan resultere i, at forældre skifter til andre

b r a

c h e r.

Plads til børn

Mange håndværkere møder direkte på byggepladsen

om morgenen, og de kører ofte hjemmefra i firma-

bilen. Det betyder, at det ville være lettere at nå at

aflevere børn i daginstitutionen, hvis det var lovligt

at bruge gulpladebiler til aflevering at bØrn. •

Qyggeriets Kvinderåd anbefaler

• At det gøres lovligt at hente og bringe børn i

gul plade biler.

• Kommunalt fokus på at sikre fleksible pasnings—

tilbud til forældre, der har behov for det, Samt at

der oprettes flere daginstitutioner med udvidede

åbningstider.

Dialog på arbejdspladsen om mØdetider, der

passer med mulighed for aflevering at børn, hvis

det er praktisk muligt for arbejdets udførelse.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

—

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

.1;.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Mangel på faglært arbejdskraft

Bygge— og anlægsbranchen risikerer at mangle

17.000

medarbejdere med en byggefaglig uddannelse

2028.

FREMSKRIVNING AF MANGLEN

FAGLÆRTE FREM MOD 2028

2.000

2,000

4.000

6.000

8.000

Trætagenes byggeuddannelse

Elektriker

VVS—energi

Bygningssnedker

Anlægsstruktør, bygningsstruktor og brolægger

Murer

Møbelssnedker og orgeibygger

Gla

mester

Tagdækker

Stenhugger

Stukkator

Bygningsmaler

—

(2018)

Kilde: DA og Dansk Byggeri på baggrund af DREAM-frernskrivning

Kun 9 % kvinder i bygge— og anlægsbranchen

Kvinder udgØr g % at de beskæftigede

—

og det har ikke rykket sig i

år.

ANDEL KVINDER I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCF1EN, 1996—2028

25%

20 %

15%

1E iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiL11

r- cc a

—

r’

— n

fl,J

—

fl%J

—

r- ni

,-4

kø

n- cc

—

ØN

,-i

,-j

—

r’,

r’l

r’

r’j

flj

n rN

U’

r—

• Faktiske tal

Status quo

•

Vækst til 20

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Kvinderne står for kontorarbejdet i byggeriet

Der er i alt ansat

branchen.

15.500

kvinder i bygge— og anlægs—

arbejder med byggeledelse og ingenførarbejde,

arbejder med ledelse.

Halvdelen at dem Lidfører kontorarbejde.

Ca. en fjerdedel arbejder med håndværkspræget

arbejde.

Til sammenligning udfØrer kun % at mændene i

branchen kontorarbejde mens

2/3

at mændene i

branchen arbejder med håndværkspræget arbejde.

KVINDERS ARBEJDSFUNKTIONER I BYGGE— OG ANLÆGSBRANCHEN

60 %

12008

40 %

12012

12016

0/0

0±0

‘4.-

Aura.: Søjler

af sa male

farve

summer

til

100.

Kategarieti kontorarbejde indbefatter nrhejdc, der forudsætter

viden på mv/

lernniveou, kontorarbejde og salgs—,

omsorgs— og

servicearbejde. Kategorien ledelse i,idbefatte, ledelse på

øverste plan i

virksomlieder organisationer og den offentlige sektor.

«i/de: Danmarks Statistik (forskercdoang)

Stigning i andelen af kvinder, der arbejder med

byggeledelse, ingeniørarbejde og ledelse generelt

Relativt set arbejder flere af kvinderne end mændene

i branchen med byggeledelse, ingeniørarbejde og

ledelse generelt.

Det er en tendens, der fra 2008 til 2016 er blevet

styr Ic et.

ANDEL AF BESKÆFTIGEDE MED BYGGELEDELSE,

LEDELSE ELLER INGENIØRARBEJDE SOM

AR B EJD SF UN 1K TI 0 N

20 °k

0/a

12 %

0 %

Kvinder

Mænd

2008

Kvinder

Mænd

2016

1(1/de: Danmarks Statistik (farskeradgong)

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

1.500

kvinder er tæt på beslutningerne i byggeriet

KVINDER

Topledere

BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN, 2016

652

582

262

1.496

kvinder er topledere, selvstændige eller med—

hjælpende hustruer i bygge— og anlægsbranchen, og

dermed tæt på beslutningerne i byggeriet.

Der er masser at selvstændige mænd i branchen. Hver

anden gang man går ind at døren til en virksomhed

branchen, vil man møde en selvstændig mand. Mens

der skal 55 virksomheder

til,

før man støder ind i en

selvstændig kvinde.

Selvstændige

Medhjælpende hustruer

I alt

Kilde: Danmarks Storistik

Lidt flere kvinder med en videregående uddannelse

Kvinderne i branchen har et lidt højere uddannelses—

niveau end mændene. Knap

% at kvinderne har

en videregående uddannelse. Mens det blandt

mændene gælder

Faglærte er kernearbejdskraften i bygge og anlægs—

branchen. 53 % af kvinderne har en taglært uddan

nelse1 og 62 % at mændene har en faglært uddan

nelse.

UDDANNELSESBAGGRUNO BLANDT BESKÆFTIGEDE I BYGGE— OG ANLÆGSBRANCHEN

KVINDER

100%

80 %

60 %

MÆND

0 %

2008

• Ufaglært

2012

2016

• Faglært

2008

2012

2016

•

Videregående uddannelse

Anni.: tloply5 i Iddannelsesbag grund er ikke medtaget. Desuden er uddnnnelseslategorien “Adgangsgivende

uddannelsesjudoh’ inkluderet under kotegorien “Englært’

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

1/3

af de erhvervsu ddannede kvinder har en byggefaglig

uddannelse

BESKÆFTIGEDE MED ERHVERVSFAGLIGE

UDDANNELSER BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN,

ANDELE, 2016

100 %

Zoomer vi ind på, hvilke typer at faglærte uddan

nelser mænd og kvinder i branchen har, er der store

forskelle. Mens næsten 314 at mændene har en

bygge— og anlægsuddannelse, så gælder det kun for

knap

1/3

kvinderne.

Mændene fordeler sig bredt over alle uddannelser i

bygge og aniægsbranchen, mens

% at kvinderne

er bygningsmalere.

mere end 1(3 at kvinderne har en kontoruddan

nelse.

Lidt

KVINDER

MÆND

60 %

40 %

2008

•

B&A—udda nnelser (+

elektrikere)

Blandt mændene er det godt en

1(4,

der har en anden

erhvervsuddannelse, mens det er tilfældet for

1/3

kvinderne. Det kan fx være frisører, bagere eller

mekanikere.

•

øvrige ernvervstaglige uddannelser

Kontoruddannelser

l(iIde: Dan,norks Slu

tik (forskerudgany)

Kvindelige murere og tømrere er et særsyn

I alt er der indenfor byggeriet registreret knap

2.500

beskæftigede kvinder med en relevant faglært

uddannelse inden tor bygge— og anlægsbranchen. Det

svarer til under

at alle faglærte med en bygge—

ng anlægsuddannelse i bygge— og anlægsbranchen.

Kvindelige bygningsmalere er normen på de danske

byggepladser, mens der er langt imellem kvindelige

elektrikere, murere, tØmrer, snedkere og struktører.

Der arbejder Ca.

2.250

kvindelige bygningsmalere i

branchen. Blandt de øvrige faggrupper på bygge- og

anlægsområdet er der samlet set under

200

faglærte

kvinder i branchen.

BESKÆFTIGEDE KVINDER I BYGGE— OG

ANLÆGSBRANCHEN, 2016

Faglærte

Bygningsmalere

Elektrikere

Tømrere

Snedkere

Murere

Øvrige byggetag

Kilde: Danmarks Stotis tik

(Jorskeradgang)

Beskæftigede

kvinder

2246

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Måske blæser forandringens vinde flere piger er i gang

med erhvervsuddanneiser i traditionefle mandefag

—

De kvinder, der er i gang med en erhvervsuddannelse

inden for bygge og anlæg, fordeler sig markant

anderledes på fagene, end kvinder der er beskæftiget

i branchen.

Der er sær udsigt tU, at def fremadrettet kommer

fiere kvindelige elektrikere og snedkere, men ngså

antallet af kvindeflge af tømrere er på vej frem.

ANDEL AF KVINDER I

BESKÆFTIGELSE, PROCENT

ANDEL AF KVINDER UNDER

UDDANNELSE, PROCENT

• Bygningsmaler

Snedker og maskinsnedker mv.

[le kl ri k er

Tømrer mv,

Andre bygge— og anlægsuddannelser

Murer

Vvs—teknik

Brolægger og struktør mv.

• Glarmester

• Tagdækker

Kilde: Oa nnl arks

ris tik (herunder

fors

kera dgang)

Andelen af kvinder i skolepraktik er høj

Flere kvinder kommer i praktik, og antaHet af kvinder

inden for bygge— og anlægsuddannelserne, der har

fået en praktikplads i løbet af de første ni måneder

af 2018, er knap 29 % højere end i samme periode i

2017.

Alligev& er andelen af kvinder i skolepraktik stadig

mere end dobbelt så høj som blandt mænd.

Forklaringen er, at kvinderne vælger maler— og sned—

keruddannelserne, som generelt har en markant

højere skolepraktikandel end de øvrige fag.

ÆNDRING I INDGÄEDE

UDDANNELSES AFTALER

BYGGE-OG ANLÆGS

UDDANNELSER, SEP. 2017

TIL SEP. 2018

30 °k

ANDEL I SKOLE—

PRAKTII( PÄ BYGGE—

OG ANLÆGSUDDAN

NELSERNE, SEP.

2018

10 %

• Kvinder

•

Mænd

((ilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

_________

Stor forskel på mænd og kvinders videregående uddannelser

Ser man på beskæftigede i bygge— og anlægsbranchen med korte videregående— og mellemlange videregående

uddannelser er der tydeligvis stor forskel på mændenes og kvindernes uddannelsesbaggrund.

BESKÆFTIGEDE MED KORTE VIDEREGÅENDE

UDDANNELSER, ANDELE, 2016

100

BESKÆFTIGEDE MED MELLEMLANGE

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER, ANDELE, 2016

100

80 %

SD %

60 0k

40 °k

0/o

20%

Kvinde

Mænd

Kvinder

Mænd

• Byggeri- og anlægsteknik

• Installatør at stær lçstrøms

• Anden teknisk KVU

• Sarnfundsfaglig, økonomisk—merkantil

• øvriger KVU’er

—

• Byggeri—, bygnings- og anlægsteknik

og ws—tek nik

• Maskinteknisk uddannelse

• Samtundsfaglig, økonomisk-merkantil

• Pædagogisk uddannelse

• Sundhedsfaglig uddannelse

• øvrige MVU’er

Anni.: RhCH-Lsddonnelser og andre !1YL!’er

slået sammen under øvrige t4/Uer”.

tdide: Danmarks Statistik (forskemdgung)

—

Mændene er installatØrer og bygningskonstruktØrer

kvinderne er merkonomer, pædagoger og sygeplejersker

tænd i bygge— og antægsbranchen, der har en

videregående uddannelse, er typisk installatører,

bygningskonstruktØrer eller bygningsingeniører. Mere

end 314 at mændene med en videregående uddan

nelse har en teknisk uddannelse.

Blandt kvinderne i bygge—og anlægsbranchen, der har

en videregående uddannelse, er det angt mere nor

malt at se merkonomer, pædagoger og sygeplejesker.

af kvinderne med en kort videregående

uddannelse har en økonomisk—, pædagogisk— eller

sundhedsfaglig uddannelse. Det samme gælder for

0/0

°k at kvinderne med en mellemlang videregående

uddannelse.

% at kvinderne med en mellemlang uddannelse er

bygningskonstruktører eller bygningsingeniører.

Samtidig er der i disse år en tendens til, at flere

kvinder søger de byggetekniske uddannelser, og at de

udgør en stigende andel at de studerende.

Ved studieoptaget i sommeren 2018 udgjorde kvinder

% at de optagne studerende på de byggetekniske

uddannelser mod

% året før.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Marginalt flere kvinder i byggeriet i Østjylland, Nordsjælland

og Hovedstaden

Der er marginalt tiere kvinder ansat bygge— og

anlægsvirksomhederne i hovedstadsområdet, Nord

sjælland og Østjylland, mens andelen at kvinder er

lavest på Bornholm og Lolland—Falster.

KVINDERS ANDEL AF BESKÆFTIGELSEN I

BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN, 2016

12%

Ilililill

—---

—

Gennemsnit tor hele Danmark

Kilde: Danmarks

Statistik og

Dansk Byggeri

Flest kvindelige kollegaer i byggevirksomheder med

ansatte

I bygge— og anlægsbranchen er andelen at virksom

heder med tiere end

kvinder er højest tor de

små virksomheder med

10—19

ansatte. Her har mere

end hver tredje virksomhed over

% kvinder ansat.

10—19

ANDEL VIRKSOMHEDER I BYGGE- OG ANLÆGS

BRANCHEN MED FLERE END 10 % KVINDER

BESKÆFTIGET, 2016

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %

0-9

10-19

20-49

50-249

250+

Kilde: Danmarks Statistik (farskeradgang)

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Kvindelige håndværkere i bygge— og anlægsvirksomhederne

Virksomheder med over

ansatte har flere kvinde—

lige håndværkere ansat end virksomheder med under

20 ansatte.

De oplever også i højere grad, at kvinder søger om

job hos dem, og de overvejer i højere grad at ansætte

kvindelige håndværkere end virksomheder med

under

ansatte

Mellem

114

og 113 at virksnmhederne overvejer at

ansætte kvindelige håndværkere.

REKRUTTERING AF KVINDELIGE HÅNDVÆRKERE I BYGGE— OG ANLÆGSVIRKSOMHEDERNE

40 %

30 %

20%

10 %

Har kvindelige håndværkere

ansat

Har modtaget jobansøgninger

efler henvendelser fra

kvindelige håndværkere

Overvejer at ansætte kvindelige

håndværkere inden fur

det næste år

• Virksomheder med minimum 20 ansatte

I Virksomheder med under 20 ansatte

Anm.: Mulighedforflere svar.

211

medlemsvirksamheder med minimum 20 ansatte har besvaret undersøgelsen, mens der

tilsvarende var 91 besvarelser blandt medlemsvirksamlieder med under

ansatte.

Kilde: Dansk Byggeri, spØrgeskemaundersøgelser om rekruttering af arbejdskraft,

2017—2018

Hvem og hvad inspirerer uddannelsesvalg?

HVEM ER DU INSPIRERET AF I FORHOLD TIl. AT

VÆLGE UDDANNELSE?

60%

I HVOR HØJ GRAD KUNNE DET FÅ DIG TIL AT

VÆLGE EN ERHVERVSUDDANNELSE AT DER HAVDE

VÆRET FLERE PRAKTISKE FAG I 8. OG 9. KLASSE?

• Slet ikke

• Imindre grad

• I nogen grad

• I høj grad

• Ved ikke

40 %

30%

Iinn..

Kilde: Mellem forventningens glæde ag det svære valg,

OEA, 2078. Undersøgelse med 2.109 elever i 9. klasse

Kilde: Mellem forventningens glæde og det svære valg,

DEA, 2018. Undersøgelse med

2.109

elever i 9. klasse

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Børnepasning uden for “kontortid”

LO lavede

2017

en undersøgelse, der viste, at

• i6

at ønmodtagerne ville benytte sig at mulig—

heden for at aflevere børn, hvis daginstitutionen

åbnede før kl. 6.

•

at lønmodtagerne har i dag mulighed for at

aflevere børn før kl. 6 og benytter sig at det.

I 20

% ville benytte sg at det hvis daginstitutionen

åbnede

fØr

kl.

Det er i dag

27%,

der har denne

mulighed, og som benytter sig at den.

Gældende lov

Der stilles ikke specifikke krav til åbningstiderne i dagtilbuddene i dagtilbuds—

loven. Men det er lovfastsat, at den daglige åbningstid skal udgøre et reelt

pasningstilbud. Og at åbningstiden under ét skal fastsættes, så den er egnet til

at dække det lokale behov for fleksible pasningsmuligheder i dagtilbud. Hvis der

er behov for det iokalt, kan dagtilbud oprettes med åbent både i dag— og natte

timerne.

Pr.

juli

2018

er der mulighed for kombinationstilbud, der består at en deltids—

plads i et dagtilbud i kombination med et tilskud fra kommunen, som familien kan

bruge til at ansætte en fleksibel børnepasser til at passe deres børn fx om

aftenen, natten eller i weekenden derhjemme i trygge rammer, mens forældrene

er på arbejde. For at kunne komme i betragtning til kombinationstilbuddet skal

begge forældre eller en enlig forælder kunne dokumentere et arbejdsbetinget

behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

—

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Case: IT—Universitetet

Med et mål om at tiltrække flere kvinder gik IT—Uni—

versitetet i gang med en gennemgående nytænkning

at al sin kommunikation i 2016 og på bare tre år har

de mere end fordoblet antallet af kvindelige stude

rende.

IT—liniversitetet skulle ikke være et nicheuniversitet

for de få, men et universitet med en bred appel. De

ville ikke bare konkurrere med datalogi, de ville kon

kurrere med medicin, jura og statskundskab. Det

krævede en markant ændring at, hvordan de så sig

selv, og hvordan uddannelserne blev formidlet

udadtil.

De kommende studerende (og deres forældre) skulle

tydeligt kunne se, hvordan universitetets uddan

nelser kunne være et redskab til “at redde verden”.

De skulle fortælle historien om IT—Universitetet på en

ny måde. På hjemmeside, i annoncer og alt andet

visuelt materiale lagde IT—Universitetet vægt på at

vise et bredt udsnit af studerende for at skabe et

indtryk af et studiemiljø med høj diversitet, selvom

det ikke var repræsentativt for det daværende miljø.

Det har resulteret i en fordobling at ansøgere tit uni

versitetet, der nu både tiltrækker langt flere kvinder

og mænd.

Iridadtil har universitetet gennemgået kurser og

introtorløb for at sikre, at den nye fortælling nin uni

versitetet også blev efterievet internt i organisati

onen. Det betød fx en tilretning at cases, så emnerne

var mindre nicheprægede og tik en bredere appel. Fx

blev en case om programmering at missilsystemer

ændret til programmering at stråiekanoner i kræft—

behandling.

Med et bredere rekrutteringsgrundlag blev de kom

mende studerendes faglige kompetencer et emne tor

underviserne. Underviserne kunne ikke længere gå

ud fra, at de fleste allerede mestrede programmering

fra studiestart. Det resulterede i tilbud om frivillige

sommerkurser tør studiestart, hvor kommende stude

rende kunne lære at programmere. Samme kursus om

programmering blev gentaget i studieforløbet efter

studiestart, så alle modtog samme undervisning.

Universitetet har rekrutteringsaktiviteter i påsketerie

og efterårsferie tor kvindelige gymnasieelever: IT—

Camp og Coding Café. I begge tilbud underviser

kvindelige studerende, og tor deltagerne skaber det

et trygt læringsium, hvilket de vægter højt ved eva—

luering af kurset. •

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Case: Politiet

1g77

blev de første i8 kvinder optaget på Politi—

skolen, og i dag arbejder der Ca.

% kvinder i poli

tiet. Politiet vil gerne afspejle befolkningens sam

mensætning1 roen arbejder ikke med måltal for, hvor

mange kvindelige medarbejdere de Ønsker at rekrut—

tere. De vurderer, at der i

2018

er optaget ca.

25 /o

kvinder på Politiskolen, der optager ca.

700

elever om

året. Der er størst søgning tra kvinder bosat omkring

landets største byer.

markedsføringen af politiuddannelserne er der fokus

på at nå forskellige segmenter af befolkningen her

iblandt kvinder. Politiet er gået helt væk fra busre—

Idamer og fitness center—videoer og bruger stort set

kun sociale medier som platform for annoncerings—

kampagner. De segmenterer annonceringen efter fx

alder, køn, geografi og interesser og skræddersyer

billeder og tekster til de enkelte målgrupper.

—

Politiet lægger stor vægt på det personlige møde

mellem en potentiel konimende elev og en repræ

sentant fra politiet. Derfor deltager de i uddannel—

sesarrangementer for 3.g gymnasieelever, højskoler

og HF. Der er altid en kvinde og en mand med, og de

er klædt godt på til at kunne svare på spørgsmål om

livet som politielev. De oplever, at især piger har et

stort behov for at få afkiaret mange spørgsmål, og de

har mange overvejelser om, de nu også er gode nok.

Hver anden onsdag holder politiskolen “Studie— og

træningsvejledning” for alle, der er interesseret i at

vide mere om uddannelserne og som har brug for at

få en snak med repræsentanter fra politiet. De lokale

politistationer afhoider jævnligt “Jobinformations—

møder om politiets uddannelser’, hvor de fortæller

om livet som politibetjent.

Selvom politiets målgruppe er unge i afslutningen at

en ungdomsuddannelse, så deltager de stadig i

aktiviteter for g. klasser, som både er forebyggende i

forhold til kriminalitet, og som giver et indblik i

hverdagen som politibetjent. Det er vigtigt at så frø

tidligt, og derfor er foikeskoleeleverne stadig en rele

vant målgruppe. •

Politiet lægger vægt på at give et mangfoldigt indtryk

og udvælger med stor omhu de yngre politifolk, der

vises billeder af.

POLITISKOL[N

••.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Case: Snecikerfaget

Snedkerfaget har oplevet en stor stigning at kvinder i

faget. Antallet at kvinder er fordoblet siden

2O1L

inden for alle tre specialer; mØbelsnedker, maskin—

snedker og bygningssnedker.

Snedkerfaget har fået lavet imageanalyser og gjort

brug af anbefalinger om at bruge ord, der tiltaler

unge som fx design. På trods af at der er meget lidt

designfrihed i faget, så har de forsøgt at nuancere

sproget, når de fortæller, hvad en snedker kan. De

bruger næsten altid bflleder af kvinder, når de visua—

liserer faget. De har selv formidlet gode historier,

men tilskriver også stigningen i andelen af kvinder

som en generel mediemæssig tendens til, at snedker—

faget er cool.

2013

fik Snedkernes Uddannelser udført en analyse

af kvindelige lærlinge i faget. Analysen blev afsæt for

en debat med de faglige udvalg på erhvervsskolerne

om at få flere kvinder i faget. Siden da har det været

et fast punkt på den årlige faglærerkonference, hvor

der gøres status over snedkeruddannelserne. Køns—

fordelingen er ikke længere et særskilt punkt som

tidligere, men er blevet en fast del at statistikkerne,

der også beskriver alder, karakterer, lærepladser osv.

Det bidrager til, at emnet er i undervisernes

bevidsthed, og at der fortsat holdes fokus på1 at

kvinder er en del at branchen.

ANTAL SNEDKERLÆRLINGE, 2014—2017

800

600

400

200

2014

• Kvinder

2015

2016

2017

•

Mænd

1(1/de: Snedkernes Uddonnel ser, 2018

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Ligelønsredegørelse 2019 inkl. høringssvar fra arbejdsmarkedets parter, fra beskæftigelsesministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

•

.14•

•

bvooariats

ioiindarad