Til alle høringsparter
Ligestillingsafdelingen
J.nr. 2019-12993
Ref. EMMHOL/MEHANS
Den 2. december 2019
Høring om lovforslag om ændring af ligestillingsloven (digital
post til begge forældre om fælles barn)
Miljø- og Fødevareministeriet (Ligestillingsafdelingen) sender hermed forslag til lov
om ændring af ligestillingsloven (Digital post til begge forældre om fælles barn) - i
høring.
Høringssvar
Ligestillingsafdelingen skal venligst anmode om at modtage
eventuelle høringssvar senest den
13. januar 2020.
Høringssvar bedes sendt til e-
journalnummer 2019-12993.
Eventuelle spørgsmål kan i høringsfasen rettes til følgende personer: Kira Appel
Høringssvar fra eksterne høringsparter vil efter høringsfristens udløb blive
offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykker
høringsparten i, at vedkommendes høringssvar, e-mailadresse og navn
offentliggøres på Høringsportalen efter endt høring.
Formål
Formålet med lovforslaget er at sikre, at offentlige myndigheder m.v., når de sender
digital post, som indeholder meddelelser om et barns forhold, og efter sit indhold i
henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet mod indehavere af
forældremyndigheden over barnet, sender til dem begge. Det skal bidrage til, at
borgerne generelt modtager en tidssvarende og sammenhængende digital service,
der samtidig skaber en større ligestilling mellem forældremyndighedsindehavere,
så de i højere grad har mulighed for et ligeværdigt samarbejde om et barns
dagligdag.
Baggrund
Udbredelsen af digital post har aktualiseret og tydeliggjort problemstillingen om de
situationer, hvor kun den ene forældremyndighedsindehaver modtager meddelelser
om et barns forhold, da forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt ikke
har adgang til hinandens digitale post.
Institut for Menneskerettigheder kom i 2015 med to rapporter om hhv.
kommunernes og sygehusenes digitale kommunikation til forældre. Det fremgår af
rapporterne, at det i overvejende grad er mødrene og bopælsforælderen, som får
information om et fælles barn. Analysen af kommunerne viser således, at det i langt
de fleste tilfælde er moren, der modtager meddelelser om det fælles barn i relation
Fødevarestyrelsen
•
Stationsparken 31-33
•
2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00
• CVR
62534516
• EAN
5798000986008
•
www.fvst.dk