LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (digital post til begge forældre om fælles barn), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del Bilag 37
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

(Digital post til begge forældre om fælles barn)

§1

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december

2013, som ændret ved lov nr. 487 af 30. april 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»§

4 a.

Offentlige myndigheder m.v. skal, når de sender digital post, som indehol-

der meddelelse om et barns forhold, og efter sit indhold i henhold til den relevante

sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over bar-

net, sende til dem begge, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis særlige hensyn, herunder hensynet til bar-

nets bedste, hensynet til den anden forældremyndighedsindehaver eller hensyn i

anden lovgivning, taler for alene at sende posten til den ene forældremyndighedsin-

dehaver.

Stk. 3.

Vedkommende minister kan efter forhandling med ministeren for fødevarer,

fiskeri og ligestilling fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse på nær-

mere angivne myndigheder, selskaber, institutioner, foreninger, sagstyper m.v.

§2

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den.

LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (digital post til begge forældre om fælles barn), fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Danmark er blandt de lande, der er længst fremme med digitalisering i den offentlige sek-

tor. Med digitaliseringen er det målet at sætte borgeren i centrum for den offentlige vel-

færd og give borgeren en tidssvarende og sammenhængende digital service, der sikrer, at

borgernes digitale dialog med den offentlige sektor bliver lettere og mere overskuelig. Det

fremgår blandt andet af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, at:

”Fre over skal virkso heder e og

de mange digitalt parate borgere være sikre på, at de

modtager al relevant, digitalisérbar post fra det offentlige digitalt.”

Udbredelsen af digital post har aktualiseret og tydeliggjort problemstillingen om de situ-

ationer, hvor kun den ene forældremyndighedsindehaver modtager meddelelser om et

barn, da forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt ikke har adgang til hinan-

dens digitale post.

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2015 to rapporter om henholdsvis kommuner

og sygehuses digitale kommunikation til forældre. Det fremgår af rapporterne, at det i

overvejende grad er mødrene og bopælsforælderen, som får informationen om et fælles

barn. Analysen af kommunerne viser, at der er forskellig praksis i kommunerne, og at det

i langt de fleste tilfælde er moren, der modtager meddelelser om det fælles barn i relation

til f.eks. sundhedspleje, information om og indskrivning til pasningstilbud og tandlæge.

Samtidig viser analysen, at 85 procent af forældrene er enige eller overvejende enige om,

at information vedrørende fælles børn bør sendes til begge forældre.

Når den digitale post om fælles børn alene sendes til mødre, sender den offentlige myn-

dighed et signal om, at fædre og mødre ikke er ligestillede forældre, og at mødre er ho-

vedansvarlige for fælles børn.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at offentlige myndigheder m.v., når de sender digi-

tal post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, og efter sit indhold i henhold til

den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden

over barnet, sender meddelelsen til begge. Det skal bidrage til, at borgerne generelt mod-

tager en tidssvarende og sammenhængende digital service, der samtidig skaber en større

ligestilling mellem forældremyndighedsindehavere, så de i højere grad har mulighed for

et ligeværdigt samarbejde om barnets dagligdag.

Siden sommeren 2016 har den Digitale Post-løsning, der er en offentlig it-løsning, som gør

det muligt for offentlige myndigheder at kommunikere sikkert og digitalt med borgere og

virksomheder, teknisk understøttet muligheden for, at myndigheder kan sende én Digital

Post-meddelelse til flere modtagere, og dermed også til begge indehavere af forældre-

myndigheden over et barn.

Alligevel er det fortsat ikke alle offentlige myndigheder, der sender digital post om et barn

til begge indehavere af forældremyndigheden.

I dag forholder hverken ligestillingsloven, forældreansvarsloven eller andre love sig kon-

kret til, hvorvidt digital post med meddelelser om et barns forhold, der er rettet mod

begge indehavere af forældremyndigheden, skal sendes til begge. Der eksisterer således

ikke i gældende ret udtrykkelig hjemmel til at pålægge myndigheder, at digital post med

meddelelser om et barns forhold, og som efter sit indhold i henhold til den relevante

sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet,

skal sendes til dem begge.

Ligebehandlingsnævnet har i flere tilfælde behandlet klager over forskelsbehandling fra

en forældremyndighedsindehaver, som ikke modtog digital post om et fælles barn, men

hvor den digitale post alene var sendt til den anden forældremyndighedsindehaver. Lig-

gebehandlingsnævnet har i visse tilfælde konkluderet, at en offentlig myndigheds praksis

har været en overtrædelse af ligestillingslovens § 2. Det følger endvidere af f.eks. foræl-

dreansvarsloven, at forældre med fælles forældremyndighed over et barn har ret til

samme oplysninger om barnet.

Der lægges med lovforslaget op til at indsætte en bestemmelse i lov om ligestilling af

kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013, som ændret ved

lov nr. 487 af 30. april 2019 (ligestillingsloven), der forpligter offentlige myndigheder

m.v. til, når de sender digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, og

som efter sit indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge

indehavere af forældremyndigheden over et barn, at sende til dem begge.

Det foreslås dog, at denne forpligtelse ikke finder anvendelse, hvis særlige hensyn, her-

under hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden forældremyndighedsindeha-

ver eller hensyn i anden lovgivning, taler for alene at sende posten til den ene forældre-

myndighedsindehaver.

Det foreslås endvidere at vedkommende minister bemyndiges til, efter forhandling med

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, at fastsætte regler om, at loven ikke skal

finde anvendelse på nærmere angivne myndigheder, selskaber, institutioner, foreninger,

sagstyper m.v.

Offentlige myndigheder vil ikke med den foreslåede lovændring blive pålagt at udarbejde

nye skrivelser til borgerne, foretage nye vurderinger af indholdet heraf eller lignende.

Den foreslåede lovændring skal træde i kraft i forbindelse med den nye Digital Post-løs-

ning, som forventes implementeret hos myndighederne i 2021. Det er på den baggrund

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, der fastsætter det nærmere ikrafttrædel-

sestidspunkt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Ligestillingsloven

Lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december

2013 (ligestillingsloven) har som overordnet formål at fremme ligestilling mellem kvinder

og mænd. Herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets

funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd, jf. ligestillingslovens § 1.

Ligestillingsloven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund

af køn, jf. ligestillingslovens § 2. Derudover indeholder loven en generel forpligtelse for

offentlige myndigheder til at fremme ligestilling på deres områder ved at arbejde for lige-

stilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. ligestillingslovens § 4.

Konkret betyder det, at alle myndigheder er forpligtet til at indtænke køn og ligestilling

inden for deres område, hvor det er relevant. Digital kommunikation til borgere hører

under offentlige myndigheders forvaltningsområde, og beslutninger herom er dermed

omfattet af ligestillingsloven. Det er derfor i forbindelse med det offentliges kommunika-

tion med borgerene centralt, at der ikke sker forskelsbehandling af en person på grund af

dennes køn, og at personen på den baggrund bliver stillet ringere end den anden part, jf.

ligestillingslovens § 2.

Ligebehandlingsnævnet har i flere tilfælde behandlet klager over forskelsbehandling fra

en forældremyndighedsindehaver, som ikke modtog digital post om fælles barn, og har i

flere tilfælde konkluderet, at en offentlig myndigheds praksis have været en overtrædelse

af ligestillingslovens § 2. Ligebehandlingsnævnet fastslog bl.a. i 2014 (2014-6811-12012),

at det var i strid med ligestillingsloven, at en kommune i forbindelse med skoleindskriv-

ning kun korresponderede med moderen i de tilfælde, hvor forældrene boede sammen

og havde fælles forældremyndighed. Ligeledes fastslog Ligebehandlingsnævnet i 2016

(2015-6811-57330), at en kommunal tandplejes praksis med kun at sende digital post til

barnets mor om valg af tandklinik til fælles barn var i strid med ligestillingsloven. Myndig-

heder skal dermed sende informationen til begge forældremyndighedsindehavere, eller

give forældremyndighedsindehaverne mulighed for selv at vælge, hvem der skal modtage

meddelelser fra myndigheden.

2.1.2. Forældreansvarsloven

Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 7. august 2019, bestemmer, at for-

ældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om

dets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Ved fælles forældremyndig-

hed kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem foræl-

dremyndighedsindehaverne. Dette gælder uanset, om forældrene bor sammen eller hver

for sig. Fælles forældremyndighed fortsætter efter samlivsophævelse, separation og skils-

misse. Der kan således være fælles forældremyndighed, selvom forældremyndighedsin-

dehaverne ikke bor sammen. Der henvises til forældreansvarslovens §§ 2, 3 og 8.

Efter forældreansvarsloven er det ikke kun forældre, der kan have fælles forældremyn-

dighed over et barn. Det følger således af § 13, stk. 2, i forældreansvarsloven, at barnets

forældre ved aftale godkendt af Familieretshuset eller familieretten kan overføre foræl-

dremyndigheden til andre end forældrene. Forældremyndigheden kan overføres til et æg-

tepar eller et samlevende par i forening, herunder til den ene forælder og dennes ægte-

fælle eller samlever. Efter lovens §§ 15 og 15 a kan forældremyndigheden efter forældre-

myndighedsindehaverens død tillægges et ægtepar eller et samlevende par i forening,

herunder den ene forælder og dennes ægtefælle eller samlever.

Forældreansvarsloven indeholder ikke bestemmelser, der konkret regulerer, hvilken for-

ælder eller hvilke forældre en offentlig myndighed skal informere om forhold vedrørende

barnet. Det følger imidlertid af loven, at forældre med fælles forældremyndighed over et

barn har ret til samme adgang til oplysninger om barnet, medmindre der er tale om op-

lysninger, der skal undtages fra aktindsigt.

Det følger endvidere af forældreansvarslovens § 23, at en forælder, som ikke har foræl-

dremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra sko-

ler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat prakti-

serende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumen-

ter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke

gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren. Den praktiske frem-

gangsmåde ved videregivelse af oplysninger efter bestemmelsen besluttes af den pågæl-

dende myndighed mv.

Bor forældremyndighedsindehaverne sammen, har det hidtil været lagt til grund, at det

kan være tilstrækkeligt, at en meddelelse om et barn fra det offentlige sendes til den ene

forældre, idet myndigheden kan antage, at forældrene holder hinanden informeret, så

længe der ikke sker direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn jf. Ligestil-

lingsloven § 2, som afgørelserne fra Ligebehandlingsnævnet viser.

Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke bor sammen, kan myndigheden ikke

uden videre antage, at forældrene holder hinanden orienteret. Meddelelse om barnet

skal derfor som udgangspunkt sendes til begge forældre.

2.1.3. Sundhedsloven

Der er i sundhedslovgivningen ikke fastsat særlige regler om at meddelelser, som f.eks.

indkaldelser til behandling m.v. vedrørende børn skal fremsendes til den ene eller begge

forældre. På sundhedsområdet gælder derved de generelle regler i bl.a. forældreansvars-

loven og ligestillingsloven for information til forældremyndighedsindehavere om et barn.

Der er derimod fastsat særlige regler om information og samtykke til behandling af min-

dreårige, herunder forældremyndighedsindehavers samtykke på vegne af børn.

Det er en grundlæggende regel, at en patient selv bestemmer, hvorvidt patienten ønsker

at modtage et tilbud om behandling. Det følger således af § 15, stk. 1, i sundhedsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, at ingen behandling må indledes eller fort-

sættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller be-

stemmelser fastsat i henhold til lov. Ved et informeret samtykke forstås et samtykke, der

er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side. Kravene

til information fremgår af sundhedslovens § 16.

Ved behandling forstås f.eks. undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling mv., jf.

sundhedslovens § 5.

Ved et informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgø-

rende information fra sundhedspersonens side. Kravene til information fremgår af sund-

hedslovens § 16.

Det følger af sundhedslovens § 17, at en patient, der er fyldt 15 år, som udgangspunkt

selv kan give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedsindehaver skal til-

lige have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.

Er patienten under 15 år er det forældremyndighedsindehaver, der skal give samtykke til

behandling. Det følger af sundhedslovens § 14 og forældreansvarsloven § 2, stk. 1, hvor-

efter forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for barnet og skal træffe afgørelse

om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Forældreansvarslovens §

3, 1. pkt., fastsætter endvidere, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold

kræver inddragelse og enighed mellem begge forældremyndighedsindehavere.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har i flere sager taget stilling til, hvornår begge for-

ældremyndighedsindehavere skal modtage information og give samtykke, og hvornår et

samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver er tilstrækkeligt.

Det følger af disciplinærnævnets praksis, at forældre med fælles forældremyndighed som

udgangspunkt skal være enige om alle sundhedsmæssige dispositioner vedrørende bar-

net. Dog kan forældre hver for sig træffe beslutninger af mere dagligdags karakter.

En forældremyndighedsindehaver kan således uden accept fra den anden forælder lade

barnet undergive almindelige lægelige undersøgelser og behandlinger. Der kan i sådanne

situationer ikke stilles krav om indhentelse af samtykke fra den anden forælder.

Derimod kræver f.eks. større kirurgiske indgreb eller behandling med kraftig medicin sam-

tykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Det samme gælder undersøgelser af

barnet, der f.eks. kræver ikke ubetydelige legemsindgreb. Hvis der er tale om sådanne

større beslutninger og indgreb, har begge forældremyndighedsindehavere ligeledes ret til

at modtage information om barnets behandling.

2.1.4. Serviceloven

Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 med senere ændrin-

ger (serviceloven) indeholder kun enkelte bestemmelser, som omhandler kommunikation

med forældremyndighedsindehaver, da regler f.eks. om partshøring efter forvaltningslo-

ven også gælder her.

Det fremgår f.eks. af servicelovens § 50, at den børnefaglige undersøgelse, som skal gen-

nemføres, når det må antages, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, så

vidt muligt skal ske i samarbejde med forældremyndighedsindehaver. Hvis der er behov

for at indhente/udveksle oplysninger med andre myndigheder m.v. i forbindelse med den

børnefaglige undersøgelse, kan det ske uden samtykke fra forældremyndighedsindeha-

ver, men samtykket skal søges indhentet.

Hvis et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, har kommunen efter servicelovens

§ 71 pligt til at sikre kontakten mellem barnet/den unge og familie og netværk. Kommu-

nen har videre efter § 71, stk. 1, pligt til at sikre, at forældrene (ikke kun forældremyndig-

hedsindehaver) får information om barnets hverdag (f.eks. trivsel, skolegang, daginstitu-

tion m.v.). Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvordan forældrene skal modtage

denne information (ikke krav om skriftlig kommunikation).

Som hovedregel gælder, at afgørelser efter servicelovens bestemmelser om børn og unge

med særligt behov for støtte (primært kapitel 11) er rettede mod forældremyndighedsin-

dehaver(ne). Det vil sige, at sagsbehandlingen og kommunikationen som udgangspunkt

skal involvere alle med del i forældremyndigheden. Der er dog, bl.a. i servicelovens §§ 54

og 71-73 fastsat regler, som også omfatter forældre uden del i forældremyndigheden.

Videre er der efter servicelovens § 71, stk. 3-5, fastsat regler om i særlige tilfælde at af-

bryde samvær og kontakt mellem barnet eller den unge og forældre m.fl. Denne adgang

omfatter ligeledes mulighed for at anonymisere barnets opholdssted. Der er desuden

fastsat særlige regler om sagsbehandling bl.a. i servicelovens § 155 a om underretning om

overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side. I disse tilfælde skal myndighe-

derne, under hensyn til barnet eller den unges bedste og herunder barnets eller den unges

sikkerhed, være særligt opmærksomme på, hvilke informationer der sendes til foræl-

drene, uanset om dette sker digitalt eller på anden vis.

2.1.5. Folkeskoleloven

Folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. august 2019, som senest ændret ved

lov nr. 564 af 7. maj 2019, indeholder forskellige bestemmelser om kommunikation mel-

lem forældre og skole. Der er både regler om, hvad skolen skal kommunikere ud til foræl-

drene, og hvad forældrene skal underrette skolen om. F.eks. skal skolen regelmæssigt un-

derrette forældre og elever om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes

udbytte af skolegangen. Forældrene skal også underrettes skriftligt om resultaterne af

test.

Spørgsmålet om betydningen af forældremyndighed er behandlet i folkeskolelovens § 54.

Forældrenes rettigheder efter en række bestemmelser i folkeskoleloven og de i medfør af

lovgivningens fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndig-

heden over eleven, jf. folkeskolelovens § 54, stk. 1.

Såfremt der er uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne om f.eks. skolevalg, er

bestemmelserne i folkeskoleloven m.v. fortolket sådan, at hvis begge forældre har del i

forældremyndigheden, udøves de omhandlede rettigheder af forældrene i fællesskab.

Hvis kun den ene af forældrene har deltaget i et samråd med skolen eller truffet en be-

slutning vedrørende barnet, må skolen gå ud fra, at den pågældende også handler på den

andens vegne, medmindre der foreligger en udtrykkelig tilkendegivelse om det modsatte

fra den anden forælder. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældrene ikke har samme

bopæl, fordi de er skilt eller separeret, men hvor der er delt forældremyndighed.

2.1.6. CPR-loven

Lov om det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 indehol-

der bestemmelser om registrering af indehaverne af forældremyndigheden over et barn

i Det Central Personregister (CPR). Registrering af forældremyndighed i CPR blev påbe-

gyndt den 27. maj 2004 (registrering på baggrund af domme dog først fra den 1. juli 2004).

Der er således for børn født efter maj 2004 som udgangspunkt registreret oplysning om

forældremyndighed i CPR, og det er for disse børn muligt at hente oplysninger om foræl-

dremyndighed i CPR, hvis en myndighed vurderer at have behov herfor til brug for sags-

behandlingen.

For så vidt angår børn født før den 27. maj 2004 (registrering på baggrund af domme dog

først fra den 1. juli 2004), er der ikke registreret forældremyndighedsforhold i CPR, med-

mindre der efter den 27. maj 2004 er sket en ændring af forældremyndigheden. Ved re-

gistrering i CPR af indrejse fra udlandet af et barn registrerer kommunen dog oplysninger

i CPR om forældremyndighed for barnet, uanset om barnet er født før 2004.

Havde den ene forælder til et barn født før de anførte datoer i 2004 forældremyndighe-

den alene, og fik den anden forælder efterfølgende del i forældremyndigheden, er der

frem til 1. juli 2012 i CPR kun registreret forældremyndighed for denne anden forælder. I

sådanne tilfælde kan det således ikke på baggrund af oplysningerne i CPR lægges til grund,

at denne forælder har forældremyndigheden alene. Der kan således være fælles foræl-

dremyndighed, uanset at det fremstår i CPR, som om kun den ene forælder har forældre-

myndigheden over barnet.

Fra den 1. juli 2012 er praksis for registrering af forældremyndighed i CPR ændret. Er der

fra den 1. juli 2012 etableret fælles forældremyndighed over et barn, hvor der ikke er

registreret forældremyndighed i CPR, skal der i CPR ske registrering af begge forældre-

myndighedsindehavere, også uanset om den ene forælder tidligere havde forældremyn-

digheden alene. Er der efter den 1. juli 2012 for et barn, som er født før de anførte datoer

i 2004, sket registrering i CPR af kun den ene forælder som indehaver af forældremyndig-

heden, er det herefter udgangspunktet, at denne forælder har forældremyndigheden

alene.

Fra 26. maj 2022 vil det som udgangspunkt være muligt at hente oplysninger om foræl-

dremyndighed i CPR for alle børn under 18 år.

Der er dog en række situationer, hvor oplysninger i CPR om forældremyndighed kan være

forkerte. Der henvises for det første til det ovenfor anførte om overgangsperioden fra

2004 til 2012 for børn født før de anførte datoer i 2004. Registrering af forældremyndig-

hed kan herudover være forkert, f.eks. hvis en dansk eller udenlandsk afgørelse om æn-

dring af forældremyndighed ikke er blevet registreret i CPR, en kommune ikke har foreta-

get korrekt registrering af udenlandsk forældremyndighedsforhold ved registrering af ind-

rejse af et barn, eller der i CPR er registreret forældremyndighed på baggrund af en mid-

lertidig afgørelse om forældremyndighed efter kapitel 5 i forældreansvarsloven, og denne

midlertidige forældremyndighed efterfølgende automatisk er bortfaldet, men hvor bort-

faldet ikke er registreret i CPR.

Hvis oplysninger om forældremyndighed ikke fremgår af CPR, og hvis disse oplysninger er

nødvendige til brug for en sag hos den pågældende myndighed, må myndigheden

–

som

før registrering af forældremyndighed i CPR blev påbegyndt - klarlægge forholdet på an-

den vis, f.eks. ved kontakt til forældrene. Det samme gælder situationer, hvor der er regi-

streret oplysninger om forældremyndighed i CPR, men hvor den pågældende myndighed

af en eller anden årsag er i tvivl om, hvorvidt denne oplysning er korrekt.

2.1.7. Forvaltningsloven

Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 gælder for den offentlige

forvaltnings behandling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse. Forældre-

myndighedsindehavere varetager ofte barnets partsbeføjelser som barnets partsrepræ-

sentanter. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, fastslår reglerne om partshøring. Det følger

heraf, at en part skal kende til de faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger,

som danner grundlag for den afgørelse, myndigheden skal træffe, og at parten får mulig-

hed for at kommentere sagens faktiske grundlag og eksterne faglige vurderinger, inden

sagen afgøres.

2.1.8. Lov om Digital Post fra offentlige afsendere

Lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016

finder anvendelse på digital kommunikation i postløsningen Digital Post mellem offentlige

afsendere og fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen. Lov om

Digital Post har to hovedformål, for det første at der sikres hjemmel til automatisk og

obligatorisk tilslutning af borgere og virksomheder til Offentlig Digital Post, så det offent-

lige kan anvende postløsningen til digital kommunikation med borgere og virksomheder

mv. med de beskrevne retsvirkninger. For det andet, at retsvirkningerne af digital kom-

munikation i Offentlig Digital Post sidestilles med retsvirkningerne af skriftlige meddelel-

ser, der sendes med traditionel papirpost. Digital kommunikation forstås bredt og omfat-

ter således bl.a. alle meddelelser fra det offentlige, herunder afgørelser. Det offentliges

ret til at sende digital kommunikation til borgere og virksomheder indebærer således, at

en borger/virksomhed, der har sendt en almindelig e-mail til en offentlig myndighed, ikke

kan kræve at modtage svar via almindelig e-mail, men at den offentlige myndighed fx kan

sende svaret via den digitale postløsning. Tilsvarende kan den offentlige myndighed be-

svare en henvendelse modtaget som papirpost via den digitale postløsning.

Loven indeholder på den baggrund bestemmelser, hvorefter det offentlige som udgangs-

punkt har ret til at sende digitale meddelelser i Offentlig Digital Post til alle borgere og

virksomheder. Lovens § 7 fastlægger reglerne for, hvilke myndigheder mv. der kan an-

vende postløsningen til at kommunikere med tilsluttede borgere og virksomheder. Reg-

lerne herom er nærmere udmøntet i bekendtgørelsen om offentlige afsender i Offentlig

Digital Post, som har hjemmel i lovens § 7, stk. 2 og 3 (BKG 2014-10-03 nr. 1078).

Loven vedrører alene kommunikation i Offentlig Digital Post og alene kommunikation, der

involverer det offentlige som afsender eller modtager. Loven vedrører således ikke almin-

delig e-mail-kommunikation med det offentlige eller anvendelse af særlige internetbase-

ret offentlige postfunktioner, offentlige selvbetjeningsløsninger mv.

Den digitale postløsning afhjælper den sikkerhedsmæssige udfordring, som borgere og

virksomheder ellers efterlades med, når de sender fortrolige og følsomme personoplys-

ninger via almindelige e-mail-programmer til myndighederne. Loven omfatter ikke digital

kommunikation borgere og virksomheder imellem. Retsvirkningerne af denne kommuni-

kation beror derfor på lovgivningens almindelige regler.

Borgere og virksomheder har som udgangspunkt ikke adgang til at fravælge at modtage

digital post fra det offentlige til fordel for papirpost. Det følger således af loven, at fysiske

personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal

tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning. En person

på 15 år modtager fra det fyldte 15 år f.eks. digital post om lægevalg, ligesom det er muligt

for en 15-årig at anskaffe den fornødne digitale signatur. Lov om Digital Post for offentlige

afsendere indeholder ikke regler, som regulerer tilsendelse af post til børn under 15 år,

herunder hvilke forældremyndighedsindehavere, som skal modtage posten. Loven fast-

sætter regler om, hvornår der kan gives fritagelse for tilslutning til Digital Post, reglerne

herom findes i lovens § 5. Fritagelse fra obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post kan

som udgangspunkt alene ske, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan be-

virke, at en fysisk person er hindret i at modtage sin post digitalt. En anmodning om frita-

gelse for en fysisk person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark medfø-

rer altid fritagelse. Derudover skal Juridiske enheder med cvr-nummer, jf. lov om Det Cen-

trale Virksomhedsregister, tilsluttes Digital Post, medmindre den juridiske enhed fritages

for obligatorisk tilslutning.

2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Udbredelsen af digital post har aktualiseret problemstillingen om information til begge

forældremyndighedsindehavere om et fælles barn, da tilfælde, hvor digital post kun sen-

des til den ene forældremyndighedsindehaver, bliver mere tydelige. Institut for Menne-

skerettigheders rapporter fra 2015 om henholdsvis kommuners og sygehuses kommuni-

kation til forældre viste blandt andet, at det i langt de fleste tilfælde er mødrene, som

modtager digital post fra kommunen, når det handler om børn i familien, f.eks. tilbud om

institutionsplads, information om sundhedspleje og besked om tandlægeaftaler m.v.

Siden 2016 har Digital Post-løsningen haft faciliteter, der muliggør, at myndighederne kan

sende samme digital post-meddelelse til flere modtagere. Der er i dag således ikke i den

Digitale Post-løsning noget teknisk til hinder for at sende til begge forældre.

Digital post til begge forældre om fælles børn indgik i den tværoffentlige digitaliserings-

strategi for 2016-2020, hvor det blandt andet fremgik, at der skulle udarbejdes en vejled-

ning til særligt kommunerne om reglerne på området og i hvilke tilfælde, kommunerne er

forpligtet til at sende til en eller begge forældremyndighedsindehavere. Det har dog ikke

været muligt at udarbejde en vejledning/oversigt, som vil give et brugbart overblik til sags-

behandlerne i kommunerne.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at digital post med meddelelser om et

barns forhold, som er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet

som udgangspunkt bør sendes til begge. Det handler både om, at den digitale post skal

være tidssvarende og generelt møde borgernes behov, og om, at en offentlig myndigheds

praksis i forbindelse med digitale meddelelser til forældremyndighedsindehavere om et

barn ud fra et ligestillingsperspektiv bør understøtte, at barnet har to ligeværdige foræl-

dre og ikke stride mod reglerne om ligebehandling af kvinder og mænd.

Offentlige myndigheder skal samtidig, som følge af ligestillingsloven, sikre sig, at de i deres

kommunikation til borgerne ikke direkte eller indirekte udsætter en person for forskels-

behandling på grund af køn. For at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på baggrund

af køn i kommunikationen med forældremyndighedsindehavere, bør digital post, der in-

deholder meddelelser om et barns forhold, som efter sit indhold er rettet mod begge for-

ældremyndighedsindehavere, derfor som udgangspunkt sendes til begge, medmindre

særlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste, hensyn til den anden forældremyn-

dighedsindehaver samt hensyn i anden lovgivning, taler for alene at sende posten til den

ene forældremyndighedsindehaver.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at manglende kommunikation

til begge forældremyndighedsindehavere står i kontrast til f.eks. det nye familieretlige sy-

stem, som netop lægger vægt på, at forældre kan være forældre på lige fod, samt aftale

mellem Folketingets partier af den 27. marts 2018 om ændring af børne- og ungeydelsen,

som betyder, at forældre med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet vil

modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver. Samtidig vurderes det bedst for bar-

net, at begge forældremyndighedsindehavere har lige adgang til at få f.eks. meddelelser

om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet, sygehuse,

læger og tandlæge, da det giver begge forældremyndighedsindehavere mulighed for at

tage del i barnets liv, behov og trivsel.

Det er desuden Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslagets formål er i over-

ensstemmelse med formålet i anden lovgivning, herunder forældreansvarsloven og sund-

hedsloven. Det fremgår bl.a., at i tilfælde med fælles forældremyndighed skal begge for-

ældremyndighedsindehavere være enige om væsentlige beslutninger om fælles barn, og

som udgangspunkt har de begge ret til samme adgang til oplysninger om barnet.

En del offentlige myndigheder sender i dag digital post til begge forældremyndighedsin-

dehavere om et barn, men praksis er forskellig i f.eks. kommunerne og sygehusene. Myn-

dighederne har i visse tilfælde henvist til, at deres underliggende IT-systemer ikke under-

støtter muligheden for at sende digital post til begge forældremyndighedsindehaverne.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at overgangen til den nye Digital Post-

løsning bør benyttes som anledning til at skabe klarhed om, at offentlige myndigheder

m.v. er forpligtet til at digital post med meddelelser om et barn forhold, der efter sit ind-

hold i den relevant sektorlovgivning er rettet mod begge forældremyndighedsindehavere

skal sendes til begge forældremyndighedsindehavere, med mindre særlige hensyn, her-

under hensynet til barnets bedste og til den anden forældremyndighedsindehaver samt

anden lovgivning, taler for alene at sende posten til den ene forældremyndighedsindeha-

ver. Forpligtelsen skal gælde uanset om forældrene er samboende eller ej, så forældre

har lige adgang til at tage del i ansvaret for et fælles barns dagligdag, behov og trivsel.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at offentlige myndigheder m.v., når de sender digital post, som indeholder

meddelelse om et barns forhold, og efter sit indhold i henhold til relevant sektorlovgivning

er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet, skal sende til dem

begge.

Den foreslåede ordning indebærer, at digital post med meddelelse om et barns forhold,

der er tiltænkt begge forældremyndighedsindehavere, f.eks. meddelelser om barnet fra

skole, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet, sundhedspleje, sygehuse, læger

og tandlæge, skal sendes til begge forældremyndighedsindehavere, uanset om de er sam-

boende eller ej. Meddelelser om et barns forhold fra det offentlige skal således matche

dagligdagen hos mange familier, hvor forældrerollen og de praktiske opgaver i relation til

et barn er et fælles anliggende og ansvar.

Det er således hensigten med forslaget at sikre, at begge forældremyndighedsindehavere

har lige mulighed for at følge med i, herunder involvere sig i, deres barns dagligdag, behov

og trivsel. De digitale meddelelser, der omfattes af lovforslaget, vil typisk være meddelel-

ser, hvor det hidtil har været lagt til grund, at det har været tilstrækkeligt, at myndigheder

sender meddelelse om et barn til en forældremyndighedsindehaver, når begge forældre-

myndighedsindehavere bor sammen, idet det har været antaget, at forældremyndigheds-

indehaverne holder hinanden informeret, f.eks. om aktiviteter på barnets skole, opskriv-

ninger til dagtilbud, indkaldelser til tandlæge, sundhedspleje eller behandling på sygehuse

m.v. Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke bor sammen, har myndigheden

ikke uden videre kunnet antage, at forældrene holder hinanden orienteret. Meddelelse

om barnet har derfor hele tiden som udgangspunkt skulle sendes til begge forældremyn-

dighedsindehavere.

En offentlig myndighed m.v. forpligtes således ikke med lovforslaget til at udarbejde eller

sende nye skrivelser, foretage nye vurderinger af kommunikationen og oplysningerne til

forældremyndighedsindehavere om et barn.

Den foreslåede ordning omfatter alene meddelelser om et barns forhold, der udveksles

mellem en offentlig myndighed m.v. og forældremyndighedsindehavere. Ordningen om-

fatter ikke meddelelse om et barn, der udveksles mellem flere involverede myndigheder.

Meddelelser fra offentlige myndigheder m.v., der har tilknytning til et barn, men som kun

eller primært er rettet mod én forældremyndighedsindehaver, og som ikke er tiltænkt

begge forældremyndighedsindehavere, er ligeledes ikke omfattet af den foreslåede ord-

ning. Det vil f.eks. være tilfælde, hvor meddelelsen indeholder oplysninger om flere børn,

herunder børn, som parterne ikke har fælles forældremyndighed over, eller som indehol-

der oplysninger om den ene forældremyndighedsindehavers private forhold. Sådanne

meddelelser er ikke omfattet af den foreslåede ordning, og det følger af gældende ret, jf.

pkt. 2.1., i hvilket omfang myndigheden er forpligtet til at sende den del af meddelelsen,

der vedrører et barn, til begge forældremyndighedsindehavere.

Det følger endvidere af ovenstående, at bl.a. tvistsager efter den familieretlige lovgivning,

f.eks. om forældremyndighed, samvær, børnebidrag, adoption, barnets navn og værge-

mål vedrørende et barn samt andre sager, hvor kun den ene forældremyndighedsindeha-

ver er part, som udgangspunkt ikke vil være omfattet af den foreslåede ordning. I tvistsa-

gerne vil begge parter typisk have mulighed for at varetage deres interesser i sagen, f.eks.

gennem forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrundelse. Begge par-

ter har således som udgangspunkt lige adgang til oplysningerne i sagen om barnets for-

hold.

Det foreslås, at forpligtelsen til at digital post, der indeholder meddelelse om et barns

forhold, sendes til begge forældremyndighedsindehavere, ikke skal gælde, hvis særlige

hensyn, herunder hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden forældremyndig-

hedsindehaver samt hensyn i anden lovgivning, taler for alene at sende posten til den ene

forældremyndighedsindehaver. Den foreslåede undtagelse finder anvendelse i de sager,

hvor der er et sagligt hensyn til kun at sende information til den ene forældemyndigheds-

indehaver.

Udgangspunktet for undtagelsen er hensynet til barnets bedste

–

som fastlagt ved Børne-

konventionen

–

og hensynet til en forældremyndighedsindehavers sikkerhed. Undtagel-

sesbestemmelsen finder således anvendelse f.eks., hvor meddelelsen indeholder oplys-

ninger, der i den konkrete situation kan skabe unødig uro om barnet, f.eks. oplysning om,

at barnet modtager rådgivning efter forældreansvarsloven eller deltager i børnegruppe i

en situation, hvor der er et højt konfliktniveau mellem forældremyndighedsindehaverne.

Det kan også være tilfælde, hvor barnet, en eller begge forældremyndighedsindehavere

opholder sig på et krisecenter eller har adressebeskyttelse, med mindre myndigheden

ved, at den anden forældremyndighedsindehaver er bekendt med opholdet på krisecen-

tret, og at adressebeskyttelsen ikke er etableret i forhold til den anden forældremyndig-

hedsindehaver.

Undtagelsesbestemmelsen finder endvidere også anvendelse i tilfælde, hvor anden lov-

givning tilsiger, at den offentlige myndighed kun må kommunikere med den ene foræl-

dremyndighedsindehaver, samt når hensyn i anden lovgivning taler for, at den offentlige

myndighed alene kommunikerer med den ene forældremyndighedsindehaver. Anden lov-

givning, herunder navnlig forvaltningsloven og offentlighedsloven, kan således i den kon-

krete situation være til hinder for at sende en meddelelse om et barn til begge forældre-

myndighedsindehavere. Et eksempel på anden lovgivning er f.eks. sager, hvor der er truf-

fet afgørelse om at afbryde samvær og kontakt med en forældremyndighedsindehaver,

eller hvor der er truffet afgørelse om at anbringelsesstedet skal anonymiseres f.eks. af

hensyn til barnets sikkerhed, efter servicelovens § 71, stk. 3-5.

Endelig foreslås det, at vedkommende minister bemyndiges til efter forhandling med mi-

nisteren for fødevarer, fiskeri og ligestilling at fastsætte regler om, at loven ikke skal finde

anvendelse på nærmere angivne myndigheder, selskaber, institutioner, foreninger, sags-

typer m.v., som defineret i bestemmelsens stk. 1.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse i stk. 3 navnlig vil finde anvendelse i forhold

til offentlige myndigheder m.v., som hovedsageligt sender digital post om et barns for-

hold, som ikke er rettet mod begge indehavere af forældremyndighed over barnet, eller

hvis meddelelser hovedsageligt vil være omfattet af den foreslåede undtagelsesbestem-

melse i stk. 2.

De offentlige myndigheders forpligtelse efter den foreslåede bestemmelse i ligestillings-

loven omfatter alene de tilfælde, hvor oplysningerne om forældremyndighedens indeha-

ver kan fremfindes i Det Centrale Personregister (CPR), eller den offentlige myndighed

m.v. på anden vis er bekendt med, at der er fælles forældremyndighed. I de tilfælde, hvor

sådanne oplysninger ikke fremgår af CPR, er offentlige myndigheder således ikke forplig-

tet efter denne lov til at undersøge, om der er fælles forældremyndighed med henblik på,

at digital post sendes til begge forældremyndighedsindehavere. Det vil fra 26. maj 2022

som udgangspunkt være muligt at hente oplysninger om forældremyndighed på alle børn

under 18 år i CPR. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt de registrerede oplysninger om for-

ældremyndighed i CPR er korrekte bør den administrerende myndighed dog søge at af-

klare dette.

Det bemærkes, at visse borgere er fritaget fra at modtage digital post, jf. § 5 i lov om

Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, som

ændret seneste ved lov nr. 503 af 23. maj 2018. I så fald skal offentlige myndigheder sikre

sig, at den pågældende i stedet modtager meddelelse om barnet på anden vis, f.eks. med

brev. Der vil desuden kunne være forældremyndighedsindehavere, der ikke er omfattet

af lov om Digital Post, f.eks. fordi de er bosiddende i udlandet.

Der er ikke med den foreslåede bestemmelse lagt op til at indføre en selvstændig klage-

adgang til Ligebehandlingsnævnet eller anden klageinstans. Klager over manglende over-

holdelse af den foreslåede § 4 a kan påklages efter de regler om klageadgang, der gælder

for vedkommende myndighed eller institution. Det vil fortsat bestå en klageadgang til Li-

gebehandlingsnævnet for så vidt angår overtrædelse af ligestillingslovens § 2 om forbud

mod direkte og indirekte forskelsbehandling.

Retsvirkningen af manglende udsendelse af meddelelse om et barns forhold til begge for-

ældremyndighedsindehavere i sager, der har karakter af forvaltningsretlige afgørelser, og

hvor forældremyndighedsindehaverne indgår som parter, afhænger af de almindelige for-

valtningsretlige regler og principper. Retsvirkningen af manglende udsendelse kan endvi-

dere afhænge af anden særlovgivning. Det er ikke hensigten, at det skal have en selvstæn-

dig retsvirkning, såfremt en offentlig myndighed m.v. ved en fejl undlader at sende en

meddelelse til den ene forældremyndighedsindehaver

Alle offentlige myndigheder m.v., der anvender digital post, skal frem mod 2021 omstille

deres it-systemer til at anvende den kommende, nye Digital Post-løsning. Fra 26. maj 2022

vil det som udgangspunkt være muligt, at hente oplysninger om forældremyndighed i

CPR, for alle børn under 18 år. Børn over 15 år modtager i dag digital post om egne forhold

fra det offentlige. Der lægges derfor op til, at den foreslåede lovændring skal træde i kraft

i forbindelse med den nye Digital Post-løsning, som forventes implementeret hos myndig-

hederne i 2021. Det er på den baggrund ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling,

der fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet.

3. Ligestillingsmæssige overvejelser

Institut for Menneskerettigheder kom i 2015 med to rapporter om det offentliges kom-

u ikatio hhv. ”Hve får poste ?” o ko

u er es digitale ko

u ikatio til foræl-

dre, og ”Hve får poste II?” o sygehuses

digitale kommunikation til forældre. Rapport

om kommunernes digitale kommunikation til forældre, viser, at der er en forskellig praksis

i kommunerne. Det fremgår, at det i langt de fleste tilfælde er moren, der modtager in-

formation om det fælles barn i relation til f.eks. sundhedspleje (38% mødre mod 7 %

fædre), information om pasningstilbud (51% mødre mod 8% fædre), om indskrivning til

pasningstilbud (53% mødre mod 11 % fædre), tandlæge (41% mødre mod 17 % fædre).

Samtidig viste undersøgelsen, at 85 procent af forældrene er enige eller overvejende

enige i, at al information vedrørende børn bør sendes til begge forældre.

Når digital post med meddelelser om et barns forhold alene sendes til mødre, sender det

offentlige et signal om, at fædre og mødre ikke er ligestillede forældre, og at mødre er

hovedansvarlige for fælles børn f.eks. i forhold til opskrivning til skole og institution, sund-

hedspleje og tandlæge mv.

Fædres involvering i deres børn er samtidig stigende. En analyse fra november 2018, ud-

arbejdet af Rockwool Fonden viser, at danske fædres tidsforbrug med deres børn er steget

med næsten en time om dagen fra 2008 til 2018. Det er dog stadig mødre, der f.eks. oftest

tager barns første sygedag, og fædre tager i gennemsnit ca. en tidendedel af den samlede

orlov.

Det vurderes, at lovforslaget vil have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, da lov-

forslaget fremmer, at begge forældremyndighedsindehavere får relevante oplysninger

om et barn fra det offentlige, og dermed får et bedre grundlag for på lige fod at tage del i

ansvaret for et barn trivsel og hverdag.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Alle offentlige myndigheder, der anvender Digital Post, skal frem mod 2021 uanset denne

lovændring omstille deres it-systemer til at anvende den kommende, nye Digital Post-løs-

ning. I den forbindelse skal den tekniske opsætning vedrørende forsendelse af post fra

myndighederne tilpasses.

Forsendelse af breve i den nye Digital Post-løsning gør det muligt at sende breve til flere

modtagere, dog på anden vis end i den nuværende løsning. Fremadrettet skal myndighe-

dens fagsystem selv kunne danne brevene og ligeledes være i stand til at sende breve til

flere modtagere via Digital Post-løsningen. Alternativt kan myndighederne danne og

sende enkeltstående breve til forældremyndighedsindehaverne via Digital Post-løsnin-

gen.

Eventuelle tilpasninger til myndighedernes egne systemer som følge af lovændringen

håndteres i forbindelse med den aftalte omstilling. Det forventes ikke at medføre væsent-

lige yderligere økonomiske konsekvenser. Skulle der mod forventning opstå økonomiske

implementeringskonsekvenser vil disse således blive adresseret ved omstillingen til den

nye Digital Post-løsning. Det blev i ØA19 aftalt, at udgifter forbundet med omstilling til

den nye Digital Post-løsning afholdes decentralt.

Offentlige myndigheder vil ikke med den foreslåede lovændring blive pålagt at udarbejde

nye skrivelser til borgerne, foretage nye vurderinger af indholdet heraf eller lignende, men

udelukkende til at skrivelser der vedrører et barns forhold, som er rettet mod begge for-

ældre, og som sendes med digital post, fremover skal sendes til begge forældremyndig-

hedsindehavere fremfor blot til den ene.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv princip-

per for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget understøtter en bedre og mere effektiv forvaltning. Med lovforslaget foreslås

en pligt for offentlige myndigheder m.v., når de sender digital post, som vedrører et barns

forhold, at sende til begge indehavere af forældremyndigheden.

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter det nærmere

ikrafttrædelsestidspunkt. Det skyldes, at det er hensigten, at forslaget skal træde i kraft i

forlængelse med implementeringen af den nye Digitale Post-løsning, da denne løsning

understøtter offentlige myndigheders mulighed for at sende digital post til flere afsen-

dere.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Udkast til lovforslaget har i perioden fra den xxx til den xxx været sendt i høring hos:

KL, Danske Regioner, Danske Advokater, Advokatsamfundet, Danske Familieadvokater,

Mainstreamingsnetværket, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, FH, HK, 3F, Kvinfo, Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet, Lederne, Institut for Men-

neskerettigheder, Ligebehandlingsnævnet, Foreningen Far og Forhandlingsfællesskabet.

10.

Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindre udgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Negative

konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regi-

oner

Implementeringskonse-

Ingen

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU-regu-

lering / Går videre end mi-

nimumskrav i EU-regule-

ring

Ingen

Omstillingen af fagsyste-

mer er omfattet af omstil-

lingen til den nye Digital

Post-løsning. Der forven-

tes ikke yderligere økono-

miske konsekvenser.

Omstillingen af fagsyste-

mer er omfattet af omstil-

lingen til den nye Digital

Post-løsning.

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der findes ikke i gældende ret en konkret bestemmelse, der pålægger offentlige myn-

digheder, at digital post med meddelelse om et barns forhold sendes til begge foræl-

dremyndighedsindehavere. Der findes således ikke en entydig lovhjemmel til at på-

lægge offentlige myndigheder m.v., at digital post, der omhandler et barn, og som er

rettet mod begge forældremyndighedsindehavere, sendes til begge forældremyndig-

hedsindehavere.

Det følger af den foreslåede

§ 4 a, stk.

1, at offentlige myndigheder m.v., når de sen-

der digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, og som efter sit ind-

hold i henhold til relevant sektor lovgivning er rettet mod begge indehavere af foræl-

dremyndigheden over barnet, skal sende til dem begge.

Den foreslåede ordning har til hensigt at sikre, at begge indehavere af forældremyn-

digheden over et barn har lige mulighed for at følge med i, herunder involvere sig i

barnets dagligdag og f.eks. de praktiske opgaver i tilknytning hertil.

Med udtrykket offentlige myndigheder m.v. skal forstås de juridiske enheder, der an-

ses som offentlige afsendere af offentlig Digital Post, i den til enhver tid gældende

lovgivning om Digital Post, aktuelt skal det forstås i overensstemmelse med Bekendt-

gørelse 1078 af den 3. oktober 2014 om offentlige afsendere i offentlig Digital Post.

Med udtrykket rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet

skal forstås meddelelser, som indeholder oplysninger, hvor det er tiltænkt, at disse

skal deles mellem forældremyndighedsindehaverne. Dette omfatter eksempelvis

meddelelser vedrørende skole, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet, syge-

huse, læger og tandlæge.

Forpligtelsen omfatter således meddelelser, hvor den offentlige myndighed m.v. i de

tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne bor sammen, hidtil måske har lagt til

grund, at det var tilstrækkeligt, at en meddelelse om et barn kun blev sendt til den

ene forældre, idet myndigheden har antaget, at forældrene holder hinanden infor-

meret, så længe der ikke sker direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn

jf. ligestillingsloven § 2. Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke bor sam-

men, har myndigheden ikke uden videre kunnet antage, at forældrene holder hinan-

den orienteret. Meddelelse om barnet har derfor hele tiden som udgangspunkt skulle

sendes til begge forældre.

Forpligtelsen omfatter modsat ikke meddelelser om et barn forhold, der udveksles

mellem flere involverede myndigheder, eller meddelelser fra offentlige myndigheder

m.v., der kun eller primært er rettet mod én forældremyndighedsindehaver, og som

ikke er tiltænkt begge forældremyndighedsindehavere. Dette vil f.eks. være tilfælde,

hvor meddelelsen indeholder oplysninger om flere børn, herunder børn, som par-

terne ikke har fælles forældremyndighed over, eller som indeholder oplysninger om

den ene forældremyndighedsindehavers private forhold. Som følge af dette vil endvi-

dere bl.a. tvistsager efter den familieretlige lovgivning f.eks. om forældremyndighed,

samvær, børnebidrag, adoption, barnets navn og værgemål vedrørende et barn samt

andre sager, hvor kun den ene forældremyndighedsindehaver er part, som udgangs-

punkt ikke være omfattet af den foreslåede ordning.

Den foreslåede bestemmelsen omfatter begge forældremyndighedsindehavere, uan-

set om disse er samboende eller ej. Offentlige myndigheder m.v. kan således ikke med

den begrundelse, at det forventes, at den ene forældremyndighedsindehaver holder

den anden orienteret, undlade at sende digital post til begge forældremyndighedsin-

dehavere, selvom de bor sammen.

De offentlige myndigheders forpligtelse efter den foreslåede bestemmelse i ligestil-

lingsloven omfatter alene forældremyndighedsindehavere, hvor oplysningerne kan

fremfindes i Det Centrale Personregister (CPR), eller den offentlige myndighed m.v.

på anden vis er bekendt med, at der er fælles forældremyndighed. Er en forældre-

myndighedsindehaver ikke er omfattet af lov om Digital Post, f.eks. fordi den pågæl-

dende er bosiddende i udlandet, vil offentlige myndigheder ikke efter den foreslåede

ordning være forpligtet til at fremsende digital post om barnet.

I de tilfælde, hvor en forældremyndighedsindehaver er fritaget fra at modtage Digital

Post, vil det påhvile de offentlige myndigheder at kommunikere med forældremyn-

dighedsindehaverene på anden vis, f.eks. ved almindelig brev. Også i disse tilfælde vil

en offentlig myndighed være forpligtet til at sende meddelelser til begge forældre-

myndighedsindehavere om fælles barn, jf. § 5 i lov om Digital Post fra offentlige af-

sendere.

Retsvirkningen af manglende udsendelse til begge forældremyndighedsindehavere i

sager, der har karakter af forvaltningsretlige afgørelser, og hvor forældremyndigheds-

indehaverne indgår som parter, afhænger af de almindelige forvaltningsretlige regler

og principper. Retsvirkningen af manglende udsendelse kan endvidere også afhænge

af anden særlovgivning. Det er ikke hensigten, at det skal have en selvstændig rets-

virkning, såfremt en offentlig myndighed m.v. ved en fejl undlader at sende en med-

delelse til den ene forældremyndighedsindehaver. For så vidt angår klageadgang hen-

vises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede

stk. 2,

finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis særlige hensyn, herunder

hensynet til barnets bedste, hensynet til den anden forældremyndighedsindehaver

samt hensyn i anden lovgivning, taler for alene at sende posten til den ene forældre-

myndighedsindehaver.

Undtagelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligger særlige hensyn, som

taler for alene at sende posten til den ene forældremyndighedsindehaver. Undtagel-

sen finder ikke anvendelse, når meddelelsen efter sit indhold er rettet mod den ene

forældremyndighedsindehaver, da disse tilfælde er uden for bestemmelsens anven-

delsesområde, jf. stk. 1. Stk. 2 finder derfor kun anvendelse i tilfælde, hvor myndig-

heden efter en konkret vurdering kan undlade at sende post til begge forældremyn-

dighedsindehavere.

Udgangspunktet for undtagelsen i stk. 2 er hensynet til barnets bedste og hensynet

til den anden forældremyndighedsindehaver. Eksempler på hensyn til barnet kan

være hensyn til barnets sundhed eller udvikling, viden eller formodning om overgreb

mod barnet eller den unge, oplysninger, som kan skade barnets sundhed, udvikling

og trivsel eller skabe unødig uro om barnet, f.eks. at barnet modtager rådgivning efter

forældreansvarsloven eller deltager i børnegruppe. Endvidere kan undtagelsen om-

fatte situationer hvor barnet, en eller begge forældremyndighedsindehaver opholder

sig på et krisecenter eller har adressebeskyttelse, medmindre myndigheden ved, at

den anden forældremyndighedsindehaver er bekendt med opholdet på krisecentret,

og adressebeskyttelsen ikke er etableret i forhold til den anden forældremyndigheds-

indehaver.

Undtagelsesbestemmelsen finder endvidere anvendelse når hensyn i anden lovgiv-

ning taler for, at den offentlige myndighed m.v. alene kommunikerer med den ene

forældremyndighedsindehaver. Anden lovgivning, herunder navnlig forvaltningslo-

ven og offentlighedsloven, kan således i den konkrete situation være til hinder for at

sende en meddelelse om et barn til begge forældremyndighedsindehavere. Et eksem-

pel på anden lovgivning er f.eks. sager, hvor der er truffet afgørelse om at afbryde

samvær og kontakt med en forældremyndighedsindehaver, eller hvor der er truffet

afgørelse om at anbringelsesstedet skal anonymiseres f.eks. af hensyn til barnets sik-

kerhed, efter servicelovens § 71, stk. 3-5.

Ifølge det foreslåede

stk. 3

kan vedkommende minister efter forhandling med mini-

steren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om, at loven ikke skal

finde anvendelse på nærmere angivne myndigheder, selskaber, institutioner, for-

eninger, sagstyper m.v., som defineret i bestemmelsens stk. 1.

Det forudsættes at bestemmelsen i stk. 3 navnlig vil finde anvendelse i forhold til of-

fentlige myndigheder m.v., som hovedsageligt sender digital post om et barns forhold,

som ikke er rettet mod begge indehavere af forældremyndighed over barnet, eller

hvis meddelelser hovedsageligt vil være omfattet af bestemmelsens stk. 2.

Til § 2

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter det nærmere

ikrafttrædelsestidspunkt.

Det er hensigten, at den foreslåede lovbestemmelse skal træde i kraft i forlængelse

af implementeringen af den nye Digitale Post-løsning, forventeligt i løbet af 2021. Fra

26. maj 2022 vil det som udgangspunkt være muligt, at hente oplysninger om foræl-

dremyndighed i CPR, for alle børn under 18 år. Børn over 15 år modtager i dag digital

post om egen forhold fra det offentlige. Implementeringsdatoen for den Digitale Post-

løsning er ikke på tidspunktet for lovforslaget endeligt fastlagt, og på den baggrund

findes det mest hensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsestidspunktet for lovbestemmelsen

fastsættes på et senere tidspunkt.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette svarer til det, der gælder for lige-

stillingsloven i øvrigt jf. lovens § 31.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov

Lovforslaget

§1

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. decem-

ber 2013, som ændret ved lov nr. 487 af

30. april 2019, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 4 ---

Efter § 4 indsættes før overskriften før §

»§

4 a.

Offentlige myndigheder

m.v. skal, når de sender digital post,

som indeholder meddelelse om et

barns forhold, og efter sit indhold i

henhold til den relevante sektorlovgiv-

ning er rettet mod begge indehavere

af forældremyndigheden over barnet,

sende til dem begge, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

hvis særlige hensyn, herunder hensy-

net til barnets bedste og til den anden

forældremyndighedsindehaver samt

anden lovgivning, taler for alene at

sende posten til den ene forældre-

myndighedsindehaver.

Stk. 3.

Vedkommende minister kan ef-

ter forhandling med ministeren for fø-

devarer, fiskeri og ligestilling fastsætte

regler om, at stk. 1 ikke skal finde an-

vendelse på nærmere angivne myn-

digheder, selskaber, institutioner, for-

eninger, sagstyper m.v., omfattet af

stk. 1.