Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2105298_0001.png
KVINFOs videnscenter
FOR KØN, LIGESTILLING OG MANGFOLDIGHED
Ligestilling som løsning på aktuelle samfundsudfordringer
Der er bred enighed om, at ligestilling er en central dansk værdi, og internationalt har Danmark bl.a. via
FN’s verdensmål nr. 5 forpligtet sig på at arbejde med at øge ligestillingen
i samfundet. Men ud over at være
et mål i sig selv er øget ligestilling og mangfoldighed også en nøgle til at løse aktuelle samfundsproblemer.
Vil man fx radikalisering af unge mænd til livs går analyser af social, etnisk og religiøs baggrund hånd i
hånd med analyser af mænd og maskulinitetskultur. Og hvis vi som samfund vil være rustet til fremtidens
arbejdsmarked, hvor der er stadig større efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft indenfor STEM-fagene,
kan uddannelsespolitik og konkrete politiske løsninger med fordel trække på relevant ekspertviden om unges
kønnede uddannelsesvalg- og fravalg. En forudsætning for at rykke på centrale samfundsudfordringer er
således
både
et solidt fundament af viden og forskning om køn, ligestilling og diversitet
og
en dialog på
tværs af samfundets sektorer
der bringer viden og erfaringer fra både læreanstalter, arbejdsmarked,
erhvervsliv, civilsamfund og politik sammen.
KVINFOs videnscenter
har ambitioner om at være en helt central aktør i dette krydsfelt mellem viden og
praksis: Som videnscenter har vi overblik over forskning og viden på området, og vi formidler denne viden
bredt til beslutningstagere, medier og offentligheden. Men KVINFOs videnscenter agerer ikke bare
vidensformidler, men også konkret brobygger mellem forskning og praksis, så viden veksles til konkret
forandring. Dette vil KVINFOs videnscenter gøre ved at bringe aktører på tværs af sektorer sammen om at
udvikle redskaber og løsninger på aktuelle samfundsudfordringer, hvor øget ligestilling og mangfoldighed er
nøgle.
Visionen for KVINFOs videnscenter
KVINFOs vision er et frit og ligestillet samfund. Visionen for KVINFOs Videnscenter indeholder to
primære og sammenhængende formål, som tilsammen bidrager til KVINFOs mission om
på et vidensbaseret
grundlag at kvalificere debat og fremme ligestilling i en aktuel kontekst gennem formidling, partnerskaber og
1
innovative projekter
.
1) For det første skal KVINFOs videnscenter udgøre Danmarks solide vidensbase på køns- og
ligestillingsområdet.
KVINFOs videnscenter skal bidrage med et systematisk overblik over
forskning og viden om køn, mangfoldighed og ligestilling i dansk og international sammenhæng
og formidle relevante forskningsresultater til beslutningstagere, medier og offentligheden, så de kan
føde ind i løsninger på aktuelle problemstillinger.
2) For det andet skal KVINFOs videnscenter bringe relevant viden i spil i praksis og bygge bro mellem
videns-og praksisfeltet
fx ved 1) at servicere det politiske niveau og formidle vanskeligt
tilgængelig forskning samt pege på konkrete anbefalinger til beslutningstagere, meningsdannere og
andre relevante aktører, som de kan handle på og skabe forandring på baggrund af, og fx ved 2) at
facilitere GenderLabs, der bringer aktører på tværs af læreanstalter, arbejdsmarked, erhvervsliv,
civilsamfund og politik sammen om at skabe bæredygtige forandringer og løse aktuelle
samfundsudfordringer, hvor øget ligestilling og mangfoldighed er en nøgle.
I det nedenstående uddybes de to elementer i KVINFOs videnscenter. Derefter beskrives KVINFOs særlig
indsats på fokusområderne: etniske minoriteter, mænd og maskuliniteter samt KVINFOs
arbejde med FN’s
verdensmål.
Danmarks vidensbase på køns- og ligestillingsområdet
Fundamentet og kernen i KVINFOs Videnscenter er et systematisk overblik over relevant kerneforskning-
og viden om køn, ligestilling og mangfoldighed. KVINFOs videnscenter bestræber sig på at være Danmarks
1
KVINFOs strategi 2018, side 6, Link:
http://kvinfo.dk/sites/default/files/strategi_2018-2021.pdf
1
LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Henvendelse af 13/11-19 fra KVINFO om opfølgning på Ligestillingsudvalgets besøg den 6/11-19 hos dem
2105298_0002.png
solide vidensbase på køns- og ligestillingsområdet. KVINFOs videnscenter skal således bidrage med et
systematisk overblik over forskning og ekspertviden om køn, ligestilling og mangfoldighed i dansk og
international sammenhæng
og formidle denne viden til beslutningstagere, medier og offentligheden.
Dette vil KVINFOs videnscenter gøre ved:
Systematisk at følge dansk og international forskning og relevante rapporter på køns- og
ligestillingsområdet
med henblik på at formidle relevante og aktuelle forskningsresultater videre til
beslutningstagere, medier og den brede offentlighed fx ved at:
-
Formidle relevante køns- og ligestillingstemaer på kvinfo.dk
-
Indsamle og formidle relevant statistik på køns- og ligestillingsområdet på kvinfo.dk
-
Drive og udbygge KVINFOs Ekspertdatabase, der udgør et uundværligt ligestillingsredskab i forhold
til at sikre en mere ligestillet, mangfoldig og kvalificeret repræsentation i medier, erhvervsliv og
politiske råd, nævn og udvalg
Følge udviklingen i samfundet med henblik på at afdække forhold, som modvirker/fremmer ligestilling
mellem kønnene
Servicere det politiske niveau og formidle relevante forskningsresultater samt anbefalinger til
beslutningstagere
fx ved at:
-
Vejlede beslutningstagere om viden på køns- og ligestillingsområdet og komme med konkrete
anbefalinger på baggrund af ny viden og forskning
-
Fungere som høringsinstans i forbindelse med lovforslag, der har ligestillingspolitiske konsekvenser
Arbejde tæt sammen med Danmarks kønsforskningsmiljøer og fungere som koordinerede instans for
dansk kønsforskning
samt agere bindeled mellem praksis og akademia fx ved at:
-
-
-
-
-
Have systematisk overblik over etablerede og nye kønsforskningsmiljøer på tværs
universiteter og discipliner
Lokalisere og påpege forskningsbehov om køn, ligestilling og mangfoldighed og komme
med forslag til og initiere forskningsbaserede undersøgelser
Lave netværk/netværksarrangementer for forskere på tværs af universiteter og discipliner
Lave foredragsrækker med ny dansk kønsforskning
Være stedet hvor kønsforskere møder praksis og politik: Fx Hjælpe kønsforskere med at
arbejde med anbefalinger til praksisfeltet
Udarbejde analyser, baggrundsresearch og konkrete anbefalinger på baggrund af eksisterende viden og
forsking, der kan afføde politiske initiativer og dermed skabe reel forandring:
-
Udarbejde analyser af aktuelle samfundsudfordringer på baggrund af eksisterende viden og forskning
-
Udarbejde konkrete anbefalinger på baggrund af eksisterende viden og forsking, der kan afføde
politiske initiativer
-
Kortlægge viden og best practices i Danmark, Norden og globalt på udvalgte aktuelle og relevante
områder
Brobygger mellem viden og praksis, der skaber innovative løsninger
Ud over at udgøre Danmarks vidensbase på køns- og ligestillingsområdet skal KVINFOs videnscenter også
agere konkret brobygger mellem forskning og praksis. For selvom vi i Danmarks igennem årene har
akkumuleret en del viden og erfaringer om samfundets store køns- og ligestillingsudfordringer, er der ikke på
nuværende tidspunkt et tilstrækkeligt vidensflow mellem forskning og praksisfeltet. Ved at bringe aktører på
tværs af fx erhversliv, forskning, myndigheder, organisationer og politik sammen vil KVINFOs videnscenter
bidrage til at nytænke samfundets ligestillingsudfordringer og skabe innovative løsninger på konkrete
samfundsudfordringer, hvor øget ligestilling og mangfoldighed er nøgle.
2
LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Henvendelse af 13/11-19 fra KVINFO om opfølgning på Ligestillingsudvalgets besøg den 6/11-19 hos dem
2105298_0003.png
Dette gør KVINFOs videnscenter ved:
At bringe forskningsresultater og konkrete anbefalinger ind i praksisfeltet
ved at servicere det politiske
niveau mfl. og formidle relevante forskningsresultater samt konkrete anbefalinger på baggrund heraf
til beslutningstagere
At bringe viden og erfaringer fra praksisfeltet ind i forskningen
ved at lokalisere forskningsbehov på
baggrund af praksis og ved at hjælpe kønsforskere med at indarbejde konkrete anbefalinger i deres
forskning, der kan anvendes af beslutningstagere
At initiere og danne rammen om nye partnerskaber på tværs af ervhversliv, forskning og
politik,
der kan nytænke ligestillingsområdet og skabe nye innovative løsninger på konkrete
samfundsudfordringer
-
Fx at facilitere GenderLabs, der bringer aktører på tværs af læreanstalter, arbejdsmarked,
erhvervsliv, civilsamfund og politik sammen om at løse aktuelle samfundsudfordringer, hvor
øget ligestilling og mangfoldighed er en nøgle.
At opsamle erfaringer og udvikle metoder til fremme af ligestilling
At lave vidensarrangementer, der sætter fokus på kønnede aspekter ved aktuelle
samfundstematikker
Særlige fokusområder for KVINFOs videnscenter
Fremover har KVINFOs videnscenter et intensiveret fokus ikke blot på kvinder, men på alle køn - særligt
med fokus på mænd og maskuliniteter - samt et yderligere intensiveret fokus på empowerment i etniske
minoritetsmiljøer. Der mangler overblik over viden og erfaringer både hvad angår mænds og etniske
minoriteters specifikke ligestillingsudfordringer. Begge områder er desuden karakteriseret ved at være
fragmenteret i isolerede aktører, og begge områder mangler et tilstrækkeligt vidensflow mellem videns- og
praksisfeltet. Derfor har KVINFOs videnscenter fremover disse to særlige fokusområder, der bygger ovenpå
den brede vidensbase:
1)
Fokus på viden om etniske minoriteter og etniske minoriteters specifikke ligestillingsudfordringer:
De
særlige ligestillingsudfordringer, som etniske minoritetsmiljøer står overfor har de seneste årtier
været genstand for stor politisk bevågenhed. Men der mangler et fortløbende systematisk overblik
over forskning, viden og best practices på området. KVINFOs videnscenter arbejder fremover
målrettet med at systematisere viden om etniske minoriteters ligestillingsudfordringer, at udpege
forskningsbehov og initiere samarbejder på tværs af myndigheder, organisationer og forskning, for at
bygge bro mellem viden og praksis på feltet. Indsatsen bygger videre på den viden og de konkrete
erfaringer, KVINFO har fra arbejdet med KVINFOs mentornetværk samt KVINFOs arbejde i
MENA-regionen.
2)
Fokus på viden om mænd og maskuliniteter og de specifikke samfundsudfordringer, der knytter sig til
mænd
: Mænd og maskuliniteter er overset, når samfundets ligestillingsudfordringer diskuteres. Der
er et stort samfundspotentiale i at inddrage viden om mænd og maskuliniteter i arbejdet med nogle af
de helt store samfundsudfordringer fx hvad angår radikalisering, sundhed og det kønsopdelte
arbejdsmarked. KVINFOs videnscenter arbejder fremover målrettet med at systematisere viden om
mænd og maskulinitet, at udpege forskningsbehov og initiere analyser og undersøgelser samt at
bygge bro mellem viden og praksis på feltet.
FNs verdensmål nr. 5: Ligestilling:
Et særligt fokusområde for KVINFOs videnscenter er desuden at
arbejde målrettet med FNs verdensmål. I 2015 vedtog FNs 193 medlemslande FNs Verdensmål, der består af
3
LIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Henvendelse af 13/11-19 fra KVINFO om opfølgning på Ligestillingsudvalgets besøg den 6/11-19 hos dem
2105298_0004.png
17 mål og 169 delmål. Frem til 2030 arbejder Danmark og alle verdens lande inden for rammen af målene
for en mere bæredygtig verden. KVINFO har en særlig forpligtelse til at arbejde for opfyldelsen af mål 5 og
de øvrige mål, hvor spørgsmål om køn, ligestilling og mangfoldighed er relevant. KVINFO vil arbejde for at
opfylde målene gennem vores indsatser for ligestilling mellem kønnene i Danmark, Mellemøsten og
Nordafrika.
4