Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del Bilag 100
Offentligt
2228474_0001.png
Fra:
Louise Brixensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
8. juli 2020 11:00
Til:
Katinka Villemoes <[email protected]>; Thomas Pedersen <[email protected]>
Emne:
Nye diversitetsinitiativer fra Dansk Industri
Kære Alle
Jeg vil gerne fortælle jer om de seneste
diversitetsinitiativer fra DI’s side, som jeg tror vil
interessere jer.
Women on Board
Vi har i juni lanceret en fornyet og opdateret database med kvinder med forskellige kompetencer, som kan
være relevante til bestyrelsesposter. Databasen hedder
Women on Board
og er en del af DI’s arbejde for at
udbrede mangfoldigheden i dansk erhvervsliv
ikke mindst i små og mellemstore virksomheders
bestyrelser.
Databasen er både gratis for virksomheder at benytte og for erhvervskvinder at være med i
og det er
udelukkende kompetencer og erfaring, der afgør, om man kan opnå medlemsskab. Databasen består pt. af
ca. 100 erhvervskvinder, som alle er blevet vurderet egnet til bestyrelsesarbejde af et Advisory Board, som
afspejler
virksomheder inden for DI’s område.
Formålet med databasen er at gøre det lettere for særligt små og mellemstore virksomheder at finde
kvindelige bestyrelsesmedlemmer, og dermed er Women on Board et stærkt redskab til at styrke
kønsdiversiteten i de danske virksomheders bestyrelser.
Sammen med databasen har vi oprettet et inspirationssite om kvinder i ledelse og bestyrelser på DI’s
hjemmeside
www.di.dk,
som vi løbende vil udvide med nyt materiale. Her kan I finde alt fra artikler, blogs og
analyser om emnet. Siden kan findes via dette link:
https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig-
ny/personale/hr-ledelse-og-uddannelse/kvinder-i-ledelse/
Nyt DI specialudvalg om mangfoldighed
DI har nedsat et nyt specialudvalg om mangfoldighed ud fra et ønske om, at mangfoldigheds- og
ligestillingspolitik skal spille en central rolle i erhvervspolitikken. Specialudvalget
får en central plads i DI’s
politiske maskinrum og skal fungere som et stærkt forum for udveksling af viden og erfaringer. Målet er at
finde konkrete greb, nye løsninger og politiske knapper, der kan fremme mangfoldighed og ligestilling i
virksomhederne
både i den private sektor som et hele og i topledelserne. Lars Rasmussen er udnævnt
som formand for specialudvalget. Han har mangeårig ledelseserfaring, som tidligere adm. direktør i
Coloplast, og er i dag bestyrelsesformand i Coloplast, Lundbeck, AMBU m.fl.
Skulle I have
interesse i at høre mere om nogle af ovenstående initiativer eller DI’s generelle politiske
arbejde med mangfoldighed, er I velkommen til at kontakte mig.
Mette Fjord Sørensen
Underdirektør
Kompetencer og Viden
(+45) 3377 3797
(+45) 5213 2312 (Mobil)
[email protected]
di.dk