Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 99
Offentligt
2154324_0001.png
FORETRÆDE FOR KULTURUDVALGET, marts 2020
BEHOV FOR AKTIV PUBLIC SERVICE
INDSATS I FORHOLD TIL EN DANSK
PRÆSENTATION AF MUSIKKENS GENRER
I forbindelse med kommende forhandlinger om ny medieaftale er der behov for at
fornyet fokus på dansk musikliv og betydningen af en aktiv public service indsats i
forhold til musikområdet.
Ved selve foretrædet vil formand for brancheorganisationen DJBFA, komponist Anna
Lidell, tage afsæt i fire punkter og uddybe betydningen af en aktiv public service indsats i
forhold til musikområdet
og betydningen af at opretholde musikkanalerne P6 og P8.
DJBFA / Komponister og Sangskrivere er den største brancheorganisation af danske
rettighedshavere indenfor musikken. Fra jazz til rock og fra nykomponeret elektronisk
musik til folkemusikkens rødder. DJBFA samler i alt flere end 1600 professionelle
komponister og sangskrivere og har som sit hovedformål at sikre de bedste betingelser for, at
der kan skabes ny, spændende musik.
UDGANGSPUNKTET
Danskernes medievaner har i det seneste tiår befundet sig i, hvad man vel kan betegne som
konstant
”brølende”
forandring.
Aviser blev og bliver fortsat udfordret af digitale muligheder som ikke set tidligere. TV-
kanaler og flow-tv mistede også pludselig den appeal, som ellers kunne samle danskere på
tværs af alle aldre foran skærmen.
Den nye virkelighed, hvor vi pludselig selv kan skabe vores egne medier og bestemme
hvordan vi vil sammensætte vores hverdag, når det handler om både nyheder, musik og de
andre kulturtilbud, udfordrer selve public service. For hvordan kan vi politisk sikre, at
public service stadigvæk kan sikre danskerne et fælles grundlag for vores demokratiske
tilgang og debat?
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Henvendelse af 20/2-20 fra DJBFA vedr. behov for fokus på dansk musikliv mm. ifm. kommende forhandlinger om medieaftale
DR er den absolut største og vigtigste public service udbyder. Her har man også bebudet en
ny måde at måle sin betydning og succes: DR vil stadigvæk få seertal, lyttertal og brugertal,
men fremover vil fokus være på tilfredshed, kvalitet, relevans og på om folk føler, at
indholdet var ’tiden værd’,
lyder det fra DR.
Det kan umiddelbart måske lyde naturligt. Især hvis vi samtidig tager i betragtning, at de
nye digitale muligheder jo netop lægger op til, at vi som mediebrugere har langt flere
muligheder, vil bruge disse muligheder langt mere individuelt
og derfor formentlig også
bruge mere fragmentarisk.
Men tager vi et andet udgangspunkt, så kan public service behovet ses anderledes:
Danmark har behov for, at der i den almindelige globalisering, hvor danskernes muligheder
bliver ved med at udvides og vi lokkes af virkeligheder og tilbud fra hele verden, stadigvæk
oplever et dansk samfund med en fælles platform for vores fællesskab og demokrati.
I virkeligheden er dette public service behov altså stigende i takt med øget globalisering og
de stadigt øgede digitale muligheder.
Kvalitet, alsidighed og mangfoldighed
med udgangspunkt
fra vores danske demokrati og kultur
herunder også det danske kulturliv.
DANSK MUSIK OG PUBLIC SERVICE
Dansk musik har på samme måde også et stigende behov for public service. Det kan
umiddelbart lyde paradoksalt i en virkelighed, hvor det er blevet lettere at udgive sin musik
endda på verdensplan. Men det er ikke desto mindre sandt. For dansk musik bliver samtidig
sværere at finde, når universet hele tiden udvides så markant.
Dansk musik har brug for, at der er en tydelig dansk kulturpolitik, der prioriterer at det er en
værdi at have dansk musik, støtter og understøtter at der skabes dansk musik indenfor alle
de mange fine genrer. En kulturpolitik der også sikrer, at den danske musik præsenteres for
os danskere, så vi opdager og værdsætter, at vi har denne kvalitet
og at indholdet er tiden
værd
for nu at bruge DRs ord.
I forhold til en kommende public service medieaftale, er det derfor vigtigt, at der ikke
udelukkende fokuseres på, hvordan vi sikrer dansk demokratisk debat, danske journalistiske
medier og en uafhængig radio- og tv-virksomhed, som er "i offentlighedens tjeneste".
Public Service vil i fremtiden i lige så høj grad skulle defineres som vores danske indsats for
at sikre et samfund, hvor vi præsenteres for
kvalitet, alsidighed og mangfoldighed
med
udgangspunkt fra vores danske demokrati.
Som brancheorganisation af danske rettighedshavere indenfor musikken. Fra jazz til rock og
fra nykomponeret elektronisk musik til folkemusikkens rødder, er det vigtigt for DJBFA at
påpege, at dette behov for en public service indsats for præsentation af dansk musik ikke er
blevet mindre men tværtimod stigende.
DE KONKRETE PUBLIC SERVICE BEHOV
På vegne af rettighedshaverne indenfor musikken - altså danske komponister fra jazz til rock
og fra nykomponeret elektronisk musik til folkemusikkens rødder
er det vigtigt at pege på,
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Henvendelse af 20/2-20 fra DJBFA vedr. behov for fokus på dansk musikliv mm. ifm. kommende forhandlinger om medieaftale
2154324_0003.png
at især DR har en vigtig rolle i at medvirke til fortsat at præsentere og synliggøre den danske
musik.
Overalt i den danske medieverden er man ved at definere sin nye rolle
og at vise kvaliteten
i den kuraterede præsentation. Værdien er ikke mindst gældende, når det handler om musik.
Der er brug for at vise, at den danske musik eksisterer
og eksisterer indenfor alle genrer.
Det er derfor også yderst vigtigt at opretholde musikkanalerne P6 og P8, fordi disse kanaler
netop kan tage anderledes musikalsk udgangspunkt.
De to musikkanaler supplerer DRs øvrige musikpræsentation ved at sætte musikken i et
andet perspektiv og vise, at andre musikgenrer også har kvalitet til at begå sig og også
sammenlignes nøgternt med de internationale tilbud.
For dansk musik har P6 og P8 derfor en yderst vigtig public service funktion!
Uden de to musikkanaler risikerer denne kuraterede musikpræsentation at forsvinde.
Ordsproget
”ude
af øje, ude af sind” beskriver meget præcist problematikken og
udfordringen.
P6 OG P8 SOM INDGANGE TIL DRs MUSIKALSKE UNIVERSER
De to musikkanaler bør
sammen med den øvrige musikpræsentation - naturligvis
suppleres med et digitalt DR musikunivers, der formidler historier og underbygger med
viden om den danske musik og dens komponister. Både via tekst, podcasts og tv. Men et
sådan musikunivers kan ikke på nuværende tidspunkt undvære selve den kuraterede
radiopræsentation.
Den seneste medieanalyse fra DR, udgivet i januar 2020, beskriver præcist behovet for fortsat
at have en kurateret radiopræsentation. Undersøgelsen peger nemlig på, at der er store
forskelle i musikbrugen hos danskere under og over 25 år. Musikbrugere over 25 år hører
musik på samme måde, som de altid har gjort. Mens unge under 25 år lige nu primært finder
deres musik via streamingkanaler som Spotify.
Denne konstatering peger på to ting: Radiopræsentationen af musik er fortsat vigtig for en
endog meget stor del af befolkningen. Samtidig står vi overfor en meget stor udfordring i
forhold til at sikre en uafhængig præsentation af dansk musik og dansk musikliv med
udgangspunkt i
kvalitet, alsidighed og mangfoldighed,
hvis vi ikke skal overlade scenen til
kommercielle internationalt orienterede platforme.
DJBFA´s formand,
komponist Anna Lidell,
vil i foretrædet uddybe betydningen af
radiokanalerne P6 og P8
og hvorfor det er vigtigt, at der stilles politiske krav om tydelig
præsentation og synliggørelse af musikken i forbindelse med en kommende medieaftale.
DJBFA / Komponister og Sangskrivere