ENIGMA
MUSEUM FOR POST, TELE
OG KOMMUNIKATION
København, februar 2020
OKTOBER’43
—
MENNESKEHED I KRISE
Et nyskabende forsknings- og formidlingsprojekt om redningen af de danske jøder med henblik
på bekæmpelse af antisemitisme og racisme
Med dette projekt vil vi bruge den danske kulturarv
til
at håndtere nutidens udfordringer omkring
antisemitisme og racisme.
Den norske regering har siden 2016 arbejdet med en landsdækkende forebyggelsesstrategi mod
antisemitisme, hvor kultur spiller en hovedrolle. Alle skoler og uddannelsesinstitutioner er
involveret, ligesom mange museer. Grundpræmissen er, at kulturinstitutionerne er afgørende for
forankringen af demokratiske og humanistiske værdier
i
det norske samfund.
OKTOBER ‘43 er et forskningsbaseret kulturarvs- og læringsprojekt, som inspireret af den norske
model vil aktivere kulturarven til beskyttelse af vores frie og demokratiske samfund.
Projektets målgruppe er danske unge mellem 13 og 20 år. Projektets mål er at bidrage til at styrke
den kritiske refleksionsevne omkring antisemitismens, racismens og intolerancens udtryk og
årsager med historien som middel til at problematisere tendenser i nutiden.
—
Konkret skal dette gennemføres gennem tre tæt sammenflettede delprojekter, som på forskellig
vis belyser ‘jødeaktionen’ i oktober 1943 med fokus på de uformelle, mellemmenneskelige
kommunikationsnetværker, der blev aktiveret for at redde de danske jøder
i
nødens sorteste
stund:
1. Et nyskabende historisk forskningsprojekt, der fokuserer på kommunikationens
og kommunikationsteknologiernes rolle under de dramatiske begivenheder
i
oktober 1943.
2. Et didaktisk udviklet dilemma- og etikspil
til folkeskolens udskolingsklasser og
ungdomsuddannelserne bredt, som bruger dramatiske og suggestive
formidlingsformater, inspireret af gaming- og rollespilskultur.
3. Et mobilt udstillingsformat, opbygget som en podcastvandring i København og
Gilleleje, hvor en specialdesignet app og digitale formidlingsværktøjer som
Augmented Reality (AR) bruges til at bringe fortidens begivenheder ind i nutiden.
ØSTER ALLÉ I
2100 KØBENHAVN Ø
DAN MARK
WWW.ENIGMA.OK
334l 0900