Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 86
Offentligt
2142912_0001.png
Debatmøde om
Synliggørelse af Danmarks fortid som kolonimagt
Sted:
Københavns Universitetsbibliotek (KUB), Søndre Campus, Karen Blixens Vej 4
Tid:
26. februar kl. 16.
Program:
Kl. 16:00: Velkomst ved Anders Bjørn, formand for Foreningen for et kolonihistorisk Center
Kl. 16.10: Paneldebat om, hvordan kolonihistorien kan synliggøres
Deltagere:
Jeanette Ehlers,
kunstner
Benjamin Asmussen,
M/S
Mette Kia Krabbe Meyer,
KB
Toni Antonov,
Arkitektskolen
Christina Hansson:
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Moderator: ?
Kl.17.00: Debat med salen
Kl.18.00: Afslutning
Baggrund:
Der er stadig behov for en synliggørelse af kolonihistorien i det offentlige rum. Sammenlignet med andre
tidligere kolonilande er der ikke mange museer og kollektive erindringssteder med fokus på kolonitiden i
Danmark.
I de senere år
–
og især i 2017 med markeringen af 100 året for salget af Dansk Vestindien
–
har mange
særudstillinger, foredrag, film, bogudgivelser, byvandringer, kunstneriske performances m.m.- - gjort
mange danskere bevidste om, hvad daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte vores
”ska fulde” og ”utilgivelige” fortid so slave atio .
Vi har også fået de første to monumenter til minde af dette sorte kapitel i vores historie: de to kvindelige
ku st ere Jea ette Ehlers og La Vaugh Belles statue ”I a Quee Mary” fora Vesti disk Pakhus
og senest
skulpture ”Freedo ” fora Ude rigs i isteriet.
Men ingen af dem er rejst på initiativ fra det officielle Danmark. Den sidstnævnte er en gave fra folk på de
tidligere dansk-vestindiske øer, som det tog urimeligt lang tid at få opstillet. Og
”Quee Mary”
er skabt i et
billigt og ikke langtidsholdbart materiale. Den skal muligvis flyttes væk fra pakhuset, hvis dette snart sælges
til private ”developere”, so det er rygtedes ge e læ gere tid.
For øvrigt har begge kunstværker fokus på fortællingen om de sorte afro-caribieres kamp mod den danske
koloniale undertrykkelse og kræver en løbende formidlingsindsats for at kunne bidrage til den kollektive
erindring om det danske koloniimperium.
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Henvendelse af 30/1-2020 fra Foreningen for et kolonihistorisk Center om at de ønsker foretræde for udvalget om deres planer og projektbeskrivelse for et kolonihistorisk center
Der mangler stadig andre
” e ory sites” i for af
fx kunstværker, mindesmærke og stednavne til at minde
os om andre sider af den danske kolonihistorie som for eksempel slavehandelen.
I den franske by Nantes har man langs flodbredden opført et 300 meter langt kombineret museum og
mindesmærke, der foruden museale genstande rummer glasplader med navne på de 1700 franske skibe,
der første slavegjorte afrikanere over Atlanten. Noget lignede burde man gøre i København.
Den danske kolonihistorie handler desuden om meget mere end slave- og sukkerhandel. De største
profitter blev hentet på handelen med Indien og Kina, selv om mange i dag nok tror, de fine bygninger i
Frederiksstaden udelukkende blev bygget for penge tjent på udnyttelsen af slavegjorte afrikanere.
De danske kolonier hang jo sammen som et netværk. Afrikanere blev købt for bomuldsstoffer og andre
varer, vi havde hentet i Indien og Sydøstasien. Europæerne i Vestindien blev forsynet med luksusvarer fra
Asien, og i Grønland blev de lokale handelsvarer byttet for bl.a. vestindisk sukker, kaffe og tobak.
Men hvor mange danskere ved i dag, at fjerne steder som Accra, Trankebar, Serampore og Guangzhou har
spillet en stor rolle i dansk erhvervshistorie og været rejsemål for utallige danske søfolk? I 2020 er det 400
år siden, det første danske aktieselskab Ostindisk Kompagni erhvervede Trankebar. Og i 2021 er det 300 år
siden, Guangzhouden danske-norske missionær Hans Egede begyndte koloniseringen af Grønland. Disse to
jubilæer vil forhåbentlig være med til at skabe yderligere offentlig opmærksomhed om, hvad danske
konger, embedsmænd og private erhvervsfolk har været ansvarlige for på godt og ondt.
Der er stadig mange bygninger i København og andre byer, der rummer en fortælling om personer og
virksomheder med relation til kolonitiden. Disse fortællinger burde gøres tilgængelige for interesserede
danskere og turister ved hjælp af app-baserede audio- og podwalks som i bl.a. London, Liverpool og
Flensburg.
På sigt ville det ideelle være et
kolonihistorisk oplevelses- og videnscenter,
gerne på et sted med
tilknytning til vores 400 år lange historie som kolonimagt. Nu er dukket en mulighed for måske at realisere
denne drøm, nemlig i Vestindisk Pakhus. En gruppe borgere ,der kæmper for at bevare Den kgl.
Afstøbningssamling i pakhuset har foreslået, at samlingen kombineres med et kolonihistorisk center i de
øverste etager. Her øverst oppe befinder Vestindisk Handelsselskabs smukke direktionslokale sig stadig og
vil kunne indgå i en udstilling om handelskompagnierne.
Foreningen for et kolonihistorisk Center har derfor rettet henvendelse til Kulturudvalget og kultur-
ministeren for at få tilladelse til at forelægge vores ideer. Vi har desuden indledt et samarbejde med Toni
Antonov, der som studerende ved Arkitektskolen i København skriver speciale om mulige
fremtidsscenarioer for netop Vestindisk Pakhus.
Med venlig hilsen
Foreningen for et kolonihistorisk Center