KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Henvendelse af 12/1-20 fra Organisationen Danske Museer om sagen vedr. Arbejdsmarkedets Feriefond

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 82
Offentligt

12.01. 2020

Til Folketingets Kulturudvalg

Anmodning om foretræde for Kulturudvalget i forbindelse med sagen

om museer og attraktionernes rente- og afdragsfrie lån i

Arbejdsmarkedets Feriefond

Baggrund

Som følge af at regeringen i perioden 2013 til 2016 overførte 360 mio. kr. fra AF til

statskassen, opstod i 2014 et ønske fra AF’s bestyrelse om at ændre vedtægterne,

så de

afspejlede de væsentlig reducerede midler til uddeling. Vedtægtsændringen, udformet

som ”Bekendtgørelse nr. 673 af 23. juni 2014”, blev tiltrådt af daværende

beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). I bekendtgørelsen blev primært to

forhold ændret: 1) bestyrelsen for AF blev halveret, og 2) man ændrede fokus til

udelukkende at sikre midler til at støtte ferieophold for vanskeligt stillede familier og

børn. Fokuseringen betød, at AF f.eks. ikke længere skulle støtte ferieprojekter med

rente- og afdragsfrie lån.

I processen frem mod nye vedtægter anmodede AF i sit interne høringssvar til STAR, at:

”Fonden ønsker et klart politisk mandat til at afvikle fondens låneportefølje samt en

klar legitimering af de værktøjer, der kan være nødvendigt at tage i brug for at realisere

afviklingen”.

AF’s

ønske blev indskrevet direkte i de reviderede vedtægter

Efterfølgende anmodede STAR og AF Kammeradvokaten om en notits om hvordan man

kunne foretage afvikling af lånene. Kammeradvokatens svar forelå d. 1. december 2015,

hvor det fastslås, at

”Nærværende notits forholder sig ikke til den konkrete håndtering

af det enkelte låneengagement og udgør heller ikke en udtømmende juridisk rådgivning

for så vidt angår valget af afviklingsform for det konkrete låneengagement”.

Notitsen

opregner fire forskellige muligheder for afvikling af låneengagementerne.

(Kammeradvokaten, d. 1. december 2015. 7212545)

Efterfølgende fremsendte AF en anmodning om tilbagebetaling af 49 lån fordelt på 46

låntagere

–

herunder 30 kulturinstitutioner. Den samlede hovedstol var ca. 867 mio. kr.

Lånene er af meget varierende størrelse, men er i alle tilfælde givet for en periode på 25

år. Lånene var af alle blevet opfattet som donationer, hvorfor anmodningen fra AF var

meget overraskende for de implicerede. Det var gennem årene, og ved lånenes

tilblivelse, blevet bedyret, at låneforholdet ved udløb uden problemer kunne forlænges

eller evt. mortificeres, hvilket aktivt blev fremhævet af både AF’s medarbejdere,

direktion og bestyrelsesmedlemmer.

Association of Danish Museums

Vartov, Farvergade 27D

1463 København K, Denmark

T + 45 4914 3966

F + 45 4914 3967

[email protected]

www.dkmuseer.dk

Nils M. Jensen

Direktør/Director

M +45 2548 9328

[email protected]

1/3

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Henvendelse af 12/1-20 fra Organisationen Danske Museer om sagen vedr. Arbejdsmarkedets Feriefond

Lån eller donation?

Lånene blev typisk stillet til rådighed for museer og institutioner i ferie- og

oplevelsessektoren til projekter, som ikke havde en økonomi, som gjorde det muligt at

optage fremmedfinansiering på markedsmæssige vilkår. AF begrundede långivningen -

frem for uddeling som donation - med, at fonden gennem tinglysning af et

lånedokument ønskede at sikre, at de bygninger og anlæg som lånene blev ydet til, blev

anvendt til det påtænkte formål. Ved lånene havde AF ofte indflydelse på andre

finansieringskilder til et givent projekt, og AF havde også ønske om, på linje med evt.

andre fonde, at blive hædret i donationslister og på plaketter, som ydede bidrag uden

tilbagebetalingsforpligtelse. Med andre ord var AF’s lån helt at sammenligne med

donationer.

AF har i egne regnskaber, gennem årene før vedtægtsændringen i 2014 i øvrigt heller

ikke noteret låneforholdet som fordringer (hvis de var mere end 3 år), men reelt

afskrevet dem (se f.eks.

AF’s årsberetning 2015,

Finansielle forhold, nøgletal (s. 20)).

Organisationen Danske Museer fik ved aktindsigt lejlighed til at konstatere, at

ovenstående beskrivelse af sagen er korrekt

–

og at museer og andre kulturinstitutioner

med rette har kunne opfatte låneforholdet som beskrevet ovenfor. Det bekræftes f.eks. i

mail fra STAR d. 28.4 2014 til medlemmerne af AF-bestyrelsen:

i mailen ”… udkast til

nye vedtægter for Arbejdsmarkedets Feriefond”.

Her opregnes konsekvenserne ved

ændringer af de enkelte paragraffer, og her kan under § 3 pkt. nr. 3 læses: ”Det kommer

klart til at fremgå, at AFF ikke længere støtter jord og mursten eller giver rente- og

afdragsfrie lån,

der nærmest automatisk forlænges.

Der bliver dog en kattelem i form

af tilskud, hvis tilskuddet understøtter formålet efter § 2, stk. 1.”

Netop denne passus

gentages i øvrigt ordret (i punkt 2) i den rent interne høringsfase blandt bestyrelsen i

AF, af Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentant, (DA høringssvar af 5. 5 2014 til

Arbejdsmarkedets Feriefond).

AF og Beskæftigelsesministeriet valgte i udgangspunktet, efter Kammeradvokatens

notits fra d. 1. december 2015, at forholde sig til lånene, som var de optaget på

almindelige kommercielle vilkår - og opererer bl.a. med tilbagebetaling før tid til en

tilbagediskonteret værdi. Kammeradvokaten noterer i notitsen, at låntager gennem 25

år har kendt forfaldstidspunktet, og at man har haft god tid til at spare op. Men lånene

er altså i praksis givet til institutionerne ud fra ovenstående filantropiske motiv og i

øvrigt til institutioner, som ikke kan opnå lån på normale markedsmæssige vilkår.

Det bør bemærkes, at konsekvensen af ændringen af AF-bekendtgørelsen, mod

sædvane, ikke var i offentlig høring blandt berørte parter eller organisationer som

ODM. Det forekommer meget besynderligt, når der er tale om så drastiske ændringer.

De rente- og afdragsfrie lån er givet til ikke-kommercielle

aktører (museer er i Unesco’s

definition, at regne for non kommercielle aktører). Når AF vælger at kræve disse lån

indfriet på trods af, at man ved lånenes optagelse har givet låntagerne en forventning

om, at løbetiden administrativt kunne forlænges eller mortificeres, er der reelt tale om,

at AF ændrede uddelingsprincip med tilbagevirkende kraft

–

et reelt et løftebrud.

Aktuel status:

Sagen er stadig ikke løst

–

og har nu verseret i mere end 3 år. Der henvises til

komplicerede og langvarige forhandlinger med EU-Kommissionens konkurrence-

generaldirektorat. EU-bureaukrati anvendes som årsag til at sagen trækker ud. I

2/3

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Henvendelse af 12/1-20 fra Organisationen Danske Museer om sagen vedr. Arbejdsmarkedets Feriefond

mellemtiden er de første institutioner i klemme. Det er værd at bemærke, at mange af

låntagerne er væsentlige forvaltere af dansk kultur- og naturarv, og ofte er placeret i

økonomisk sårbare egne af landet, hvor indtægterne fra turismen betyder meget.

Det kan nøgternt konstateres, at AF har udestående rente- og afdragsfrie lån til

kulturelle institutioner for over 500 mio. kr. Ønsket om, mod alle aftaler, at trække

midler ud af i forvejen subsidierede og trængte institutioner vil medføre betydelige

vanskeligheder

–

for nogen givetvis konkurs.

Derfor ønsker en bred kreds af de ramte institutioner snarlig afklaring der betyder, at

lånene enten eftergives en gang for alle - eller forlænges rente- og afdragsfrit i

yderligere 25 år. Præcist som det blev formuleret ved indgåelsen af lånene.

Vi vil meget gerne underbygge ovenstående i et foretræde for Folketingets Kulturudvalg

Med venlig hilsen

Nils M. Jensen

3/3