Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 76
Offentligt
2137438_0001.png
14.01.20
KulturUdvalget
RettighedsAlliancen: Bekæmpelse af ulovlige Internetsider ved effektivisering af
blokeringer
Danskernes brug af ulovlige tjenester er stadig omfattende. Film, serier, musik, litteratur og design er
blot nogle af de produkter, danskerne fortsat søger p
å
ulovlige tjenester. I 2018 resulterede det i 325
millioner besøg på sider med ulovligt indhold fra IP-adresser placeret i Danmark. Danskernes brug af
ulovlige tjenester er omfattende. Film, serier, musik, litteratur og design er blot nogle af de produkter,
danskerne fortsat søger på ulovlige tjenester. I 2018 resulterede det i 325 millioner besøg på sider
med ulovligt indhold fra IP-adresser placeret
I kraft af internettets størrelse og dynamik er det umuligt at fjerne ulovlige tjenester fuldstændig, og
der findes ikke en enkelt metode, der er tilstrækkelig. Derfor arbejder RettighedsAlliancen me d en
kombination af følgende 3 redskaber:
1. Blokeringer af ulovlige sider
2. Vis brugerne hen til lovligt indhold
3. Følg og afskær pengestrømme.
Denne indsats sker i tæt samarbejde med Kulturministeriet og øvrige interessenter i form af
internetudbydere, betalingsformidlere og platforme.
Blokeringer
Blokeringer af ulovlige sider på internettet har med et fald på 75% af besøg til blokerede sider vist sig
som et effektivt redskab til at begrænse adgangen til og dermed også udbuddet af
rettighedskrænkende materiale (film, sportsudsendelser, musik, bøger mm.). Blokeringer betyder, at
brugerne møder skilte på nettet, der viser brugerne væk fra ulovlige sider og hen til bl.a. søgetjeneste
på lovlige tjenester.
Blokeringers effekt
3.500.000
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
-
februar 2018
marts 2018
april 2018
maj 2018
juni 2018
juli 2018
august 2018
september 2018
Gennemsnitligt
fald på 75 %
30 hjemmesider
(Graf 1: Gennemsnitlig effekt på besøgstal til 30 blokerede sider)
1
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 76: Henvendelse af 14/1-20 fra Rettighedsalliancen vedr. nødvendigheden af at styrke SØIK's IP enhed
2137438_0002.png
Blokeringsværktøjet bliver dog i stigende grad udfordret af antallet af ulovlige tjenester, men også af
den kreativitet, der lægges for dagen i form adresseskift og andre tekniske omgåelser.
Kravet om domstolsbehandling for få en ulovlig side blokeret belaster domstolene og medvirker til en
langstrakt sagsbehandling. Det mindsker effekten af blokeringer, og er problematisk i forhold til blokering af
nye typer tjenester som eksempel ulovlig live streaming af sportsbegivenheder, hvor det er afgørende, at der
kan skrides hurtigt ind for, at blokeringen har en effekt.
Som udgangspunkt er blokeringer således det bedste redskab til at bekæmpe ulovlige tjenester, men for at
det kan virke effektivt, skal såvel omfang af blokeringer som hastighed ved at pålægge og ibrugtage
blokeringer øges markant.
Derfor er det påkrævet, som beskrevet i Vækstplan initiativerne for de kreative erhverv fra april 2019 , med
en hurtig effektivisering af blokeringsværktøjet som minimum i form af forenklet sagsgang med brug af
troværdige meddelere og med en indgående vurdering af Vækstplan anbefalingen fra november 2018 om
administrative myndighedsblokeringer:
1.
Effektivisering:
Det foreslås at:
a. Kulturministeriet og Justitsministeriet udpeger én retsinstans som ansvarlig for håndtering af
anmodninger om indgreb i form af blokeringer og nedtagninger over for ophavsretslige
krænkelser.
b. Kulturministeriet fastlægger kriterier for udpegning af en eller flere
’troværdig(e) meddelere’
eksempelvis RettighedsAlliancen, som i samspil med SØIKs (Bagmandspolitiet) IPR Enhed
identificerer tjenester/internetsider, der tilbyder ulovligt materiale.
c. Meddelere(n) kan fremlægge materiale, der dokumenterer rettighedskrænkelser og forgæves
forsøg på kontakt for den relevante ret, hvorefter retten afgør i en fast track procedure, om det
er godtgjort, at tjenesten foretager et ulovligt udbud af indhold.
d. Såfremt det er tilfældet udsteder retten et påbud (midlertidigt forbud) til Internetudbyderne om
at blokere de ulovlige sider i henhold til Code of Conduct aftalen som allerede anvendes i
gældende domstolspraksis.
2.
Myndighedsblokeringer:
Myndighedsblokering betyder, at en sagkyndig myndighed som SØIKs IPR enhed direkte kan
pålægge internetudbydere og platforme at blokere for adgang til ulovlige sider og tjenester og
fjerne ulovligt indhold uden involvering af en forudgående domstolsprøvelse.
Indførelse af administrative blokeringer vil kræve en mindre tilpasning af eksisterende lovgivning
og den nærmere udformning skal drøftes med internetudbyderne og myndighederne.
Når administrative blokeringer ikke er indført i Danmark, skyldes det, at der fra Justitsministeriet
er nævnt en mulig uklarhed mht. forholdet mellem administrative blokeringer og ytringsfrihed
1
.
Imidlertid peger en række Meddelelser og Henstillinger fra EU-Kommissionen på, at administrative
blokeringer en mulighed, der er uproblematisk i overensstemmelse med EU -retten2:
1
En ordning, hvorefter en administrativ myndighed kan blokere hjemmesider, vil derfor efter Justitsministeriets
umiddelbare opfattelse rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 77, 2. pkt., om den formelle ytringsfrihed.
Besvarelse
af spørgsmål nr. 487 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mogens Jensen (S).
2
I
Meddelelse om Bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet. Større ansvar for onlineplatforme
fra september 17 peger Kommissionen
på, at nationale myndigheder, dvs. ikke kun domstole, aktivt skal medvirke til hurtigt og effektivt at bremse for adgang til ulovligt indhold,
dvs. det siges eksplicit, at det ikke bør være påkrævet med en domstolsafgørelse:
I overensstemmelse med EU-lovgivning og/eller national lovgivning kan nationale domstole og i visse tilfælde de kompetente
myndigheder udstede bindende pålæg eller administrative afgørelser rettet til onlineplatforme, der forpligter dem til at fjerne eller hindre
adgang til ulovligt indhold
2
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 76: Henvendelse af 14/1-20 fra Rettighedsalliancen vedr. nødvendigheden af at styrke SØIK's IP enhed
2137438_0003.png
Der er derfor behov for en afklaring af dette spørgsmål, hvor det vil være ønskværdigt at
der snarest iværksættes en mere indgående analyse af om myndighedsblokering kan
udformes på en måde, der imødekommer de spørgsmål Justitsministeriet nævner i svar
3. april 2019 også i lyset, af at det er en standardprocedure i flere EU -lande
3
/RettighedsAlliancen
3
I flere EU-lande som Grækenland, Spabien, Portugal Italien, Belgien og UK er administrative blokeringer enten indført eller på vej til
at blive indført. F.eks. UK Intellectual Property Office: UK Government response to the call for views regarding illicit IPTV streaming
devices:
’‘…we will consider the evidence for and potential impact of administrative site blocking (as opposed to requiring a High Court
injunction in every case), as well as identifying the
mechanisms through which administrative site blocking could be introduced’
3