Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 73
Offentligt
13. januar 2020
SCENEKUNSTSKOLEN GENNEMFØRER ORGANISATORISKE TILPASNINGER
I januar måned vil ledelsen på Den Danske Scenekunstskole gennemføre væsentlige
tilpasninger af organisationen for at fremtidssikre økonomien. Dette sker som en del af
skolens målrettede arbejde med at skabe stabilitet i økonomien. Ledelsen har besluttet, at
der skal spares i alt 5,4 mio. kr.
Med overgangen til bachelor- og kandidatuddannelser må Scenekunstskolen tilpasse sin økonomi
til de nye opgaver og den nye stillingsstruktur, som har skabt en væsentlig forbedring af
undervisernes ansættelsesvilkår. Samtidigt har Scenekunstskolen behov for at skabe et økonomisk
råderum til investering i bygninger og sceneteknik, samt nye pædagogiske stillinger og uddannelser
på kandidat- og diplomniveau.
Skolen har haft et frugtbart samarbejde med professionsskolen Absalon om udbud af
diplomuddannelser i kunst- og kulturledelse og kulturformidling, men idet Absalon nu trækker sig fra
samarbejdet, vil skolens indtægtsmuligheder blive væsentligt forringet i de kommende år. Den
Danske Scenekunstskole vil udbyde to nye diplomuddannelser, som på sigt vil styrke skolens
indtægtsgrundlag, men det kræver en investering at igangsætte disse uddannelser.
”Vi har arbejdet målrettet på at fremtidssikre skolens økonomi og må gennemføre en
tilpasning af organisationen for at kunne realisere vores mål i de kommende år. Skolen er
lykkedes med at gennemføre overgangen til bachelor- og kandidatuddannelser, og vores
studerende kommer ud i branchen med stort mod og vilje til fornyelse. Samtidig har vi sikret
en væsentlig forbedring af vores underviseres ansættelsesvilkår gennem vores nye
stillingsstruktur. Det ligger mig meget på sinde, at underviserne har fået den anerkendelse
af deres kunstneriske og pædagogiske viden. I de kommende tre år skal vi opbygge et
økonomisk råderum for at kunne investere i vores uddannelser og forbedre sceneteknik og
produktionsvilkår.”
- Rektor Mads Thygesen.
BAGGRUND
Den Danske Scenekunstskole kom ud af 2018 med et uforudset underskud og blev sat under
skærpet tilsyn af Kulturministeriet for at sikre, at skolen fik genoprettet økonomien. Skolen har
arbejdet målrettet med den økonomiske genopretningsplan og kommer ud af 2019 med et overskud.
De seneste måneder har ledelsen minutiøst gennemgået skolens økonomi og budgettet for 2020-
2023. Forskellige løsningsmodeller er blevet afsøgt, men konklusionen er, at der mangler 5,4 mio.
kr. årligt for at opnå balance mellem indtægter og udgifter.
Derfor har skolens ledelse informeret studerende og ansatte om, at der allerede fra januar 2020
kommer til at ske en tilpasning af organisationen.
For at finde besparelser på 5,4 mio. kr. årligt vil ledelsen kigge på følgende områder:
Tilpasning af uddannelsesbudgetterne
Kvalificeret ansættelsesstop og nedlæggelse af stillinger
Samling af administrative og ledelsesmæssige opgaver
Reduktion af udgifter til undervisningsaktiviteter, produktioner og kunstnerisk
udviklingsvirksomhed
Produktionsplaner skal kortlægges og justeres med henblik på at nedsætte omkostningerne
til eksternt personale og lokaleleje
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 73: Orientering om pressemeddelelse fra scenekunstskolen om organisatoriske tilpasninger, fra kulturministeren
2134943_0002.png
Reduktion af udgifterne til optagelsesprøverne
Det er desværre ikke muligt at gennemføre en tilpasning af skolens økonomi uden afskedigelser.
Med de forestående besparelser og prioriteringer ønsker ledelsen at skabe en tydelig retning for
skolens drift og udvikling de kommende år med fokus på:
Fastholdelse af bachelor- og kandidatuddannelser i scenekunst på højt niveau
Styrkelse af kandidatuddannelserne
Udvikling af kulturinstitutionsopgaver
Investering i ny teknologi
Vedligeholdelse af bygninger
Udvikling af diplomuddannelserne og styrkelse af efteruddannelsesaktiviteter
Samarbejdsudvalget og Skolerådet på Scenekunstskolen er blevet orienteret om den økonomiske
situation. Der afholdes informationsmøder på skolen mandag d. 13 januar. Det forventes, at
processen er afsluttet ved udgangen af januar.
YDERLIGERE INFORMATION
Rektor Mads Thygesen, 41 72 20 50