Peter Kunz
Odense, 9. januar 2019
Kulturministeriet
Kulturudvalgets medlemmer
Kære Kulturudvalgets medlemmer:
Jeg er underviser i skuespil siden 1992 ved Den Danske Scenekunstskole i Odense.
Jeg skriver dette brev som privatperson og for egen regning.
Efter i årtier ikke at have fået en øre i pension, selv som fast- og fuldtidsansat under kulturministeriet
er det nu lykkedes, at vi undervisere i scenekunst i december 2020 har fået vilkår på linje med vores
mange kolleger i udlandet og på musikkonservatorierne i Danmark.
Kulturministeriet erkender at stillingsstrukturen er blevet dyrere end beregnet, og at det frembringer
et pres på økonomien i Den Danske Scenekunstskole. (Vores løn er dog stadig lidt lavere end på
musikkonservatorierne, da vi er blevet indplaceret på et lavere stillingsniveau, end man normalt har
der.)
Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) mangler derfor 5,4 millioner kroner fremover, og da
Kulturministeriet ikke vil dække, hvad det koster at give de ansatte pension og løn på vilkår med
kulturministeriets øvrige undervisere, har ledelsen på DDSKS netop annonceret fyringer for omkring
4 millioner kroner i løbet af januar måned 2020.
Det vil skabe et dybt sår i uddannelserne og et dybt sår i følelsen at ligeværdighed og rimelighed for de
ansatte. Vi kræver at få pension som alle andre og svaret er, så fyrer vi en 10 til 20 af jer.
Jeg har kolleger, der har arbejdet på skolen i 40 år og er stoppet uden en øre i pension.
Kan det virkelig passe, at vi efter et langt liv uden pension, som vi nu endelig får, må acceptere at det
skal koste kolleger, der må gå fra jobbet uden at nå at få en øre med i pension?
Er det virkelig jeres politiske værdier, der udspiller sig for os? Vi har sparet staten for mange penge i
mange år, ved at have arbejdet uden pension, og når vi endelig får det, så hugger I hårdt ned i os og får
dybt engagerede og begavede undervisere sendt på gaden? Der er noget omkring værdighed,
ligelighed og rimelighed, der lider her.
Jeg beder udvalgets medlemmer om hjælp. Find de 5,4 millioner, så vi kan fortsætte i glæden over at vi
har fået lige forhold med statens øvrige ansatte og få ro til at uddanne de internationalt eftertragtede
scenekunstnere, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet igen og igen. Lad os ikke tabe
kollegaer, der stort set ingen pension har nået at spare op, og som underviser med hjerte, kraft og et
forbilledligt engagement.
Med venlig hilsen Peter Kunz