Fra:
Sendt:
2. januar 2020 16:08
Til:
Cc:
Emne:
invitation til kulturudvalget
Kære Bertel Haarder og Jette Christensen cc Zetlands bestyrelsesformand Stig Myken
Det digitale medie Zetland vil gerne invitere kulturudvalget på virksomhedsbesøg.
Derfor sender vi invitationen
Zetland er den mest succesfulde modtager af innovationsstøtte, siden ordningen blev etableret, og
vores succes har vakt opmærksomhed langt uden for Danmarks grænser. Ikke mindst fordi vi har
fundet en løsning på en af vores branches mest fundamentale udfordringer: at få den næste
generation til at betale for seriøs journalistik. Vi er så godt som økonomisk bæredygtige, vel at
mærke udelukkende baseret på medlemsbetalinger. To tredjedele af vores medlemmer er yngre end
45 år.
Som publicistisk startup har vi et særligt perspektiv på de lovgivningsmæssige rammer for danske
medier. De er efter vores opfattelse indrettet efter mediebilledet, som det var engang. Ikke som det
rent faktisk er, og slet ikke, som det er på vej til at blive. Sagt på en anden måde: Lovgivningen
hænger lige akkurat sammen med gaffatape, og inden for ganske få år vil politikerne med ansvar for
kultur og medier med sikkerhed skulle træffe nogle svære beslutninger. Vi vil gerne bidrage til
denne udvikling herunder ved at præsentere, hvorfor det på længere sigt bliver en hovedpine, at
journalistiske mediers ret til offentlig støtte udspringer af hvilken primær platform (print, skrift, lyd,
billede, bøger etc.), de har valgt at udkomme på.
Invitation er naturligvis særlig relevant for udvalgsmedlemmer med medier som ansvarsområde,
flere principielle spørgsmål (fx: hvordan kan kulturstøtte indrettes bedre?) kan dog tænkes at have
hele udvalgets interesse.