Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 51
Offentligt
Majbølle, den 10. december 2019
Til Folketingets Kulturudvalg
Behov for justering af vilkårene for ejere af bevaringsværdige ejendomme
Den 23. oktober rettede jeg henvendelse til kulturministeren,
boligministeren og skatteministeren (brev vedhæftet). Henvendelsen er besvaret af
Kulturministeriet med brev af den 7. oktober 2019 (vedhæftet).
Det handler om, at ejere af bevaringsværdige ejendomme løber ind i problemer i
forhold til et salg.
Tematik
Jeg illustrerer tematikken med mit eget eksempel. Som jeg skriver til
ministrene har det ikke været muligt at få ejendomsmæglere til at værdisætte
bevaringsværdige ejendom. Man anerkender herlighedsværdien, men vil ikke sætte
kroner og ører på. Tværtimod får jeg at vide, at potentielle købere lader sig afskrække
af bindinger i forhold til krav til vedligeholdelse, istandsættelse og renovering af
bevaringsværdige ejendomme.
På den negative side nævnes også de typisk lave karakterer i
energimærkningen. Energimærkningsordningen kan efter min opfattelse ikke bruges
på bevaringsværdige ejendomme. Det forholder sig nemlig sådan, at en
energimærkning højere end D alt andet lige vil være udtryk for, at ejendommen ikke
er energiforbedret efter de råd og anvisninger der gives for bevaringsværdige
ejendomme. Kort sagt
–
der vil i så fald være tale om indretninger til skade for
pågældende bygning/hus. Det kan man fx læse mere om i foreningen Historiske
Huses energiguide for fredede og bevaringsværdige ejendomme.
1
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Henvendelse af 10/12-19 fra Erik Værbak vedr. behov for justering af vilkårene for ejere af bevaringsværdige ejendomme
Jeg refererer i min ministerhenvendelse til en analyse fra Realdania som
viser, at værdien af et bevaringsværdigt hus bør være 30 % højere end en tilsvarende
ikke bevaringsværdig ejendom.
Realdania anerkender, at det kan være vanskeligt at få ejendomsmæglere
til at indregne bevaringsværdier i den økonomiske værdisætning på den rigtige måde.
Indsigt i sammenhængen mellem bevaringsværdier og økonomisk værdisætning
kræver en særlig forforståelse. Økonomisk værdisætning er i vid udstrækning bundet
til fastlåste og firkantede kriterier. Og så kræver det, at ikke blot ejendomsmæglere
men også købere kan se det. Alt dette er ifølge Realdania en af grundende til, at de
igangsatte den undersøgelse og rapportskrivning som jeg henviser til.
Konklusion
Mit forløb dokumenterer, at det trækker ned i ejendomsvurderingen-
/værdiansættelsen hvis man ejer en bevaringsværdig ejendom.
Budskab
På den baggrund appellerede jeg til ministrene om at starte med at
bevilge ejere af bevaringsværdige bygninger samme vilkår som ejere af fredede
ejendomme, herunder fritagelse for grundskyld, ejendomsværdiskat og fradrag for
istandsættelses-/vedligeholdelsesarbejder kombineret med tinglysning af en særlig
bevaringsdeklaration. Som det er nu har ejere af bevaringsværdige huse ikke andre
vilkår end ejere af ikke-bevaringsværdige ejendomme.
Kulturministeriet anfører i sit svar, at reglerne for bevaringsværdige
ejendomme blev indført i 1997 og henviser endvidere til, at miljøministeren i 1982
nedsatte et udvalg
–
Bevarings- og Vedligeholdelsesudvalget - om sikring af
betryggende vedligeholdelse af ældre bevaringsværdige ejendomme. Udvalget afgav i
1984 en kommissionsbetænkning. Ifølge den er begrundelsen for fredede
ejendommes ejendomsskattefritagelse var, at det fandtes rimeligt at lempe
grundbeskatningen for fredede ejendomme, bl.a. under hensyn til den forringelse af
grundværdien som følge af bygningsfredningen.
2
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Henvendelse af 10/12-19 fra Erik Værbak vedr. behov for justering af vilkårene for ejere af bevaringsværdige ejendomme
Jeg mener begrundet at have argumenteret for hvorfor det vil være ret og
rimeligt, at bevaringsværdige ejendomme (i hvert fald i de øverste bevaringsklasser
på den såkaldte SAVE-skala, jf. Slots- og Kulturstyrelsen register over fredede og
bevaringsværdige bygninger - FFB) i videst muligt omfang sidestilles med de vilkår
der gælder for fredede ejendomme.
Fritagelse for ejendomsbeskatning
I nævnte kommissionsbetænkning anføres det, at en ordning der fritager
de bevaringsværdige huse til beboelse for ejendomsskat vil endvidere belaste
kommuner og amtskommuner forskelligt. Bl.a. på grund af de
byrdefordelingsmæssige virkninger kunne udvalget ikke anbefale en økonomisk
støtteordning baseret på en fritagelse for ejendomsskatter.
Præcis samme begrundelse kan anføres for fredede ejendomme henset til,
at placeringen af landets fredede ejendomme, herunder slotte og herregårde, ikke er
ligeligt fordelt. Fritagelsen for ejendomsbeskatning af fredede ejendomme belaster
derfor kommunerne forskelligt økonomisk.
For god ordens skyld skal nævnes, at der i § 9 i lov om kommunal
ejendomsskat hjemles mulighed for at en kommune helt eller delvist kan fritage en
ejendom for betaling af grundskyld, og det i følgende situationer (citat):
”I
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det
ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, er
kommunalbestyrelsen berettiget til - dog kun for en vurderingsperiode ad gangen - at
tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den ejendommen påhvilende
grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse er dog, at ejeren over for
kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage
forandringer i grundens udnyttelse.”
Bestemmelsen omfatter det oplyste også bevaringsværdige ejendomme. Jeg har på
den baggrund ansøgt min kommune Guldborgsund Kommune om fritagelse for
grundskyld, men har fået afslag begrundet i, at der i kommunen forefindes ca. 1.400
bevaringsværdige ejendomme med bevaringsværdi 3 som min, og at min ejendom
ikke udgør noget særligt grundlag som berettiger til en fritagelse for grundskyld
–
uden nærmere præcis definition.
3
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Henvendelse af 10/12-19 fra Erik Værbak vedr. behov for justering af vilkårene for ejere af bevaringsværdige ejendomme
Fradrag for istandsættelsesudgifter
Jeg mener endvidere, at ejere af bevaringsværdige ejendomme skal have
samme fradragsrettigheder-/muligheder i forhold til istandsættelsesudgifter.
Fradrag for driftsudgifter
Ejere af bevaringsværdige ejendomme bør i lighed med ejere af fredede
ejendomme i henhold til gældende regler have mulighed for at fratrække de faktiske
driftsudgifter i skat. Det omfatter udgifter som bygningsforsikring, vej-, kloak og
vandtilslutningsafgifter samt renovation og skorstensfejning.
Sammenfatning
Kulturministeriet bemærker afslutningsvis, at man har noteret sig mine
synspunkter og vil tage dem med i overvejelserne om en eventuel revision af
bygningsfredningsloven.
Et sådant revisionsarbejde ser jeg ingen grund til ikke at iværksætte nu henset til, at
de gældende regler må betragtes som bedagede og ude af trit med de faktiske forhold
som jeg har beskrevet.
Bevaringsværdige ejendomme er som fredede ejendomme en væsentlig del af
Danmarks kultur- og bygningsarv.
Jeg håber derfor, at Folketingets Kulturudvalg vil tage fat på problemstillingerne og
tematikken.
Med venlig hilsen
Erik Værbak
4
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Henvendelse af 10/12-19 fra Erik Værbak vedr. behov for justering af vilkårene for ejere af bevaringsværdige ejendomme
5