KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Notater om Rigsarkivets og Kulturministeriets departements håndtering af tyverisagen, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Notat

10. december 2019

Opsummering og konklusion på Rigsarkivets redegørelser

Baggrund

På baggrund af Martin Q. Magnussens nyligt udkomne bog om tyverisagen ved

Rigsarkivet, har Rigsarkivet på anmodning fra Kulturministeriet fremsendt to

redegørelser om håndteringen af sagens forløb fra 2012-2019.

Kulturministeriet anmodede den 19. september 2019 Rigsarkivet om en

redegørelse for hele sagsforløbet og de fremsatte anklager. Kulturministeriet

modtog redegørelsen den 27. september 2019.

På baggrund af redegørelsen af den 27. september 2019 sendte Kulturministeriet

den 9. oktober 2019 supplerende spørgsmål til Rigsarkivet, hvor der specifikt blev

spurgt ind til områder, hvor Kulturministeriet konstaterede problemer i

Rigsarkivets håndtering af sagen.

Kulturministeriet modtog svar på de supplerende spørgsmål i en redegørelse fra

Rigsarkivet den 30. oktober 2019.

Den 18. november 2019 fremsendte Martin Q, Magnussen sine bemærkninger til

Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019. Kulturministeriet har i sin vurdering

nedenfor også taget stilling til de bemærkninger, som Martin Q. Magnussen er

kommet med.

Opsummering og vurdering af Rigsarkivets redegørelser

Sagen og redegørelserne kan opdeles i fem emner, hvor Kulturministeriet har

konstateret problemer i Rigsarkivets håndtering af tyverisagen. Dette vedrører:

1. Daværende rigsarkivars udtalelser om omfanget af mangler i samlingen

2. Beklikkelse af Martin Q. Magnussen ved brug af ordet ”afpresningslignende

forhold” i henvendelse til Københavns Politi

3. Indsats for at få overblik over tyveri og for at få de stjålne dokumenter retur

4. Indsats for at opgradere sikringsforholdene

5. Rigsarkivets iagttagelse af principperne for god embedsførelse

Ad 1) Rigsarkivets udtalelser om omfanget af mangler i samlingen

I 2013 og igen i 2014 udtalte daværende rigsarkivar, at alle stjålne arkivalier var

returneret til samlingen på Rigsarkivet. Rigsarkivet oplyser i sine redegørelser, at

udtalelsen i 2013 fra den daværende rigsarkivar, om at alle stjålne arkivalier var

blevet tilbageleveret, skete på baggrund af en ikke sikker viden, om at der fortsat

var mangler. Rigsarkivet blev først bekendt med dette ved tilbagelægningen af de

af politiet konfiskerede dokumenter i 2014. Udtalelsen fra daværende rigsarkivar i

Jour. nr. 19/02572-61

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Notater om Rigsarkivets og Kulturministeriets departements håndtering af tyverisagen, fra kulturministeren

2014 om, at næsten alle arkivalier var tilbage på plads skete imidlertid på et

tidspunkt, hvor der var sikker viden i Rigsarkivet om, at dette ikke var tilfældet.

Rigsarkivet oplyser følgende:

”Som det fremgår, blev viden om yderligere mangler forholdsvist hurtigt efter

udtalelsen af 21. februar 2014 kommunikeret til Kulturministeriets

Sikringsudvalg/Kulturministeriets Departement og gentaget i andre sammenhænge

efterfølgende. Men der skete ikke samtidig en tydelig tilkendegivelse og beklagelse

af, at den tidligere udtalelse var forkert. Rigsarkivet burde i disse sammenhænge

dels tydeligt have tilkendegivet, at udtalelsen af 21. februar 2014 var forkert og dels

have beklaget dette. Det skete ikke, og det skal Rigsarkivet stærkt beklage. Hvorfor

det ikke er sket, er det ikke lykkedes at finde en forklaring på. Endelig burde

Rigsarkivet også i forbindelse med udtalelsen i Politiken den 18. september 2019

tydeligt have beklaget og berigtiget udtalelsen. Der henvises desuden til afsnit 8.1

om Kodeks VII.”

Rigsarkivet har desuden oplyst, at det ikke er lykkedes at finde en forklaring på

udtalelsen. Rigsarkivet konkluderer på den baggrund, at da de ved flere

efterfølgende lejligheder oplyste offentligheden om, at alle dokumenter ikke var

kommet retur, burde de samtidig have beklaget og berigtiget de fejlagtige

udtalelser.

Kulturministeriets vurdering:

Det er Kulturministeriets vurdering, at det er kritisabelt, at Rigsarkivet kom med

direkte forkerte oplysninger, som var med til at give et fejlagtigt billede af, at sagen

var løst og ikke mindst, at Rigsarkivet også efterfølgende har gentaget dette to

gange.

Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at Rigsarkivet den 2. april 2014

sendte en mail til departementet til brug for besvarelse af et brev fra Martin Q.

Magnussen, hvori Rigsarkivet angav, at: ”Som

tidligere udmeldt, kan Statens

Arkiver ikke udelukke, at der fortsat befinder sig arkivalier ulovligt i privat

besiddelse og i handelsomløb- Statens Arkiver er dog fortsat af den formodning, at de

fleste stjålne arkivalier fra tyveri-sagen i 2012 er returneret.”

Dette blev meddelt til

Kulturministeriet efter, at Rigsarkivet var blevet bekendt med, at omfanget af

tyveriet var større end først antaget.

Det er Kulturministeriets vurdering, at det er kritisabelt, at Rigsarkivet efter, at de

var blevet bekendt med, at der fortsat manglede mange arkivalier gentog forkerte

oplysninger over for Kulturministeriets departement. Kulturministeriet bemærker

hertil, at de fejlagtige oplysninger fra Rigsarkivet beklageligvis blev viderebragt af

daværende kulturminister i et brev til Martin Q. Magnussen.

Kulturministeriet bemærker endvidere, at Rigsarkivet efterfølgende og senest i

forbindelse med vicedirektørens udtalelse i Politiken den 18. september 2019 har

givet udtryk for, at det først var efter udtalelserne i 2013 og 2014, at Rigsarkivet

blev opmærksom på, at der fortsat var mangler.

Side 2

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Notater om Rigsarkivets og Kulturministeriets departements håndtering af tyverisagen, fra kulturministeren

Rigsarkivet har i dette forløb ved sin ageren bidraget til uklarheden om, hvad

Rigsarkivet vidste og hvornår. Dette har formentlig haft betydning i forhold til nogle

af de spørgsmål, der har været stillet i offentligheden, om hvorvidt Rigsarkivet

forsøgte at skjule noget, hvilket er uheldigt.

Ministeriet noterer sig, at Rigsarkivet med den seneste redegørelse dels har

redegjort for handlingsforløbet, dels har erkendt og beklaget de fejlagtige

oplysninger. Ministeriet finder endvidere, at de tiltag Rigsarkivet nævner om

etablering af en stærkere forvaltningsmæssig kultur (se nedenfor under opfølgning

for så vidt angår principperne for god embedsførelse), er relevant og nødvendig

opfølgning.

Ad 2) Beklikkelse af Martin Q. Magnussen ved brug af ordet ”afpresningslignende

forhold” i henvendelse til Københavns Politi

I februar 2019 tog Rigsarkivet kontakt til Københavns Politi for at få rådgivning om

det forhold, at Martin Q. Magnussen havde viden om ulovlig besiddelse af stjålne

arkivalier. I overskriften i brevet anvendte Rigsarkivet formuleringen

”afpresningslignende forhold”.

Rigsarkivet oplyser følgende:

”Rigsarkivet skal stærkt beklage, at der er brugt betegnelsen ”afpresningslignende

forhold” i henvendelsen til politiet. Rigsarkivet er enig i, at en sådan ageren ikke er

saglig eller i overensstemmelse med god forvaltningsskik jf. også afsnit 8.1. Det burde

ikke kunne ske, og det er derfor kraftigt indskærpet, at det på ingen måde er en

acceptabel adfærd i Rigsarkivet, og det er helt afgørende, at Rigsarkivets dialog med

omverdenen altid foregår korrekt, åbent og respektfuldt.”

Kulturministeriets vurdering:

Ministeriet finder det kritisabelt, at Rigsarkivet har beklikket Martin Q. Magnussen

i arkivets henvendelse til Københavns Politi.

Ministeriet noterer sig, at Rigsarkivet med den seneste redegørelse klart har

erkendt, at formuleringen om ”afpresningslignende forhold” var fejlagtig og i strid

med princippet om saglig forvaltning. Ministeriet noterer sig endvidere, at det er

blevet kraftigt indskærpet i Rigsarkivet, at sådan adfærd ikke er acceptabel.

Rigsarkivet har den 1. november 2019 undskyldt skriftligt over for Martin Q.

Magnussen. Ministeriet finder endeligt, at de tiltag Rigsarkivet nævner om

etablering af en stærkere forvaltningsmæssig kultur (se nedenfor under opfølgning

for så vidt angår principperne for god embedsførelse), er relevant og nødvendig

opfølgning.

På baggrund af Rigsarkivets kontakt til Københavns Politi indgav Martin Q.

Magnussen den 26. februar 2019 en klage over Rigsarkivets ledelse til

Kulturministeriets departement. Kulturministeriet traf den 19. juni 2019 afgørelse

i klagesagen. Der redegøres yderligere for sagen i notatet om departementets

håndtering af tyverisagen.

Side 3

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Notater om Rigsarkivets og Kulturministeriets departements håndtering af tyverisagen, fra kulturministeren

Endvidere noterer ministeriet sig, at Rigsarkivet den 18. september 2019 holdt et

møde med Martin Q. Magnussen sammen med Københavns Politi med henblik på at

dele oplysninger, som forhåbentlig kunne være med til at skaffe flere stjålne

dokumenter tilbage.

Endeligt noterer ministeriet sig, at Rigsarkivet den 1. november 2019 sendte en

skriftlig undskyldning til Martin Q. Magnussen.

Ad 3) Rigsarkivets indsats for at få overblik over tyverierne og for at få de stjålne

dokumenter retur

Redegørelsen indeholder en kronologisk gennemgang af sagen i Rigsarkivet,

herunder Rigsarkivets samarbejde med politiet, Rigsarkivets arbejde med at skabe

forbedret sikring af dokumenterne på Rigsarkivet samt arbejdet i øvrigt med at få

overblik over manglende dokumenter. Redegørelsen oplyser endvidere om

baggrunden for Rigsarkivets vurderinger.

Rigsarkivet konkluderer, at man finder anledning til flere tiltag fremadrettet for

dels at få flere stjålne dokumenter tilbage, herunder et styrket samarbejde med

politiet.

Kulturministeriets vurdering:

Kulturministeriet finder det relevant, at Rigsarkivet, som oplyst i redegørelsen,

overvåger det åbne marked for handel med offentlige kulturarvsgenstande og

dokumenter, og at Rigsarkivet, hvis man bliver opmærksom på, at potentielt

stjålne dokumenter er i omløb, i udgangspunktet melder dette til politiet.

Kulturministeriet finder det tillige relevant, at Rigsarkivet i redegørelsen finder, at

der grundlæggende er brug for at få fastlagt og aftalt en klar ramme og struktur

omkring det fremadrettede arbejde med at få returneret stjålne dokumenter og

nævner følgende konkrete initiativer:



Drøftelse med Justitsministeriet og Kulturministeriet om muligheder for

en frit-lejde-ordning for tilbagelevering af stjålne dokumenter fra

samlingerne.

Dialog med politiet om mulighederne for og effekten af at offentligøre liste

over manglende dokumenter i sin helhed – dog med sløring af følsomme

personoplysninger.

Dialog med politiet om muligheden for at etablere en fast procedure og

fremgangsmåde i forbindelse med eventuelle fremtidige politianmeldelser.

Rigsarkivet har i dag retningslinjer for overvågning af markedet for salg af

arkivalsk materiale. Retningslinjerne blev senest præciseret i foråret 2019.

Rigsarkivet vil bl.a. i dialog med politiet vurdere behovet for at iværksætte

yderligere tiltag vedr. overvågning.



Kulturministeriet noterer sig, at Rigsarkivet vurderer, at den samlede liste over

manglende dokumenter i retsopgørssagerne, der lå klar ved udgangen af 2018,

indeholder hovedparten af de dokumenter, hvor det er tydeligt, at de er stjålet,

Side 4

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Notater om Rigsarkivets og Kulturministeriets departements håndtering af tyverisagen, fra kulturministeren

f.eks. fordi de er revet eller skåret ud. Rigsarkivet fremhæver, at man ikke i alle

tilfælde kan afgøre, om en mangel skyldes tyveri eller andre forhold, og det ikke

være muligt at lave en komplet oversigt over manglende dokumenter i sagerne.

Rigsarkivet henviser til, at dette også fremgår af den afsluttende rapport af 21.

december 2018 efter den totale gennemgang af alle sagerne.

Kulturministeriet noterer sig i forlængelse heraf, at Rigsarkivet vurderer, at den

ressourceallokering, det vil kræve at gennemgå hele materialet endnu en gang,

ikke står mål med det udbytte, der potentielt kan opnås herved, herunder at

Rigsarkivet har redegjort nærmere for denne vurdering.

Kulturministeriet noterer sig samtidigt, at Rigsarkivet oplyser, at man er

opmærksom på, at Martin Q. Magnussen har tilkendegivet, at han har

dokumentation for yderligere manglende dokumenter, og at dokumentation herom

i givet fald vil hjælpe til en yderligere kvalificering af listen over manglende

dokumenter, ligesom tilsvarende oplysninger fra andre med kendskab til

dokumenter fra Rigsarkivet i privat besiddelse vil kunne bidrage. Herudover vil

Rigsarkivet i forbindelse med digitalt udlån anmode brugere af materialet,

herunder egne forskere, om at melde tilbage, såfremt de støder på tydelige

mangler.

Samlet set vurderer Kulturministeriet, at Rigsarkivet har redegjort for, at

Rigsarkivet i perioden 2012 til i dag har gennemført en række nødvendige og

relevante initiativer til at få overblik over det stjålne materiale og har bidraget til

politiets opklaring af en række sager. Endvidere finder Kulturministeriet det

relevant, at Rigsarkivet arbejder videre med de initiativer, Rigsarkivet foreslår, i

samarbejde med de relevante myndigheder. Det er således Kulturministeriets

vurdering, at opmærksomheden for at sikre en større klarhed og viden om

manglerne skal prioriteres af Rigsarkivet, så yderligere manglende dokumenter kan

blive identificeret, og således at stjålne dokumenter kan komme tilbage i samlingen.

Ministeriet anerkender derfor, at Rigsarkivet kommer med konkrete forslag til

fremtidige initiativer, og ministeriet stiller sig positiv over for en drøftelse af, om det

er muligt at indføre en frit lejde-ordning.

Med udgangspunkt i den kronologiske gennemgang af sagen synes det klart, at den

daværende ledelse fra starten burde have lavet en strategisk plan for:

- hurtigere at få identificeret manglende dokumenter, herunder evt.

yderligere stjålne dokumenter, ved hjælp af alle interne og eksterne

kræfter, og

- at få kortlagt alle mulige veje til at få dokumenterne tilbage på Rigsarkivet

med, herunder inddraget alle relevante samarbejdsparter.

Ad 4) Rigsarkivets indsats for at opgradere sikringsforholdene

Som konsekvens af tyverisagen udarbejdede Rigsarkivet en række tiltag for at

styrke sikkerheden. Tiltagene blev implementeret i 2013 og 2014, og Rigsarkivet

arbejder fortsat løbende for at sikre opretholdelse og forbedring af sikringsniveauet.

Side 5

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Notater om Rigsarkivets og Kulturministeriets departements håndtering af tyverisagen, fra kulturministeren

Opfølgning og implementering

Sikringsudvalg.

sket

dialog

med

Kulturministeriets

Rigsarkivet har redegjort for de tiltag, Rigsarkivet har iværksat i forlængelse af

tyverisagen til bedre sikring af forholdene på arkivet. Rigsarkivet vurderer, at

sikkerhedsniveauet nu ligger højt ift. andre lande. Desuden oplyser Rigsarkivet, at

der fortsat er løbende dialog med Kulturministeriets Sikringsudvalg.

Rigsarkivet kan ikke afvise, at tyveri aldrig vil finde sted igen. Det er imidlertid

Rigsarkivets vurdering, at det ikke er sandsynligt, at tyveri i den omfang, der skete

i perioden fra 2009-2012, kan ske igen.

Kulturministeriets vurdering:

Kulturministeriet vurderer, at sagen har vist, at sikkerheden på Rigsarkivet på

tidspunktet for tyverierne var mangelfuld, hvilket var kritisabelt.

Kulturministeriet bemærker, at Rigsarkivet efter opdagelsen af tyveriet har indført

en række tiltag, som har forbedret sikkerheden markant. Kulturministeriet hæfter

sig ved, at sikringstiltagene er gennemført efter rådgivning fra Kulturministeriets

Sikringsudvalg, og at sikkerheden følges løbende af Kulturministeriets

Sikringsudvalg. Kulturministeriet er dog enigt i Rigsarkivets vurdering af, at det

ikke er muligt med sikkerhed at garantere, at et tyveri ikke kan ske igen.

Ad 5) Rigsarkivets iagttagelse af principperne for god embedsførelse

Rigsarkivet har gennemgået det samlede sagsforløb og har vurderet, at der er to

forhold, hvor Rigsarkivet ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, der

gælder for embedsmænd.

Det vedrører daværende rigsarkivars udtalelse fra 2014, som var faktuelt forkert og

i strid med embedsmænds sandhedspligt. Hertil vedrører det Rigsarkivets udsagn

over for Københavns Politi om ”afpresningslignende forhold”, som var i strid med

kravet om saglig forvaltning. Det er Rigsarkivet vurdering, at der derudover ikke er

forhold, der strider mod de pligter og krav, der gælder for embedsmænd i

centraladministrationen, jf. pkt. 1 og 2 ovenfor.

Det fremgår af redegørelsen, at der er tale om et meget langt sagsforløb og et

omfattende materiale, hvor ikke alle beslutninger og handlinger er præcist

dokumenteret. Rigsarkivet understreger således, at vurderingen af Rigsarkivets

håndteringen af tyverisagen i forhold til principper for god embedsførelse, hviler på

den tilgængelige viden og dokumentation.

Rigsarkivet oplyser, at Kodeks VII

har været behandlet på direktionsmøde i

Rigsarkivet i september 2015, men der ikke er taget yderligere initiativer i forhold

til at udbrede kendskabet til Kodeks VII i Rigsarkivet.

I september 2015 udsendte Moderniseringsstyrelsen et kodeks (kalder Kodex VII) om centrale pligter for

medarbejdere og chefer i centraladministrationen

Side 6

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Notater om Rigsarkivets og Kulturministeriets departements håndtering af tyverisagen, fra kulturministeren

Rigsarkivet oplyser endvidere, at ”for

Rigsarkivet som for alle institutioner i

centraladministrationen er det afgørende, at der er bevidsthed om og klarhed over

de forpligtelser, der følger med at være embedsmand. Rigsarkivet har det seneste års

tid igangsat flere initiativer, der handler om udvikling og professionalisering af

Rigsarkivet og Rigsarkivets kultur som offentlig forvaltningsmyndighed, ligesom en

række nye initiativer er under planlægning. Disse initiativer er ikke italesat som

implementering, konsolidering eller løbende opfølgning på Kodex VII, men sigter

ikke desto mindre på at højne kvaliteten af Rigsarkivets ageren som offentlig

forvaltningsmyndighed og berører dermed flere af de elementer, der indgår i Kodex

VII.”

Hertil kommer, at Rigsarkivet i foråret 2019 har udarbejdet en ny strategi,

hvis omdrejningspunkt er Rigsarkivets rolle som offentlig forvaltningsmyndighed

med fokus på betjening af borgere og samfundet i bred forstand, og som er en del af

en sammenhængende offentlig sektor.

Kulturministeriets vurdering

Kulturministeriet bemærker, at det er kritisabelt, at Rigsarkivet har handlet i strid

med de pligter og krav, der gælder for embedsmænd i centraladministrationen, som

netop er udviklet med det formål, at ministrene, Folketinget, pressen og borgerne

skal kunne have tillid til det arbejde, som embedsmændene udfører. Ministeriet

finder endvidere, at, at Rigsarkivet burde have taget yderligere tiltag til opfølgning

på Kodeks VII.

Imidlertid anerkender ministeriet, at Rigsarkivet har beklaget de to forhold, hvor

der er handlet i strid med pligterne, og at Rigsarkivets nye ledelse har igangsat

initiativer til at bidrage til udviklingen af Rigsarkivet som professionel

forvaltningsmyndighed.

Opsamling og fremtidige tiltag

Rigsarkivets håndtering af sagen har været kritisabel, og der er begået fejl.

Rigsarkivet har efterfølgende iværksat en række tiltag, der retter op på Rigsarkivets

sikkerhedsniveau. Rigsarkivets sikkerhedsniveau følges løbende op af Rigsarkivets

egen sikringsorganisation og Kulturministeriets Sikringsudvalg.

Rigsarkivet har efterfølgende fået en ny ledelse, der har indført en række nye tiltag

som forhåbentligt kan bidrage til, at flere stjålne dokumenter kommer tilbage,

ligesom der er iværksat tiltag til at udvikle Rigsarkivet som professionel

forvaltningsmyndighed.

Kulturministeriet vil følge op over for Rigsarkivet, herunder indsætte nye krav i

rammeaftalen med Rigsarkivet.

Kulturministeriet har endelig taget kontakt til Justitsministeriet med henblik på at

få en vurdering af, om der kan igangsættes en frit lejde-ordning.

Side 7