Notat
ICOMOS Danmarks og Docomomo Danmark - Foretræde for kulturudvalget
Vikingeskibshallen udråbt som europæisk kulturarv
Det europæiske projekt ”InnovaConcrete” har netop offentliggjort en liste over
væsentlige og betydningsfulde betonbyggerier i Europa i det 20. århundrede. På listen er
Vikingeskibshallen i Roskilde, der hermed er blevet udråbt som europæisk kulturarv.
Sidste år trodsede daværende kulturminister Mette Bock (LA) Slots- og Kulturstyrelsens og
Det Særlige Bygningssyns anbefalinger og affredede Vikingeskibshallen i Roskilde. Det skete
efter ønske fra museets bestyrelse, der ønskede helt eller delvist at rive det gamle museum
ned for at bygge et nyt Vikingeskibsmuseum, der anslås at løbe op i 500 mio. kr.
ICOMOS Danmarks og Docomomo Danmark mener, at denne beslutning nu bør genovervejes.
Sagen
D. 23. december 2016 konkluderer en rapport fra Teknologisk Institut, at Vikingeskibshallens
tilstand ikke udgør en aktuel fare for vikingeskibene.
”Selve
fundamentet som skibene står på vurderes at være stabilt. Der er ikke konstateret
forhold som tyder på skadelige sætninger og eller større mobilitet end normalt”.
Rapporten hemmeligstemples efterfølgende af Kulturministeriet.
D. 19. december 2017 afviser Slots- og Kulturstyrelsen museets anmodning om at affrede
Vikingeskibshallen.
»Det er samlet set Slots- og Kulturstyrelsens vurdering, at de nødvendige bygningsarbejder
ved en restaurering er af et omfang, der lader sig gennemføre inden for proportionale
økonomiske rammer, samtidig med at bygningens bærende fredningsværdier bevares«.
Museet klager over afgørelsen, og kulturministeriet bestiller på den baggrund en rapport hos
ingeniørvirksomheden Niras, der skal vurdere, om Vikingeskibshallen er til at redde.
Rapporten konkluderer, at ”bygningen
kan renoveres til en stand, der kan modstå de
klimaændringer og vejrforhold, der formodes at kunne opstå ved fjorden”.
Da kulturminister Mette Bock (LA) d. 30. aug. 2018 kommer med sin afgørelse, når hun dog
frem til den modsatte konklusion: