KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Prospekt for

et nyt

Vikinge/skibs/museum

Vision

udfordring

proces og økonomi

Marts 2019

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Prospekt for et nyt

Vikingeskibsmuseum

De fem vikingeskibe

skal sikres.

Vi vil skabe rammer for

nye fortællinger,

formidlings- og undervisningsaktiviteter.

Vi vil skabe

en optimistisk kulturinstitution

i verdensklasse.

Det første skridt er taget:

Staten og

Roskilde Kommune

bidrager til projektet.

Vi håber, vores vision vil inspirere

til samarbejde om udviklingen af

et nyt Vikingeskibsmuseum.

Indhold

Baggrund

De fem vikingeskibe

er en del af verdens kulturarv, og Vikingeskibsmuseet er inter-

nationalt kendt for samspillet mellem de originale skibe og det levende miljø, hvor man

kan opleve fremragende bådebygningshåndværk, og deltage i aktiviteter og sejlads

på fjorden.

Vision

Vikingeskibene er truet

af stigende vandstand og stormflod. Vikingeskibshallen kan

Vikingeskibshallen

Udfordringen

Proces og økonomi

Det nye museum

skal videreføre stedets enestående værdier og muliggøre en udvidel-

se og fuldstændig fornyelse af museets fortællinger og formidlingsaktiviteter. Udgangs-

punktet skal være maritimt og udsynet globalt. Historien skal være relevant for alle

museets gæster, også de mange, der kommer fra udlandet.

Der skal udvikles et sammenhængende univers og formidlingskoncept, bygget over tre

grundfortællinger om vikinger, skibe og museets arbejde med kulturarven på havbunden.

Vi vil opføre nye bygninger og forme et landskab, der binder museumsområdet sammen.

Vi vil skabe bedre plads til de frivillige og det rige folkeliv, der forbinder museet med by

og havn.

ikke yde den nødvendige beskyttelse, og bygningen har en vurderet restlevetid på 5-7 år.

Kulturministeren har affredet Vikingeskibshallen.

Det har skabt et frit udgangs-

punkt for at sikre skibene og opføre et nyt Vikingeskibsmuseum.

Et helt foreløbigt skøn

indikerer en samlet anlægsomkostning på 550 mio. kroner

eks. moms. Den første del af økonomien er på plads: Staten har afsat 150 mio. kroner

på finansloven, og Roskilde Kommune har givet forhåndstilsagn om 25 mio. kroner.

Der er afsat yderligere 10 mio. kroner på finansloven til indledende undersøgelser, og

vi har sammen med Roskilde Kommune lagt en plan, som skal skabe grundlaget for en

international arkitektkonkurrence.

Med dette prospekt

ønsker vi at præsentere vores vision i håb om, at den vil inspirere

til dialog og samarbejde om udviklingen af et nyt Vikingeskibsmuseum.

Joy Mogensen

Borgmester og bestyrelsesformand

Tinna Damgård-Sørensen

Museumsdirektør

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Baggrund for et

nyt Vikingeskibsmuseum

De fem vikingeskibe,

der i 1962 blev udgravet og optaget

fra bunden af Roskilde Fjord, har skabt grundlaget for udvik-

lingen af en verdenskendt kulturinstitution og turistattrak-

tion: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Skibene, der tilhører

Nationalmuseet, er af enestående national betydning, og de

repræsenterer en fælles nordisk kulturarv med betydning for

hele verden.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde

er Danmarks museum for

studiet af nordisk skibs- og bådebygningskultur, specielt i

forhistorisk tid og middelalder (10.000 f.v.t. – 1500 e.v.t.).

Museet er en selvejende institution, og et statsanerkendt

museum med marinarkæologisk ansvar for alle kultur-

historiske perioder på søterritoriet øst for Storebælt.

Museet har særligt fokus på vikingetid; skib, søfart og både-

bygningskultur og tager vare på den immaterielle kultur-

arv, der er repræsenteret i den nordiske, klinkbyggede båd.

Vikingeskibsmuseet er i dag en trestjernet Michelinattrak-

tion, og museumsanlægget er et vigtigt samlingssted og et

rekreativt område i Roskilde.

•

Selvejende institution

Statsanerkendt museum

Trestjernet Michelinattraktion

170.000 betalende gæster om året

75 % af gæsterne kommer fra udlandet

16.000 deltager i sejlads på fjorden hvert år

1000 frivillige i bådelaug og Venneforening

63 % egenfinansiering

156 ansatte og 67 årsværk

500.000 bruger museumsanlægget hvert år

Vikingeskibsmuseet i Roskilde

–

en del af vores fælles identitet

og historiske arv.

Vikingeskibsmuseet blev stiftet i 1963

som en selvejende

institution med det formål at ”udstille vikingeskibene fra

Roskilde Fjord og virke til fremme af udforskningen af dansk

skibsbygnings historie og af interessen herfor”. Ønsket om at

bygge et museum til skibene blev realiseret i et samarbejde

mellem private donatorer, stat og kommune: I 1969 kunne

Vikingeskibshallen åbne for offentligheden.

Museet voksede.

Samarbejdet mellem Vikingeskibsmuseet

og Nationalmuseet skabte et livskraftigt fagmiljø i Roskilde,

der bragte Danmark i front inden for marinarkæologi, skibs-

forskning og eksperimentalarkæologi. Der blev snart brug

for mere plads. I 1997 kunne Vikingeskibsmuseet indvie mu-

seumshavn og -ø med bådeværft og faciliteter til undervis-

ning og publikumsaktiviteter. I 2000 blev museumskontorer

og restaurant taget i brug.

Museet har fået sin egen samling.

Nationalmuseet flyt-

tede sine aktiviteter væk fra Roskilde i 2004. Samarbejdet

fortsatte, men blev nu reguleret af formelle aftaler, der skabte

klare rammer for arbejds- og ansvarsfordelingen mellem de

to museer. Som led i processen besluttede kulturministeren

i 2015 at tildele Vikingeskibsmuseet det juridiske ansvar for

marinarkæologien i farvandene øst for Storebælt. Museet

kunne dermed begynde at opbygge en arkæologisk samling.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

BAGGRUND

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

BAGGRUND

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Det nye Vikingeskibsmuseum

skal videreføre

stedets enestående værdier og muliggøre en udvidelse

fornyelse af museets fortællinger og formidlingsformer.

Historien skal være relevant for alle, også for de mange gæster

fra udlandet.

Vision

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Vision

Et involverende museum

i direkte samspil med publikum.

Nyt Vikingeskibsmuseum

Vi vil sikre de fem vikingeskibe

ved at opføre en klima-

sikret og tidssvarende udstillingsbygning, der viderefører

de arkitektoniske og formidlingsmæssige idéer, som ligger

til grund for udstillingen og oplevelsen af skibene i det

store indre rum.

Vi vil skabe plads til nye udstillinger,

formidlings- og

undervisningsaktiviteter, og tydeliggøre sammenhængen

i museumsanlægget. Vi vil udvikle et univers og formid-

lingskoncept, der understøtter museets fortællinger og

afspejler museets forankring i det maritime.

Vi vil udvikle tre hovedfortællinger

i formidlingen om-

kring skibene:

Vikinger:

Historien om vikingernes verden og verden

i vikingetiden fortalt med et maritimt udgangspunkt.

Skibe:

Udviklingen af det klinkbyggede skib fra de tid-

ligste bådfund til de højtudviklede vikingeskibe – til de

traditionelle småbåde i museets bådsamling.

Museet:

Aktuelle fortællinger om museets undersøgelser

af kulturarven på havbunden og de fund, der fremdrages

som nye kilder til historien.

De tre fortællinger afspejler museets arbejdsområde,

men kan ikke udfoldes inden for museets eksisterende

rammer. Det nye Vikingeskibsmuseum vil således få nyt

indhold med større dybde og bredde.

Vi vil udvikle museets unikke profil,

der kommer til ud-

tryk i samspillet mellem de originale skibe og det levende

miljø omkring bådeværft og havn, i inddragende formid-

lingsaktiviteter og i personlige møder mellem gæsten og

museets ansatte. Vi vil forankre udviklingen i museets og

stedets eksisterende kvaliteter, værdier og historie. Vi vil

holde fast i de bedste idéer – og i dét, der adskiller museet

fra andre institutioner, som arbejder med skibe og vikinge-

tid.

Vi vil inddrage et blik udefra:

Vikingerne og deres skibe

er kendte i hele verden. Det fordrer et internationalt blik

på udviklingen af det nye Vikingeskibsmuseum. Derfor

vil vi tilrettelægge det faglige indhold i samarbejde med

internationale forskere.

Vi vil forme museets profil og formidlingsunivers

samarbejde med udstillings- og interaktionsdesignere,

formidlingseksperter og museets brugere.

Vi vil afholde en international arkitektkonkurrence,

der skal udvikle en vision for det samlede museumsanlæg,

og som gennem opførelsen af et – eller flere – fremragen-

de bygningsværk og en bearbejdning af landskabet ud-

trykker museets profil og formidlingsunivers, sikrer skibe-

ne og museets fremtidige udviklingsmuligheder.

Vi vil undersøge, hvordan vor tids optimistiske, inddra-

gende kulturinstitution udtrykkes i en vision for arki-

tektur og landskab.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Vision

En optimistisk kulturinstitution

i verdensklasse

Vi vil svare på tidens udfordringer

og bekymringer ved

at udvikle en optimistisk kulturinstitution i verdensklasse.

Vi vil formidle kulturarven på en måde, der giver det en-

kelte menneske en følelse af identitet og samhørighed

med fællesskabet. Vi vil fremme den fælles samtale

gennem konkrete oplevelser, der giver folk noget at tale

sammen om. Vi vil sætte høje kvalitative standarder

gennem formidling af ypperligt håndværk og komplekse

tankeprocesser. Vi vil understøtte handlekraft ved at

pege på menneskets store potentiale, kreativitet og evne

til at samarbejde. Vi vil skabe håb og tillid til fremtiden.

Vi vil skabe et moderne museum.

En nutidig ramme

om historien. Et rart sted at være. Vi vil imødekomme

den moderne gæst, der kommer for at opleve, lære og

slappe af med familie og venner. Ved at være dem, vi er:

Moderne mennesker i arbejdstøj, sikkerhedssko og red-

ningsvest, der brænder efter at dele vores viden og kun-

nen med vores medmennesker. Vi vil ikke føre gæsterne

tilbage i tiden ved at klæde os ud og arbejde i historiske

tableauer. Vi vil gøre historien levende ved at føre den op

i nutiden.

Vi vil skabe fortællinger med relevans

for alle museets

gæster, også for det store flertal, der kommer fra udland-

et. Derfor skal blikket løftes fra vikingernes verden til

verden i vikingetiden via fortællingen om de internatio-

nale, maritime netværk, der også dengang bandt verden

sammen. Det vil tilføre fortællingerne endnu et moderne

perspektiv, og give museets internationale besøgende

mulighed for at forbinde deres egen historie med viking-

ernes verden.

Vi vil vise sammenhængen

mellem skibene, søfarten og

de samfundsmæssige ændringer, der i løbet af vikinge-

tiden lagde grunden til de nordiske riger, vi kender i dag:

Politisk centralisering og rigssamling. Trosskifte og etab-

lering af kirken. Introduktionen af urbane livsformer og

nye økonomier. Udvikling af internationale handelsfor-

bindelser. Ekspansion, bosætning og konsolidering af

herskerdynastier i nye lande. Indvandring, udvandring,

integration, pirateri, politiske alliancer. Emner, der stadig

er aktuelle, og som giver nutidens udfordringer et rele-

vant perspektiv.

Vi vil vise historie og tradition som levende processer,

der skaber sammenhænge i tid og rum, og synliggøre

den direkte sammenhæng mellem de originale skibe

i Vikingeskibshallen, deres forgængere og deres efter-

kommere: De klinkbyggede nordiske småbåde, der ligger

i museumshavnen. Nok er bådene tilpasset skiftende

tiders materialer, krav og behov, men de hviler på den

samme håndværkstradition og formforståelse. På det

samme grundlæggende kendskab til materialernes

egenskaber, værktøjets muligheder og bådens kvaliteter.

Vi vil formidle forskning gennem arkæologiske ekspe-

rimenter.

Det specialiserede håndværksmiljø omkring

museets bådeværft og samarbejdet med de frivillige

bådelaug har gjort det muligt at bygge og afprøve rekon-

struktioner af vikingeskibe i fuld størrelse. Bådebyggernes

særlige forudsætninger for at læse og fortolke det arkæ-

ologiske skibstræ supplerer arkæologernes blik. Som det

eneste sted i verden har Vikingeskibsmuseet skabt ram-

mer for at gennemføre en systematisk og sammen-

hængende forskningsproces, der omfatter udgravning,

dokumentation og rekonstruktion af arkæologiske skibs-

fund i et tæt samarbejde mellem akademikere, hånd-

værkere og sejlere.

Vi vil formidle den historiske fortælling som resultat

af en forskningsproces

– ikke som en endelig sandhed.

Derfor vil museet overalt, hvor det er muligt, arbejde

med flere lag i formidlingen: Vi vil formidle kulturhistori-

en, som vi forstår den, og vi vil formidle det kildemateriale

og de arbejds- og forskningsprocesser, der fører til ny

forståelse. Dette kommer tydeligst til udtryk i de områder,

hvor museets medarbejdere formidler deres arbejde direk-

te til publikum.

Vi vil lade gæsten berige forskningen.

Vi ser museums-

gæsten som en ressource, et friskt og nysgerrigt pust ind

i en fagdiskussion, der kan blive indforstået i sin forud-

sætning og sit metodiske udgangspunkt: Det er berigen-

de at få adgang til gæsternes viden, erfaringer, associati-

oner og idéer.

Vi vil bidrage til det enkelte menneskes historie-

fortælling.

Ved at formidle vores arbejds- og forsknings-

processer kan vi involvere gæsten i en samtale og en

fælles refleksion. Vi kan dermed skabe en direkte forbin-

delse mellem museets forskning og gæstens personlige

udgangspunkt, som gør historien relevant, og skaber nye

perspektiver i det enkelte menneskes historiefortælling.

Vi vil skabe aktiviteter, der kan føre til ny erkendelse

med udgangspunkt i konkrete, sanselige oplevelser.

Som mennesker er vi skabt til at erfare og undersøge med

vore sanser, og vi sætter indtrykkene sammen til menings-

givende helheder ved hjælp af tanken. Derfor stræber

museet efter at udvikle aktiviteter, der inddrager gæster-

ne direkte i handling og tanke.

Vi vil skabe et mødested for mennesker

med fælles liden-

skaber. Vi vil give det folkelige liv mere plads i museet: For-

skere, håndværkere, studerende, bådelaug, vinterbadere,

dansere, madelskere, musikelskere, historiefortællere og

mange, mange flere udfolder sig i overraskende, livsbe-

kræftende fællesskaber, der forbinder byen og museet,

og skaber en vibrerende puls på havnen. Vi vil gengive

museumsbegrebet en del af dets oprindelige betydning

som et sted, hvor mennesker mødes om dét, der gør livet

værd at leve.

Levende tradition:

Fra sanseoplevelse til erkendelse.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Skuldelevskibene

Med fjorden, himlen og horisonten

som baggrund

Vikingeskibsmuseet

er bygget op omkring de fem Skulde-

levskibe; museet er stiftet med det formål at udstille skibe-

ne, og opgaven med at sikre, bevare og formidle det store

fund har højeste prioritet i museets plan for et nyt Vikinge-

skibsmuseum.

Vi vil formidle de fem vikingeskibe i direkte relation til

Roskilde Fjord

ved at vise dem med fjorden som bag-

grund og formidle historien om, hvordan de endte deres

aktive dage som byggemateriale i en sejlspærring, der

skulle gøre det muligt at kontrollere trafikken på

fjorden.

Vi vil formidle historien om de fem vikingeskibe som

et samlet fund.

Vi vil fortælle historien om udgravningen,

optagningen, dokumentationen, konserveringen og det

kæmpe arbejde med at samle de mange tusind dele, så

de i dag kan opleves som skibe.

Vi vil skabe opmærksomhed om form og design

ved at vise, hvordan vikingetidens bådebyggere – inden

for den samme byggetradition - formgav og konstruere-

de skibene til bestemte formål og farvandsområder:

Handel, krig, fiskeri, havsejlads og transport på de indre

danske farvande.

De fem vikingeskibe

en del af verdens kulturarv

af enestående national betydning.

De fem Skuldelevskibe

tilhører den særlige gruppe af

arkæologiske fund, der er klassificeret som værende af ene-

stående national betydning. De repræsenterer vikingetidens

højt specialiserede sejlskibe, der skabte forudsætningerne

for at samle de nordiske kongeriger, etablere den kristne

kirke, danne de første byer, rejse ud i den store verden, og

placere Danmark som en stormagt i Nordsøen. Uden skibe,

ingen vikingetid.

Skibene er samtidig en del af den fælles europæiske kultur-

arv. De sejlede langs kyster og på floder i Europa og i hele

det nordatlantiske område, og vikingerne tog deres skibs-

bygningstradition med sig til nye områder. Det lange krigs-

skib, Skuldelev 2, er bygget af vikinger i Dublin – og Vilhelm

Erobreren, der var efterkommer af vikinger i Frankrig, indtog

England med en flåde af ”vikingeskibe”.

Frem til 1993 kunne publikum følge arbejdet med genopstillingen af

skibene i Vikingeskibshallen. Det skabte grundlaget for et tæt samar-

bejde mellem arkæologer og bådebyggere – og fundamentet for

museets selvforståelse som et levende museum, hvor publikum har

mulighed for at følge museets arbejdsprocesser.

Skibene skal flyttes ud af Vikingeskibshallen

forud for byggearbejder. Nationalmuseet og

Vikingeskibsmuseet har udarbejdet en fore-

løbig plan for skibenes flytning og

midlertidige opstilling. Planen detaljeres af

Nationalmuseet med hjælp fra

eksterne rådgivere.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Vikinger

Museet skal præsentere

vikingetiden

på en måde, der udfordrer forankrede forestillinger

og skaber

refleksioner over, hvordan viden bliver til.

Vikingernes verden i et maritimt

og globalt perspektiv

Vi vil sætte de fem vikingeskibe ind i en kulturhistorisk

sammenhæng

ved at formidle historien om vikingernes

verden i et maritimt perspektiv. Vi vil vise, hvordan skibe-

ne skabte forudsætningen for vikingetidens rigssamling,

bydannelse, kristning og ekspansion, og hvordan sam-

fundsudviklingen bidrog til en stadigt større specialise-

ring af skibene.

Vi vil vise, at de fem Skuldelevskibe også var del af en

global historie

om skibe, mennesker og ting på rejse.

Den opblomstring af søfart, handel, pirateri og udforsk-

ning, som tog fart i 700- og 800-tallet var ikke begrænset

til Europas nordlige have. Skibe fyldt med last og søfa-

rende, der mødte fremmede kulturer, skabte sammen-

hænge for mennesker fra polarcirklen til havene syd for

ækvator.

Vi vil imødekomme interessen for vikingetiden.

Med

udgangspunkt i de nyeste arkæologiske og historiske

kilder vil vi præsentere vikingetidens mennesker og vise

et nuanceret billede af livet i en periode drevet af appetit

på verden, båret af voldsomhed, nysgerrighed, foretag-

somhed, tvang, håb og drømme om det gode liv.

Vi vil udfordre forankrede forestillinger om fortiden

om tidligere generationers evner og muligheder. Vi vil

vise de skandinaviske samfunds kultur og teknologi, der

skabte disse søfarende folk, hvis handlinger havde en så

markant påvirkning i store dele af Europa og i det nord-

atlantiske område. Og ved at engagere gæsterne i over-

vejelser om, hvordan vores historiske viden bliver til.

Vikingerne har en særlig status

i vores nationale selv-

forståelse. De binder os sammen i et historisk og kulturelt

fællesskab, som vi spejler os i: Der var højt til loftet i vikinge-

tiden, der var plads til heltedåd og vovemod, og vikingerne

bragte, takket være deres overlegne skibe, Danmark – og de

skandinaviske lande – ud af historiens tåger og ind på ver-

denskortet. Det var dengang, Danmark blev Danmark.

Billedet af vikingetiden

afspejler nationalromantikkens

vellykkede forsøg på at give os et fælles ophav: Ved at gen-

oplive vikingen som sømand, handelsmand, kulturudvikler

og, ja, sørøver, lykkedes det at skabe en romantisk forestilling

om vikingerne som forfædre, vi kunne være stolte af at ned-

stamme fra. Det romantiske billede opretholdes og dyrkes

i stort opsatte TV-serier og episke fortællinger, der blander

virkelighed og fantasi i eventyrlige universer, befolket af helte

og skurke og underholdende karakterer, der næsten overgår

de figurer, vi møder i sagaer og heltekvad.

Vikingerne fascinerer os

på samme måde som de gamle

ægyptere, romere og inkaer – og set udefra er viking blevet

synonym med Skandinavien. I Europa og i det nordatlantiske

område er billedet af vikingen desuden præget af den rolle,

vikingerne spillede – og siden har fået tildelt – i historien om

andre lande.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Skibe

Vikingeskibenes forgængere

– og efterkommere

Danmark har,

sammenlignet med andre lande, et stort ar-

kæologisk materiale af bådfund, der viser, hvordan menne-

sket siden den ældste stenalder har bygget fartøjer for at

komme ud på vandet. Hvert fund fortæller sin egen historie,

og tilsammen bidrager det store materiale til at skitsere ud-

viklingen af det klinkbyggede skib, der kulminerede med

vikingetidens højt specialiserede sejlskibe.

Vi vil formidle historien om det nordiske, klinkbyggede

skib

ved at diskutere, hvordan og hvorfor de højt specia-

liserede vikingeskibe udviklede sig fra enkle stammebå-

de og plankebyggede robåde, og ved at diskutere, hvor-

for det klinkbyggede skib gradvist mistede sin betydning

i middelalderen. Vi vil vise arkæologiske fund, der ikke er

tilgængelige for offentligheden i dag. Vi vil desuden vise,

hvordan klinkbygningstraditionen har overlevet i de små

traditionelle både, der sejler ud af museumshavnen som

vikingeskibenes efterkommere.

Vi vil bevare den immaterielle kulturarv omkring den

nordiske klinkbyggede båd.

Med de traditionelle klink-

byggede småbåde har vi stadig kontakt til en mere end

1000 år gammel tradition for formgivning, materiale-

brug, håndværk og sejlads. Kundskaber, der overlever, så

længe de bruges, og som er i fare for at gå tabt, hvis vi

ikke aktivt arbejder for at bevare dem. Museet forsøger

sammen med et nordisk netværk at få den klinkbyggede

båd optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

Vi vil understøtte unge menneskers lyst til at vælge

håndværks- og designfag.

Museet er en af de få arbejds-

pladser, der har mulighed for at være et konkret forbillede

ved at give besøgende adgang til at opleve et professio-

nelt bådebygningshåndværk – fra udvælgelsen af råmate-

riale til formgivning, bygning og søsætning af en ny båd.

Museet vil desuden invitere børn og unge ind i åbne værk-

steder, og tilrettelægge undervisnings- og praktikforløb

i samarbejde med folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Vi vil fortsat udvikle den eksperimentalarkæologiske

metode

i undersøgelsen og formidlingen af arkæologi-

ske skibsfund. Som det første projekt i et nyt Vikinge-

skibsmuseum vil vi bygge en fuldskalarekonstruktion af

det 37 meter lange krigsskib fra vikingetiden: Roskilde 6,

som blev fundet under udgravning af museumshavnen

i 1996.

Vikingeskibsmuseets

eksperimentalarkæologiske

arbejde

har gennem de sidste 30 år

vendt op og ned på vores

forståelse

af vikingetidens skibe.

De mange fund

er fremdraget gennem 50 års marinarkæo-

logisk virksomhed. Vikingeskibsmuseet har selv enkelte

fund i sin samling, mens Nationalmuseet har de fund, der

er hjembragt før 2015. Som led i visionen om et nyt Vikinge-

skibsmuseum er det muligt at inddrage en del af disse fund

i en ny udstilling om skibets udvikling og Danmarks ældste

søfart, og dermed gøre dem tilgængelige for offentligheden.

Det klinkbyggede skib

mistede gradvist betydning i løbet

af middelalderen. Traditionen overlevede i de små både, men

det kræver en særlig indsats at holde den i live, og dermed

bevare en viden og en kunnen, der går tilbage til vikingetidens

mennesker.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Museum

Kulturarven på havbunden

Havbunden er

et skatkammer af fund og fortællinger,

der skal formidles i det nye museum.

Danmark har en rig kulturarv på havbunden

– fra over-

skyllede stenalderbopladser til mere eller mindre velbevare-

de skibsvrag. Kulturarven på havbunden blev beskyttet ved

lov i 1963 i forbindelse med udgravningen af de fem vikinge-

skibe i Roskilde Fjord, og dansk marinarkæologi er udviklet i

Roskilde i et tæt samarbejde mellem Nationalmuseet og

Vikingeskibsmuseet.

Vi vil formidle kulturarven på havbunden

– stenalder-

bopladser, fiskegærder, skibsvrag, havneanlæg og for-

svarsværker, der er bevaret i det iltfattige miljø på hav-

bunden.

Vi vil vise, hvordan Danmark er skabt

af klimaforandrin-

ger, havstigninger og landhævning, som siden sidste is-

tid har formet det ørige, den lange kystlinje og de fjorde,

sunde og bælter, vi kender i dag. En udvikling, der har

efterladt bopladser og anlæg fra stenalderen under vand

– og har skabt ideelle, men vanskelige, forhold for udvik-

ling af søfarten.

Vi vil formidle arkæologernes arbejde på havbunden

ved at tage museumsgæsterne med ”under vand”. I en

visuel gengivelse af den grønlige atmosfære, hvor dykke-

ren i lyset fra pandelampen afdækker menneskeskabte

genstande, der fremdrages som nye kilder til historien

om fortiden.

Vi vil øge bevidstheden om vidensdannelse

ved at for-

midle arkæologernes arbejde med aktuelle genstande

direkte til publikum, og ved at inddrage gæsterne i vores

undersøgelser af nye fund.

Vi vil tilrettelægge undervisningsforløb

med særligt

fokus på arkæologisk og historisk metode, og vi vi udvikle

konkrete aktiviteter, der placerer eleverne i rollen som

historiefortællere.

Vikingeskibsmuseet har fået det arkæologiske ansvar

for marinarkæologien i farvandene øst for Storebælt. I 2015

begyndte museet at opbygge sin egen arkæologiske samling

og udvikle et fagområde, der skal formidles til publikum

gennem opførelse af nye bygningsmæssige rammer.

Her kommer en ganske kort billedtekst,

som gerne skal rumme en formidlende poin-

te og ikke bare beskrivelse.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Roskildes blå port

Nyt Vikingeskibsmuseum

Fjord, havn og by

Tidligere

fornyelsesprojekter

Vi vil skabe en port til Nationalparken Skjoldungernes

Land,

der formidler det enestående kulturlandskab om-

kring Roskilde Fjord, og fortæller om et af vikingetidens

mest betydningsfulde områder. Museet og havnen er et

oplagt udgangspunkt for aktiviteter, der strækker sig ud

i nationalparken.

Vi vil koble fjord og by.

Roskilde Fjord er en del af den

blå/grønne rekreative ring omkring Roskilde By. Roskilde

Havn er det primære koblingspunkt mellem fjorden og

byen. Museets centrale placering i koblingspunktet skal

understreges i museets udformning og funktionalitet.

Vi vil skabe en bedre forbindelse

mellem havn og by.

Roskilde Havn er sammen med områderne omkring

Musicon, Kildegården, Ro’s Torv og Bymidten de primære

mødesteder i Roskilde. Det er her borgerne mødes og

spejler sig i hinanden og i deres by. Bymidten og havnen

er, qua deres historie og indhold, de vigtigste af disse

mødesteder. Roskilde Kommune arbejder på at skabe

bedre forbindelse mellem de to områder gennem By-

parken.

Erik Christian Sørensens forslag

til udbygning af Vikingeskibshallen, 1988.

Projektet indeholdt ankomstbygning, middel-

alderhal, fundmodtagelse, værft, kontorer, havn

og undersøiske gallerier. Projektet måtte opgives

på grund af manglende finansiering.

Vi vil udvikle museet i samspil med havnen, byen og

fjorden

ud fra tre programpunkter:

• Museet skal være et levende sted, der bidrager til en

aktiv havn

• Havnens brugere skal forsat have plads til deres

aktiviteter

• Borgere og besøgende skal forsat have adgang til

fjorden og vandet

Vi vil skabe et sted, der forbinder fortid og nutid

ved at udvikle museet i samspil med det aktive liv, der

udfolder sig omkring fjorden og havnen, som er et af de

vigtigste og mest brugte byområder i Roskilde By.

Henning Larsens forslag til placering af

ny udstillingsbygning til middelalderskibe og

forhistoriske fartøjer, 1995.

Projektet blev stillet i bero efter tilpasning

af de første planer for museumsø og havn,

som reducerede arealet mellem Vikingeskibs-

hallen og museumsøen.

Mulighed 1.

Mulighed 2.

Tidligere projekter.

Museet har tidligere arbejdet med for-

slag til udbygning af Vikingeskibshallen for at skabe rum til

nye udstillinger og formidlingsaktiviteter og for at opnå en

klar helhed i museumsanlægget. Det første store projekt

blev tegnet af Erik Christian Sørensen i 1988. Projektet kunne

ikke finansieres, men museet arbejdede videre med en fase-

inddelt udbygningsplan, som blev delvist realiseret med

museumsø og –havn i 1997 samt kontorer og restaurant i

2000. Der går en direkte linje fra Erik Christian Sørensens

projekt til de idéer og behov, der indeholdes i visionen om

et nyt Vikingeskibsmuseum, men idéernes konkrete indhold,

og måden de ønskes udfoldet på, har ændret sig som følge

af museets udvikling og ændrede syn på sin rolle som kultur-

institution.

Erik Christian Sørensens skitse til udbygning, 2008-2012.

Efter at have arbejdet med restaureringsproblematikken gennem flere år,

konstaterede Erik Christian Sørensen, at Vikingeskibshallen ikke kunne ’tåle at stå

ude om natten’ – han foreslog derfor at opføre en ny bygning rundt om hallen.

Projektet måtte opgives, da det ikke blev godkendt af fredningsmyndigheden.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VISION

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Vikingeskibshallen har en

vurderet

restlevetid på 5-7 år.

Vikingeskibshallen

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VIKINGESKIBSHALLEN

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Vikingeskibshallen

Vikingeskibene er truede

Vikingeskibshallen

kan ikke bevares

Vikingeskibshallen kan ikke bevares,

som vi kender den

i dag. En renovering vil ændre bygningens konstruktion,

indretning, materialevalg og hele udtryk så markant, at

den vil fremstå som en ny bygning.

Vikingeskibshallen,

der er tegnet af Erik Christian Søren-

sen, er opført i strandkanten som en montre i glas og beton.

Skibene er opstillet i det store centrale rum med fjorden som

direkte baggrund. Fuldkommen spektakulært. Men bygnings-

konstruktionen kan ikke modstå vind og vejr, og problemerne

begyndte at vise sig blot få år efter museets åbning. Trods

betonrenovering og løbende vedligehold er bygningens for-

fald eskaleret gennem årene.

grundvandsspejl. Som en understregning af situationens

alvor vurderede Teknologisk Institut i 2016 levetiden for de

mest udsatte betonkonstruktioner til 8-10 år.

Skibene vil være udsat for risiko

i forbindelse med hyp-

pigt tilbagevende renoveringsarbejder, og museets økonomi

vil fortsat være belastet af store omkostninger til drift og

vedligeholdelse.

Museets bestyrelse stod i et dilemma.

Hvad gør man, når

man har ansvar for at bevare og formidle to stykker kultur-

arv: På den ene side fem vikingeskibe, der er fredede som en

umistelig del af dansk og europæisk kulturarv, og på den

anden side en bygning, der er fredet som et enestående værk,

og som repræsentant for en arkitektonisk stilart og en tid

– når bygningen ikke kan holde, og når den ikke kan opfylde

sit formål: At sikre, bevare og formidle skibene?

Skibene vil lide ubodelig skade

ved oversvømmelse.

Med den nuværende placering står de tæt på vandspejlet

– tre af skibene kun 10 cm over dagligt vande.

Skibene skal flyttes

forud for byggearbejder, hvad enten

der er tale om renovering eller nybygning. Det er et krav fra

Nationalmuseet, baseret på en faglig risikovurdering, og

derfor en forudsætning for projektet.

Vikingeskibshallen blev fredet

i 1998, og museet arbejdede

gennem mange år – sammen med arkitekt Erik Christian

Sørensen (til hans død i 2011) og i dialog med Kulturstyrelsen

og Roskilde Kommune – for at finde og finansiere en lang-

sigtet løsning på bygningens tekniske og funktionelle

problemer. I 2014 forelå et oplæg til vision og helhedsplan

”Mennesket, skibet og havet”, der gennem restaurering,

modernisering og udbygning af Vikingeskibshallen skulle

sikre museets udvikling.

En renovering vil ikke sikre skibene tilstrækkeligt.

Bygningen vil fortsat være projekteret til den vandstand og

de sikringskrav, der var gældende på tidspunktet for dens

opførelse.

Sikringskravene til en ny permanent udstilling

af ski-

bene stilles af Nationalmuseet, som vil lægge særlig vægt

på sikring mod høj vandstand.

Bestyrelsen valgte at flytte fokus

fra en restaurering af

bygningen til en sikring af skibene og museets udviklings-

muligheder. På den baggrund søgte bestyrelsen om en af-

fredning af Vikingeskibshallen for at få friere rammer og nye

muligheder for at skabe en langsigtet løsning for bevaring

og formidling af vikingeskibene og for en realisering af mu-

seets vision og helhedsplan.

Der skal findes en langsigtet løsning

for en ny permanent

udstilling af skibene, der sikrer dem i et langt tidsperspek-

tiv og i relation til kendte – men i realiteten helt uforudsige-

lige – prognoser for klimaudvikling og vandstand. Skibene

skal ikke flyttes igen.

Efter stormfloden

i 2013 blev Vikingeskibshallen stærkt

beskadiget, og i det efterfølgende udredningsarbejde stod

det klart, at bygningen ikke er dimensioneret til at modstå

det vandtryk, der opstår ved højvande, stormflod og stigende

I 2018 blev Vikingeskibshallen affredet.

Kulturministeren

traf beslutningen på grundlag af nye tekniske undersøgelser.

Ministeren konkluderede, at Vikingeskibshallens frednings-

værdier ikke kan bevares gennem vedligeholdelse og restau-

rering, men vil gå tabt inden for en nær tidshorisont som

følge af vandstandsstigning. Bygningsfredningsloven giver

ikke hjemmel for at pålægge ejer at gennemføre konstruk-

tionsændringer og nye tiltag.

Affredningen har skabt et nyt udgangspunkt

for at

realisere en langsigtet løsning. Bestyrelsen ønsker gennem

afholdelse af en international arkitektkonkurrence at få

udviklet nye bud på, hvordan museets profil og formidlings-

univers kan udtrykkes i en ny arkitektonisk vision.

Foto: Jens V. Nielsen

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VIKINGESKIBSHALLEN

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VIKINGESKIBSHALLEN

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Vikingeskibshallen

Vikingeskibshallens væsentligste

værdier videreføres

Erik Christian Sørensens Vikingeskibshal

blev i frednings-

beskrivelsen karakteriseret som en enestående repræsentant

for de optimistiske 1960’eres offentlige kulturinstitutions-

byggeri. Det er interessant: Bygningen ligger som et skrin

i strandkanten. Facaden siger intet om husets indhold eller

funktion. Det store centrale udstillingsrum inviterer til an-

dægtig stilhed, og skibene formidles i en æstetisk form, der

forudsætter et højt dannelsesniveau. Bygningen udtrykker

en holdning til museumsinstitutionen, der ligger langt fra

60’ernes eksperimenter med livs- og kulturformer.

Den fremragende iscenesættelse af skibene,

som opleves

i samspil med deres naturlige element: Den fjord, de har

sejlet på. Historien strækker sig ud af bygningen, ud i

landskabet. Et enkelt, stærkt og betydningsgivende for-

midlingsgreb.

Den livsfølelse og den nærhed til historien,

der skabes af

den store vinduesfacade. Skibene opleves i nu’et: I den

årstid, den tid på dagen og det vejr, som er hér og nu.

Vikingetiden folder sig ud under den store himmel ved

sejlbart vand og med udsigt til horisonten – i den verden,

vi selv lever i.

Fremhævelsen af linjer og form.

Bygningskonstruktionens

enkelhed og rette linjer fremhæver skibenes svungne

linjer og form. De kraftige betonelementer understreger

skibenes lethed. På en måde, der skaber ro og mulighed

for at opfatte æstetikken i de store skibsskrog og i de små

detaljer.

Den ærlighed,

der udtrykkes i opstillingen af skibene og

i arkitekturen: Alt er, hvad det giver sig ud for at være.

Man er ikke i tvivl om, hvor lidt og hvor meget, der er be-

varet af skibene. Bygningens konstruktion og materiale-

valg er synlig. Oplevelsen er reel og konkret.

Museets værdigrundlag

er ikke desto mindre læst ud

af Vikingeskibshallen. Nok er bygningen elitær, men dens

kvaliteter har inspireret til et opgør med forestillingen om

museet som en autoritet, der henvender sig til den kultive-

rede borger med tilbud om oplysning og opdragelse. I dag

henvender museet sig til alle med tilbud om viden, oplevelse

og inddragelse.

Vikingeskibshallens kvaliteter

bygger på idéer, der er

helt uafhængige af skiftende tiders opfattelse af, hvad der

tiltrækker og tilfredsstiller publikum. Idéerne skal videreføres

i et nyt Vikingeskibsmuseum – i en ny fortolkning af de vær-

dier, der skaber oplevelsen.

Erik Christian Sørensens skitser

til Vikingeskibshallens arkitektoniske idé

og hovedgreb.

Den arkitektoniske idé og

det grundlæggende

formidlingsgreb

kan bære

ind i fremtiden.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VIKINGESKIBSHALLEN

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

VIKINGESKIBSHALLEN

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Museet skal bringes op til

nutidige standarder

for formidlingsformer, tilgængelighed, sikkerhed,

bevaringsforhold,

økonomisk bæredygtighed

og miljøpåvirkning.

Udfordringen

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

UDFORDRINGEN

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Udfordringen

Der skal skabes

en tydelig ankomst

og en klar sammenhæng i museumsområdet.

Der skal være adgang til fjorden og

plads til frivillige og folkeliv.

Det samlede

museumsanlæg

Vikingeskibsmuseet

er udviklet omkring de fem vikinge-

skibe fra Roskilde Fjord. Skibene er udstillet i Vikingeskibs-

hallen, der er tegnet af arkitekt Erik Christian Sørensen, og

åbnede for publikum i 1969.

Vikingeskibshallen

er placeret frit på bredden af Roskil-

de Fjord, øst for den gamle havn. Den rejser sig som et skrin i

strandkanten, afgrænset af græsflader mod syd, øst og vest,

mens nordfacaden er placeret i vandet. Bygningen er tilpas-

set fjordlandskabets flade vandspejl og strandenge; fra byen

giver det en uhindret udsigt over fjorden, og fra fjorden sik-

res den højtbeliggende domkirkes enerådende position.

en central placering i museumsoplevelsen. Havnen og båd-

samlingen slår desuden bro mellem tusind år gamle vikinge-

skibe og de moderne både, der står ud fra lystbådehavnen.

P-pladsen

syd for museumsøen betjener hele havnen.

Museets administrationsbygning

og restaurant danner

sammen med

Roskilde Vandrerhjem

en selvstændig

akse mellem

Roskilde Gasværk,

der anvendes til galleri

og kunstnerværksteder, og

den gamle havn

(2000).

Museumsanlægget

afslutter den fysiske og visuelle akse,

der går fra byens historiske centrum, Roskilde Domkirke, over

Provstemarken og gennem Byparken ned til havnen. Et tusind-

årigt kulturhistorisk forløb, som ledsages af vandet fra Sankt

Hans Kilde, der fra sit udspring for foden af Domkirken løber

gennem parken og ud i bassinet mellem Vikingeskibshallen

og museumsøen.

Museumsøen

(1997) vest for Vikingeskibshallen har små

lette træbygninger, der lader sig tilpasse skiftende behov.

Med deres organiske karakter skaber de en kontrast til den

monumentale Vikingeskibshal. Øen huser museets både-

værft, undervisnings- og publikumsaktiviteter, og skaber

ramme om et levende oplevelses- og formidlingsmiljø, der

kontrasterer den statiske opstilling af skibene i hallen.

Museumsanlægget

er blevet til gennem en faseinddelt

udbygning. Der er behov for at gennemføre et overordnet

greb, som samler eksisterende og nyt byggeri i en klar hel-

hed og på en måde, der udtrykker museets univers, under-

streger stedets værdier og knytter museet sammen med by,

havn og fjord.

Museumshavnen

og kanalerne, der omgiver øen, træk-

ker vandspejlet ind i land og giver museets samling af klink-

byggede både og rekonstruktioner af arkæologiske skibsfund

Udfordringen

Det samlede museumsanlæg

•

Sikring af vikingeskibene

Klimaudvikling og stormflod

Adgangsforhold og sammenhæng

i museumsanlægget

Betalingskoncept og driftsøkonomisk

bæredygtighed

Rum til nye udstillinger og formidlingsaktiviteter

•

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

UDFORDRINGEN

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

UDFORDRINGEN

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Udfordringen

Rum til udstillinger,

aktiviteter og undervisning

Visionen for et nyt Vikingeskibsmuseum

skaber behov

for mere plads og rum til udstillinger, aktiviteter og under-

visning. Det samlede arealbehov er forsigtigt og helt forelø-

bigt anslået til 7.000-10.000 m2 (Vikingeskibshallen er i alt

2.250 m2); det endelige areal skal afklares som led i udviklin-

gen af museets formidlingskoncept og i dialog med bl.a.

fonde og Roskilde Kommune.

De nye rum skal skabe plads til formidlingen af de fem Skul-

delevskibe og museets tre hovedfortællinger: Vikinger, Skibe

og Museets arbejde med kulturarven på havbunden. Der vil

være fordele ved at samle alle funktioner i én bygning, men

det kan også give mening at opføre to eller tre bygninger,

når blot de ikke spredes så meget, at sammenhængen i for-

tællingerne – og i museumsanlægget – bliver utydelig.

Skuldelevskibene

Skuldelevskibene opstilles som et samlet fund i et stort

åbent rum med fjorden som direkte baggrund. Det er som

udgangspunkt det eneste rum i det nye museum, der ikke

skal kunne ændre funktion, og det udformes derfor specielt

til skibene. Rummet skal opfylde de krav, Nationalmuseet

stiller til skibenes sikkerhed, og det skal videreføre de værdi-

er og den enkelthed, der kommer til udtryk i Vikingeskibshal-

len i dag.

Vikinger

Udstillinger og formidlingsaktiviteter om vikingetiden pla-

ceres i direkte relation til de fem Skuldelevskibe, men træk-

kes ud i bagvedliggende gallerier, så gæsterne kan bevæge

sig frem og tilbage mellem skibene og forskellige historier.

Udstillingerne indrettes i fleksible rum, som kan ændres og

tilpasses nye behov.

Skibe

Historien om det nordiske skib formidles gennem helt nye

udstillinger af arkæologiske fund og andet materiale, der

ikke er tilgængeligt for offentligheden i dag; gennem aktivi-

teter i et nyt museumslandskab, og gennem aktiviteter om-

kring museets eksisterende bådsamling, havn og værft.

Udstilling af arkæologiske skibsfund er meget plads- og fi-

nansieringskrævende. Som led i udviklingen af museets for-

midlingskoncept skal der derfor arbejdes med forskellige

modeller for at formidle Danmarks ældste søfartshistorie.

Museum

Museets arbejde med kulturarven på havbunden formidles

gennem helt nye udstillinger og aktiviteter, der indrettes i

fleksible rum, evt. i en selvstændig bygning.

Der er behov for en arkæologisk fundmodtagelse, indrettet

som et fleksibelt værksted med god plads til publikum.

Et videnscenter skal give museets brugere adgang til bl.a.

kompaktmagasin, digitale data og håndbogsbibliotek.

Det nye museum

skal skabe plads

til skiftende udstillinger af

international klasse.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

UDFORDRINGEN

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

UDFORDRINGEN

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Udfordringen

Adgangsforhold og

betalingskoncept

I dag er indgangen til museet uoverskuelig.

Gæsten

ankommer til bagsiden af museumsøen. Det første, man

møder, er en kommunal toiletvogn og et interimistisk billet-

salg, hvorfra man bevæger sig gennem en labyrint af små-

bygninger for at komme ind i formidlingsområdet. Vikinge-

skibshallen ligger for sig selv på den anden side af museums-

havnen. Det fremgår ikke umiddelbart, at den har forbindelse

til museumsøen. Det er svært at orientere sig, og det er svært

at skabe overblik over museets udstrækning og sammen-

hængen i anlægget. Publikumsfaciliteter som toiletter,

garderobe, information og opholdsrum er utilstrækkelige og

utidssvarende. Deres placering er desuden ikke logisk knyt-

tet til den måde, gæsterne bevæger sig rundt i museet på.

Udfordringen med adgangsforhold og betalingskoncept skal

bl.a. løses gennem etablering af et nyt ankomstområde,

omlægning af Fjordstien, landskabsbearbejdning og indpla-

cering af bygninger og aktivitetsområder.

Betalingskoncept.

Visionen om et nyt Vikingeskibsmuseum

hviler på en forudsætning om økonomisk bæredygtighed,

som bl.a. skal sikres gennem øgede indtægter fra entré, bu-

tik og café. Der er derfor behov for at placere de mest attrak-

tive formidlingsaktiviteter i veldefinerede betalingsområder,

mens café og butik med fordel kan placeres, hvor der er gratis

adgang.

Ankomstområde.

Der er behov for at skabe en klar og tyde-

lig ankomst til museet, som opfylder nutidens krav til infor-

mation, service og publikumsfaciliteter – og som kan intro-

ducere gæsten til de oplevelser, der venter.

Landskab

Det nye landskab

skal

understøtte museets fortællinger

og være en del af det

aktive formidlingsrum.

Adgangsforhold og betalingskoncept

skal udvikles som

led i et overordnet greb, der skaber en tydelig ankomst til

museet, en klar adskillelse af betalings- og gratisområde og

en stærk oplevelse af sammenhæng i museumsanlægget.

Samtidig skal områdets rekreative værdier bevares: Der skal

være fri adgang til vandet og plads til en fortsat udvikling af

det rige folke- og foreningsliv, der allerede udfolder sig i om-

rådet.

Landskabet skal binde museumsanlægget sammen.

Det skal udtrykke museets maritime univers og inddrages

i museumsoplevelsen som et aktivt formidlingsrum med

bedding, naturhavn og eksperimentalarkæologiske aktivite-

ter. Det nye museumslandskab skal bidrage til at skabe et

klart betalingskoncept – på en måde, der bevarer udsyn og

åbenhed i området, sikrer borgernes adgang til vandet og

skaber naturlige samlingssteder for museumsgæster, fri-

villige, borgere og foreningsliv.

Landskabet bør desuden bidrage til at løse klimamæssige

udfordringer med stigende vandstand, stormflod, kraftig

regn og voldsomt vejr.

Fjordstien gennemskærer museumsområdet

i en stram

øst-vest akse. Det har skabt store økonomiske udfordringer

for museet, at mange på den måde kan opleve det levende

miljø på museumsøen og omkring museumshavnen uden

at købe billet. Museet har derfor etableret betalingszoner på

hver side af stien og i Vikingeskibshallen. Det er ikke en ideel

løsning, og den modarbejder ønsket om at skabe overblik

og direkte sammenhæng mellem aktiviteterne i museums-

anlægget.

Den lange, levende tradition.

Museets samling af nordi-

ske, klinkbyggede småbåde fra 1900-tallet ligger side om

side med rekonstruktioner – eller ”sejlende vikingeskibe”

– i museumshavnen som vidnesbyrd om en livskraftig både-

bygningstradition, der slår bro over mere end tusind år.

Desværre går det ikke altid op for museets gæster: Det er

svært at se forskel.

For at tydeliggøre udviklingshistorien

er der behov for at

skabe en fysisk opdeling. Det kan ske ved at etablere en ny

naturhavn, hvor ”vikingeskibene” vises i tilknytning til en

strandeng og et eksperimenterende håndværksmiljø, der

knytter eksperimentalarkæologien tættere sammen med

det arkæologiske originalmateriale i udstillingsbygningen.

De traditionelle både bliver liggende ved de moderne moler

i den eksisterende museumshavn, og de nutidige traditionelle

håndværk opretholdes i det eksisterende bådeværft. Dermed

bliver museumsøen og museumshavnen et tydeligt udgangs-

punkt for den moderne tradition, mens området omkring

udstillingsbygning, strandeng og naturhavn skaber ramme

om det historisk-arkæologiske.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

UDFORDRINGEN

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

UDFORDRINGEN

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Vi har sammen med

Roskilde Kommune

udarbejdet en plan, der i dialog med

samarbejdspartnere,

brugere og borgere

skal skabe grundlaget for

en international arkitektkonkurrence.

Proces og økonomi

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

PROCES OG ØKONOMI

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Proces og økonomi

Hovedfaser

Rammerne for

den internationale arkitektkonkurrence,

f.eks. udbudsform, program og bedømmelse,

vil blive udviklet i en tæt dialog med de

finansielle samarbejdspartnere.

Vikingeskibsmuseet

har sammen med Roskilde Kommune,

Afdeling for By, Kultur og Miljø, udarbejdet en plan, der skal

skabe grundlaget for afholdelse af en international arkitekt-

konkurrence i 2020 og realisering af opførelse af et nyt Vikin-

geskibsmuseum i 2024.

Plan for flytning af Skuldelevskibene

Nationalmuseet kræver på grundlag af en risikovurdering, at

de fem skibe flyttes ud af Vikingeskibshallen forud for byg-

gearbejder. Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet har ud-

arbejdet en foreløbig plan for flytning og midlertidig opbe-

varing af skibene. Da manøvren er forbundet med stor risiko,

har Vikingeskibsmuseet bedt Nationalmuseet om at gennem-

gå og detaljere den eksisterende plan. Nationalmuseet skal

endvidere præcisere de sikringskrav, der stilles til en fremtidig

permanent udstilling af de fem skibe.

Forundersøgelser og analyser

Hovedparten af undersøgelserne forestås af Roskilde Kom-

mune i samarbejde med eksterne rådgivere. De vil skabe et

væsentligt udgangspunkt for at udvikle et projekt, der for-

holder sig til stedets værdier og historie, og til nye bygningers

placering i landskabet.

Arkitektkonkurrencen anslås at vare ca. halvandet år og vil

omfatte følgende hovedfaser:

Konkurrenceplanlægning, valg af udbudsform

Forundersøgelser, forarbejder

Første fase

gennemføres i 2019. Den skal gennem en række

undersøgelser skabe grundlaget for at udarbejde en arkitekt-

konkurrence. Undersøgelserne er finansieret af en bevilling

på i alt 10 mio. kroner på finansloven for 2019. Første fase

omfatter:

Idékonkurrence om formidlingskoncept

Den store internationale interesse for vikingerne og deres

skibe fordrer et internationalt blik på udviklingen af det nye

Vikingeskibsmuseum. Der skal skabes et sammenhængende

univers og formidlingskoncept, som understøtter museets

fortællinger og værdier, afspejler forankringen i det mariti-

me og udtrykker mødet mellem det nordiske og den store

verden.

Museet ønsker at udbyde en idékonkurrence eller et parallel-

opdrag, der inviterer en række udvalgte aktører (udstillings-

og interaktionsdesignere og andre formidlingseksperter) til

at give deres bud på, hvordan visioner og fortællinger kan

tage form. Ud fra de indkomne ideer vil museet formulere et

program til den efterfølgende arkitektkonkurrence.

International arkitektkonkurrence

Vi ønsker at lade de dygtigste arkitekter give deres bud på

udviklingen af et nyt Vikingeskibsmuseum og en helheds-

plan for et samlet museumsanlæg, der understøtter muse-

ets formidlingsvisioner og spiller sammen med by og havn.

En ny bygning til sikring og formidling af Skuldelevskibene

vil være et helt centralt element i konkurrencen. Ambitionen

vil være at opføre en moderne, klimasikret og bæredygtig

bygning af høj arkitektonisk kvalitet og ikonisk karakter. Byg-

ningen skal indpasses følsomt i landskabet, med forståelse

for områdets kvaliteter og historie, og have gennemtænkte

løsninger for udvikling af formidling. Det vil være et krav, at

Skuldelevskibene fortsat kan opleves fra flere niveauer, i et

stort rum og med fjorden som direkte baggrund.

Udskrivning af konkurrence

Konkurrenceperiode

Forhandlingsperiode

Bedømmelse, dommerbetænkning

Offentliggørelse, presse

Efter offentliggørelsen af konkurrencens resultat vil vinderen

blive inddraget i en nærmere bearbejdning af vinderprojektet

i dialog med bygherre og de finansielle samarbejdspartnere.

Udarbejdelse af konkurrenceprogram

EU-udbud, prækvalifikation

Interessentinddragelse

•

Plan for flytning af Skuldelevskibene

Forundersøgelser og analyser

Idékonkurrence om formidlingskoncept

International arkitektkonkurrence

Der skal gennemføres en række undersøgelser af området

for at klarlægge rammerne for et nyt Vikingeskibsmuseum.

Undersøgelserne omfatter bl.a. arkæologi, kortlægning og

analyse af jordforurening, kortlægning af ledningsføringer,

prognoser for vandstand og stormflod, geoteknik mv.

Hertil kommer en overordnet landskabs- og byanalyse.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

PROCES OG ØKONOMI

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

PROCES OG ØKONOMI

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Økonomi

Økonomi og

finansiering

Budgetoverslag

Der skal skabes et realistisk overslag over den økonomiske

ramme for det samlede projekt, som afspejler museets vision

og ambition, samt er en realistisk vurdering af muligheden

for at tilvejebringe finansiering i samarbejde med private

fonde.

aktiviteter, både indendørs og udendørs, hele året, samt en

udvikling af forretningsaktiviteter i den del af museumsom-

rådet, der har gratis adgang. Som et væsentligt element i

det samlede analyse- og planarbejde, udvikles en ny forret-

ningsmodel, som skaber driftsøkonomisk bæredygtighed for

det nye museum.

Staten har allerede bevilget 15o mio. kr.

og Roskilde Kommune 25 mio. kr.

De første store skridt i finansieringen er taget.

Anlægsøkonomi

Et helt foreløbigt skøn over det økonomiske behov antyder,

at vi skal tilvejebringe 550 mio. kroner eks. moms til byg-

ninger, udstillinger og landskabsbearbejdning. Der er afsat

i alt 150 mio. kroner til projektets gennemførelse på finans-

loven, og Roskilde Kommune har givet forhåndstilsagn om

25 mio. kroner.

Estimatet er baseret på oplysninger om kvadratmeterpriser

for bygningsmasse og udstillinger, indhentet fra danske mu-

seer, der har bygget nyt indenfor de seneste fem år. Hertil

kommer en vurdering af omkostningerne ved flytning og

midlertidig opbevaring af Skuldelevskibene samt en frem-

skrivning af tidligere beregninger af omkostninger til land-

skabsbearbejdning fra NIRAS.

Fremtidigt besøgstal

Museet er Roskildes største turistattraktion og har markant

betydning for turisttilstrømningen til lokalområdet. For 10 år

siden havde museet 122.000 besøgende og i 2018 170.000

besøgende, en stigning på 38,5 %. Ca. 60 % er voksne og ca.

40 % børn. 75 % af gæsterne kommer fra udlandet.

Det skitserede projekt tager foreløbigt udgangspunkt i et

besøgstal på 250.000, en stigning på knapt 50 % i forhold til

2018. Estimatet er baseret på analyse af interne og eksterne

data.

Museum hele året

74 % af museets gæster kommer i løbet af fem ’hektiske’

sommermåneder, mens 26 % fordeler sig over syv vinter-

måneder. For at øge museets besøgstal i vintermånederne

og kunne realisere det estimerede besøgstal på 250.000

gæster årligt, skal der i bygninger og landskabsbearbejdning

skabes rum og fleksibilitet til udvikling af nye formidlingstil-

bud. Museet skal fremstå som et levende og aktivt museum

hele året rundt og skabe genbesøg fra internationale og især

nationale og lokale brugere.

Forretningsplan

Museets samlede omsætning på godt 47 mio. kr. er sam-

mensat af offentlige tilskud, donationer og egenindtjening.

De offentlige tilskud er faldende, hvilket stiller krav om en

øget egenindtjening, primært gennem billetsalg og salg i

butik og café. Siden 2000 har museet arbejdet med udvik-

ling af nye forretningsområder, der bidrager med indtægt til

driften, finansierer aktiviteter og fastholder kompetencer.

Egenindtjeningen er steget med 108 % gennem de seneste

år og udgør nu 63 % af museets samlede omsætning.

Projektet skal fokusere på at skabe øgede egenindtægter og

dermed sikre en bæredygtig driftsøkonomi. Det sker gennem

udvikling af adgangsforhold og betalingskoncept, en bedre

serviceoplevelse, fornyet attraktionsværdi i udstillinger og

Kommercielt potentiale

Tællinger på museumsøen anslår, at ca. 350.000 mennesker

årligt færdes gennem området uden at købe billet til muse-

et. Det skaber et markant potentiale for kommercielle aktivi-

teter i et gratisområde, hvor foreningsliv og borgere kan be-

nytte museets faciliteter og rekreative områder.

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

PROCES OG ØKONOMI

ET NYT VIKINGESKIBSMUSEUM

PROCES OG ØKONOMI

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Prospektet

Prospektet er udarbejdet af

Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Direktør Tinna Damgård-Sørensen

[email protected]

+45 46 30 02 84

Tekst: Vikingeskibsmuseet

Grafisk redaktion: Jens V. Nielsen

Fotos: Vikingeskibsmuseet, Werner Karrasch

hvor intet andet er nævnt

Vikingeskibsmuseet er en rejse værd.

Samspillet mellem de fem vikingeskibe, det levende miljø omkring

museumshavnen og sceneriet ved fjorden skaber en enestående baggrund

for museumsoplevelsen.

Lugten af tjære fylder luften. Lyden af stemmer og mange sprog blander

sig med lyden af øksehug og åreslag. Følelsen af fællesskab. Man er mellem

mennesker.

Lyset skifter, vejret skifter. Man prøver, man tænker, og man overrasker sig selv

og hinanden. Perspektivet udvides.

Man mærker, at man er til. At man har brug for mere end tryghed, brød på

bordet og penge i banken.

Man har brug for en indre ild. Museet puster til den.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Vindeboder 12

DK-4000 Roskilde

www.vikingeskibsmuseet.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Meddelelse om materiale fra foretræde med Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune den 20. november 2019

Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Vindeboder 12

DK-4000 Roskilde