Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 32
Offentligt
2104138_0001.png
12. november 2019
Kultur- og sportsdelen af rådsmødet
(uddannelse, ungdom, kultur og sport)
den 21.-22. november 2019
Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for kultur- og
sportsdelens vedkommende fem punkter. Af disse er der ét
kulturpunkt, ét punkt om det audiovisuelle område og tre punkter
om idræt.
Alle punkter er til orientering.
[Pkt. 3 om resolution om den kulturelle dimension af bæredygtig
udvikling]
Hvad angår
punkt 3
om den kulturelle dimension af bæredygtig
udvikling, lægger resolutionsudkastet op til at styrke kulturens
bidrag til bæredygtig udvikling.
For det første ved at medlemslandene udveksler erfaringer og bedste
praksis om, hvordan kunst og kultur kan bidrage til bæredygtighed.
For det andet ved at opfordre Kommissionen til at udarbejde en EU-
handlingsplan om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling.
Selv om kulturområdet f.eks. ikke har ”sit eget” verdensmål for
bæredygtig udvikling, bidrager kunst og kultur til gennemførelse af
flere af verdensmålene
–
f.eks. ved kulturens debatskabende,
uddannende og inkluderende rolle.
Og regeringen støtter, at der sættes fokus på, hvordan kulturens
bidrag til bæredygtighed kan styrkes.
Det havde dog været håbet, at man havde kunnet drøfte mere
indhold og mindre proces.
Men det finske formandskab havde i sit fokus på kultur og
bæredygtighed udtænkt en kompleks og langstrakt proces. Processen
involverede en henstilling om en EU-handlingsplan, der årligt skulle
stille landenes formåen til skue med top- og bundplaceringer.
Heldigvis er henstilling, fælles mål og indikatorer ikke længere en
del af resolutionsudkastet. Fordi det ganske enkelt ikke giver mening
at sætte kulturpolitikker på tværs af EU-landene på en formel og
måle og veje dem op mod hinanden.
Jour. nr. 19/01784-18
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Skriftlig redegørelse for kultur- og sportsdelen af rådsmøde den 21. til 22. november 2019, fra kulturministeren
Europa har en rig kulturel mangfoldighed, som EU’s
kultursamarbejde skal bidrage til at udvikle og respektere. Derfor er
enhver harmonisering af kultur og måden, vi tilrettelægger
kulturpolitikken på, udelukket ifølge traktaten.
Sådan skal det også være fremover.
I Danmark ser vi generelt et stort fokus på bæredygtighed og klima
inden for alle kunstarterne.
Vi har ligeledes en arkitektur- og designbranche i Danmark, for
hvem bæredygtighed er et helt centralt anliggende. Branchen stiller
særligt skarpt på, hvordan vi skal leve sammen i fremtiden med nye
boformer, fællesskaber og byinfrastrukturer.
Inden for musikbranchen og scenekunstbranchen er der også begyndt
at være opmærksomhed på emnet. Det gælder f.eks., hvordan man
reducerer engangsplast og energiforbruget, ligesom hele
transportdelen er under debat.
Statens Kunstfond mærker denne opmærksomhed i de ansøgninger,
de modtager. Og fonden har selv fokus på emnet. Det gælder særligt i
forhold til kunstens evne til at understøtte social bæredygtighed.
F.eks. arbejder fonden med at sende kunstnere ud i udsatte
boligområder og samarbejde tæt med lokale beboere, foreninger og
institutioner om at styrke fællesskab og sammenhængskraft.
Når vi kigger ud i miljøerne og de forskellige områder, sker der rigtig
meget, og er der vilje og lyst til at engagere sig i bæredygtigheden.
Det sætter regeringen stor pris på, for det er også regeringens ønske.
Samlet mener regeringen derfor, at vi fra dansk side kan tilslutte os
det foreliggende resolutionsudkast og opfordringen til, at der blandt
medlemsstaterne generelt er et større fokus på grøn omstilling og
bæredygtighed inden for kulturområdet.
[Pkt. 4 om politisk drøftelse om europæiske kulturelle, kreative og
audiovisuelle industriers styrker, innovationspotentiale og globale
konkurrenceevne]
Dagsordenens
punkt 4
er en politisk drøftelse om ”europæiske
kulturelle, kreative og audiovisuelle industriers styrker,
innovationspotentiale og globale konkurrenceevne”.
Drøftelsen foregår på baggrund af et skriftligt oplæg fra
formandskabet. Oplægget forholder sig mere specifikt til den
Side 2
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Skriftlig redegørelse for kultur- og sportsdelen af rådsmøde den 21. til 22. november 2019, fra kulturministeren
audiovisuelle branche. Der er lagt op til en debat om bl.a., hvilke
udfordringer der er mest presserende på nationalt niveau. Og hvilke
handlinger og politiske tiltag, som EU bør tage for at styrke
konkurrenceevnen på globalt plan for produktion og distribution af
audiovisuelt indhold og medieindhold.
Regeringen finder, at emnet er relevant for det europæiske arbejde
for at styrke konkurrenceevnen for europæisk indholdsproduktion.
Den nationale indholdsproduktion er et konkurrenceparameter
globalt set. Det er derfor vigtigt, at vi fremmer samarbejder og
partnerskaber gennem koproduktioner på europæisk niveau, da det
kan skabe en større økonomisk volumen i produktionerne. Samtidig
er dette med til at sikre en større udbredelse af produktionerne i de
samarbejdende lande.
På
sportsdelen
er der fokus på sportens integritet.
[Pkt. 5 om rådskonklusioner om bekæmpelse af korruption i sporten]
Punkt 5
om udkast til rådskonklusioner om bekæmpelse af
korruption i sporten tager afsæt i, at korruption også er et problem i
sportens verden. Korruption i sporten er ikke et nyt fænomen, og
korruption kan tage mange forskellige former.
Formandskabet har med sit udkast ønsket at fremlægge et sæt
rådskonklusioner, der kan tjene som afsæt for en effektiv adressering
af korruption i sporten
–
både på EU-niveau, nationalt niveau og for
idrætsbevægelsen.
Medlemsstaterne opfordres i den forbindelse bl.a. til efter behov at
iværksætte eller revurdere nationale handlingsplaner om
forebyggelse og bekæmpelse af korruption i sporten med henblik på
at håndhæve en nultolerance politik på området.
Regeringen finder, at bekæmpelse af korruption i sporten er et
vigtigt emne, og deler gerne erfaringer med EU-kolleger.
Generelt ligger det regeringen meget på sinde, at rådskonklusioner
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
kompetencedelingen mellem EU og medlemsstaterne.
Det er vurderingen, at nærværende konklusionsudkast indeholder et
passende niveau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne,
Kommissionen og idrætsbevægelsen, og regeringen agter at tilslutte
sig konklusionsudkastet.
Side 3
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Skriftlig redegørelse for kultur- og sportsdelen af rådsmøde den 21. til 22. november 2019, fra kulturministeren
[Pkt. 6 om konklusioner om beskyttelse af børn i sporten]
Formandskabet har ligeledes sat fokus på beskyttelse af børn i
sporten.
Punkt 6
tager afsæt i, at beskyttelse af børn i sporten skal
forstås i bred forstand
–
dvs. børn skal beskyttes imod alle former for
trusler såsom misbrug, vold, udnyttelse og forsømmelse. Der lægges
dertil bl.a. vægt på, at resultater på området kræver et tæt
samarbejde med statslige og ikke-statslige organisationer på alle
niveauer samt på tværs af forskellige sektorer.
På den baggrund er formålet med konklusionerne at sætte en
passende ramme for, hvordan vi bedst muligt passer på vores børn i
sporten.
Medlemsstaterne opfordres i den forbindelse bl.a. til at sikre
passende retlige og politiske rammer, der kan hjælpe til at beskytte
børn i sporten.
Det er regeringens vurdering, at der er tale om et yderst vigtigt
emne, men som samtidig er af begrænset grænseoverskridende
karakter og derfor ikke er det mest centrale for EU’s
idrætssamarbejde.
Regeringen finder imidlertid, at konklusionsudkastet indeholder et
passende uforpligtende niveau af opfordringer og vedledning til
medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen. Udkastet
respekterer dermed nærhedsprincippet og kompetencedelingen
mellem EU og medlemsstaterne, og regeringen kan samlet set
tilslutte sig udkastet.
[Pkt. 7 om politisk drøftelse om fremme af god forvaltning i sporten]
Som emne for den politiske drøftelse på sportsdelen har det finske
formandskab under
punkt 7
valgt at sætte fokus på fremme af god
forvaltning i sporten.
Formandskabets diskussionsoplæg tager afsæt i vigtigheden af at
sikre god forvaltning i sporten, da sportens mange positive aspekter
såsom sociale og kulturelle aspekter ellers er i fare for at blive
undermineret.
Der ses stor vilje i idrætsbevægelsen til at efterleve principper som
god forvaltning, men samtidig står sporten over for store
udfordringer i form af en stigende kommercialisering og store
finansielle interesser i sporten.
Side 4
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Skriftlig redegørelse for kultur- og sportsdelen af rådsmøde den 21. til 22. november 2019, fra kulturministeren
Fra dansk side har vi noteret os formandskabets ønske om at drøfte
emnet, og Danmark vil bidrage positivt til drøftelsen med
udgangspunkt i vores nationale erfaringer.
Først og fremmest vil regeringen pege på, at vi i Danmark ikke
oplever store udfordringer med god forvaltning i sporten, men det er
et opmærksomhedspunkt, som vi selvfølgelig ser med alvor på.
For at sikre god forvaltning i sporten anvender Kulturministeriet
rammeaftaler med de af sportens aktører, der modtager offentlige
midler.
Rammeaftalerne har til formål at skabe en passende sikkerhed for,
at modtageren opfylder lovgivningens krav og aktuelle politiske
målsætninger, herunder at de offentlige midler, som institutionerne
modtager, anvendes som tiltænkt. Rammeaftalerne opstiller
passende mål for tildelingen af midler, og her kan bl.a. god
forvaltning opstilles som mål.
Med hensyn til hvad der på EU plan kan gøres for at fremme god
forvaltning i sporten, vil regeringen fremhæve videndeling i allerede
eksisterende fora, ligesom det også kan være relevant at indgå i
dialog med idrætsbevægelsen.
Endvidere kan EU-samarbejdet også
–
hvor det er passende og med
respekt for kompetencedelingen mellem EU og medlemsstaterne
–
bidrage positivt ved i internationale sammenhænge at koordinere
medlemsstaterne imellem. Dette for at sikre, at god forvaltning
vægtes.
[”Siden sidst”: Orientering om præjudiciel sag for EU-Domstolen
vedrørende TV 2’s betaling af ulovlighedsrenter
(C-445/19)]
Til slut vil regeringen
under ”siden sidst” orientere
om, at den
danske stat den 2. oktober 2019 har afgivet indlæg i den
præjudicielle sag ved EU-Domstolen
vedrørende TV 2’s betaling af
ulovlighedsrenter.
Folketingets Kulturudvalg blev orienteret herom i notat fremsendt
den 30. september 2019.
Det er forventningen, at EU-Domstolen vil afsige dom i sagen
omkring årsskiftet 2020/2021, hvorefter Østre Landsret vil genoptage
sagen. Regeringen vil holde Europaudvalget orienteret om
udviklingen i sagen ved Domstolen.
Side 5
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Skriftlig redegørelse for kultur- og sportsdelen af rådsmøde den 21. til 22. november 2019, fra kulturministeren
Side 6