Se vedlagte høringsliste
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
5. november 2019
Høring over forslag til lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed og lov om film (gennemførelse af direktivet om
audiovisuelle medietjenester m.v.)
Ministerrådet vedtog den 6. november 2018 en ændring af EU-direktivet om
audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). Ændringsdirektivet skal gennemføres i
medlemslandene senest den 19. september 2020.
Lovforslaget har til hovedformål at gennemføre dele af ændringsdirektivet i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film. Med lovforslaget foreslås det bl.a.:
at indføre en regulering af videodelingsplatformstjenester for så vidt angår
skadeligt eller ulovligt indhold og audiovisuel kommunikation (reklamer,
sponsorering, produktplacering mv.),
at etablere et system for aldersmærkning af programindhold på fjernsyn og on
demand-audiovisuelle medietjenester med henblik på beskyttelse af
mindreårige mod skadeligt indhold,
at indføre krav til udbydere af fjernsyn og on demand-audiovisuelle
medietjenester om at gøre programindhold tilgængeligt for personer med
handicap, og
at indføre pligt for udbydere af on demand-audiovisuelle medietjenester til at
lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet.
Lovforslaget skal fremsættes for Folketinget primo februar 2020. Hermed sendes
lovudkastet i offentlig høring. Der vedlægges lovudkast samt høringsliste.
Kulturministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest
tirsdag den 3. december 2019.
Høringssvar bedes sendt til
med henvisning til ”Høring over lovudkast –
gennemførelse af AVMS-direktivet,
j.nr. 18/02123”. Eventuelle spørgsmål til
lovudkastet kan rettes til undertegnede på tlf. 22759366.
Med venlig hilsen
Pernille Rahbek
Chefkonsulent
Dok. nr. 18/02123-131