Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2102593_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
8. november 2019
Folketingets Retsudvalg har den 11. oktober 2019, efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 60
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil kulturministeren indhente en redegørelse fra Danmarks Radio om den aflyste
dokumentar ”Gangster”, idet det især ønskes belyst, hvorfor dokumentaren
er blevet
aflyst, hvem der har truffet afgørelsen og med hvilken begrundelse, og om aflysningen
handler om indholdet og at DR således forsøger at holde vigtig information tilbage fra
offentligheden, og vil ministeren samtidig undersøge, om dokumentaren kan vises på en
anden platform
i det mindste som en privat forevisning for medlemmerne
Retsudvalget,
jf. artiklen ”Efter 42
år
i DR og et hav af priser: Stor dokumentarist siger
op og »Gangster«-dokumentar
skrottes” fra Berlingske.dk
den 11. oktober 2019?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DR, der har redegjort for sagen som følger:
”DR
har i lighed med andre ansvarlige publicistiske medier høje standarder ift. at sikre,
at journalistisk kvalitet, etik og interne procedurer for godkendelse af de journalistiske
metoder er i orden og i overensstemmelse med interne etiske retningslinjer. Det
betyder, at der kan opstå situationer, hvor DR bliver nødt til at indstille projekter, som
ikke lever op til disse standarder. Sådanne situationer kan opstå generelt i DR’s arbejde
med det journalistiske indhold og særligt, når der er tale om vanskelige undersøgende
og afdækkende journalistiske projekter, herunder i vanskelige miljøer.
Dok. nr. 19/03045-5
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 28: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 60 om en DR-dokumentar ("Gangster"), fra kulturministeren
2102593_0002.png
Som DR også har udtalt i pressen, ønsker DR ikke at kommentere forløbet i den
konkrete sag, som der henvises til i spørgsmålet, idet der er tale om konkrete
personaleforhold, og fordi eventuelle konflikter mellem chef og medarbejder i DR skal
kunne håndteres i et fortroligt rum.
DR kan dog oplyse, at DR har afsøgt en lang række muligheder for at færdiggøre den
konkrete dokumentar i et andet regi end det oprindelige. Det er indtil videre ikke
lykkedes, men afsøgningen af disse muligheder er ikke endeligt afsluttet.
Der kan således ikke konkluderes endeligt på, om dokumentaren kan færdiggøres og
eventuelt vil kunne bringes.
Da der således ikke foreligger en endelig dokumentar, og der ikke er truffet beslutning
om, hvor vidt materialet skal publiceres, er der ikke mulighed for en privat forevisning
for medlemmerne af Folketingets Retsudvalg.”
Jeg skal henholde mig til DR’s redegørelse.
Rasmus Prehn
Side 2