KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 27
Offentligt

5. november 2019

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Kultur og sport

3. Resolution fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, for-

samlet i Rådet, om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling

–

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

4. Europæiske kulturelle, kreative og audiovisuelle industriers styrker, innovationspo-

tentiale og globale konkurrenceevne

–

side 5

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

5. Rådskonklusioner om bekæmpelse af korruption i sporten

–

side 8

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

6. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, om beskyttelse af børn i sporten

–

side 12

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

7. Fremme af god forvaltning i sporten

–

side 15

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Jour. nr. 19/01784-9

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Ad 3. Resolution fra Rådet og fra repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om den kulturelle dimension af bæredygtig

udvikling

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til resolution om den kulturelle dimension af bæ-

redygtig udvikling.

Resolutionsudkastet skal bl.a. ses med baggrund i formandskabets tværgående fokus på

bæredygtig udvikling og Det Europæiske Råds nye strategiske dagsorden for 2019-2024,

herunder prioriteten om opbygning af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Eu-

ropa. Endvidere skal udkastet ses som et bidrag til arbejdet i EU-regi med gennemførel-

sen af FN’s verdensmål

for bæredygtig udvikling.

Udkastet tager udgangspunkt i, at kulturområdet på forskellig vis bidrager til bæredyg-

tig udvikling og opfordrer Kommissionen til at udvikle en EU-handlingsplan om den

kulturelle dimension af bæredygtig udvikling og integrere

handlingsplanen i EU’s gene-

relle strategi for gennemførelsen af 2030-dagsordenen. Hvor formandskabet oprindeligt

havde lagt op til at foreslå Kommissionen at udarbejde et udkast til en Rådshenstilling,

der skulle lede til en handlingsplan for kultur og bæredygtighed med fastlæggelse af

fælles mål og indikatorer, ligger der i det foreliggende udkast en mere åben opfordring

til Kommissionen med hensyn til valg af instrument. Indholdsmæssigt giver resoluti-

onsudkastet detaljerede forslag til, hvad der kan indgå i handlingsplanen og lægger

f.eks. op til, at handlingsplanen kan basere sig på princippet om evidensbaseret politik-

udvikling med henblik på at fremme den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling.

Regeringen støtter formandskabets ambitioner om sætte fokus på bæredygtighed på

tværs af de forskellige politikområder, herunder også på kulturområdet. Regeringen

lægger samtidig vægt på, at et EU-samarbejde om kultur og bæredygtig udvikling gen-

nemføres ved hjælp af eksisterende fora for udveksling af bedste praksis frem for en

tung og bureaukratisk proces, der har et længere tidsperspektiv, og som ikke er i sam-

klang med den stærke medlemsstatskompetence på kulturområdet.

Resolutionsudkastet er sat på dagsorden til vedtagelse på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019. Et resolutionsudkast ventes i sidste

ende at blive vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Resolutionsudkastet skal ses med baggrund i det finske formandskabs tværgående

fokus på bæredygtighed i alle politikker, deriblandt på kulturområdet. Formandskabet

Side 2

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

peger i sit program f.eks. på, at fællesnævneren for alle EU-initiativer bør være bære-

dygtighed og gennemførelse af 2030-bæredygtighedsdagsordenen.

Endvidere skal udkastet bl.a. ses i sammenhæng med Det Europæiske Råds nye stra-

tegiske dagsorden for 2019-2024, som under prioriteten om opbygning af et klimaneu-

tral, grønt, retfærdigt og socialt Europa bl.a. sætter fokus på kultur og kulturarven.

Udkastet kan derudover bl.a. ses i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske

Råd fra oktober 2018, der understreger EU og dets medlemsstaters fulde opbakning til

2030-verdensmålene

og deres gennemførelse. Rådskonklusionerne ”På vej mod en sta-

dig mere bæredygtig Union i 2030” fra april 2019 peger ligeledes

blandt flere områder

på kulturområdet som katalysator for at opnå en stadig mere bæredygtig økonomi i

EU.

3. Formål og indhold

Udkastet til resolution har til formål at synliggøre og styrke kulturens bidrag til bære-

dygtig udvikling ved at lægge op til at fremme samarbejdet om den kulturelle dimensi-

on af bæredygtig udvikling.

Konkret lægger resolutionsudkastet for det første op til, at medlemsstaterne på for-

skellig vis fremmer og videreudvikler kulturens bidrag til bæredygtighed; f.eks. ved at

revidere kulturpolitikker med det formål at maksimere politikkernes bidrag til bære-

dygtighed, at støtte initiativer fra kultursektoren, der sætter fokus på bæredygtighed,

at udveksle erfaringer og god praksis i regi af en arbejdsgruppe om kultur og bæredyg-

tighed, der kan nedsættes og arbejde på grundlag af en såkaldt åben koordinationsme-

tode (ÅKM-arbejdsgruppe), at samarbejde med de øvrige europæiske institutioner og

andre interessenter for at frigøre kulturens potentiale i forhold til bæredygtighed mv.

For det andet opfordrer udkastet til resolution Kommissionen til at udvikle en hand-

lingsplan på EU-niveau om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling og lade

handlingsplanen indgå i EU’s samlede strategi for gennemførelse af FN’s verdensmål.

Udkastet til resolution foreslår endvidere, at handlingsplanen kan:



Sikre

kulturområdets levering på bæredygtighedsmålene på kulturområdet og

frigøre kulturens fulde potentiale i forbindelse med fremme af bæredygtighed,

ligesom handlingsplanen kan bidrage til at

fremme

sammenhæng mellem kul-

turpolitik og bæredygtig udvikling.



Bygge på

det hidtidige arbejde i regi af Rådets arbejdsplan for kultur og Kom-

missionens europæiske kulturdagsorden fra maj 2018.



Sikre

sammenhæng i

EU’s kultur-

og kulturrelaterede foranstaltninger og til-

gange med henblik på at maksimere kulturområdets bidrag til gennemførelse af

verdensmålene for bæredygtig udvikling på kulturområdet.

Side 3

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019



Fremlægge

passende forslag til ændringer af det eksisterende arbejde med kul-

tur og bæredygtighed eller

iværksætte

nye indsatser.



Anvende

princippet om evidensbaseret politikudvikling, hvor det er passende.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af resolutionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Resolutionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, erhvervsøkonomien, samfundsøkonomien eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Resolutionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 28. oktober 2019. Høringen gav ikke anledning til bemærk-

ninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets initiativ til at sætte kultur og bæredygtighed på dagsordenen bakkes

op af alle lande.

En gruppe af lande støtter endvidere formandskabets oprindelige ønske om med reso-

lutionsudkastet at bane vejen for få vedtaget en Rådshenstilling, der efterfølgende kan

føre til en handlingsplan for kultur og bæredygtighed med dertil hørende overvåg-

ningsramme med mål og indikatorer.

En anden gruppe lande kan ikke bakke op om den oprindeligt foreslåede fremgangs-

måde, der vurderes at være for kompleks og have et langt tidsperspektiv. Endvidere

finder denne gruppe af lande, at den foreslåede metode ikke er passende for kulturom-

rådet, hvor der er en stærk medlemsstatskompetence, og hvor det vanskeligt, som op-

rindeligt foreslået, giver mening at opstille ensartede mål i forhold til f.eks. kultur og

bæredygtighed. I stedet foreslår gruppen af lande, at der arbejdes med kultur og bære-

dygtighed i eksisterende samarbejdsfora som f.eks. i arbejdsgrupper, der arbejder ud

fra den såkaldte åbne koordinationsmetode (ÅKM-arbejdsgrupper) Disse arbejdsgrup-

per har f.eks. fokus på erfaringsudveksling og udveksling af bedste praksis og udarbej-

Side 4

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

delse af kortlægninger, anbefalinger, idékataloger, håndbøger mv. Endelig peger grup-

pen af lande på, at udkastet til resolution mangler inddragelse af interessenter og ci-

vilsamfundet, og en række af landene ønsker derfor, at Kommissionen som input til

samarbejdet om kultur og bæredygtighed iværksætter en bred offentlig høring om kul-

tur og bæredygtighed eller får udarbejdet en undersøgelse eller lignende om temaet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formandskabets ambitioner om at sætte fokus på kultur og bære-

dygtighed og peger på, at kulturområdet på forskellig vis kan bidrage positivt til

fremme af bæredygtig udvikling. F.eks. gennem arkitekturens fokus på bæredygtigt og

grønt byggeri og kunstneres fokus på valg af bæredygtige materialer eller genbrug af

materialer. Kulturområdet kan ligeledes bidrage til at skabe debat om behovet for at

ændre adfærd til fordel for bæredygtighed og grøn omstilling

–

f.eks. gennem film,

kunstværker, scenekunst mv.

Regeringen finder samtidig, at selv om formandskabets initiativ om en europæisk sa-

marbejdsramme for kulturel bæredygtighed er fuld af gode intentioner, er initiativet

kommet til at handle langt mere om proces end indhold. Regeringen noterer sig i den

forbindelse, at det oprindelige forslag om at opfordre Kommissionen til at udarbejde en

handlingsplan om kultur og bæredygtighed med mål og indikatorer havde et længere

tidsperspektiv, ligesom regeringen ikke er overbevist om, at det giver mening at fast-

lægge ensartede mål for kulturområdet på tværs af Europa. Regeringen peger i den

forbindelse på, at den åbne opfordring til Kommissionen om at udarbejde en hand-

lingsplan med detaljerede forslag til, hvad handlingsplanen kan bestå af, ikke harmo-

nerer med, at der på kulturområdet er en stærk medlemsstatskompetence, hvor EU

alene kan understøtte medlemsstaternes indsatser, uden at der på nogen måde kan

ske nogen form for harmonisering. Dertil kommer, at der på tværs af de europæiske

lande er en stor mangfoldighed med hensyn til, hvordan man tilrettelægger kulturpoli-

tikken og kulturområdet på, som bør respekteres.

Regeringen lægger på den baggrund vægt på, at et EU-samarbejde om kultur og bære-

dygtig udvikling gennemføres ved hjælp af eksisterende fora for udveksling af bedste

praksis.

Det er bl.a. med Danmarks indsats lykkedes at få elementer som fælles indikatorer ud

af teksten, ligesom det i en sen fase er blevet tydeliggjort, at EU-handlingsplanen kun

skal omhandle tiltag på EU-niveau.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Ad 4. Europæiske kulturelle, kreative og audiovisuelle industriers styrker,

innovationspotentiale og globale konkurrenceevne

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Side 5

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse over emnet ”europæiske

kulturelle,

kreative og audiovisuelle industriers styrker, innovationspotentiale og globale kon-

kurrenceevne” på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur) den 21.-22. november

2019.

Til brug for drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende

spørgsmål:

1. Hvilke udfordringer for kulturelle og kreative industrier og mere specifikt den

audiovisuelle branche er mest presserende på både nationalt og europæisk niveau?

Hvilke styrker hos disse industrier er mest vigtige?

2. Hvilke handlinger og politiske tiltag bør EU tage for bæredygtigt at styrke EU’s

globale konkurrenceevne inde for produktion og distribution af audiovisuelt indhold

og medieindhold?

Regeringen ser positivt på muligheden for at udveksle synspunkter om emnet. Rege-

ringen vil i drøftelsen tage udgangspunkt i, at det er vigtigt, at vi fortsat arbejder

for at fremme de bedst mulige rammer for kulturelle og kreative industrier og, her-

under europæisk indholdsproduktion.

Regeringen mener, at europæisk indholdsproduktion fremmer innovationen i de

audiovisuelle industrier og samtidig er et parameter i den globale konkurrence.

2. Baggrund

Det finske formandskab har foreslået en politisk drøftelse om europæiske kulturel-

le, kreative og audiovisuelle industriers styrker, innovationspotentiale og globale

konkurrenceevne på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22.

november 2019.

Punktet skal ses med baggrund i formandskabets fokus på at drøfte, hvorledes de

europæiske kulturelle og kreative industriers

–

og særligt den audiovisuelle indu-

stris

–

konkurrencedygtighed, synlighed og innovationskapacitet kan styrkes.

Formandskabet peger på, at EU har anvendt en række tiltag i form af regulering,

støtteprogrammer mv. for at fremme den europæiske audiovisuelle industris kon-

kurrenceevne og den kulturelle og sproglige mangfoldighed. Samtidig finder for-

mandskabet det vigtigt at drøfte og styrke supplerende midler til at øge sektorens

konkurrencedygtighed og innovation.

Formandskabet afholdt den 10.-11. september 2019 en konference i Helsinki under

overskriften ”Creation, Innovation and Promotion –

Competitiveness of European

Audiovisual Industry”. Hovedformålet med konferencen var at danne fælles ud-

gangspunkt for en diskussion om, hvordan man styrker europæisk indholdspro-

duktion i det kommende årti. Konferencen afsøgte muligheder for at skabe en fæl-

les europæisk vision for en styrkelse af konkurrenceevnen for de audiovisuelle og

Side 6

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

kreative industrier. Udgangspunktet for denne diskussion var at fastholde talent

som en vigtig faktor.

For bedst at udnytte den europæiske innovationskraft og styrke den europæiske

audiovisuelle sektor foreslog konferencen at have fokus på følgende tre faktorer:



Mennesker

–

investeringer i talent og kompetencer.



Partnerskaber

–

markedet kræver at der skaleres op i industrierne.



Politik

–

en politik der passer til den digitale tidsalder.

Med udgangspunkt i konferencen finder formandskabet, at løsninger på europæisk

niveau kan findes ved at øge Europas innovationspotentiale og ved at fremme

samarbejde og partnerskaber.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg med følgende

spørgsmål:

1. Hvilke udfordringer for kulturelle og kreative industrier og mere specifikt den

audiovisuelle branche er mest presserende på både nationalt og europæisk niveau?

Hvilke styrker hos disse industrier er mest vigtige?

2. Hvilke handlinger og politiske tiltag bør EU tage for bæredygtigt at styrke EU’s

globale konkurrenceevne inden for produktion og distribution af audiovisuelt ind-

hold og medieindhold?

3. Formål og indhold

Punktet har til formål at skabe mulighed for, at ministrene deler synspunkter om,

hvordan man bedst kan fremme konkurrenceevnen for europæisk audiovisuelt

indhold og medieindhold.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Punktet om den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Punktet om den politiske drøftelse vurderes ikke i sig selv at have væsentlige øko-

nomiske konsekvenser og vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige

konsekvenser for EU´s budget, statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

Side 7

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Punktet om den politiske drøftelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 28. oktober 2019. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at emnet er relevant for det europæiske arbejde for at styrke

konkurrenceevnen for europæiske kulturelle, kreative og audiovisuelle industrier.

audiovisuelt og medieindhold. Regeringen mener, at det er vigtigt, at vi fortsat

arbejder for at fremme de bedst mulige rammer for kulturelle og kreative industri-

er, specielt den europæiske indholdsproduktion.

Regeringen mener, at europæisk indholdsproduktion fremmer innovationen i de

audiovisuelle industrier og samtidig er et parameter i den globale konkurrence.

Regeringen finder det derfor vigtigt, at samarbejder og partnerskaber på europæi-

ske niveau fremmes mest muligt f.eks. gennem koproduktioner mellem medlems-

staterne. Koproduktioner er ofte nødvendige, når det kommer til finansiering af

større nationale produktioner og til en større udbredelse af værkerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad 5. Rådskonklusioner om bekæmpelse af korruption i sporten

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det finske formandskab har fremlagt udkast til rådkonklusioner vedrørende be-

kæmpelse af korruption i sporten.

Udkastet tager afsæt i, at korruption, ligesom det er tilfældet for andre forhold i

samfundet, er et problem i sportens verden. Korruption i sporten er ikke et nyt fæ-

nomen, og korruption kan tage mange forskellige former såsom bestikkelse, magt-

misbrug og hvidvask, ligesom korruptionen i sporten særligt har udviklet sig i lyset

af den stigende kommercialisering i sportens verden.

Side 8

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Korruption i sport er til skade for sportens integritet og har potentiale til at under-

grave tilliden til regeringer, offentlige institutioner og demokratiet generelt.

EU er opmærksom på problematikken om korruption i sporten, men der foreligger

endnu ingen overordnet EU-tilgang til, hvordan korruption bedst håndteres inden

for sportsområdet.

Hensigten med de fremlagte rådskonklusioner er at vedtage et sæt konklusioner, der

kan tjene som et fælles afsæt i kampen mod korruption i sporten.

Der lægges her særlig vægt på, at en effektiv adressering af korruption i sporten

nødvendiggøre, at både nationale, internationale og private aktører tager ansvar i

kampen mod korruption. Der lægges ligeledes vægt på vigtigheden af good gover-

nance i både den private og offentlig sektor.

På denne baggrund inviterer konklusionsudkastet på forskellig vis medlemsstater-

ne, Kommissionen og idrætsbevægelsen til at adressere korruption i sportens verden.

Konklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 21.-22. november 2019.

2. Baggrund

Det finske formandskab har som hovedindsatsområder på sportsområdet valgt tre

forskellige emner, hvoraf det ene vedrører gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for

sport for perioden 1. juli 2017 til 31. december 2020. Arbejdsplanen fremhæver tre

hovedfokusområder, som medlemsstaterne og Kommissionen skal give høj prioritet

i perioden. Nærværende udkast til konklusioner om bekæmpelse af korruption i

sporten er udarbejdet med afsæt i hovedfokusområdet

’Sportens integritet’.

3. Formål og indhold

Afsættet for konklusionerne er, at korruption, ligesom det er tilfældet for andre

forhold i samfundet, er et problem i sportens verden. Korruption i sporten er ikke

et nyt fænomen, og korruption kan tage mange forskellige former såsom bestikkel-

se, magtmisbrug og hvidvask, ligesom korruptionen i sporten særligt har udviklet

sig i lyset af den stigende kommercialisering af sporten.

På den baggrund er formålet med rådskonklusionerne at give et afsæt for en effek-

tiv adressering af korruption i sporten, - både på EU-niveau, nationalt niveau og

for idrætsbevægelsen.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne i overensstemmelse med

nærhedsprincippet og på de relevante niveauer til:

a. at tilskynde og fremme tiltag og aktiviteter med henblik på at forebygge og

forbyde repressalier samt introducere beskyttelsesforanstaltninger for whistle-

blowers mht. suspension, degradering, trusler eller andre former for repressa-

lier.

Side 9

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

b. at efter behov iværksætte eller revurdere nationale handlingsplaner om fore-

byggelse og bekæmpelse af korruption i sporten med henblik på at håndhæve

en nultolerance politik på området - både i den offentlige og private sektor.

c. i fællesskab med Kommissionen at afsøge løsninger på den fastlåste situation

for så vidt angår Europarådets konvention mod matchfixing som trådte i kraft

den 1. september 2019, med henblik på at gøre det muligt for EU og medlems-

staterne at afslutte deres respektive ratificeringsprocedure og tiltræde konven-

tionen så hurtigt som muligt.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. Kommissionen til:

a. at fremme samarbejde med og mellem medlemsstaterne samt med andre inter-

nationale organisationer og netværk for at øge opmærksomheden på samarbej-

det og de resultater der følger heraf.

b. at facilitere og styrke dialogen mellem offentlige myndigheder og sportsbevæ-

gelsen om bekæmpelse af korruption i sporten.

c. at gør brug af den sportsrelaterede finansieringsdel af Erasmus+ programmet

(2014-2020) for at fremme forebyggende foranstaltninger i forhold til bekæm-

pelse af korruption i sporten og udveksling af god praksis og politiker imellem

medlemsstaterne og relevante interessenter.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. idrætsbevægelsen til:

a. at vedtage bæredygtige tilgange for så vidt angår good governance og forpligte

sig til et adfærdskodeks for good governance.

b. at sætte fokus på forebyggelse af korruption i sporten, facilitere uddannelse og

træning, indføre anbefalinger og udbrede eksempler på god praksis i forhold til

forebyggelse af korruption i sporten, herunder om good governance, på alle ni-

veauer internationalt og nationalt.

c. at vedtage passende disciplinære forskrifter og processer med henblik på at

indføre sanktioner for dem, der er involveret i korruption samt beskytte whist-

le-blowers.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Side 10

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konse-

kvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 28. oktober 2019. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

Udkastet til rådskonklusioner har desuden været sendt i høring hos idrætsorgani-

sationerne DIF, DGI og Firmaidrætten samt Idrættens Analyseinstitut (Idan) her-

under Play the Game, Team Danmark, Antidoping Danmark, Sportevent Den-

mark, International Sport and Culture Association (ISCA) og Lokale- og Anlægs-

fonden (LOA).

Flere interessenter har udtrykt opbakning til adresseringen af korruption i spor-

ten.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til udkastet til rådskonklusio-

ner.

Fra dansk side har der været arbejdet aktivt for at sikre en ordlyd i rådskonklusi-

onsudkastet, som er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens tilgang til idrætssamarbejdet i EU er, at man fra dansk side især har

fokus på emner af grænseoverskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en

klar merværdi.

Regeringen finder, at netop emnet bekæmpelse af korruption i sporten er et emne

af grænseoverskridende karakter, som passende kan adresseres på EU-niveau.

Det er imidlertid et opmærksomhedspunkt for regeringen, at rådskonklusioner er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet og kompetencedelingen mellem EU og

medlemsstaterne.

For så vidt angår nærværende udkast til rådskonklusioner, finder regeringen dog

samlet set, at det foreliggende konklusionsudkast indeholder et passende niveau af

opfordringer og vejledning til medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægel-

sen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 11

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Ad 6. Konklusioner fra Rådet og fra repræsentanterne for medlems-

staternes regeringer, forsamlet i Rådet om beskyttelse af børn i sporten

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det finske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner vedrørende beskyttelse

af børn i sporten

Udkastet tager afsæt i, at beskyttelse af børn i sporten er en forudsætning for, at

børn kan få glæde af sport. Tilsvarende er det vigtigt at føre en aktiv livsstil allerede

fra barns ben af. Det fremgår videre af TEUF art. 165 om sport mv., at der skal

arbejdes for beskyttelse af fysiske og moralske integritet hos sportsfolk, især når det

gælder de yngste. Udkastet tager endvidere udgangspunkt i, at beskyttelse af børn i

sporten skal forstås i bred forstand, hvorved børn skal beskyttes imod trusler som

misbrug, vold, udnyttelse og forsømmelse. Endelig lægges der vægt på, at medlems-

staterne fortsat bør spille en nøglerolle i strategisk politikudvikling og sikre passen-

de lovgivningsmæssige rammer for beskyttelse af børn, ligesom bæredygtige resulta-

ter på området nødvendiggøre et tæt samarbejde med statslige og ikke-statslige or-

ganisationer på alle niveauer samt på tværs af forskellige sektorer.

Hensigten med det fremlagte udkast er at vedtage et sæt konklusioner, der kan med-

virke til at sikre passende rammer for beskyttelse af børn i sporten.

På denne baggrund inviterer konklusionsudkastet på forskellig vis medlemsstater-

ne, Kommissionen og idrætsbevægelsen til at fremme beskyttelsen af børn i sporten

Konklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 21.-22. november 2019.

2. Baggrund

Det finske formandskab har som hovedindsatsområder på sportsområdet valgt tre

forskellige emner, hvoraf det ene vedrører gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for

sport for perioden 1. juli 2017 til 31. december 2020. Arbejdsplanen fremhæver tre

hovedfokusområder, som medlemsstaterne og Kommissionen skal give høj prioritet

i perioden. Nærværende udkast til konklusioner om beskyttelse af børn i sporten er

udarbejdet med afsæt i hovedfokusområdet

’Sportens integritet’.

3. Formål og indhold

Afsættet for konklusionerne er at sætte en ramme for, hvordan børn bedst muligt

beskyttes i sporten. Beskyttelse af børn i sporten forstås i bred forstand, hvorved

børn skal beskyttes imod trusler som misbrug, vold, udnyttelse og forsømmelse.

Der lægges dertil vægt på medlemsstaterne rolle i at forestå politikudvikling og

sikre passende lovgivningsmæssige rammer for beskyttelse af børn, ligesom resul-

Side 12

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

tater på området kræver et tæt samarbejde med statslige og ikke-statslige organi-

sationer på alle niveauer samt på tværs af forskellige sektorer.

På den baggrund er formålet med konklusionerne at sikre passende rammer for

beskyttelse af børn i sporten.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne i overensstemmelse med

nærhedsprincippet og på de relevante niveauer til:

a. at sikre passende retlige og politiske rammer, der kan støtte udviklingen af

praktiske foranstaltninger indrettet til at adressere beskyttelse af børn i spor-

ten.

b. at overveje at iværksætte foranstaltninger, der sætter fokus på emnet og indfø-

rer lærings og træningsforanstaltninger såsom politiske retningslinjer, uddan-

nelsesværktøjer, adfærdskoder, kampagner og udveksling af bedste praksis

målrettet børn, familier, sportsorganisationer og trænere, der arbejder med

børn i sporten med henblik på at forebygge fysiske og mentale overgreb på

børn.

c. at tilskynde sportsorganisationer til at udvikle foranstaltninger, der kan værne

om børn i sporten såsom uddannelsesprogrammer, adfærdskoder, opfølgning og

retningslinjer med procedurer for håndtering af anklager om overgreb.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. Kommissionen og medlemsstaterne inden for

deres respektive kompetenceområder til:

d. at støtte, fremme og formidle studier og publikationer om beskyttelse af børn i

sporten.

e. at fremme udveksling af bedste praksis, særligt gennem sportsorganisationer, i

forhold til beskyttelsesforanstaltninger og forebyggende beskyttelsesforan-

staltninger imod seksuelle overgreb og fremme en tolerant og respektful opfør-

sel i sporten samt bekæmpe mobning.

f. at fremme samarbejdet med internationale statslige og ikke-statslige aktører

såsom Europarådet og UNICEF.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. idrætsbevægelsen til:

a. at udvikle værktøjer, der skal sikre, at børn er sikre og føler sig sikre, og at de

bliver hørt, behandlet retfærdigt og respektfuldt og kan opbygge et sundt selv-

værd.

b. at implementere passende beskyttelsesforanstaltninger for at reducere risikoen

for overgreb mod børn, både fysiske og mentale.

c. at i henhold til relevante retlige rammer implementere baggrundstjek af løn-

nede og frivillige medarbejdere der arbejder med børn.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side 13

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for

EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kultur-

politiske spørgsmål med frist den 28. oktober 2019. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

Konklusionsudkastet har desuden været sendt i høring hos idrætsorganisationerne

DIF, DGI og Firmaidrætten samt Idrættens Analyseinstitut (Idan) herunder Play

the Game, Team Danmark og Antidoping Danmark, Sportevent Denmark, Interna-

tional Sport and Culture Association (ISCA) og Dansk Skoleidræt.

Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til udkastet til konklusioner.

Fra dansk side har der været arbejdet aktivt for at sikre en ordlyd i konklusions-

udkastet, som er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens tilgang til idrætssamarbejdet i EU er, at man fra dansk side især har

fokus på emner af grænseoverskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en

klar merværdi.

Regeringen finder, at beskyttelse af børn i sporten er et vigtig emne, men af be-

grænset grænseoverskridende karakter og er derfor skeptisk over for udarbejdelse

af konklusioner om emnet. Regeringen støtter dog erfaringsudveksling af gode

tiltag, der understøtter beskyttelse af børn, eksempelvis informationer mellem

regeringer om tiltag eller ordninger som eksempelvis de danske regler om børneat-

tester (attester, der skal indhentes hos politiet, på personer der ved ansættelse

Side 14

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

eller frivilligt hverv får direkte kontakt med børn under 15 år). Det kan også være

relevant med erfaringsudveksling mellem sportsorganisationer.

Det er et opmærksomhedspunkt for regeringen, at konklusioner er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet og kompetencedelingen mellem EU og medlemssta-

terne.

For så vidt angår nærværende udkast til konklusioner finder regeringen samlet

set, at det foreliggende konklusionsudkast indeholder et passende niveau af opfor-

dringer og vejledning til medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen,

idet regeringen gerne ser, at erfaringsudvekslingen mellem regeringerne kommer

tydeligere frem.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 7. Fremme af god forvaltning i sporten

KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse på sportsdelen af rådsmødet (ud-

dannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

over emnet ”fremme

af god forvaltning i sporten”.

Til drøftelsen har formandskabet fremlagt et skriftligt oplæg, der sætter fokus på

vigtigheden af at sikre god forvaltning i sporten, da sportens mange positive aspek-

ter såsom sociale, kulturelle og fysiske aspekter ellers er i fare for at blive undermi-

neret, ligesom en stigende kommercialisering i sportens verden forstærker behovet

for god forvaltningsførelse i sporten. Til drøftelsen har formandskabet stillet følgen-

de spørgsmål:

1. Hvordan kan de offentlige myndigheder og sportsbevægelsen samarbejde på EU-

og medlemsstatsniveeau med henblik på at styrke og fremme god forvaltning inden

for sporten?

2. Hvilke fordele kan samarbejde på EU-niveau give med hensyn til at fremme god

forvaltning inden for sporten?

Regeringen ventes at deltage i drøftelsen med afsæt i egne erfaringer, hvor særligt

dansk idræts store grad af autonomi vil blive fremhævet.

2. Baggrund

Side 15

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Det finske formandskab sætter i sit skriftlige oplæg fokus på vigtigheden af at sik-

re god forvaltning i sporten, og med afsæt i papiret inviteres ministrene til at dele

bedste praksis og eksempler på løsninger, der kan fremme god forvaltning i spor-

ten.

Emnet for den politiske drøftelse kan ses i forlængelse af det fremlagte udkast til

rådskonklusioner vedrørende bekæmpelse af korruption i sporten, hvor god for-

valtning spiller en særlig rolle.

3. Formål og indhold

Afsættet for diskussionspapiret er at sikre god forvaltning i sporten, da sportens

mange positive aspekter såsom kulturelle og fysiske aspekter ellers er i fare for at

blive undermineret.

Papiret beskriver, at sporten generelt nyder en stor grad af autonomi og deraf stor

frihed til at definere sportens regler og beskytte de iboende værdier mod ekstern

indflydelse. Det fremgår endvidere af papiret, at denne autonomi har igennem de

sidste tre årtier har været udfordret af indblanding fra nationale og europæiske

domstole og nationale myndigheder samt en stigende kommercialisering, hvorfor

sporten i stigende omfang må tage principper som god forvaltningsførelse til sig.

Der peges i papiret på, at der ses en stor vilje i idrætsbevægelsen til at implemen-

tere princippet om god forvaltning, hvilket både er til gavn for sporten selv, men

som også kan være et værn imod udefrakommende indblanding. Papiret henviser

samtidig til, at forskellige studier peger på, at sporten ikke er helt i mål, for så vidt

angår implementering af god forvaltning. Samtidig står idrætsbevægelsen og in-

ternationale sportsorganisationer over for nye udfordringer i form af en stigende

kommercialisering og store finansielle interesser i sporten.

Dertil peger diskussionspapiret bl.a. på, at den offentlige sektor selv er en aktør i

sporten, herunder ved tildeling af midler, hvorved de nationale myndigheder spil-

ler en rolle for at fremme god forvaltning i sporten, ligesom EU også løbende har

haft fokus på problematikken.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side 16

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

Økonomiske konsekvenser

Punktet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes

ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 30. oktober 2019. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

Formandskabets diskussionspapir til brug for den politiske drøftelse har desuden

været sendt i høring hos idrætsorganisationerne Danmarks Idrætsforbund (DIF),

DGI og Firmaidrætten samt Idrættens Analyseinstitut (Idan), herunder Play the

Game, Team Danmark, Antidoping Danmark, Sportevent Denmark, International

Sport and Culture Association (ISCA) og Lokale- og Anlægsfonden (LOA).

Som bemærkninger til diskussionspapiret har ISCA påpeget, at papiret synes at

fokusere meget på den olympiske bevægelse og de udfordringer, som findes i den

del af idrætssektoren. Hertil ønsker ISCA at fremhæve, at idrætssektoren er væ-

sentligt bredere end den olympiske bevægelse, og selv om der har været betragteli-

ge forvaltningsproblematikker i eliteidrætten og den professionelle idræt, er det

vigtigt også at sikre passende rammer for god forvaltning i breddeidrætten.

Til formandskabets spørgsmål har DIF, for så vidt angår spørgsmål 1, anført, at

det er afgørende, at myndighederne anerkender sportens autonomi. DIF finder, at

implementering af god forvaltning bedst og mest effektivt sker ved vidensdeling i

relevante fora, oprettelse af incitamentsprogrammer og mere forskning på områ-

det. Det er væsentligt at få udviklet og udbredt viden og økonomi til de kræfter i

sporten, som ønsker mere god forvaltningsførelse, således at disse idrætspolitikere

har en stærkere platform ved valg i nationale og internationale forbund. I forhold

til spørgsmål 2 finder DIF, at den vigtigste støtte, som EU kan bidrage med, er at

sikre passende økonomisk støtte i sportskapitlet i Erasmus+-programmet, der bl.a.

skal sikre, at ansøgninger med fokus på emnet god forvaltning tilgodeses, ligesom

at EU bør sikre sporten en plads i udmøntningen af EU’s regionale udviklingsstøt-

te.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens tilgang til idrætssamarbejdet i EU er, at man fra dansk side især har

fokus på emner af grænseoverskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en

klar merværdi.

Regeringen finder, at emnet vedrørende fremme af god forvaltning i sporten set ud

fra et perspektiv om bekæmpelse af korruption i sporten internationalt er et emne,

Side 17

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Samlenotat vedr. kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2019

som er relevant at drøfte på EU-niveau i form af udveksling af erfaringer og bedste

praksis.

På den baggrund forventes Danmark at deltage i drøftelsen med udgangspunkt i

nationale erfaringer på området, herunder med eksempler på, hvordan idrætsor-

ganisationerne arbejder med at sikre god forvaltningspraksis nationalt og i inter-

nationale fora samt koblingen til en høj grad af autonomi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 18