KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 250
Offentligt

EVALUERING AF ÆNDRINGEN

AF FOLKEOPLYSNINGSLOVEN

En kortlægning af kommunernes praktiske implementering af lovændringen

(Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati

eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder)

Evalueringsrapport / August 2020

Malene Thøgersen & Henriette Bjerrum

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

EVALUERING AF ÆNDRINGEN

AF FOLKEOPLYSNINGSLOVEN

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Titel

Evaluering af ændringen af folkeoplysningsloven

Forfatter

Malene Thøgersen & Henriette Bjerrum

Øvrige bidragydere

Signe Carlsen

Rekvirent

Kulturministeriet

Layout

Videncenter for Folkeoplysning

Forsidefoto

Colourbox

Udgave

1. udgave, Aarhus, august 2020

Pris

Rapporten kan downloades gratis i vidensbanken på www.vifo.dk

ISBN

978-87-93784-18-5 (pdf)

Udgiver

Videncenter for Folkeoplysning

c/o Idrættens Analyseinstitut

Frederiksgade 78B, 2.

DK-8000 Aarhus C

T: +45 3266 1030

E: [email protected]

W: www.vifo.dk

Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

I dholdsforteg else

Indledning og baggrund ...................................................................................................................6

Rapportens opbygning og hovedresultater....................................................................................9

Metode og datagrundlag ................................................................................................................ 14

Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner .............................14

Casestudier i fire udvalgte kommuner .....................................................................................14

Kapitel 1: Afslag og fratagelse af tilskud ...................................................................................... 16

De fire casekommuner og støtte til øvrige foreninger ............................................................20

De fire casekommuner og støtte til folkeoplysende foreninger ............................................22

Har loven haft en forebyggende effekt? ...................................................................................23

Udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Skattestyrelsen ..................................23

Kapitel 2: Kommunernes tilsynsprocedurer ................................................................................26

Øget tilsynsaktivitet..................................................................................................................... 26

Tre ud af fem kommuner har ændret tilsynsprocedurerne ...................................................28

To ud af tre kommuner anvender risikobaseret udvælgelse .................................................30

De fire casekommuner og tilsynsprocedurerne .......................................................................32

Kapitel 3: Offentliggørelseskrav .................................................................................................... 36

Offentliggørelse af foreningslister ............................................................................................. 36

To ud af fem bruger andre kommuners foreningslister .........................................................39

Offentliggørelse af tilskudsregnskaber .....................................................................................41

De fire casekommuner og implementeringen af offentliggørelseskrav ...............................44

Kapitel 4: Kommunernes vurdering af lovændringen ...............................................................50

Ni ud af ti oplever udfordringer ved implementeringen .......................................................50

Vurdering af lovændringen som redskab ................................................................................52

Lovhjemmel .................................................................................................................................. 53

Ressourceforbrug ......................................................................................................................... 55

De fire casekommuner og vurderingen af lovgivningen .......................................................56

Kapitel 5: Afsluttende tematikker og perspektiver .....................................................................61

Litteratur ........................................................................................................................................... 66

Bilagsmateriale ................................................................................................................................. 67

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

I dled i g og aggru d

Den 1. januar 2017 trådte en ændring af folkeoplysningsloven i kraft med titlen ’Indsats

mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder’.

Lovændringen, som blev vedtaget med et stort flertal i Folketinget

, omfatter en række

stramninger, som samlet set skal sikre, at der ikke ydes offentlige tilskud til foreninger,

som modarbejder demokrati eller grundlæggende frihedsrettigheder.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var baggrunden for loven en omfattende offentlig

debat af religiøse forkynderes rolle i det danske samfund og eksempler på situationer, hvor

disse forkyndere har opfordret andre til at fravælge grundlæggende rettigheder i det dan-

ske samfund og til ikke at følge danske love (2016/1 LSF 13)

Bemærkningerne til lovforslaget understreger, at en sådan adfærd typisk vil finde sted i

forbindelse med gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger, men at den også kan finde sted i

foreninger – herunder foreninger som får tilskud eller lokaler efter folkeoplysningsloven.

Hensigten med lovændringen har været at undgå dette:

”Regeringen ønsker med lovforslaget at sikre, at der ikke ydes støtte efter folkeoplys-

ningsloven til foreninger, der søger at modarbejde eller underminere de grundelementer

i vores samfund, som loven netop har til formål at understøtte.”

Be ærk i ger til lo forslag, fre sat . okto er

/ LSF

Lovændringen omfatter en række ændrede formuleringer og nye paragraffer i folkeoplys-

ningsloven samt i ligningsloven inden for de følgende temaer:



Justering af formålsparagraffen og skærpelse af tilskudsbetingelserne

Lovfæstelse af kommunernes tilsynsforpligtelse på området

Offentliggørelseskrav (foreningslister, tilskudsregnskaber og afslag)

Lovfæstelse af forbuddet mod tilskud til gudsdyrkelse

Underretningspligt til Skattestyrelsen ved afslag efter de nye paragraffer

Hjemmel til at Skattestyrelsen af egen drift kan underrette kommuner om afslag.

Først og fremmest blev lovens formålsbestemmelse skærpet gennem tilføjelsen af, at den

frie folkeoplysende virksomhed skal bygge på demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder:

S, V, DF, LA, SF, K og R stemte for lovforslaget. I følge Folketingets hjemmeside var det dog en fejl, at

Radikale Venstre stemte for forslaget, da de var imod lovændringen.

Lovforslaget var en udløber af en bred politisk aftale, der blev indgået i maj 2016, og som – ud over skær-

pelserne på folkeoplysningsområdet – også omfattede initiativer på andre områder (Aftalepapir 31.5.2016).

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

”Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v.

til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på

demokrati, grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder,

fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.”

Folkeopl s i gslo e § , Vifos kursi eri g

Derudover blev der tilføjet to nye paragraffer, som uddyber hensigten med lovændringen

og strammer tilskudsbetingelserne:

”Foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan ikke ydes tilskud eller anvises lo-

kaler efter denne lov.”

Folkeopl s i gslo e , § a

En tilsvarende paragraf – § 44a – understreger, at der heller ikke kan ydes tilskud til denne

type af foreninger gennem andre lovgivninger:

”Kommunalbestyrelsen kan heller ikke på andet grundlag end efter denne lov yde til-

skud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder

eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, jf. §

4a.”

Folkeopl s i gslo e §

Folkeoplysningsloven indeholder dermed nu bestemmelser, der vedrører tilskud efter an-

dre lovgivninger. Det gælder eksempelvis kommunalfuldmagtsreglerne, der ofte benyttes

som grundlag for tilskud og lokaler til foreninger uden for folkeoplysningsområdet.

Endelig uddyber § 33, stk. 4, at der ikke kan ydes støtte ’til aktiviteter, som har karakter af

gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger’ – en formulering som tidligere var i folkeoplys-

ningsbekendtgørelsen, men som nu er lovfæstet.

Ud over de ovenstående skærpende formåls- og tilskudsbestemmelser medførte lovæn-

dringen en række nye krav til kommunernes administrative praksis. Disse krav omfatter:



En skærpelse af tilsynspligten (§ 33, stk. 5 og § 44a, stk. 2)

Krav om offentliggørelse af foreningslister og afslag på tilskud og lokaler (§ 35a)

Krav om offentliggørelse af foreningers tilskudsregnskaber (§ 29, stk. 3)

En forpligtelse til at underrette Skattestyrelsen, hvis der er truffet afgørelse om fra-

tagelse af tilskud eller afslag på tilskud efter lovens nye bestemmelser (§ 4a og §

44a).

Lovændringen omfatter samtidig en ændring i ligningsloven, som giver skattemyndighe-

derne mulighed for at videregive oplysninger til de relevante kommuner om afslag på god-

kendelse efter § 8a og § 12, stk. 3 i ligningsloven.

I forbindelse med vedtagelsen blev det indskrevet i lovens bemærkninger, at lovændringen

skulle evalueres efter to år. Det er denne evaluering, Videncenter for Folkeoplysning nu

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

har gennemført for Kulturministeriet. Ifølge Kulturministeriets kommissorium er det over-

ordnede formål med evalueringen at undersøge, hvordan de nye bestemmelser er blevet

implementeret i kommunerne, og hvilken effekt de nye regler har haft i de to år, lovæn-

dringen har været gældende (2017 og 2018) (Kulturministeriet 2019).

Gennem en landsdækkende kortlægning af kommunernes praksis på området samt uddy-

bende casestudier i fire kommuner er formålet at tilvejebringe et vidensgrundlag, der giver

mulighed for en vurdering af lovændringens effekter, og som kan danne baggrund for en

videre diskussion af de lovmæssige rammer på området.

Evalueringens fokus er afgrænset til at belyse den kommunale praksis og erfaringerne med

at implementere lovændringen på forvaltningsniveau. Undersøgelsesdesignet er derfor

koncentreret om det kommunale niveau, mens foreningernes perspektiv ikke belyses.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Rapporte s op yg i g og ho edresultater

Evalueringsrapporten består af fem kapitler. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de re-

spektive kapitler og rapportens hovedresultater.

Kapitel 1: Afslag og fratagelse af tilskud

Kapitel 1 sætter fokus på kommunernes brug af lovændringen i forhold til afslag og frata-

gelse af tilskud til foreninger på baggrund af § 4a og § 44a.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser en stærkt begrænset brug af paragraf-

ferne. Ingen kommuner i undersøgelsen har frataget tilskud, mens én kommune i et enkelt

tilfælde i 2018 har givet afslag til en forenings leje af et kommunalt lokale efter § 44a

. Ingen

kommuner vurderer, at der er foreninger, som er holdt op med at ansøge om støtte eller lo-

kaler som følge af lovændringen. Mange kommuner skriver i de uddybende svar, at de

ikke har haft udfordringer med antidemokratiske foreninger.

Casestudierne i de fire kommuner uddyber kommunernes erfaringer med de nye paragraf-

fer og deres betydning for praksis på området. Ud over den nævnte kommune har ingen af

de øvrige casekommuner haft sager eller tvivlstilfælde i forbindelse med § 4a og § 44a.

På tværs af casekommunerne er det særligt § 44a, som har givet anledning til ændrede pro-

cedurer i form af skærpet opmærksomhed på, hvem der bruger lokaler til hvilke formål.

Flere af kommunerne har udarbejdet en instruks for at sikre, at kendskabet til lovændrin-

gen også når ud til kommunens øvrige forvaltninger og lokale enheder.

Ingen af casekommunerne oplever, at § 4a har medført ændringer i deres praksis. Flere in-

formanter nævner, at de ikke har de foreningstyper, som de oplever, at lovændringen ved-

rører. Det samme angiver flere kommuner i deres uddybende kommentarer i spørgeske-

maundersøgelsen. Derudover mener flere informanter, at kriterierne for at blive godkendt

som folkeoplysende forening i sig selv mindsker sandsynligheden for at støde på antide-

mokratiske foreninger inden for folkeoplysningsområdet.

Den ene kommune, som har givet afslag efter § 44a, har indberettet afslaget til Skattestyrel-

sen. Da der ikke er oprettet særlige blanketter til formålet, foregik indberetningen via e-

mail til en kendt kontakt. De øvrige informanter i casekommunerne ved umiddelbart ikke,

hvordan de rent praktisk ville skulle foretage indberetningen til Skattestyrelsen, hvis det

blev aktuelt for dem. Det tyder på et behov for en konkretisering og synliggørelse af, hvilke

oplysninger der skal udveksles, samt hvilke kanaler der skal benyttes til formålet. Ingen

kommuner i spørgeskemaundersøgelsen har modtaget oplysninger fra Skattestyrelsen ved-

rørende foreninger, som har fået afslag efter ligningslovens bestemmelser.

Spørgsmålet i spørgeskemaet omhandler afslag generelt, og omfatter dermed både afslag, der gives på

administrativt niveau, og afslag der gives efter behandling i udvalg.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Samlet viser resultaterne på landsplan, at de nye paragraffer kun i et enkelt tilfælde har

været i brug i forbindelse med afslag. Kommunerne vurderer heller ikke, at foreninger er

stoppet med at ansøge som følge af lovændringen.

Ændringer i kommunernes konkrete praksis som følge af de nye paragraffer er belyst via

casestudierne, som viser, at § 4a ikke har givet anledning til ændrede procedurer, mens §

44a har medført en skærpet opmærksomhed på, hvem der bruger lokalerne til hvilke for-

mål, og der ses et øget fokus på gennemsigtigheden på området. Der er dog store forskelle

på, i hvilken udstrækning og på hvilken måde ændringerne er adresseret.

Kapitel 2: Kommunernes tilsynsprocedurer

Kapitel 2 behandler kommunernes implementering af de skærpede formuleringer, lovæn-

dringen har medført i forhold til kommunernes tilsynsforpligtelse.

Resultaterne viser, at samtlige kommuner i undersøgelsen også forud for lovændringen

førte tilsyn på området, men at der også dengang var store forskelle på tilsynsprocedurerne

på tværs af kommunerne. Lovændringens effekter i forhold til ændringer i tilsynet skal

derfor ses i lyset af denne variation.

Den primære ændring er, at flere kommuner i dag end tidligere fører tilsyn via dialog med

og besøg hos foreningerne. Dialogen omfatter især samtaler med nyopstartede foreninger,

mens besøgene omfatter både anmeldte og uanmeldte besøg hos foreningerne.

Andelen af kommuner, som fører tilsyn via dialog, er steget fra 20 til 30 pct., mens andelen,

der fører tilsyn via besøg, er steget fra 38 til 52 pct. De uddybende kommentarer og de fire

cases peger på, at dialogen og tilsynsbesøgene ofte går hånd i hånd.

Resultaterne viser derudover, at tilsyn via gennemgang af foreningernes regnskaber er den

mest udbredte tilsynsform både før og efter lovændringen. Det er dog meget forskelligt,

hvor omfattende dette tilsyn er.

Ses der i stedet overordnet på ændringerne i typen og omfanget af de kommunale tilsyns-

procedurer ud fra kommunernes uddybende beskrivelser, viser resultaterne, at 39 pct. af

kommunerne ikke har foretaget nogen ændringer.

Dette resultat kan dog ikke ses som et udtryk for, at disse kommuner ikke lever op til lo-

vens bestemmelser, da samtlige kommuner i undersøgelsen også forud for lovændringen

førte tilsyn på området – ofte gennem en kombination af forskellige tilsynsformer. Som

både de uddybende svar i spørgeskemaundersøgelsen og casestudierne viser, har mange

kommuner blot set § 33 stk. 5 som en eksplicitering af en allerede eksisterende tilsynsfor-

pligtelse i den tidligere lov.

De øvrige kommuner har enten ændret tilsynets omfang, typen af tilsyn eller begge dele.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

På trods af lovbemærkningens understregning af, at hensigten ikke har været at øge tilsy-

nets omfang betydeligt, har mange kommuner dermed intensiveret deres procedurer på

forskellig vis.

Resultaterne viser derudover, at to tredjedele af kommunerne i dag har en risikobaseret til-

gang, hvor foreninger udvælges til tilsyn ud fra en forventning om, hvor der kunne være

potentielle problemer. Derudover anvender 45 pct. tilfældig udvælgelse, mens lige så

mange anvender ’andre udvælgelsesmetoder’. Ofte er der dog tale om en kombination af

forskellige udvælgelsesprocedurer.

Casestudierne eksemplificerer variationen i de kommunale tilsynsprocedurer før og efter

lovændringen. En af kommunerne førte allerede forud for lovændringen et risikobaseret

tilsyn kombineret med gennemgang af samtlige regnskaber og har fortsat denne tilgang. To

kommuner har overvejende administrativt tilsyn i forbindelse med regnskabsgennemgang,

hvilket de også havde forud for lovændringen. Den ene planlægger dog at gå over til en

mere risikobaseret tilgang. Den sidste casekommune har ændret i både typen og omfanget

af tilsynet gennem flere foreningsbesøg.

Samlet viser resultaterne, at flertallet af kommunerne har ændret deres tilsynsprocedurer

som følge af lovændringen, og at de primære ændringer har været mere dialog og flere for-

eningsbesøg. Derudover har flertallet af kommunerne en risikobaseret tilgang til udvælgel-

sen. Resultaterne understreger samtidigt, at kommunerne også forud for lovændringen tog

deres tilsynsforpligtelse alvorligt gennem forskellige tilsynsprocedurer. Derfor har det også

varieret, hvorvidt kommunerne har vurderet det nødvendigt at ændre på tilsynsprocedu-

rerne for at kunne leve op til de eksplicitte bestemmelser i den nye lov.

Kapitel 3: Implementeringen af de nye offentliggørelseskrav

Kapitel 3 omfatter en analyse af kommunernes implementering af de nye offentliggørelses-

krav, som blev indført i forbindelse med lovændringen. Offentliggørelseskravene omfatter

foreningslister (herunder foreninger som får afslag) samt foreningernes tilskudsregnskaber.

Hovedparten af kommunerne har implementeret offentliggørelseskravene i forhold til for-

eningslisterne, mens 15 pct. af kommunerne ikke har. Kommunernes hjemmesider samt de-

res respektive foreningsportaler er de mest udbredte kanaler for offentliggørelsen.

Specifikt i forhold til afslag angiver en del kommuner, at offentliggørelsen sker via refera-

ter fra § 35, stk. 2-udvalget. Ud fra kommunernes svar er det ikke muligt at se, hvilke typer

af afslag der indgår i offentliggørelsen. Som casestudierne senere eksemplificerer, er det

sandsynligt, at det flere steder omfatter de afslag, der er behandlet på udvalgsniveau og

ikke samtlige administrative afslag på tilskud og lokaler.

Når det gælder offentliggørelse af foreningsregnskaber, viser undersøgelsen, at 30 pct. af

kommunerne endnu ikke er i mål med implementeringen. Nogle kommuner afventer etab-

leringen af nye IT-systemer og hjemmesider, mens andre har nedprioriteret opgaven. Igen

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

er kommunernes hjemmesider samt diverse foreningsportaler de mest anvendte offentlig-

gørelseskanaler.

Offentliggørelseskravene er samlet set blevet implementeret på meget forskellig vis rundt

omkring i kommunerne, og det varierer også, hvor langt kommunerne er nået med imple-

menteringen af de nye krav. Nogle kommuner udtrykker skepsis overfor nødvendigheden

af offentliggørelsen af regnskaber, da de også forud for lovændringen kunne rekvireres på

forespørgsel.

Casestudierne i de fire kommuner eksemplificerer de kommunale forskelle yderligere. Man

har valgt forskellige løsninger og er på forskellige stadier i processen. Derudover viser in-

terviewene en usikkerhed omkring, hvilke oplysninger der helt specifikt er omfattet af kra-

vene. Det gælder særligt i forhold til offentliggørelsen af afslag, offentliggørelsen af regn-

skaber og sammenhængen mellem offentliggørelseskravene og GDPR-reglerne.

Kapitel 4: Kommunernes vurdering af lovændringen

Kapitel 4 analyserer kommunernes vurdering af lovændringen med fokus på oplevede ud-

fordringer, vurderingen af lovændringen som et redskab til at forhindre støtte til antidemo-

kratiske foreninger samt vurderingen af ressourceforbruget i implementeringsprocessen.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af kommunerne har op-

levet udfordringer med lovændringerne i større eller mindre grad. Kun 10 pct. af kommu-

nerne har slet ikke oplevet udfordringer.

Især ressourcemæssige og administrative udfordringer fylder for kommunerne. Derudover

har mange kommuner oplevet fortolkningsmæssige udfordringer. Casestudierne viser, at

disse udfordringer langt fra kun handler om fortolkning relateret til antidemokratisk ad-

færd. Det handler også i høj grad om fortolkningen af de nye offentliggørelseskrav.

Vedrørende vurderingen af lovgivningen som et redskab, angiver knap tre fjerdedele af

kommunerne i spørgeskemaet, at lovændringen ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ har forbed-

ret kommunens muligheder for at forhindre, at der gives støtte til antidemokratiske for-

eninger.

De uddybende svar tyder på, at disse kommuner mener, der var tilstrækkelige handlemu-

ligheder med den tidligere lovgivning, og flere nævner, at de ikke har haft brug for stram-

ningerne.

På spørgsmålet om hvorvidt den gældende lov giver tilstrækkelig hjemmel til at sikre, at

der ikke gives støtte til antidemokratiske foreninger, svarer hovedparten af kommunerne

bekræftende. Hele 37 pct. af kommunerne har dog sat kryds ved ’ved ikke’, hvilket tyder

på, at det har været svært at svare på.

De kvalitative data understøtter de øvrige resultater og peger på, at kommunerne ikke ser

den aktuelle lovændring som en stor forandring i forhold til sluteffekten. Der er således

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

ikke forventninger om, at ændringen vil betyde, at flere foreninger end tidligere vil få af-

slag. For casekommunerne har lovændringen især haft en påvirkning i forhold til de admi-

nistrative opgaver, og det er også her, de oplever udfordringer.

Når det gælder kommunernes ressourceforbrug, svarer 43 pct. af kommunerne, at lovæn-

dringen har medført varige ekstraudgifter. Mange kommuner har dog svært ved at anslå

ressourceforbrugets omfang. Det kan skyldes, at det er svært at isolere de ressourcer, der

anvendes på lovændringen fra kommunens øvrige indsatser på området.

Kapitel 5: Afsluttende tematikker og perspektiver

Det afsluttende kapitel samler op på evalueringens resultater med fokus på en række ud-

valgte temaer:



Lovændringens direkte effekter

Lovændringens afledte effekter

Balancen mellem tillid og kontrol

Særlig problematikker i forhold til § 44a

Behov for klarhed omkring lovens krav

Behov for procedurer i forhold til udveksling af oplysninger med Skattestyrelsen.

Hvor de første tre punkter kan ses som overordnede temaer til videre diskussion, har de

tre sidste temaer fokus på de fortolkningsmæssige og praktiske udfordringer, kommunerne

har oplevet i forbindelse med lovændringen. Disse punkter omfatter derfor også anbefalin-

ger til udarbejdelse af præciseringer og praksiseksempler, som fremadrettet kan støtte

kommunernes arbejde med implementeringen af lovændringerne.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Metode og datagru dlag

Evalueringen er gennemført gennem et design, der kombinerer en landsdækkende kort-

lægning af kommunernes praksis på området med kvalitative studier i fire kommuner ud-

valgt på baggrund af besvarelser fra den landsdækkende kortlægning. Dermed kan evalue-

ringen både afdække omfanget og karakteren af lovændringens effekter kvantitativt samt

give en dybere indsigt i de kommunale procedurer på området og de oplevede udfordrin-

ger og muligheder, lovændringen har medført i udvalgte kommuner. Nedenfor er metoden

bag såvel den kvantitative undersøgelse samt de kvalitative studier uddybet.

La dsdække de spørgeske au dersøgelse til alle la dets ko

u er

Undersøgelsen er gennemført som et elektronisk spørgeskema sendt ud til fagchefer i de

kommunale fritidsforvaltninger. Undersøgelsen blev sendt ud samme dag som Vifos egen

undersøgelse ’Folkeoplysningen i kommunerne’, den 6. juni 2019, men i en separat mail og

med et selvstændigt spørgeskema.

Efter to efterfølgende skriftlige remindere blev undersøgelsen afsluttet den 21. oktober 2019

med svar fra 92 kommuner (svarprocent på 94 pct.). Besvarelsernes fordeling på kommune-

typer kan ses i tabel 10 i bilagsmaterialet.

Udformningen af spørgeskemaet er sket med udgangspunkt i de temaer, Kulturministeri-

ets kommissorium ønsker afdækket, og som knytter sig til de respektive elementer i lovæn-

dringen, som er beskrevet ovenfor. Spørgeskemaundersøgelsen afdækker blandt andet de

følgende temaer:



Kommunernes procedurer vedrørende tilsyn

Kommunernes implementering af de nye offentliggørelseskrav

Antallet af tilfælde, hvor foreninger har fået afslag på tilskud eller har fået frataget

tilskud efter de nye bestemmelser i hhv. § 4a og § 44a

Kommunernes oplevede udfordringer og muligheder ved lovændringen

Omfanget af udvekslingen af oplysninger mellem kommunerne og Skattestyrelsen.

Samlet giver undersøgelsen indsigt i omfanget af lovændringens konsekvenser, samt hvor-

vidt kommunerne oplever, at de med lovændringen har fået et brugbart redskab. Derud-

over giver undersøgelsen mulighed for at belyse eventuelle mønstre i kommunernes prak-

sis på området på tværs af kommunetyper

. En samlet oversigt over spørgsmålene i spør-

geskemaet kan ses i rapportens bilagsmateriale (tabel 18).

Casestudier i fire ud algte ko

u er

For at opnå en dybere forståelse for lovændringens betydning lokalt i kommunerne er der

gennemført casestudier i fire udvalgte kommuner.

I analysen benyttes sondringen mellem yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykom-

muner fra landdistriktsredegørelsen (Velfærdsministeriet og Fødevareministeriet 2009).

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Hvor spørgeskemaerne giver mulighed for et kvantitativt overblik, er casestudierne cen-

trale for at forstå processerne bag de tendenser, der kommer til udtryk i kortlægningen,

samt for at opnå en dybere indsigt i de kommunale procedurer på området og de oplevede

udfordringer og muligheder, lovændringen har medført.

Analysen af de fire casekommuner skal dermed ses som eksempler på, hvordan implemen-

teringen af lovgivningen er foregået i praksis og de overvejelser, de respektive kommuner

har gjort sig i implementeringsprocessen. I sammenhæng med resultaterne fra den lands-

dækkende undersøgelse bidrager casestudierne dermed til en dybere forståelse af lovæn-

dringens betydning for praksis.

Udvælgelsen af casekommunerne er foretaget med udgangspunkt i kommunernes svar på

spørgeskemaet, hvilket vil blive uddybet senere. Derudover er der lagt vægt på at sikre en

vis geografisk spredning samt at forskellige typer af kommuner – både land og by – er re-

præsenteret. Tabel 1 viser en oversigt over de fire casekommuner.

Ta el : De ud algte aseko

u e

u er

B ko

La dko

u etype

u e

Geografi

Øst

Vest

Øst

Vest

I hver af de fire casekommuner er der gennemført kvalitative interviews med centrale med-

arbejdere i forvaltningen, som er ansvarlige for tilskud og tilsynsprocedurer på folkeoplys-

ningsområdet.

Ud over interviewene omfatter casestudierne – alt efter den lokale kontekst – materiale fra

kommunernes hjemmesider samt øvrige skriftlige dokumenter, som kan skabe indsigt i im-

plementeringen af lovændringen. Herunder er der foretaget en gennemgang af referater fra

kommunernes respektive § 35 stk. 2-udvalg samt det politiske udvalg på området

For perioden december 2016 til december 2019 (samt i høringsperioden 30.6.2016 - 15.8.2016).

. ifo.dk

Vide e ter for Folkeopl s i g

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Kapitel : Afslag og fratagelse af tilskud

Et af de helt centrale formål med evalueringen er at afdække, i hvilket omfang kommu-

nerne har givet afslag på eller har frataget tilskud med udgangspunkt i de nye paragraffer i

loven.

Som tidligere beskrevet handler det om to nye paragraffer, § 4a og § 44a, hvor den først-

nævnte understreger, at kommunerne ikke – efter folkeoplysningsloven – kan yde tilskud

eller anvise lokaler til foreninger, ’hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer

demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder’. Den sidstnævnte para-

graf har samme formulering, men retter sig mod tilskud og lokaler efter andet grundlag

end folkeoplysningsloven – som eksempelvis kommunalfuldmagtsreglerne.

Ifølge lovbemærkningerne har hensigten med lovændringen været at undgå, at foreninger,

som i øvrigt er berettiget til støtte eller lokaler efter folkeoplysningslovens bestemmelser,

kan få denne støtte, hvis de i andre sammenhænge opfordrer til at afskaffe demokrati eller

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Og at der samtidig heller ikke efter an-

dre lovgivninger kan ydes tilskud eller udlånes/udlejes lokaler til foreninger, hvis formål

eller adfærd modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder (2016/1 LSF 13).

Forud for lovens vedtagelse koncentrerede en stor del af debatten og de indkomne hørings-

svar sig netop om denne del af lovændringen. I alt kom der 34 høringssvar ind i forbin-

delse med behandlingen af lovforslaget, hvoraf 31 havde selvstændige bemærkninger (Kul-

turudvalget 2016-17 L 13, Bilag 1, høringssvar).

Mange af bemærkningerne knyttede sig til bekymringer over fortolkningsmæssige udfor-

dringer ved at afgøre, hvornår en forening har formål eller adfærd, som modarbejder de-

mokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det fremgår blandt andet af

høringssvaret fra KL

, som er særligt relevant at nævne i lyset af evalueringens fokus på

kommunernes implementering af loven:

”KL henleder opmærksomhed på, at det vil være en stor udfordring for kommunerne i

praksis at sondre mellem en forenings adfærd og enkelte individers, som samtidig er

medlemmer af den pågældende forening, adfærd, og på den baggrund afgøre, hvorvidt

en forening er tilskudsberettiget og/eller kan få anvist lokaler. Ligeledes finder KL for-

muleringen om at underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder yderst vanskeligt for kommunerne i praksis at lave afgørelser på baggrund af

[…]”

Uddrag fra KL’s høri gss ar . .

De enkelte kommuner har haft mulighed for at sende høringssvar ind til KL forud for KL’s udarbejdelse

af høringssvaret.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet spurgt om, i hvilken udstrækning de

to nye paragraffer har været benyttet i forbindelse med fratagelse af tilskud og afslag på til-

skud, siden lovændringen blev vedtaget 1. januar 2017.

Hovedresultatet er, at brugen af de nye paragraffer, § 4a og § 44a, har været yderst begræn-

set i de to år, lovændringen har været gældende. Som tabel 2 viser, har ingen af kommu-

nerne i undersøgelsen frataget tilskud på baggrund af § 4a og § 44a, mens én kommune i

2018 har givet afslag til en enkelt forening efter § 44a

Ta el : Fratagelse af og afslag på tilskud so følge af lo æ dri ge

Fratagelse af tilskud i

Afslag på tilskud i

§ a

u er s are de til

u er/fore i ger

u e/ fore i g

u er/fore i ger

u er.

Ta elle er aseret på s ar fra

p t. af la dets ko

Ved den første gennemgang af kommunernes svar havde yderligere to kommuner svaret,

at de havde givet afslag. Alle de tre kommuner, som havde svaret dette, blev udvalgt til de

uddybende casestudier. Interviewene viste imidlertid, at det reelt ikke var de nye paragraf-

fer, som havde været i brug, men at afslagene var blevet givet med udgangspunkt i reglen

om, at der ikke må gives tilskud til gudsdyrkelse. Ifølge informanterne ville de pågældende

afslag således også være blevet givet forud for lovændringen, og deres svar blev derefter

rettet.

I den ene kommune, hvor der er givet afslag til en forening efter § 44a, er det sket i forbin-

delse med foreningens anmodning om at leje en kommunal facilitet. Forvaltningen vurde-

rede – efter bestemmelserne i de nye paragraffer – at foreningen ikke levede op til lovgiv-

ningens krav. Det skete blandt andet ud fra de holdninger, der kom til udtryk på forenin-

gens hjemmeside og facebookside:

”Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer efter en gennemgang af Hizb ut-Tahrirs hjem-

meside og Facebook-side, at der på disse sider gives udtryk for holdninger, der er antide-

mokratiske, og som modarbejder og på sigt er egnede til at underminere demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, jf. bilag 2. Forvaltningen vurderer end-

videre, at synspunkter fremført på Hizb ut-Tahrirs hjemmeside kan henregnes til for-

eningen

.”

Referat fra Kultur‐ og fritidsud alget, aseko

u e ,

Spørgsmålet i spørgeskemaet omhandler afslag generelt, og omfatter dermed både afslag, der gives på

administrativt niveau, og afslag der gives efter behandling i udvalg.

Forud for den endelige afgørelse fik foreningen mulighed for at komme med bemærkninger til ytrin-

gerne på deres egen hjemmeside set i relation til folkeoplysningslovens bestemmelser.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ifølge informanterne i forvaltningen ville det ikke have været muligt at give det pågæl-

dende afslag med hjemmel i folkeoplysningsloven forud for lovændringen:

”Hvis du har lokaler, som du udlejer, så skal du jo udleje dem på lige vilkår til alle, med-

mindre der er lavet et regelsæt, enten du har lavet det selv, eller der er en lov, som siger,

at der er nogle kriterier, man skal leve op til eller ikke leve op til for at få muligheden for

at leje lokaler.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

Forud for lovændringen blev det flere gange diskuteret politisk i kommunen, hvorvidt man

skulle vedtage lokale retningslinjer på området med udgangspunkt i kommunalfuldmagts-

reglerne:

”Dele af kommunen havde jo sådan set længe ønsket at sætte nogle grænser for nogle af

de her foreninger […] Det var flere gange foreslået, at man ikke lavede en lovændring,

men bare brugte kommunalfuldmagtsreglerne til at sætte nogle grænser for, hvem det

var, man ville udleje til. Og det var flere gange blevet stemt ned, og så vendte det jo så-

dan lidt på en tallerken med loven [..] Og så fik vi jo så ikke alene en mulighed, men også

en pligt til at foretage en sortering i, hvem det er, vi har indenfor.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

Ifølge informanterne ville det formentlig kunne lade sig gøre at definere nogle regelsæt lo-

kalt. Det ville dog kunne give udfordringer i forhold til princippet om ligebehandling, som

ligeledes står centralt i kommunalfuldmagtsreglerne (Revsbech & Garde 2017, 49). Med

lovændringen undgik man at skulle forholde sig til disse diskussioner:

Informant 1: ”Vi skulle jo lave nogle retningslinjer, der lignede dem i loven. Og der var jo

nogle ting, som vi – i og med at det var en lov – var forskånet for at skulle tage stilling til.

For når lovgiver har sagt, at det her, det er lovligt, så var der nogle af de der ligebehand-

lingsdiskussioner, som man ikke skulle ind i.”

I ter ie , aseko

u e

Opsummerende har lovændringen for den pågældende kommune betydet, at der nu er

lovhjemmel til at give afslag til en forening, som man ikke tidligere har kunnet give afslag

til på baggrund af den tidligere lov. Det er derudover væsentligt, at afslaget er givet med

udgangspunkt i § 44a, mens ingen af casekommunerne har erfaringer med afslag eller

tvivlstilfælde efter § 4a. Tabel 3 opsummerer casekommunernes erfaringer med de to nye

paragraffer.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ta el : Caseko

u e

u er es erfari ger ed § a og §

Erfari ger ed § a

Erfari ger ed §

B rådet ha de forud for lo æ dri ge drøf‐

telser o e e tuelle ko

u ale ret i gsli ‐

jer på o rådet ed udga gspu kt i ko

u‐

alfuld agtsregler e, e der ar ikke fler‐

tal.

Stor politisk op ærkso hed på o rådet.

Efter lo æ dri ge har ko

u e gi et af‐

slag til é fore i g efter § a i

For alt i ge har udar ejdet e i struks til

de ø rige for alt i ger og lokale e heder for

at i for ere o lo æ dri ge s et d i g –

særligt i forhold til § a.

På trods af tidligere ediesager edrøre de

tilskud på o rådet har ko

u e har ikke

haft pro le stilli ger eller sager k ttet til

oge af de e paragraffer i lo e , so ed‐

rører a tide okratiske fore i ger.

I i ple e teri ge af lo æ dri ge har der

æret egræ set fokus på de ikke‐folkeopl ‐

se de fore i ger. Ko

u e har ge erelt

stort fokus på at u derstøtte a ge forskel‐

lige t per af akti iteter ge e lokaler.

Der har dog æret øget op ærkso hed ed

fore i ger, der ger e il ha e lokaler til ork‐

shops, foredragsarra ge e ter, dagsarra ge‐

e ter ., i forhold til h ad der ko kret fo‐

regår.

u e har ikke haft pro le stilli ger

k ttet til de e paragraf i lo e .

For alt i ge har udar ejdet e i struks til

de ø rige for alt i ger for at i for ere o

lo æ dri ge s et d i g – særligt i forhold til

§ a.

For alt i ge har ar ejdet ed øget s lig‐

hed ift., h e der ruger lokaler e ge e

udar ejdelse af la ketter ed ko taktopl s‐

i ger og akti itetst pe.

For alt i ge har ikke haft oge ko krete

sager i forhold til § a og urderer, at for‐

e i ger, so pote tielt ku e li e ra t af §

a, t pisk ikke ille li e godke dt so folke‐

opl se de fore i g på gru d af folkeopl s‐

i gslo e s al e e kriterier.

De skærpede for uleri ger i forhold til for‐

e i ger es for ål er i dskre et i ko

u‐

e s ret i gsli jer for støtte til folkeopl ‐

se de fore i ger.

u e

På trods af tidligere ediesager edrøre de

tilskud på o rådet har ko

u e har ikke

haft pro le stilli ger eller sager k ttet til

oge af de e paragraffer i lo e , so ed‐

rører a tide okratiske fore i ger.

Allerede i de lo æ dri ge for elt trådte i

kraft, ar ko

u e i ga g ed at for erede

skærpede tils spro edurer e på o rådet .

Begræ set lokalpolitisk fokus på de pro le ‐

stilli ger lo æ dri ge adresserer. Fokus er

ge erelt på, o der er o ere sste

else

elle akti iteter og tilskud i red forsta d

sa t de ge erelle kra i lo gi i ge .

u e

u e har ikke haft pro le stilli ger

k ttet til de e paragraf i lo e .

Ændringerne blev vedtaget af byrådet sammen med en række øvrige initiativer målrettet samfundsun-

dergravende parallelsamfund.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

u e

u e har ikke haft oge pro le stil‐

li ger k ttet til de e paragraf i lo e .

u e har ikke haft pro le stilli ger

k ttet til de e paragraf i lo e .

For alt i ge ar ejder på at æ dre s ste et,

så der li er større ke dska til, h e der

ruger lokaler e.

Det følgende afsnit vil uddybe casekommunernes erfaringer med lovændringens betyd-

ning for praksis, når det gælder støtte til henholdsvis foreninger, som søger om godken-

delse som folkeoplysende foreninger, og støtte til øvrige foreninger efter andre lovgivnin-

ger.

De fire aseko

u er og støtte til ø rige fore i ger

Som det fremgår af tabellen, har lovændringen – på tværs af casekommunerne – haft større

betydning for kommunens praksis, når det gælder støtten til øvrige foreninger, end når det

gælder støtten til folkeoplysende foreninger. Det gælder i særlig grad udlån og udleje af lo-

kaler til andre typer af foreninger, som ofte sker med udgangspunkt i kommunalfuld-

magtsreglerne, og hvor der kan være stor bredde i de typer af foreninger, som er i spil.

Rent praktisk betyder det, at der også kan være andre forvaltninger involveret. Et yderli-

gere opmærksomhedspunkt er, at udlån og udleje af de kommunale lokaler ofte foregår de-

centralt på de enkelte institutioner, skoler, haller mv. Den kommunale forvaltning er der-

med ikke nødvendigvis direkte involveret i processen. Lovændringen stiller derfor nogle

nye krav til kommunernes procedurer på området.

På tværs af casekommunerne er der en øget opmærksomhed på, hvad de kommunale loka-

ler lånes ud til. Flere af casekommunerne har orienteret de øvrige forvaltninger via en sær-

lig skrivelse/instruks, hvor lovændringens konsekvenser for udlån og udleje af lokaler ud-

dybes. I instruksen i casekommune 3 er det beskrevet på følgende måde:

”Alle afdelinger skal have skærpet opmærksomhed omkring udlån/udleje af faciliteter,

herunder at sørge for at indhente oplysninger om foreningens/forsamlingens formål og

aktiviteter. Ved tvivl skal der føres et tilsyn jævnfør § 44a, stk. 2, når det skønnes nød-

vendigt. Hvis foreningerne afvikler aktiviteter, der har til formål at underminere demo-

krati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan de ikke fortsat benytte

kommunale faciliteter […]”

Uddrag fra i struks, aseko

u e

Forvaltningen udarbejdede i samme forbindelse en skabelon til indsamling af kontaktop-

lysninger på brugere af lokalerne i de tilfælde, hvor det handler om udlån, der ikke regi-

streres i foreningsportalen:

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

”Og jeg ved, at der er nogle, der har lavet sådan nogle udlånsblanketter, så man ved,

hvem der er der. Jeg havde lavet en skabelon, hvor jeg opfordrede til, at de – som mini-

mum – havde en kontaktperson med navn, mailadresse og telefonnummer, og at de vid-

ste, hvilken aktivitet der var, og at de udførte tilsyn, hvis de var det mindste i tvivl.”

I ter ie aseko

u e , i for a t

I instruksen fra casekommune 1 redegøres også for udfordringerne med, hvordan man i

praksis håndterer de nye bestemmelser i forhold til at forhindre udlejning af lokaler til for-

eninger, som er omfattet af de nye bestemmelser:

”Den vedtagne bestemmelse indebærer blandt andet, at kommunerne ikke må udleje lo-

kaler til foreninger, der er omfattet af bestemmelsen. Der skelnes derudover mellem mel-

lemmænds leje, som er ulovlig, og enkeltpersoners leje, som er lovlig. Det er Kultur- og

Fritidsforvaltningens vurdering, at det i praksis kan være vanskeligt at kontrollere, om

en enkeltperson optræder som mellemmand. Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer

endvidere, at det kan være svært på baggrund af udlejningsanmodningen og emnet at

afgøre, om en given aktivitet falder inden eller udenfor lovens område […]”

Uddrag af skri else, aseko

u e

I interviewet uddyber informanterne, at den endelige afgørelse altid træffes på centralt ni-

veau. Såfremt man på en decentral facilitet mener, at der skal gives afslag, eller at der er

tale om et tvivlstilfælde, er det forvaltningen, som træffer afgørelsen:

”Altså, vi har jo centraliseret vurderingen, ikke, så det vil sige at i det øjeblik, at der er

nogle, der er ved at afvise nogle, så skal det ind centralt. Sådan så der ikke sidder en hal-

inspektør og bruger loven og afviser. Så da skal det ind over os, og der skal laves en sag

til det politiske udvalg. Hele rumlen der, ikke altså. Så på den måde har vi hånd i hanke

med, hvornår der sker afvisninger.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

Hvis forvaltningen vurderer, at der ikke må udlejes eller udlånes lokaler, forelægger for-

valtningen en indstilling for Kultur- og Fritidsudvalget om, hvorvidt forvaltningen i øvrigt

kan samarbejde med den pågældende forening (Kultur- og Fritidsudvalget 24.4.2017, case-

kommune 1).

Tvivlstilfælde om, hvorvidt en forening er berettiget til at låne eller leje lokaler, fylder ikke

meget hos nogen af casekommunerne. En af kommunerne får dog jævnligt – cirka ti gange

om året – henvendelser fra borgerne om konkrete sager, de skal forholde sig til. Derudover

har de haft enkelte tilfælde, hvor de lokale enheder har været i tvivl:

”Så har vi som sagt haft nogle – og det er i virkeligheden relativt få – henvendelser fra

vores lokale enheder, som har været i tvivl. Og det bliver jo lige præcis ikke til en afgø-

relse, fordi afgørelsen er den negative. Men hvis vi kommer frem til, at det kan vi ikke

afvise, jamen, så får de lov at leje.”

I ter ie , aseko

u e , I for a t

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

I de mindre casekommuner er oplevelsen derudover, at kendskabet til foreningerne – og til

de lokale faciliteter – er så godt, at der meget sjældent opstår tvivlstilfælde, og de har god

dialog med de lokale serviceledere. Mange mindre faciliteter ude i yderområderne, som

ikke nødvendigvis er bemandet, betyder dog også, at det kan være en udfordring at få de

nødvendige oplysninger registreret:

’Jeg tror også bare, man kender hinanden så godt her i kommunen. Det er nogle gode,

gamle garvede foreninger, der er derude, så når folk de skal bruge de lokaler, så går de jo

direkte ned på skolen, altså. Så på den måde der kan man sige, at der er jo noget, hvor vi

skal sikre, at vi får den information. Også hvis der bliver sagt nej til nogle.

I ter ie aseko

u e , i for a t

Af samme grund arbejder en af de andre casekommuner på at få så mange faciliteter som

muligt til at indgå i det kommunale bookingsystem, så alle oplysninger om, hvem der låner

og lejer faciliteterne og til hvilket formål, automatisk bliver registreret. Ifølge informanterne

er det noget, man ville have gjort alligevel, men lovændringen aktualiserede behovet:

”Men det havde vi gjort alligevel, kan man sige, men det aktualiserer det lidt. At man har

lidt mere styr på, hvem der bruger lokalerne.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

Samlet viser analysen, at der på tværs af casekommunerne er en øget opmærksomhed på

udlån og udleje af lokaler, som følge af lovændringen, selvom graden af fokus varierer be-

tydeligt på tværs af kommunerne. Det hænger sammen med et varierende – og de fleste

steder begrænset – politisk fokus på området.

De fire aseko

u er og støtte til folkeopl se de fore i ger

Som beskrevet ovenfor har ingen af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen erfaringer

med afslag på tilskud efter § 4a. Der er heller ingen af informanterne i casestudierne, som

har haft tvivlstilfælde relateret til denne nye paragraf eller de nye formålsbestemmelser

som helhed.

Ifølge flere af informanterne hænger det sammen med, at de ikke har de foreningstyper,

som de oplever, loven er rettet imod. Derudover nævner flere, at de øvrige kriterier for at

blive godkendt som folkeoplysende forening ofte vil frasortere potentielle antidemokrati-

ske foreninger, fordi de øvrige godkendelseskriterier fungerer som en slags screening:

”Vi har stort set udelukkende noget efter § 44a, altså udenfor loven efter kommunalfuld-

magtsreglerne. Vi har ikke rigtigt noget indenfor loven, hvor der er nogen foreninger,

folkeoplysende foreninger, som vi gør et eller andet ved. […] Hvis vi havde nogle sager,

så kunne det godt være, vi også ville henvise til § 4a, men der ville også være andre be-

grundelser. Altså, fordi så ville de ikke være folkeoplysende. Så jeg er ikke stødt på no-

gen sager, hvor vi udelukkende har været i tvivl på baggrund af § 4a.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ud over § 4a medførte lovændringen som nævnt, at bestemmelsen om ikke at give tilskud

til aktiviteter, der tidligere fremgik af folkeoplysningsbekendtgørelsen, nu er indskrevet i

selve loven. Da der dermed er tale om en videreførelse af de tidligere bestemmelser, har

spørgeskemaet ikke haft selvstændigt fokus på denne paragraf (§ 33 stk. 4). Det er derfor

ikke er muligt at belyse denne lovfæstelses potentielle betydning på landsplan.

Ingen af informanterne i casestudierne oplever dog, at deres praksis eller overvejelser i for-

hold til disse bestemmelser har ændret sig som følge af lovændringen. To af kommunerne

nævner eksplicit i interviewet, at de få afslag, de har givet på baggrund af paragraffen om

gudsdyrkelse, var afslag, som de også ville have givet forud for lovændringen (Interviews

casekommune 3 og 4).

Har lo e haft e fore gge de effekt?

En mulig antagelse kunne være, at alene vedtagelsen af lovændringen ville få foreninger til

at undlade at søge om støtte, såfremt de var i risiko for at være omfattet af de nye bestem-

melser i § 4a og § 44a.

Ud fra evalueringens datagrundlag kan det ikke fuldstændig udelukkes, at det i nogle til-

fælde er sket. Ifølge resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er det dog ikke kommu-

nernes indtryk, at lovændringen har afholdt foreninger fra at søge.

Langt de fleste kommuner – 92 pct. – har svaret, at det ikke er kommunens vurdering, at

foreninger i kommunen er holdt op med at søge om støtte/lokaler som følge af lovændrin-

gen, mens 8 pct. har svaret ’ved ikke’.

Ud eksli g af opl s i ger elle ko

u er e og Skattest relse

Med lovændringen blev kommunerne forpligtet til at videregive oplysninger til Skattesty-

relsen, såfremt kommunen har truffet afgørelse om, at foreningen ikke er støtteberettiget

efter § 4a og § 44a i folkeoplysningsloven (§ 35a, stk. 3).

Derudover blev det indskrevet i ligningsloven, at Skattestyrelsen af egen drift kan videre-

give oplysninger om afslag på eller tilbagekaldelse af godkendelse efter ligningslovens § 8a

eller § 12, stk. 3. De to paragraffer i ligningsloven omfatter bestemmelser om de betingelser,

foreninger – eller anerkendte trossamfund – skal opfylde for at kunne modtage fradragsbe-

rettigede ydelser

En godkendelse som almennyttig forening efter § 8a betyder, at den pågældende forening kan modtage

fradragsberettigede ydelser inden for et givet år (det maksimale fradrag for giveren udgjorde i 2019 16.300

kr.) En godkendelse efter § 12, stk. 3 betyder, at foreningen løbende kan modtage årlige fradragsberetti-

gede ydelser (over en periode på mindst 10 år). Derudover betyder en godkendelse efter begge paragraf-

fer, at foreningen er fritaget fra at betale boafgift af arv (jf. boafgiftsloven § 3g).

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

”Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på en ansøgning om

godkendelse efter stk. 2, eller tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 2, til andre of-

fentlige myndigheder, hvis oplysningen er af betydning for myndighedens virksomhed

eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe”

§ a, stk. , pkt. .

”Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på en ansøgning om

godkendelse efter stk. 3, eller tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 3, til andre of-

fentlige myndigheder, hvis oplysningen er af betydning for myndighedens virksomhed

eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe”

, stk. , pkt.

Hensigten med disse lovændringer er at sikre, at en forening ikke kan godkendes efter ét

regelsæt, hvis den samtidig har fået afslag efter et andet. Derfor skete der også efterføl-

gende en opstramning af betingelserne for godkendelse som almennyttig eller almenvelgø-

rende forening gennem en formulering i den bekendtgørelse, der præciserer bestemmel-

serne for godkendelsen efter ligningslovens § 8a, stk. 2 og § 12, stk. 3, og som modsvarer de

nye formuleringer i folkeoplysningsloven:

”§ 1. Godkendelse efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, af almenvelgørende og almennyttige

foreninger, fonde, stiftelser og institutioner m.v. forudsætter, at de ved deres formål eller

adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder […]”

BEK r.

, §

Som en del af evalueringen har Kulturministeriet ønsket at afdække omfanget af udveks-

lingen af oplysninger mellem kommunerne og Skattestyrelsen. Derfor har denne udveks-

ling været et tema i spørgeskemaundersøgelsen til kommunerne.

Givet at så få kommuner har givet afslag på tilskud efter de nye paragraffer i loven, er om-

fanget af videregivelse af oplysninger fra kommunerne til Skattestyrelsen også meget be-

grænset: Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun en enkelt kommune har videregivet op-

lysninger, og det er den kommune, der gav et enkelt afslag i 2018 på baggrund af § 44a.

Casestudierne tyder på, at der i kommunerne er uklarhed om, hvordan man som kom-

mune rent praktisk skal foretage en indberetning til Skattestyrelsen. Den kommune, som

har gjort det, havde i forvejen en kontakt i Skattestyrelsen og sendte en direkte mail til ved-

kommende.

Informanterne i de tre øvrige casekommuner fortæller, at de ikke ville vide, hvordan de

rent praktisk skulle foretage indberetningen, hvis det blev aktuelt. De har ikke kendskab til

nogen form for vejledning eller blanket til formålet, hvilket gør det vanskeligt gennemskue

procedurerne:

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

”Jeg kan godt huske, at vi snakkede om det der med at indberette til Skattestyrelsen, men

jeg tror, jeg sådan lykkeligt har fortrængt det, fordi jeg tænker, det ikke er et issue hos

mig. Og hvis det bliver, så må jeg finde ud af, hvordan man gør […] Men jeg ville ikke

umiddelbart kunne sige, at jeg vidste, hvordan jeg skulle lave den der indberetning til

Skattestyrelsen […] Så jeg ville være på Herrens mark, hvis det kom dertil en dag.”

I ter ie aseko

u e , i for a t

En anden kommune adresserede eksplicit udvekslingen af oplysninger med Skattestyrel-

sen i kommunens høringssvar til KL og efterlyste blandt andet en samlet praksiskoordine-

ring for at sikre ensartethed på tværs af parterne (Høringssvar til KL, casekommune 1).

KL’s eget høringssvar anbefalede i sin tid, at lovændringen først skulle træde i kraft, når de

digitale systemer i kommunerne kunne sende de nødvendige oplysninger til Skattestyrel-

sen (KL’s høringssvar).

Ifølge en medarbejder i Skattestyrelsen, der arbejder med området, er udvekslingen af op-

lysninger aldrig kommet i gang, fordi der ikke er blevet lavet en konkret aftale om det, og

fordi det ikke er blevet sat i system – eksempelvis gennem udarbejdelsen af blanketter

Derudover er det værd at bemærke, at det for mange foreninger på folkeoplysningsområ-

det ikke er en relevant mulighed at blive godkendt som almennyttig forening. Er en for-

ening medlem af en hovedforening eller landsorganisation, som er godkendt, kan lokalfor-

eningen nemlig ikke selv blive godkendt.

Reglerne er dog anderledes for religiøse trossamfund, menigheder og religiøse organisatio-

ner, hvor lokale enheder godt kan blive godkendt selvstændigt (BEK nr. 1656 af

19/12/2018).

Samlet har behovet for videregivelsen af oplysninger til Skattestyrelsen kun været til stede

i den kommune, som har givet afslag til en forening efter § 44a. Informanternes udsagn ty-

der dog på et behov for en konkretisering og synliggørelse af, hvilke oplysninger der skal

udveksles, samt hvilke kanaler der skal benyttes til formålet. Det gælder for udvekslingen

af oplysninger både til og fra Skattestyrelsen.

Telefonsamtale med medarbejder i Skattestyrelsen, oktober 2019.

. ifo.dk

Vide e ter for Folkeopl s i g

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Kapitel : Ko

u er es tilsy spro edurer

Også forud for lovændringen lå det som en forudsætning i loven, at kommunerne førte til-

syn med foreningerne gennem regnskaber eller andre former for løbende tilsyn (kapitel 8 i

folkeoplysningsloven).

Med lovændringen er kommunernes tilsynsforpligtelse blevet skærpet. I den tidligere lov-

givning blev det understreget, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at ”indhente alle

nødvendige oplysninger hos den enkelte forening”, fratage foreninger tilskud og støttemu-

ligheder og kræve tilbagebetaling af udbetalte midler i det omfang, foreningerne ikke lever

op til lovens tilskudsbestemmelser

. Der var således en implicit beskrivelse af tilsynsplig-

ten. Med ændringen af folkeoplysningsloven er denne pligt gjort eksplicit gennem den ne-

denstående nye formulering:

”Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at foreninger, der modtager tilskud eller anvi-

ses lokaler efter denne lov, overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf […]”

Folkeopl s i gslo e §

, stk.

En tilsvarende formulering retter sig mod foreninger, der modtager tilskud på andet

grundlag end folkeoplysningsloven (§ 44a, stk. 2)

I bemærkningerne til loven fremgår det, at det ikke er hensigten, at kommunernes samlede

tilsyn skal forøges væsentligt. Der opfordres til, at kommunernes tilsyn tager udgangs-

punkt i en risikobaseret tilgang, så tilsynet omfatter de foreninger, hvor der er størst risiko

for, at lovens regler bliver overtrådt (Bemærkninger til 2016/1 LFS 13, 16).

Øget tils sakti itet

I vurderingen af lovændringens effekter er det væsentligt at være opmærksom på, at der

kan være store forskelle på, hvordan og i hvilket omfang de respektive kommuner førte til-

syn forud for lovændringen. Derfor er kommunerne i spørgeskemaet blevet bedt om at ud-

dybe, hvordan de har tilrettelagt tilsynet hhv. før og efter lovændringen. Spørgsmålene har

været formuleret helt åbent, så kommunerne har beskrevet deres tilsynsprocedurer med

egne ord. Vifo har derefter kodet disse beskrivelser til en række forskellige typer af tilsyn.

Alle de deltagende kommuner har før lovændringerne ført tilsyn på området, og langt de

fleste kommuner kombinerer flere forskellige former for tilsyn. Figur 1 viser de forskellige

tilsynsformer, kommunerne angiver at bruge før og efter ændringen i lovgivningen.

§ 33, stk. 5 i den tidligere folkeoplysningslov.

”Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at foreninger, der modtager tilskud eller låner lokaler på andet

grundlag end efter denne lov, opfylder betingelserne i stk.1 […]” (Folkeoplysningsloven § 44a, stk. 2).

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Figur : Tilsy før og efter lo æ dri ge i p t.

Tils reg ska

Tils esøg

Tils dialog

Tils edle

Før

Efter

Tils ør eattest

Tils a det

Kategorier e er aseret på ko

u er es udd e de s ar på de to spørgs ål: ”H orda ar ko

u e s tils spro edurer på

folkeopl s i gso rådet forud for lo æ dri ge ?” før og ”H orda er ko

u e s tils spro edurer på folkeopl s i gso rådet

i dag?” efter = ko

u er.

Det overordnede billede er, at de fleste tilsynsformer bruges på cirka samme niveau som

før lovændringen, men flere kommuner i dag end tidligere fører tilsyn via besøg og dialog.

Tilsyn via gennemgang af regnskaber er den mest udbredte tilsynsform – både før og efter

lovændringen. Før lovændringen trådte i kraft, benyttede 84 pct. af kommunerne denne til-

synsform. Nu er andelen steget til 90 pct. Det er forskelligt, hvor omfattende dette tilsyn er.

Fem kommuner uddyber, at de gennemgår alle tilsynsregnskaber, en enkelt kommune gen-

nemgår alle lokaleregnskaber, mens de fleste gennemgår et udvalg af de samlede regnska-

ber:

”Gennemgang af udvalgte regnskaber”

”Stikprøvekontrol af tilskudsregnskab for 10 foreninger for det frivillige foreningsom-

råde og 2 for voksenundervisning. Udvælgelsen foregik ved lodtrækning.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Tilsynsbesøg er også relativt udbredt. Denne kategori omfatter både anmeldte og uan-

meldte besøg. Tallene viser, at der har været vækst i denne tilsynstype som følge af lovæn-

dringen. Lidt over halvdelen af kommunerne bruger nu foreningsbesøg som en del af deres

tilsynsprocedurer.

Også når det gælder dialogbaseret tilsyn, er der sket en stigning i brugen efter lovændrin-

gen. Kategorien omfatter især dialog med nye foreninger, der ansøger om tilskud, men

også andre former for dialog med foreningerne omkring deres aktiviteter. Flere kommuner

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

bemærker, at de har et godt kendskab til deres foreninger og god føling med, hvad der fo-

regår lokalt. De uddybende kommentarer og de fire cases peger på, at dialogen og tilsyns-

besøgene ofte går hånd i hånd.

Endelig er der kommuner, der gennemgår medlemslister – herunder eksempelvis fødsels-

dato eller dokumentation for fremmøde.

Den relativt store kategori ’andet’ omfatter mange forskellige former for tilsyn, som f.eks.

indsendelse af særlig årsberetning, opfølgninger på anmeldelser til kommunen, aktivitets-

optælling i haller, kontrol af lokalebrug og mange andre ting.

Tre ud af fe ko

u er har æ dret tils spro edurer e

Ud over at beskrive de konkrete typer af tilsyn før og efter lovændringen, er kommunerne

blevet bedt om at angive antallet af tilsyn samt med egne ord at uddybe, hvilke ændringer

de har foretaget i deres tilsynsprocedurer i forbindelse med lovændringen.

Besvarelsen af disse tre spørgsmål i spørgeskemaet er blevet kodet samlet for at give et

overblik over andelen af kommuner, der har ændret på tilsynets omfang, tilsynets type,

begge dele eller ingen af delene.

Figur 2 viser, at 39 pct. af kommunerne ikke har foretaget nogle ændringer. Dette resultat

kan dog ikke ses som et udtryk for, at disse kommuner ikke lever op til lovens bestemmel-

ser, da samtlige kommuner i undersøgelsen også forud for lovændringen førte tilsyn på

området – ofte gennem en kombination af forskellige tilsynsformer. Som både de uddy-

bende svar i spørgeskemaundersøgelsen og casestudierne viser, har mange kommuner blot

set § 33 stk. 5 som en eksplicitering af en allerede eksisterende tilsynsforpligtelse i den tidli-

gere lov.

Resten af kommunerne har ændret deres tilsynsprocedurer på forskellig vis.

Figur : Æ dri ger i de ko

u ale tilsy spro edurer

Æ dri g i åde type og o fa g

p t. af ko

u er e

Æ dri g i o fa g, e ikke i type

p t. af ko

u er e

Æ dri g i t pe

Æ dri g i type, e ikke i o fa g

p t. af ko

u er e

I ge æ dri g i type eller o fa g

p t. af ko

u er e

Æ dri g i o fa g

Figure gger på e sa let kod i g på aggru d af ko

u er es udd e de s ar på spørgs ålet o a tallet og t pe af tils

før og efter lo æ dri ge sa t ko

u er es udd e de s ar på spørgs ålet: ’Udd ger e h ilke e e tuelle æ dri ger, I har

foretaget i jeres tils spro edurer so følge af lo æ dri ge ’. I e kelte tilfælde ar det ikke uligt at pla ere ko

u e i katego‐

rier e ud fra deres s ar. Disse er kodet so issi g. = .

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

15 pct. af kommunerne har ændret omfanget af tilsynene, men arbejder stadig inden for de

samme typer af tilsyn, som forud for lovændringen. En enkelt kommune har et lavere antal

tilsyn end tidligere, men ellers har alle kommunerne i denne kategori intensiveret deres

tidligere indsatsområder med flere tilsyn af samme slags.

22 pct. af kommunerne beskriver, at de har ændret i type, men ikke i omfang. De udtager

således det samme antal foreninger, men har i den forbindelse tilføjet ekstra typer af tilsyn i

forbindelse med gennemgangen af foreningerne. For eksempel skriver en kommune, at de

både før og efter lovændringen har udtrukket fem procent af deres foreninger til tilsyn. Ef-

ter lovændringen indbefatter et tilsyn imidlertid som noget nyt altid et tilsynsbesøg.

24 pct. af kommunerne har ændret i både omfanget og tilsynstypen. For langt de fleste af

kommunerne betyder ændringen i antal en stigning i antallet af tilsyn. Enkelte kommuner

har dog valgt at skrue ned for det administrative tilsyn ved indførelsen af nye tilsynsfor-

mer.

I forhold til lovens bemærkninger om, at det ikke er hensigten, at den samlede tilsyns-

mængde skal øges i omfang, er det interessant, at der i relativt mange af de kommuner, der

har foretaget ændringer, er tale om ’mer-tiltag’. Det kan skyldes, at implementeringen

mange steder stadig er i en omstillingsfase, og det kan ikke afvises, at der senere vil ske en

nedjustering på udvalgte tilsynsformer.

Ændringerne i typen af tilsyn omfatter i særlig grad tilsyn via dialog og besøg, der – som

beskrevet tidligere – er de specifikke tilsynstyper, som flere kommuner har taget i brug ef-

ter lovændringen. Eksempelvis som beskrevet i de følgende uddrag:

”Anmeldt besøg hos foreningerne. Såfremt det giver anledning til yderligere undersøgel-

ser, vil vi fortage et uanmeldt tilsyn.”

”1) Meget forstærket tilsyn (gennemgang af regnskaber, GF-referater og beretninger)

med de foreninger, der alene får stillet gratis faciliteter til rådighed. 2) Dybere gransk-

ning af og flere fysiske tilsyn hos eller møder med aftenskoler/foreninger, hvor vi mener,

der er forhold, som skal undersøges/verificeres.”

”Vi afholder nu altid møder med en ny forening inden godkendelse hos politisk udvalg.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Samlet set bærer resultaterne præg af, at kommunerne også forud for lovændringen har

ført tilsyn på forskellig vis, selvom tilsynsforpligtelsen ikke har været så eksplicit i lovgiv-

ningen, som den er i dag. På tværs af kommunetyper er det interessant, at 63 pct. af yder-

kommunerne markerer, at de ikke har foretaget ændringer. Her ser der altså ud til at være

et mønster. De yderkommuner, der har uddybet deres svar, viser dog igen et varieret land-

skab. Et par kommuner fremhæver, at tilsynet kører via dialog med foreningerne, mens en

enkelt fremhæver, at de ikke har de foreninger, de ser som sigtet for lovændringen:

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

’Der er ikke foretaget ændringer. Befolkningsgrundlaget er så lille, at der ikke er folkeop-

lysende foreninger inden for målgruppen for lovændringen.’

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Samlet viser resultaterne, at flertallet af kommunerne har ændret deres tilsynsprocedurer

som følge af lovændringen, og at de primære ændringer har været mere dialog og flere for-

eningsbesøg. Resultaterne understreger samtidigt, at kommunerne også forud for lovæn-

dringen tog deres tilsynsforpligtelse alvorligt, og at det derfor har varieret, hvorvidt kom-

munerne har vurderet det nødvendigt at ændre på tilsynsprocedurerne for at kunne leve

op til de eksplicitte bestemmelser i den nye lov.

To ud af tre ko

u er a e der risiko aseret ud ælgelse

I bemærkningerne til lovændringen blev det som tidligere nævnt understreget, at tilsynets

omfang ikke nødvendigvis skulle øges, og der var en opfordring til at foretage en risikoba-

seret udvælgelse af de foreninger. Derfor blev kommunerne i spørgeskemaet spurgt om,

hvordan de udvælger foreninger til tilsyn.

Som figur 3 viser, er risikobaseret udvælgelse den mest udbredte udvælgelsesmetode,

mens 45 pct. af kommunerne anvender tilfældig udvælgelse. Endelig har en tilsvarende an-

del sat kryds ved ’andre udvælgelsesprocedurer’.

Figur : Ud ælgelsespro edurer ed tilsy i p t.

e risiko aseret

ud ælgelse

e tilfældig

ud ælgelse

Ge e a dre

ud ælgelsespro edurer

. Ko

u er e har

Figure iser ko

u er es s ar på spørgs ålet ’H orda foregår ud ælgelse af fore i ger til tils ?’ =

haft ulighed for at sætte flere kr ds, h or ed a dele e ikke su

erer til

p t.

På tværs af kommunetyper er der nogle mønstre i de anvendte tilsynsprocedurer: Tilfældig

udvælgelse er mere udbredt i yder- og landkommuner end i mellem- og bykommuner. Til

gengæld er der relativt flest bykommuner, der anvender risikobaserede udvælgelseskrite-

rier (se tabel 12 i bilagsmaterialet).

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ud fra undersøgelsens resultater er det ikke muligt at afgøre, hvad dette billede skyldes.

En mulig forklaring kan være forskelle i foreningslivets sammensætning på tværs af de re-

spektive kommunetyper. Derudover kan forvaltningens kendskab til de enkelte foreninger

forventes at være større i de mindre kommuner end i de større kommuner.

Som figur 3 ovenfor viste, bruger kommunerne ofte en kombination af forskellige udvæl-

gelsesprocedurer. Eksempelvis som beskrevet i følgende udsagn:

”Der udtages 10% tilfældigt, og op til 8 foreninger, som er udtaget til aktivitetskontrol.

Disse udvælges på baggrund af en risikovurdering.”

”Enkelte vælges på grundlag af mistanke om urigtige oplysninger/uregelmæssigheder

Fitnessforeninger er f.eks. udvalgt pga. den form aktiviteten har. I forhold til reelle/ak-

tive antal medlemmer. Lokaler – tilfældigt – men så vi kommer rundt til alle på sigt.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

I mange tilfælde tager den risikobaserede tilgang udgangspunkt i konkrete tvivlstilfælde:

”Primært tilsyn hos foreninger, hvor vi mener, der er rapporteret større aktivitet, end til-

fældet er, eller hvor der er tvivl om, hvorvidt foreningens aktiviteter i virkeligheden er

kommercielle.”

”Enkelte vælges på grundlag af mistanke om urigtige oplysninger/uregelmæssigheder”

Udd e de s ar i spørgeske aet

Endelig er tilsyn som følge af indikation (ved mistanke) en af de udvælgelsesformer, som

flere kommuner nævner under ’andre udvælgelsesformer’. Disse henvendelser vil ofte

være forbundet med, at andre (borgere eller aktører) har fortaget en risikovurdering, som

kommunen derfor undersøger nærmere:

” Delvis på om der er opmærksomhedspunkter, som kommer fra andre i lokalsamfundet

eller i økonomisk rapportering til ansøgning om lokaletilskud eller aktivitetstilskud.”

Udd e de s ar i spørgeske aet

En del kommuner arbejder temabaseret i deres udvælgelse af foreninger. Syv kommuner

nævner eksplicit, at enten politikere eller udvalg er dem, der udvælger temaerne. Andre

sætter fokus på enkelte foreningstyper i løbet af et år for at skabe et bedre overblik over

området og give politikerne et godt sammenligningsgrundlag at arbejde med:

”Det udvælges risikobaseret, men sammenholdt med hvor det politiske fokus har været.

Idet vi ikke har nogle foreninger, som er af tvivlsom karakter baseret på lovændringen,

har der været fokus på eksempelvis foreninger med store lokaleudgifter, da det politiske

fokus har været en generel nedbringelse af lokaleudgifter.”

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

”Foreningerne vælges ud fra risikobaseret tilgang samt en tematisering af foreningslivet.

Eks. besøges i år kommunens FDF og DDS-foreninger samt kommunens kampsportsfor-

eninger. Tidligere er aftenskoler med handicaphold, etniske foreninger, foreninger med

svømning og lign. blevet besøgt. Det giver rådsmedlemmerne et dybere indblik i et om-

råde af foreningslivet, end hvis de var mere tilfældigt.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Endelig nævner enkelte kommuner, at de har særlige procedurer i forhold til nye forenin-

ger – eksempelvis som i det følgende:

”Det er som udgangspunkt tilfældigt. Derudover giver nogle foreninger på baggrund af

deres ansøgning en nysgerrighed, som vi beder om at uddybe. Alle nye foreninger bliver

bedt om et uddybende regnskab det første år, de har været godkendt som folkeoply-

sende forening.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

De fire aseko

u er og tils spro edurer e

De kvalitative data fra de fire casekommuner illustrerer fint de beskrevne forskelle i til-

synsprocedurerne på tværs af kommuner. Fælles for de fire kommuner er, at det har været

vigtigt for dem fortsat at have en god balance mellem tillid og kontrol på området. Generelt

er området båret af stor gensidig tillid, og for casekommunerne er den konstruktive dialog

vigtig. Samtidig har de fire kommuner haft vidt forskellige udgangspunkter i forhold til til-

syn før lovændringen trådte i kraft. Tabel 4 opsummerer tilsynsprocedurer og eventuelle

ændringer i disse i de fire casekommuner, hvorefter procedurerne uddybes nærmere ne-

denfor.

Ta el : Tilsy spro edurer og æ dri ger i disse i de fire aseko

u e

Tilsy

u e har fortsat de tils spro edurer, der ar i rug forud for lo æ dri ge .

De har ge e ga g af reg ska er for alle de fore i ger, der odtager tilskud, te are‐

isio sa t tils s esøg ed i dikatio . Ko

u e ha de også forud for lo æ dri ge

e risiko aseret tilga g til ud ælgelse af fore i ger.

Forskelle er, at der u også skal føres tils på i dikatio ud fra de e este

elser,

og at de tidligere æ te i struks i de ærer, at lokale e heder og ø rige for alt i ger

også fører lø e de tils .

u e har æ dret si e tils spro edurer so følge af lo æ dri ge i forhold til de

fore i ger, der odtager tilskud.

De pri ære æ dri g er alg af te aer for tils sa t et øget a tal opsøge de esøg.

H or ko

u e tidligere ha de irka ti ko trol esøg årligt, so ar ud algt på ad ho

asis, ælges u ‐ fore i ger ud årligt på aggru d af te aer fastsat af rådet til

ær ere dialog og esøg.

u er

u e

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Derudo er har ko

u e fortsat si e ø rige tils spro edurer i for af ge e ga g af

reg ska er sa t fre

ødeko trol i forhold til akti itetstilskud og ko trol af edle stal

hos et ud alg af fore i ger.

u e

u e har fortsat de tils spro edurer, der ar i rug forud for lo æ dri ge .

De udfører stikprø e aseret ad i istrati t tils i forhold til tilskud og lokaler efter fol‐

keopl s i gslo e . Opstår der t i lstilfælde, tager de e dialog ed de pågælde de

fore i g.

Har e d u ikke æ dret tils spro edurer, e er i pro es ed at edtage e pro edu‐

rer.

I dag ge e går for alt i ge alle reg ska er. Derudo er esøger de e fore i ger i

for i delse ed godke delse so folkeopl se de fore i g.

Pla e er, at de fre o er il ge e føre tils s esøg, e det er e d u ikke esluttet,

h orda det skal foregå. For alt i ge for e ter at skrue ed på de u ære de tils s‐

pro edurer, år de e pro edurer i dføres, så der sa let ikke ruges flere ressour er

på tils .

u e

Som det fremgår af tabellen, har casekommune 1, 3 og 4 ikke foretaget ændringer i deres

tilsynsprocedurer. Den ene er en mindre kommune, der primært har arbejdet med, hvad de

kalder administrativt tilsyn. De gennemgår regnskaber for alle kommunens foreninger.

Som følge af lovændringen overvejer de at påbegynde foreningsbesøg og en mere risikoba-

seret tilsynsmodel:

”Den [lovændringen] giver vel også nogle muligheder, fordi der er et stort administrativt

arbejde i den måde, vi gør det på i dag. Det giver os en sikkerhed, synes vi selv, for at vi

rent faktisk administrerer efter lovgivningen: Dem der skal have det tilskud, de får også

kun det tilskud, de er berettiget til. Men det kan jo faktisk være, der ligger nogle mulig-

heder for at sige, jamen okay, vi er ret sikre på, at det gør de, så måske kunne vi ændre

vores tilsyn, så vi gør det på en mere hensigtsmæssig måde og knap så administrativt

tungt for os selv, samtidig med at vi når det samme formål.”

I ter ie aseko

u e , i for a t

Desuden er kommunen begyndt at tage en dialog med nye foreninger, så de får et godt

kendskab til hinanden allerede i forbindelse med godkendelse af foreningerne:

”Nu når vi godkender folkeoplysende foreninger, jamen, før der var det jo vedtægter,

der gjorde det, men der er vi også gået mere over til at sige ”jamen, vi skal lige se hinan-

den i øjnene”, vi skal også lige ud og se, hvad laver de herude, og det udspringer af det

her.”

I ter ie aseko

u e , i for a t

Casekommune 3 er ligeledes en mindre kommune, hvor de fortætter med at have det ad-

ministrative tilsyn samt foreningsdialog/besøg, når der opstår tvivlstilfælde.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

”Det kører egentlig lidt videre ad det samme spor. Vi har en proces omkring stikprøve-

kontrol på vores tilskud og tilsyn på, hvad lokalerne bliver brugt til. Det har egentlig hele

tiden kørt lidt på, altså, der har ikke været noget system i det.”

I ter ie aseko

u e , i for a t

Casekommune 1 har heller ikke foretaget ændringer i deres tilsynsprocedurer som resultat

af lovgivningen. Denne kommune har imidlertid længe arbejdet med at udvikle på tilsyns-

procedurer for at optimere indsatsen. For eksempel har de længe arbejdet med risikobase-

ret tilsyn:

”De sidste 10-12 år har vi brugt en risikobaseret tilgang. Altså, da jeg startede for mange

år siden, der tog man hvert år et antal foreninger ud tilfældigt, og der var aldrig noget at

komme efter, og derfor så var der så spild af tid, og derfor gik vi over til noget mere risi-

kobaseret [tilsyn]. Og det fangede vi faktisk noget mere ved, at vi at gjorde.”

I ter ie aseko

u e , i for a t

Casekommune 1 har også gennem længere tid arbejdet på at sikre et godt kendskab til de-

res foreninger:

”Jamen, på et tidspunkt da tog vi en runde på vores foreninger og sagde, hvad for nogen

har vi ikke noget kendskab til, og så tog vi et par hundrede ud i en klump, og så kørte vi

det rundt og sagde, er der nogen af jer, der kender dem her, blandt alle medarbejderne.

(…) Så nåede vi ned på et halvt hundrede stykker eller sådan noget, som vi så bad om at

dokumentere deres aktiviteter. Og det faldt ud, uden at det gav anledning til noget sær-

ligt.”

I ter ie aseko

u e , i for a t

Den sidste af casekommunerne har ændret deres tilsyn i både omfang og type. Udover at

fortsætte de hidtidige tilsyn på fremmødedokumentation, bilag på lokaletilskud, revision

af medlemslister og stikprøvekontrol blandt 25 foreninger årligt, har de brugt anledningen

til at indføre flere systematiserede foreningsbesøg. Nu besøger kommunen 25-30 forenin-

ger om året. Foreningerne udvælges af temaer, som fastsættes af byrådet:

”De har valgt nogle lidt brede temaer, og især de første par år havde vi fokus på religiøse

foreninger, eller foreninger med eventuel tilknytning til en religiøs institution for at se,

om der var noget, der ikke var, som det skulle være. Og så har vi fokus på de større for-

eninger, fordi de får mest i tilskud, og dermed er det også der, hvor der er mest risiko. Vi

har i tidligere sager konstateret, at der i store foreninger også kan være eksempler på, at

der ikke altid er styr på sagerne”.

”Nu har vi så skiftet over til, at vi stadigvæk har de større foreninger, og så har vi fokus

på dem, der ændrer sig, - f.eks. hvis de stiger meget i tilskud. Og så prøver vi at lave no-

get, hvor vi tager nogle foreninger ud, der i bund og grund burde være sammenlignelige,

eller som udadtil ser ud som om, at de kunne ligge på samme tilskudsniveau, men hvor

tilskudsniveauet er meget forskelligt.”

I ter ie aseko

u e

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Besøgene anmeldes ved foreningerne, og forvaltningen forsøger at lægge dem samtidigt

med nogle af foreningens aktiviteter. Hvis medarbejderne efter første besøg vurderer, der

er er behov for yderligere besøg, foretages der derudover et uanmeldt besøg.

Tils i forhold til §

De kvalitative interviews understreger, at kommunerne føler sig rimeligt sikre på, at deres

tilsyn både før og efter lovændringen trådte i kraft var passende i forhold til de folkeoply-

sende foreninger. Foreningerne er godkendt ved dem, og de har ofte fulgt dem over læn-

gere tid.

Det er anderledes, når det gælder lokaler, som ikke hører under kultur og fritid og/eller

andre former for foreninger. Tilsynspligten jf. § 44a har derfor primært været varetaget

gennem information til kommunens øvrige afdelinger og medarbejdere.

Casekommune 1 understreger, at de i forhold til tilsyn med brugen af lokaler er helt af-

hængige af indikationer fra borgere og medarbejdere. Det er en stor kommune, der har ca.

36.000 timers aktivitet om ugen. Dette tal dækker blot aktiviteter i faciliteter som admini-

streres af kultur- og fritidsafdelingen. I kommunens øvrige faciliteter er de afhængige af, at

de lokale medarbejdere arbejder ud fra de retningslinjer, der blev rundsendt i kommunen

som følge af lovændringen, og indberetter eventuelle problemstillingen eller uvisheder.

Derefter kan kommunen foretage tilsyn.

Casekommune 3 understreger, at det ville være problematisk at føre flere tilsyn ved for-

eningsbesøg, end de allerede gør, alene på baggrund af kommunens geografiske størrelse.

”Vi har en meget, meget stor geografi her, altså næsten 80 km fra den ene ende af kom-

munen til den anden. Og vi har ikke sådan på den måde tilsyn ude i bygningerne.”

I ter ie aseko

u e

Som beskrevet i kapitel 1 er der på tværs af kommunerne en øget opmærksomhed på, hvad

lokalerne bliver brugt til, og der arbejdes flere steder med at synliggøre og dokumentere,

hvem der bruger lokaler. Samtidig understreger flere af informanterne, at det ikke er prak-

tisk muligt at føre et reelt, detaljeret tilsyn med, hvad samtlige lokaler bliver brugt til i

praksis (se også kapitel 4).

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Kapitel : Offe tliggørelseskra

Folkeoplysningsloven har ikke tidligere indeholdt regler om, at kommunerne skal offent-

lige gøre oplysninger om foreninger, der modtager støtte, eller foreningernes tilskudsregn-

skaber

. Med lovændringen blev kommunerne pålagt at offentliggøre lister over forenin-

ger, som modtager støtte eller anvises lokaler efter folkeoplysningsloven, samt foreninger,

som har fået afslag på tilskud:

”Kommunalbestyrelsen offentliggør en fortegnelse over foreninger, der modtager tilskud

eller anvises lokaler efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Kommunalbestyrelsen offentliggør endvidere en fortegnelse over foreninger, der er med-

delt afslag på tilskud eller anvisning af lokaler, jf. § 5, stk. 8, og § 32, stk. 1. 1. pkt. gælder

endvidere for foreninger, hvor kommunalbestyrelsen har truffet foranstaltninger som

nævnt i § 33, stk. 5, 2. pkt.”

Folkeopl s i gslo e , §

a, stk. og

Derudover omfatter lovændringen en pligt til, at kommunerne offentliggør tilskudsregn-

skaber for de foreninger, der modtager støtte efter folkeoplysningsloven:

”Kommunalbestyrelsen offentliggør de regnskaber, som foreningen aflægger efter stk.

1.”

Folkeopl s i gslo e §

, stk.

Ifølge lovbemærkningerne har formålet med disse ændringer været at skabe større gen-

nemsigtighed på området. Både i forhold hvordan foreningerne bruger tilskuddet og i for-

hold til, hvilke foreninger der er støtteberettigede. Det fremgår derudover, at det er op til

de enkelte kommuner at beslutte, hvordan offentliggørelsen foregår, men det forudsættes

dog ’at offentliggørelsen som udgangspunkt vil finde sted på kommunernes hjemmeside’

(2016/1, LSF 13).

Offe tliggørelse af fore i gslister

Som nævnt ovenfor omfatter kravet om offentliggørelse af foreningslister både lister over

de foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysningsloven, samt

lister over foreninger, som har fået afslag på tilskud eller lokaler.

Offentliggørelse af lister over foreninger, som modtager tilskud, er den del af de skærpede

offentliggørelseskrav, som har været mest ligetil for kommunerne. Rigtig mange kommu-

ner har i forvejen haft foreningslister liggende tilgængeligt på deres hjemmeside – ofte via

særlige foreningsportaler, som også benyttes til booking af lokaler.

Disse oplysninger vil dog som udgangspunkt være omfattet af regler for aktindsigt under offentligheds-

loven (Bemærkninger til 2016/1, LSF 13.)

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Offentliggørelsen af afslag var derimod den del af offentliggørelseskravene, som gav an-

ledning til flest bemærkninger i høringssvarene. Flere af høringsparterne bemærkede, at

der ikke i andre dele af den danske forvaltningspraksis er tradition for at offentliggøre af-

slag. Derudover udtrykte flere bekymring for, at kravet vil være vanskeligt for kommu-

nerne at administrere i praksis, f.eks. som beskrevet i det nedenstående uddrag fra KL’s hø-

ringssvar:

”KL forudser desuden, at forslaget om at offentliggøre en fortegnelse over de foreninger,

der meddeles afslag, vil medføre en administrativ tung byrde for kommunerne. Kommu-

nerne har løbende både mundtlig og skriftlig dialog med mange potentielle ansøgere.

Derfor har forslaget den konsekvens, at kommunerne skal udarbejde ekstra opgørelser

over den type af sager. Forslaget tager derudover ikke højde for, at mange ansøgere også

får afslag på dele af deres ansøgninger, både i forhold til aktivitetstilskud og lokaletil-

skud.”

Uddrag fra KL’s høri gss ar

Der var dermed på forhånd både principielle og praktiske forbehold over for denne del af

lovændringen.

I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt ind til offentliggørelse af foreningslister under

ét. Det vil sige, at spørgsmålet omfatter både generelle foreningslister og lister over afslag.

Som figur 4 viser, har 64 pct. af kommunerne offentliggjort foreningslister på deres hjem-

meside, mens 24 pct. har offentliggjort det via referater fra § 35 stk. 2-udvalget, og næsten

lige så mange har offentliggjort ’andre steder’. 15 pct. af kommunerne har endnu ikke of-

fentliggjort listerne.

Figur : Offe tliggørelse af fore i gslister i p t.

Offe tliggjort på

u e s

hje

eside

Offe tliggjort ia

referater fra § , stk.

‐ud alget

Offe tliggjort a dre

steder

Fore i gslister e d u

ikke offe tliggjort

Figure iser ko

lister?’ = ko

u er es s ar på spørgs ålet: ’H orda har ko

u er.

u e i ple e teret kra et o offe tliggørelse af fore i gs‐

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Andelen af kommuner, som har offentliggjort lister på hjemmesiden, er særlig høj blandt

bykommunerne (77 pct.), mens der er en overvægt af yderkommuner blandt de kommu-

ner, som angiver offentliggørelse via referater fra § 35 stk. 2-udvalget (38 pct.). Endelig er

andelen af kommuner, som ikke har offentliggjort listerne endnu, lidt lavere blandt bykom-

munerne end blandt de øvrige kommunetyper (se tabel 13 i bilagsmateriale).

De uddybende svar viser, at kommunerne i vid udstrækning benytter deres respektive for-

eningsportaler og bookingsystemer som kanal for offentliggørelsen af foreningslister:

”Alle vores folkeoplysende foreninger er på foreningsportalen”.

”Afkrydsningsliste, hvor man kan se, hvilke foreninger, der får de forskellige tilskud, lån

af kommunale lokaler, godkendte foreninger m.m. […] ”

”En gang årligt, inden udgangen af 1. kvartal, offentliggøres på kommunens hjemmeside

en fortegnelse over foreninger, der har modtaget tilskud eller blevet anvist lokaler året

før.”

”Foreningslisterne er tilgængelige på kommunens bookingportal. Alle foreninger der har

”Ved kommunens hjemmeside linkes der til kommunens foreningsportal, hvor for-

eningsdata, booking samt regnskab fremgår.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Offentliggørelse ’andre steder’ omfatter i de fleste tilfælde ligeledes foreningsportaler og

bookingsystemer, hvor det teknisk set ikke er på kommunens hjemmeside, men hvor hjem-

mesiden har et link til det pågældende system. En enkelt kommune nævner, at foreningsli-

ster er offentliggjort via dagsorden til udvalgsmøder.

De uddybende svar fra de kommuner, der har svaret, at de offentliggør via referater fra §

35 stk. 2-udvalget, viser, at det ofte sker i kombination med andre offentliggørelseskanaler.

For nogle kommuners vedkommende henviser offentliggørelsen via disse referater speci-

fikt til afslag på tilskud og ikke foreningslister generelt:

”Godkendelser og afslag er offentliggjort på referaterne fra kultur- og fritidsudvalget

som har en del af § 35, stk. 2 kompetencerne.”

”Afslag offentliggøres fortsat via Folkeoplysningsudvalgets mødereferater.”

”Lister over tilskud offentliggøres på kommunens hjemmeside. Alle foreninger, som bru-

ger haller og sale kan ses på Conventus.dk. Afslag på tilskud offentliggøres ved referater

på hjemmesiden fra Folkeoplysningsudvalget. Brugere i klasse-/faglokaler er ikke offent-

liggjorte, da opgaven forvaltes på de enkelte skoler.”

”Sager (afslag) der behandles på politisk niveau offentliggøres i folkeoplysningsudval-

gets dagsorden/referater.”

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

”Vi har offentliggjort en liste med tilskud/afslag på hjemmesiden.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Der er dog forskellige fortolkninger i spil i forhold til, hvilke typer af afslag der offentliggø-

res. Flere kommuner understreger, at de ikke offentliggør administrative afslag, men ude-

lukkende de afslag, der er blevet givet på baggrund af drøftelser i folkeoplysningsudvalget

eller det politiske udvalg.

De kommuner, som endnu ikke har offentliggjort foreningslister, angiver forskellige årsa-

ger

. Det gælder eksempelvis arbejdspres, prioriteringen af andre opgaver samt udfordrin-

ger med at få det ind i IT-systemet:

”Der har været en del organisatoriske ændringer. Risikoen er gennemgået ud fra lister

med udbetalinger og lokaler. Risikoen er fundet meget lav. Derfor er det ikke prioriteret.

Vi er en fattig kommune, og vi vil hellere bruge vores sparsomme ressourcer på at skabe

værdi for borgerne.”

”Foreningslisten er på vej til at blive offentliggjort, men et generelt arbejdspres har bety-

det, at det endnu ikke er gjort.”

”Vi arbejder på at få dem lagt på kommunens hjemmeside.”

Samlet har hovedparten af kommunerne implementeret offentliggørelseskravene i forhold

til foreningslisterne, og kommunens hjemmeside samt de respektive foreningsportaler er

de mest udbredte kanaler for offentliggørelsen. Som også casestudierne senere illustrerer,

kan der være forskelle på foreningslisternes detaljeringsgrad, og hvorvidt det er muligt at

sondre mellem folkeoplysende foreninger og øvrige foreninger.

Specifikt i forhold til afslag angiver en del kommuner, at det sker via referater fra § 35, stk.

2-udvalget. Ud fra kommunernes svar er det ikke muligt at se, hvilke typer af afslag, der

indgår i offentliggørelsen, men – som casestudierne senere eksemplificerer – er det sand-

synligt, at det flere steder omfatter de afslag, der er behandlet i udvalget, og ikke alle de af-

slag, der er givet administrativt.

To ud af fe ruger a dre ko

u ers fore i gslister

Af lovbemærkningerne fremgår det, at hensigten med offentliggørelseskravet var at skabe

en større gennemsigtighed på området og også at give kommunerne mulighed for at hente

inspiration i andre kommuners foreningslister.

De uddybende svar viser, at en enkelt af disse kommuner har svaret for offentliggørelseskraven gene-

relt. Den pågældende kommune har således opfyldt kravene i forhold til foreningslister og afslag, men har

endnu ikke offentliggjort regnskaberne.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 39 pct. af kommunerne har hentet inspiration fra an-

dre kommuners foreningslister i forbindelse med ansøgninger fra foreninger om til-

skud/lokaler (tabel 5).

Ta el : I spiratio fra a dre ko

Nej

Ved ikke

I alt

Ta elle iser ko

u er es s ar på spørgs ålet: ’Har ko

delse ed a søg i ger fra fore i ger o tilskud/lokaler?’

u ers fore i gslister?

A del ko

u er

u e he tet i spiratio i a dre ko

A tal ko

u er

u ers fore i gslister i for i ‐

Blandt informanterne i casestudierne varierer det, hvorvidt de har hentet inspiration i an-

dre kommuners foreningslister. I de to casekommuner, som har benyttet sig af muligheden,

har inspirationen dog ikke handlet om grænsetilfælde i forhold til de nye paragraffer i lo-

ven, men om godkendelse af folkeoplysende foreninger i bredere forstand:

”På et tidspunkt har vi haft nogle diskussioner inden for aftenskoleområdet om, hvorvidt

det nu var aftenskoler […] Det har jeg brugt det rigtig meget til, og så har jeg snakket rig-

tig meget med [nabokommune], fordi de har haft sådan en gennemgang af deres folke-

oplysende foreninger […] De har ikke så mange, så der har de besluttet, at alle fik nulstil-

let deres status, og hvis man skulle være folkeoplysende forening igen, så skulle man

genansøge og starte forfra med en godkendelsesproces med vedtægter og bestyrelses-

sammensætning og alt det der, ikke. Og det kunne jeg egentlig godt tænke mig også at få

gjort. Og det er jo også lidt det der med, at jeg har nogle foreninger, hvor jeg tænker

”hmm, skulle det måske bare være en øvrig forening i stedet for en folkeoplysende for-

ening?”.

I ter ie aseko

u e , i for a t

”Interviewer: Og der har I skrevet, at det har I faktisk brugt, det her med at hente inspi-

ration i andre kommuners foreningslister. Har det været i forbindelse med godkendelse

af foreninger?

Informant 1: ”Jamen, jeg vil sige, det var også noget, vi gjorde før. Fordi vi vender alt

med de to erfa-kommuner, vi har. Også fordi vi ligner hinanden meget, også på tilskud

og foreningsstørrelser og så videre, så vi låner lidt og tyvstjæler af hinanden og sparrer

om mange ting.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

Som det fremgår af det sidste citat, er det dog ikke nyt for den pågældende kommune at

hente inspiration i andre kommuners lister, da de generelt sparrer med de omkringlig-

gende kommuner. Derudover har de brugt listerne konkret i forhold til overvejelser om

udformningen af deres egne lister og systemer i forbindelse med de nye offentliggørelses-

krav.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Offe tliggørelse af tilskudsreg ska er

Ifølge lovbemærkningerne er hensigten med kravet om offentliggørelse af tilskudsregnska-

ber at ”skabe en større grad af gennemsigtighed med hensyn til, hvordan foreningerne an-

vender tilskud efter loven” (2016/1 LSF 13, 20).

Flere af høringssvarene i forbindelse med lovgivningsprocessen forholdt sig eksplicit til

dette punkt. Blandt andet understregede flere, at det ville være ressourcekrævende for

både kommuner og foreninger. Nogle af høringssvarene satte derudover spørgsmålstegn

ved nødvendigheden af tiltaget, da der i forvejen er mulighed for aktindsigt via lov om of-

fentlighed i forvaltningen, mens de ikke tydede på en principiel modstand mod selve of-

fentliggørelsen af regnskaberne (Kulturudvalget 2016-17 L 13, Bilag 1, høringssvar).

Kommunernes svar i spørgeskemaet viser, at 30 pct. af kommunerne endnu ikke har offent-

liggjort regnskaberne (figur 5). Det tyder på, at implementeringen af denne del af offentlig-

gørelseskravene har været mindre ligetil for kommunerne end offentliggørelsen af for-

eningslisterne

. Knap halvdelen af kommunerne har offentliggjort regnskaberne på deres

hjemmeside, 12 pct. via referater fra § 35 stk. 2-udvalget, mens 19 pct. har offentliggjort an-

dre steder.

Figur : Offe tliggørelse af reg ska er a del i p t.

Offe tliggjort på

u e s

hje

eside

Offe tliggjort ia

referater/ ilag fra §

, stk. ‐ud alget

Offe tliggjort a dre Fore i gsreg ska er

steder

e d u ikke

offe tliggjort

u e i ple e teret kra et o offe tliggørelse af fore i ‐

Figure iser ko

u er es s ar på spørgs ålet: ’H orda har ko

ger es tilskudsreg ska er?’ = .

11 pct. af kommunerne har hverken offentliggjort foreningslister eller regnskaber, og der er dermed et

vist – men ikke fuldt – overlap.

. ifo.dk

Vide e ter for Folkeopl s i g

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Der er ingen klare mønstre på tværs af kommunetyper. Relativt set har lidt flere mellem-

og bykommuner dog offentliggjort på kommunens hjemmeside, mens særligt yderkommu-

nerne har offentliggjort via referater fra § 35, stk. 2-udvalg. Andelen, som ikke har offent-

liggjort regnskaberne endnu, er lavest blandt yderkommunerne, men fordeler sig derud-

over jævnt på tværs af kommunetyperne (se tabel 14 i bilagsmaterialet).

De uddybende svar viser, at offentliggørelsen af regnskaber ’andre steder’ og offentliggø-

relse på hjemmesiden ofte sker via de respektive foreningsportaler, kommunerne benytter

sig af – ligesom de samlede foreningslister:

”Foreninger skal indsende foreningsregnskab eller tilskudsregnskab til forvaltningen.

Regnskaberne offentliggøres via Fritidsområdets administrationssystem. Forvaltningen

udarbejder et tilskudsregnskabsskema, som foreningerne kan udfylde, såfremt de ikke

ønsker

at offentliggøre deres foreningsregnskaber.”

”Foreningerne uploader deres regnskab via vores foreningsportal. Administrativt sætter

vi et flueben ved de regnskaber, som skal offentliggøres, og regnskaberne er derefter til-

gængelige på det offentlige link på kommunens hjemmeside der hedder "Find for-

ening".”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Enkelte kommuner uddyber, at de har indført procedurer, så foreningerne ikke får udbetalt

deres tilskud, før de har indleveret et tilskudsregnskab:

”Via subdomæne på kommunens hjemmeside, hvor hver forening har en side, hvor de

skal oplyse deres tilskudsregnskab. Fra og med 2019 får de først udbetalt tilskud, når de

har oplyst tilskudsregnskab for seneste afsluttede regnskabsperiode. 2017 og 2018 var

indkøringsperiode.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Endelig omfatter de uddybende svar også eksempler på kommuner, som ikke omtaler deci-

derede tilskudsregnskaber, men uddyber at en liste over udbetalte tilskud kan ses på hjem-

mesiden. Eller at det på hjemmesiden oplyses, at man kan rekvirere tilskudsregnskaberne:

”Vi arbejder ikke med tilskudsregnskaber, da vores tilskudsmodel for både aktivitetstil-

skud og lokaletilskud fungerer bagudrettet. Foreningerne får således tilskud udbetalt på

grundlag af dokumenterede faktiske udgifter i det foregående år, og ansøgningen er der-

med i sig selv et tilskudsregnskab, som præcist viser, hvad tilskud er givet til. Det, vi

lægger op på hjemmesiden, er en oversigt og alle foreninger, der har fået tilskud og præ-

cist, hvad de har fået i henholdsvis lokaletilskud og aktivitetstilskud. Hvis nogen vil dy-

bere ned i en sag, kan de bede om aktindsigt, hvilket er oplyst på hjemmesiden.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

De kommuner, som endnu ikke har offentliggjort regnskaberne, angiver forskellige årsager

i de uddybende svar. Flere nævner, at de endnu ikke har et IT-system, som kan håndtere

det, eller at de afventer udviklingen af en foreningsportal eller en ny hjemmeside:

”De kommer på kommunens nye hjemmeside, når den går i luften.”

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

”Kommunen er i dialog med andre kommuner om en fælles procedure for offentliggø-

relse af tilskudsregnskab via Winkas foreningsportalen.”

”Kommunen er i gang med at implementere en fritidsportal, hvor bl.a. tilskudsregnska-

berne kan offentliggøres.

”Vi er desværre ikke kommet i mål med denne øvelse endnu, da vores IT-systemer har

vanskeligheder ved det.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

En enkelt kommune uddyber, at mange foreninger endnu ikke har efterkommet kommu-

nens forespørgsel om særlige tilskudsregnskaber, og at det tager tid at ændre sådanne pro-

cesser:

”Foreningerne er blevet bedt om at udfylde specifikt tilskudsregnskab, men langt fra alle

har gjort det. Mange sender, som de plejer, hele deres regnskab til kommunen. Begrebet

"tilskudsregnskab" er svær at formidle/forklare. Foreningerne har i årevis indsendt et

fuldt og underskrevet regnskab, og denne kultur tager det tid at ændre.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Andre kommuner nævner, at det af ressourcemæssige årsager ikke har været en prioriteret

opgave, mens en enkelt nævner, at regnskaberne kan rekvireres på forespørgsel:

”Der er udarbejdet en løsning i vores foreningsregister, men mangel på tid og ressourcer

har nedprioriteret opgaven.”

”De er endnu ikke offentliggjort. Ressourcekrævende, og vi mangler en god måde at gøre

det på.”

”Foreningernes tilskudsregnskaber kan til enhver given tid rekvireres. Som før lovæn-

dring.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Samlet tyder resultaterne på, at kravet om offentliggørelse af foreningsregnskaber har med-

ført mange overvejelser rundt omkring. Der er stadig en del kommuner, som ikke er nået i

mål med kravet. Hos nogle kommuner har opgaven været nedprioriteret, mens det andre

steder i højere grad handler om IT-systemernes begrænsninger. Samtidig tyder nogle af de

uddybende svar på, at flere kommuner har svært ved at se nødvendigheden af tiltaget, når

regnskaberne i forvejen kunne rekvireres ved anmodning, og nogle kommuner har valgt at

fortsætte med den praksis

Enkelte kommuner har også specifikt adresseret kravet om offentliggørelse af tilskudsregnskaber i deres

afsluttende kommentarer om lovændringen som helhed.

. ifo.dk

Vide e ter for Folkeopl s i g

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

De fire aseko

u er og i ple e teri ge af offe tliggørelseskra

De fire casekommuner eksemplificerer igen fint den beskrevne variation på landsplan. Ca-

sekommunerne har implementeret offentliggørelseskravene på forskellig vis, og samtidigt

er de på forskellige stadier i forhold til, hvilke dele af kravene de er nået i mål med. Tabel 6

opsummerer hovedtrækkene i casekommunernes implementering af offentliggørelseskra-

vene:

Ta el : I ple e teri g af offe tliggørelseskra i aseko

u e

Offe tliggørelse af

fore i gslister

Fore i gslister er offe tlig‐

gjort på ko

u e s hje ‐

eside, h or der er oprettet

e side til at i ødeko

offe tliggørelseskra e e.

Der so dres elle god‐

ke dte folkeopl se de for‐

e i ger, afte skoler, der

odtager tilskud, og folkeop‐

l se de fore i ger, der od‐

tager edle s‐ og/eller loka‐

letilskud.

Fore i gslister er offe tlig‐

gjort ia ko

u e s for‐

e i gsportal

u er e

Offe tliggørelse af afslag

Afslag på a søg i ger o

godke delse so folkeopl ‐

se de fore i ger er ligeledes

offe tliggjort på side .

Offe tliggørelse af

reg ska er

Reg ska er e er offe tlig‐

gjort på sa

e side. For alt‐

i ge har udar ejdet e ska‐

elo til tilskudsreg ska ,

so fore i ger e ka ruge.

Ellers offe tliggøres det fulde

reg ska .

Reg ska er e er i ds a et

so e pdf‐fil for h er e kelt

fore i g.

Reg ska er er offe tliggjort

e sted u der h er e ‐

kelt fore i g. Fore i ger e

har fået e ska elo til til‐

skudsreg ska et, so de har

udf ldt.

Reg ska er e er s a et i d

so pdf‐fil de side, der

o fatter u derskrifter, er

ikke edtaget i offe tliggø‐

relse

Fore i ger e udf lder e

række øgletal o deres til‐

skudsrelaterede i dtægter og

udgifter, so ligeledes er of‐

fe tlige på portale .

u e

De afslag, so er le et gi et

ia drøftelser i folkeopl s‐

i gsud alget, pla lægges

offe tliggjort ia øderefe‐

rater. Afslag, der er gi et ad‐

i istrati t, il ikke li e of‐

fe tliggjort.

u e

Fore i gslister er offe tlig‐

gjort ia ko

u e s for‐

e i gsportal. Alle fore i ger

er på portale , e a ka

ud ælge e liste ku o er de

folkeopl se de fore i ger.

Afslag på tilskud er e d u

ikke offe tliggjort, da a

ikke har fu det e he sigts‐

æssig pro edure. For alt‐

i ge ka ia portale

trække e sa let liste ed

alle t per af afslag og egru ‐

delser herfor, so ka rek i‐

reres på forespørgsel.

Har e d u ikke offe tliggjort

afslag.

u e

Fore i gslister er offe tlig‐

gjort ia ko

u e s for‐

e i gsportal. Liste o fatter

alle t per af fore i ger, so

ka ooke lokaler.

Har e d u ikke i ple e te‐

ret reg ska er gru det s ‐

ste

æssige udfordri ger.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Fore i gslister

Når det gælder offentliggørelse af foreningslister, anvender tre ud af de fire casekommuner

deres respektive foreningsportaler som kanal for offentliggørelsen. Foreningsportalerne bli-

ver ofte benyttet af alle de foreninger og eventuelle øvrige aktører, som booker lokaler, og

de samlede lister kan derfor omfatte en bred vifte af aktører.

Det er dog forskelligt, hvilke typer af foreninger der indgår i portalerne, og hvorvidt der er

mulighed for at sondre mellem godkendte folkeoplysende foreninger og øvrige foreninger.

I casekommune 4 er det er et krav for de folkeoplysende foreninger at være på forenings-

portalen, mens det for de øvrige er en mulighed, og de behøver ikke at være offentligt syn-

lige:

Interviewer: ”Er det alle godkendte folkeoplysende foreninger eller bare dem, der mod-

tager tilskud?

Informant 1: ”Det er alle godkendte. De skal være godkendt for at modtage noget. Så på

den måde, der ligger det i at blive godkendt, jamen så skal du også være på portalen.

Alle andre foreninger de kan også være derinde, men de bestemmer egentlig selv, om de

vil ligge offentligt.”

I ter ie aseko

u e , i for a t

I casekommune 3 er alle foreninger og øvrige aktører ligeledes på portalen, men der er mu-

lighed for kun at få vist de folkeoplysende foreninger:

Interviewer: ”I forhold til de foreninger, I har på jeres foreningsportal, er det så alle typer

af foreninger, eller hvad? Også både folkeoplysende og dem, der bare låner lokaler?”

Informant 1: ”Ja. Alt hvad vi har registreret. Ja. Man kan vælge ud på grupper, så hvis

man kun vil have de folkeoplysende, så kan man få dem. Men alle er registreret. Og det

er simpelthen fordi, at de jo også booker lokaler igennem portalen og på den måde, så

ved vi så, hvem der er der, fordi de er registreret med kontaktpersoner og telefonnum-

mer og e-mail.”

I ter ie aseko

u e , i for a t

Casekommune 1 bruger ikke foreningsportalen i forbindelse med offentliggørelseskravet,

men har i stedet oprettet en separat side på kommunens hjemmeside til formålet. Her lig-

ger der excel-ark med oversigter over samtlige godkendte folkeoplysende foreninger samt

separate lister med de foreninger og aftenskoler, der modtager tilskud. På samme side of-

fentliggøres foreningernes regnskaber og en liste med de foreninger, der har fået afslag på

godkendelse som folkeoplysende forening.

Offe tliggørelse af afslag

Også i forhold til offentliggørelse af afslag er der forskellige modeller i spil i casekommu-

nerne. I to af kommunerne har man valgt at fokusere på de afslag, som er givet i forbin-

delse med ansøgninger om godkendelse som folkeoplysende forening, som er behandlet i

folkeoplysningsudvalget, men ikke de tilfælde, hvor der er givet administrativt afslag på

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

ansøgninger om tilskud eller lokaler. I casekommune 2 understreger informanten, at det

som oftest er helt andre temaer end lovændringens fokus, som er i spil ved vurderingen af,

hvorvidt foreninger kan godkendes som folkeoplysende foreninger. Det kan f.eks. være ak-

tivitetstype, vedtægtsforhold eller organiseringsform. I kommunen har man derfor gjort sig

følgende overvejelser vedrørende offentliggørelsen af afslag:

”Der har vi nok lagt en snæver tolkning på den del. Og der har vi jo igen brugt råderum-

met til at skønne, hvad det er, man vil ramme med lovændringerne. Vi har jo mange lø-

bende henvendelser om at blive godkendt som forening. Nogen, som vi rask væk vurde-

rer, ikke lever op til lovens krav af den ene eller anden grund, og hvor vi i en forhåndsdi-

alog siger til dem, at de ikke behøver at søge. Og så hører vi ikke fra dem igen […] Og

der har vi valgt, at de sager, der når et omfang, hvor vi har dem i vores folkeoplysnings-

udvalg, for at de skal forholde sig til, om det her er noget, man vil eller ej, det er så dem,

vi vil offentliggøre. Dem har vi så indtil videre ikke haft ret mange af.”

I ter ie aseko

u e

Som det fremgår, finder informanten det ikke hensigtsmæssigt at registrere og offentlig-

gøre alle de tilfælde, hvor forvaltningen får henvendelser fra foreninger, som ønsker afkla-

ring om, hvorvidt de er berettiget til godkendelse som folkeoplysende forening, og derfor

vil de udelukkende offentliggøre de afslag, der er behandlet i folkeoplysningsudvalget. In-

formanten forventer, at afslagene i fremtiden vil blive offentliggjort gennem materiale til

folkeoplysningsudvalgets møder.

Ingen af casekommunerne har offentliggjort samtlige afslag på lokaler, hvor problematik-

ken blandt andet er, at der kommer rigtig mange ansøgninger, som ikke kan imødekom-

mes på grund af kapaciteten i faciliteterne:

”Her vil det virkelig blive meget omfangsrigt og omstændeligt, altså fordi vi har jo gene-

relt fyldt i vores faciliteter, og så skulle vi jo offentliggøre alle dem, som ellers søger om

tider, vi ikke kan imødekomme. Vi har jo rigtig mange, der ønsker at få lokaler eller flere

tider. Så nej, det kan vi slet ikke håndtere. Til gengæld så har vi et system, hvor manaltid

kan gå ind og se, hvem der er i de forskellige lokaler.”

I ter ie , aseko

u e

En af kommunerne har dog – via bookingsystemet – en liste liggende med alle typer af af-

slag. Ifølge informanten har de endnu ikke fundet en god måde at offentliggøre listen på,

og de har været i tvivl om, hvad der skulle til for at opfylde lovens krav, så foreløbigt kan

listen rekvireres ved forespørgsel:

”Og det er det, jeg har spurgt om. Både på det der hvor både KL og ministeriet var der,

om det er nok at have en liste, man kan udlevere på forespørgsel, om man skal have en

liste, der for eksempel skal på dagsordenen til vores politiske udvalg, så er den ligesom

offentliggjort der. Om den skal ligge direkte på hjemmesiden, og ingen vil svare. Så lige

nu har vi valgt den nemme løsning, og det er, at jeg har listen.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Listen omfatter alle typer af afslag – både på tilskud, lokaletilskud og lokaler, som er inde i

bookingsystemet. Ifølge informanten er der kun ganske få principielle afslag på tilskud om

året, mens der løbende sker afslag i forhold til lokaler, hvorfor der er tale om en liste, som

hele tiden ændrer sig.

Der kan desuden være forskel på afslag i forhold til godkendelsen som folkeoplysende for-

ening og afslag efter § 44a, som omfatter tilskud og lokaler efter andre lovgivninger. I case-

kommune 1, som har givet afslag til en forening efter § 44a, er dette afslag ikke offentlig-

gjort sammen med de øvrige afslag på kommunens hjemmeside, da den liste kun omfatter

folkeoplysende foreninger eller foreninger, som har søgt om at blive det. Afslaget efter §

44a er dog tilgængeligt via referater fra det politiske udvalg.

Samlet er det dermed særligt den praktiske håndtering af offentliggørelsen af afslag samt

tolkningen af, hvilke typer af afslag der indgår i den lovpligtige offentliggørelse, som har

givet anledning til overvejelser i flere af casekommunerne. Det skyldes blandt andet, at der

er tale om et driftsområde, hvor mange afgørelser træffes løbende på administrativt ni-

veau. Samtidig kan opleves et skisma mellem lovens ordlyd, som umiddelbart omfatter alle

typer af afslag, og baggrunden for loven, hvor fokus er på at forhindre støtte til antidemo-

kratiske foreninger. Et fokus som sjældent er centralt i forbindelse med vurderingen af, om

foreninger kan godkendes som folkeoplysende foreninger.

Offe tliggørelse af reg ska er

Også når det gælder offentliggørelsen af tilskudsregnskaber, har der været forskellige til-

gange og overvejelser i spil i casekommunerne. En af kommunerne har endnu ikke offent-

liggjort regnskaberne. De arbejder stadig på at finde en måde at gøre det på, som deres IT-

system kan håndtere. De øvrige kommuner har alle offentliggjort regnskaberne, men på

forskellig vis.

Casekommune 2 og 3 har offentliggjort regnskaberne via deres foreningsportal, mens case-

kommune 1 har offentliggjort regnskaberne på den del af kommunens hjemmeside, der –

som tidligere nævnt – er dedikeret til de forskellige typer af lister og opgørelser, som of-

fentliggørelseskravene omfatter. Her er alle regnskaberne scannet ind og lagt ud som pdf-

filer i alfabetisk rækkefølge efter foreningens navn. Kommunen har tidligere gjort opmærk-

som på i sit høringssvar til KL, at man forudsætter, at der er lovmedhold til offentliggørelse

af f.eks. navn og adresse på bestyrelsesmedlemmer:

”Hovedparten af foreninger er registreret med postadresse hos en fysisk person – typisk

et bestyrelsesmedlem. Det forudsættes derfor, at der med loven er sikret lovmedholdelig-

hed i forhold til persondataloven ved offentliggørelse af disse oplysninger.”

Høri gss ar til KL, aseko

u e

I nogle tilfælde er personfølsomme oplysninger samt kontonumre mv. dog fjernet fra regn-

skaberne inden offentliggørelsen.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Persondataloven har været et opmærksomhedspunkt hos flere af casekommunerne. En af

informanterne lægger særligt vægt på skismaet mellem lovens krav om bestyrelsesmed-

lemmernes underskrifter på regnskaberne samtidig med, at engagement i eksempelvis reli-

giøse og politiske foreninger kan ses som personfølsomme oplysninger:

”Når der står, at man skal offentliggøre regnskaber med navne på bestyrelsen, og samti-

dig, opererer vi på et område, hvor vi har politiske og religiøse foreninger, som der er

stor personfølsomhed omkring. Her har vi også lidt savnet, at man ligesom fik hjemmel

til at offentliggøre navnene på bestyrelsesmedlemmerne fra de foreninger, der modtager

tilskud. Og det har vi ikke fået, eller det har man slet ikke forholdt sig til, udover at man

må henholde sig til persondataloven. Og det betyder jo så, at vi i princippet sidder med

to typer af regnskaber: Der er dem, hvor vi bare kan offentliggøre det hele, fordi det er

idrætsforeninger eller spejdere - det er måske endda kun DDS-spejdere, hvis man skal

være sådan helt grov – hvor der ikke opleves noget personfølsomt i form af religiøs eller

politisk tilhørsforhold. Og så er der de andre, hvor vi i princippet skal pille navnene ud

eller blackliste dem. Det har så gjort, at det er en anden type regnskab, vi offentliggør,

end det man måske egentligt ønskede, fordi vi nu kun tager tallene og ikke underskrif-

terne med ”

I ter ie , aseko

u e

Et andet spørgsmål er, hvorvidt offentliggørelsen omfatter foreningernes samlede regnska-

ber eller blot tilskudsregnskaberne, som loven foreskriver. Også her har kommunerne for-

skellige måder at håndtere offentliggørelsen på. En af kommunerne har den praksis, at de

har udarbejdet et skema til tilskudsregnskaberne, som foreningerne kan vælge at bruge.

Hvis de ikke gør det, offentliggør de det samlede regnskab:

”Vi har nogle skabeloner, vi sender ud, og så kan de sende det hele ind, hvis de vil, og

hvis det er nemmere for dem i stedet for at lave to.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

I de to kommuner, der har valgt at offentliggøre via deres foreningsportaler, har den ene

kommune – efter inspiration fra andre kommuner – udvalgt en række nøgletal fra regnska-

berne, som foreningerne skal indberette som deres tilskudsregnskab (tilskudsrelaterede

indtægter og udgifter). Efter en indkøringsfase er praksis nu, at foreningerne ikke kan søge

om tilskud, før de har indberettet regnskabet:

”Vi har præsenteret nogle nøgletal. Vi har tyvstjålet fra [navn på en anden kommune],

som jeg synes har lavet en rigtig god model […] Og det går i virkeligheden ud på, at

samtidig med at foreningerne søger tilskud, så indtaster de nogle nøgletal, altså noget

med hvor meget de har brugt på aktiviteter i foreningen. Der er sådan en fem-syv tal. Og

de der tal, de bliver så offentliggjort i foreningsregisteret på vores foreningsportal, som

alle kan tilgå uden at være logget ind – alle kan gå ind, og så er det der. Og der bliver fel-

terne fra, hvad vi betaler i tilskud, de bliver også kopieret derind, så de kan se, hvad de

har fået i tilskud. Der skal de også vinge af, om de får stillet kommunale lokaler til rådig-

hed, som jo også var noget af det, der var fokus på i den ændring […] Så på den måde

har vi ligesom lavet vores løsning. Men jeg ved jo ikke, om jeg er i mål med den […]”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

I den anden kommune udfylder foreningerne en særlig tilskudsregnskabsblanket, som un-

derskrives og sendes til kommunen, hvorefter den scannes ind som en pdf. Af hensyn til

overvejelser vedrørende persondata er den sidste side af regnskabet, hvor underskrifterne

er, ikke medtaget:

”Vi får tilskudsregnskaber ind, og der tager vi den side med tallene fra det underskrevne

regnskab og scanner ind og offentliggør. Sådan at inde på vores foreningsportal, der kan

man søge foreningerne frem, og så kan man finde alle deres regnskaber.”

I ter ie , aseko

u e

Casekommunerne har ikke oplevet decideret utilfredshed fra foreningernes side i forhold

til offentliggørelsen af regnskaber – som enkelte andre kommuner har bemærket – men

blot at det kræver tilvænning og ressourcer at få nye procedurer op at køre, og at det gæl-

der om at finde nogle løsninger, som er lette at gå til for foreningerne:

Interviewer: ”Har der været skepsis overfor at skulle have regnskaberne liggende offent-

ligt, eller er det mere besværet i det?”

Informant: ”Nej, det har der ikke. Det er besværet i det, fordi vi har pindet de der nøgle-

tal ud. Fordi der var nemlig rigtig mange, der ikke ville have hele deres regnskab ud og

ligge og syntes, det var en rigtig dårlig ide. Så faktisk så når de var færdige med lige at

være lidt irriterede over, at de skulle regne nogle ting sammen til de der nøgletal, så

kunne de faktisk godt se, at vi havde lidt gjort det for deres skyld.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

En anden kommune, som dog ikke har offentliggjort regnskaberne endnu, oplever heller

ikke skepsis. Tværtimod har flere foreninger været positive overfor den øgede gennemsig-

tighed:

”Men jeg vil sige, det kan godt være, det ændrer sig, når vi så gør det [offentliggør regn-

skaberne], det skal jeg ikke kunne sige. Men der var faktisk rigtig mange, der tilkende-

gav, at det var egentlig rigtig dejligt. Så kan man også se, hvad en tilsvarende forening

får.”

I ter ie , aseko

u e , i for a t

Samlet set har det primært været tekniske overvejelser, GDPR-overvejelser samt uklarhed

om, præcis hvilke oplysninger der skal med i offentliggørelsen af regnskaberne, som flere

af casekommunerne har arbejdet med. I to af kommunerne nævner informanterne eksplicit,

at de ser positivt på den øgede åbenhed og gennemsigtighed på området.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Kapitel : Ko

u er es urderi g af lo æ dri ge

Ud over kommunernes implementering af de forhold, der relaterer sig til de specifikke pa-

ragraffer i loven, som er beskrevet ovenfor, er det væsentligt at belyse kommunernes over-

ordnede vurderinger af lovændringen. Dette har været et tema i såvel spørgeskemaunder-

søgelsen til kommunerne samt i de kvalitative studier i de fire udvalgte kommuner. Kapit-

let vil belyse de følgende temaer:



Oplevede udfordringer

Vurderingen af hvorvidt lovændringerne har forbedret kommunens muligheder

for at forhindre, at der gives støtte til antidemokratiske foreninger.

Vurderingen af om loven i tilstrækkelig grad giver hjemmel/redskaber til at forhin-

dre, at der gives støtte til antidemokratiske foreninger

Vurderingen af ressourceforbruget.

Ni ud af ti ople er udfordri ger ed i ple e teri ge

Som figur 6 viser, har hovedparten af kommunerne oplevet udfordringer med loven i

større eller mindre grad.

Figur : Har ko

Slet ikke

I i dre grad

I oge grad

I høj grad

u e ople et udfordri ger? a del i p t.

Figure iser ko

u er es s ar på spørgs ålet ’I h ilke grad har I so ko

e teri ge af lo æ dri ge ?’ =

u e ople et udfordri ger i for i delse ed i ple‐

Der er ingen klare mønstre i opfattelsen af graden af udfordringer på tværs af kommunety-

per. Ses der i stedet på, hvilke

typer

af udfordringer kommunerne oplever, fylder ressource-

mæssige og administrative udfordringer mest i det samlede billede (figur 7). Dette er ikke

overraskende i lyset af den tidligere beskrevne øgede aktivitet – særligt på tilsynsområdet.

Derudover oplever 44 pct. af kommunerne fortolkningsmæssige udfordringer, mens 24 pct.

oplever udfordringer relateret til tilsyn.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Figur : H ilke udfordri ger ople er ko

u er e? a del i p t.

Figure iser ko

u er es s ar på spørgs ålet ’H ilke udfordri ger har I ople et?’ =

’slet ikke’ ople er udfordri ger, har ikke fået spørgs ålet.

. De ko

u er, der har s aret, at de

12 pct. af kommunerne har sat kryds ved ’andre udfordringer. De uddybende svar viser, at

det handler om mange forskellige forhold. Flere af kommentarerne går dog på udfordrin-

ger, som relaterer sig til it-systemernes begrænsninger:

”Øget pres på hjemmeside/server.”

”Systemmæssige udfordringer.”

”Tilpasse digitale systemer.”

”Økonomi, hvis der på sigt skal anskaffes it-system til synliggørelse af foreningstilskud

[…]”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

De øvrige kommentarer omhandler forskellige typer af fortolkningsmæssige og praktiske

udfordringer. Kommentarerne omfatter primært offentliggørelsesdelen, mens en enkelt

kommune nævner udfordringer med definitionen af, hvornår noget er demokratiundergra-

vende:

”Det har været vanskeligt at få klar information om, hvad et tilskudsregnskab skal inde-

holde.”

”Spild af tid – især regler om offentliggørelse. Vi førte i forvejen et risikobaseret og fre-

kvent tilsyn.”

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

”Hvornår er noget demokratiundergravende? Hvordan får vi det kommunikeret ud til

skoler, plejehjem mm. som har kommunale lokaler.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Fordelt på kommunetyper er det interessant, at særligt yderkommunerne har oplevet for-

tolkningsmæssige udfordringer (62 pct.), mens udfordringer relateret til tilsyn er særligt

udbredt blandt bykommunerne (38 pct.). For de øvrige typer af udfordringer er der ingen

forskelle af betydning på tværs af kommunetyper (se tabel 15 i bilagsmaterialet).

Vurderi g af lo æ dri ge so redska

I spørgeskemaet er kommunerne også blevet spurgt om, i hvilken grad lovændringen har

forbedret kommunens muligheder for at forhindre, at der gives støtte til antidemokratiske

foreninger. Figur 8 viser, at en stor del af kommunerne – 46 pct. – ’slet ikke’ mener, at lov-

ændringen har forbedret kommunens muligheder. I den anden ende af skalaen har kun 5

pct. svaret ’i høj grad’. Der er ingen klare mønstre på tværs af kommunetyper.

Figur : Har lo æ dri ge for edret ko

Slet ikke

I i dre grad

I oge grad

I høj grad

u e s uligheder for at forhi ‐

u e s uligheder?

Figure iser ko

u er es s ar på spørgs ålet: ’I h ilke grad har lo æ dri ge for edret ko

dre, at der gi es støtte til a tide okratiske fore i ger?’ =

De uddybende svar fra de kommuner, der har svaret ’slet ikke’ og ’i mindre grad’, tyder

på, at disse svar ikke skal tolkes som et behov for yderligere stramninger. Tværtimod un-

derstreger de uddybende bemærkninger, at svarene kommer fra kommuner, der enten ikke

har haft behov for at bruge stramningerne, eller som mener, at kommunerne havde til-

strækkelige handlemuligheder med den tidligere lovgivning:

”Der har ikke været noget konkret, vi anser lovændringen som en ’lex Hizb ut-Tahrir’. Vi

har ikke de problemer her lokalt.”

”Vi har aldrig haft en forening med et antidemokratisk formål, der har søgt om tilskud

eller lokaler efter folkeoplysningsloven eller anden lovgivning. Folkeoplysningslovens

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

formålsparagraf og krav til vedtægter, mener vi, er nok til at nægte godkendelse af anti-

demokratiske foreninger og dermed undgå at give tilskud eller anvise lokaler”

”Vi vurderer, at vi også før lovændringen har haft tilstrækkelig hjemmel til at afvise at

godkende, evt. fratage en godkendelse, til antidemokratiske foreninger.”

”Kommuner skal jf. forvaltningsloven føre et passende tilsyn med, at tilskud udbetales til

det, som er formålet med tilskuddet. Og vi førte naturligvis allerede et sådant tilsyn. Så

skærpelserne af loven har ikke bidraget med noget som helst. Der er vel nærmest tale om

symbolpolitik.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Som nævnt har kun 22 pct. af kommunerne svaret ’i nogen grad’. De uddybende svar fra

denne gruppe er få og sætter særligt fokus på, at de håber på, at den øgede dialog og for-

eningsbesøgene kan forbedre mulighederne for at opdage eventuel antidemokratisk virk-

somhed.

”Kravet om tilsyn betyder, at forvaltningen har en god "undskyldning" for at kigge nær-

mere på foreninger, hvor der kunne være en mistanke om antidemokratisk aktivitet – el-

ler – mere sandsynlig – en manglende overholdelse af lovens krav om demokratisk op-

bygning (ex. generalforsamlinger der ikke bliver afholdt)”

”Med loven i hånden har kommunerne nu mulighed for at udelukke antidemokratiske

foreninger. Men i princippet ved vi jo ikke, hvad der foregår efter træning, i omklæd-

ningsrummet eller i klubhuset efter foreningens aktivitet.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Kun én af de fem kommuner, der vurderer, at lovændringen ’i høj grad’ har forbedret kom-

munernes muligheder, har uddybet svaret. De har dog blot peget på, at de ikke har haft

brug for at gøre noget. Det kan således være svært at sige, hvordan kommunerne særligt

vurderer, at deres muligheder er blevet forbedret.

Lo hje

Kommunerne blev spurgt om, hvorvidt de vurderer, at den gældende lov giver tilstrække-

lig hjemmel til at forhindre, at der gives støtte til antidemokratiske foreninger. Tabel 7 vi-

ser, at hovedparten af kommunerne har svaret bekræftende på spørgsmålet. Den store an-

del af ’ved ikke’ tyder dog på, at det har været et vanskeligt spørgsmål at svare på – ikke

mindst for yder- og landkommuner, hvor denne andel er særlig høj (48-50 pct.). Det kan

hænge sammen med, at mange ikke har haft sager, hvor ændringerne var relevante.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ta el : Gi er gælde de lo tilstrækkelig lo hje

Nej

Ved ikke

I alt

A del ko

el?

u er

A tal ko

u er

Ta elle iser ko

u er es s ar på spørgs ålet ’Er det ko

u e s urderi g, at de gælde de folkeopl s i gslo af . ja uar

i tilstrækkelig grad gi er redska er/hje

el til at forhi dre, at der gi es støtte til a tide okratiske fore i ger?’

Sammenholder man svarerne ovenfor med kommunernes vurdering af, hvorvidt de har

fået bedre muligheder med den nye lovgivning, er det interessant, at der blandt dem, der

svarer, at der er tilstrækkelig hjemmel, er mange, der slet ikke ser lovgivningen som en for-

bedring. Det tyder på, at mange kommuner ikke mener, at lovændringerne har haft den

store betydning i forhold til det primære formål om at forhindre støtte til antidemokratiske

foreninger.

Blandt de få kommuner, der svarer, at de ikke mener, at den gældende lov giver tilstrække-

lig lovhjemmel, er der også flest, der mener, at der slet ikke er sket en forbedring, mens en

enkelt kommune har svaret ’i nogen grad’.

De 8 pct. af kommunerne, som har svaret ’nej’ til spørgsmålet, har fået et opfølgende

spørgsmål om, på hvilken måde de oplever, at lovgivningen ikke giver tilstrækkelig hjem-

mel. En enkelt kommune antyder, at klarere regler kunne være en hjælp. De skriver blot:

”Der er for meget ’kan’ i loven.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

De øvrige uddybende svar understreger derimod, at der ikke er mere lovhjemmel nu end

tidligere, og fremhæver det dilemma, at ’helt sikker kan man aldrig være’, og at selv om

der var lovhjemmel, ville det være enormt ressourcekrævende med mere kontrol.

”Foreninger, som vil snyde, kan gøre det alligevel. Papir er taknemmeligt og at over-

holde formalia i forhold til loven er nemt. Det er et ressourcespørgsmål, om det opdages,

om foreningerne laver andet end det, de er blevet godkendt på baggrund af. Her er der

ikke tilført flere midler igennem DUT, som sikrer, at der er ressourcer til en yderlig udvi-

det kontrol. Min kommune fik 46.000 kr. ekstra, dette dækker den almindelige udvidede

kontrol, samt de følgeudgifter som er kommet i forhold til offentliggørelse af regnskaber,

lokaleleje samt tilskud.”

Udd e de s ar i spørgeske au dersøgelse

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ressour efor rug

I forbindelse med lovændringen blev der tilført ekstra DUT-midler

til kommunerne via

det generelle bloktilskud. Samlet blev der tilført 6,6 mio. kr. i 2017 og 4,3 mio. kr. fra 2018

og fremefter

(Økonomi- og Indenrigsministeriet 2017). Det større beløb i 2017 skyldes en

forventning om, at der vil være ekstraudgifter i forbindelse med etableringen af de nye til-

synsmæssige og administrative procedurer (KL’s økonomiske høringssvar). I praksis er

midlerne er dog ikke lovmæssigt bundet til folkeoplysningsområdet, og det kan derfor va-

riere på tværs af kommunerne, hvorvidt området har fået tilført ekstra midler som følge af

lovændringen.

43 pct. af kommunerne angiver i spørgeskemaet, at implementeringen af lovgivningen har

medført ekstraudgifter (tabel 8). Cirka en tredjedel vurderer, at der ikke er varige ekstraud-

gifter, mens næsten en fjerdedel har svaret ’ved ikke’.

Det kan tyde på, at det er vanskeligt for kommunerne at vurdere omfanget af ressourcefor-

bruget. Det bekræftes også af casestudierne, som viser, at det kan være svært at isolere ud-

gifterne til implementeringen af lovændringen fra kommunens øvrige indsatser på områ-

det. Derudover er en del af ressourceforbruget knyttet til etableringen af nye procedurer og

systemer, hvor det varierer på tværs af casekommunerne, hvor langt de er nået i processen.

Ta el : Har i ple e teri ge edført arige ekstraudgifter?

Nej

Ved ikke

I alt

Ta elle iser ko

A del ko

u er

A tal ko

u er

u er es s ar på spørgs ålet: ’Har i ple e teri ge edført arige ekstraudgifter?

Andelen, som angiver, at lovændringen ikke har medført varige ekstraudgifter, er særlig

høj blandt yderkommunerne (50 pct.), mens den tilsvarende andel for bykommunerne er

på 27 pct. Derudover er det i særlig grad bykommuner, der har svaret ’ved ikke’ til spørgs-

målet (se tabel 16 i bilagsmaterialet).

De kommuner, der har svaret ’ja’ til spørgsmålet, er blevet bedt om at estimere omfanget af

de varige ekstraudgifter. Der er dog kun to tredjedele af disse kommuner, som har angivet

et anslået beløb. Da der samtidig er en stor andel af kommunerne, som har svaret ’ved

ikke’ til spørgsmålet, er det ikke muligt at give et samlet ressourcemæssigt overslag over

Det Udvidede Totalbalanceprincip, som indebærer, at staten tilpasser bloktilskuddet, når kommunerne

bliver pålagt eller frataget opgaver af Folketinget (KL 2006).

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse vil udgifterne blive medtaget som en permanent del

af det generelle tilskud via aktstykker fra 2021 og fremefter (Økonomi- og Indenrigsministeriet 2017,

235ff).

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

det øgede ressourceforbrug. Blandt de kommuner, som har angivet et beløb, varierer det

mellem 10.000 kr. og 300.000 kr., og beløbets størrelse afspejler i vid udstrækning kommu-

nens størrelse. Der er dog flere af landets største kommuner, som ikke har angivet et speci-

fikt beløb.

Knap tre fjerdedele af de kommuner, som har angivet, at lovændringen har medført ekstra-

udgifter, har ikke fået tilført ekstra midler i forbindelse med lovændringen (se tabel 17 i bi-

lagsmaterialet). Det kan skyldes, at der på tværs af kommunerne er store forskelle på, hvor-

dan fordelingen af DUT-midlerne foregår. I nogle kommuner er de ekstra midler gået di-

rekte til den pågældende forvaltning, mens andre kommuner har en budgetprocedure, som

gør, at beløb under en vis størrelse går til centralt niveau i kommunen.

Det gør sig blandt andet gældende for én af casekommunerne, som angiver, at kommunens

andel svarer til cirka 0,5 pct. af det samlede beløb. Det svarer til 21.000 kr. af de 4,2 mio.,

som er tilført området på landsplan, hvilket ligger langt under minimumsgrænsen for,

hvornår beløbet – ifølge kommunens egne budgetprocedurer – kommer direkte ud i for-

valtningen (Interview, casekommune 4, informant 2).

De fire aseko

u er og urderi ge af lo gi i ge

De kvalitative data understøtter de øvrige resultater og peger på, at kommunerne ikke ser

den aktuelle lovændring som en stor forandring i forhold til sluteffekten. Der er således

ikke forventninger om, at ændringen vil betyde, at flere foreninger end tidligere vil få af-

slag. For kommunerne har det hele tiden været implicit i deres tolkning af rammeloven, at

det demokratiske aspekt af foreningslivet er et grundvilkår for tildelingen inden for folke-

oplysningsområdet.

For casekommunerne er det særligt i forhold til de administrative opgaver, at lovgivningen

har haft en påvirkning. Tabel 9 opsummerer vurderingen af lovgivningen i de fire case-

kommuner med fokus på oplevede udfordringer og vurderingen af lovgivningen som red-

skab.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ta el : Vurderi ge af lo æ dri ge i de fire aseko

u e

Ople ede udfordri ger

u er

Lo æ dri ge so redska

For alt i ge urderer, at lo e ka det, de

skal, ud fra de s for ål.

For alt i ger ople er i oge grad udfordri ger

i forhold til de ressour er, det kræ er at i ple‐

e tere æ dri ger e.

Ressour er e ruges la dt a det på at e‐

ha dle t i lstilfælde – pri ært i forhold til §

a. Det er a skeligt at ko trollere, h ad der

reelt foregår i lokaler e. For alt i ge har

s ært ed at urdere det reelle ressour efor‐

rug, da e del af ressour er e ruges lokalt på

fa iliteter e.

For alt i ge ser dog pri ært lo æ dri ger e

so et ekstra pu kt, der skal tjekkes op på,

sidelø e de ed de ø rige dele af lo e . Ud

o er de tids æssige ressour er ople er ko ‐

u e i ge særlige udfordri ger ed offe t‐

liggørelseskra e e, da der først ar edtaget e

pro edure.

For alt i ge har i i dre grad ople et udfor‐

dri ger relateret til åde fortolk i g, tils , ad‐

i istrati e pro edurer og ressour er. Vurderer

at ekstraudgifter e har æret lidt højere e d

DUT‐ idler e.

For alt i ge u derstreger, at det er godt ed

lokalt råderu , e sa er større klarhed –

særligt i forhold til kra e e o offe tliggørelse,

og h ad der skal ed – også i forhold til GDRP.

Har ople et a ge udfordri ger i forhold til

fortolk i g og ressour er. De ressour e æs‐

sige udfordri ger har pri ært gjort sig gæl‐

de de i forhold til eta leri ge af pro edurer

og digitale løs i ger. Fik e lille øko o isk

ko pe satio .

De fortolk i gs æssige udfordri ger retter sig

særligt i od offe tliggørelseskra e e, og det

har æret ressour ekræ e de at få offe tliggø‐

relseskra e e i dar ejdet i s ste et.

For alt i ge ople er frustratio o er a g‐

le de ad i istratio sgru dlag, so edfører

uklarhed o er lo gi i ge s kra – særligt i for‐

hold til offe tliggørelseskra e e, e også i

forhold til § a.

For alt i ge har sparret ed a dre ko

u‐

er i forhold til i ple e teri ge .

u e

For alt i ge urderer, at det er s ært at på‐

ise, o e fore i g er a tide okratisk. Derud‐

o er er ople else , at det a tide okratiske

aspekt eget sjælde er et te a i forhold til,

o fore i ger le er op til kra e e i folkeopl s‐

i gslo e .

Der har æret afledte positi e effekter i for af

øget fokus på tils spro edurer og øget ke d‐

ska til fore i ger e ia øget dialog og flere e‐

søg.

Lo æ dri ge urderes ikke at ha e haft et d‐

i g for ko

u e s

digheds eslut i ger.

Det sk ldes, at det, ko

u e ser so lo æ ‐

dri ge s pri ære sigte, ikke har æret et issue

lokalt i ko

u e .

Der har æret afledte positi e effekter i for af

øget op ærkso hed på ruge af lokaler, so

a ikke ellers ille ha e haft.

u e

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

u e

For alt i ge ople er, det har æret s ært at få

klarhed o er, h ad lo e kræ er.

Udfordri ger i forhold til tils , fortolk i g, ad‐

i istrati e pro edurer, ressour er og IT‐s ste‐

et. Der er ikke tilført ekstra ressour er til o ‐

rådet.

For alt i ge har sparret ed o eg sko

u‐

er i forhold til lo æ dri ge og digitale løs i ‐

ger.

Afledte positi e effekter, da for alt i ge ser

de skærpede tils skra so e ulighed for at

e tættere på fore i ger e og li e skar‐

pere på sa

e hæ ge elle tilskud og ak‐

ti iteter.

Da æ dri ger e ikke er i ple e teret e d u,

ed for alt i ge ikke, o det ko

er til at

ha e et d i g for deres tilskudspraksis.

Ligesom i mange af de øvrige kommuner har der i casekommunerne været tvivlsspørgsmål

og udfordringer i forbindelse med implementeringen af lovændringen. I alt nævner 40 pct.

af kommunerne, at de har haft fortolkningsmæssige udfordringer med lovgivningen. Alene

det at påvise, at en aktivitet kan have en antidemokratiserende eller samfundsundergra-

vende, kan være vanskeligt:

”Altså, man kan sige, det er sådan et fint udtryk, ’egnede til på sigt i øvrigt at under-

grave/underminere grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, demokrati osv.’

Det er sådan lidt fluffy, ikke.”

Caseko

u e , i for a t

For kommunerne er det vigtigt, at vurderingerne hele tiden afstemmes med andre hensyn

om lige adgang og lige rettigheder for borgere.

For 61 pct. af kommunerne har lovændringen været forbundet med administrative udfor-

dringer. Det er også tilfældet i casekommunerne. Som nævnt i kapitel 3 har blandt andet

offentliggørelseskravene, der kan lyde som en relativ enkel procedureændring, været en

udfordring. Både i forhold til, hvad det helt nøjagtigt er, der skal offentliggøres, hvor det

skal være tilgængeligt, og om offentliggørelsesreglen samtidig giver hjemmel til, at der i

det offentligt tilgængelige materiale vil være personhenførbare data jf. GDPR-lovgivnin-

gen.

Casekommunerne peger på, at en vejledning til lovændringen kunne have mindsket de

usikkerheder og udfordringer, som kommunerne i stor udstrækning har skullet takle enten

internt eller gennem sparring med andre kommuner.

Ressourcemæssigt har kommunerne svært ved at sætte et konkret beløb på, hvor store eks-

traudgifter de har haft i forbindelse med implementeringen. En af kommunerne vurderer

dog, at udgifterne stemmer næsten overens med de ekstra DUT-midler, de har modtaget.

En anden vurderer, at der overvejende har været tale om etableringsudgifter i forhold til de

nye procedurer. I en tredje kommune er DUT-midlerne ikke gået til den ansvarlige afde-

ling, og de ekstra arbejdsgange ses derfor som ekstraopgaver. Denne kommune vurderer

dog, at der kan blive tale om en mindre ressourcekrævende tilsynsopgave, når de omstiller

til risikobaseret tilsyn, hvis de samtidig skruer ned for det administrative tilsyn.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Selvom kommunerne overordnet set ikke vurderer, at de på folkeoplysningsområdet har

større muligheder for indgreb nu end før lovændringen, vurderer tre af kommunerne, at

der har været gode sideeffekter af lovændringen. To af kommunerne nævner, at det har

været godt, at lovændringens temaer er sat på dagsordenen. Det legitimerer, hvis der er be-

hov for ekstra opmærksomhed på området.

For to af casekommunerne har lovændringen sat fokus på tilsynsbesøg, og de vurderer, at

det både kommer til at forstærke deres kendskab til og dialog med foreningerne. På læn-

gere sigt giver det dem bedre føling med, hvad der foregår lokalt samt foreningernes behov

og udfordringer. For en enkelt kommune har det medført en generel ’oprydning’ i tilskud-

dene, så foreningerne i højere grad lever op til kommunens retningslinjer for støtteberetti-

get aktivitet:

”Så på baggrund af de observationer, der har vi sorteret rigtig meget aktivitet fra. Så der

er mange foreninger, der har oplevet ikke at få aktivitetsstøtte til alle eller dele af deres

aktiviteter det kommende år.”

I ter ie , aseko

u e

Samtidig understreger de den positive dialog, der kommer af tilsynsbesøgene:

”Så kommer vi ud og ser deres aktiviteter, og så lige pludselig forstår jeg, hvorfor de re-

gistrerer på lige præcis den her måde, og at de bliver nødt til at gøre det på den her

måde, fordi det er sådan, tingene giver bedst mening i forhold til den forening. Hele den

forståelse af hvor stort et arbejde der bliver lagt derude, hvad er det, der skal til. Det er jo

også noget af det, vi skal bruge, når vi skal arbejde i det hele taget. At vi hele tiden får

holdt et passende niveau i forhold til., hvad er det for nogle krav, vi sætter. At vi er op-

mærksomme på, hvad det er for nogle signaler, vi sender. Altså at vi husker, at der ikke

kun er de der problemsager.”

I ter ie , aseko

u er

I forhold til § 44a er det ifølge casekommunernes vurdering helt centralt, at der er en of-

fentlig opmærksomhed på dette område. To af kommunerne har orienteret bredt til alle de

afdelinger, der har lokaler, de låner eller lejer ud. Én kommune understreger, at der er

større transparens i forhold til, hvilke foreninger skolerne kan låne ud til, og at de selv i ad-

ministrationen har større indsigt i foreningernes aktiviteter. Alligevel understreger tre af

casekommunerne, at aktiviteterne omkring at stille lokaler til rådighed er så stor, at der bli-

ver nødt til at være en stor grad af tillid i systemet.

”Der ville nok stadigvæk være brug for at have nogle af de der drøftelser af, (…) hvilket

tilsynsniveau man ønsker, hvilket fokus det skal have, og hvor meget man forventer, vi

skal rende rundt og gøre i forhold til at kontrollere på denne her problemstilling. I bund

og grund hvis vi skulle opdage nogen af de der ting omkring det samfundsundergra-

vende eller den antidemokratiske virksomhed, så skulle vi jo have de samme redskaber

som efterretningstjenesten.”

I ter ie , aseko

u e

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Flere af informanterne nævner, at eventuel antidemokratisk virksomhed typisk ikke vil

være synlig for forvaltningen ved en forenings ansøgning om lokaler. Tilsyn ved indikation

er derfor klart den mest realistiske form for tilsyn her. En fælles opmærksomhed på områ-

det kan derfor være en god hjælp, så tvivlstilfælde finder vej til den ansvarlige afdeling.

Det kan dog stadig være en udfordring at definere grænserne mellem antidemokratisk for-

eningsvirksomhed, ytringsfrihed og debat, - og hvor grænsen går mellem foreningers ad-

færd og individers adfærd. En problemstilling der også var i fokus i KL’s høringssvar

forud for lovændringen (KL’s høringssvar 1.8.2016).

Overordnet ser det i høj grad ud til, at casekommunernes vurdering flugter med de fleste

kommuner i forhold til, hvorvidt ændringerne styrker en indsats mod foreninger, som

modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder. Det er kommunernes vurdering, at den type forening, der typisk heller ikke ville

have en demokratisk opbygning, allerede før lovændringen var udelukket fra at modtage

tilskud efter folkeoplysningsloven.

Desuden ser de, at der kan være problemstillinger i forhold til reglerne om offentliggørelse,

samt at en vejledning i forhold til lovændringerne kunne have været en fordel. For case-

kommunerne er det vigtigt, at folkeoplysningsloven fortsat skal være et område, der har en

god balance mellem tillid og kontrol, og hvor lethed og dialog præger samarbejdet.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Kapitel : Afslutte de te atikker og perspekti er

Formålet med evalueringen har været at tilvejebringe et vidensgrundlag, der giver mulig-

hed for en vurdering af lovændringens effekter, og som kan danne baggrund for en videre

diskussion af de lovmæssige rammer på området. Som afslutning på evalueringen vil dette

kapitel samle op på en række udvalgte temaer i relation til lovændringen og kommunernes

erfaringer med implementeringen, som kan være relevante for det videre arbejde og de vi-

dere diskussioner på området.

Det skal understreges, at evalueringen har haft fokus på det administrative niveau i kom-

munerne, hvor embedsmændene agerer professionelt i relation til de nye krav, lovændrin-

gen stiller til deres forvaltningspraksis. De forskellige politiske – og lokalpolitiske – hold-

ninger, der måtte være til lovændringen, har således ikke været en del af evalueringens fo-

kus.

Kapitlet tager udgangspunkt i de følgende temaer:



Lovændringens direkte effekter

Lovændringens afledte effekter

Balancen mellem tillid og kontrol

Særlig problematikker i forhold til § 44a

Behov for klarhed omkring lovens krav

Behov for procedurer i forhold til udveksling af oplysninger med Skattestyrelsen.

Hvor de første tre punkter kan ses som overordnede temaer til videre diskussion, har de

tre sidste temaer fokus på de fortolkningsmæssige og praktiske udfordringer, kommunerne

har oplevet i forbindelse med lovændringen. Disse punkter omfatter derfor også anbefalin-

ger til udarbejdelse af præciseringer og praksiseksempler, som fremadrettet kan støtte

kommunernes arbejde med implementeringen af lovændringerne.

Lo æ dri ge s direkte effekter

Overordnet set har lovændringens synlige effekter i forhold til at forhindre tilskud til anti-

demokratiske foreninger været meget begrænsede. Kun en enkelt forening har fået afslag

på baggrund af lovens nye paragraffer i de to år, lovændringerne har været gældende, og

evalueringen viser, at kommunerne ikke oplever de store ændringer i deres myndigheds-

opgaver som følge af § 4a. Resultaterne tyder samtidig på, at lovændringen adresserer en

udfordring, som mange af landets kommuner ikke har oplevet på tæt hold.

Lovændringens mest synlige direkte effekter har været ændringerne i kommunernes admi-

nistrative praksis. Det gælder både i forhold til de skærpede tilsynskrav, hvor 61 pct. af

kommunerne har ændret deres procedurer, og håndteringen af de nye offentliggørelses-

krav, hvor hovedparten af kommunerne har offentliggjort foreningslister og tilskudsregn-

skaber. Særligt i forhold til tilskudsregnskaber er der dog stadig mange kommuner – 30

pct. – som ikke er i mål med implementeringen.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Derudover viser casestudierne et øget fokus på procedurer og transparens i forhold til bru-

gen af kommunale lokaler som følge af § 44a.

Det er vanskeligt at måle de umiddelbare effekter af den øgede transparens og de skær-

pede tilsynsbestemmelser, lovændringen har medført. Ændringerne har (endnu) ikke ført

til afslag eller fratagelse af tilskud efter hverken § 4a eller § 44a, og har dermed ikke haft

nogen synlig effekt i forhold til antidemokratiske foreninger. Der er heller ingen af kom-

munerne i undersøgelsen, som vurderer, at der er foreninger, som er holdt op med at søge

om støtte som følge af lovændringen.

Lo æ dri ge s afledte effekter

Ud over de direkte effekter viser evalueringen – og særligt casestudierne – at nogle kom-

muner oplever en række afledte effekter af lovændringen, som de vurderer som positive.

Nogle kommuner vurderer, at flere tilsynsbesøg og mere dialog med foreningerne giver et

øget og værdifuldt kendskab til foreningerne og skaber øget indsigt i sammenhængen mel-

lem tilskuddet og de aktiviteter, der gennemføres.

Kommunerne havde også forud for lovændringen mulighed for at indhente de nødvendige

oplysninger hos foreningerne samt at foretage tilsynsbesøg, men flere kommuner oplever,

at lovændringen har givet dem anledning og legitimitet (og i nogen grad ressourcer) til at

sætte yderligere fokus på dialogen og flere besøg hos foreningerne. Også den øgede trans-

parens som følge af de nye offentliggørelseskrav ses af nogle kommuner som positivt for

området som helhed.

Det er dog langt fra alle kommuner, der deler denne positive vurdering. Som nævnt har ni

ud af ti kommuner i større eller mindre grad oplevet udfordringer med implementeringen

af lovændringen. Derudover viser de uddybende svar i spørgeskemaundersøgelsen, at

mange kommuner oplever de øgede offentliggørelseskrav som unødigt merarbejde for

både foreningerne og kommunen, og at lovændringen er et skridt på vejen væk fra den til-

lidsbaserede kultur, som ellers har præget området. I disse kommuner ses de afledte effek-

ter primært som negative i form af øget bureaukrati og øget ressourceforbrug.

Det skal samtidig ses i lyset af, at mange kommuner ikke har erfaringer med de problem-

stillinger, lovændringen adresserer. De oplever derfor et ekstra arbejdspres som følge af

lovændringens fokus på at løse et for dem ikkeeksisterende problem. Det kan – sammen

med de systemmæssige og ressourcemæssige udfordringer – være en medvirkende forkla-

ring på, at mange kommuner fortsat ikke er helt i mål med implementeringen af offentlig-

gørelseskravene.

Bala e elle tillid og ko trol

Såvel casestudierne samt de uddybende kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen viser,

at lovændringen vedrører et område, hvor kommunerne i høj grad balancerer mellem tillid

og kontrol. Kommunerne skal sikre, at de kommunale tilskud bliver anvendt efter hensig-

ten, men samtidig er det vigtigt for dem at bevare et tillidsfuldt forhold til foreningerne, da

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

man i høj grad ønsker at bakke op om foreningernes aktiviteter – og de aktiviteter øvrige

aktører sætter i gang lokalt i kommunale lokaler.

Derfor er det vigtigt for kommunerne, at rollen som kontrollant ikke dominerer billedet, og

de arbejder hele tiden på at løse eventuelle uklarheder i dialog med foreningerne. Det kom-

mer konkret til udtryk i casestudierne ved kommunernes fokus på at gøre det så let for for-

eningerne som muligt. Eksempelvis gennem udviklingen af nye blanketter til indberetnin-

gen af tilskudsregnskaber mv.

Derudover lægger kommunerne også vægt på, at tilsynet i så vid udstrækning som muligt

foregår gennem en positiv dialog med foreningerne, og de omtaler det helst som ’for-

eningsbesøg’ frem for ’kontrolbesøg’.

I den forbindelse er det interessant, at flere kommuner som nævnt giver udtryk for, at lov-

ændringen har været en anledning til, at de er kommet tættere på deres foreninger gennem

dialog og tilsynsbesøg, og at der dermed ikke nødvendigvis er en modsætning mellem til-

lid og kontrol, men at det gælder om at finde den rette balance. Som nævnt ovenfor er der

dog andre kommuner, der ser lovændringen som et skridt væk fra den tillidsbaserede kul-

tur.

Særlige pro le stilli ger i forhold til §

§ 44a har en særlig rolle i lovændringerne, da den indskriver tilskud og udlån og udleje af

lokaler, som foregår via andre lovgivninger, i folkeoplysningsloven. Det er nyt for forvalt-

ningerne på kultur- og fritidsområdet, at de også skal have snor i, hvad der foregår i andre

forvaltninger og rundt omkring på de lokale faciliteter. § 44a kræver et nyt fokus fra kom-

munernes side, og samtidig ønsker man at bevare en let og fleksibel adgang til lokalerne

for at bakke op om civilsamfundets initiativer.

På tværs af casekommunerne har paragraffen medført en øget opmærksomhed på, hvem

der bruger lokalerne og til hvilket formål. Nogle af kommunerne har udsendt særlige in-

strukser til de øvrige forvaltninger og enheder, som står for lokaleudlån og udleje, og nogle

arbejder med øget transparens på området. Flere af informanterne udtrykker dog tvivl om,

hvor langt de skal gå i forhold til tilsynsforpligtelsen efter § 44a.

Ud fra evalueringens resultater er det ikke muligt at afdække til bunds, hvor stort et fokus

kommunerne generelt har haft på processer og procedurer specifikt vedrørende § 44a. De

beskrevne tilsynsprocedurer omfatter helt overvejende tilsyn hos de godkendte folkeoply-

sende foreninger, som modtager tilskud eller lokaler efter folkeoplysningsloven.

Blandt informanterne i casestudierne er der samtidig en erkendelse af, at det ikke er muligt

at føre fuldt tilsyn med, hvad lokalerne bliver brugt til i praksis: Lokalebrugen er meget

omfattende og ofte spredt på mange forskellige geografiske lokationer i kommunen, hvoraf

mange ikke er bemandede, hvorved kommunen er afhængig af indberetninger ved mis-

tanke om ulovlig brug af lokalerne.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Samlet tyder evalueringens resultater på, at der kan være behov for erfaringsudveksling og

praktiske eksempler på, hvordan den nye tilsynsforpligtelse som følge af § 44a kan håndte-

res i praksis.

Beho for klarhed o kri g lo e s kra

I forbindelse med implementeringen af lovændringen har kommunerne haft mulighed for

at konsultere bemærkningerne til lovforslaget samt et supplerende kompendium udarbej-

det af Kulturministeriet, som er en sammenskrivning af ændringerne med fokus på § 4a og

§ 44a samt kommunernes tilsynspligt. Der blev imidlertid ikke udarbejdet en decideret vej-

ledning, og mange kommuner angiver – både i kommentarerne i spørgeskemaet og i case-

studierne – at de har manglet klarere retningslinjer i forbindelse med implementeringen af

lovændringen.

En uklarhed vedrører selve tolkningen af, hvornår der er tale om antidemokratiske forenin-

ger og antidemokratisk adfærd. De begreber, der er anvendt i lovens nye paragraffer, er

dog udfoldet i det nævnte kompendium, og det kan være svært at komme tættere på kon-

krete definitioner. Nu hvor der i et enkelt tilfælde er givet afslag til en forening, kan det

med fordel overvejes, hvorvidt denne sag kan indskrives i kompendiet som et praksisek-

sempel, der konkretiserer tolkningen.

På et mere konkret plan har mange kommuner i særlig grad savnet retningslinjer i forhold

til de nye offentliggørelseskrav, som ikke er omtalt i kompendiet fra Kulturministeriet. I

forhold til offentliggørelsen af afslag er der tvivl om, hvilke typer af afslag kravet omfatter,

da forvaltningerne løbende har dialog med potentielle ansøgere, som afvises rent admini-

strativt og aldrig bliver registreret i systemet. På samme måde er der løbende afslag på lo-

kaler – ikke mindst på grund af kapacitetsudfordringer. Flere kommuner har derfor beslut-

tet, at de ikke offentliggør rent administrative afslag, men udelukkende dem der har været

drøftet på udvalgsniveau.

I forhold til offentliggørelse af regnskaber er sammenhængen mellem offentliggørelseskra-

vene og GDPR-reglerne en central problematik. Der savnes derfor en afklaring på, hvorvidt

loven giver hjemmel til at offentliggøre navne på de bestyrelsesmedlemmer, som under-

skriver regnskaberne, uanset hvilke foreningstyper de repræsenterer.

Uklarhederne omkring tolkningen af lovændringen har samlet set ført til en række prag-

matiske løsninger, men flere steder er der stadig usikkerhed omkring, hvorvidt implemen-

teringen reelt opfylder lovens krav. En konkret anbefaling vil derfor være, at der udarbej-

des en vejledning med mere tydelige kriterier for, hvad lovændringen kræver i forhold til

offentliggørelseskravene, og at kriterierne formuleres, så de virker meningsfulde og over-

skuelige at administrere i praksis.

Beho for pro edurer for ud eksli ge ed Skattest relse

Et andet konkret punkt, hvor der savnes vejledning, er i forhold til procedurerne for ud-

vekslingen af oplysningerne med Skattestyrelsen. Behovet for udvekslingen af oplysninger

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

fra kommunerne til Skattestyrelsen har kun været til stede i et enkelt tilfælde, hvor den på-

gældende kommune sendte en mail til en i forvejen kendt kontaktperson i Skattestyrelsen.

Ingen af de øvrige casekommuner har kendskab til, hvordan de skulle foretage indberet-

ningen til Skattestyrelsen, hvis de skulle få brug for det i fremtiden. Samtidig er der heller

ingen kommuner, der har modtaget underretninger fra Skattestyrelsen. Så vidt vides, er

der ikke udarbejdet nogen form for kommandoveje, procedurer eller blanketter til brug for

udvekslingen af oplysninger.

Såfremt denne del af lovændringen skal fungere i praksis, anbefales det derfor, at der udar-

bejdes konkrete retningslinjer for, hvordan kommunerne kan indberette eventuelle afslag

efter de nye paragraffer til Skattestyrelsen, samt hvordan Skattestyrelsen kan underrette

kommunerne om tilsvarende afslag efter ligningsloven.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Litteratur

Revsbech, K. & Garde, J. (2017).

Kommunalret.

København: Jurist- og Økonomforbundets

Forlag.

Forslag og bemærkninger til Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven,

2016/1 LSF13:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lov-

forslag/l13/20161_l13_som_fremsat.pdf

Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven som vedtaget, 2016/1 L13:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/l13/20161_l13_som_vedtaget.pdf

Kulturudvalget 2016-17 L13, Bilag 1 (samlet oversigt over høringssvar):

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L13/bilag/1/1671897.pdf

Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), LBK nr.

806 af 08/08/2019:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209679

Bekendtgørelse om ligningsloven, BEK nr. 1656 af 19/12/2018:

https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=206137

Kirkeministeriet (2016).

Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave dan-

ske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser:

http://www.km.dk/filead-

min/share/kursus/Aftalepapir.pdf

Kommunernes Landsforening (2015).

Folkeoplysningsloven med kommentarer.

København:

Kommuneforlaget A/S

Kommunernes Landsforening (2017).

Kompendium vedr. ændring af formålsbestemmelserne og

tilsyn vedr. LOV nr. 1553 af 13/12/2016 Lov om ændring af folkeoplysningsloven mv.:

https://www.kl.dk/media/13752/ug9o2ct8c6y9egn3uoyp.pdf

Kommunernes Landsforening (2008).

Notat. Kort om DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip):

https://www.kl.dk/media/11729/ds8jkogc7vjfechhdckq.pdf

Kulturministeriet (2019).

Kommissorium for evaluering af ændring af folkeoplysningsloven

Velfærdsministeriet og Fødevareministeriet (2009).

LANDDISTRIKTSREDEGØRELSE 2009.

København: Silkeborg Bogtrykkeri A/S

Økonomi og Indenrigsministeriet (2017).

Kommunal udligning og generelle tilskud:

https://sim.dk/media/20473/kommunal-udligning-og-generelle-tilskud-2018_pdfa.pdf

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Bilags ateriale

Ta el

: S arfordeli g på ko

u etyper

A del ko

u er i

populatio e

A tal ko

u er i

u dersøgelse

A del ko

u er i

u dersøgelse

A tal ko

u er i

populatio e

u er

Yderko

La dko

Melle ko

B ko

I alt

Ta el

: O ersigt o er i ter ie s

Dato

Caseko

u e

I for a ter

I for a t

Ta el

Yderko

La dko

: Ud ælgelsespro edurer fordelt på ko

Tilfældig ud ælgelse

A tal

u er

A del

u etyper

Risiko aseret ud ælgelse

A tal

A del

A dre ud ælgelsespro edurer

A tal

u er e har haft

A del

Melle ko

B ko

I alt

Ta elle iser ko

u er es s ar på spørgs ålet: ’H orda foregår ud ælgelse af fore i ger til tils ?” Ko

ulighed for at sætte flere kr ds. = .

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ta el

Yderko

La dko

: Offe tliggørelse af fore i gslister – fordelt på ko

På ko

hje

u er

u e s

eside

Via referater fra §

stk. ‐ ud alget

u etyper a del i p t.

A dre

steder

E d u ikke

offe tliggjort

A tal

u er

Melle ko

B ko

A del i alt

Ta elle iser ko

u er es s ar på spørgs ålet: ”H orda har ko

u e i ple e teret kra et o offe tliggørelse af for‐

e i gslister § a ? ” – fordelt på ko

u et per. Ko

u er e har haft ulighed for at sætte flere kr ds, h orfor a dele e ikke

erer til

p t.

Ta el

Yderko

La dko

: Offe tliggørelse af reg ska er – fordelt på ko

På ko

hje

u er

u e s

eside

Via referater fra §

stk. ‐ ud alget

u etyper a del i p t.

A dre

steder

E d u ikke

offe tliggjort

A tal

u er

Melle ko

B ko

I alt

Ta elle iser ko

u er es s ar på spørgs ålet: H orda har ko

u e i ple e teret kra et o offe tliggørelse af fore i ‐

ger es tilskudsreg ska er § , stk. ?” Ko

u er e har haft ulighed for at sætte flere kr ds, h orfor a dele e ikke su

e‐

rer til

p t.

Ta el

: Ople ede udfordri ger fordelt på ko

Fortolk i gs‐

æssige

udfordri ger

u er

u‐

u etyper a del i p t.

Ressour e‐

æssige

udfordri ger

Udfordri ger

relateret til

tilsy

u et per. =

Ad i istrati e

udfordri ger

A dre

udfordri ger

. De ko ‐

A tal

u er

i alt

‐

Yderko

La dko

Melle ko

B ko

A del i alt

u er

Figure iser ko

u er es s ar på spørgs ålet ’H ilke udfordri ger har I ople et?’ – fordelt på ko

u er, der har s aret, at de ’slet ikke’ ople er udfordri ger, har ikke fået spørgs ålet.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ta el

Yderko

La dko

: Varige ekstraudgifter – fordelt på ko

A del ko

u er

u‐

Nej

u etyper a del i p t.

u er

Ved ikke

A del i alt

u e‐

A tal

u er i alt

Melle ko

B ko

I alt

Ta elle iser ko

t per.

u er

u er es s ar på spørgs ålet: ”Har i ple e teri ge edført arige ekstraudgifter?”‐ fordelt på ko

Ta el

Nej

I alt

: Er der tilført ekstra ressour er til o rådet?

A del ko

u er

A tal ko

u er

Ta elle iser ko

u er es s ar på spørgs ålet: Er der i for i delse ed disse ekstraudgifter tilført ekstra idler til o rådet?”

Ku de ko

u er, der har s aret ’ja’ til spørgs ålet o , h or idt i ple e teri ge har edført arige ekstraudgifter har fået

spørgs ålet.

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Ta el

: Spørgeske aet til ko

u er e

I tro‐tekst:

. ja uar

trådte e æ dri g af folkeopl s i gslo e i kraft ed title : ’I dsats od fore i ger, so odar ej‐

der eller u der i erer de okrati eller gru dlægge de friheds‐ og e eskerettigheder.’

Dette spørgeske a edrører ko

u e s i ple e teri g af de e lo æ dri g, sa t erfari ger e ed lo æ dri ‐

ge s ko sek e ser for ko

u e s praksis og uligheder på o rådet. Spørgeske aet i dgår i e e alueri g af lo ‐

æ dri ge , so Vide e ter for Folkeopl s i g ge e fører for Kultur i isteriet.

A o y itet:

I afrapporteri ge af e alueri ge s resultater il det ikke ære uligt at ko le es arelser e fra spørgeske au der‐

søgelse ed a gi e ko

u er eller perso er.

De første spørgs ål o ha dler ko

u e s tilsy spro edurer på folkeoplys i gso rådet §

tuelle æ dri ger i disse so følge af lo æ dri ge .

H orda ar ko

u e s

tils spro edurer på fol‐

keopl s i gso rådet

forud for lo

æ dri ge ?

Udd , h ilke t per af tils I ge

for h er t pe:

T pe af tils f esøg, ge

reg ska er e.l.

, stk. og e e ‐

e førte på årlig asis, og skri a tallet af tils ud

e ga g af

A tal tils i de for h er t pe

H orda er ko

u e s

tils spro edurer på fol‐

keopl s i gso rådet i

dag?

Udd , h ilke t per af tils I u ge

ud for h er t pe:

T pe af tils f esøg, ge

reg ska er e.l.

e fører på årlig asis, og skri a tallet af tils

e ga g af

A tal tils i de for h er t pe

Udd ger e, h ilke e e tuelle æ dri ger I har foretaget i jeres tils spro edurer so

følge af lo æ dri ge :

H orda foregår ud æl‐

gelse af fore i ger til til‐

s ?

Ge e tilfældig

ud ælgelse

Ge e risiko ase‐

ret ud ælgelse

Ge e a dre ud‐

ælgelses etoder

Udd ger e jeres s ar:

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

De følge de spørgs ål o ha dler ko

u e s i ple e teri g af de skærpede kra til offe tliggørelse af for‐

e i gslister § a og fore i gsreg ska er § , stk. .

H orda har ko

u e

i ple e teret kra et o

offe tliggørelse af for‐

e i gslister § a ?

Fore i gslister er

offe tliggjort på

u e s hje ‐

eside

Fore i gslister er

offe tliggjort ia

referater fra §

stk. ‐ud alget.

Fore i gslister er

offe tliggjort a dre

steder

Fore i gslister er

e d u ikke offe t‐

liggjort

Nej

Ved ikke

Udd ger e jeres s ar:

Paragraffe o fatter

åde lister o er fore i ‐

ger, der odtager

støtte/lokaler efter lo‐

e eller regler fastsat i

edfør heraf, og o er

fore i ger, der har fået

afslag på tilskud

Har ko

u e he tet

i spiratio fra a dre

u ers fore i gsli‐

ster i for i delse ed a ‐

søg i ger fra fore i ger

o tilskud/lokaler?

H orda har ko

u e

i ple e teret kra et o

offe tliggørelse af for‐

e i ger es tilskudsreg ‐

ska er § , stk. ?

Fore i ger es til‐

skudsreg ska er er

offe tliggjort på

u e s hje ‐

eside

Fore i ger es til‐

skudsreg ska er er

offe tliggjort ia

referater/ ilag fra §

stk. ‐ud alget.

Fore i ger es til‐

skudsreg ska er er

offe tliggjort a dre

steder

Fore i ger es til‐

skudsreg ska er er

e d u ikke offe t‐

liggjort

Udd ger e jeres s ar:

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

De følge de spørgs ål o ha dler o fa get af e e tuelle afslag/fratagelse af tilskuddet til fore i ger i ko

u‐

e so følge af lo æ dri ger e.

Der er to e trale e paragraffer i lo e i forhold til dette spørgs ål:

§ a u derstreger, at fore i ger, h is for ål eller adfærd odar ejder eller u der i erer de okrati eller gru d‐

lægge de friheds‐ og e eskerettigheder, ikke ka odtage tilskud eller a ises lokaler efter folkeopl s i gslo‐

e .

§ a u derstreger, at ko

u e heller ikke på a det gru dlag e d efter folkeopl s i gslo e ka de tilskud eller

udlå e/udleje lokaler til fore i ger, h is for ål odar ejder eller u der i erer de okrati eller gru dlægge de

friheds‐ og e eskerettigheder. Det il sige, at fore i ger ed et såda t for ål heller ikke ka odtage støtte/lo‐

kaler ud fra a dre lo gi i ger eller efter ko

u alfuld agtsregler e.

I forhold til praksis edr. § a ka der e e tuelt ære rug for at spørge a dre for alt i ger i ko

u e .

I de følge de spørgs ål il der li e skel et elle fore i ger, der tidligere har fået tilskud, e so har fået fra‐

taget tilskud/lokaler, og fore

i ger, der har fået afslag på tilskud/lokaler.

Har é eller flere fore i ‐

ger i ko

u e , so tid‐

ligere har fået tilskud,

fået frataget tilskud/loka‐

ler på aggru d af stra ‐

i ger e i lo e ?

Ja, so følge af §

a Ko

u alt til‐

skud/lokaler efter

folkeopl s i gslo‐

Ja, so følge af §

a Ko

u alt

tilskud/udlå eller

udleje af lokaler til

fore i ger på a det

gru dlag

Nej

Hvis ja, h

or a ge fore i ger har fået frataget tilskud/loka‐

ler på aggru d af § a, og h ilke fore i ger er der tale o ?

A tal fore i ger

Skri fore i ger es

a e

Hvis ja, i h

or a ge tilfælde er tilskuddet frataget på ag‐

gru d af tils ? skri a tal tilfælde

Hvis ja, h

or a ge fore i ger har fået frataget tilskud/loka‐

ler på aggru d af § a, og h ilke fore i ger er der tale o ?

A tal

fore i ger

Skri

fore i ger es

a e

A gi ger e

efter h ilke

lo gi i g/h ilke

regler

fore i ger e

tidligere fik

tilskud/lokaler

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Hvis ja, i h

or a ge tilfælde er tilskuddet frataget på ag‐

gru d af tils ? skri a tal tilfælde

Er der givet afslag på til‐

skud/lokaler til é eller

flere fore i ger i ko

u‐

e på aggru d af

stra i ger e i lo e ?

Ja, so følge af §

a Ko

u alt til‐

skud/lokaler efter

folkeopl s i gslo‐

Ja, so følge af §

a Ko

u alt til‐

skud/lokaler på a ‐

det gru dlag

Nej

Hvis ja, h

or a ge fore i ger har fået afslag på aggru d af

§ a folkeopl s i gslo e , og h ilke fore i ger er der tale

o ?

A tal afslag

Skri ger e

fore i ger es

a e

Hvis ja, i h

or a ge tilfælde er afslaget gi et på aggru d af

tils ? skri a tal

Hvis ja, h

or a ge fore i ger har fået afslag på aggru d af

§ a a det gru dlag , og h ilke fore i ger er der tale o ?

A tal

fore i ger

Skri

fore i ger es

a e

A gi ger e,

efter h ilke

lo gi i g/h ilke

regler

fore i ger e har

søgt o

tilskud/lokaler

H is ja, i h or a ge tilfælde er afslaget gi et på aggru d af

tils ? skri a tal

Hvis ja til i dst e af de

ove ståe de spørgs ål :

Udd ger e, h ilke e‐

gru delser der har æret

afgøre de for fratagelse

af tilskud/afslaget på til‐

skud:

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren

Er det ko

u e s ur‐

deri g, at der er fore i ‐

ger i ko

u e , so er

holdt op ed at søge

støtte/lokaler so følge

af lo æ dri ge ?

Nej

Ved ikke

H is ja, udd ger e, h ilke t per af fore i ger der er tale o :

Dit s ar:

De følge de spørgs ål o ha dler ko

u e s o erord ede urderi ger af lo æ dri ger e og deres etyd i g

for de ko

u ale praksis og ressour efor ruget på o rådet.

I h ilke grad har I so

u e ople et udfor‐

dri ger i for i delse ed

i ple e teri ge af lo ‐

æ dri ge ?

Slet ikke

I i dre grad

I oge grad

I høj grad

H ilke udfordri ger har I ople et: sæt ger e flere kr ds

stil‐

les ikke til de ko

u er, der svarer slet ikke

Udfordri ger relateret til tils

Fortolk i gs æssige udfordri ger

Ad i istrati e udfordri ger

Ressour e æssige udfordri ger

A dre udfordri ger skri ger e h ilke

Udd ger e jeres s ar:

I h ilke grad har lo æ ‐

dri ge for edret ko ‐

u e s uligheder for

at forhi dre, at der gi es

støtte til a tide okrati‐

ske fore i ger?

Er det ko

u e s ur‐

deri g, at de gælde de

folkeopl s i gslo af .

ja uar

i tilstrækkelig

grad gi er redska‐

er/hje

el til at forhi ‐

dre, at der gi es støtte til

a tide okratiske for‐

e i ger?

Har i ple e teri ge af

lo gi i ge edført a‐

rige ekstraudgifter for

u e ?

Nej

Ved ikke

Slet ikke

I i dre grad

I oge grad

I høj grad

Nej

Ved ikke

H is ej, på h ilke åde ople er I, at de gælde de lo ikke

gi er tilstrækkelig hje

el?

H is ja, a gi ger e

et øko o isk esti‐

at på de arige

ekstraudgifter, i ‐

ple e teri ge af

lo gi i ge har

edført for ko ‐

u e på årlig a‐

sis i kr. :

Er der i for i delse ed disse ekstraudgifter tilført ekstra id‐

ler til o rådet?

Nej

Ved ikke

Vide e ter for Folkeopl s i g

. ifo.dk

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 250: Orientering om evaluering af ændring af folkeoplysningsloven, fra kulturministeren