Åbent brev til:
•
•
•
•
•
•
Statsminister Mette Frederiksen
Erhvervsminister Simon Kollerup
Kulturminister Joy Mogensen
Folketingets Erhvervsudvalg
Folketingets Kulturudvalg
Erhvervsstyrelsen v. Direktør Kathrine Winding
København, den 30. september 2020
Erhvervsstyrelsens ineffektivitet modarbejder regering og folketing
Der var jubel og glæde da regering og folketing i forsommeren vedtog at støtte kulturlivet med en række
hjælpepakker, der skulle holde hånden under det danske kulturliv i denne udfordrende coronatid.
En af hjælpepakkerne var til større kulturelle arrangementer som festivaler, store turnéer, store koncerter
o.l. – også Verdensballetten, som siden 2008 hver sommer har turnéret med international ballet og opera
på særligt udvalgte steder i Danmark.
Denne sommer skulle vi have præsenteret 9 forestillinger i Danmark for ca. 15.000 publikummer. Vi
måtte som mange andre kulturelle arrangementer aflyse vores forestillinger, og var meget usikre på, om
vi ville overleve denne krise. Derfor var glæden stor, da regeringen lancerede sine hjælpepakker og på
den måde kom kulturlivet i møde.
Men glæden er vendt til frygt, for her næsten tre måneder efter vi skulle have haft premiere, har vi endnu
ikke modtaget nogen form for hjælp. Hjælpepakken er søgt, alle ønskede informationer er indsendt, vores
revisor har godkendt både regnskab og ansøgning, bilag og alt ønskede dokumentation er vedlagt.
Det er erhvervsstyrelsen, der behandler ansøgningen. Desværre oplever vi ingen form for imøde-
kommenhed eller hjælp – tværtimod. Vi bliver tæppebanket med et hav af spørgsmål som vi naturligvis
besvarer, men blot for at få endnu flere spørgsmål. Sådan har det stået på nu i over to måneder. I
mellemtiden lever vi nu udelukkende på vores banks velvilje, som gentagende gange har forhøjet vores
kassekredit så vi kan udbetale løn og betale vores regninger. Men den skinbarlige sandhed er også, at
bankernes velvilje er brugt op. De kan ikke bruge Mette Frederiksens velmenende ord om hjælp til
kulturlivet til noget, for her flere måneder efter har der endnu ikke været handling bag ordene. Hvis
kassekreditten endnu engang skal forhøjes, sker det alene ud fra en bedømmelse af firmaets økonomiske
situation, konkrete indtjening, ejernes personlige økonomiske forhold o.l. – men ikke i forventning om,
at erhvervsstyrelsen kommer kulturlivet til undsætning. Hvilken kulturinstitution hvis økonomi er
afhængig af billetsalg, kan leve op til de krav?
Vi er desværre ikke ene om disse betragtninger. Når vi taler med vores kolleger i branchen, er oplevelsen
den samme over hele linjen. Vi oplever en erhvervsstyrelse, der i bedste fald ikke magter deres opgave,
og i værste fald trækker tiden ud med vilje. Man får uvilkårligt den følelse, at styrelsen arbejder ud fra en
kontekst der hedder, at når kulturens aktører bukker under sparrer man udbetalingen af støtten.