KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Svar til Kulturministeriet om

Rigsarkivets tyverisag

30. oktober 2019

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Indhold

1. Indledning .................................................................................................................................................. 3

2. Baggrunden for daværende rigsarkivars udtalelse af 17. maj 2013 om omfanget af mangler ................. 6

3. Baggrunden for daværende rigsarkivars udtalelse af 21. februar 2014 og Rigsarkivets opfølgning ........ 8

4. Rigsarkivets kommunikation med Københavns Politi om Martin Q. Magnussens ageren ....................... 9

5. Informationsudveksling mellem politi og Rigsarkivet med henblik på yderligere konfiskation ............... 9

5.1 Rigsarkivets bistand til politiets arbejde........................................................................................ 10

5.2 Rigsarkivets muligheder for at bringe det stjålne tilbage og tiltag for at afdække yderligere

manglende dokumenter ...................................................................................................................... 11

6. Rigsarkivets identifikation af brugere før etablering af sikker, digital identifikation .............................. 13

7. Rigsarkivets sikringsniveau ...................................................................................................................... 13

8. Rigsarkivets håndtering af Kodex VII om

–

centrale pligter for embedsmænd....................................... 14

8.1 Det samlede sagsforløb i forhold til Kodex VII .............................................................................. 15

8.2 Generel vurdering af Rigsarkivet i forhold til Kodex VII ................................................................ 15

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

1. Indledning

Tyverisagen i Rigsarkivet 2009-12 vedrører tyveri af dokumenter fra retsopgøret efter 2. verdenskrig.

Rigsarkivet modtog den 28. september 2012 en henvendelse fra arkivbruger Martin Q. Magnussen, som var

øjenvidne til mistanke om tyveri. Rigsarkivet anmeldte sagen til København Politi 3. oktober 2012, og

samtidig igangsatte Rigsarkivet et større arbejde med at højne sikkerheden på Rigsarkivets læsesale. I

forbindelse med efterforskningen af sagen konfiskerede politiet en række dokumenter fra to mistænkte

personer. Som led i forberedelse af retssagen mod de to anklagede havde Rigsarkivet til opgave at

dokumentere, at 1) de konfiskerede dokumenter rent faktisk hørte til i Rigsarkivet, og 2) at de var blevet

stjålet. I maj 2013 faldt der dom i sagen, og de konfiskerede dokumenter blev afleveret tilbage til

Rigsarkivet og herefter lagt ind i de sager, de stammede fra. Det arbejde blev afsluttet i 2014.

I forbindelse med at dokumenterne blev lagt tilbage, kunne man se i de sager, dokumenterne stammede

fra, at der manglede flere dokumenter, og at der var en sandsynlighed for, at nogle af dem manglede på

grund af tyveri. Derfor lavede man i 2014-15 en stikprøveundersøgelse for at finde ud af, hvor mange flere

dokumenter, der kunne være stjålet. Stikprøveundersøgelsen gjorde, at Rigsarkivet genanmeldte sagen til

politiet, som dog henlagde den igen. Stikprøveundersøgelsen betød også, at man besluttede at lave en

totalgennemgang af sagerne, for at få et så godt overblik som muligt over, hvor mange yderligere

dokumenter der manglede pga. tyveri. Totalgennemgangen blev afsluttet i 2018.

Nedenfor er udarbejdet en detaljeret kronologisk oversigt over forløbet fra 2012-19 som ramme for

besvarelse af Kulturministeriets spørgsmål. Desuden vises nedenfor en faktaboks med centrale begreber

som hjælp til forståelse af besvarelserne.

Til baggrund er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at der i mange af Rigsarkivets papirsager

formentlig vil mangle dokumenter, og at årsagerne til manglende dokumenter kan være svære at fastslå.

Dokumenter kan mangle, fordi myndighederne gennem tiden har afleveret sager, hvor der allerede på

afleveringstidspunktet har manglet dokumenter

–

dvs. at dokumentet aldrig har været i den sag, der blev

afleveret til arkivet. Dokumenter kan også fejlagtigt være blevet lagt i en anden sag, de kan slet og ret være

blevet væk, eller de kan være blevet stjålet fx i forbindelse med, at de har været udleveret til brugere på

læsesalene. Det kan derfor være svært at fastslå, både at et dokument mangler og årsagen hertil.

Grundlæggende er manglende dokumenter i arkiver ikke usædvanligt.

Faktaboks

Arkivpakke:

I Rigsarkivet opbevares alt papirmateriale i såkaldte arkivpakker. En arkivpakke kan indeholde en

eller flere sager. Omvendt kan nogle sager være så omfattende, at de fylder mere end en arkivpakke.

Sag:

En sag er en samling af dokumenter, som stammer fra f.eks. en retssag eller en administrativ sag fra en

statslig eller kommunal myndighed (eksempelvis en børnesag om anbringelse). Sager har meget forskellig

karakter. Nogle er velordnede med komplette lister over de dokumenter, der indgår i sagen. Andre er meget

rodede, har ingen liste over dokumenter i sagen og indeholder måske dokumenter, der ikke hører til sagen,

ligesom der kan være dokumenter, der mangler.

Dokument:

Dokumenter er de

2012-19

Detaljeret kronologisk oversigt

papirer/bilag, der indgår i en sag jf. ovenfor. Et dokument kan være en enkelt

side eller bestå af mange sider. Rigsarkivet har ikke en registrering på dokumentniveau men alene på

sagsniveau. Dvs. at man i Rigsarkivet har registreret, hvilke sager man har, men ikke hvilke dokumenter der

indgår i hver enkelt sag. I nogle af sagerne ligger der dog som nævnt en dokumentliste.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Kronologisk gennemgang 2012-2019

Nedenfor følger en detaljeret kronologisk gennemgang af de handlinger, udtalelser, tiltag mv., der har

fundet sted undervejs i tyverisagen i perioden 2012-2019. Den kronologiske oversigt er ikke udtømmende,

det skal understreges, at det er tale om et meget langt sagsforløb og et omfattende materiale, og ikke alle

beslutninger og handlinger er præcist dokumenteret.

28. september 2012: Rigsarkivet modtager henvendelse fra Martin Q. Magnussen om mistanke om tyveri.

Oktober 2012: Rigsarkivet gennemfører midlertidige sikringsforanstaltninger på læsesale.

1. oktober 2012: Møde mellem Rigsarkivet og Martin Q. Magnussen om tyverimistanken. Der afholdes

herefter yderligere et par møder i løbet af 2012.

3. oktober 2012: Rigsarkivet politianmelder tyveri af dokumenter fra Rigsarkivet til Københavns Politi.

4. oktober 2012: Rigsarkivet orienterer skriftligt departementet om status på tyverisagen. Forud har

Rigsarkivet mundtligt orientering om tyveriet.

24. oktober 2012: Rigsarkivet bistår Københavns Politi med ransagninger af adresser i København.

November 2012

–

januar 2013: Rigsarkivet bistår Københavns Politi med udarbejdelse af kosterliste (liste

over de dokumenter der blev konfiskeret i forbindelse med politiets ransagninger) og øvrige undersøgelser

til opbygning af anklageskrift.

Efteråret 2012

–

januar 2013: Rigsarkivet tilbageleverer et mindre antal dokumenter til en af de anklagede,

da Rigsarkivets medarbejdere ikke kunne tilknytte disse til en sag i Rigsarkivet eller i øvrigt konstatere, at

det var offentlig ejendom.

Februar

–

marts 2013: Opfølgende koordinering mellem Københavns Politi og Rigsarkivet, herunder

identifikation af relevante vidner.

7. maj 2013: Rigsarkivet afleverer redegørelse til Kulturministeriet om sikringsforhold i arkivets læsesale.

17. maj 2013: Retsmøde og domfældelse.

8. august 2013: Rigsarkivet får de konfiskerede dokumenter retur fra Københavns Politi. Arbejdet med

tilbagelægning af dokumenterne begynder i efteråret 2013 og afsluttes primo 2014 dog med undtagelse af

de dokumenter, hvor tilhørsforholdet er vanskeligt at bestemme. Arbejdet med disse forsætter til medio

2014.

August 2013: Rigsarkivet udleverer dokumenter (12 koster) til en af de dømtes advokat. Dokumenterne var

blevet konfiskeret i forbindelse med politiets ransagninger, men Rigsarkivet vurderede, at de ikke

stammede fra Rigsarkivet eller i øvrigt var offentlig ejendom.

3. september 2013: Rigsarkivet indfører permanente, skærpede sikringsforanstaltninger på læsesalene.

15. januar 2014: Rigsarkivet fremsender notat til Kulturministeriets Sikringsudvalg om status over

implementering af sikringstiltag.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

21. februar 2014: Rigsarkivet anmelder til Nordjyllands Politi tyveri af dokumenter fra Rigsarkivet på

baggrund af artikel i Weekendavisen 21. februar 2014. I forbindelse med artiklen afleverede journalist ved

Weekendavisen, Poul Pilgaard Johnsen, 86 stjålne dokumenter fra Bovruparkivet.

April 2014: Dialog med Kulturministeriets Sikringsudvalg/Kulturministeriets Departement om igangsættelse

af stikprøveundersøgelse med det formål at få viden om omfanget af manglende dokumenter i sagerne fra

Retsopgøret. Stikprøveundersøgelsen blev igangsat ultimo 2014 og afsluttet primo 2015. Stikprøve-

undersøgelsen viste, at der manglede dokumenter som følge af tyveri i mellem 2,9 % og 8,6 % af sagerne.

18. juni 2014: Nordjyllands Politi henlægger efter dialog med Rigsarkivet sagen vedr. Bovruparkivet, da

anklagemyndigheden vurderer, at der, selv hvis efterforskningen fortsætter, ikke kan rejses sigtelse.

30. januar 2015: Rapport om stikprøveundersøgelsen afleveres til Kulturministeriets Sikringsudvalg.

6. februar 2015: På baggrund af resultaterne fra Rigsarkivets stikprøveundersøgelse i 2014-15 vedr.

yderligere manglende dokumenter fra Retsopgøret genanmelder Rigsarkivet sagen til Københavns Politi.

April-maj 2015: Dialog med Kulturministeriets Sikringsudvalg/Kulturministeriets Departement om

igangsættelse af totalgennemgang af sagerne for yderligere kvalificering af omfanget af manglende

dokumenter og digitalisering af de omfattede sager. Projektet igangsættes primo 2016 og afsluttes ultimo

2018.

23. april 2015: Københavns Politi meddeler, at de ikke

”agter

at påbegynde yderligere efterforskning, da der

er ringe udsigt til, at den vil opnå resultater. Fremkommer der nye spor i sagen, kan den genoptages.”

November 2015: Kulturministeriet bevilger 4,8 mio. kr. til en fuld mangelgennemgang og digitalisering.

December 2015: Ny sikringsplan for Rigsarkivet træder i kraft. Denne omfatter bl.a. sikringspolitik og en ny

sikringsorganisation.

Maj 2016: Der indføres digital registrering af brugere med anvendelse af sundhedskort og billed-ID på alle

læsesale.

31. august 2016: Rigsarkivet anmelder til Københavns Politi tyveri af dokumenter fra sagen mod Laurits Emil

Andersen. Anmeldelsen sker på baggrund af et tip fra Martin Q. Magnussen.

31. august 2016: Syd- og Sønderjyllands Politi kontakter Rigsarkivet om Martin Q. Magnussens anmeldelse

af salg af dokumenter. Politiet beder en sekretær lægge besked til rigsarkivaren om at ringe tilbage. Det kan

ikke dokumenteres, at der efterfølgende er taget kontakt til politiet.

December 2016: På et for Rigsarkivet ukendt tidspunkt ransager Københavns Politi en adresse i København

og konfiskerer (1) 14 dokumenter, herunder 4 breve fra Laurits Emil Rasmussen, som Rigsarkivet formoder

blev stjålet i forbindelse med den oprindelige tyverisag, samt (2) 349 genparter af fangejournaler fra

Kriminalforsorgen (såkaldte overtallige kopier), som ikke er unika, og som det vurderes ikke er stjålet fra

Rigsarkivet, men som i henhold til arkivloven er offentlig ejendom. Rigsarkivet bidrager også i denne sag

med udarbejdelse af kosterliste (liste over de dokumenter der blev konfiskeret ved politiets ransagning).

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Februar 2017: Rigsarkivet kontaktes af Syd- og Sønderjyllands Politi. Sagen omhandler salg af breve fra

Laurits Emil Andersen af Kim Dorph Vinther. Rigsarkivet konstaterede herefter, at det drejer sig om de

samme dokumenter, som før december 2016 er konfiskeret af Københavns Politi (se ovenfor). Rigsarkivet

beder Københavns Politi om at følge op på sagen i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi.

17. marts 2017: Møde med Martin Q. Magnussen om forskellige emner vedrørende tyverisagen.

August 2018: Sagen henlægges af Syd- og Sønderjyllands Politi.

21. december 2018: Rigsarkivet afleverer afsluttende rapport til Kulturministeriets Sikringsudvalg om bl.a.

totalgennemgangen af sagerne omfattet af tyverisagen fra 2009-12. Totalgennemgangen viste, at der

manglede dokumenter pga. tyveri i mere end 4,6 % af sagerne.

18. september 2019: Møde med Martin Q. Magnussen og Københavns Politi vedr. informationer om ulovlig

besiddelse af dokumenter fra Rigsarkivet. Det blev aftalt, at Københavns Politi og Martin Q. Magnussen

herefter vil holde et opfølgende møde. Rigsarkivet bidrager herefter efter aftale med politiet.

2. Baggrunden for daværende rigsarkivars udtalelse af 17. maj 2013 om

omfanget af mangler

Kulturministeriets spørgsmål:

Kulturministeriet har ikke stillet spørgsmål til dette emne. Rigsarkivet har imidlertid valgt at redegøre for

spørgsmålet om baggrunden for rigsarkivarens udtalelse i 2013 om omfanget af mangler, idet spørgsmålet

har været rejst i forskellige sammenhænge.

Rigsarkivets svar:

24. oktober 2012 gennemførte Københavns Politi ransagninger og to anholdelser i tyverisagen.

Ransagningerne førte til, at et større antal dokumenter blev konfiskeret. Efterfølgende blev yderligere

ransagninger gennemført, og flere dokumenter blev konfiskeret. De konfiskerede dokumenter blev

opbevaret hos Københavns Politi, Station City.

Rigsarkivet havde i forbindelse med politiets efterforskning og forberedelse af anklageskriftet mod de to

sigtede i sagen til opgave 1) at beskrive og udarbejde en liste over de konfiskerede dokumenter og 2) at

dokumentere, at de konfiskerede dokumenter rent faktisk hørte til hos Rigsarkivet, hvilke sager de

stammede fra, og dernæst at dokumenterne var blevet stjålet. Det arbejde blev gennemført af fire

medarbejdere fra Rigsarkivet i perioden 5. november 2012 til 25. januar 2013. Arbejdet mundede ud i en

liste over konfiskerede dokumenter indeholdende 1.146 numre (et nummer kan indeholde flere

dokumenter) og bidrag til politiets anklageskrift med bevisførelse for, at dokumenterne var blevet stjålet

fra Rigsarkivet.

Arbejdet med at bevise, at dokumenterne var stjålet fra Rigsarkivet omfattede kun en mindre del (ca. 20 %)

af de konfiskerede dokumenter. Arbejdet foregik på følgende måde:

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

1. De udvalgte dokumenter blev for hovedpartens vedkommende fotograferet, fordi originalerne blev

opbevaret hos politiet.

2. Den relevante arkivpakke med retsopgørssager, hvori et konfiskeret dokument kunne høre til, blev

fundet frem.

3. Så blev sagerne i arkivpakken gennemgået for at undersøge, om det var muligt at lokalisere det

sted i en sag, hvor det konfiskerede dokument havde siddet.

4. Hvis det blev konstateret, at dokumentet manglede i en sag, blev det noteret, og siderne før og

efter det fjernede dokument blev fotograferet.

Den proces blev gentaget for hvert af de dokumenter, der var udvalgt til nærmere undersøgelse. Fordi de

konfiskerede dokumenter lå i en helt tilfældig orden, kunne der opstå tilfælde, hvor samme arkivpakke

skulle fremfindes flere gange i løbet af processen, hvis flere dokumenter fra samme sag var fjernet. Som led

i processen blev der i perioden november 2012 til januar 2013 taget næsten 1.300 fotos af godt 230 sager.

Processen førte til, at 26 af sagerne, hvor det på baggrund af fotos var tydeligt, at et dokument manglede

som følge af udrivning eller bortskæring, blev valgt ud til politiets anklageskrift.

I forbindelse med ovennævnte proces noterede Rigsarkivets medarbejder, hver gang vedkommende blev

opmærksom på, at der manglede mere i en sag, end det dokument man var i gang med at kontrollere. Disse

noter var ikke en formaliseret del af processen og tjente ikke et specifikt formål, udover at de kunne lette

arbejdet for medarbejderen i tilfælde af, at man længere nede i bunken af konfiskerede dokumenter stødte

på det manglende dokument.

Medarbejderens noter har ført til overvejelser om, hvorvidt Rigsarkivet allerede på dette tidspunkt ultimo

2012 var klar over, at betydeligt flere end de konfiskerede dokumenter var stjålet fra Rigsarkivet.

Der blev som nævnt kun gennemgået en mindre del (svarende til ca. 20 %) af de konfiskerede dokumenter.

Hvis der manglede flere dokumenter i en sag på grund af tyveri, ville det dokument derfor kunne befinde

sig blandt de øvrige 80 % af de konfiskerede dokumenter. Sagt på en anden måde ville en gennemgang af

alle de konfiskerede dokumenter potentielt have kunnet udfylde de manglende huller i sagerne, der

skyldtes tyveri, og som medarbejderen havde noteret. Men fokus var på dette tidspunkt at hjælpe politiet

med at få opbygget anklageskriftet og ikke på, om der eventuelt kunne mangle flere dokumenter end de

konfiskerede.

Det var først, da Rigsarkivet efter retssagen i 2013 fik de konfiskerede dokumenter udleveret af politiet, og

man gik i gang med at lægge dem på plads i de sager, hvor de hørte til, at man kunne se, at der manglede

flere dokumenter. Arbejdet med at lægge dokumenterne tilbage blev færdiggjort i 2014.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

3. Baggrunden for daværende rigsarkivars udtalelse af 21. februar 2014 og

Rigsarkivets opfølgning

Kulturministeriets spørgsmål:

Det fremgår af Rigsarkivets redegørelse af 27. september 2019, at Rigsarkivet i forbindelse med

Rigsarkivarens Asbjørn Hellums udtalelse af 21. februar 2014 ikke var i overensstemmelse med en på det

tidspunkt sikker viden i organisationen om, at der var fortsatte mangler i samlingerne.

Kulturministeriet vurderer, at forholdet indebærer, at Rigsarkivet har afgivet en forkert faktuel oplysning.

Kulturministeriet skal bede om en uddybende forklaring på, hvordan det kunne ske, at Rigsarkivet

udtalte sig ukorrekt, samt hvorfor Rigsarkivet ved en del senere lejligheder og senest i Politiken i

forbindelse med offentliggørelsen af Martin Q. Magnussens bog har fastholdt, at Rigsarkivet først

efter udtalelserne i 2014 havde sikker viden om de fortsatte mangler.

Hvorfor har Rigsarkivet ikke af egen drift korrigeret offentlighedens og ministeriets indtryk af sagen

med en tydelig opfølgende orientering til offentligheden og ministeriet, som én gang for alle slog

fast, at man havde udtalt sig fejlagtigt?

Rigsarkivets svar:

Rigsarkivet har i sin redegørelse af 27. september 2019 redegjort for, at den daværende rigsarkivars

udtalelse af 21. februar 2014 ikke var korrekt, da man på det tidspunkt i organisationen var opmærksom på,

at der manglede flere dokumenter i de omfattede sager, end dem der var blevet konfiskeret af politiet.

Rigsarkivet er derfor enig i, at der på daværende tidspunkt blev afgivet en forkert faktuel oplysning.

Rigsarkivet har forsøgt at få yderligere klarhed over baggrunden for udtalelsen, men det er ikke lykkedes at

finde en forklaring herpå. Det skal dog fastslås, at den øverste ledelse burde havde taget ansvar for at være

oplyst om den aktuelle status i forhold til flere manglende dokumenter.

Rigsarkivet skal for det første stærkt beklage, at udtalelsen af 21. februar 2014 var forkert, og dernæst at

udtalelsen ikke efterfølgende blev tydeligt berigtiget og beklaget jf. også afsnit 8.1.

Rigsarkivet oplyste efterfølgende i flere konkrete sammenhænge, at der faktisk manglede flere dokumenter

end hidtil oplyst, men uden at man samtidig beklagede udtalelsen fra 21. februar 2014 og tydeligt gjorde

opmærksom på, at man havde taget fejl. Det drejer sig om følgende sammenhænge:



I dialogen med Kulturministeriets Sikringsudvalg den 27. februar 2014 i forbindelse med

”Redegørelse o tyveri af doku e ter fra State s Arkiver” oplyste Rigsarkivet, at ”…State s

Arkiver formoder, at der fortsat er stjålne dokumenter i privat besiddelse og i handelsomløb.” Som

konsekvens af redegørelsen blev der i april 2014 igangsat en stikprøveundersøgelse med det

formål at få en bedre indikation af omfanget af mangler.

De davære de Kultur i ister skrev de . april

til Marti Q. Mag usse : ”So tidligere

udmeldt kan Statens Arkiver dog ikke udelukke, at der fortsat befinder sig dokumenter ulovligt i

privat esiddelse og i ha delso lø …”.

Af besvarelsen på KUU alm. del spm. 38, 2016-17 om tidligere udtalelser fra den daværende

rigsarkivar fre går l.a.: ”Rigsarkivet oplyser, at det er ke dt, at ikke alle doku e ter fre kom

forbindelse med tyverisagen i 2012-

.”



KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Som det fremgår, blev viden om yderligere mangler forholdsvist hurtigt efter udtalelsen af 21. februar 2014

kommunikeret til Kulturministeriets Sikringsudvalg/Kulturministeriets Departement og gentaget i andre

sammenhænge efterfølgende. Men der skete ikke samtidig en tydelig tilkendegivelse og beklagelse af, at

den tidligere udtalelse var forkert. Rigsarkivet burde i disse sammenhænge dels tydeligt have tilkendegivet,

at udtalelsen af 21. februar 2014 var forkert og dels have beklaget dette. Det skete ikke, og det skal

Rigsarkivet stærkt beklage. Hvorfor det ikke er sket, er det ikke lykkedes at finde en forklaring på. Endelig

burde Rigsarkivet også i forbindelse med udtalelsen i Politiken den 18. september 2019 tydeligt have

beklaget og berigtiget udtalelsen. Der henvises desuden til afsnit 8.1 om Kodeks VII.

4. Rigsarkivets kommunikation med Københavns Politi om Martin Q.

Magnussens ageren

Kulturministeriets spørgsmål:

Rigsarkivet medgiver i redegørelsen af 27. september 2019, at Rigsarkivet i sin kommunikation med

Kø e hav s Politi har a ve dt for uleri ge ”afpres i gslig e de forhold” o Marti Q. Mag usse s

ageren. Som Kulturministeriet forstår redegørelsen skete det i forbindelse med, at Martin Q. Magnussen

ifølge det af Rigsarkivet oplyste ikke ønskede at afgive information om sin viden om ulovlig besiddelse af

offentlige dokumenter til politiet, men kun til Rigsarkivet og kun ved et personligt møde. Rigsarkivet har

beklaget dette.

Kulturministeriet vurderer, at Rigsarkivet ikke har redegjort for sagligheden i dette udsagn og dermed har

beklikket Martin Q. Magnussens person, hvilket er usaglig forvaltning.

Kulturministeriet skal bede om en forklaring på, hvordan dette kunne ske, og hvad Rigsarkivet vil

gøre for at sikre, at noget lignende ikke sker på ny.

Rigsarkivets svar:

Rigsarkivet skal stærkt beklage,

at der er rugt eteg else ”afpres i gslig e de forhold” i he ve delse

til politiet. Rigsarkivet er enig i, at en sådan ageren ikke er saglig eller i overensstemmelse med god

forvaltningsskik jf. også afsnit 8.1. Det burde ikke kunne ske, og det er derfor kraftigt indskærpet, at det på

ingen måde er en acceptabel adfærd i Rigsarkivet, og det er helt afgørende, at Rigsarkivets dialog med

omverdenen altid foregår korrekt, åbent og respektfuldt.

5. Informationsudveksling mellem politi og Rigsarkivet med henblik på

yderligere konfiskation

Kulturministeriets spørgsmål:

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Rigsarkivet vurderer i redegørelsen af 27. september at det ikke kan udelukkes, at en større

informationsudveksling mellem Københavns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Rigsarkivet i sagen fra

2016 kunne have bidraget til, at stjålne effekter kunne være blevet konfiskeret.

Kulturministeriet vurderer, at redegørelsen rejser tvivl om, hvorvidt Rigsarkivet har lagt de kræfter i, som

sage s alvor tilsiger, for at få de stjål e arkivalier til age, jf. l.a., ” lev det i stige de grad klart, at der

fortsat

var etydelige a gler”.

Kulturministeriet skal bede om, at Rigsarkivet laver en detaljeret, kronologisk gennemgang af, hvad

Rigsarkivet har taget af konkrete tiltag internt og eksternt i perioden 2012-2019 for at få gjort

mangellisten så komplet som muligt, herunder om/hvordan forekomsten af yderligere stjålne

arkivalier løbende har ført til konkrete (i givet fald hvilke) tiltag.

Hvordan har Rigsarkivet konkret bistået politiets efterforskning, og hvordan vurderer Rigsarkivet

potentialerne for et styrket samarbejde med politiet?

Vurderer Rigsarkivet, at Rigsarkivet kan gøre yderligere

–

udover det foreslåede i Rigsarkivets

redegørelse - i forhold til at bringe stjålne dokumenter tilbage fx via overvågningen af salg af

offentligt arkivmateriale? Hvornår og hvordan er retningslinjerne senest ændret?

Vil Rigsarkivet med det samme tage tiltag til at vurdere, om Rigsarkivet kan tage yderligere tiltag

–

udover det i redegørelsen foreslåede- for at klarlægge mangler i kompletteringen af listen (internt i

Rigsarkivet og eksternt i forhold til at få flere af stjålne arkivalier tilbage på Rigsarkivet)?

Hvad er Rigsarkivets vurderi g af, at e yderligere syste atisk ge e ga g af aterialet ikke ”vil

klarlægge mangler i et omfang, der kan forsvare så omfattende en ressour

eallokeri g” aseret på?

Hvad har Rigsarkivet gjort for at sikre, at der ikke sker yderligere fejl i medarbejderes skøn af,

hvorvidt der mangler dokumenter forårsaget af tyveri?

Rigsarkivets svar:

5.1 Rigsarkivets bistand til politiets arbejde

For så vidt angår den kronologiske oversigt henvises til afsnit 1.

Medarbejdere fra Rigsarkivet har på forskellige måder bistået politiet i de respektive sager. De har deltaget

i forbindelse med politiets ransagninger, identifikation af dokumenter fra Rigsarkivet, udarbejdelse af liste

over konfiskerede dokumenter fra politiets ransagninger, overdragelse af tv-overvågning samt

identifikation af tyve i besøgsprotokoller, indlånsregistreringer og adgangsager (ansøgninger om adgang til

Rigsarkivets materiale). Rigsarkivet har stået til rådighed for politiet i det omfang, politiet har ønsket det, og

vejledt og rådgivet når relevant.

Jf. Rigsarkivets redegørelse af 17. september 2019 peger bl.a. sagen fra 2016 vedr. tyveri af dokumenter fra

sagen mod Laurits Emil Andersen på, at der ved bedre kommunikation mellem sagens parter (Københavns

Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Rigsarkivet) potentielt havde været mulighed for at konfiskere

yderligere stjålne dokumenter fra Rigsarkivets samlinger, end det blev tilfældet.

På den baggrund vurderer Rigsarkivet, at der dels bør fastlægges en klar ramme og struktur for det

fremadrettede arbejde med at få flere af de stjålne dokumenter fra tyverisagen 2009-12 tilbage jf. også

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

afsnit 5.2 nedenfor. Herudover vurderer Rigsarkivet, at det i dialog med Politiet bør overvejes fremadrettet

at fastlægge en procedure i forbindelse med eventuelle politianmeldelser i tilsvarende sager, så der sker

den nødvendige kommunikation og koordinering mellem sagens parter. Rigsarkivet foreslår, at

Kulturministeriets Sikringsudvalg inddrages i den forbindelse, da en sådan procedure kan have relevans for

andre af Kulturministeriets institutioner.

5.2 Rigsarkivets muligheder for at bringe det stjålne tilbage og tiltag for at afdække yderligere

manglende dokumenter

I forhold til det fremadrettede arbejde ser Rigsarkivet to spor. For det første indsatsen for at få flere stjålne

dokumenter retur og for det andet overvejelser om muligheden for yderligere at kvalificere omfanget af

manglende dokumenter.

Det er vigtig at understrege, at de to spor ikke hænger sammen, forstået på den måde at det ikke er

afgørende at have en komplet fortegnelse over manglende dokumenter for at kunne få stjålne dokumenter

retur til Rigsarkivet. En liste over manglende dokumenter i de sager, der var omfattet af tyveriet i 2009-12,

kan dog muligvis bidrage til at få dokumenter returneret jf. mere nedenfor.

Returnering af stjålne dokumenter

Af Rigsarkivets ’Afslutte de rapport til Kultur i isteriet og Kultur i isteriets Sikri gsudvalg

Rigsarkivets retsopgørsprojekt’ fra de e er

fre går at: ”Det er svært at lægge e klar strategi for,

hvordan i hvert fald dele af de stjålne dokumenter kan bringes tilbage til Rigsarkivet. Rigsarkivet overvåger

det åbne marked for handel med offentlige kulturarvsgenstande og dokumenter, men det må antages, at

hovedparten af handelen med sådanne sker på et lukket marked. Bliver Rigsarkivet opmærksom på, at

pote tielt stjål e arkivlier er i o lø , eldes dette i udga gspu ktet til Politiet.”

Det er imidlertid klart, at det er relativt få dokumenter, som på denne baggrund er kommet tilbage til

Rigsarkivet. Det giver anledning til en række nye initiativer, jf. også redegørelse af 27. september 2019.

Grundlæggende er der som nævnt ovenfor brug for at få fastlagt og aftalt en klar ramme og struktur

omkring det fremadrettede arbejde med at få returneret stjålne dokumenter. Heri kan en række konkrete

initiativer indgå:



Drøftelse med Justitsministeriet og Kulturministeriet om muligheder for en frit-lejde-ordning for

tilbagelevering af stjålne dokumenter fra samlingerne.

Dialog med politiet om mulighederne for og effekten af at offentligøre liste over manglende

dokumenter i sin helhed

–

dog med sløring af følsomme personoplysninger.

Dialog med politiet om muligheden for at etablere en fast procedure og fremgangsmåde i

forbindelse med eventuelle fremtidige politianmeldelser jf. afsnit 5.2 ovenfor.

Rigsarkivet har i dag retningslinjer for overvågning af markedet for salg af arkivalsk materiale.

Retningslinjerne blev senest præciseret i foråret 2019. Rigsarkivet vil bl.a. i dialog med politiet

vurdere behovet for at iværksætte yderligere tiltag vedr. overvågning.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Herudover afventer Rigsarkivet den aftalte dialog mellem Martin Q. Magnussen og Københavns Politi om

muligheden for fornyet politimæssig efterforskning af sagen, der kan medføre, at yderligere stjålent

materiale dukker op. Rigsarkivet bistår i givet fald på alle måder politiets arbejde hermed.

Yderligere kvalificering af listen over manglende dokumenter

Listen over manglende dokumenter fra retsopgørssagerne indeholder et kvalificeret skøn over de

dokumenter, der mangler i sagerne. Det lader sig ikke gøre at lave en komplet og dækkende liste over

manglende dokumenter, da der som nævnt ikke er registrering på dokumentniveau. Endvidere er listen

ikke afgørende for arbejdet med at få stjålne dokumenter tilbage til Rigsarkivet. Uanset om et dokument

findes på listen, vil dokumentet blive vurderet ud fra de almindelige principper for, om der er tale om et

dokument fra en offentlig myndighed, som hører til i Rigsarkivets samlinger. Det sker, at Rigsarkivet

kommer i besiddelse af viden om et eller flere dokumenter fra offentlige myndigheder i privat besiddelse. I

disse tilfælde foretages såkaldt vindikation af dokumenterne, som derved føres tilbage til Rigsarkivet. Listen

træder ikke i stedet for en sådan konkret vurdering. Listen er derfor ikke et fagligt redskab, men først og

fremmest et skøn over mangler til brug for fx et offentligt publikum med interesse for området. Jf. ovenfor

kan listen dog, hvis den offentliggøres, muligvis være et værktøj til at højne bevidstheden om stjålne

dokumenter i offentligheden.

Det er Rigsarkivets vurdering, at den samlede liste over manglende dokumenter i retsopgørssagerne, der lå

klar ved udgangen af 2018, indeholder hovedparten af de dokumenter, hvor det er tydeligt, at de er stjålet,

f.eks. fordi de er revet eller skåret ud. Som det også fremgår af den afsluttende rapport af 21. december

2018, kan man ikke i alle tilfælde afgøre, om en mangel skyldes tyveri eller andre forhold, og det vil som

nævnt ikke være muligt at lave en komplet oversigt over manglende dokumenter i sagerne.

Det er også Rigsarkivets vurdering, at den ressourceallokering, det vil kræve at gennemgå hele materialet

endnu en gang, ikke står mål med det udbytte, der potentielt kan opnås herved jf. også redegørelse af 27.

september 2019. Den totale mangelgennemgang fra perioden 2016-2018 blev foretaget af

studentermedhjælpere superviseret af en arkivar/projektleder. Arbejdet var omfattende og identifikation

af mangler i en række tilfælde skønsbaseret, og der kan derfor i processen være overset mangler i jf. også

redegørelse af 27. september 2019. Det er imidlertid fortsat Rigsarkivets vurdering, at arbejdet i dette team

var velkvalificeret og metodisk baseret, og at en yderligere gennemgang ved f.eks. udelukkende

akademiske medarbejdere kun i meget begrænset omfang vil kunne føre til identifikation af yderligere

mangler.

Martin Q. Magnussen angiver i sin bog at have identificeret en række yderligere manglende dokumenter

udover Rigsarkivets opgørelse, som skyldes tyveri. Martin Q. Magnussen har tilkendegivet, at han vil

fremsende sin dokumentation til Rigsarkivet for de steder, hvor han har fundet flere manglende

dokumenter, som Rigsarkivet ikke har noteret i sin gennemgang. Det vil i givet fald hjælpe til en yderligere

kvalificering af listen, ligesom tilsvarende oplysninger fra andre med kendskab til dokumenter fra

Rigsarkivet i privat besiddelse vil kunne bidrage. Herudover vil Rigsarkivet i forbindelse med digitalt udlån

anmode brugere af materialet, herunder egne forskere, om at melde tilbage, såfremt de støder på tydelige

mangler. En eventuel ny viden om yderligere mangler vurderes at have begrænset betydning for

tilbageførslen af stjålne dokumenter, jf. ovenfor.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

6. Rigsarkivets identifikation af brugere før etablering af sikker, digital

identifikation

Kulturministeriets spørgsmål:

For så vidt a går sikri g fre går det af redegørelse , at ”Sikker, digital

identifikation af brugerne ved

a ve delse af su dhedskort og illedide tifikatio i ple e teredes i si uvære de for i aj

6”.

Kulturministeriet skal bede Rigsarkivet oplyse, hvordan identifikationen foregik i perioden fra 1.

marts 2014, hvor Rigsarkivet fik hjemmel til visitation, og frem til maj 2016.

Rigsarkivets svar:

Hovedparten af de 14 sikringstiltag, som Rigsarkivet identificerede i foråret 2013, implementeredes med

virkning 3. september 2013. Den lovmæssige hjemmel til visitation, som etableredes fra 1. marts 2014, skal

ses som et tillæg til de etablerede sikringssluser, som væsentligt har begrænset brugernes muligheder for

at tage materiale ind og ud af læsesalene.

Efter indførelsen af sikringssluserne mv. pr. 3. september 2013 skete registrering af brugerne ved, at

brugerne ved ankomst udfyldte et papirskema med angivelse af navn, adresse og ankomsttidspunkt. Som

noget nyt indskrev personalet, hvilken plads brugeren blev placeret på; dette af hensyn til tv-

overvågningen. Besøgslisterne bevares fortsat af Rigsarkivet. De giver mulighed for at konstatere, hvem der

har været på læsesalene en konkret dag, og hvor de har siddet. Tv-optagelser må efter databeskyttelses-

reglerne dog kun bevares i 30 dage, hvilket er Rigsarkivets praksis.

Besøgslister på papir blev udfaset i maj 2016 og erstattet af digital registrering ved anvendelse af

sundhedskort. Ved brugeroprettelse kræves billedlegitimation, ligesom brugere uden sundhedskort

(fortrinsvis udlændinge) skal anvende billedlegitimation (typisk pas eller kørekort). Rigsarkivet forventer at

samkøre denne procedure ved etablering af en ny læsesal fælles med Det Kgl. Bibliotek i 2020.

I Rigsarkivets dialog med Kulturministeriets Sikringsudvalg udtrykker sikringsudvalget utålmodighed med

implementeringen af identifikation med sundhedskort og billedlegitimation. Rigsarkivet havde gerne set, at

identifikation med sikker ID var sket hurtigere, end tilfældet blev, og beklager forsinkelsen.

Rigsarkivet bemærker dog, at Sikringsudvalget i november 2016 noterede sig Rigsarkivets igangværende

strukturerede og systematiske arbejde med at højne sikringsniveauet i hele institutionen.

7. Rigsarkivets sikringsniveau

Kulturministeriets spørgsmål:

Rigsarkivet vurderer i redegørelse , at ”sikri gs iveauet i dag ligger

højt i forhold til de europæiske

atio alarkivers sikri gs iveau”.

Kulturministeriet skal bede Rigsarkivet uddybe dette.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Rigsarkivets svar:

I forbindelse med det stærke fokus efter tyverisagen på styrkelse af Rigsarkivets sikring blev der i 2013 lavet

en række studier i sammenlignelige institutioners tilsvarende sikring. Således blev der gennemført

studiebesøg på nationalarkiverne i England, Sverige og Norge og besøg på en række landsarkiver i Sverige.

Der blev foretaget erfaringsudveksling med sikringspersonale fra hhv. British Library og Det Kgl. Bibliotek,

og der blev anvendt international litteratur om emnet. Endelig blev der gennemført en række analyser af

såvel bruger- som medarbejderadfærd i Rigsarkivets egne læsesale. Disse studier og analyser var bærende

for i dstilli ger e i Rigsarkivets ’Redegørelse for sikri gsforhold i State s Arkivers læsesale’ fra april

De 14 konkrete tiltag var således i høj grad modelleret med inspiration herfra, ikke mindst fra The National

Archives i London.

Efterfølgende har Rigsarkivet taget initiativ til en fast sikringsgruppe på tværs af de nordiske

nationalarkiver. Her mødes ledere og sikringspersonale fra Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark i en

toårig turnus og udveksler viden og tiltag på sikringsområdet. Rigsarkivet har således været vært for

todagesseminarer i hhv. 2015 og 2019. Rigsarkivet var i 2015 pennefører for en omfattende

benchmarkrapport om fysisk sikring i de nordiske nationalarkiver. Denne har siden har været grundlaget for

det fællesnordiske sikringsarbejde.

Yderligere kendskab til sikringsniveau i europæiske nationalarkiver kommer fra Rigsarkivets aktiviteter i

hhv. EAG (European Archives Group) under EU-Kommissionen og EBNA (European Board of National

Archivists). Disse to fora mødes halvårligt, idet møder følger EU-formandsskabet. Møderne giver lejlighed til

studiebesøg på læsesale og vurdering af sikringsniveau. Endvidere deltager Rigsarkivet aktivt i CERL

(Consortium of European Research Libraries), som holder årlige seminarer om sikkerhed. Dette er et højt

kvalificeret forum, som giver Rigsarkivet gode muligheder for at holde sig orienteret om forhold som

samlingssikring, tyvetækkelighed m.v.

Det er på denne baggrund, at Rigsarkivet vurderer, at Rigsarkivets sikring i dag ligger højt

–

men ikke højest

–

i forhold til andre europæiske nationalarkiver. Fx er sikringsniveauet i The National Archives i London

fortsat et pænt stykke over det danske niveau med bl.a. bemandet tv-overvågning og runderende

sikkerhedspersonale på læsesalen. Sikkerhedsniveauet ved The National Archives kan imidlertid kun delvist

bruges i Rigsarkivet. Dels har The National Archives kun én læsesal, mens Rigsarkivet har fire. Dels er der

flere brugere på læsesalen i London end på Rigsarkivets fire læsesale tilsammen

–

og antallet i Danmark er

faldende i takt med den øgede digitalisering. Det er Rigsarkivets vurdering, at sikringen i dag i Rigsarkivet

har et fornuftigt niveau. Det skal understreges, at det aldrig vil være muligt at sikre sig fuldt ud mod tyveri.

8. Rigsarkivets håndtering af Kodex VII om

–

centrale pligter for embedsmænd

Kulturministeriets spørgsmål:

Det er Kulturministeriets vurdering, at Rigsarkivets har ageret i modstrid med centrale pligter for

embedsmænd i Kodex VII, herunder pligt 6 om åbenhed om fejl:

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Kulturministeriet skal bede Rigsarkivet om en generel vurdering af, hvor og i hvilket omfang sagens

forløb strider mod pligterne i Kodex VII. Rigsarkivet bedes i den forbindelse forholde sig til alle de 7

centrale pligter i Kodexet.

Kulturministeriet skal bede Rigsarkivet redegøre for, hvad Rigsarkivet har gjort for at forankre Kodex

VII i organisationen.

Kulturministeriet skal bede Rigsarkivet vurdere om, der er behov for yderligere tiltag for at forankre

Kodex VII i alle dele af Rigsarkivets organisation.

Rigsarkivets svar:

Rigsarkivet har forstået Kulturministeriets spørgsmål sådan, at der ønskes dels en vurdering af, om det

samlede sagsforløb omkring tyverisagen er i overensstemmelse med Kodex VII og dels en generel vurdering

af Rigsarkivet i forhold til Kodex VII.

8.1 Det samlede sagsforløb i forhold til Kodex VII

Rigsarkivet har gennemgået det samlede sagsforløb, sådan som det har kunnet dokumenteres i

journalsystemer, mailsystemer mv. Igen skal det understreges, at det er tale om et meget langt sagsforløb

og et omfattende materiale, hvor heller ikke alle beslutninger og handlinger er præcist dokumenteret.

Vurderingen af, hvorvidt Rigsarkivets håndtering af tyverisagen i bred forstand er i overensstemmelse med

Kodex VII, hviler således på den tilgængelige viden og dokumentation.

Det er Rigsarkivets vurdering, at der i det samlede sagsforløb er to forhold, der ikke er i overensstemmelse

med Kodex VII.

For det første er den daværende Rigsarkivars udtalelse af 21. februar 2014 faktuelt forkert og derfor ikke i

overensstemmelse med sandhedspligten i Kodex VII, idet sandhedspligten indebærer, at man ikke som

embedsmand må videregive urigtige oplysninger. Selvom den korrekte oplysning (at ikke alle stjålne

dokumenter var kommet retur til Rigsarkivet) forholdsvist kort tid efter blev videregivet, blev det ikke

samtidig klart oplyst og beklaget, at den tidligere udtalelse var forkert. Det skete heller ikke i andre

sammenhænge, hvor der efterfølgende er blevet kommunikeret om omfanget af manglende dokumenter.

For det a det er udsag et ”afpres i gslig e de forhold” i for i delse ed ko takte til Politiet jf. afs it

udtryk for usaglig forvaltning, da kravet om saglighed i forvaltningen gælder, også selvom der her ikke er

tale om en afgørelse i forvaltningsmæssig forstand, men om en orientering af politiet. Som sådan er

forholdet ikke i overensstemmelse med ordlyden i Kodex VII om, at embedsmænd skal holde sig inden for

de grundlæggende normer, der gælder for centraladministrationen.

Det er Rigsarkivets vurdering, at der ikke herudover er forhold i sagen, der er i strid med Kodex VII.

8.2 Generel vurdering af Rigsarkivet i forhold til Kodex VII

I september 2015 modtog Rigsarkivet et brev fra Kulturministeriets Departement, hvori Rigsarkivet bliver

bedt om at tage Kodex VII op i organisationen og sørge for, at de relevante ledere og medarbejdere sætter

sig ind heri. Kodex VII blev herefter sat på dagsordenen for direktionsmøde i Rigsarkivet den 15. september.

På forespørgsel fra Kulturministeriets Departement oplyste Rigsarkivet i marts 2018, at der ikke er taget

yderligere initiativer i forhold til at udbrede kendskabet til Kodeks VII i Rigsarkivet.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

For Rigsarkivet som for alle institutioner i centraladministrationen er det afgørende, at der er bevidsthed

om og klarhed over de forpligtelser, der følger med at være embedsmand. Rigsarkivet har det seneste års

tid igangsat flere initiativer, der handler om udvikling og professionalisering af Rigsarkivet og Rigsarkivets

kultur som offentlig forvaltningsmyndighed, ligesom en række nye initiativer er under planlægning. Disse

initiativer er ikke italesat som implementering, konsolidering eller løbende opfølgning på Kodex VII, men

sigter ikke desto mindre på at højne kvaliteten af Rigsarkivets ageren som offentlig forvaltningsmyndighed

og berører dermed flere af de elementer, der indgår i Kodex VII.

Ny strategi i Rigsarkivet

Rigsarkivet udarbejdede i foråret 2019 en ny strategi, hvis omdrejningspunkt er Rigsarkivets rolle som

offentlig forvaltningsmyndighed med fokus på betjening af borgere og samfundet i bred forstand, og som

er en del af en sammenhængende offentlig sektor.

Professionel myndighed

Når Rigsarkivet agerer som offentlig myndighed, skal der være styr på de forpligtelser, der følger af bl.a.

offentlighedslov og forvaltningslov. Rigsarkivet har som led heri styrket de juridiske kompetencer ved

oprettelse af en juridisk enhed, som skal bidrage til at sikre viden om god forvaltningsskik og korrekt

administration og i det hele taget stille ekspertise om forvaltningslov og offentlighedslov til rådighed for

organisationen.

I relation hertil er Rigsarkivet i gang med at få rammesat et projekt om gennemgang af alle Rigsarkivets

vejledninger, instrukser, retningslinjer mv. for at sikre, at disse samlet set er dækkende, at de har den

rigtige kvalitet

–

herunder at de er fagligt og administrativt korrekte

–

og at de er forankrede og kendte i

organisationen. Herudover skal der fastlægges en systematik for løbende vedligeholdelse og revision af

disse.

Ledelse- og medarbejderudvikling

Det er afgørende for Rigsarkivet, at ledelsesstrukturen er tydelig, og at der for alle er klarhed over, hvilket

ansvar og hvilke opgaver man har i de forskellige ledelseslag. Samtidig er det afgørende, at få skabt større

sammenhæng i ledelsen og mellem ledelsen og den øvrige organisation. Det er bl.a. en forudsætning for, at

der ageres i overensstemmelse med pligten til ansvar og ledelse i Kodex VII, men også for at der kan ske

den nødvendige udvikling af opgavevaretagelsen, og for at der kan være den nødvendige åbenhed om fejl

jf. de relevante pligter i Kodex VII. Der er i 2018 gennemført et ledelsesudviklingsforløb, som vil blive

videreført i 2020.

Herudover er der for Rigsarkivarens vedkommende desuden udarbejdet et personligt ledelsesgrundlag jf.

ledelseskommissionens anbefaling, som bl.a. adresserer behovet for åbenhed om fejl og problemer, men

også for behovet for faglighed og viljen til at udvikle og forny jf. de relevante pligter i Kodex VII.

Ledelsesgrundlaget er kommunikeret til hele organisationen.

Rigsarkivet er aktuelt i gang med at få etableret et fast introduktionsforløb for nyansatte. Heri vil bl.a. indgå

de forpligtelser, der følger som embedsmand herunder som beskrevet i Kodex VII. På samme måde vil

Rigsarkivets MUS koncept blive ændret i 2020, og der indføres som noget nyt et særskilt LUS koncept.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversendelse af Rigsarkivets redegørelse af 30. oktober 2019 vedr. tyverisagen til Kulturudvalgets orientering

Rigsarkivet vil overveje om viden og ageren i overensstemmelse med Kodex VII med fordel kan indarbejdes

heri.

Samlet set er vurderingen, at de igangsatte initiativer vil bidrage til udvikling af Rigsarkivet og Rigsarkivets

kultur som professionel forvaltningsmyndighed. Rigsarkivet vil herudover i dialog med Kulturministeriets

departement vurdere behovet for yderligere initiativer herunder inddrage erfaringer fra andre af

Kulturministeriets institutioner og deres arbejde med forankring af og løbende arbejde med Kodex VII.