Fra:
Sendt:
5. november 2019 13:24
Til:
Emne:
Anmodning om foretræde for Kulturudvalget
Kære Jette
Som aftalt fremsender jeg her vores anmodning om foretræde for Kulturudvalget, idet vi håber, at det kan
komme i stand snarest.
Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgård-Sørensen og Roskildes borgmester Tomas
Breddam søger foretræde for Kulturudvalget snarest muligt.
Baggrunden for anmodningen er, at repræsentanter for ICOMOS og Docomomo for nyligt
har haft foretræde for udvalget med Vikingeskibsmuseets udstillingsbygningen
”Vikingeskibshallen” som
emne.
ICOMOS og Docomomo argumenterer for, at Vikingeskibshallen, der blev affredet i 2018, bør
renoveres. De forsøger endvidere at fremstille denne komplicerede sag, som om den er
politisk
–
og dermed kan løses gennem en politisk omdisponering af de midler, der er afsat
på finansloven til sikring af vikingeskibene.
Med baggrund i det dokument ICOMOS og Docomomo har fremsendt til kulturudvalget og
deres optræden i den verserende offentlige debat, er det Vikingeskibsmuseets opfattelse, at
de to komiteer fremfører misvisende argumenter, faktuelt forkerte begrundelse og
mangelfulde oplysninger som grundlag for kravet om en mulig renovering af
Vikingeskibshallen.
Vi vil derfor gerne have mulighed for at udrede og uddybe de bagvedliggende krav,
undersøgelser, fakta og argumenter, som ligger til grund for hele affredningssagen, og for
museets fastholdelse af, at bygningen ikke kan bevares i sin nuværende form, og at den i
øvrigt aldrig vil kunne bringes til en tilstand, hvor den kan sikre de fem vikingeskibe.
Venlig hilsen
Lisbeth Weichel
PA og projektleder
Email:
Tel: 51 20 54 10
Vikingeskibsmuseet
Vindeboder 12
4000 Roskilde
www.vikingeskibsmuseet.dk