Aktstykke nr.
295
Folketinget 2019-20
295
Kulturministeriet.
København, den 8. september 2020.
a.
Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner for at yde et
ekstraordinært tilskud til lokale idrætsforeninger og øvrige lokale foreninger på kulturområdet samt
medlemsorganisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd for at afbøde de økonomiske konsekvenser,
som foreninger oplever på grund af aflyste arrangementer, manglende indtægter mv. som følge af
nedlukning for aktivitet i forbindelse med COVID-19:
• Der tilføres 81,5 mio. kr. til § 21.61.10. Forskellige tilskud til idrætsformål (Reservationsbevil-
ling)
• Der tilføres 18,5 mio. kr. til § 21.51.01. Folkeoplysning mv. (Reservationsbevilling)
• Udgifterne på i alt 100,0 mio. kr. i 2020 finansieres af de på finansloven opførte midler på §
35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag.
b.
Som følge af COVID-19 blev der med akt. 158 af 30. april 2020 ydet en ekstraordinær bevilling på
50,0 mio. kr. til de lokale idrætsforeninger under Danmarks Idrætsforbund, DGI og Firmaidrætten
samt medlemsorganisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd for at afbøde de økonomiske konse-
kvenser, som foreninger oplever på grund af aflyste arrangementer, manglende indtægter mv. som
følge af nedlukning for aktivitet i forbindelse med COVID-19.
Hjælpepakken blev udvidet med yderligere 50,0 mio. kr., jf. akt. 247 af 23. juni 2020 til lokale
idræts- og ungdomsforeninger til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020,
som en del af sommerpakken.
De lokale foreninger under DIF, DGI, Firmaidrætten og DUF har fortsat støttebehov som følge af
de fortsatte COVID-19 restriktioner efter 31. august 2020 i forhold til motionsevents og foreningsar-
rangementer, markeder og idrætsstævner mv.
På den baggrund er regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservati-
ve Folkeparti og Alternativet med
Aftale om bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk er-
hvervs- idræts- og kulturliv
af 28. august 2020 enige om at afsætte yderligere 100,0 mio. kr. i 2020 til
DIF, DGI, Firmaidrætten og DUF som en udvidelse af den eksisterende hjælpepakke for foreninger
AK001578