Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 226
Offentligt
2241987_0001.png
Notat
21. august 2020
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af eliteidrætsloven mv.
(Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks til-
synsforpligtelse mv.)
Lovforslaget er en opfølgning på Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene
for elitesvømmere i Dansk Svømmeunion (februar 2020) og har til formål at sikre
det bedst mulige grundlag for trygge rammer for eliteidrætsudøverne med fokus på
deres trivsel, Team Danmarks tilsynspligt og bestyrelsessammensætning.
Udkast til lovforslag blev den 1. juli 2020 udsendt i høring og blev samtidig offent-
liggjort på Høringsportalen. Høringsfristen var den 19. august 2020.
Ved fristens udløb var der indkommet 13 høringssvar (heraf et fælles høringssvar
fra tre aktører). Der henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne hø-
ringssvar. Bemærkninger, der ikke vedrører de forslåede ændringer i lovforslag
gengives ikke.
Følgende høringssvar har ingen bemærkninger til lovforslaget:
Rigsrevisionen
Generelle bemærkninger
Generelt er høringssvarene positive og bakker op om lovforslaget og dets hoved-
formål.
Dansk Firmaidrætsforbund og DGI bakker op om de foreslåede ændring i lov-
forslaget og har ikke yderligere bemærkninger. Idrættens Analyseinstitut finder,
at ændringerne generelt forekommer fornuftige og nødvendige. Aktivkomiteen tror
og håber, at lovændringen vil bidrage positivt til danske elitesport fremadrettet.
Team Danmark fremhæver indledningsvis, at lovforslaget kommer på et tidspunkt,
hvor der flere steder i verden er fokus på trivsel og mistrivsel blandt eliteatleter.
Derfor er det vigtigt i lovforlaget at præcisere fokus på, at vi i Danmark insisterer
på, at eliteidrætten skal udvikles på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde.
Danmark har en unik model for talent- og elitearbejde, der baserer sig på et tillids-
fuldt og konstruktivt samarbejde mellem Team Danmark, Danmarks Idrætsfor-
bund og specialforbundene, som vi skal værne om.
Danmarks Idrætsforbund er enig i lovudkastets hovedformål og tager skarpt af-
stand fra de forhold, der blev afdækket i forbindelse med Kammeradvokatens un-
dersøgelse, men peger på, at lovgivningsmæssige tiltag som øget kontrol og sankti-
oner ikke kan stå alene og nøje skal vurderes i forhold til de negative konsekven-
ser, det kan have på at bevare og styrke det tillidsfulde samarbejde mellem Team
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af eliteidrætsloven mv. (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse mv.).
2241987_0002.png
Side 2
Danmark og specialforbundene, sportschefer, trænere og eliteudøvere. DIF ønsker
ikke, at der skal laves grundlæggende om på den danske eliteidrætsmodel med et
unikt samspil mellem staten og den frivillige autonome idræt. DIF nævner, at en
række af deres specialeforbund har udtrykt en bekymring for, om det tætte, tillids-
fulde samarbejde mellem Team Danmark og specialforbundene med lovforslaget er
ved at blive sat over styr. DIF ønsker at fastholde et åbent, respektfuldt og lige-
værdigt samarbejde med fokus på forebyggelse.
Michael Andersen, (tidl. direktør for Team Danmark) finder, at det er ærgerligt, at
der ikke er tale om en gennemgribende revision af loven, fordi der er behov for poli-
tisk ord og retning på de væsentligste formål med dansk eliteidræt i en internatio-
nal kontekst.
Kulturministeriets kommentarer
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Tilsyn
Team Danmark nævner, at de allerede har en tilsynsmodel for samarbejdet med
specialforbundene og på baggrund af lovforslaget sammen med specialforbundene
vil afdække, hvordan dette samarbejde kan præciseres yderligere med særlig vægt
på trivsel, værdier og kultur.
Danmarks Idrætsforbund noterer sig, at lovforslaget tydeliggør, ikke skærper,
Team Danmarks tilsynspligt.
Kulturministeriets kommentarer
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Selvstændig funktion
Der er generelt opbakning til, at der skal udvikles og etableres en selvstændig
funktion, som atleter, trænere og andre kan gå til, hvis de oplever mistrivsel eller
uacceptabel adfærd i eliteidrætten. Der er dog forskellige holdninger til udform-
ningen af en sådan funktion og dens formelle ophæng.
Københavns Universitet nævner, at det kan være uhensigtsmæssigt, at Team
Danmark står som udpegende organ.
Anti Doping Danmark støtter generelt, at der etableres en særlig uafhængig ord-
ning til fordel for udøverne, men har den opfattelse, at funktionen skal være uaf-
hængig af idrættens organisationer og placeres uden for disse.
Idrættens Analyseinstitut foreslår at funktionens institutionelle ramme genoverve-
jes pga. Team Danmarks objektive interessekonflikt og foreslår fx Anti Doping,
som en mere idrætspolitisk neutral placering af den særlige funktion.
Aktivkomiteen ønsker størst mulig tillid og neutralitet i funktionen og foreslår, at
den formelt hører under Kulturministeriet eller Anti Doping Danmark. Samtidig
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af eliteidrætsloven mv. (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse mv.).
2241987_0003.png
Side 3
foreslår Aktivkomiteen, at funktionen personificeres og får sin daglige gang i
Idrættens Hus. Ligeledes foreslår Aktivkomiteen, at de skal være med til at præci-
sere funktionens arbejdsopgaver og tages med på råd i forbindelse med bemandin-
gen af funktionen.
Danske Elitesportsudøveres Forening foreslår en ombudsmand i elitesporten, en
fuldstændig uafhængig tilsynsfunktion, som etableres under Kulturministeriet
med reference og oplysningspligt direkte til Kulturministeriet og dermed uden for
idrættens organisationer.
Michael Andersen finder, at det er en helt forkert løsning, at Team Danmark skal
beskrive og etablere en uafhængig funktion og synes generelt, det er betænkeligt,
når idrættens organisationer opretter parallelsystemer til de almene domstole.
Team Danmark foreslår, at lovforslaget tilpasses, så Team Danmark alene forplig-
tes til at etablere en uafhængig funktion uden, at der i øvrigt opstilles begrænsning
for det udrednings- og beskrivelsesarbejde, som skal gennemføres i samarbejde
med øvrige parter. Team Danmark fremhæver, at de finder det væsentligt, at der
skabes rum for at finde en model, som giver bedst mening for atleter, trænere mv.
og samtidig flugter med den danske eliteidrætsmodel. Endvidere påpeger Team
Danmark, at arbejdet vil have administrative og økonomiske konsekvenser for
dem.
Danmarks Idrætsforbund bakker op om at oprette en uafhængig funktion, men
foreslår, at bestemmelsen gøres kortere, for ikke på forhånd at tage stilling til
funktionens endelige udformning og referenceforhold. DIF har samtidig nogle kon-
krete forslag til bemærkningsdelen med hensyn til inddragelse og hvad udred-
ningsarbejdet skal se på.
Datatilsynet henstiller til, at Kulturministeriet forholder sig til databeskyttelses-
reglerne i lovforslagets bemærkninger.
Kulturministeriets kommentarer
Kulturministeriet har med den foreslåede formulering ikke på forhånd ønsket at
lægge sig fast på en bestemt model for udformningen af en selvstændig og uaf-
hængig funktion. Hensigten er først og fremmest, at der etableres en ny selvstæn-
dig funktion, som eliteatleter mv. kan gå til, hvis de oplever mistrivsel eller uac-
ceptabel adfærd i eliteidrætten. Kulturministeriet finder det naturligt at gøre
Team Danmark ansvarlig for arbejdet med at udvikle og beskrive den selvstændige
funktion og forpligte dem til at inddrage relevante parter, ikke mindst de eliteudø-
vernes repræsentanter, for at sikre, at det reelt bliver en funktion, som udøverne,
trænere og andre kan og vil bruge i praksis.
Ordningen skal fremgå af Team Danmarks vedtægter, som kulturministeren god-
kender. Kulturministeriet vil således skulle ind over den endelige udformning af
ordningen under alle omstændigheder.
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af eliteidrætsloven mv. (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse mv.).
2241987_0004.png
Side 4
I Danmark har idrættens organisationer en stor grad af autonomi til at regulere og
udvikle idrætten inden for de overordnede rammer som staten fastsætter. Derfor
finder Kulturministeriet ikke, det vil være hensigtsmæssigt at placere en sådan
ordning i Kulturministeriet.
Kulturministeriet tilretter bestemmelsen og lovforslagets bemærkninger for ikke
at opstille begrænsninger for udviklingen af en model, herunder hvilket ophæng
den skal have, og hvem ordningen skal referere til. I bemærkningerne tilføjes nogle
af de elementer, som er påpeget i forskellige høringssvar, som Team Danmark skal
tage stilling til, herunder understregningen af inddragelsen af andre aktører i ar-
bejdet ikke mindst atleterne. Derudover også, at det skal beskrive, hvordan den
fornødne uafhængighed og tillid kan etableres, det formelle ophæng for funktionen,
kompetenceområde osv., og vigtigheden af, at funktionen har et indgående kend-
skab til eliteatleternes forhold.
Kulturministeriet har desuden tilføjet i bemærkninger, at Team Danmark i udar-
bejdelsen og beskrivelsen af funktionen skal forholde sig til databeskyttelsesreg-
lerne, sådan at ordningen er i overensstemmelse hermed, jf. Datatilsynets be-
mærkninger.
Kulturministeriet vurderer, at Team Danmarks økonomiske og administrative
konsekvenser må ske inden for egen ramme.
Bestyrelsessammensætning
Flere høringssvar fremhæver deres opbakning til, at der laves regler for, hvem der
ikke kan sidde i Team Danmarks bestyrelse for at sikre uafhængighed og undgå
inhabilitet.
Kulturministeriets Forskningsudvalg bemærker, at det er godt generelt at sikre, at
der ikke er gengangere i bestyrelsesmedlemmer. Udvalget bemærker endvidere, at
deltagelsen af kvindelige eliteidrætsudøvere i bestyrelser, som et vigtigt i forhold
til at forebygge problemer med krænkelser og upassende adfærd, som er forekom-
met i forskellige elitemiljøer.
Aktivkomiteen foreslår, at i Team Danmarks bestyrelse skal to medlemmer være
tidligere atleter eller trænere med særlig indsigt i eliteatleters forhold og valgt af
Aktivkomiteen. Aktivkomiteen foreslår desuden et krav om, at disse medlemmer
enten skal have siddet mindst to år i Aktivkomiteen eller i bestyrelsen for et speci-
alforbund.
Danske Elitesportsudøveres Forening finder behov for at styrke atleternes direkte
repræsentation i Team Danmarks bestyrelse og foreslår, at bestyrelsen udvides
med to medlemmer til i alt ti, og at atleternes faglige foreninger (DEF, Spillerfor-
eningen og Håndbold Spiller Foreningen) udpeger to medlemmer. Disse medlem-
mer skal fungere som repræsentanter for eliteatleterne. Derudover foreslår DEF,
at alle personer, der varetager valgte hverv i bestyrelser og udvalg, samt alle an-
satte i Danmarks Idrætsforbund og deres specialforbund ikke må udpeges til Team
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af eliteidrætsloven mv. (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse mv.).
2241987_0005.png
Side 5
Danmarks bestyrelse. DEF foreslår tilsvarende ændringer for så vidt angår Anti
Doping Danmarks bestyrelse.
Michael Andersen finder det positivt, at der indføres regler for, hvem der ikke kan
sidde i Team Danmarks bestyrelse, men finder det fortsat uheldigt, at bestyrel-
sesmedlemmer i Danmarks Idrætsforbund fortsat kan sidde i Team Danmarks
bestyrelse.
Anti Doping Danmark støtter generelt tiltag, der begrænser interessekonflikter og
inhabilitet i forbindelse med Team Danmarks bestyrelsessammensætning. Konkret
foreslår Anti Doping Danmark, at det tilføjes for så vidt angår deres egen bestyrel-
se, at man heller ikke kan være medlem af Anti Doping Danmarks bestyrelse, hvis
man er ansat eller i bestyrelsen af Dansk Fitness & Helse Organisation.
Idrættens Analyseinstitut finder det positivt, at bestyrelsens uafhængighed i de
statslige idrætsinstitutioner præciseres og foreslår i den forbindelse også, at der
kommer en tilsvarende helt ny formulering ind for så vidt angår Idrættens Analy-
seinstituts egen bestyrelsen (fastsat i udlodningsloven.)
Team Danmark fremhæver, at de finder det væsentligt, at lovforslaget forholder
sig til bestyrelsens habilitet. Endvidere er det positivt, at atletrepræsentationen
styrkes i bestyrelsen, ligesom de fremhæver vigtigheden af, at trænerrepræsentati-
onen fastholdes og foreslår en tilføjelse i bemærkningerne om, at det også kan være
tidligere sportschefer eller andre tæt knyttet til elitemiljøet.
Danmarks Idrætsforbund påpeger, at der i forbindelse med udpegning til Team
Danmarks bestyrelse er to modsatrettede forhold, dels at undgå interessekonflik-
ter, dels ikke på forhånd at afskære personer med indgående kendskab til elite-
idrættens forhold. Derfor finder DIF det uklogt, hvis menige medlemmer i de 62
specialforbunds bestyrelser ikke kan udpeges til Team Danmarks bestyrelse, men
er enig i at ansatte, formænd og næstformand i specialforbundenes bestyrelser
afskæres. DIF nævner, at atleter og trænere også kan have interessekonflikter som
medlem af Team Danmarks bestyrelse, men at disse ikke begrænses.
DIF har samme synspunkt fsva. de tilsvarende ændringer i bestemmelserne om
Anti Doping Danmarks og Sport Event Denmarks bestyrelser. Samtidig påpeger
DIF, at hvis det fastholdes bør der være tilsvarende begrænsninger for medlemsor-
ganisationer under DGI og Dansk Firmaidrætsforbund i Anti Doping Danmarks og
Sport Event Denmarks bestyrelser.
Kulturministeriets kommentarer
Der er mange modsatrettede ønsker om, hvem der skal udpege medlemmer til
Team Danmarks bestyrelse, og hvordan den rette balance skal være.
Kulturministeriet finder, at der i den foreslåede ændring er en styrkelse af atleter-
nes indflydelse, da et af de medlemmer, som Danmarks Idrætsforbund skal udpe-
ge, som noget nyt skal være efter indstilling fra Aktivkomiteen. Det supplerer den
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af eliteidrætsloven mv. (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse mv.).
2241987_0006.png
Side 6
eksisterende bestemmelse om, at mindst to medlemmer af bestyrelsen skal være
nuværende eller tidligere eliteidrætsudøvere eller -trænere. Kulturministeriet fin-
der det oplagt, at det er Aktivkomiteen, der udpeger en repræsentant for eliteatle-
terne, da de er talerør for de aktive eliteatleter over for bestyrelse og administrati-
on i DIF og Team Danmark vedr. eliteidræt frem for de faglige organisationer på
området, som også fungerer, som fagforeninger og varetager eliteudøveres økono-
miske interesser.
Kulturministeriet finder det generelt ikke hensigtsmæssigt, at udvide antallet af
medlemmer i Team Danmarks bestyrelse eller øvrige idrætsbestyrelser, som Dan-
ske Elitesportsudøveres Forening foreslår, hvilket heller ikke vil være i tråd med
rapporten ”God ledelse i selvejende kulturinstitutioner”, hvor det anbefales, at
bestyrelsen ikke er for stor for at fremme en konstruktiv debat og effektiv beslut-
ningsproces.
Kulturministeriet finder, at det er vigtigt at afgrænse, hvem der kan sidde i Team
Danmarks bestyrelse for bedst muligt at imødegå inhabilitet og interessekonflikter
ved, at fx formænd for specialforbund sidder i bestyrelsen, som det har været til-
fældet tidligere. Samtidig skal der findes en balance i forhold til, at der også sidder
medlemmer i bestyrelsen, som har et indgående kendskab til dansk eliteidræt,
forholdene for eliteudøvere og trænere, idrættens organisering og samarbejde osv.
hvor Danmarks Idrætsforbund og specialforbund spiller en vigtig rolle i samarbej-
det med Team Danmark. Kulturministeriet ønsker derfor ikke helt generelt at
udelukke alle personer, der varetager valgte hverv i DIF og specialforbund, men
finder samtidig også, at det er muligt at finde kompetente personer med særlig
indsigt i eliteidræt uden for disse organisationer.
Kulturministeriet tilføjer Team Danmarks forslag om at nævne tidligere sportsche-
fer mv. til bemærkningerne.
Kulturministeriet imødekommer tilføjelsen foreslået af Anti Doping Danmark om,
at ansatte og medlemmer af bestyrelsen i Dansk Fitness & Helse Organisation
ikke samtidig kan sidde i Anti Doping Danmarks bestyrelse, da her også kan være
potentiel inhabilitet.
Kulturministeriet finder ikke, at det er relevant at lave tilsvarende begrænsninger
vedr. DGI og Firmaidrætten fsva. Anti Doping Danmark og Sport Event Denmarks
bestyrelser, da DGI og Firmaidrætten repræsenterer breddeidrætten. Kulturmini-
steriet finder derudover ikke anledning til at lave yderligere og nye begrænsninger
i de øvrige idrætsbestyrelser ud over den parallelitet, som findes til Anti Doping
Danmarks bestyrelse og Sport Event Denmarks bestyrelser, da det ligger uden for
dette lovforslags formål.
Andre bemærkninger
Aktivkomiteen foreslår, at det tilføjes, at Team Danmark skal udvikle danske elite-
idræt på en socialt og samfundsmæssig forsvarlig måde ”på eliteidrættens præmis-
ser. Desuden foreslår Aktivkomiteen, at det fremgår i § 1, at Team Danmark er
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af eliteidrætsloven mv. (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse mv.).
Side 7
forpligtet til at overholde de retningslinjer, som er dem givet og dem, som de selv
udarbejder i samarbejde med specialforbundene.
Anti Doping Danmark foreslår, at der laves en ændring i lov om integritet i idræt-
ten, hvor der fremgår, at Anti Doping Danmark er en offentlig selvejende instituti-
on.
Ministeriets kommentarer
Team Danmark er allerede i dag forpligtet til at overholde regler og retningslinjer
vedr. deres virksomhed, herunder de retningslinjer, der er udarbejdet med special-
forbundene.
Kulturministeriet finder ikke anledning til at lave andre ændringer i lov om inte-
gritet ud over de parallelle ændringer vedr. Anti Doping Danmarks bestyrelse, da
det ligger uden for lovforslagets formål.