Beretning nr.
7
Folketinget 2019-20
Beretning afgivet af Kulturudvalget den 8. juli 2020
Beretning
om
genåbning og tilskueradgang til fodbold
1. Baggrund
Kulturministeren var den 7. juli 2020 i samråd, hvor mi‐
nisteren besvarede samrådsspørgsmål M om regeringens
planer for tilskueradgang til fodbold.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, RV, KF, NB og LA) udtryk‐
ker alvorlig kritik og påtale af regeringens manglende for‐
ståelse for de professionelle fodboldklubbers vilkår og beho‐
vet for rettidigt at få klarhed frem mod åbningen af den
kommende sæsonstart den 1. september 2020.
Klubbernes økonomiske fundament skabes ved salg af
sæsonkort, billetter og sponsorater i juli og august, og klub‐
berne kommer på en umulig salgsopgave, når først regerin‐
gen vil skabe klarhed om tilskuervilkår efter en forhandling
i Folketinget den 20. august 2020.
Flertallet udtrykker kraftig kritik af kulturministeren for
sin håndtering af forløbet og for at lukke ned for yderligere
forhandlinger og gå i flyverskjul for offentligheden efterføl‐
gende, når offentligheden med rette kan kræve svar på,
hvordan regeringen vil kompensere klubberne for tabte ind‐
tægter som følge af regeringens politik.
Flertallet kvitterer for, at regeringen har efterkommet øn‐
sket fra V, DF, RV, KF, NB og LA om at udstede en be‐
kendtgørelse med lempelse af restriktionerne for de rester‐
ende fodboldkampe i denne sæson, herunder at fravige rege‐
ringens første krav om fortsat 2 m’s afstand og 4 x 2 kva‐
dratmeters frirum og erstatte det med afstandskrav på 1 m,
som efterspurgt af partierne bag flertallet.
Flertallet opfordrer på det kraftigste regeringen til hur‐
tigst muligt at skabe klarhed om fodboldens rammevilkår for
den kommende sæson.
Et mindretal i udvalget (S, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG))
kan ikke støtte beretningen. Enhedslisten finder det bekym‐
rende, at partier i Folketinget, som udgør et flertal, har afgi‐
vet en beretning om genåbning og tilskueradgang til fod‐
bold, som ikke med ét ord forholder sig til sundhedsmæssige
aspekter, men udelukkende fokuserer på kortsigtede økono‐
miske konsekvenser.
3. Udvalgsarbejde
Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.
P.u.v.
Hans Christian Schmidt
formand
AX024938