Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 207
Offentligt
2224969_0001.png
Til Kulturudvalget
Jeg retter denne henvendelse til Kulturudvalget idet jeg mener DR ikke lever op til simpel
kildekritik i forbindelse med dækningen af et medikament under Coronakrisen.
Jeg har klaget til DR over problemet, men bare fået et overfladisk svar (se bilag 1) fra en
DR redaktionschef, som tilmed gendriver overskriften og dermed tydeligvis ikke har gidet
sætte sig ordentligt ind i sagen (eller måske bare ikke særligt kompetent i området).
Artiklen som henvises til bærer tydeligt præg af at være
”click-bait” med
den pompøse
overskrift:
”Professorer
begejstrede for nyt studie: 'For første gang kan vi behandle coronavirus -
'Lægemiddel
kan i visse tilfælde nedbringe coronadødelighed med 80 procent. 'Årets fund'
kalder dansk professor det”, der lover at Remdesivir kan sænke dødelighed af covid-19
med op til 80%.” (https://www.dr.dk/nyheder/indland/professorer-begejstrede-nyt-studie-
foerste-gang-kan-vi-behandle-coronavirus
)
Endvidere benytter DR journalisten sig kun af 2 overlæger, som er involveret i studiet,
hvoraf den ene har modtaget kr. 50.000 af producenten af Remdesivir inden for de sidste
2 år jf. Lægemiddelstyrelsens liste over industrisponsorerede læger. Lægerne er ikke
overraskende meget jubeloptimistiske over medikamentet, selvom studiet er
industrisponsoreret, hverken var færdigt og ikke-blindet. Overlægen som modtager penge
fra Gilead siger alligevel i artiklen:
Studiet er af højeste kvalitet. Kvaliteten kan ikke blive bedre. Det her er den nye
standard.”
Som kommentar til studiet skriver professor James M. Brophy, Professor of Medicine &
Epidemiology (McGill University) McGill University Health Center:
”…this
NEJM remdesivir study was company sponsored, prematurely stopped, had
incomplete blinding, and only about 15% of patients had their outcome determined at the
specified primary endpoint of 28 days”
(https://blogs.bmj.com/bmj/2020/07/03/as-the-us-
purchases-world-stocks-of-remdesivir-why-the-rest-of-the-world-should-be-glad-to-be-at-
the-back-of-the-queue/
)
Altså et tilsyneladende særdeles mangelfuldt industrisponsoreret studie og den danske
overlæges udsagn ovenfor er et typisk eksempel på industri bias.
(https://www.cochrane.org/MR000033/METHOD_industry-sponsorship-and-research-
outcome
)
Går man bare lidt i detaljen omkring det ikke færdiggjorte studie, som artiklen bygger på,
viser det sig, at det kun er en lille gruppe ud af et samlet ikke statistisk signifikant resultat.
Gruppen, som er 1 ud af hele 7 grupper, har et fald i dødelighed fra ca. 10,9% til 2,4%
dødelighed. Altså 8,5% i absolutte tal (78% i relative tal
som er grundlag for click-bait
overskriften). Læg dertil oveni at studiet end ikke er færdigt. Remdesivir sænker altså på
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Henvendelse af 7/7-20 fra Lars Christensen, Kbh. S om DRs mangel på kildekritik i forhold til medicinproducenters markedsføring under coronakrisen
2224969_0002.png
ingen måde dødeligheden med 80% for alle forsøgsdeltagere, som man ellers får indtryk
af i artiklen (https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2007764) .
Da jeg ikke finder redaktionschefens svar fyldestgørende, endsige kan få noget ud af at
skrive til pressenævnet, da det skal motiveres af en personlig sag, tænker jeg i det mindst
at oplyse Kulturudvalget om dette problem, da jeg finder det særdeles vigtigt at et
skattefinansieret mediehus skal leve op til helt simple kildekritiske regler især når det
handler om noget så vigtigt som behandling af covid-19. Vi bør som befolkning kunne stole
på DRs nyhedsformidling.
I stedet skulle man næsten tro at journalisten også havde fået
penge af Gilead…
Mvh
Lars Asp Christensen
Lektor
---
Bilag 1
Klage til DR:
Kære Jesper Termansen
Ved. Peter Boie's artikel:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/professorer-begejstrede-nyt-studie-foerste-gang-kan-vi-
behandle-coronavirus
Peter Boie burde føle sig ført bag lyset...
Ville det ikke være på sin plads at bringe en ny artikel der stiller spørgsmålstegn ved de
udtalelser især overlæge Thomas Benfield kommer med? Han har tilsyneladende
interessekonflikter med Gilead (med flere). Jeg er temmeligt skuffet over, pga. af artiklen,
at få den opfattelse at nu har vi fundet et nærmest wonderfdrug mod Covid-19 og
glædeligt fortalt det til venner, kolleger og familie inkl. min far, som er i risikogruppen
(diabetes).
Jeg er især skuffet over at en meget brugt læge i DR's nyhedsdækning viser sig at have så
mange interessekonflikter uden at I, som jeg husker det, på noget tidspunkt har deklareret
dem. Det er jo et kæmpe problem ifht. tillid til jer som nyhedsmedie og lægestanden.
Hvis du læser Peter Gøtzsches analyse er Remdesivir slet ikke så fantastisk, som det
udlægges som i artiklen og det er jo decideret farligt at få folk til at tro, at vi har fundet et
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Henvendelse af 7/7-20 fra Lars Christensen, Kbh. S om DRs mangel på kildekritik i forhold til medicinproducenters markedsføring under coronakrisen
2224969_0003.png
middel mod covid-19. Sådan lidt på linje med de kvaksalvere på nettet, som lover at en
bestemt sjælden frugt kan kurere kræft.
Gøtzsche skriver bl.a.:
"Benfield had received
grants and personal fees from Gilead; “unrestricted grants” from
Pfizer, Novo Nordisk Foundation, Simonsen Foundation and GSK; personal fees from
GSK, Pfizer, Boehringer Ingelheimand MSD; and grants from the Lundbeck
Foundation.This is a bitmore than just being an investigator in a trial sponsored by public
fundsand governments. Industry is very
careful about how it spends shareholders’ money,
and if itgives away some,
it’s not a sudden
outburst of altruism but because it expects
more in return than it spends.The industry buys loyalty with their
“unrestricted grants,
”which
aretherefore a form of corruption. Benfield has been on TV almost every day for
many weeks. He is the key opinion leader in Denmark in relation to the coronavirus
epidemic, but I have never seen him declare any of his many conflicts of interest in relation
to Gilead or other drug companies."
Jeg ved godt Gøtzsche kan være kontroversiel til tider, men hans eneste interesse, som
jeg kan se, er at afdække den skjulte korruption der foregår i også et dansk
sundhedssystem. Og han er en dygtig metodiker/statistiker med et skarpt øje for tal-magi
og såmænd også læge, som har publiceret mange forskningsartikler i de store medicinske
tidsskrifter.
Jeg synes det er ret vigtigt at I på DR også forholder jer kritisk til især ledende overlæger
og deres evt. interessekonflikter. Det er dem som medicinalfirmaerne er mest interesseret i
at konvertere til simple videnskabeligt uredelige marketingsmedarbejdere. Hvor blev
kildekritikken af?
Læs analysen her:
https://www.scientificfreedom.dk/wp-content/uploads/2020/06/G%C3%B8tzsche-
Remdesivir-against-coronavirus-hope-or-hype.pdf
Mvh
Lars Christensen
Lektor i historie, samfundsfag og musikvidenskab
Svar fra DR:
Kære Lars Christensen
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Henvendelse af 7/7-20 fra Lars Christensen, Kbh. S om DRs mangel på kildekritik i forhold til medicinproducenters markedsføring under coronakrisen
2224969_0004.png
Tak for din henvendelse, som vi har modtaget gennem lytternes- og seernes redaktør. Vi
er glade for, at du læser med på
dr.dk.
I din henvendelsen klager du over manglende kildekritik i artiklen
her:https://www.dr.dk/nyheder/indland/professorer-begejstrede-nyt-studie-foerste-gang-
kan-vi-behandle-coronavirus.
Du skriver på baggrund af en analyse fra Peter Gøtzsche:
”Jeg synes det er ret vigtigt at I på DR også
forholder jer kritisk til især ledende overlæger
og deres evt. interessekonflikter. Det er dem som medicinalfirmaerne er mest interesseret i
at konvertere til simple videnskabeligt uredelige marketingsmedarbejdere. Hvor blev
kildekritikken af?”
Med til historien hører det, at artiklen er udkommet på dagen, hvor foreløbige resultater i et
nyt studie
publiceret i New England Journal of Medicine
har vist at lægemidlet
Remdesivir kan reducere coronadødeligheden med 80 procent
(https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyt-studie-laegemiddel-mindsker-coronadod-markant-
hvis-det-bliver-givet-i-tide).
Altså et lægemiddel, som har været igennem peer
review:
https://www.nih.gov/news-events/news-releases/peer-reviewed-data-shows-
remdesivir-covid-19-improves-time-recovery
Vi har i den forbindelse interviewet to af de danske forskere, som har været med til at lave
studiet (hvilket vi også skriver i artiklen). Hermed forsøger vi på ingen måde at skjule, at
forskerne selv har en aktie i forskningen. Til gengæld forsøger vi at finde ud af, hvor stor
en betydning lægemidlet ser ud til at få for behandlingen af den virus, som lige nu har
store konsekvenser for folk på tværs af kloden. Og her er det relevant at spørge to af de
forskere, som har været med til at lave studiet, hvad de mener, fordi de har stor indsigt.
Om de penge et medicinalfirma giver til en forsker kan farve udtalelser fra en forsker er
svært at afgøre og vil udelukkende bero på gisninger. Det er en del af det system, som
ligger bag en stor del af lægernes forskning i dag. Det er en interessant problemstilling,
som vi har for øje og behandler journalistisk, når vi mener, der er konkrete eksempler, hvor
vi ser, at pengene har haft en betydning for forskningens resultater. Men i og med der her
er tale om et studie, som har været igennem peer review, er der ingen grund til at tro, at
der ligger andre interesser bag, end at der her er tale om et større fremskridt i
behandlingen af covid-19.
Venlig hilsen
Hans Christian Kromann
Redaktionschef, Digital og
dr.dk
---
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 207: Henvendelse af 7/7-20 fra Lars Christensen, Kbh. S om DRs mangel på kildekritik i forhold til medicinproducenters markedsføring under coronakrisen