Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 193
Offentligt
2226542_0001.png
Ytringsfrihed i Danmark?
Grundloven er fuldstændig klar når det gælder ytringsfriheden: ”Enhver er berettiget til på-
tryk i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og
andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Hvordan bliver det efterlevet i virkeligheden? I det følgende vil jeg gennemgå forskellige
områder i samfundet og se hvordan de overholder Grundlovens bestemmelser.
Dagspressen og de elektroniske medier er i hovedsagen lukket land hvis man er medlem af
Danmarks kommunistiske Parti
(DKP). Udviklingen blev stærkt forværret efter ”Murens
fald” i 1989. Medierne mener ikke det er synspunkter som bør bringes videre.
Der var dog enkelte lyspunkter.
Indtil 2010 havde jeg muligheden for at komme til orde i de lokale medier JydskeVestkysten
og Esbjerg Ugeavis.
En artikel i JydskeVestkysten om de skadelige virkninger af EU ændrede alt. Avisens redak-
tør gav mig skriveforbud, og det har avisen fastholdt konsekvent siden. Ikke engang på avi-
sens Facebook-side kan jeg bringe indlæg.
Den samme redaktør skriver ofte i avisen om ytringsfriheden, som en af grundpillerne i
samfundet.
Gennem adskillige år har jeg sendt kronikforslag, artikler og læserbreve til de landsdæk-
kende medier; Politiken, Berlingske, Weekend Avisen, JyllandsPosten m.fl. De bliver alle af-
vist.
Indtil 2015 havde jeg mulighed for at skrive kronikker til Fyens Stiftstidende, men efter at
JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende er sluttet sammen i Jysk-Fynske Medier, er det
bragt til ophør.
Med hensyn til de elektroniske medier, har jeg forsøgt at gøre DR interesseret i mine bøger
og evt. få mulighed for at fortælle seerne om baggrunden – det er blevet blankt afvist.
Det samme gælder for TV2 og de regionale kanaler.
End ikke i de lokale radiokanaler er det muligt at komme til orde!
Med hensyn til bibliotekerne fik jeg indtil 2017 en normal registrering af mine bøger, dvs.
gennem 13 år uden problemer. Da jeg bad om en lektør-udtalelse blev alt forandret.
Jeg bringer her udtalelsen som betød at jeg mistede retten til normal registrering, hvilket
betyder at bibliotekerne ikke køber mine bøger:
”Lars Ulrik Thomsen lægger ikke skjul på sit årelange medlemskab af DKP – et tilhørsforhold
som både denne og hans andre bøger bærer stærkt præg af.
Bogen er tendentiøs og betjener sig af en kommunistisk retorik, som kan være meget svær
at kapere for andre end indforståede.
I disse Trump-tider, vil jeg vil gå så vidt som til at hævde, at der tillige ofte er tale om
”alter-
native fakta”.
1
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 193: Henvendelse af 19/6-20 fra Forlaget Populi v/ Lars Ulrik Thomsen vedr. bibliotekernes indkøb af bøger
2226542_0002.png
Forfatteren siger selv følgende i indledningen: ”Denne bog er heller ikke nogen færdig
re-
cept eller opskrift
til handling, det er først og fremmest et debatoplæg, som først får sin en-
delige form i diskussionerne på arbejdspladserne, i fagforeninger, fredsbevægelsen og i alle
arbejderbevægelsens organisationer.
Altså efter min overbevisning et debatoplæg til en lille gruppe af ligesindede og uden
biblioteksrelevans.”
Denne udtalelse er ikke en faglig vurdering af mit arbejde, men en fordømmelse af
marxis-
men.
Det strider imod bibliotekslovens ord om, at man ikke må udelukke nogen pga. politi-
ske eller religiøse synspunkter. Havde det været en fair udtalelse, var den gået ind på en
konkret bedømmelse af indholdet og mine synspunkter.
Jeg er fortsat med at skrive og udgive bøger, selvom udbyttet er meget magert. Med Esb -
jerg Biblioteks beslutning om kun at købe udvalgte bøger, stopper muligheden for at nå ud
til læserne. Jeg gengiver her
Bibliotekslovens § 2,
om kriterierne for at udvælge bøger:
”§ 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved
udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriteri-
er, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgø-
rende.”
Det fremgår jo tydeligt af lektørudtalelsen, at der er tale om politisk diskrimination og den
følger Esbjerg Bibliotek nu også op, med den nye holdning til køb af mine bøger. Jeg har el-
ler lige siden starten i 2004, haft en aftale om at de køber et eksemplar af mine bøger og
udgivelser.
Jeg har naturligvis forsøgt at gøre politikerne, både lokalt og i Folketinget opmærksom på
problemerne, men resultatet er fuldstændig ligegyldighed når det gælder om at værne om
ytringsfriheden og bibliotekernes lovgivning.
Jeg har skrevet til Esbjergs Borgmester, til Folketingets kulturudvalg og til ombudsmanden.
Folketinget sagsbehandler ikke klager men sender dem til udvalgets medlemmer. Ombuds-
manden mente ikke, at min klage over DBC vedr. Biblioteksloven var relevant, og endelig
har jeg forsøgt at få Pressenævnet i tale vedr. mit skriveforbud i medierne. Heller ikke de
fandt grund til at påtale den faktiske censur!
Jeg vender tilbage til Grundlovens ord om
ytringsfrihed
som var resultatet af borgerskabets
kamp for demokratiske rettigheder i 1840´erne. Det blev opnået med
Grundloven af 1849,
men der måtte langvarige kampe til, for at tilkæmpe sig rettighederne i praksis.
Kampe der varede helt til
Systemskiftet
i 1905.
Mit spørgsmål er derfor:
Hvorfor nægter borgerskabet kommunister adgang til medierne, når man stædigt hævder
at forsvare Grundloven?
Det hænger ikke sammen. Forandringerne af biblioteksvæsenet, som i dag er delvis privati-
seret, har medført en holdningsændring i hele grundlaget for bibliotekernes arbejde. For
Esbjerg Biblioteks vedkommende satte man tidligere en ære i, at give borgerne så varieret
2
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 193: Henvendelse af 19/6-20 fra Forlaget Populi v/ Lars Ulrik Thomsen vedr. bibliotekernes indkøb af bøger
2226542_0003.png
et udbud af materialer som muligt, f.eks. var biblioteket en pioner med hensyn til marxi -
stisk litteratur i 1920´erne. I dag forsøger man at forbyde den.
De ting jeg har nævnt her er et symptom på en forkert udvikling i samfundet. Vi har med
rette været stolte af vores folkestyre, men i dag er det ikke de demokratiske værdier der er i
højsædet, men derimod et fåmandsvælde med hovedformålet
at styre folket!
Det skinner igennem på mangfoldige områder; politikernes manglende respekt for valgløf-
ter, store koncerners adgang til regeringskontorerne, mens almindelige borgere afvises.
Det er et regulært skred der er fundet sted, og det hænger nøje sammen med vores med-
lemskab af EU.
Det skræmmende er, at den politik som EU står for ikke fungerer. Vi kan se det på en lang
række områder, hvor privatiseringer og udliciteringer ødelægger den offentlige service.
Jeg kan kun se, at der er en direkte forbindelse mellem forsøgene på at stoppe mine artik -
ler, læserbreve og bøger, fordi man ikke ønsker kritik af den førte politik.
Som 18-årig fik jeg af
Socialdemokratiet
tilsendt en fødselsdagsgave;
Danmarks Riges
Grundlov.
Jeg har benyttet den flittigt lige siden, især § 77 og 78, men efterhånden er min tillid til, at
lovgivere og medier også respekterer den meget begrænset.
Mit indtryk er at vi lever i et
Google-demokrati,
hvor magthaverne har fuld adgang til vores
privatliv og alle informationer om politiske aktiviteter og holdninger.
Vores mulighed for at komme i dialog med magthaverne er stærkt begrænsede, for nu at
sige det diplomatisk!
Lars Ulrik Thomsen
3