Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 192
Offentligt
2213291_0001.png
Foretræde for Folketingets
Kulturudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg
17. juni 2020
Beskyt de sidste, intakte, fredede vandmøller
ved at sikre vandføring til vandhjul og
funktion af mølleværk
Museumsinspektør ved Odense Bys Museer Ellen Warring, formand for
Kulturmiljøråd Fyn og Susanne Jervelund, formand for Dansk Møllerforening
Indhold:
1. Fakta og status for vandmøller i Danmark
2. Bevaring af vandmøller
3. Lovgivning
A. Bygningsfredningsloven
B. Vandløbsloven
C. Museumsloven
D. Vandplanarbejdet
4. Løsningsforslag gennem vandplanarbejdet
5. Om Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
1
Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
–
17. juni 2020
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Notat om vandmøller fra Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforenings foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 17. juni 2020
2213291_0002.png
1. Fakta og status for vandmøller i Danmark
I Danmark har der været vandmøller i over 1.000 år. De ældste fund af vand-
mølledele dateres til år 790 og er fundet ved Omgaard nær Holstebro.
Nationalmuseets mølleekspert Anders Jespersen registrerede i 1960-erne, at der er
ca. 3.000 steder i Danmark, hvor der er eller har været vandmølle.
I dag kan ca. 300 steder stadig erkendes som et vandmøllested ved eksistens af en
bygning eller rest af stemmeværk, etc.
I 2020 oplyser Slots
–
og Kulturstyrelsen, at der er 56 bygningsfredede vandmøller.
Heraf af ca. 30 bevaret med mølleværk, og hel eller delvis vandføring.
Kun 10 af de fredede vandmøller er endnu i intakt tilstand, med bevaret
fungerende mølleværk og vandføring.
Oversigt over de sidste 10 intakte fredede vandmøller:
Vandmølle
Dorf Mølle
Fyrkat Mølle
Grubbe Mølle (P)
Grønne Mølle (P)
Kaleko Mølle
Karmark Mølle (P)
Knag Mølle (P)
Lille Mølle (P)
Røde Mølle (P)
Km
vandløb
opstrøms
Brønderslev Pulsbæk
2 km
Mariagerfjord Onsild Bæk 15 km
Faaborg-
Horne
4,5 km
Midtfyn
Mølleå
Nyborg
Vindinge Å 2 km
Faaborg-
Rislebæk-
3,5 km
Midtfyn
ken
Viborg
Nørreå
7 km
Vejen
Kongeåen
35 km
Nyborg
Nordfyns
Ørbæk Å
Røde Mølle
Å
Vejstrup Å
14 km
5 km
10 km
Kommune
Vandløb
Noter
Turbine
1 overfaldshjul
1 dobbelt
overfaldshjul
1 overfaldshjul
2 overfaldshjul
1 overfaldshjul
1
underfaldshjul
2 overfaldshjul
1 overfaldshjul
2 overfaldshjul
Vejstrup Mølle (P) Svendborg
(P)- privat, ikke offentlige ejet.
Disse vandmøller bør anerkendes som væsentlig kulturarv, og de relevante
vandløbsstrækninger bør kategoriseres som stærkt modificeret, og derved
udtages fra vandplanarbejdet.
2
Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
–
17. juni 2020
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Notat om vandmøller fra Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforenings foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 17. juni 2020
2213291_0003.png
Oversigt over de sidste 10 intakte, fredede vandmøller.
3
Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
–
17. juni 2020
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Notat om vandmøller fra Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforenings foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 17. juni 2020
2213291_0004.png
Oversigt over de 56 bygningsfredede vandmøller, 2020, Slots
–
og
Kulturstyrelsen.
4
Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
–
17. juni 2020
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Notat om vandmøller fra Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforenings foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 17. juni 2020
2213291_0005.png
2.Bevaring af vandmøller
Vandmøller er helt særlige bygninger, som består af
•
•
•
bygning, klimaskærm i form af tag, vægge, døre, vinduer og grund.
mølleværk med vandhjul eller turbine, kværne, drev og kamhjul, mv.
vandteknisk anlæg med stemmeværk og vandføring.
Hvis en af delene mangler, eller ophøre med at findes, er der ikke en intakt
vandmølle, som kan holdes i funktion. Dermed er fremtidig bevaring forbundet med
store vanskeligheder. Hvilket kan være en indirekte trussel mod vandmøllens
eksistens, da interessen for bevaring er afhængig af en fungerende vandmølle.
Der kan laves en sammenligning mellem vandmøller og gamle sejlskibe:
Bygning = skibsskrog
Mølleværk = master, sejl, mv.
Vandteknisk anlæg = vand og vind
Det vil være vanskeligt at bevare intakte sejlskibe, hvis det kun er skibsskroget der er
beskyttet. Ligesom sejlskibes fremtidige bevaring er knyttet til funktionalitet, gælder
dette også vandmøller. Hvis kun bygning i form af tag, vægge og grund beskyttes,
mister vi med tiden vandmøllerne.
Bevaring kan betragtes, som en vekselvirkning mellem flere faktorer, der gennem en
vedholdende og stadig indsats kan modvirke forfald.
Fungerende
Faktor
vandmølle
▲
Kulturhistorisk viden, viden om
møllerhåndværket, møllebyggeri, etc.
▲
Privat initiativ, frivillige kræfter, mulighed for at
mobilisere frivillige til vedligehold og drift af
møllerne
Fondsmidler til projekter, mulighed for at opnå
tilskud via fondsmidler til restaurerings-
projekter på møllerne
Kulturhistorisk værdi, autencitet og
fortælleværdi
Ikke fungerende
vandmølle
▼
▼
▲
▼
▲
▼
5
Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
–
17. juni 2020
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Notat om vandmøller fra Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforenings foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 17. juni 2020
3. Lovgivning
Fredede vandmøller administreres af Slots- og Kulturstyrelsen efter
Bygningsfredningsloven, samt en række andre love, oftest med kommunen som
myndighed, for eksempel Vandløbsloven, etc.
Bevaringsværdige vandmøller hører administrativt under de enkelte kommuner, hvor
de lokale kulturhistoriske museer er rådgivende. Ved vandløbsprojekter, administrer
kommunerne efter Vandløbsloven.
A. Bygningsfredningsloven:
Bygningsfredning
§ 1. Loven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller
miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre
væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Stk. 2. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, at de bygninger, der værnes, får en
hensigtsmæssig funktion, der under hensyntagen til bygningernes særlige karakter tjener til deres
opretholdelse på længere sigt.
Lovbemærkning (fra lovrevision i 1979):
Ӥ
1, stk. 2.
–
understreget
–
i overensstemmelse med hidtidig praksis
–
at det må
være et ledende princip ved lovens administration, at der søges sikret vor
bygningsarv en hensigtsmæssig funktion i dagens samfund. Bygningerne skal leve
og fungere i det miljø, hvori de findes. Den bedste sikring for en bevaringsværdig
bygning er, at den har en tidssvarende og økonomisk rentabel funktion. Men det er
samtidigt en forudsætning, at en bevaringsværdig bygnings ændrede funktion
respekterer bygningens fredningsmæssige værdier.”
Dette tolkes, af myndighederne således, at bygningsfredede vandmøller er beskyttet
ved selve bygningen. Men beskyttelses af mølleværk og vandteknisk anlæg er
svagere, eller ikke eksisterende. Et historisk mølleværk vil desuden aldrig være
hverken tidssvarende eller rentabelt.
Derfor rummer § 1, stk. 2, ikke fredning af mølleværkers funktion.
Fredning af omgivelser
Ved 20 vandmøller er de omgivende arealer, herunder vandteknisk anlæg fredet jfr.
Bygningsfredningsloven § 3, stk. 2.
§3, Stk. 2. I det omfang en bygnings eller et selvstændigt landskabsarkitektonisk værks umiddelbare
omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del af den
samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser.
Desværre er der heller ingen funktionsfredning i dette, idet vandføring, af
kommunen kan ledes udenom en vandmølle, uden at det strider mod
Bygningsfredningsloven § 3, stk. 2.
6
Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
–
17. juni 2020
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Notat om vandmøller fra Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforenings foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 17. juni 2020
B. Vandløbsloven
Ved projekter, herunder vandløbsrestaureringsprojekter gælder, at de ikke kan
gennemføres,
hvis der derved ”tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser”.’
§ 37. For at forbedre de fysiske forhold i og omkring vandløb kan vandløbsmyndigheden beslutte, at
der gennemføres restaureringsforanstaltninger, herunder genopretning af vandløbs naturlige løb og
fjernelse af fysiske spærringer for vandgennemstrømningen.
Stk. 3. Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige
kulturhistoriske interesser.
Nærmere definition af hvad ”væsentlige kulturhistoriske interesser” er
meget
mangelfuld, og derfor følger fortolkningen Bygningsfredningsloven, der knytter
beskyttelsen til selve bygningsfredningen. Dermed er der ikke gennem § 37,
stk. 3, hjemmel til at beskytte vandmøllers funktionalitet. Fortolkningen er helt
overladt til vandløbsmyndigheden / kommunen.
C. Museumsloven
Museumsloven beskytter jordfaste fortidsminder. Dette betyder, at der inden større
jordarbejder igangsættes, skal gives besked til det lokale kulturhistoriske museum,
der skal vurdere, om der er jordfaste fortidsminde det pågældende sted, og hvis der
er, foranstalte nærmere undersøgelse af dette.
Vandmøller anses for middelalderligere eller nyere tids kulturarv, og har derfor kun
svag beskyttelse som jordfast fortidsminde, og er sjældent registreret i databasen
fundogfortidsminder.dk.
Der er 98 kommuner og 54 lokale kulturhistoriske museer. I betragtning af, at der på
landsplan kun findes ganske få personer med faglig ekspertviden om vandmøller, er
det ikke forventeligt, at der er særlig møllefaglig viden på det enkelte museum.
D. Vandplanarbejdet:
Det europæiske vandrammedirektiv rummer mulighed for at undtage
vandløbsstrækninger ved særlig betydende kulturarvselementer, fra det generelle
vandplanarbejde.
Der lægges op til, at beskyttelse af national kulturarv skal løftes på nationalt
niveau.
Det skulle ifølge Vandrammedirektivets Guidance nr. 4 gøres ved at udpege berørte
vandløbsstrækninger som ”heavily modified”,
og dermed kan vandløbs-
strækningerne udtages permanent fra vandplanarbejdet.
7
Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
–
17. juni 2020
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Notat om vandmøller fra Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforenings foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 17. juni 2020
2213291_0008.png
4. Løsningsforslag gennem vandplanarbejdet
Bevaring af vandmøller forudsætter, at funktionalitet kan opretholdes, hvilket sker
gennem opretholdelse af intakt og tilstrækkelig vandføring.
Derfor anser vi det for et problem, hvis vandløb og vandmøller ikke bliver udtaget af
vandplanarbejdet, med henvisning til at de er væsentlig kulturarv.
Miljø- og Fødevareministeriets basisanalyser for vandplanarbejdet inddrager ikke
kulturarven og det medfører, at den kulturarv der er tilknyttet vandløb mv. ikke på
forhånd er beskyttet. Der er manglende viden om kulturarven, og brug for en
landsdækkende gennemgang af eksistensen af vandmøller, voldsteder, voldgrave,
engvandingsanlæg, vadesteder, broer mv.
De 10 sidste intakte, fredede vandmøller bør kunne bevares for eftertiden, som de er.
Løsningen kan ske gennem
den politiske behandling af
vandplanen, således, at de
pågældende vandmøller sikres
tilstrækkelig vand-
gennemstrømning, således, at
mølleværkerne fortsat kan
fungere aktivt og i drift.
Dette kan ske gennem
udpegning af vandløbs-
strækninger ved de
pågældende vandmøller, som
stærkt modificeret, hvorved
vandløbsstrækningen kan
udtages permanent fra
vandplanarbejdet.
8
Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
–
17. juni 2020
 KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Notat om vandmøller fra Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforenings foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 17. juni 2020
2213291_0009.png
5. Om Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
Kulturmiljøråd Fyn
Siden 1. januar 1998 og frem til kommunalreformen 1.januar 2007 var der i samtlige amter,
faglige regionale kulturmiljøråd. Rådene skulle alene rådgive offentlige myndigheder, lokale
bevaringsforeninger, natur- og friluftsorganisationer og offentligheden i spørgsmål vedr.
kulturmiljøet. Rådene kunne på eget initiativ udtale sig i forbindelse med væsentlige
beslutninger om kulturmiljøet og de kunne iværksætte oplysning om kulturværdier m.v.
Endelig kunne kulturmiljørådene indstille bygninger til kommunernes udpegning som
bevaringsværdige bygninger.
Ved kommunalreformen blev loven om Kulturmiljøråd ophævet og i stedet blev der i
museumslovens §23a indsat en bestemmelse om, at en eller flere kommuner i forening kan
nedsætte et lokalt kulturmiljøråd som har til opgave at rådgive offentlige myndigheder med
henblik på at understøtte de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske
planlægning i lokalområdet.
I dag er der på landsplan kun oprettet fem råd; og Kulturmiljøråd Fyn som repræsenterer
kommunerne: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn,
Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø er et af dem.
Museumsinspektør ved Odense Bys Museer, Ellen Warring, formand for Kulturmiljøråd Fyn,
Overgade 48, 5000 Odense C, tlf.65514693,
[email protected]
Dansk Møllerforening
Etableret 1884 som brancheforening for skandinaviske
møller
I 1980-erne omdannet til interesseforening for bevaring af historiske vind- og vandmøller.
Dansk Mølleforening har ca. 500 medlemmer, som består af ejere af
historiske møller, samt andre med interesse for området.
Udgiver medlemsbladet Møllen, der udkommer 6 gange årligt.
Arrangere Dansk Mølledag hvert år den 3. søndag i juni, hvor ca. 100
historiske møller deltager.
Arrangerer lokale netværksmøder for frivillige i møllerlaug 1
–
2 gange årligt i Nordsjælland,
Vestsjælland, Fyn. Sydjylland, Midtjylland, Nordjylland
Afholder kurser for frivillige i møllerlaug i pasning af historiske møller, bildning
af møllesten, formaling, etc.
Deltager, sammen med de nationale møllerforeningerne i Tyskland og
Nederlandene i EU-projektet ViaMolina
–
etablering af europæisk kulturrute for
møller.
Medvirker i diverse projekter, der har til formål at støtte arbejdet med at skabe interesse for
bevaring af historiske vind- og vandmøller, herunder udgivelse af publikationer, filmprojekter
etc.
Susanne Jervelund, formand for Dansk Møllerforening, Grubbemøllegyden 8, 5600 Faaborg,
telefon: 21 73 67 18,
[email protected]
9
Kulturmiljøråd Fyn og Dansk Møllerforening
–
17. juni 2020