Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 189
Offentligt
2210045_0001.png
Fælles kursusfaglige retningslinjer for
Scenekunstneriske
grundkurser i Danmark (SGK)
Revideret 2020
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Henvendelse af 15/6-20 fra Landsforeningen for Scenekunstnerisk Grund Kurser (SGK) vedr. det fremtidige scenekunstneriske talentarbejde
Fælles kursusfaglige retningslinjer for
scenekunstneriske grundkurser (SGK)
Marts 2020.
1. Formål:
Formålet med det scenekunstneriske grundkursus (SGK) er:
at undervise i og udvikle elevens scenekunstneriske kompetencer.
at forberede den enkelte elev, til optagelse til videregående uddannelser inden for
scenekunst.
at bidrage til og stimulere det lokale, regionale og nationale kulturliv ved at kvalificere unge
kulturaktører.
2. Rammer og fagligt indhold:
Fælles kursusfaglig retningslinje for SGK beskriver rammerne og de indholds- og kvalitetskrav, der
skal opfyldes af ledelse, elever og undervisere.
Grundkurset er som minimum toårigt, baseret på mindst 300 lektioner à 45 minutter om
året.
Grundkurset er et kursustilbud for unge mellem 15 og 25 år.
Undervisningen er som udgangspunkt gratis. Det enkelte grundkursus kan dog opkræve et
beløb til dækning af andre udgifter.
Undervisningen forestås primært af undervisere fra det professionelle scenekunstneriske
miljø.
Ved begyndelsen af hvert semester har ledelsen af grundkurset udarbejdet en
undervisningsplan, der er tilgængelig.
Ledelsen af det enkelte grundkursus har det fulde pædagogiske, teaterfaglige og æstetiske
ansvar. De enkelte undervisere er pædagogisk og teaterfagligt ansvarlig for deres
specifikke fagområder.
3. Adgangskrav og optagelsesbetingelser:
Elever optages på grundkurset efter en optagelsesprøve.
Optagelsesprøven skal belyse ansøgerens talent og udviklingspotentiale samt motivation
og læringsparathed.
Optagelsesprøven skal have minimum en ekstern censor. Den eksterne censor skal have
scenekunstnerisk praksis på professionelt niveau.
Afslag på optagelse skal meddeles den pågældende ansøger skriftligt.
4. Læringsmål for kurset:
Eleven skal kunne:
tilegne sig grundlæggende scenekunstneriske redskaber og kunne anvende disse i praksis.
indgå aktivt, selvstændigt og kvalificeret i samskabelse.
reflektere over egen og andres performative praksis.
tilegne sig grundlæggende viden om scenekunstens udvikling og dramaturgi.
eleven skal deltage medskabende i forskellige former for scenekunstnerisk produktion
1
KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Henvendelse af 15/6-20 fra Landsforeningen for Scenekunstnerisk Grund Kurser (SGK) vedr. det fremtidige scenekunstneriske talentarbejde
5. Fravær og mødepligt.
Undervisningen er tilrettelagt progressivt, derfor er deltagelse i undervisningen på grundkurset
obligatorisk og der er mødepligt.
Ved fravær over 10 % kan eleven blive udelukket .
Der kan dispenseres ved særlige forhold som f.eks. sygdom eller uddannelsesaktiviteter.
6. Evaluering.
Elever og undervisningen evalueres en gang om året og der gives feedback til eleverne.
7. Bevis for kursus
Det enkelte SGK udarbejder et bevis for kursets gennemførsel ved afslutningen af forløbet.
2