Til Folketingets Miljø
–
og Fødevareudvalg
samt
Folketingets Kulturudvalg
Den 17. maj 2020
Dansk Møllerforening, Historiske Huse og KulturmiljørådFyn udtrykker bekymring
over manglende hensyntagen til kulturhistoriske interesser ved gennemførelse af
vandløbsprojekter, herunder anmodning om beskyttelse af de sidste intakte danske
vandmøller
Problematikken omkring bevaring af vandmøller, kontra gennemførelse af vandløbs-
restaureringsprojekter, er et emne som vi i Dansk Møllerforening, Historiske Huse og
KulturmiljøRåd er meget bekymret over.
Med udgangspunkt i denne bekymring, har Folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen dannet
den såkaldte
”Møllegruppe”, bestående af repræsenter fra Dansk
Møllerforening, Historiske
Huse, møllejere og danske museer. Møllegruppen arbejder fagligt og politisk med
kapacitetsopbygning og vidensdeling om problematikker for historiske vandmøller.
Centrale problematikker er følgende:
1. Den danske lovgivning for bygningsfredning yder beskyttelse for bygninger, men ikke
de kulturhistoriske værdier der er knyttet til bygninger, som for eksempel intakte og
fungerende mølleværker. Det betyder, at flere af de frede vandmøller udelukkende
består at bygninger, der kaldes møller, men som ikke indeholder mølleværker.
2. Kulturhistoriske interesser og værdier har ikke været inddraget i Vandplanarbejdet i
Danmark. Der er ingen kulturhistoriske vurderinger og analyser i de omfattende
basisanalyser, der ligger til grund for vandplanerne. Dette betyder, at de
kulturhistoriske interesser ved vandløbene er blevet tilsidesat i fortvivlende grad. Der
mangler ressourcer til udarbejdelse af national oversigt over væsentlige
kulturarvsinteresser ved vandløbene.
I det følgende vil disse problematikker blive uddybet.
Grunden til dette, er den problematik, at stort set ingen vandmøller tilsyneladende anses for
at udgøre en så væsentlig kulturhistorisk interesse, at vandløbslovens § 37¨eller
Vandrammedirektivets Guidance Nr. 4 har kunnet tages i anvendelse ved de projekter, der
hidtil har været gennemført.
I forarbejdet til Vandrammedirektivet, har Europa Kommissionen gjort det muligt for de
enkelte nationalstater, at varetage egne kulturhistoriske interesser. Det er således muligt at
udtage vandløbsstrækning ved fredede og bevaringsværdige samt funktionelle vandmøller af
vandplanarbejdet, med henvisning til, at her er væsentlig kulturarv.
Dette står i ”Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive
(2000/60/EC). Guidance document no. 4. Identification and Designation of Heavily Modified
and Artificial Water Bodies” på side 42, hvor det anføres, at vandløbsstrækninger ved for
1