KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Henvendelse af 4/6-20 fra Cirkus Arena vedr. cirkus betydning for den europæiske kulturarv mv.

Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del Bilag 176
Offentligt

CIRKUS

en bevaringsværdig dansk kulturarv

I november afleverede Cirkus Arena et brev og en jubilæumsbog til samtlige

folketingsmedlemmer. Ved foretrædet vil Benny Berdino fra Cirkus Arena gerne uddybe

brevets indhold om, at danske cirkus står overfor nogle udfordringer, samt hvorfor cirkus er

en del af den danske såvel som den europæiske kulturarv.

Selvom en DR-dokumentar for nyligt brystede sig af at kunne afsløre, at cirkus er en

forretning som de seneste 10 år har haft svært ved at løbe rundt, og at vi i

Cirkus Arena

nogle

gange har måttet kaste håndklædet i ringen for siden at kunne starte på en frisk, så har dette

aldrig været en hemmelighed. For virkeligheden er, at cirkus er en svær forretning at tjene

penge på, og et kulturtilbud der overlever fra år til år.

Af de tre store cirkus der har været i Danmark, er to af dem,

Cirkus Benneweis

Cirkus

Dannebrog

, de seneste år lukket pga. økonomiske problemer grundet driftsudfordringer.

Driftsudfordringer som vi andre omrejsende cirkus også oplever alt efter hvor stort et setup,

vi turnerer rundt med.

Hvis man vil sikre en bevarelse af den omrejsende cirkuskultur i Danmark, er det derfor vores

håb, at der bliver gjort noget fra politisk side.

Cirkus har eksisteret som kulturform i over 250 år, og siden Price-familien optrådte på

Dyrehavsbakken for første gang i 1795, har cirkuskunsten været at finde i Danmark.

Billedkunstneren Per Arnoldi har i vores jubilæumsprogram karakteriseret cirkus som en

stærk folkelig kunstoplevelse. Folkelig i ordets bedste forstand fordi cirkus bevæger sig rundt

til alle dele af Danmark, og fordi det møder folk i øjenhøjde på tværs af generationer.

Alle

kan være med og samles om det, som er cirkus’ grundessens: artistkunsten. En kunstart som

skaber et særligt frirum, hvor man kan blive imponeret og tage ved lære af artisteriet som en

ren kropslig og færdighedsbåren udtryksform, der viser hvad der er fysisk muligt for os

mennesker. I flg. Kulturministeriets egne undersøgelser af “Danskernes kulturvaner” i 2012,

fremgår det ydermere, at cirkus er den kulturinstitution der når længst ud i yderområderne af

Danmark, hvor der ofte ikke er andre kulturtilbud end cirkus. Derudover fremgår det, at

cirkus er den scenekunst, der har flest nydanskere blandt sit publikum.

I de sidste 65 år har Cirkus Arena været at finde på de danske landeveje. 160 forestillinger i

ca. 100 byer bliver det til i løbet af en sæson, som hvert år siden 1984 er blevet afsluttet med

gæstespil i fem byer i Grønland. Passionen for at bevare, talentudvikle og udbrede den danske

cirkustradition er drivkraften og det som holder hjulene i gang, og ved flere internationale

cirkusfestivaler, har Cirkus Arena inden for de seneste 10 år taget flere førstepriser med hjem

til Danmark.

I Danmark har den klassiske cirkuskultur aldrig modtaget en krone i driftstilskud, og at cirkus

kan eksistere skyldes ene og alene, at publikum køber billet. I Cirkus Arena har vi haft mange

gode år, men særligt de seneste 10 år har som nævnt været økonomisk svære for branchen.

Finanskrisen medførte et fald i billetindtægterne, for pludselig havde publikum færre midler,

og så kunne en cirkusbillet blive sparet væk. De sidste 10 år har derfor været en kamp for at

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Henvendelse af 4/6-20 fra Cirkus Arena vedr. cirkus betydning for den europæiske kulturarv mv.

bevare cirkus som kulturinstitution, og det har i Cirkus Arena ført til, at en række

datterselskaber har måttet lukke, da indtægten i enkelte sæsoner har været for lille ift.

udgifterne, der er høje når et så stort setup skal ud og spille i løbet af en sæson.

DR havde i deres dokumentar regnet sammen, at Cirkus Arena i dag har en gæld på ca. 20

millioner kroner til Staten pga. selskabslukningerne. Et faktum som ikke er korrekt, idet

selskaberne er lukkede, og gælden jvf. konkursloven ikke må blive betalt og jvf.

forvaltningsret ej heller kan sammenblandes med den erstatningspligt, elefant-forbuddet

medførte, og som dokumentaren omhandlede. De ca. 20 millioner skal derfor ses som en

manglende skatte- og momsindtægt hen over årrækken. I alle selskaber er der ydermere også

betalt skat og moms indtil sekundet, hvor kassen har været tom, og direktør Benny Berdinos

konkurssager har tillige været for domsstolene, og alle gange er han blevet frikendt for alle

anklager, hvilket DR ikke valgte at nævne i programmet.

I dokumentaren blev selve selskabskonstruktionen i Cirkus Arena derimod mistænkeliggjort.

En konstruktion hvor et holdingselskab ejer alle bygninger, dyr, vogne og cirkusteltet, mens

et driftsselskab lejer disse aktiver og står for den daglige drift. En klassisk

selskabskonstruktion som anvendes i mange brancher for at risikominimere

driftsudfordringernes indvirkning på virksomhedens fremtidige eksistens, hvilket der intet

odiøst er i.

Særligt driftsselskabets leje af holdingselskabets aktiver blev mistænkeliggjort i

dokumentaren. DR antydede ligefrem, at vi i Cirkus Arena havde flyttet midler i kraft af en

uforholdsmæssig høj lejeafgift fra driftsselskabet til holdingselskabet for at berige os selv og

dermed skabe et velpolstret holdingselskab. Det blev fremstillet som en skandale, men hvis

DR havde gjort sig den ulejlighed at medtage holdingselskabets økonomiske situation, havde

historien klinget anderledes. For der er ingen penge i holdingselskabet. I holdingselskabet er

egenkapitalen negativ, hvilket kan ses af alle, hvis de foretager en søgning i CVR-registret.

Berdino Holding A/S havde, da det gik bedst før finanskrisen, en egenkapital på 10 millioner

kroner. Publikumstallet og dermed billetindtægterne steg år for år i Cirkus Arena i takt med,

at flere valgte os som kulturtilbud pga. gode forestillinger. Finanskrisen ramte først Cirkus

Arena i 2009/2010. Fra 2010´erne havde det derfor været en bedre forretningsmæssig idé

ikke at køre Danmark rundt og sætte hele egenkapitalen på 10 millioner over styr, for den

forsvandt i disse år.

Cirkus er samtidig i hård konkurrence med en række andre kulturtilbud, hvoraf stort set

samtlige konkurrenter modtager en form for statsstøtte, tilskud eller underskudsgaranti.

Da Kulturministeriet blev oprettet i 1961, hørte cirkus under Justitsministeriet, hvilket er en

af årsagerne til, at genren faldt udenfor serien af støtteordninger, der i disse år blev udarbejdet

for netop at sikre kulturen gunstige forhold og udvikling i erkendelsen af, at kultur og i

særdeleshed den levende scenekunst næppe kan eksistere på de markedsvilkår, der gælder for

mange industrielt fremstillede produkter. Derfor har man valgt at støtte disse kulturtilbud,

som uden denne betydelige offentlige hjælp næppe ville eksistere med det nuværende

kvalitetsniveau og i det eksisterende omfang. Kulturtilbud hvis billetpriser vi andre

ikke-støttede samtidig er nødt til at matche, hvis vi skal have en chance for at blive et

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Henvendelse af 4/6-20 fra Cirkus Arena vedr. cirkus betydning for den europæiske kulturarv mv.

attraktivt valg hos de danske kulturbrugere. Dette mener vi i cirkus er med til at skabe en

ulige konkurrence.

Cirkus forblev i første omgang under Justitsministeriet frem til 1973, hvor cirkus fik en

såkaldt: “Kulturministeriel Bevilling”. Selvom det hed en bevilling fulgte der ikke penge

med. Der var mere tale om et slags næringsbrev, der gav ret til at udøve omrejsende cirkus

over hele Danmark. Da daværende kulturminister Jytte Hilden kom til i 1993, afskaffede hun

denne bevilling, og ved den lejlighed kom cirkus igen til fuldt ud at høre under

Justitsministeriet der administrerede forlystelses-bekendtgørelsen, som cirkus dengang var

underlagt.

I 2016 med hjælp fra daværende kulturminister Bertel Haarder, kom cirkus endelig fuldt

tilbage under Kulturministeriet, hvilket vi som branche havde kæmpet for i årevis, men der er

stadig ikke fulgt en håndsrækning med.

Vi håber derfor, at cirkus fremover kan komme på lige fod med alle de andre genrer inden for

vor kulturarv, og at der kan afsættes økonomiske midler til støtte for det omrejsende cirkus’

eksistens og genrens fortsatte udvikling.

Cirkus har imidlertid flere lighedspunkter med teatret, når det gælder omkostningsstrukturen.

Teater og cirkus er begge karakteriseret ved kun at eksistere i det levende møde mellem de

udøvende kunstnere og publikum, og begge kræver relativt mange medarbejderes indsats,

hver gang en forestilling opføres. Det indebærer et højt omkostningsniveau pr. forestilling,

mens der kun er få indtægtskilder: billetsalg samt salg af kioskvarer og souvenirs.

Blandt cirkus’ største udgifts- og afgiftsposter er lønninger, moms samt rejse- og

transportomkostninger. Det koster at producere og bringe kulturen ud i hele landet fra Skagen

til Bornholm - og til Nuuk - dag efter dag. I 2019 lå alene Cirkus Arenas rejse- og

transportomkostninger på 3.637.926 kroner eksklusiv moms fordelt på:

Reparation, bilsyn og vedligeholdelse af vognpark:

Brændstof:

Forsikringer:

Bro over Storebælt:

Færge (Bornholm / Spodsbjerg / Tårs)

Fly (gæstespil i Grønland)

Leje af cirkuspladser

Reparation af pladser

Vand på cirkuspladser samt strøm hvor dette er muligt

I alt eksklusiv moms

1.105.558 kr.

921.302 kr.

592.150 kr.

66.000 kr.

150.000 kr.

268.000 kr.

335.000 kr.

47.500 kr.

152.416 kr.

3.637.926 kr.

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Henvendelse af 4/6-20 fra Cirkus Arena vedr. cirkus betydning for den europæiske kulturarv mv.

Udgifter til lønninger er samtidig en af de største omkostninger. Disse fordelte sig i Cirkus

Arena i 2019 på følgende måde:

Lønninger til teknisk personale

Artist-honorar

Administrativt personale

I alt

2.384.783 kr.

4.316.438 kr.

3.153.107 kr.

9.854.328 kr.

Som mange andre former for kulturelle ydelser er "produktionen" af en cirkusforestilling

kendetegnet ved, at der betales moms af hovedindtægtskilden - billetsalget - mens den

primære "råvare", som medgår til at fremstille "produktet" - dvs. arbejdskraften - ikke er

momsbelagt. I lønninger er der således ingen moms, der kan modregnes den moms, cirkus

skal betale til staten af billetindtægterne. Som følge heraf er momsen, der skal betales til

staten, den næststørste udgiftspost på en turné.

Ser man på cirkusbranchens situation i Europa, er ovenstående udfordringer med stigende

udgifter bl.a. blevet imødekommet ved netop at sænke momsen på cirkusbilletter. I Tyskland

er momsen på cirkusbilletter således 9 %, mens den i Sverige kun er på 6 %. I Frankrig er den

ligeledes på 6 %, hvis der er tale om cirkus til båndet musik. Er der levende orkester, er

momsen sænket til 2 %.

En sådan differentieret momssats ville også lette de markedsmæssige vilkår for dansk cirkus

betragteligt, præcis som den allerede har gjort for danske museer og zoologiske haver, som

alle har fået momsfritaget deres billetindtægter. Ser man ud i Europa har 24 ud af 27

EU-lande tilsvarende helt eller delvist friholdt billetter til scenekunst for moms.

En sådan reduktion af momsen på cirkusbilletter vil samtidig modvirke, at billetpriserne skal

stige yderligere og på den måde gavne publikum og publikumsinteressen.

I de sidste 10 år, hvor cirkusbranchen har haft det svært, har en væsentlig konkurrerende

modspiller ydermere været Danmarks Radios

Cirkus Summarum

som netop begyndte i 2009.

Cirkus Summarum

som er et af de eneste steder, hvor Danmarks Radio giver børn mulighed

for at opleve alle kanalens populære børneværter live. At Cirkus Summarum har en

skattebetalt tv-station som indirekte medarrangør og dermed høster promovering gennem

dette, sætter selvfølgelig sit præg hos alle andre i cirkusbranchen. Og det

en direkte årsag

til, at flere cirkus er blevet tvunget til at lukke.

Samtidig er

Cirkus Summarum

det eneste cirkus, Danmarks Radio viser i sin sendeflade,

hvilket er med til at ændre børns forståelse af cirkus som kulturform, da

Cirkus Summarum

ikke hyrer professionelle cirkusartister og i det hele taget ikke præsenterer sit publikum for

artistkunst. En udvikling vi finder bekymrende, da vi i stigende grad begynder at opleve børn,

KUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 176: Henvendelse af 4/6-20 fra Cirkus Arena vedr. cirkus betydning for den europæiske kulturarv mv.

som forbinder cirkus mere med Onkel Reje fra Ramasjang, der slår en bøvs og laver dette til

et cirkusnummer, end med artistdiscipliner.

De kommende år ligger der således en stor opgave i fortsat at brede cirkuskulturen

mangfoldigt ud, så cirkus ikke forsvinder som kulturelt og kunstnerisk udtryk.

Et arbejde vi håber, at I vil være med til at sikre grobund for, da vi bestemt oplever, at

publikum har appetit på cirkus som kulturtilbud.

I Cirkus Arena er de seneste sæsoner heldigvis gået bedre publikumsmæssigt, og inden

COVID-19 lagde os ned, stod årets 2020-sæson, hvor vi skulle have fejret 65 års jubilæum, til

at blive endnu bedre med et dobbelt så stort forsalg af billetter, end vi havde solgt ved

forsalget sidste år. Men det er en satsning hver gang, cirkus drager på landevejen, og vi håber

derfor, at I vil være med til at iværksætte tiltag som kan forbedre mulighederne for at bevare,

udbrede og udvikle den danske cirkuskultur fremover.

På vegne af den danske cirkusbranche og med venlig hilsen

Benny Berdino

Cirkusdirektør i Cirkus Arena

Ønsker I at se en kort 6-minutters film, om Cirkus Arenas udvikling, kan den ses på følgende

link:

https://youtu.be/41xHpq470eI

Filmen stammer fra Cirkusmuseet i Hvidovre, som pt. har en særudstilling om Cirkus Arena.